,,Yanskeren«,
It halvugentlig Nyhedd og Oplys
ningsblad for det danske Folk
iAIncrika,
ndgivet ui
DAXlsIl L!"l’ll. PcBL HOU8E,
Blatt-. Nicht.
-Dansteren« ndzxaar hrke Tit-Im is Ftedag.
Slkns Ye. satgsng
Ihr Formel-e Stam 81.ss, Islandet 0200
Bladet detach i Jokstuly
sestilling, Betaling, shressefotandring og
endet angaaende Bladet adkesseres:
DANlSH LUTIL PUBL. UUUSB,
Blatt, Nebr.
Inhaka A. M. Anderseth
Ille Bidkag til «Danskecen«s Jndholdx
Ifhandliaget, Korrespondancet og Aktiklei
If tnhvek Art, bedes adreåsetets
I. M. Aal-ersah Blatt-, Nebr.
Daten-d at the Post Oäjce at statt-. Neb»
II second klas matten
f—4—c1-vveri:is«mk Rates- made know-s Ipo
Ipplicstwm
,,Danskeren«
sank senkt til Substkibcntek, indtil udttyk
Itlts Opsigelse modtuges af Udgivekne, og al
Icld It betalt, i Ovetensstennnelfe med de
sorenede Statcrs Postlove
Rast Lesekne henoendct sig til Futt, der
nett-tot isladet, enten for at lobe hos dem
eser for at faa Oplysning om det avetterede,
liebes se Iltid omtale, at de saa Avertisfo
nistet i dem Blut-. Der vil pæte ttl gen
Idls Nym.
Et Par Ord.
Zum det er en kendt Sag at et
Mennefke let kommer til at fortale
sig, til at utrytte sig paa en Maade,
sont ikke gavner hverken ham selv
eller den Sog, hvis Talsmand han
var, faaledess kan det gaa med en
Aviis, naar der indtræffer Trykfejl
eller UdtryksfejL . eller hvad man
nu vil kalde det for. Det kan tidt
give Anledning til alvorlige Mis
forftaaelser ogfaa undertiden til
overfladiske Men ,,enten —- eller«
kan det være lige ubehageligt og
lige svært at oprette, om det over
hnoedet altid lader sig oprette helt.
Tet er i politiske Taler og andre
Slags Taler, der kan blive be
gaaet Fejl — eller UdtryksfejL om
man viL Tet kan ske, og det
sfer ogsaa undertiden. Og det sam
me med en Avis, ogsaa der kan det
ske,«og sker det ogsaa nudertiden.
Desværre var det-—i-—!;s:s"i Grad Täl
fældet med »Danskeren«k sidste Fre
dagsnummer. En Mcengde Fejl
(Ombrækningsfejl kalder vi dem
i Avissprogcy var indløben efter
at Korrekturen var lceft. Sakr
lig slemt var det gaaet ud over
tsor Redaktionsartikel »Den hungri
ge Mand«. De, som lieste den,
hat sikkert haft Vanskeligt Ved at
hitte Rede i den. Men vor gode
Taufe og Heusigt haaber vi allige
Vsel man har forstaaet. Tet kunde
man nemlig ikke misforstaa trods
den uheldige Linieomvceltning, sont
altfor iøjefaldende lod sig observere.
Vor absolute Villighed, til at give
vore Lceserc den bedste Ilndskyldninq
for Danskerens sidfte Fredagsudga
ve, ved vi vil blive accepteret af
alle, naar vi tilføjer, at Miseren
bl. a. skyldtes Uheld med vor Sect
temaskine og Formandens France
telse Vi haaber mindst paa lia
nende Gentagelfe ud i Fremtiden.
Georgc Washington.
Hans Fødselsdag var det i Lør
days. Han Var født den 22. Fe
bruar 1732 i Westmoreland Co»
Virginia. Tet er almindelig kendt,
at han var øverstbefalende Gene
ral under Revolutionskrigen, at
han blev Republikkens første Pren
sident, og at Amerikanerne ynder
at kalde ham Landets Fader.. Vi
skal i Anledning af hans Fødfels
dag meddele enkelte Træk fra hans
Liv, som er mindre kendte.
At han muligvis er af dansk Red
stamning vil vi forbigaa. Men fik
kert er det, at han var af høj og
cedel Byrd, og han beskcemmede
ikke fin Slcegt. Da han var kun
12 Aar gammel døde hans Faden
og et Aar senere nedskrev han for
egen Brug 110 Regler for Dyd og
god OpførseL Sine Ynglingeaarj
tilbragte han hos sin Broder Lawsk
tence, som ejede et stort Gods
(Mount Vernun) i Virginiadalen.
J Nittenaarsalderen deltog han i
Syvaatskrigen med en Majors
Rang· Ved sammse Tid døde haan
Broder, og George arvede Mount
Vernon. 22 Aar gammel komman
derede han et Regtment intod
Franfkmændene, og det siges, at
han var den eneste ,,aide«, der ikke
hlev dræbt eller saaret. Han lenedei
saa i længere Tid paa sit Gods, ogl
soin Tllkedlem as Virginia Ilssembln
siaer «T(it1·erk lGent-h oin hain, at
,,l)a1i talte sjielden da furt, inen
incd Ocnsnn til solid Informationv
on snnd Tdnnnetmft var lnkn Hain-«
tdisrelia den sldrsie Mand i Rotz
ianilinxien«. j
Under de ntrdliae Vanskeliahedcrs
li Fdrltindelse med flieinilntidnskris
Igen, hour lian led klIcanael as Mwndz
lca Fordlcjni11a, da lians hllntdritetl
lmsti«edes, sein-de han ved sin Mildss
lied, roliae Mod. Forstand, Fasthedi
ok: Udhdldenhed Ferst da de M
Rloldniers Uaslicenaialsed var sikret,7
uendte han tilbaae til Monat Ver
nd1i, som han knn bavde set een
Nana i otte Alar. Vetaling sor sinli
Tieneste vilde han ikke niodtaae, oxH
da Konareesen lievilaede en Sum(
til Dasknina af haan personlige Udisl
last, skasnkede ban det bort til Sko-!
ler· —- Hans Gndskssrnat er DelbeU
fendt — Ja, George Washington
er ecn as de cedle Fiedre sont Vi
nat Vol i at mindes.
Folkeblad — Præsteblad.
Fra en as vore cerede Lasset-e har
vi niodtaget sølgende:
»En Paastand, som burdc
modbevich
Der er slere Aarsager til, at
,,Danskeren« ikke vokser sig saa stdr
og stærk, som den sortjener, og en
as dem er, at man paastaar, at Bla
det ikke er Folkeblad men et Pras
steblad. , Thi — rører Kritikken ved
Bladet eller ved Styrelsen eller ved
nagen as Priesterne,· da er en saa
dan Kritik usund, ufornustig og
havner i Papirkurven eller i —.«
Først den lille Benicrrkning —
lnmrdan tan Folk vide, hvad der
ikke konnner i Bladet, men havner
andetstedsåP Tet gaar ever Vor
Forstand Vi sorstaar ncmlig, at
de ansørte Ord, sdm skal bevise, at
.,Dsk.« er et Prcesteblad etc., ikke er
Jndsenderens,.nien hvad »man paa
s1aar«, altsaa Ord as andre. Hydr
ledesz kan man ude paa Pacisikky
sten (thi dersra er Jndsendelsen) vi
de, naar der tilsendes os» Kritik over
7’«1u ,«k.- - us- -. us
skræsterne?« Det gaar som sagt
over vor Forstand. Thi — fra den
Kant har vi ingen saadan Kritik
niodtaget. Rigtianok onitaler Jud
senderen senere, at han har seudt os
en Artikel-, soni ikke er lileven op
taget Lin den indeholdt Kritik i
nasvnte Retnina, sfal vi lade nære
nsagt, da den aldria er naaet til dis.
Med det samnce skal Ui saa betrig
Offentligheden, at vi netop bar ligi
gende sur de en Kritik oder en af
Vore Prcester sra en anden Kant.
Den ers under-regnet »Ei! Arliejdss
!).)kand«, men ikke enaana Nedaktid
nen bar Manden betrdet sit Mann
da sin Adresse En slig Artikel vil
bavne i Papirknrven eller i —, da
det vilde den akkurat liae saavel
have gjdrt, oni den havde Meret
rettet intod« »E« Arbede Mcun«»
eller en Mand as Folket i hvilken
scm helft Livsstilling «
Forøvtigt har vi slet itkc unsrer
everlieshset nie-d Kritik — Thoerken
over Bladet, Sthrelsen eller nagen
af Præsterne, — heller ikke over
Folket Vladet har leveret Kritik,
snm ligesaavel var adresseret til
Prcesterne som til enhver anden.
Men nok herom·
Saa til Sagen — »ikke Falke
lsslad nien Præsteblad«. Atter her
er der noget vi slet ikke forstaar,
og det er det Modsætningssorhold
mellem de to, der betegnes Ved Or
sdene »ikke -— — —- men«. Vi op
fatter nemlig slet ikke Forholdet mel
lem Folket og Præsterne som et
illkodsætningsforhold Det er vist
altfor gammeldags at opfatte dette
Forhold saaledes. Her i Frikirken
passe-r det da slet ikke. Præsterneer
kommen lige ud as Folket, og de viel
ges as og bevceger sig iblandt Folket,
det vil da sige den Del as Folket, der
holder fast Ved den kriftne Tro, som
de døbtes til derhjemme i Moderkir
ken. «
J en Forstand kan der nok skelnes
mellem et Prcesteblad og et Falke
blad. Et theologisk Tidsskrift kan
med nagen Ret kaldes et Præsteblad,
fordi det er redigeret særlig med
Henblik paa Priesterne som Lcesere
Meu da kan Danskereu jo slet ikke"
komme i Betragtning. ·
Ser vi hen til Emnerne, der
drøftes i Bladets Spalte-:- da viser
det sig at viere et Foltcblad, ja net- j
kp et Fujkevlad Der er Sagen onI -
Lprettcisc as et Die-m for gmule
Mennoster, -« sUU Cl« dkr ZPØMETE
qukst unt »Vylin eller Landliv«, ——
Inn den liedsle Munde at ordne vore
Ekdndugszsstoler paa. Er det ifke nlt
sonnnen noget, der ungAOk FUle Vg
dets Vile Tidligere hur l11. a.
Epomgnmnlet onk Tunfklirdengi Be
mrelsc i Amerika været drøftet. —
Hirteline Zpørgszxnaal har ogfaa
vasret oppe til Velmndlinn i Blu
detcs Spalten rnen siirken Var jo
netop ,Folte-Kirt«e i Dcnmart,
san det ligger oel ganske ncer at be
trugte kirtelige Zporgszntnal sont
folfeliqe ogsaa her i Amerika
Lg lnmd S pro get nngmm da
ril det ogsaa nenne at- ,,Tfk.« er et
Folfeblad De forstellige E1nner»lie
ljnndleszs her i et Sprog, sont det ves
oplyste dunste Folk godt forftaur og
tun følge nied. Qi tun sanledes ika
finde ringeste Grund for den gjorte
Umstand, og ni vil runde den cerede
Jndfender til fitnpelthen at rundhe
rise Paastanden med Blndets Jud-f
hold fra Uge til andeu.
Elnttelig —- lad os bemærke, at
Tanskeren altsan flet ikke tænker paa
noget Mpdsætningsfvrhold her. Det
Vil ligesna lidt stille sig i Modfæt
ning til Priesterne sont til Folket.
Folket og «chester«ne og Vladet ar
bejder ntod det samme Maul, mener
vi. Jkke skal vi se gennem Finng
nied Priestesyndet og naturligvis
line sna lidt med andre Synder.
Men vi« hnsker ogsaa det Guds Ord.
der siger, at »Kærli·q"hed skal skjule
Synders Mangfoldighed.« For øv
rigt kan de dansk-lntl)erske Præster
i Amerika i sin Almindelighed op
rsise en Rekord, som hverken de eller
»Donskeren« behøver at skamme fig
red —- Gud alene » Æren derfor!
Tet er ika det vier-ste, man kan be
sknlde o—:i for, at oi er tilvens med
Priesterw. Det er vi langt fr a ene
rim.
Et literært chfytr.
s fertige Fredagszsnummer bragte
vi Ungle Digte af betydelige danssxe
Tigtere.« Og naar vi fortsætter he,
W c"""pe·LiE-Nmkc«sp. ,
Auster ui at heulede vore Læseres
specieue Opmeerksomhed paa denne
Eide uf Bladetgi Jndhold
Vi hur jo not af og til bragt en
Naskke Ver-J uf en eller anden ceret
fsudfeudeu men oprigtigt talt maa
xei iudrønnne at vi som Regel i san
« Ver-J har sporet mere af For
UUUUC
inneren-J gode Villie end Evne til
at skrine Poesi.
Heride mener Vi dog ikke noget
direkte Forsøg paa ut lamme de ikke
sjastdent fremtmnne poetisfe Ub
sprinq lilmcdt oore Lasset-e og Bel
undere. Vore Spalter vil altid oære
uulme for dilettautifk Kuan -———
men, for Poesiensi Vedkotnmende,
liuter iffe for noget ringere. Denne
erning, haader vi, Vil vinde al
mindelig Sumpnti i vor Læsekreds
lmnde ude og hjemme
Tet er nch at fkrive Digte sont
med at sfrive ertiklexp ja selu
Siorrespondunceu man man altid
krøre sig selv klart, at det, man Un
sk1«ive1·, ifke alene sfal blive læst af
enås bekeudte og ncermeste, men af
tusinde af Mennesker med mere eller
mindre-, men i hvert Fald nogen
nfgjkirt kritisk Sang-. Og de, der
rigtig bar Jde om, hfvilken Mission
et Nyl)eds- og Oplysningsblad har
at udøve, de vil forstaa—os tilfulde,
naar Vi udtrykkeligt fremhcever, at
det, der skal give et san
dant Blad et snceesfuldi
Prceg, er en selvhevidst
Kritikaf,.hvaddetbringer
i dets Spalten
Naar vi« derfor selv mere og mere
gaar i- Retning af at kritisere vort
eget Blad,. saa er Tendensen kun
canske naturlig og af en saa fund
Beskaffenhed, at vi er overbevist om,
at vore mange Medarbejdere vil
ftøtte os efter Evne. Vi vil altid
mere og mere gaa i Retning af
Selpkritik, og det vil vi tro, at vore
Korrespondenter og Jndsendere vg
saa vil gøre Voxt Blad bar langt
fra kujmineretg men er i ftadig Ud«
Dikling og vil vedblive dermed, efter
baanden fom vi ser os i Stand til
at udvide dets Nummer. «
Hosftaaende bringer vi·et Digt
If, Frederik Paludan Müller· Og det
Jil fremtidigt blive den literære
Side af »Danfkeren«: at bringe
fund Kunst i Poesi og Profa of Fre
—-s-«-.x-.
Lrelandetis verydeligsle Digtere
Huld-z det blioe Innligt for ok, at
euere original dansk-a1nerikanjl«
Ligteknnst eller endda nogenlunde
Jelsfrenne Vere, lnerdige til Trut
.1jng —-— ingen saa der heilere end ni.
Ucen et literært Henfyn tør di ikle
wnnne udenntn.
III Il- Jl·
Natthagt
Naar alting gaar til .Lwile,
Ouad Tagen faldte frem,
Naar alle Taager ile
Tit deresk dunkle Hiern,
Naar Solcnss GliInt sig fjerne,
Meng- af lmer Skn forladt
Den enig faste Etjerne
Staar paa den stille Nat,
Da fynker hen i Tvale
Hver Trøln, vi flige sau;
Den frdrs Zandljeds Tale
Vi kan igen forstaa;
Vi kan igen fdrnemme
Teu Kraft, vi bceres af,
Den sfjnlte Aandestenzme
Hvisz Røst as Tanker gan.
Og dont i Sjælens Jndre
Sig aalmer da et Blitz
Hvis Flugt ej Skranker hindre,
Hvis Syn ej Grcenser fik;
Med del vort Hjem vi skue,
Er ftørre Fcedreland
End denne lille Tue
Som ej osJ holde kan.
Det sørgeligste klinger
Harmonisk da og smukt,
Det tungeste faar Vinger
Til mægtig Himmelslugt,
Det ringefte forsvarer
Sin Plads i Livets Kraus,
Det mørkeste sig klarer
J disse Straalers Glans.
Og i vor Aand sig sænker
Den flore Fabier-Rand
Som løser alle Lænker
Og brnder alle Baand;
Og naar de sidste falde,
Da føle vi Ined ät:
At Gnd er alt i alle,
Lq alle fnn er e"t.
Landliv eller Byliv.
" Nr. l.
O ---—U. »I- »
Landliin
l. Landlivetsji Genvor
d i g h e d e r.
Livet paa Landet csr ikke det
samme sum at ,,ligge paa Lan
det«; Lundliv er ika ,,Gofen«;
nej, et saadant faar Menneskcne
næppe more under disse Stiernetr
Landlivet er et Lin med meget
baut-Ost k«lrnejde. Maasse har den
mnerifunffe Bonde ikke sscm haardt
Slid bele Anker sum den dunste:
men han nun alligevel tnge Imardt
fat i de flesre uf Aurets Maanede2«.
Amerika-J qlødende Sol og varuic
Vinde qør, at Bonden bewun
ItIau Arbejde i sit Ansqu Eis-ed
De gyldne Jst-S kommer ikke tiir at
Folge pna Ageren eller de store
Majskolber til at fylde Laden eller
de fede Stube til at stan Vau Stal
den uden Farmerens ibærdige
Stræbsomhed. «
Og tager man saa det forudgau
ende Nybyggerlin Ined iBetragt
ning, du øgeszs det haarde Arl1ejde.
Sandelig, det Our trwoet Zlid af
haardesre Art at rydde Ameriknksx
Urskove, at tage der-J Stetter under
Plov og at overrjszsle Taleue i dets
Bjergegne. Pioneren hur Inaattet
toge et haurdt Tag for at gøre sig
fin »Jord underdanig«. Han Inaatte
oo enten i en Jordhytte eller et « ras
deskur eller i Blokl)us, døjende hom
Knlde og streng Hede, ofte udsut for
Æld of Skooens vilde Tyr, af gif
tige Stanger og snedige Jndianere
Ig «ofte underkafte sig Sonn og
haarde Lidelser, før han fik sine Sa
ger ,,paa det tørr,9«.
Tidt blev Priserne baade paa Ko
"onialvarer, chvder og Møbler skru
kde M højt op paa Landet,
)vor der ingen Konkurrente, intet
Kapløb kan finde Sted. Paa Egne,
TJvor der kun løber een Jernbane
gennem, bliver Fragtpriserne gern-c
neget store. Jeg har i en lille Pro
sinsby med en Jernvej til, betalt
smtrent tre Gange faa høje Fragt
sriser fom i en stor By med mange
Kernveje og megen Konkurrente.
De Varer, som We købes i
Zandsbyer og Statiensbyer, Zx som
Kegel ika blot dvrere msen ogsaa af
n ringere Kvalitet end de, som ud
sydes i de større BUN
De kirtelige Møder paa Landen
lnrnnneszi ugsnn nf de langen og ofte
lsesuaerlige Veje. Jeg kender en Fa
milie, sont lInr l-- Tisiil at fis-re ti
Hirfe imer Zondng og Iannne Bei- «
lnsngde rillnigex og at der lnn jini
BesuærliglIeder knn ikke nagte-I
Lineledeis er ZinlefurlIdldsjne nun
Landet ofte nnnsleline. Te lang-ej
nndertidui unter-te dg nfreinkdnnnes-E
line Wen-, de fidre Znedriver, den:
lidende Frost en den ffnroe Nur
isendind tnnne gere det lIøjft bewirk
liIIt for Bdrnene nt komme til Erd-L
csin Vinterem lmortil konnner, n
lInderuiciniImen i nndslmtdleun
tidt er menet ti11«delig:nI-niisil tun
belale en lille Wage for 1111de1·ni«:s
ningen, for hvilken nmn selvfølqe
lstt knn fanr Lierere.ellerL«ieie1i
j12der nf nnden eller tredie KlasseI
Stasrk Vinterkulde føles Inanske
dgfaa niere paa Landet i de enligf
liggende Onse end i Bnerness sam
menlnnmede Boliger. VarinemwaE
ruterne er ncnlignisz ngsnu nf en rin
xkere Art end Bi)ei·11es.
J Zimdomstilfælde knn det oer
Viere tnenet liesvwrliqt nt fnn Liege
Ilsinelp paa Landen jeg ved om et
»Tilfcelde Ved en VarnefødfeL hvor
lLcrgen mnatte heute-Z- IFO Mil borte
Poftfdrsendelfen paa Landet kan
lieller ikke nmnle sig med B1Ier11es,
sclv om der er sket store Fretnfkridt
Von dette Onimade i de fidfte Anr.
l
s
I
I
I
I
I
l
I
I
I
I
2. Lnndlivets Fordele
Ovilke Fordele tilbyder Landlivet2
Det er utvivlsomt sundest at bo paa
Landet· Landboerne er en sundere
csg stærkere Race end Byfolkene. Og
epidemiske Sygdomme faar aldrig
nær Tag i saa mange Mennesker paa
Landet scim i de ftore Byer.
Den friske, dejlige Jlatur kan
nydegi i rigeste M aal paa Land-t.
Zonet nf en l1ølgende KornmarkJ af
en Abildgnnrd i Blonift og Duften
af en Kleidern-nin eller af den
slngne Eng nma man nd paa Lun
det for at have og nyde. Den gyldne
Solopgung, den glødende Zolned
gnug og den d1)l1e, dunkle therne
l)immel kunne Byboerne ikke rigtig
glasdes Ded; Røgen fra Fabriksskors
flenene, de høje Huse og det meget
Liv inden Døre gør, at knn de free-·
------- WM
- H - gvcclsslcslcc l Cl UI rl g tu -
mer til at betragte disse Herlighe
der; de nydes bedft paa Landet.
Smnfnndslivet paa Landet kan
ninnste ikfe plejes Ined faa mange
Møder sont i Vyem men saa er Sam
menkomsierne maaIkeI saa meget
lIferteligere, frie og naturlige. Det
formelle spiller ikke saa fremragende
en Rolle i Lnndlivet fotn i Bylivet.
IForboldet mellem Nalmer paa Lan
Idet er Ineget ofte af den skønneste
og furtrnligfte Art.
Kirfelige Møder Pg Forsamlinger
kunne nasppe holde-J sna hyppigt
ran Landet sont i Byen paa Grund
nf Affmndene og andre Forl)old;
nien snn vinder Eunnnenkomfterne
Ded, at de fleer knnne holdes om
Sagen, hvor Folk er mere oplagte
log tlarøjede end ved AftenStid; og
"s’nns1eligl)eden ned de lange Afftande
dvervindsjie 11ed,c1tnæIten alle «?-"and s
lmere klinne holde Oe te Den san-I
lildte .s511»111axidL-iklasIe, der er saa
tulrig i Europa, og Iom gerne man
gem, naor Bønderne kunne køre, fin
deszs der ikke fynderligt Spur af
i Amerika. .
Den fekteriske Jndflydelse paa
Landet er mindre end i Byerne; og
Zprogforholdene er ogsaa bedre.
Bande den ældre og den yngre
Slægh Iotn lmr der, hdlder Iom Re
gel tenInIelig godt fast Paa Mode-ts
ncnnlet. Der er flere Byboere, der
lider af »den engelfke Syge«, end
Landboere.
Der er større Sikkerhed for Lin
og Gods paa Landet end i Byerne.
Vagabonder, Mordere, Revere og
Tyvekncegte driver mest deres onde
Brerk i de ftore Stæder. Den Skyde
nalfkab og Raketvanvid, sotn benet
Ier Byfolk den fjerde Juli, er ikke
saa udbredt paa Lzandet der kan fom
Inegel vort Lands skønne Mindedag
nok fejres paa en førnmelig og sikker
M ande.
Forholdet, hvorunder Børn vokser
op paa Landet, er mere frit, sundt «
og natnrligt end i de store Byer
lIVor selv gode Hjem ofte er kaserne- «
ngtige og indskrcenkede.
Endelig skal nævnes det ftore
Godeved Landlivet, at langt flere (
Ima Landet ejer deres eget Hus og -’
Hjem end i Byerne. Og naar en
szarmer ejer fin Form og sin Bedrift
elv, da bar han fikkert opnaaet en
;od, tilfrediistitlende og unfhoengig
Eliuing. s Vornedsknbetip og
Ztnvshnundets ncsle Tider i Tun
nan rud De fau Odelssbønder med
Dei-re Ejendnntisret til dereis HUO og
ojenr th junitt Afbiuede nf den
Juan Ldelszsddnde er den frj og
nujhasugjge dmisksmnerxkanjkc Far
ner. Pan sin Ejendmn tan hnn
neggc jine zdræfter nden at behøue
.n druge frennned Ang; og for hankd
Lsdrneflot er der not at gøre i Hus
Jg Haue, Ager og Lade efterhaans ·
cui sont den dotser til.
umduvet har ntunge gode Enden
Hund et san den praktiske Betydi
ning af disse Fdrholdes Behandling
her-? Hoor ital den danfk-amerikansk-e
Befoltning her i elcord-91111erikr1 helft
tu heu, til de store Byet eller paa
Lande« For de fleftes Vedkom
mende vil det vist not være heldigst
at følge Redaktør Danas Rand:
»Young man (and Woman), go
weit and grow up with the country«.
Der er unsre lldsigt til, at du Paa
Landet euer i en mindre Provinsby
tun nrhejde dig fretn til en fri, selv
stændig timelig Stilling end i en
stor By. En nng Bankør med
Bankforretning i en lille By i en
dansk Nybygd her iAmerika Plejede
at siger »J: ts- better to be a big
trog in a little pond, than «a little
frog in a big pond«. Ved at blive
i"««en ftor By vil du have Udsigt til
det sidfte, ved at rejse paa Landet
euer til en mindre By vil du maaske
kunne opnaa det førfte. Hvad vil
du faa?
q: s- sa
J Matth. Ev. 19, 25. 26 titles om
at ,,tage Stade paa fin Schel« og
om at »frelse sit Liv«. Tag endelig
Henfyn der-til i din Beregning, naar
du fknl bestemme dig for enten By
lirs eller Landliv; spg at. blive klar
ener, hour der for dit Vedkom
mende kan viere mindst Fare for at
ruhe din Sjæl og mest Hjælp til at
faa den frelst, og vcelg dit Ambole
sted der, hvor du, som Profeten siger,
knn ,.bnve din Sjæl til Butte«.
-.—-—.4-.—-—-—
Fm Død til Livi.
»
EHSLVWU WITH
Mut Lod var idel Nød,
Jeg intet Hacib og ingen Udsigt
kendte
Jeg trodscd Herrens BUT-,
Foragtede miu Gud
Og bort fm Herrens Herkighed mig
Vendte.
Jeg vandred sum en Blind,
Sau mer ved Dratte Tind »
Paa Afgrundsrandens skæbnesvaus
gre Stier . "
Mig ventede kun- Nød,
ziun Angest, Kval og Tød.
kDiir Ophokdssked, hvor Haabet evig
· viger.
Med stor Langmodighed
Gud taalte mig, og med
Vankundighedens Tider bar hon
over,
Han raabte til min Sjæl:
Bettenk dig evigtf vel »
Lg tænk dog paa den Salighed, du
vover.
Jeg hørte Herrens Røst,
Og i mit arme Bryst
Begyndte Ordets skarpe Braad at
nage
Men nu var Frelsens Dag,
Zig Gud antog min Sag
Jorlod min Synd for Jesu Blod
alone.
P
» stor Barmhjertighed,
L, stme srwrlighed,
Som du min Frelscr imod mig
beviste;
Lg end i Dag du er
Med Kærlighed mig nier
Ja følger mig indtil min Dag den
sidste.
Skænk mig Frimodighed
Og giv mig Tro og Fred,
Hjælp mig hver Dag« at i alt godt
tiltage;
O, leer mig elske dig,
DU, som er død for mig;
Lad mig din Godhed smage alle
Dage.
O, hjcelp mig, at jeg saa
Man reifefcerdig staa
At jeg ldit Kald kan følge, naar
det lyder;
Og saa gaa hjem i Fred
Til Himlens Herlighed,
Hvor Jer Ncerhed evig Sjcelen
fryder.
A. Hanf e n,
Ruskin.
--·« »s
—