- H
«
,,xlanfkeren",
et halvugentlig Nyhedsi og Oplys-,
ningsblad for det danske Folk
i A1::«::«ika,
nduimst Hi
DAXlSIl Ll"!"il. HTBL H()USE,
Blatt erl
.Vansteceu« udgaak you Uns-as es Frei-ag.
Pu- pr. Ausgang
i de Formel-e Stank BLZL Islandu 8200
Bladet betales i Iokstnik
sesiilling, Betaling, Idtegscfotandting og -
endet angaqende Blut-et adresse1-cg:
DANlSH LUTH. PUBL. IlUleB,
Blair, Nebr.
Redattøn A. M. Andemm
Ille Bildng til »Dansteken«s anhold:
Ifhandlingey Kohespondancer og Artiklei
If mhvek Att, bedes adresferets
U. M( Audekfen, Biair, Nebr.
Bote-ed It the Post OEice It Blei-. Neb»
It second kla- matten
Advettlsiqs Rates made knovs Ipoa
spplicsttom
,,Danskeren«
Mut ieudt til Subfkribentet, indtil udtryts
selig Opsigelse medic-ges af Udgiverne, og al
Islb It bemit, i Overensstemmelfe med de
Futen-de Statch Posllovr.
Kur Leser-ne henvknd r sig til Falk, der
Meter i Blut-eh enkeu for at kobe has dem
user for at fac Oplysniug om der aoekterede,
liebes de nltid otntale, at de saa Unwisse
Itutet i dem Blut-. Dei vil oæte ttl gen
Idis Nym.
En llndskylditiirg.
Nnnr Bindi-l demu- Gung kom
mer for sent, da lmr dct siu
Grund i uforndfetc og uomguuclige
Hiudringcu Først pau Tagen i
Gaar nmnglcdc Ui clektrifk Kraft
til at Invka vor Zasttenmsfimh
fide-n gik der Fuld paa beinah oq
san ovcnikølnst var Formondcn i
Saite-riet sm. Jka saudt — dct
Var mmmc illnsld puu än Tim.
Lasset-ne doch uIIdskuldc.
qi«-d
Den hungrigc Mand.
Hund skal den hungrige Mand,
der ikke tun finde lønnende Beskcef
tigelse gøres Dette Epørgsznmal
sienisie eLs og drøfteis af nmnge i
denne Winkel-, nien hveni tun be
suare det.
Pengefrisene Folger følets : i
Inange Retningee Ter fortielleszs
uni, at der i New York er tobt ikke
ulene Millioner, men Billioner af
Diman Det kan være slemt nok.
-W2K;-—W « er fpekxifercr
for nt vinde, faar finde sig i, om
lzan taber i Stedet. Nogle maa jo
tobe, naar andre skul vinde genuem
en Spekulation
En nasrre Folge af Krisen er det,
et san nmnne Jndnftrigrene lmr set
fiki nødt til nt indsfrasnfe Triften
og derfor ogscm afskedikie en større
eller niindre Tel nf fin :’ik·l!eid«:—ftm«
fe. Tet er en tend Eng, at der
Haar Tnsinder on ntter Tnsinder af
rsilliqe Arliejdere ledige, fordi ingen
beliøoer deresz Arbejde Men lwad
fful de san gere, nnar Penqene slips
per op, og de selv ined Familie
hungrer?
Et Sorialistvlad »lepeul to Rea
son« l)nr sierlig tnget dette Spø1«gs
nmal op til Drøftelfe Det kan ja
ligge friftende nasr for Zneialisterne
at lieuytte den niervierende mise og
scerlig den deruf følgende Arbede
løszslied sum Agitationsitoß soni en
gnd Lejlighed til at udpege Fele
ved de bestaciende Zanifnndg For-i
hold. Meu dermed er EpømSnIaiH
let ikte liesuaret
At vore Sanifnndszsforhold ikke er
snldkonine, det ital viuigt indrøm
nie-J. Men oni Eucialisterne t«nnde»
sknve dem bedre, det har man jo
Loo til at tvivle om. i
Det er visselig en god Side ved
den bestaaende Sainfundsorden at
den enkelte Person, JndivideL har
Frihed og Ret til at bruge sine Ev
ner og forsøge at skube siu egen
Lykke Der er noget i Ordsproget,
at »enl)ver er sin egen Lykkes Smed«.
Tet lJcir jo til Forudsætniug det,
sum Skaberen har begavet den en
telte med, og det beror paa Guds
Velsignelse Men sikkert er det, at
den, der ikke vil hjælpe sig selv, ham
kan ingen leælpe Det er faa egent
lig vor førfte Taufe at enhver as
de nærvcerenrde Forhold skulde leere
est vrerne sig mod sligt Det er ejen
domeligt, at vi Mennesker lleerer
mere i Modgangens end i Medgan
ciens Tage
En anden Tanke gør sig ogsaa
greldende Hvem kan eaentlig hol
des anfvarrlirg for, at den billige
Arbejder ingen Fortjenefte hat-?
Dette Spørgsmaal kan vi kun give
negative Zinn- pnn. Tet er itteY
nun-J egen Etnld, heller itte Dir-i
liejdcsxiineiseniy dg ligejnn lidt er del
Dienerinnen-«- Etnld Lg den inan
lige, vilde Spekulation er ikfe leli
Al full fiil j. «
Men Sperxiiqnnnlet lilnid den
heil-e nie-J Familie - flnl gere, ei
andre, san iiiller det ilke den »vie
ninntte iiidreinnie, ut l)nn i de godes
Tider liiiide linde liiqt lidl til Eidel
for »u rninn dun«, sont snn nmnxiel
cndle san sitller det ilte den nie-«
lslittelikie sinnigen in del-for hatt
vi intet under Zwar ut give, end lian
innn nielde sin Nod til andre. Vi le
Der dda i et Land, lwor der er unlet
niere end not til dee sur alle, san
dei- er innen Grund til, nt nogenl
stnl lningre Der er natnrligt, nti
den, der ljder Red, først l)enuenderi
sig til Elasqt on Veniiei«, Inen oin
lmn ikte lim« sundnnne ut hemmende
Hsig til, eller lnin ikke finder siq he-l
lføjet til at gim til dein, jun fimr
innn xiaa til Antoriteterne Lg her
slul det Uise sin, um den liesmaende
Fanifnndsorden dner eller ikke. Tet
er ingen anni for den, der lider
Nød nden ezien Ek1)ld, ut melde sin
Nød nei, det er en sinipel Pligt, on
det er Eunifnnde Pliqt sat leirlpe
sine lidende Illiedleinlneiz s— Vin
Talen oni »trmn),iis«, der ikke oil
nrlnsjde, ja, dn vilde Vi besnnre
Spørgcsinnnlet helt forsfelligt Men
der er i denne Vinter i vort rige
Land en IMiengde TVkennesfeiy der
lider Mangel nforskyldt Dein
bør Smnfundet hjcelpe, naar de
ynielder bete-J Nød "
i
lxnnnisige zllinnd i inmige Til i
l
i
l
i
(
i
i
l
l
Forhaiidnngsnmve« paa
Dann Kollege.
Ved Forljandlingisinedet paa
Dann Colle-ge Uørdag Eftermiddag
lmvde indfnndet fig et start og til
syneladende meget høreoitligt Publi
t1nn. Eninet: ,,Hvorledes:« findet
man Freden og ljvorledeii dennrecs
den« bleo dehandlet uf de tilstedeuke
tende Præster, og ogsuu et Par uf
Stolen-J Studenten ljgejuu et Pai·
as Forimulingen ndtulte fig mn
det aloursdyee SpørgszsnnmL
Referat:
Pastor Stirkegaard holdt Jndled
ninggtalem Det vigtigsle Punkt i
hans Tale, det Punkt, som i Grun
d- blev .Ledesaorerr—..- g. e«
Forhandlinggmødet, var Lignetsen
um Kvinden med den tthe Pen
ning, Ten, der hnode taht sin Frev,
havde tobt den i Stmuset Tet um«
«ude i Liuispløreh at den gled vort.
det var dernde, ut det fredfnlcske
TUZenesfe nmatte met-e aarvuagen, knn
Jreden jtnlde l1e1n11«es:i. Ter nur
san Dansleligt at gan nden onI Fu
ten, helt nden om den; Inen nur
EFreden gleden hort, san gjuldt det
Ifnr det nlykfelige Metmeske, at del
Hom Zwinden Ined den tabte Pen
thing slrntszs hegyndte ut søue — ded
!l«live at søge, indtil Freden Var fun
det igen. —
Pustor Il. M. Andersen bunter
tcde, at zreden Var et Gensidjghedks
sorhuld intellenl kUkennesfer euer
meuetn Osud og TVIennestet Og otn
dette Gensidighedsforhold fknlde
Viere fredeligt, det der-Jede pau Ret
fast-digl)ed.
Nanr to Magter laa i Krig, san
tem det af, at Retfærdigheden lmnde
lidt Staat-. Og Betingelsen for
Zred i et suudant Tilfeelde var en
Genoprettelse uf Retfasrdigljeden
Men endnu Inere gjuldt det i For
lJoldet Inelleni Gud og kllkennesket:
og lJer stortede det paa retfærdigt
»Musik« im klscennesketizs Side. Der
var ikke nden Grund, naar Paulus-·
ncevnedc Gndszi Rige som Netfcerdig
l)ed, Fred og Gliede; Retfuerdighes
den førsl, san Freden ng Glceden
Postor Andersen sluttede med at
sige, at Retfcerdigheden var genop
rejst ved Kriftus og paa Retfcerdig
lnsden i lnnn maatte den snnde Fred
tmxjges og bevares.
Derefter talte Pastor Anker· Han
talte otn Fejltagelser saavel i det
materielle Liv som i Troslivet. Gen
nenI aandelige Fejltagelser skulde
Trer fuldkommes, og hermed Fre
den. O var Freden horte, da
qjaldt det, at Mennesket søgte, il
fnldt føgte; det maatte blive »ng af
Kkvrligbed« efter Freden, saa nmatte
den blive til Virkelighed..
Pastor Heede mente, at den Ligs
nelse, Jndlederen havde illustreret
med om Kvinden som Eksemplet paa
et Mennefke, der hat tabt fin Fred
og søger efter den, ogsaa knnde an
Vendcszi sont et Biucdc paa Gud, der
jøgcr dct fortabte :V(’cnncfkc. Hmi
var qlad vcd alt, lmad der var sagt
Usg oildc bliuc sagt til Bclyisning as
dem amorligc Epømizslnuulx mcn
nun pnffudc at ricwnky ul dct var
Wid, du« furst fmtr klsccmsjkct for at
sfwnfc dct sin Brud.
Puswr Eclmm komde set smnft
Willede af Dach num- dct nur Vit
dcsl i Lprør ug sont :1.74’ndswt11i11x1,—
num« dkst nur stille, frcdsasi ou blaukt
jym ct Epch Dankt i Um var der
frcdlmsc Mcnncskc ou SIqu i Stil-«
hed nur dct frcdfuldtc Mennest.
Edeln um man end ikke nauedh
til cqcntlia ndtømmende Pedant-I
ling af Emncst er Vi doq owrbevist«
Unt, at manqu Alligovcl uød Dicke-!
liqt lldbnttc af de Taufe-n der blen?
baut-et frem. Oq vi hat qengioctj
noglcs Zmulcr i den Tro, at ogsasas
m cllcr andeu, sum ikkc var til
Stedc vrd XVI-Ich Inuligt kundex
m ndcmtte af-sk-w det høisk sum-S
nwntmante Referat sum vi her bar
bragt c.
w
Eu Juli Australien (
Ja,vi har ogsaa Jul her paa«
denne Kant af Verden· Qgsaa her
lyder det Buskabab: ,,Frygter ikke,
thi fe, jeg forkynder eder enstor
Glæde, som skal vederfares alt»
Folket. Thi eder er i Tag en Frelz
ser født, som er den Herre Kristusz
i Davids Stad«. O, salige Bud
skab til den faldne Menneskeslægtl
det Budskab, der aldrig bliver for
gammelt for fattige Syndere, det
Budfkab, der er lige herligt Aaret
igennem. Rigtignok har Julen ikke
saa festligt et Præg som hjemmei
Danmark,n1en vi glædersos paa
Barnevis. Her falder Julen jo paa
den varmeste Tid af Aaret, da der
er en meget stcerk Varme.
Her er ikke tale om Kaneføre el
ler Lyden af Bjceldeklang, her mø
der man ikke i Pelsfrakke og Over
sto, Inen er derimod saa let paa
klcedt som muligt, med den almin
delige Vifte og om Dagen Sol
stcerm Om Aftenen slipper vi for
Skærmen. Vi kan ikke faa en af
vorc skønne Grantræer til Juletræ,
men saa hjælper vi as med et an
det, der rigtignokikke er nær saa
Juledags Aften samledes der en
stor Skare Skandinaver, baade
gamle og unge, i den standinavifke
Kirkei Brjsbane Den var fyldt
til Trængscl, saa der nceppe blev
Rum til den store Sstare af Bern,
som Kl. 719 marcherede ind i Kir
ken, sungende Salment »Her kom
me Jesus dine Smaa«. Vi gik
rnndtmn Trceet, og ved Sangen
af det sidste Ver-Z stod vi stille. Der
blev bedet en kort Bøn, derpaa etI
Par Zalmer afsnngne, og jeg talte
lidt til Vornene om Julegaven,
derpaa blev Gaverne uddelte. Hverl
af Søndagssfkolens Børn fik en god
Bog, vcerd omtrent 75 Cents. Se
nere Uddeling af de almindelige
Poser, Ined det saedvanlige Jud
lJold, som er alle kendte. Tillige sik
enlwer en Haandfuld gode danske
Pebernødder. Jmidlertid var Kl.
bleven saa mange, at Vi maatte
slutte. Lederen af Søndagsskolen
talte lidt paa Engelsl· Et Par en
gelske Sange blev affImgen. ligele
des et Par danske, og efter en Bøn
og Tak og endnu et Par Ord paa
Dansk gik vi l)je1n.
Lm Lørdagen mellem Jul og
Nytaar havde Vi igen Fest, neck
mest for de gamle. Festen holdtes i
en Hal. Hensigten var ncermest den
at saa- Folk i Tale, som ikke plejer
at komme i Kirken. Vi havde et
noksaa vel besøgt Møde. Gamle
Folk, der ikke havde set eller talt
med hinandenimange Aar, kom
sammen. Der blev talt om Gam
melt og Nyt, og efter at nogle
lSange var sangen af Sangeren,
;blev der serveret Kasse og Kage,
hvorefter Nedskriveren af disfe Li
nier talte en Stund om Minderne,
Mindet om Juleni Hjemmet sam
men med Forceldre og Sødskende,
om Fcedrelandets og Hjemmets
mange underlige Minder·om Rei
sen-Z Minde, de lyse og ntørke Min
der under Livsvandringen, men da
særlig om Betlehemssog Golgathas
alvorsfulde Minder. Derefter blev
igen nogle Sange sungne og atter
serveret Kaffe og Kage.
Saa var ·Eftermiddagen« gaaet,
og vi maatte taenke paa at komme
hjein for at modes iGuds Hus
onI Solidagen og fortsaette oni de
to kcere gamle Menneskcr, soni
Evangeliet lieretter oni dernede fra
Jerusateni, der i saa mange Aar
levede i Forventnitnsen, biede gla
de og sorviesedei Haabet oq Tro
en tii Lpflildclsenxs Time koni, til
de saa og faunede Israel-J ja liele
Verdensz Trost. Ventetiden var
-lana, nien Tiinen koin dog. L stun
ne Evangelium for namle og unge,
for ventende Sjcele Min Fadcr
ptejede at kalde det for det staune
ste i Aarct. At tæukc sig den gamle
Simeon oa Anna at bcere Werden-I
lEtaber og Fretser paa deresrs Arme
Zog den ganile Anna gaa onikring i
.den store Stad og sortcelle den sto
fre Nnhed, sont i Sandded var
cherd at formelle- L at vi havde
jmangesaadannc gamle Mcend og
sKvinder alleoegne baade her ogi
iAmerika Lwilke vceldige Prædi
kanter vilde det ikke vcere Te var
Zunge i t)llderdonnneo modtaqelige
og fyldte 1ned,lwad vi i saa betten
ketig Grad 1nangler, baade aetdre
og yngre, den Hellig Aand. Og
hvor er det ikke skønt og oplostende
at mode en gammel Mand ellerj
Kvinde, der dufter af Sarons Ro
se, soui man kan kende paa, at de
har vceret og er Ined Jesus as Na-J
sareth i
Hvem af os, der var med til
Aarsmødeti Alvert Lea, Minn.,
husker nok den gamle Stifter der;;
det var jo ncesten Reisen vaerd at
se dette venlige Ansigt og høre heu
de udbryde med Jubel oin Jesus;
,,Han blier jo lcengere des skønnere
for min Sjcel.« Og hvor savner vi
ikke det milde, alvorlige Ansigt og
Røst fra den gamle, i Herrens Ar
bejde bøjede, ofte Iniskendte, men
dog srejdige Stridsinand, P. C
Trandberg Hvor gjorde det godt
at se ind i de milde Ljne, det grau
nende Hoved. Vore Aarsmoder er
bleven fattigere, siden han fik
.Hjemlov. Gud give os mange
gamle, der er plantet ved Band
bcekken, og som selv under hvide
Haar er saftige og grønne og er be
aandet af ham, der aandede paa
sine Diciple og sagde: ,,annammer
den Hellig Aand« — mange gam
le, der baerer Jesus paa Armen og
iHjertet, der bærer den yngre
SlæEt paa F ønnenss Arme til Naa
nHi og ed Simeon oh
Jakob kan udbryde: »Herre, jeg
venter yaa din Salighed«.
Venner, Brødre, mere ind i Len
kammeret, mere ind i Bekendelsen
af vor egen og vort Folks Synd,
mere ind i Guds Ord, mere Alvor
ivort Liv, i Kristi Efterfølgelse, i
at redde Sjcele, men ogsaa nkere
kendt med Frydesangen1 ,,Han har
gjort alle Ting vel. Det er fnld
Ibragt.«s
i
Paa Korsets Trce har Jesus i
Afsonetjog betalt »
Den hele Berdens Syndegceld,« l
Udflettet alt, ja alt» l
Der er mit Skyldbrev naglet fast,
Og fuld'Retfcerdighed
Er ved Jesu Blod forhveroet mig
Og en eoig Salighed.
Brødre, bederfor os!
J ensJ Dixen.
Ei Epørxigmaai
ozx en HeIMJIh zi.
———
AsOrdvekslingen imellem Korre
spondenten i Albcrt Lea, Minn., og
Pastor Heede, Councit Blufss,
Jowa, havde jeg ventet at faa høre
en interessant Forhandling oin Ar
bejdet i Søndagsskolem men naar
jeg undtager et Par Bemcerkninger
iPastor Heedes sidste Artskel, saa
resulterede hele denne Affære —
ligesom saa mange andre af samme
Slags—— i Selvforsvar fra begge
Sider.
Men i den sidste Artikel var der
—- som antydet— noget, der spran
lediger mig til at spørge. Pastor
Heede skriver:
»Den amerikanske Kirkes Spu
dagsskolearbejde er, ifølge flere
prominente Mænds Udtalelser, inde
paa et for Kirken farligt Spor, saa
Bornenetrues med at blive kirke
fjendtlige, og man arbejder paa at
faa Køndagsskolen ført ind paa en
mere fast og sikker Grundvold, end
den for ncervcerande er. J »Eur
rent Literature« for Februar dette
Aar lceses en Artikkel om denne
Sag, og deri ndtales en Frygt for,s
»
It Søndagsskolen fkal blive en vir
Eelig Hindring for Religionen.
Jeg skal freinføre et Par Citaters
Ira faunne Artikkek , For ikke lieu
Je siden gik en luthersk Prcest san
Jidly at lian erklcerede i noqlr Be
nicerfningcr for »New York Bimrd
Jf Ednratimi«, at lian animi Son
dagszskulrn sum ,,tl)e grcatest foe
reiigion lind to content with«.
diiedaksdrcn as »Ihr Ernniincr«,
kalder Einidnqsskuleu paa den-Z
ncervcerende Osrundvold»wretcli
edly i1mdeqimic«.
Mit Spørqszmnal er derforg
Hvad give-J der af disic Mrend i,
di: se Blade smn (V)1111id for faa
dmme Paastande oiu Sondaggskw
len? lei derer jo en let Sag at-·
freniæsttePaastande, nien kan sam
me ikke beriisess, salder de til Jor
den soin noqet der er intet vcerd.
Men Jeg antager, at Pastor Heede,
foin har liest de nævnte Blade og
gjort Brug af flige Udtalelser, og
iaa sidder inde med saadanuex
Grunde, fom digse Mceud antage-T
ligviZ har fremført foin Bevis for
derciz Udtalelser; derfor beder jeg
om Oplysning i faa Henfeende. ;
Endvidere sk1.iver Pastor Heede: I
»Hele den reformerte Kirke i dette
Land benytter paa faa Undtagelfer
nær »Den internationale Søndags
skolelektie«. Mon ikke dette er eti
talende Vidnesbyrd om, at disfe
mange forstellige Forgreninger vg.c
Organisationer har set, at der eri.
Styrke i Enheden, og at netop den-«
ne bringer det bedste Resultat. s
l
i
Min Henstilling —ifølge den-«
ne Oplysning fra Pastor Heede —
bliver derfor, at vi for Frenstiden ii
»Den forenede Kirke« bruger
»Den internationale Sondagsskole
lektie« i alle vore Søndagsskoleyl
l
i
thi derved Vil Enheden blive endnu
meget større, eftersom det ikke blot
er den reforinerte Kirke, der bru
ger denne Lektie, men hele den
lutherfke Kirketillige,1ned Uudta
gelfe af nogle faa, hvor iblandt vi.
Og i saa Tilfcelde, vi tager dennei
Bestemmelfe, har vi den Fordel, at»
vi kan erholde en udmcerket fyldig
luthersk Forklaring til hver Lektie,J
udarbedjet af nogle af de dygtigstez
Theologer indenfor den lutherske
Kirke. Detkan jo vcere skønt nok,
citvi som Samfund kan have noget
for osselim inered vsekkes
Enljedøtraften i den lutherske Kirke,
og det er heller ikke sikkert, at et
lille Samfund lige straks kan»
magte enhver fom helft Opgavepaal
egen Haand —- indtil da maa denl
lille Broder vcere glad ved at nyde
nogetgodtfra de større og celdre
Brødres Hcender , «
Med venlig Hiflen f
J UKildsig
NB: Bladets Spalter er natur-i
ligviss aabne for en saglig Forhand
ling af Spørgsmaalet om den bed
fte Maade at lede Søndagsskolen;
paa. Og lad os saa ogsaa forhandleI
med fuld Agtelse for det opofrendel
Arbejde, Vor Søndagsskoleudvalg;
efter Sarnfundets Paalæg har ud-i
fort. Red. E
i
i Viuco n Netzt
Et udførligt Referat af disseMø
der jer jeg Inig ikke 1 Stand til at,
give. Blot nogle faa Uddrag der-«
af. Af tilrejsende Prcestcr var til
Srede »s. M Hausen, Staplehurst,.
L. icnsen. Nustim oa C C. Kloth,
Lvamhtvm Nebr Moder aabnedess
Torsdag Aften den 30te Januars
Først en inderlig Bøn om HerrensJ
Velsignelse over vortMissionsmødei
af Stedets Prcest, Pastor J P.:
Christiansen, dernceft Prcediken af«
Pastor Es. M Hausen: Herren gav, L
Herren tog, Herren-Z Navu være
lovet! (Job l, 21). Herren gav.
Hvad gav han os? Her kunde jo
ncevnes de utallige Ting, som Her-,
ren har givet os, men over alt er
Naadegaven, hansegen Søn. SaaI
elskede Gud Verden, at han gav sinz
Søn, den enbaarue, paa det at hver;
den,som tror paa ham, ikke skal;
fortabes, men have det evige Liv.s
Herren tog. Hvadtog han? Ali
vor Synd tog han. Døberen Jo
hannes siger om ham: Se det Ends
Lam, som bcerer Verdens Synd.
Han tog mig, ganfke fom jeg var,
en arm og fortabt Synderz kender
du til, min koere Sjcel, at være gre
ben af Jesus, da kan du ogsaa med
i
Snmlcr fra Missiousmødcmej
den galnle Jsraelit retaijertet
jublez Herren-S Nale være lovet!
Terefter en kort Prædiken as
Pcistor L. Jensen nd frn Matth. 13,
D. -ll5. Her lsdrer vi uln en dieb
Ixrand, sum sogtc efter gode Perlen
lwilken, der lsan fandt en ineqet ko
stelia Perle-. alk dort og sulgte alt,
ljml lsavde, og kohle- salnlne. Per
len, som lser er Tale oln, er den
Heere Jesus; lsan er den kosteligste
af alle Perlen Huor lnegen Trang
hat du i dit Hjerte esrer at eje den
ne Perle-? Tn spørger lnaasket ksvad
skaljeg sælgc for at kode deu? Sou
ret lyder: du skal scelge alt, alt det,
der bor inde i dit Hserte, somikke er
godt og cerbartfor den levende Gild;
du man give Afkald paa Verden
med alle dens Lyster og Begcerin
ger.
Fredag Aften samledes vi igen,
og Pastor C. C. Kloth prcedikede
ud sra Matth. 8, 18—-27. Herrens
Disciple var komneiLivsfare; al
Reduing syntes uniulig. Jesus
sov; de vakte ham op og sagde:
Herre, frels os, vi forgaal Han
kalder dem frygtagtige og lidettro
ende; men han ftod allivevel op og
truede Binden og Søen, og det
blev ganske blikstille. Har du no
gen Sinde vceret i Livssare, kære
Sjæl. i aandelig Livsfare? Hur
du erfaret Frelsen iJesus KristusP
Har du bøjet dig ned i Støvet for
denne Frelser? Hvisikke, da gør
det nu, vent ikke til i Morgen
Pastor J. M. Hausen spurgte:
hvad er -Kristendom? Dette kunde
besvares med et lille Vers af en
gammel dansk Salme, den lyder
faaledes:
Kender du din store Baade
J en grundig Ydmyghed?
J vor Herres Jesu Naade
Scenker eder ganske ned:
Lægger uophørlig Vind
Paa at have Jesu Sind.
Hvad han gjorde, gører efter,
Det skal give Mod og Kræfter.
Lørdag Aften Møde igen, hvor
henholdsvis L Jensen og C. C.
Kloth prædikede. Säa oprandt
Søndagen, den store Dag. Jde
soregaaende Dage havde vi en me
get streng Kulde, som sorhindrede
adskillige fra at komme, men denne
Dag oprandt med dejligt Solskin
og ryddede alle Hindringer af Vei
en, Yvad Vejreth gik da. Kirken » »
var ikke angt fra at v ästhan f
Dag. Herren være takketsderfotx
Vi havde jo set med længselsfulde
Blikke efter denne Dag, da vortnye
Alterparti skulde indvies. Kvinde
foreningen forærede for kort Tid
siden Menigheden en Kristus
Tusiudcr is Koindcrntyder den
firldkomzke « ·nq og Fi·x)msn:t,
Ists-m «-. .,«.; Jasizktzzzfoxc säum
frsikt Sko give- . De fiddes fom en
cis .2s.st«e oq man folerdem sag Leere
Figur en sitt-npr Jntct IesV-Tex
» med at knappecllcrfnxsre dem; Ic
« giider af vg pxm ais-ums Joka man
' vil. Elguj paa Biber-ne hin
drcr at de tryktcr III-er knähcr
og de Wider si,1« vcd enhver as
Fodens Bcvcrgelser. Abs-ZEISS
" »Hm-Exil Uninteres
» Denk-Z Handlendc vix forsyrgc
· Dem; hvis jkke, saa skrw til
os. Se cftcr New-set og Fas
’ retningsmcerket paa Saaist
s r; m -«- akz
Frttt KIZEHIJLZZLJTOFRI
soret Maul-F- Wajhingth C
Ehe-es, on m v:l chide Hcm . «
Tzz ; ptzrwpetaxlt et KOCH-it Voxtrccx a
« , , Martha Washknngh Iser imst
Vt fabrikcrer ogfaa de cle
gante «Leadjng Lady shoes«
F. Hayek Boot Fc Ihm compagy
Milwaulcee, VWQ
«Solid
comjo »
