,,Yanskeren«,
qt halvugentlig Nyheds- og Oplys
ningsblad for det danfke Folk
iAmcrika,
. udqiuet ai
DAlell Ll"!’ll. PUBL. HOUSE.
Plain Nebr.
.Dansteren« udgnat you Und-I es Jung
Prig pr. Karg-us
I di Forenede Statet 31.U, Islanbet I2.00.
Bladet detach I sokstud.
scsiilling, Betalissg, Idtessefokandring og
ander angaaende Bkadet adreissereg:
DANISH LUTIL PUBL. IlOUSE,
Blaik, Nebr.
Reduktion A. M. Anderjem
Ille Bidrag til «Danskekeu«s Jndhold:
Ifjandlingey Korrespondancek og Attiklec
If tuhvet Art, bedes adresferete
I. M. Anderer, Blatt, Nebr
snteted It the Post Osiice It Blatt. Ned..
II second klo- matten-.
Tsscxtislnk-Rntes Linde know-s Ipo
sppllcstlom
«Danskeren«
Ilipek feudt til Subskribentet, inbtil udtryk
selig Opsigelie modmges af Udgivekne, og al
Ists et betalt, i Overenåstennnelfe med de
Fort-rede Statcrg Postlovr.
Mit Lcsetne heuvendksr sig til Fnlk, der
Wem i Vladet, euren for at købe hos dem
sIeI fsk at fast Oplysning om det avertetede,
Indes de Cltid omtale, at de saa Avektisse
mutet i dem Blut-. Det vil væte ttl gen
Idks Nytte .
Fernbaneulykker i 1907.
D,UW Mennesker drævtel og 76,
Zdtj mer euer mindre haardt saa
Iedel Ved serndanculykker i Aaret
1907 — det er, hvad Regeringens
Rapport desangaaende Viser.
Naar man læser slige Tal, ser,
at en saadan Hær af Illcennesker er
drcebte eller forulykkede i Løbet af
et Aar, mange as dem bleven Krølk
linger for Linstid, saa gaar der som
et Gys igennem än, ja man harmes
og spørger, om der dog ikke kan gis
reg noget essektuelt for at afværge
Ulykteghændelser, der kræver en
saadan Masse Menneskeofre. Og
det er rigtigt at spørge saaledes.
Men til samme Tid bør man un
dersøge Tallene nøjere, analysere
dem.
Det er· sandt, at der i Aaret 1907
WOW V f« III » s«
Landets Jernbaner, del-J Passagerer
og dels Jerudanefunktioncerer el
Ier Arbejdere. Men saa oplyses
der videre, at as de 5,000 dræbtes
dog kun 1,421 ved »traiu accidents«,
og as disse igen kun 776 ved Tug
sammenstød og 515 ved Sporafløb
ninger. Togsammenstød skyldes
næsten altid Mangel paa Efterret
lighed imod Ordre. Sporafløbnin
get kan have forskellige Aarsager.
Om de første kan man trygt sige
at de absolut burde kunne und
Haus« Ogsaa Sporafløbninger but
de kunne afværges, for saa vidt de
skyldes Mangesler ved Sporeh —
Forbrydelser derimod kan jo ingen
Baue oærge sig imod. Altsaa —
Trabet of de 1,421 burde for Stør
stedelen kunne været ungaaet.
Men saa Resten as de 5,000 —
de 3,579? Om dem oplyses der
at de er omkomne paa ,,right-of
way«. En Undersøgelse as deres
Dødsaarsag er Veer at loegge Makr
ke til.
Syv Passagerer mistede Hovedet
red at stikke det ud af Vinduet,
147 Passagerer dræbtes ved, at de
vilde springe paa eller af Toget,
mens det var i Bevægelse. Og
2,0()0 Passagerer kom til Skade
red samme ufornuftige Forsøg.
Ved at koble Fragtvogne mistede
802 Arbejdere Livet. Paa dette
Omraade er der dog sket Forbedrin
ger. J 1890 f. Eks. var Tallet af
dem, der blev drcebt ved Kobling
396, uagtet der ikke haandterekdes
halvt saa mange Fragtvogne den
gang. J 1890 kom 7,842 til
Zkade af samme Llarsag, sidste Aar
knn 3,948, uagtet der da bound
teredes over det dobbelte Antal
Fragtvogne· Paa dette Omraade er
der altsaa absolut stort Fremskridt.
lett ForsigtighedsiApparater og
sRegler er bragt i Anvendelse i de
senere Tider.
Saa er der ogsaa, nærmest ved
egeij Skødesløshed, drcebt et ikke
saak lille Antal Section - Arbejdere
Og«" endelig er ogsaa en hel Del
,,tramps« bleven drcebt, naar de vils
de stjcele en Fritur. Alt er medregi
net i de 5000. ,
Det et saaledes ikke nær alle de
ncevnte Ulykkeshændelser, der kan
skrives paa Banekompagniernes
Konto· Forresten skulde man me
ne, at ingen vilde interessere sig
mere for sikket Befordring og for
at afværge Ulykker end Kompag
nicrne -— chrue. Thi det er da
dem, der lidcr det store Tob. Og
dct er ikke alone materielt Tab, de
Jlider. Tores-» Æxe lidev ogsaa
Ihm-, og Tilliden til dem fortnind
fu«-J vod lllx)t·t·e1·.
Dct or dng et Zpørgksnmah um
Luvgivningsnmgtcn ikke ogsaa but-«
dc tagc fut her.
Vi minch en litlc Anekdote an-v
xumcndc Forholdct mellmn Ziffer-Z
lwden i detto Land oq England.
Cnglænderca saqde til Amerikane
ren, nt i haan Land var der stor
Mulkt for at være pcm Bauen, naar
Toget kom. Er det noget, svarede
Atnerikmwmt, bos os er der Lins
straf for det. ;
Dct er man sna Vant til at tcenke
ber, at cnbvcr bar sit Liv kært og
tiwrner nok fclv om det· Men det
er en Kettdsaerttinq, at mange ser
tnnkeløfcs, ja skødestäløsc oascm naar
det gælder om at vcvrne sig mod
Futen fna dct kunde qodt behøvcs,
at Lovene verrnede mere om dem,
der ikke snndscsr nt værne om sig
sclv.
Mcuncstcdyret.
A
zz Anartiszsmen Inøder man For
tvivlelsenI Politik, eller For-hast«
delsenS, Inaaske rette1«e.
For Ullniönmennestet, soin hører
csm anarkistisk Udaad, snart her
snart der, regnet Anarkismen sia
sont et grelt, et nieget grelt Billede
Man tcenker sig en Bande af Røves
re og :lli’ordere, man tænker sig det
Vasrsta Lg i faa Henseende kan
man heller ikte tmnke sig for meget!
Men Inaasfe har man alligevel
fom gcengs Almindelighed en for
kert Opfattelse af selve Anarkisten,
saadan som han er, dagligdags set.
Eninet er osJ imidlcsrtid for onl
fangsrigt denne Gang; men senere
hen skal Vi bringe en Afhandling
om den anarkistifke Bevcegelse, po
litifk set.
Man har to Slags Anarkisten
Man har Anarkijterne blandt de
rige,- og man har Anarkisterne
IH n -. « IN ’9sI-.:1;F"4
som snigmyrdede Fader Leo Hein
richs, tilhører naturligvis de fat
tiges Gruppe. Og her bar man for
sig et leoende Sindbillede paa sor
l)a-rdct Misnøje og dennes Folger.
Man hat for sig Menneskedyretg
nhygaelige Tylsnnekotnst i oa Quer
txindelse af Mennesket sfabt i Gudcs
Billede.
Det er faa ubegribeligt sørgeligt.
faa liaardreffende amfoint at tht
te sig, livilke Migfostre Cioilisatio
nen avler, hvilke politiske Zoirier
der ogsaa hasaes om ude i de sociale
Sainsundsliv. Det er faa ordløsz
uforklarliat, faa usandfynlia sandt,
faa syndiat, at Cioilisationen man
bleane ved fin eaen Skyage
Anarkiften, hviis Navn er Gniselk
he Gnarnaccio, figer, at han skød
Præsten, fordi han bar Had til de
gejstlige Mænd
Had! ja, det er netop Ordet —
Had eller Qlcjsfornøjelfe
Og Tusinder af Menneskers Lyk
-t«e trækker diSse Onder ned i Lasten
og Elendigheden. Netop dette,
Hader og ondartet Misfornøjelse,
Syndens giftige Adl, er Livsmise
rens sorteste Illustration Thi dis
se Onder er Roden til alt ondt!
Psykologien leerer otn Menneske
dyret, (Synden) fom eksisterer i et
lwert taenkende Væfen Dyret er i
alle og viser, snart her, snart der,
sit skidnc Fjæs. Den erl en Li
denstad, som ingen kan holde helt
nede; men som der maa holdes igen
paa faa idfuldt villievillen,
at Fristelserne, naar de kommer,
kan faa Lov til at passere med ufor
rettet Sag. Jkke alene de, som er
stærkest udsat for at komme i Kol
lision med de byrdetunge Fristel
ser, men ogsaa de i det Stille, har
Pligt til at være paa Vagt mod
Manneskedyrets dristige Lidenfkabz
de har ufravigelig Pligt dertil;
faa vel for egen som for Samfun
dets Skyld Hvor laa ellers Erren
sen for Samfundslivets Udskejelser,
hvor fandtes ellers Modgiften mod
Hadets og Misnøjens Dødsfrugtet
Der maa i Mennesket selv være
stadig Aarvaagenhed mod Mennefkes
dyrets Løsrivelse fra Selvbeherfkel
sens og Fornuftens FængseL Det er
den første Betingelse for et Lin
naturlige TrivseL og deri ligger
Spiren til noget højere og cedlere
end det fyndfyldte Jordliv.
Anarkisten bliver Anarkist og
Morder, kun fordi han lader Men
neskedyret slippe løs. Og den Gloc
dsz yan talcr o1n, hver Gang han
hat« ndøoet en af siuc fillddsyge
lHandlingexy er kun et Veviss for
nun-I føuderhmseth erhcerdeslse
Alten, hvadenten, saa er det nogct
saa geunemgribende alvorsfuldt, at
det enkelte Menneske, naar det stilles
Ansigt til Ausigt med Menttefkedy-s
ret i løsissluppeu T.ilstand, maa se
ind i ean Dybde, om nu ogsaa Dy
ret er holdt nede der, om det nu ikke
skulde have bcgyndt at bryde Git
tret ad Mism1delfens, Hadets, Vit
terhedents, eller EIIIisforiIøjelsens
Vej.
Den stakkels Anarkist, som nu
fik vift Verden.sin Stnrke ved at
fniamyrde en Prwst, kan maaske
ikke selv bearibe sin fvgelige Bel
aernina mod Samfnndet Men
Werden selv begriber den! Og lyk
kcliavis beaynder Samfundet ogsaa
at forftaa den Sandbed, som Anak
kisten oa forreften den verdslige So
cialist med kalder Løgm »at Præ
sten ikke er Arbejderens Fjende«.
Den Præft, som er Prcest, han
er ikke Arbejderens Fjende, men
hans Ven. Tet vilde Anarkistmor
deren af i Søndags ogfaa have
erfa1·et, hvis han havde henvendt
jia til en fand Herren-Z Tjeuer oa
talt til denne onl, at Menneske
dmset i bam var i Færd med at
aøre ham afsindig. Saa maaske
var det bleven en Fredens, en For
soninaens Destde nu blev det —
csn ny Ekamplet en ny politistf
Atrocitet der savner al Berettigelse.
Men de, som Mennefkedyret dri
Vcsr til en saa nedrig Handling,
Iad dem staa san en alvorsmanew
de Skrasmsel om, at fer politisk
Fanatisme kan lede et veat Men
nesfe ud i det yderste Mørke.
l
Landliv eller Byliv.
»Livet ligner en Vog; Daarerne
gennemdlade den, men de kloge læse
den med Betcenksomhed, fordi «
lide, a: de kun en Gang
den«
Gennem den store Skotte Adam
Einich udmærkede Arbejde, færlig
yans Bng ,,Tl)e Wealty of Nations«,
Lileu Vejen banet for den større Jn
dustri. Storindustrien satte dyg
lige dg resolutte Genier i Arbejde,
sog Refultatet blev de mange Opfin
delser pna Lampen-I og Elektricite
lett-J Omraade Den voksende Jn
dustri og Handel skabte de state
Ztaedexy den store Kultur og —
Etarsmdengs skrigende Nød
Tor er blenen sagt, at lIdviklin
gcn stundser ikke, Inen den gam
lnsller it·ke i Spring. Betragter
mnn derfor Vnernes Udvikling de
iidste TU Aar, faa Inaa man be
tende, at de. hat choiklet sig paa
Ln stumme-nah feberagtig M,aade
»so-, inan man uvilkaarlig spørgeJ
lmad skal Enden blive?
Onsna nde paa Landet er der sket
Iomndrinn i det famme Tidsrum
Pan den samme Maade som Byen
fnnede og lokkede den ene efter den
anden sra Landet ind til sig og be
røvede Farmeren den Arbejdskraft,
som bun saa haardt traengte til,
paa stimme Maade var der ogsaa
flittige og travle Hierner i Beskæf
tigelse for at lindre den Arbejdss
mangel derude, og de lindrede den
til Dels ved de mange nyttige Op
findelser, som vi i Dag ser dem
i Landmandens Tjeneste.
Naar man skal besvare Spørgs
n1aalet: Søger for mange af vors
Folk til de store Byer eller am
IsendtTZ saa skulde man gerne lade
Tallene tale. Jeg fkal derfor blot
1;ævne, at der i New York findes
10,000 Danske, 30,000 i Chicago,
10,00 i -Omahc1, 10,000 i Racine,
LT,000 i følgende Byer, Council
Bluffs, San Francisco og Denver.
Tallene fvarer koldt og korrekt:
ja, der er for mange ogfaa af det
danfke Falk, som rejser til de ftore
Byer.
At den opvoksende Slægt lige
ledes drager til de ftore Byer, kan
man ikke bevise med Tal, men man
kan betragte de forboldsvis faa
unge, fom man ser ude paa Lan
det, og deraf skønne, at ogfaa mange
af de unge søger ind til Byen,
lokket dertil af alle de ubeftemte
Følelser og Anelser, som jo faa
iidt gærer i den unges Sind og
Sferte
Hvor kan det ikke glæde et Men
neske, nuur det koutuier ind sra
»und t og ser alle de slunte Taarne
paa Ritter og Pragth1)giiiiiger, er
de sine Biblioteker, Musiker, Use
reranstnlter ug Inange slotte Pyg
niuger, sum jo sindeS der, so sonde
lig, det tun lilende ug bedanke
lsaade ung ug addre. Jtnidlertid,;
den kluge Jagttager nøjesz ikke niedl»
lvlot at se alt det elegante, nien hanc
tager ogsaa en Suiptnr ind i Side- i
gaden, ind i Gyderne, og ljnn sur-i
l
l
l
l
l
l
l
staut, nt det er itke alt Guld, sont
glinirer, ynn ser de mægtige høje
Arliejderfuzsserneu hun ser de Hun
dreder nf smaa blegkindede, hul
øjede Smanbørn, soin jo nina til
bringe en gud Tel af Tiden pau
Gaden, sordi Bnggaardens snevrel
l
(
Oiaardszspladszs tillader ikke ret stortl
Rundernin sur en legende Stark-,
lmn hører pan det raa Talesprug,«
sum fonds-, og han sorstnar, atl
,God made tlJe country, lmt Man
made the tuwn«.
Ton tloge Jngttager ser saure»
rel, at Byen hat monge Lyspunksl
ter, han ser den lette Adgang, etl
Menneske har til at studere Kunst
og Vidensfab, han ser det rastløsei
pulserendc Lin, sum føreS i Stor
aneu, hun sorstaat, at den, sum sknl
hceve sng up over det almindeliges
E. Vrimlen, maa vcere et Geni, og’
at Kultur-en uiaa have sit sornemslei
Sæde netop der, yan ser alle del
Inange Bekoenimeligheder, sum Stor
vyens Borger tager imud sum en
Zelvfølge, Inen sum han, Landbuen,
man mone. Men han ser ogsaa
den usorl)uli»1nce5sige, store Furskel
i tiinelig ug legemlig Henseende,
sont der er pan Byen ug Landet
Han inindeii ikte paa Landet at
have set den enorme Furskel pau
rig og fattig, soni han ser den i
Byen, han ser ikke paa Landet —
regnet gennemsnitlig — sua mange
Krøhlinger, sum han ser i Byen,
ug gelinem Statistikken lLerer han,
at Tødsprocenten iStorbyen er
Z He større i Dødfødslernes Antal,
end de er paa Landet Menneskeal
deren, Ved han ogsaa, er kortere i
By « end paa Land Rofieriertn
WsinM Gange talrigerc
Storilad end de Ohno Lan
det. Jeg runde onue Lied sit nævne
Fakta, sum mlde kunne uekræfte,
at man er bedre tjent baade legem
lig ug timelig set ved at bu pan
Landet end i Storstaden
Naar oi san har set, Lit san
mange nf oore Landstnænd udvan
drer til de store Byer, maa vi saa
ikfe lnwe Luv til at antage med
Rette, at ogsaa de, selv um de er
nogle af de uedste Jmmigranter,
scar dereLi Andel i Byernes Elen
dighedk
Fra Haunden og i Munden —
saaledeszi lever Tusinder i Storuyetu
blut Hn Tags Arbejdsløshed sur
ikke at tule um Sygdoni, ug det
betyder en fuld Stue og manch
sultne Munde Kan man opvise
noget lignende paa LandetP Jeg
trur det ikke.
Gaa uked Inig en Tut nd pnu
det uelsignede Land, lud Formen
sna viere stur eller lille, betragt
den fernre, flittige Farmerkoiie, se
bendess renline propre Hnå in
jun faar endda Tid til at passe sin
lille Køkketp ug Blomsterl)ave, be
tragt Børnene, struttende af Sand
lied sog Livsglæde, iorigt uptnget
med at bjaelpe Fc1’r eller Mo’r en
ten paa den ene eller den anden
Mande, og betragt Farrneren, nanr
han ester endt Dagsgerning sam
taler nted sin Kune um baade det
ene ug andet, hvormed han kan
bygge om Hjetntnet, deres eget
Hjem Der er en saa tilforladelig
Tilsredihed udbredt over Aufm
lerne, at det Inaa virke absolut
velgørende paa Beskueren Man
forstaar lidt af, lsvorsur Farmeren
kan — Vinter eller Sommer, Fur
oar eller Efteraar gribe med Læng
sel, knap ved han deraf, efter Hak
ken,- Skovlen oq Spaden — ju,
thi Arhejdet i Guds srie Natur bar
oaeret en maegtig Faktor til at skabe
blomstrende Menneskeliv og syn
nende Menneskelykke
Maaske dette Billede er meget
optimistisk, for der findes jo ogsaa
»braadne Kar« i Farmerens Lejr,
men den gennemsnitlige Forskel paa
Land og By er alligevel himmel
Did
Moralen kan ikke endnu undvære
Ikirkerne og den kriftne Tro, san
ledes bar en ftvt NUtidMs FAU
iof sagt. Bemcerker man faa ikke,
hvor vanfkeligt det et — felv for
vort ziirkefmnfund —- at danne e:"
jclounderholdende diirkeardejde i!
DE flOLV ’"1)L’l«? Hvad er GrundenI
andet end en flap Moral —- en
mindre aandelig Bevidslhedistrnng
i Byernel- Fig mig, hvent dn
anthaa—:—, og jeg skal sige, hnem du
er; Inaner det ikke altid passier,
men der liger dog en swr Sandyed
derj, og lnmr er det mnligt at blind
nberert af alt det grinnne, Inan
Inøder i Ztorstaden, naar Inan ikfe
nur tmgget paa den evige Unwet
1a, felv da skal man tale sagte am
ntanar oa Inn-get
Der er vel naste den Flugt oa
den aabnc Zlaafasrdiatmd i FarIne
ren, sotn der er i Bleoen, men til
Gengreld ncangler den sidste noget
af den førstecs seje Ztøthed og Bal
Iast over-for Linetg Sk11ffelser, book
ved Fartneren faar det ndholdende
Sind i større Grad, ogsaa naar
Tanfen føreszs ind paa Moral oa
Aandelinhed end Byboen
Zorn det Vil frenkgaa af ovens
staaende, foretrcekker jeg Landlioet
fremfor Bylivet af de nævntc
Grunde faavel i materiel som fakti
tær, etisk sum aandelig Henfsende
Dertned bar jeg ikke sagt, at der
ikke i Bylivet kan opdrages Karak
terer; det er jo en Kendsgernina,
lwor de store Modfcetninger mødes,
der Habe-Z ogsaa de store Mænd og
Winden Men hvem tør raade
Jmtniaranterne saavel som ndre
egne unae at rejse til Storstcederne
fnr om umligt at knnne producere
En enesre Stormand nd af de manqe
Zusicher, som aaar til Grunde
derinde i Livets Malftrø1n? lHvem
wr? —— jea for en —— tør det ikke.
Er der Sandbed i Ordet »en
fund Sile i et snndt Leaeme«, lad
ns san raade vors Medmennesker
Ined and Samvittiabed at drage nd
paa Landet.
Der skal den gro, .
Spiren der spasd pipper frem overf
Jorde;
Ungdrnnmens Haab skal forklares
og vorde
Mcendenes Tro.
Spes Reliqua Nostra.
Dei notske Menighelisfaknltestl
CJndseiidt af Past. J. P e d e r s e n.)!
J ,,Lnthersk Rirketidende« striver
Zogneprcest H.9 Jangenstem «
—— — Den moderne Retning var
isllerede ovcrvejende i det teologiske
Fakullet; desuagtet vilde de geriiex
smrke siu Positipm dct vil sige blinp
eneraadende. Og heri fik de for
trinlig Støtte fra en Del, der nok
isil bevarc lsiristentrd — men sams
tidig more end Villig rirkkisr Haand
til dein, der nedbryder den. Man
nidsic, liuor til det ydcrfte spiisndt
Stilliiigen var — og saci gaar de:
licn da stcmmer i dct Kor: Den mo-.
de:-ne Retiiing bavde dog Krav paa
ist bljuc repriksentcret ogsaa, den«
Inmitt»1 ikke udeftcenges, Aandsfri
lieden ikke krænkes. Der lød adva
reiide Røster, talrige, indtrænaendv
der bad Menighedens Ret respektes
ret, Alvursord, der tydelig niste, i
lsoilkisii Ziiiriidina mangfoldige
diisisiiie i det ndrske Folk befandt sig,s
fordi Afgørelsen paa det dybeftes
isilde bcrøre, hvcid der for dem var»
dct dyrebareste af alt. Men forgæsj
icses ,de: var som en Røst i Ørkenen, si
dct bl so haiinet, — det Var jo bare
det foragtelige »Kirkefolk«, som man
ikke l«1ehøvede at tage det ringeer
Hensyn til. Og Regeringen gjorde
det skæbnesvangre Skridt, den not- i
sum bekendte Professoiåudiiævnelse«
jliilde lade Kirkeii føle, hvor ned
Vierdiget og umyndig den var i sinc
nigtiqsie Anliggender. i
Troq ringen, at det vilde væsres
vovet, eller at Fokultetet vilde viere-·
saa overmodigt ng graadigt, dersnnis
der i Siedet var nedlagt en Pro-! ·
tcst ogsaa fra dem, der trods alt,;
fom skiller, dog vil bevare Kristen-Z
trer? Eller tror man, vdre Mo-;
dernister senere havde vovet fig sank
langt frem, dersom de ikke havdei
faaet san fortræffelig Støtte fra tro-s
ende Hold under den misbrugte Pa- i
role Aandsfrihed2 Thi der er en«
Del, der nok vil holde paa Kristeiks
tro, meii hat det saa travlt til beggcte
Sider. Ser de en teologisk Viden-s
fkabsmand af bedste Evnse hugge løs i
paa Kristentro, og nagen forundret
spørger, om det er dertil, han ers
sat, saa figer de: Hysi Professoren«
holder paa med en videnskabelig Un-;
dersøgelfe, vent til vi faar fe, hvads
der bliver tilbage. —- Vil derimod
LSIIECWMEÆ
« MSCHOOL ZWEI
« - Eidbare
WIU
Jeru«
Essai-er «Epccicl Wem-« - 'oles!o
crfalsssikcrctmcdjpciic t Esmsuntil «
thaardc ddjrug og srxr re Slid, s
.»1"k»1«(-I.1:Skmpkf1)rrkraftigc,
xcge ndc Skolcbs1m. ;
De er s-:D1«ik rct af i: ldkpmment
ai agre: LIMde mcd Jige Ege
Santer,rk«c1:dctscr«ckste ov; mest »
j)o!-«barsc .. . te: ic11.-, « m kcm faaes
scrfprcr T « «-;..«I-U re jcmscrziÆ —
" rde :11-«t’j Wo Fødder ! - ·
» .. «fos-1.Dk:su«t:?re ·
smade Jur2iz -"
weis-e
cu. for-inne
kr: V ti. Dsl »O
F. Zeiss-F Boot å shos csmpany «
P: ELLMUKIS Pcs "
de, sont de dog i Grunden regner
for Trosfceuey gøre noger til Vcern
for SdriftentrsY —- itratS vinker de
til den auden Kant og rauher: Ler
Mand tilyjælpl Aandsfriheden an
gribeI og staar i Fare!
Den levende, religiøse Overbevisi
Mem-Ek- .». is
ligegyldig, saa dog taalmodig Til
skuer til, hnorledes man paa Høj
derne oehandlede de hellige Ting;
man haude længe været opmaerki
onn paa, med hour forbavsende liden
Pietet der tages paa dem. Der blev
sriaret, at det bare drejede sig um
nogle stive dyzantiske«Betendelser
ug furasldede lutherske Dogmer, sont
itke passe-de iaengere. Nu maa det
Iel endelig vaere blevet klart, hvad
Lssetninkxzen lasnge har baaret i sit
Eind, naar en overmddig Videnskab,
der gør Fordring paa: ,,vi alene
Vide«, øver sine smaa Kræfter paa
at nedbryde, hvad der er den hole
Kristenheds dyre Fælleseje det,
tjsnorom dog alle de forskellige kristne
Zamfnnd er eilige. Og saa gnider
de Øjnene, de, der troiig har støttet
Retninqen, men hvem Farten nu
jynes for vild, —- naar den længe
nok oversete, længe nok taalmodige
levende Trosoverbevisning onlsider
mander.sig op og sigert Nu findet
ui usJ ikke lcengere i det; vor Kri
jrentro ril vi beholde og værne om
for osJ og for vore Efterkommere
Vil de, sum skulde gaa i Spidsem
i Stedet fvigte og nedbryde den og
sætte sit eaet lille Lys i Stedet for
Uyset fraooem da tager vi Sagen i
Dur egen Haandl
Den levende Menighedsbevidfts
hed vilde med Rette være dømt som
feja, Im den nn lcengere blev uvirk
jam. —
—- — Menighedsfakultetet on
«ettk-L5 nd fra det Zym Vantroen og
Forantclsen faar de studerende
tende E fnldt Maul, de stille-Z stadig
foran alvorlige Valg. Vi vilde,
saavidt det staar i menneskelig
Magt, give dem den Beiledning, de
faavel trænger til, saa flest mulig
kunde finde og blive ved Sandbeden.
Derfor benviser vi dem til dygtige,
um rnnligt aandrige men fremfor
alt af Aaanden fyldte Lærere, der
ndaf Gnds Ord vil lade ftraale for
n Decke des-nie Uhr kok ss.75,
:- Kjt De kshek Uhr, klip sa
:. Cette ad o- send os met-I De
te- Nem es Adresse. sa
vll vi med ltspkes sencke
Dem for Undetsøselse et
smakt Uhr lcætie c.0.d.
III-. Dobde t J est-taste
»stem windet-« og »Steu
set«·; Vætltet er ngt koksyi
. net med Juvelet og gar-a
" tetes at holde km reist Titl.
Lan Guldplettetrt Icæde tot Daniel- ellek
Vest æde tot UænC Der-out De ansek set
vor like med etssö ..Col(1.b’illeck« Uhr. sc
--et-l Ekspresatentea cle 8275 ogs llhket et
Date-. Vor Ida-t- quaoti folge-med hvekt
Un. Omtsl hvad De onst-eh Dameuhk el
sek Hand-Ihn Adressetc II. c. FAKBSlQ
Dest. - 10 WSS Caccia lus
-
