» ;
«l)anslceren" ; »Danskeren
. « Per det eneste danste Blad
er et halvugekttltqt Nyheds- i Amerika, der udgaar
og Oplysnmgsblad for
; set clanske Folle H. 3116333 l»
l Ismerika, .
I udgives af
J ndgaat
Tirsdag og Fredaq
es kostet om Aatet i Fokikud
81.50 i de Forenede Statet
og .2.00 i Udlandet.
ist«-M Ums. Mi. »Na-. I
III-Alk. NEBRÄSXL
!
Boot-Name iendez
fer paa Forlangendr.
L
NT«. 17. Blair, Nebr» Fredag d. 28. Februar 1908. z 17. Aarg.
JN -:
Snigmordccens Fortælliug·
Hau tilhjrte intct Selfkab.
Hader Leo Heinrichs
Begravelfe
Ter meddeles fra Denver et
jirngcre Udtalelse af Anarkiste:
Giuseppe Guarnaccio, fom i Sein
dags umrdede Fader Leo Heinrichs
Adskilligt of det er nok vært cn
tænke over.
Siden lö. Dec. havde han intei
haft at bestille, og Fortjeneste var
ikke til at opdrive. De fidste t-:
Uger havde han ingen Penge haft,
saa han havde spist Naadesbrød
bos »Saloation Army«. J denne
Tid kom Fristelsen op i ham, at
han skuldc hævne sig paa Proz
sterne, »som altid plyndrer de
fottige og lever paa Landets
Fedme, niedeus andre hungrer«.
Han toq sig mange Spadsereturc
paa Lande-L og for en Maoned fiden
lebte ban sig en Kasse Patroner.
San øoede han sig paa disfe
Spadsereture i Skydning. Han
figtede paa Troer af en Monds
Tykkelse for at blive sikker pau
at rannne .
J Lørdnqs Aftcs« gik han tidlig
i Seng men kunde ikke fove, fordi
han tcenkte paa sin Modgang, paa
Religionssvørgsmaalet og paa
Prcesterne, som tog Pengene fra
de fattige. Ud paa Morgenstunden
blundede han lidt. Saa ftod han
op, klædte sig paa og gik til
. Kitte- -Detx»na: « Borste- M - i
Denver. Han fulgte med Resten,
dyppcdc Fingeren i Vievandet,
gjorde Korsets Tegn og kncelede
som de andre, incn han bad ikke.
Sotn sidst tneddelt fulgte han med
til Alter-et og kncelede der. Do
Træsten hande Ineddelt hatn Bro
dct, siger bun, det lirændte hmn
wo Immun, on lmn sputtede det
ird. Zua drog lmn fin Revolver
sog sfød
,,Tct er ikke sandt, at jeg tilhø
1«-:-r e Zelskab ellcr en Orden, sont
lim- sat siq til Opgone at dræbe
Vrmsterne«, sagde han« ,,Hvad
jcsg gfordex gjorde jeg of egen
Trift, og fordi jeg troede, det
vilde lette mit Sind, fom i Aarevis
lmr var-et trykket nf disfe Ting.«
Tet Tone-T sont han, mens han
levede i Jtalien, har været ade
lukket af Kirken paa Grund af
lmns anarkiftiske Tendenser, og at
hans Kone har forladt hom.
Vi» sfal ikke her kommentere
over bans Udtalelser, men der er
som sagt ikke saa lidt at tænkc
over —- særlig for- Katolikkerne.
J Lnsoags Morges holdtes der
Zørgeqndsljeneste over den afdødc
i Kirken, og saa stor var Tilftrøm
ningen, at 5000 Mennefker maatte
nøjes Ined at staa udenfor. Efter
Sørgegudstjenesten førtes Liget
til Union Baneftation for derfro
ot føreis til Patterson, N. Y
hvor chinciskanerordqnem sont
Fader Heinricle tilhørte, hat« sit
onierikanske Soocdkoartet
Morden-n, hois Navn ogsaa gi
rses sont Alto, blev i Zondags Af
tes ført til Colorado Springs fo:
nt own- i Zikkerhed imod Pøbelenä
Raccri. Ins-n ban Vil i en ncri
Fremtio i ol Hemineliqlied blioc
brngt til Tenver for der nt under
knstcs Nistskforliølr
Saudansku.
VIntcdoniens nkrronede
Koffer.«
Zum bekendt blev den bnlqarisl
makedonisfe Revolutionsnmnd Zo
rofou for noqu Tid siden skndt
as en Disk- Pnnitzm der derefiei
ilngtede im Sofia, hvor Morde1
limr bleven begaaet, og forsvandt
ncsdud xllinkedonien til. Eiter hvad
,..Mancl)ester Guardian«s Korre
spondent i den bulgariske Hovedstad
fortceller, har man ved Underfø
gelscrne angimende Panitzass Flngt
gjort den mærkelige Opdagelse,
’ at den Mand, som hjalp ham til
at slippe bort, i Virkeligheden spil
ler Rollen som »ukronet Kejser«
» over en ftor Del of Makedonien.
Denne mærkelige Mund hedder
Zandansfv med Tilnnvnet »den
fmgtelige«. Han er selv revolu
tionær overfor Sultonens Herre
dømrne, men han billiger ikke det
ltulgariske Revolutionspartis For
føxi paa at fremknlde en alminde
lig Rejsning, der skulde ende med,
nt Elläikedonien indlemmedes i Vul
gorienz hang- Plan er derimod at
oprette et aldeles selvsnendigt
Forstendpmme i Makedonien.
J dette Øjemed har han syste
nmtisk organiseret sit felvstændige
Herredømme over en betydelig Del
af Landet: overalt har han opret
let sine Vagtftationer, der danner
et fast sammenhcengende Netvcerk
lang-s hele Grænfen, og hatt-j
Agenter trelles i Stindredvis. De
et bam vlindt hengivne, ikke mindft
fordi de faar en efter de derwe
rende Fotbold god Lønning, gen
nemsnitlig lidt over 50 Kroner om
Illtmmedem og Pengene udbetales
regelniæssig, noget, som jo aldrig
times de tyrkiske Embedsmænd
To uf Sandanskys Distrikter har
et. garligt Budget- ekggzÆLVJ
Kronen · I
Pengene kommer fra de make
doniste Bønder, for trods deres
Fattigdom villig behler deres re
gelmasssiae Skat til Sandansky, da
ljsan til Gengæld omhyggelig be
siutter denc mod deres Fjender.
Oan snness overbovedet at ndøve et
fuldstasndith Zelvlnsrskedømnte in
donfor sit LI1IIimde: han qarantes
Iser for sine »llndersaatters« Lin
vq Ejendonh lnm tager Hcevn over
dcsress Fornt«ettere, han skifter Rot
med militasr Ztrengbed og ban
sorgen om end pan en ret primi
tiv Mande, for Børnenes Ruder
visninq. Vønderne er ham derfoI
inderlig hengivne on rede til at
ofre deres Liv for hom, hvis hnn
skulde blive angreben — Men de
tvrkiske Mvndigbeder lader ham
nanfke rolia i Fred: thi ban er
dem en npperliq Hfælp, nanr det
arelder om at holde de revolutio
ncere Bulqarer borte fra Makedo
nien, og dksuden er hans Herre
dømme dem et fortrceffeligt Paa
sfud til Opboldelfen af et vilkaar
ligt Militærvcelde i Makedonien,
paa Trods af de europceifke Mag
tcsrs Forestillinger.
Keiser Wilhelm cr træt.
Reiser til Øen Korfu
for at rekreere fig.
Berlin, AS. Febr. —- Kejser
Wilhelm vil forlade Berlin den
El. Marth for at rejse til Øen
storfih hoor han i sin pragtfulde,
nye Villa dör Vil søge Oprejsning
for lisn Hvileh han ikke fik Paa sin
Englands-tagt i Efteraaret.
Eli l)alv-officiel Meddelelsc,
fremkommen i Dag, tilkendegiver,
at slcjseron rejser til Korfu alenv
for nt lwilc Ird. Tot fra Konstati
tinomsl udsprunkine Rygte om, at
Sultans-In vil sende en ekstraordi
txin Ilmbussadør til Korfu for at
træffc samtnen med Kejsereth man
dcrfor anfess sum qrundløst. Juli
man Keiserens zcrietnr toqes sont
chis paa de fredeligste Udsigter
ogsun for det uroliqis Osten-J Bod
kommende
Kisjscrpn vil paa sin Udflugt bl.
a. blive ledsaaet of Prins Fuerfteii
bergi, en af hans fortroligfte Ven
llcl«.
Eu stem— Spekulation
Den fik ct nhcldigt Udsald.
Der var en Stuvl)ngger, dsrs
stulde prøve sin Entke. W. Ctjx
hed han, og hist-H Hjem er ve«
zrnntlin sunctioih Mo. Han b.
teudte sur Znisttionæree pu«
Missouri Pacisic Bauen i Tirssp
dags Eftermiddags, at han sidste
Fredag Aften ljavde sjernet en
Skinne fra Sporet 15 Mit Øst
sor Sedalia. Det havde til Følgej
at et Fragttog fra St. Louis løb
af Sporet. Dette var ikke efter
Coxii Plan. Han havde ment at
stulle standse et Passngertog og paa
en sin Munde plyndre det
Da Cox blev atresteret og sprt
til Ulyktegistedet, bekendte han vg·
sagde, at han ingen medfkyldige
hande.
Cox sortalte videre, at han havde
faaet Jdäen om at løbe Toget af
Sporet ved sidste Sommer at læse
i et Kansas City Blad om en
Mand,. sum havde opdaget en
lirukken Skinne, just førend et Jl
tng stulde pussere Stedet Monden
flagede Tuget og reddede saaledes
manges Liv. De taknemmelige
Passagerer foretog en Jndsamling
til hom, san Monden fik en køn
»Zum «for sin ædle Daad Ligs
nende vilde Cox have gjort. Han
lmvde lieregnet nt skulle flage
Passagertoget, Inen zxragttoget kom?
det i jkorkøbet og forulykkede, V
iyr Mandens Skylsd var »T« i ·
III M "· ·
ligt med slige Spekulationer, hvor
dei spille: med Menneskeliv.
Den politiskc Situation i Portugal.
Frn Lissnbon nieldes under
LI. ds» nt enten un en Repnblik
snart skal afløse Monarkiet eller
ikke, saa er det en nltniudelig Me
ning, at man i en nær Fremtid
nit bline Vidne til en Vuldsom po
lttist Kaum Den sorholdszoise Ro
siden Koiinetnordet er knn pnn
lwnne Eider en Forlieredelse til den
forestnnende Kann-.
Flere nf de revolutiomere Pur
tier unter nt nptrwde forenede i
den forestnnende angknnip, og de
Vil koempe anbent for Fornndrinn
nf Renerinqsform Afsløringen af
den politiske Korruption, Under
boldningen af den store Heer af
Cnibedgnnvnd pna det offentliges
TIEetnstninn og isin Kongefnmiliens
liemmeline Forbrug nf Folkets
Iskidler bar for beftnndig berøvet
Folket Tilliden til Monarkiet.
Uinter sserede mener dog, at det
portuqesiske Falk ikke endnu er
Inodent for Republik. Landet vilde
under en Folkeregering blive et
Nov for ærgerrige Politikere,
ligesom i Mellem-An1erika, og
uden Stabilitet.
Under ncerværende Omftcendig
ljseder er den unge Kotiges Kur-Z
farlig, idet hnn bar lnqt Tronens
Skceline i Hienderne pna de to
gnmle Partiers Ledere
Hund der end sker, mener man,
nt der innen freinmed Jnterven
tion Vil finde Sted for nt opretbolde
Monnrkiet.
General Støssel
nnsøqer Einren onI Be
nnndning.
Et. Petersbnrxy 25 Febr. —
Genernl Steig-sel, der den 20 Febr.
dømtes til Toben for Luernivelsen
nf Port Armut linr nnsnnt Entren
Um fnld Vennndning, J DON
donnnen lienstiues linn til 10 Nin-:
Flwiininnskiindesinrrrinki ins Udsms
delse nf Heeren
kennt knreres i 80 N- inntter ved
TOUDdfoIdsZ »Funktian Lntion« . Tat
felier nld1«i-:s. Zmlges lich W. SI.
Palmer, Druggist.
Mart Haufen dad.
Mart Hauses-n, »Den danske
Pionecr«—5 Stifter og Inangeaarige
;Lquive1,er, ifølae ncevnte Blad, i
tTindaaä Moran død i stemmet
has- sin Datter og Svigersøn, Mrs.
zog Mr. John L. Neble, i Otnaba
Mark Haufen var født i Kol
ding den 15. Maj 1830 og blev
saaledes benimod 78 Aar gamma-L
J de senere Aar bavde ban Været
svagelia, oa saa blev han angre
ben af en heftig Lungebetændelse.
der pludselia aiorde Ende paa
hans Liv
’J Torsdags foregik hans Be
gravelse fra Hjemmet. Præften
Ved den engelsk-lutherske Konntze
Memorial Church forrettede, ifølge
«W H.« Sørgegudstjeneften
Da Krigen i 1848 bkød ud i
Danmark meldte Mark Hausen sig
«fom 18-aarig Yngling frivillig til
Krigstjenesten og deltog med Hee
der i det treaarige Felttog.
Til Omaha kom han i 1859 og
var saaledes en af denne Bys Pio
neerer. Der var da ikke stort an
det af Omaha end et Par Blok
hufe, saa han har set denne By
ivokse op fra sin Begyndelse af til
at blive en moderne Storftad.
Da den amerikanfke Borgerkrig
I.dbrød, meldte M. H. sig ogsaa
kher frivillig paa Nordstaternes
Side, og han vandt flere Gange
Helfe. Hart gjokde Tteneste
l
Z
l
!
J 1872 begyndte han paa nogle
Venners Tilskyndelse Udgivelsen
af ,·,Den danfke Pioneer«. J 15
Aar ejede og ledede han Bladet.
Det er gennem dette Blad, Mark
Hansens Navn faerlig er bleven
tendt blandt Landsmcend i Ame
rika. Da Bladet begyndte at tu
aaa, formik Udvandringen af
Danske over OInaha til NebraskcH
og de oestlige Stater efter en storj
:11?aaleftok, oa sont »D. d. P.« be-«
ntcerker, »søraede M. H. for, at
ingen af dem forlod Omaha, før
de havde leert det af hani ftiftede
iBlad at kende«.
« At Mark Hausen var en ener
Haistp dvgtia da foretagsom Lands
Jmand skal vitlig indrøncrnesz nken
älteklages skal det ogsaa, at denne
;ii«1dflydelsesriae Lands-wand gen-—
Inem sit Blad indtog en kristen
domsfjendfk Holdning, saa han,
saa ret vi kan skønne, gennem sit
Organ gjorde mere til at afkriftne
Masscr af vort danske Folk i Ame
rika, end noan anden enkelt Fak
tor bar qjort Ja, det skal dybt
beklagte-Fu
Brand for en Ceuts Skyld.
Fra Grund Island, Nebr» med
dcles, at dcr i Lørdags for en Cents
Skyld blcv forcmrsaget Skade for
g77,0()0.
En Gründe som gjorde Jndkøb
i Martin Dry Goods Eos Butik,
tobt-c et klsdyntstykke pac- Gulvet, og
en Clerk strøg en Fyrstikke for at
se efter det. Jlden kom for nær
icoget Vat, fom laa under Disken,
op, i et Øjeblik stod det hele i Flam
mer. Brandcn gjorde Skade for
SFZWTL før den blev flukket. Kom
den, der mistedc Mynten, der vistskv
siq at nærc en Kobbesrcent bavde
forladt Butikken, før den blcv fun
det.
Englika Spauin Linimcnt fjerner
Mark-U blødc cllcr kuløse Ktnchr og
Iskmnplcttpr sru »He-sw: ligesaa Mod
;s:1:1t, Harebch ,,svlint«, »sns-ecn11«,
Drin-H lmno«, ,,siiflc«I·-«. ,,s1.s.rnin-Z".
jopsvulmet Inmle Hostc etc. Spur
EIN vod Vrnnen af gen Fluske. En
Hmdcrfnld Kqu Swlqcs bos W
H Palmen Druggist.
Bckcndtgørclsc.
Tet tillosle Kirkeraadsmøde til
R.——5. Marts vil af særegne
Grunde bsioe udsat til den 24.—
:?(i. Mai-Nu
dllkødetid og Modested det samme.
sJ lnsoderlig Ærbødighed
G. B. Christiansen.
Carl Ewald.
En anden dansk Digter
død.
Den danske Forfatter Carl Ewald
cr, ifølge telegrafisk Medelelse fra
København, pludfelig død i Søns
dags.
Carl Ewald var født i Sønders
jylland den lö. Oktober 1856. Han
var Søn af den kendte historiske
Forfatterz H. Ewald J 1874
blev ban Student og i Firsernes
Vegyndelfe udkom hans første Ar
beider.
Som de fleste danfke Digtere var
Ewald nie-get produktiv. Og som
dcs fleste mere moderne danske Dig
ltork- skrcn han ogsaa en hel Del,
Hsom kun var »Stads«. Videst
’naaede han som Eventyridigter
Oq Paa dette Lmraade naae de hau
iidt, En engele Kritiker bar
sanledes kaldt ham en Eventyrska
ber af Verdeusrang.
Carl Ewalds Eventyr og Sma
forsvinde 1 den « - -
melfe Som yngre var Ewald en
iirrig Journalist: Inen senere be
skcrsftigedc han sig mindre hermed
Havdc lidt i firc og tyve Aar. Hr.
Il. P. Peter-few St. Luis Obispo,
California, striver: ,,J fire og tyve
Aar led jeg af et M,aveonde led
saget af Soimmelhed, Krampe og
Anfuld af Brækning. Jeg søgte alte
tilgasngelige Virger til ingen Nytte
Det er un otte Aar siden. Jeg hørtc
cim Rutiko og besmttede den« Den
l"-e1bredede mig, og der er intet
Teqn paa, at Sygdommen vil vende
ullmge.«
Saaledes lyder Vidnesbyrdet i
tufinde forskellige Former om dette
relprøvede Urtemiddel. Spørg ikke
dernm paa Apotheket Almenheden
forsynes gennem Lokalagenter, der
misættcs af Ejerne, Dr. Peter
Fahrney F: Sons Co» 112—118
So. Hoyne Ave» Ehieago, Jll.
«Js"nles Hausen bos Bismarck
As Thomas Graae i
,,Ekstrabladet«.
Jules Hausen-j- første Samtale
med Bismarck fandt Sted i det
sydfranske Badefted Biarritz hvor
den tyste Statsmand opholdt sig i
Oktober 1864. Herom fortæller
Jules Hausen: «
— Kong Vilhelms Premiermi
nistet stod formt et stort Bord,
paa hvilket Kort over Slesvig var
udbredt; i Haanden haode han en
lang katalonisk Kniv as den Stags,
enhver fremmed, der besøger Biars
1«it.z, køber hos de spanske Bisekrcem
met-c, der flakker om i Landct
Det var første Gutm, jeg san
Vismmtck, der ikke aforde det sam
me stærke Jndtmk nun miq sont
Ved senorc Lciliqbedm Gan forts
fom niia næsten forlegwn for at
finde L1d til nt begnnde Sam
tnlent
Endeliq toq ban Ordet og bis-—
qnndto eftcr at bono lmst den nf
mka omsrmfto Ekrioolse fm Vi:
konkto do la NIiöronniöw mod set
Anat-Ob Um denn-It
»Im fun ikke«, sung ban, ins
wmmc dczkno Oerro Not til at
anbcfolc not-sen til miss. Gan bar,
navnlig med Sonsun til dct polskc
»
Zpørgcsinaah furtalt mange grove
llsnndyeder um mig i ,,La France«.
Jeg tnodtager Dem, fordi De er
dunst, on ungtet Vikomte har
knldt Dem Hausen i Siedet for
Haufen Deres Navn er Inig ikke
nbekendt. Jeg ved meget vel, "at
De hnr været meget hnard mod os
Prøisere i den franske Presse«.
»Det er fnldkommen rigtigt«,
svarede jeg, »jeg har gjort alt,
hvad jeg formaaede, for at gøre
Prøjsens Forhold til Frankrig saa
ubehageligt sein inuligt.«
»Ja, nanr alt kommer til alt
kan dette knn regnes Dem til
Ære«, , replicerede ·Ministeren,
..1nen sig mig nu, hvad der egents
lig er Hensigten med Deres Be
1øg«2«
Jeg fretnsatte da det Ønske af
bans egen Mund at erfare, hvors
vidt han betragtede den ncervæs
rende Tilftand i Slesvig som de
finitiv, eller om hcm ikke —— af
Billighedshensyn og for at aabne
Muligheden for et venskabeligere
Forhold mellem Tyskland og Dan
murk — vilde være tilbøjelig til
at genufstaa den danske Del af
Slesvig.
Hertil svarede Bismarck:
»— -— —- Personlig har jeg
aldrig været nogen Velynder af
det tyske Professor-Skrualeri, men
Frederik VII’s Død ogv Gæringen
i Tyskland Onødte os til at begynde
Krisen. Jeg selv for mit eget
Vedkgmmende pilde vgere tilkixedsk
- stll kacllkuuthen
iPrøjsen tilbøjelig til at give Dan
mark Gelting—Bredsted-Qinien.
J Militær Henseende kunde vi
viere tilfredse med Sli-Linien, men
derned vilde ca. 70,000 Tyskere
forvlive under dansk Herredømme
Tanmark indtog imidlertid paa
Lundonnerkonferencen en Stilling.
der gjorde en Overenskomst om
Delingen uf Slesvig meget vanskes
lin, on Ffendtliqhedernes Genopta
gelse bar beoirket, at enhver Kom
l«inution af den Natur ikke leert
Here ligner for. Nu er det ikke
mere muligt overfor det tyfte Folks
on Konn Vilbelms Stemninq at
fomndre Fredens Betingelser. —
-— — Jmidlertid erkender jeg, at
»der i Slesvig finde-Z mere end
100, 000 Danske, der i Fremtiden
:vil beklage siq paa en meqet høj
nøstet Mande, og at det vil være
Vanskeligt at bevare et godt For
hold mellem Danmark og Tyfks
ilnnd san leequ de Danske i Sles
IVia er skilte fra deres Landsmænd.
iJeg Vilde derfor ikke betragte det
"snm en stor Ulykke, hvis Nordsless
vig ved given Lejlighed tilbagega
ves sanmark «
Denne Samtale gav Jules Han
sen Mod til at fatte den Beslut
ning at arbejde i den franske og
udenlandske Presse for Jdöen om
det danske Slesvigs Tilbagegivelse
til Danxnark Og denne Tnnke
Imr lmn gennemført i en Udstræks
ning og med en Energi, der kun
kan vcekke Beundring. At Resul
tatet ikfe blev bedre, er sondelig
ikke Jnles Hansens Skyld.«
J en anden Samtale, som Han
sen baode med Bismarck i Ver
Hin, 1(3. Decembers 1864, saqde
Nonne l!l. n.:
; »Im indrømmer, at der give-Z
seit-fe- LOWMO Dnnske i Nordfles
pia De Dil volde nmnne Van
skeliqlieder idet det vil beeve et
lfei«-.«fse1deliqt Rmnaskrig. Jmidler
iid er der ikke noget ved den Ting
Hkt Here for Øjelilikket Dette
ispømsmaal vil nmaske først Dm
Hand Tid finde sin endeline Les
?1:i1t-,1. De er uqu eudnn on ine
Jncr derfor srmfss nt knnne nnd
»«.’.’s’-«:uler. Jqu bar leert nt denke.
Tet uka De snins
i
i""—— Hutte pkiaS s)
«
I «···v"år « «