Hvad Bibelen fortalte.
— As —
Georgc E. Sargeut.
Paa Tansk ved H J. F. i. M atthiesen.
(Fortsat.)
J niit nne Hjein var der ikke mindre Rigdoni end
i det gonile Tet var fnldt af alle de Goder, Penge
kan skasfe Meunesker. .
Jeg siger ikke dette, fordi Riadoni lJar nagen Vierd
i mine Øjne.
Jea ved jo aodt, dct er ofte ,,de, soni ere sattige i
denne Verden«, der ere ,,1«iae i Troen og Arvinger til
det Riae, lwiltet lian —- Herren — liar lovet dein, sont
ham elske«. (Jak. L, 5.)
Fandt lian ikke, da van vandrede her paa Jordem
sine varnieste, fiereste Venner vlandt de fattige?
Zagde han itke den Gang: ,,Roeve have Hulm og
Himnielenss anle Reden nien ElIkennestensti Sen har ikke
det, lian fan liaslde sit Ooved til«. (Lut. f), 58.)
) Jeg var nn i en sror og traol By. Leonard boede i
Ferien hiennne lioii sin Fader Tenne var optaget liele
Tagen igenne1n, oa ieg opdagede snart, han var Jurist
og sjaeldent fom hjcni for ved Aftensztid Hast havde et
Barn til —— en Darm-, sont soresrod dZnseL
Leonard var enesle Zon, deri lignede han min
sidste Eier. Ellerszs Uar de Ineget sorskellige.» Vel sandt.
han var veaen as sra .,Lioetåi Vej« og begnndt at finde
Bebaa i ,,3nndens kortoarige Nydelse«; nien han elskede
sin Fader oq Safter as lsele sit Hjerte, og diSse søgte
paa liedste Maade at nndstylde hans Letsindighed —- »han s
var jo saa uug endnu«.
Tet er en meget alniindelig Mening blandt Fall-,
har jeg lagt Meerke til, at hos de unge maa man ikke
tage det saa nøje med det, som jeg kalder ,,Kødets Lust
og Øjnenes Lyst og Livetiji Hoffcerdigbed« (1 Joh. 2, 16).
og som jeg maa advare alle imod, fordi det ,,ikke er af
Faderen, men as Verden«. «
Falk plejer at sige, at de unge skal »løbe Hornene af
sig«. Ak de ved ikke eller vil ikke vide, at »hvad et Men
neske saar, dette skal han og høste« —- at ,,hvo som saar
i sit Kød, skal høste Forkrænkelse af Kødet, men hvo som
saar i Aanden, skal hast-e det evige Liv as Aanden«.
(Gal. 6. 7—8).
Lidet tænker de paa, at »Dommeren staar for Do
ren«, (Jak. ö, 9.), ogsaa i de unge Dage, —« at ,,os bør
alle at aabenbares for Kristi Domstol«. (2. Cor. 5, 10).
, —- — — J- Leonards Hjem levede de ,,i Herlighed
og Gliede« som i den riqe Mands. Der Var Selskab paa
Selskab. Det var ikke letscerdig Tale, der lød ved disse
— der blev talt om Videnskab, Kunst og Literatur —
men ,,een Ting sattedes« — denne Ting, uden hvilken
aJ Visdom ikke er andet end Daarskab.
H— Faderen - Izasdktxedkkmedjtsmnlesig » Liggen defce
paa Jorden«, (Mat. 6, 19—20.) —- Liggendefæ ikke
hlot af Guld,n1en af Venskab, as Ære, af Kundskab —
men «Liggendefte 1 Himlen« samlede han sig ikke.
Det var ikke, fordi Herren ikke havde søgt at minde
ham om, at »alt Kød er Hø og dets Ynde er som et Bloni
ster paa Marken«, (Es. 40, 6.), — der var et Saar, der
bestandig brød op igen — det var nu et Aar siden, Her
ren ,,med et Slag« tog fra ham »hans Øjnes Lyst«,
,,hans Ungdoms Hustru«,—ikke kunde han glemme, hvor
hun havde »srnilet ad Døden« — ban vidste jo godt, det
var, fordi Herren havde smilet til hende, det var, fordi
hendes Øjne havde »set Guds Frelse«. —- — —
Leonard tog mig op paa sit Værelse og satte mig
ind i sin ReoL
Af det Selskab, jeg kom i der, kunde man snart se,
at hans Tanker hidtil ikke havde vceret meget optagne afz
,,de himmelske Ting«. «
Men nu var der begyndt et nyt Afsnit i hans Liv.
« Gud Hellig-Aanden havde vist ham, hvilken Be
tydning jeg havde for hans evige Bel. Hver Dag »rein
sagede han i Strifterne«, (Ap. G. 16, 30.), ligesom
Folkene i Bewa, og med mere og mere Angst og Bæven
lød det i hans Sjæl: »Hvad bør mig at gøre, at jeg kan
vorde salig?« (Ap. G. 16, 30.)
Kast dit Brød paa Vandet, thi du skal finde det
længe derefter. (Prced. 11, 1).
Det »Brød«, Moderen havde ,,kastet paa Vandet«
— hendes Bønner, Taarer og Formaninger — det blev
,,funden« nu— ,,længe derefter« s
Lidet havde Sonnen agtet paa Moderens Ord oml
Frelseren, medens hun levede, — hun var død uden ats
se nagen Frngt — nu blev hendes Ord levende igen. s
Han tilbragte meget af Tiden oppe paa sit Værelse.z
Det havde han ogsaa gjort før. Han havde valgt at gaa3
sin Faders Vej, at studere Jura og havde allerede været
to Aar ved Universitetet· Om en fjorten Dage var bank
Ferie socdi, og der var ingen, der undrede sig over, at
han var saa meget ene, de taenkte, han havde travlt med
sine Studier «
- Men det var niest mig, han havde travlt med,
Han læste og læste. Han saa, hvor fuldt hans Liv
havde været af Synd og Daarskab — han saa, at
Trængsel og Angst skal vaere over hvert Menneskes
Sjæl, som gør det ande« — men »Fredens Vej« kendte
han ikke·
Uden selv at vide af det, spejdede han efter, om der
ikke skulde viere en lettere Vej til Fre d med Gud end
Tolderens Vej.
Han vilde forsone Herrens Ansigt med Gaver —
som Jakob fordum Esaus-, (1. Mos. 32 20), — hau
pinte sig selv med ,,selvgjort Dyrkelse«, (Col. L, 23.),
med selvlavede Bud, han vilde ,,erhverve den Guds Ga
ve for Penge«- (Ap. G. s, 20.), retfasrdiggøre sig selv,
søge Frelsen »ikke ved Troen, men ved Lovens Ger
ninger«, (Rom. 9, 32.).
Han lceste mig ikke som Barnet, men som Trcellen
— ikke af Lyst, men af Pligt. Det var let at se, at der
laa ,,et Dcekke over hans Hierte«, (2. Cor. 3, 15.), —
det maatte bort, før han kunde faa den »Guds Fred, som
.overgaar al Forstand«, (Phil. 4, 7.).
—
Det gik ham som dem, der siges om et Sted, »du
de ikke kcudc Guds Mkfasxsdighed og tragtc cfter Ot Op
rette en egen dlietfærdighed, nnderkaste de fig ika Guds
Retfierdighed« (Rom. 1(), 3.).
sit Il- II
Cu Asten bankede det paa Døren
Leonard for op as sine Trømnierier. Dørren blCV
aabnent ganske stille, og en srngtsoni Stennne spllrgtes
»«.V:’aa jeg komme ind til dig, Leonard?«
Der var Erz-steten Pan Vroderens Ja kvm hUU
ind og att« hen on satte sig ved Siden af ham.
Maske Leonard,« sagde hun kcerligt, «hVAd Ck dck
i Vejen nied, din? Der er noget nnderligt ved dig i den
sidste Tid. Er det ikke nouet, jeg kan hjaslpe dig med?"
».xdourfor sknlde der ocere noget i Vejen, Marie?
-— hvor falder dn dog paa det?« spnrgte Broderen no
get ntaaltnodig
»Du ser helt anderledesjs nd, end du plejer, —- du
e r en hel anden end før —- san nmrk og indeslnttet, dn
vil aldria Ined osJ ud, dg nnar vi har Selskab l)erl)jenc
me, lnfter dn dig inde i dit Bin-, sum om dn var bange
sor o—:—· the ennuan 1nig, Leonard, vil du have noget at
innre Ined merk-. sen ka n ikke holde det nd, Vroder, jeg
lliar jo ilfe untre Eudstende end dia. Jeg er visjs paa, du
er ilke riatin rast --— er dn Del?«
»Juki dn syne«:» jeg har vmret saa indeslnttet i den
sidste Th, Tllkariek Zug troede etlersJ ikke, du hade lagt
Illcasrfe til det.«
«-XZvordan funde jeg dog und-gaa det? Du har jn
stet ifte vieret dig selv, siden du koni hjeni fra Landet.«
,,Tet qlasder mig,« sagde Broderen hurtig og no
get hoverende. »Tet glcrder Inig i høj Grad,« gentog
han, ,,og jeg haaber, jeg i den Forstand aldrig Inere skal
blive mig set-o igen.«
»Leonard, hvad er det dog for noget underligt no
get, dn siger?« udbrød Søsteren forundret. »Der m a a
vaer noget i Vejen med dig — du er ikke rask — det
kan ikke hjælpe, du siger det —- du maa til Liegen«
,,Marie,« svarede Vroderen, »du tager helt fejl.
Jeg har aldrig haft det bedre, end jeg har det nu. Tro
mig, det er sandt. Har du Lyst til at føle Pulsen og se
Tungen — nej, jeg fejler ikke det allermindste, Søster.«
»Saa fejler du alligevel det, jeg var bange for,«»
vedblev Søsteren. ,,Jeg ved nok, din Ven Harry ——«
»Kald ikke ham min Ven, Marie,« afbrød Leonard
Søsteren, ,,jeg haaber, jeg for bestandig er feerdig med
saadanne Venner som ham.« »
»Nei, Leonard — er det sandt? Aa, det er jeg rigIi
tignok glad sor -—- jeg har aldrig kunnet udstaa Harry,
ved du nok. Han er en ryggesløs Person —- jeg har
aldrig kunnet begribe, du knnde bryde dig om ham. —
Zen sig mig nu ganske oprigtig, Leonard, — spiller
han ikke? —- har du ikke spillet hos ham? — Jeg har
hele Tiden haft en Anelse um, at du har tabt Penge til
ham, flere end du vil vrere ved — det er det, der tryk
ker dig. Jkke sandt, saadan er det? Men fig det blos
— jeg fkal gøre alt for at hjælpe dig ud af det. Fader
skal slet ikke faa noget at vide — fortcel mig kun det
hele.«
»Geister —- nej, du har ikke trusfet det,« sagde Leo-»
nard, han knnde ikke lade viere at smile. ,,At Harry
har haft en daarlig Jndflydelse paa mig, er sandt — det
er ogsaa sandt, at jeg har spillet. Men nu er det forbi,
og jeg er slet ikke i Forlegenhed for Penge. Jeg har
saa mange, at jeg ikke ved, hvad jeg fkal gøre med dem,
Marie. Du skal ikke vcere cengstelig for det.-'
»Ja, men, Leonard, du kan sige, hvad du vil —
men noget er der i Vejen med dig,f' sagde Søsteren ind
trcengeude, »hvorfor er du ellers saa trykket og indeslut
tet — hvorfor lnkker du dig ellers inde her ncesten hele
Dagen igennem?«
Broderen tav en Stund. Saa greb han sin Søsters
Haand og saa venlig paa hende.
,,Marie, kan du huske Mader2«
,,Om jeg kan? — Hvor falder du dog paa det?«
,,Saa husker du ogsaa, hvor højt hun elskede Bibe
len, og hvor gerne hun vilde have os til at elske den.
Marie —- jeg har tcenkt en hel Del over det i den sidfte
Tid —- jeg har laest meget i Bebelen, og jeg har fattet
den Beslutning at jeg vil til at leve anderledes end for
Vi har en udødelig Sjæl, og vi gaar frem mod en Evig
hed — det maa vcere det første for os. Jeg forftaar
ikke, hvor jeg skal holde ud at studere det, jeg har studeret
før.«
,,Og det siger du, Leonard,« sagde Marie med den
største Forbavselse —- »du, der altid har været saa
munter og fornøjet.—— du, der altid har gaaet og gjort
dig lystig over dem, der »gik og hang med Hovedet«,
som du plejede at sige!«
»Ja, Marie — jeg,« svarede Broderen alvorlig,
,,ieg skal fortcelle dig, hvorledes det hele er gaaet til.«
Han tog mig frem og fortalte hende om den Af
ten, han først havde lagt Mærke til mig — hvad jeg
siden den Tid havde sagt til ham, og hvad hans egen
Smnvittiahed havde sagt ham.
«Kære LEOMIID dOg-« sllgde Søsterem da han var
færdig med sin Fortælling, »dette her er virkelig for
»lsedrøveligt. Jeg vil naturligvis ikke sige, det er galt
»at taenke over de Ting — men -—— man kan virkelig gaa
for vidt. Og saa tror jeg, det er meget skadeligt — det
er ligefrem ikke rigtigt at tcenke for meget over de Ting
— ja, jeg tror ligefrem, det er ukristeligt at gøre det.
— Ja, Moder — men du ved ogsaa, hvor lykkelig og
glad hun altid var.«
»Ja«, svarede han, »Moder, hun var lykkelig, men
du ved ogsaa nok, at det ikke var, fordi hun kun tænkte
lidt over de Ting Ja, Moder, hun var glad, men jeg,
jeg har vceret saa flet, saa flet, jeg har saa meget, jeg
skal udsone, jeg bliver aldrig glad, Jkg mag arbejde
paa .min egen Saliggørelse med Frygt og Vævgn,
Maria«
VWDEVCU sagde en hel Del mere i samme Retning,
hans Søster kunde ikke svare ham noget derpaa,
Havde hun kendt noget mete til mig, kunde hun
have sagt ham, at han aldkig kunde blive sarig ved sit
eget Arbejde, at han aldrig selv kunde udsoue sine SM
der, at han var i Fcerd med at »hugge sig VkønzÆ rev
s- zi
nede Vrønde, som ikke kunne holde Band. « (Jer.2,13).
Men hnn kendte ikke noget til mig Hun var i høj
Grad forbaoset over, hvad Broderen havde sagt, dog
sagde hini ikkL noget, nien ta«nt"te oed sia selo: han koni
mer nok paa andre Tanker, lian koninier nok liort fra
alle disse iiiiyttige Griilileriei«!
Jan død hiin hani Tod-Nat og gif.
««eonard oai oeiidt tilliaiJe til llnioeisitetet, oa niia
havde han tacht med.
Hatt var tvungen til at give sig mete af med sine
Studier, derfor kiinde han jtte afse saa mean Tid til
niig som for Juki liaode dog ingen Grund til silagc,
thi der var ikke en Dag, uden jeg var i limi: Saand
AlliiJevel, der oar en Forstel fra tidligere Dage.
Han ljaode itte den Gliede af at lirse i niig som
før. Han oidste ikke, hvoraf det koni, men ieii vidste det.
Han var endiin ikke kommen til at ,,aniioninie Guds
Rige som ist lillc Rai-ji« (Mc. 1(I, l?).j, lian oilde eiidnii
,,de-de et gamnielt dilirdelion med en diliid af et not
Hlirde« (Mc L, 21)
,,Hvad i al Verden er det don, jeg heirer oni dia, i
Leonard?« En nna Mund koni springende ind i Vierelset, i
greb Leonardks Virndir og iysiede deni lijerteliiJ »Bed
du, hvad de siger oni dia? Je siJer , l)a hi: lia, at diii
er lileoen helliii —--- dn heilig --- nej, den er for aroo,
det skal ingen fna niiii til at tro!«
, »Du skal lieller itti tio det, « sagde Leonard aloor
Ilig, »hellig — ins, det ei jeg ikke. Tet liaode pas set
!l)edre, om de haode sagt, at jeg iiar en stor Sonderl«
i »Den er ellirZ and, den, siorartet!« Den iuiae
Mand brast i en hoj Later. »Nim, nan, du inaa ikke
"inve vred, nien den oar for morsoni. ,,En stor Syiider!«
og saa saadaii et Bedeansigt, dii satte op. Aa, sig det en
Gang til,« tilsøjede han, ,,det er ellers noget siden, jeg
liar hørt noget saa grinagtigt.« .
»Jeg forstaar ikke, at det kan more dig,« soarede
Leonard, ,,nieii nior dig kun, saa meiJet du vil. Jeg siger
kun, hvad der er siindt.«
,,Sandt! Hveni tror ikke det. Er det ikke det, vi
siger allesammen hver eneste Sondag, at vi er store,
sto-o-re Syndere,« sagde den anden spottende. »Det er
ellers en stor Opdagelse, du der har gjort, den kan du
blive verdensberømt for. Skade, jeg har gjort den sam
me Opdagelse, det er vist ikke mere end tyve Aar siden.«
»Spot du kun, det er en Opdagelse,« svarede Leo
nard ,,og den Opdagelse har faaet mig til at sige: ,,det
er nok, at vi i den forbigangne Livstid have bedrevet
Hedningernes Villie, vandrende i’ Usterlighed Lyster,
Fylderi. Fraadseri, Drukkenskab — —« (1 Pet. 4, 3)·
»Holdt- holdtsholdt, du taber jo rent Vejret, « raabte
den unge M and, ncerved at kvceles af Lotter, ,,nej, dette
her er næsten til Guldmedaillen. Nei, hold op, hold op,
det er ikke til at holde ud for Grin. Du er ellers bril
liant, Leonard, du gir Rollen godt. For det kan da
ikke pære7dit Ali-or?« f
Leonard forfikrede, at det var hans Alvor, og den
anden maatte til sidst tro hom.
,,Naa, ja saa maa jeg jo tage dig alvorlig«, sagde
han, ,,det havde jeg sandelig ellers ikke troet oni dig.
Men det kan nu slet ikke gaa an, du bcerer dig saadan
ad. Hvad tror du, Folk vil sige til det?«
,,Lad dem sige, hvad de vil, Charles«, soarede Leo
nard, ,,de Vil Vel sige, jeiJ er bleven tosset Jeg kan ikke
gøre for det. Det er ikke noget nyt Men, ,,bcere mig
saadan ad«, siger du, hvordan siger man, jeg bærer mig
ad?«
»Voerer dig ad? an, ikke anderledes, end du har
gjort nu. Anklagen lyder paa«, tilføjede han med paa
tagen Højtidelighed, »for det forste: du gaar og hienger
med Hovedet — for det andet: du gaor forbi dine gamle
Venner uden at hilse paa deni — for det tredie: du vilde
ikke med til Gildet forleden —- for det fjerde: du har
sagt, du aldrig mere vil tyre en Lhombre som andre
skikkelige Folk —- for det —«
»Er der saa ikke mere2« spurgte Leonard.
,,Giv bare Tid, saa kommer det. For det —- ja,
hvor langt var det nu vi kom — naa, det var til det
femte — for det femte: du siges at være set i Kirken —
Jfor det sjette: du sige,-s at vcere set der med et Ansigt, som
var du kommen lige Ud af en Bønnebog, og det var dig,
der før gjorde Løjer med det hele, og sagde, det var Ko
mediespil altsammen fra Ende til anden·«
,,Jeg ved det godt«, sagde Leonard bebt-det, ,,men
hvad, naar jeg nu er kommen til at se, at mit tidligere
Liv var fuld af Synd og Daarskab, og naar jeg nu ikke
mere vil le ad alvorlige Ting, men er kommen til at
forstaa, at ,,et er fornødent« (Lc. 10, 42), hvad saa,
Charles?""
,,Hvad saa? svarede denne med et niedlidende Smil,
»hvad saa? Jeg tænker, du kan blive en ganske ypperlig
Velcervcerdighed Skade, du ikke har ftuderet Theologi. «
»Tror du, man ikke kan oære et troende Menneske
uden at være«Præst?« sagde Leonard.
,,Naa ja, lad os holde op med det«, svarede den
andeu, du er kommen i slet Selskab, kan jeg se, mens duf
har været borte; men vi skal snart faa al den Helligheds
pillet af dig.« :
,,Med Guds Hjaelp, nej, det skal J ikke, Charlesu
Jeg vil tvertimod haabe, at J skal faa noget af den ind
i Jer. Slet Selskab, ja, jeg var loenge i slet Selskab.
Men saa, ja, saa fik denne Bibel fat i mig, og den over
beviste mig ,,om Synd og om Retfoerdighed og Dom«
(Joh. 16, 8). Hør lidt, scia skal jeg fortcelle dig, hour
dan det gik til.«
Charles lyttede noget utaalmodigt til Leonards
Fortælling.
Saa sprang han op. »Du er kommen dybere ind i
det, end jeg tænktes Men det skal nok gaa over igeci.
Det har det gjort med mange før dig. Farvel saa
loenge;«
Hcm gav Leonard Haanden og løb leende ud as
Deren.
I O I -
Meget maatte Leonard døje efter den Dag. Paa
alle mulige Maader søgte hans gamle Kammerater at
drage heim ned i »den famme Ryggesløsheds Dynd«i
(1 Pet 4, 4) som for. De lo ad hom, spottede hom,
Z
lokkede ad hatn, og gav ham det ene Øgenavn eftet Mk
ondet· »den han sandt sig i det altsammen.
Tnngere var Kompon, hnn mantte føre inde i W
eget lOjerte Inod de gnmle Lyster, sit ganile Sind. OI
l)an snrte den i sin egen Kraft. ,,-85an vil forbarme II
over sine Tjenere, naar ban ser, nt deres Magt er bortek
(5 Mos. 232, 53(i), siger jeg unt Herren, men Leonardå
Magt var ifte harte endnn. IJan ,,l)oldt ikke Gud fvt
sin Flotte-« (Pf. T)2, 9).
Derfdr faldt lJan Gang efter Gang, led Nederlas
pna Redeer og Innatte alter og atter klage: »Det nost
Joni jeg vil, det nør jeg ikte; men det onde, sotn jeg ikte
mil, det Mr jea.« »Im elendiqe Menneskel hvo skal ftj
IInig frn dette Tødsens Legerne?« (Rom. 7, 19——24).
» Nodt var det, Herren-S- Ler var aabnede over hom
godt, at Herren siner genuenk mig: »Og jeg vil lede U
blinde pan den Ves, sont de ikke have vidst, jeg vil lade dein
t1«(ede pan de Stier-, sont de ikke have kendt, jeg vil gift
Mørket for dereiz Ansint til Lys og de bakkede Steder til
Flotte disse ere erene, jeg opsylder dem og gaar ice
sra dem« (Es. -12, l·j).
Leonnrd havde inmme tunge Linken Han vor
Trael nnder Lovem »Taglejer«, ikke »Barn«. Han havde
cinnnnnnet »en Trælddntsi Aand atter til Frygt«, ikfxz
,,en senlig lldfaarelsens stand« (Rdnt. 8, 15).
Men han lmvde ,,Rjdk·ærbed for Gnd« (Rom. IS
2), var ivrig ester at gen-e noget for Herren.
Jeg var hausi- smdige Ledsnger. Gennem hats
Mund sornmnede jeg Mennester til at omvende sig til
Herren, den Herre, der er »meget rund til at forlade«
(Es. Zö, 5). Gennenc ham talte jeg Fred til søndets
l«nnsre, fredløse deerteiu Og Hierter skcelvede, Tankek
randt, der gjorde Himlens Engle glade.
Men han selv — det var ikke med den Trøst hvors
med han selv·vc1r bleven trøstet af Gud, han trøstede de
andre. Han ratte Livets Vand til andre, selv tørsfek
han.
En Dag sad han ved Sengen bos en døende Mach
det var en gammeL sattig Mand, der laa i store Sinkt
ter. Men i hans Sjcel var der Fred, Troens Frei-.
»Det at leve«, havde været ham ,,Kristus«, dersor var
det ,,at dø en Vinding« (Phil. 1, 21).
Detvar ikke første Gang, Leonard sad inde i ten-s
fattige Stue
,,Tak, tnsindfold Tak for deres Kærlighed mod mis
szsakkels fattige Mand«, sagde den døende, »Tak for hvec
Gang, De bar lcest for mig af Herren-Z velsignede Ord
«ien nn man De ikke blive vred — det er en yama-l
Jesu DiscipeL der spørger Dem derom — kender De seh
det, som David taler nm —- det er —- lad mig se —
i den 32. Psalme: ,.Salig er den, hvis Overtrædelse et
sorladt, bvis Synd er stinkt Saliqt er det MenM
bvem Herren ikke tilreqner Skyld!« (Ps. 32, 1——2) ——
kender De det? Aa, min kcere, unge Ven, det er et
meget svagt, et meget uværdigt Guds Baru, der spir
ger Dem derom, Inen sig mig, kender De det?«
Han fcestede sine Øjne spørgende paa Studentens
Ansigt.
Dennes Lieber skcelvede.« Han svarede, at ban ins
gen Ret havde til at tale om Salighed — det var sag
kort Tid siden, han havde begyndt at ville gøre Gad
Villie — der var saa meget, saa meget, der maatte blit
anderledes med hom, sør han kunde blive salig —- s
meget, han maatte have gjort, før han turde tro. Lin-S
Synd var ham sorladt.
Den ene Taare efter den anden faldt ned pag mig
Den gamle Mand saa nengstelig op paa Leonakd
Saa rejste han sig op fra Puden, bøjede sig hen til bat-«
og sagde stille: -
»Retfcerddiggjorte ved Trer have vi Fred nick«
Gud ved vor Herre Jesus Kristus, ved hvem vi how
erholdt Adgang i Troen til den Naade, hvori vi stan, as
vi rose os of Haab om Herlighed hos Gut-« (Rom. 5, U.
Han faldt tilbage paa Puden og snapvede est-c
Vejret. Leonard bøjede sig ned over hnm og hørte ha
hviske:
Gerning kan ej frelse!
Alt det bedfte jeg formaar,
ej til Lovens Krav sorslaar, -
ej ved det jeg Himlen naar.
Gerning kan ej frelse!
· Krist for mig hat grcedt og stridt
Krist for mig hat Døden lidt,
nu hans Himmerig er mit.
Ene han kan frelse!«
»Ene han!« hviskede den gamle.
s- - i
(Fettsa"xtteöx)»sp
English Bibles and --—. «
J- New Testament-.
We have a large assokttnent of Bibles Ists-RI;
Testameats which we sell at lowest pries-.
Bible History.
Bishop o. F. Balstevss Bimehistom contsius also s
shott Charon Iljstury and Maps. Will be kesdy M
Ptiwssa Vogts Bible History Löc.
·
l
Luthek’s smaller Catechism,
with additions For Sunday school use. Pamphlot tot-III
Hymnal and Order oi service.
Reoommended by- our chukch. sjllc cloth Wo. Ist-II
wo. With music, cloth 82.00. Leather 82.50.
christian. ForgetsMesNot.
Bound in Cloth with beautikul dosjgn, gilt odgs III-H
sizo Prico Böc. Large size soc. Just- the book for sit-H
mium or gift. send for a catalogue.
Dauisli Luther-n Publishiak Haus-«
mai-. sichs-. ,-:-«'