Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Feb. 21, 1908)
- H « ,,xlanfkeren", et halvugentlig Nyhedsi og Oplys-, ningsblad for det danske Folk i A1::«::«ika, nduimst Hi DAXlSIl Ll"!"il. HTBL H()USE, Blatt erl .Vansteceu« udgaak you Uns-as es Frei-ag. Pu- pr. Ausgang i de Formel-e Stank BLZL Islandu 8200 Bladet betales i Iokstnik sesiilling, Betaling, Idtegscfotandting og - endet angaqende Blut-et adresse1-cg: DANlSH LUTH. PUBL. IlUleB, Blair, Nebr. Redattøn A. M. Andemm Ille Bildng til »Dansteken«s anhold: Ifhandlingey Kohespondancer og Artiklei If mhvek Att, bedes adresferets U. M( Audekfen, Biair, Nebr. Bote-ed It the Post OEice It Blei-. Neb» It second kla- matten Advettlsiqs Rates made knovs Ipoa spplicsttom ,,Danskeren« Mut ieudt til Subfkribentet, indtil udtryts selig Opsigelse medic-ges af Udgiverne, og al Islb It bemit, i Overensstemmelfe med de Futen-de Statch Posllovr. Kur Leser-ne henvknd r sig til Falk, der Meter i Blut-eh enkeu for at kobe has dem user for at fac Oplysniug om der aoekterede, liebes de nltid otntale, at de saa Unwisse Itutet i dem Blut-. Dei vil oæte ttl gen Idis Nym. En llndskylditiirg. Nnnr Bindi-l demu- Gung kom mer for sent, da lmr dct siu Grund i uforndfetc og uomguuclige Hiudringcu Først pau Tagen i Gaar nmnglcdc Ui clektrifk Kraft til at Invka vor Zasttenmsfimh fide-n gik der Fuld paa beinah oq san ovcnikølnst var Formondcn i Saite-riet sm. Jka saudt — dct Var mmmc illnsld puu än Tim. Lasset-ne doch uIIdskuldc. qi«-d Den hungrigc Mand. Hund skal den hungrige Mand, der ikke tun finde lønnende Beskcef tigelse gøres Dette Epørgsznmal sienisie eLs og drøfteis af nmnge i denne Winkel-, nien hveni tun be suare det. Pengefrisene Folger følets : i Inange Retningee Ter fortielleszs uni, at der i New York er tobt ikke ulene Millioner, men Billioner af Diman Det kan være slemt nok. -W2K;-—W « er fpekxifercr for nt vinde, faar finde sig i, om lzan taber i Stedet. Nogle maa jo tobe, naar andre skul vinde genuem en Spekulation En nasrre Folge af Krisen er det, et san nmnne Jndnftrigrene lmr set fiki nødt til nt indsfrasnfe Triften og derfor ogscm afskedikie en større eller niindre Tel nf fin :’ik·l!eid«:—ftm« fe. Tet er en tend Eng, at der Haar Tnsinder on ntter Tnsinder af rsilliqe Arliejdere ledige, fordi ingen beliøoer deresz Arbejde Men lwad fful de san gere, nnar Penqene slips per op, og de selv ined Familie hungrer? Et Sorialistvlad »lepeul to Rea son« l)nr sierlig tnget dette Spø1«gs nmal op til Drøftelfe Det kan ja ligge friftende nasr for Zneialisterne at lieuytte den niervierende mise og scerlig den deruf følgende Arbede løszslied sum Agitationsitoß soni en gnd Lejlighed til at udpege Fele ved de bestaciende Zanifnndg For-i hold. Meu dermed er EpømSnIaiH let ikte liesuaret At vore Sanifnndszsforhold ikke er snldkonine, det ital viuigt indrøm nie-J. Men oni Eucialisterne t«nnde» sknve dem bedre, det har man jo Loo til at tvivle om. i Det er visselig en god Side ved den bestaaende Sainfundsorden at den enkelte Person, JndivideL har Frihed og Ret til at bruge sine Ev ner og forsøge at skube siu egen Lykke Der er noget i Ordsproget, at »enl)ver er sin egen Lykkes Smed«. Tet lJcir jo til Forudsætniug det, sum Skaberen har begavet den en telte med, og det beror paa Guds Velsignelse Men sikkert er det, at den, der ikke vil hjælpe sig selv, ham kan ingen leælpe Det er faa egent lig vor førfte Taufe at enhver as de nærvcerenrde Forhold skulde leere est vrerne sig mod sligt Det er ejen domeligt, at vi Mennesker lleerer mere i Modgangens end i Medgan ciens Tage En anden Tanke gør sig ogsaa greldende Hvem kan eaentlig hol des anfvarrlirg for, at den billige Arbejder ingen Fortjenefte hat-? Dette Spørgsmaal kan vi kun give negative Zinn- pnn. Tet er itteY nun-J egen Etnld, heller itte Dir-i liejdcsxiineiseniy dg ligejnn lidt er del Dienerinnen-«- Etnld Lg den inan lige, vilde Spekulation er ikfe leli Al full fiil j. « Men Sperxiiqnnnlet lilnid den heil-e nie-J Familie - flnl gere, ei andre, san iiiller det ilke den »vie ninntte iiidreinnie, ut l)nn i de godes Tider liiiide linde liiqt lidl til Eidel for »u rninn dun«, sont snn nmnxiel cndle san sitller det ilte den nie-« lslittelikie sinnigen in del-for hatt vi intet under Zwar ut give, end lian innn nielde sin Nod til andre. Vi le Der dda i et Land, lwor der er unlet niere end not til dee sur alle, san dei- er innen Grund til, nt nogenl stnl lningre Der er natnrligt, nti den, der ljder Red, først l)enuenderi sig til Elasqt on Veniiei«, Inen oin lmn ikte lim« sundnnne ut hemmende Hsig til, eller lnin ikke finder siq he-l lføjet til at gim til dein, jun fimr innn xiaa til Antoriteterne Lg her slul det Uise sin, um den liesmaende Fanifnndsorden dner eller ikke. Tet er ingen anni for den, der lider Nød nden ezien Ek1)ld, ut melde sin Nød nei, det er en sinipel Pligt, on det er Eunifnnde Pliqt sat leirlpe sine lidende Illiedleinlneiz s— Vin Talen oni »trmn),iis«, der ikke oil nrlnsjde, ja, dn vilde Vi besnnre Spørgcsinnnlet helt forsfelligt Men der er i denne Vinter i vort rige Land en IMiengde TVkennesfeiy der lider Mangel nforskyldt Dein bør Smnfundet hjcelpe, naar de ynielder bete-J Nød " i lxnnnisige zllinnd i inmige Til i l i l i ( i i l l Forhaiidnngsnmve« paa Dann Kollege. Ved Forljandlingisinedet paa Dann Colle-ge Uørdag Eftermiddag lmvde indfnndet fig et start og til syneladende meget høreoitligt Publi t1nn. Eninet: ,,Hvorledes:« findet man Freden og ljvorledeii dennrecs den« bleo dehandlet uf de tilstedeuke tende Præster, og ogsuu et Par uf Stolen-J Studenten ljgejuu et Pai· as Forimulingen ndtulte fig mn det aloursdyee SpørgszsnnmL Referat: Pastor Stirkegaard holdt Jndled ninggtalem Det vigtigsle Punkt i hans Tale, det Punkt, som i Grun d- blev .Ledesaorerr—..- g. e« Forhandlinggmødet, var Lignetsen um Kvinden med den tthe Pen ning, Ten, der hnode taht sin Frev, havde tobt den i Stmuset Tet um« «ude i Liuispløreh at den gled vort. det var dernde, ut det fredfnlcske TUZenesfe nmatte met-e aarvuagen, knn Jreden jtnlde l1e1n11«es:i. Ter nur san Dansleligt at gan nden onI Fu ten, helt nden om den; Inen nur EFreden gleden hort, san gjuldt det Ifnr det nlykfelige Metmeske, at del Hom Zwinden Ined den tabte Pen thing slrntszs hegyndte ut søue — ded !l«live at søge, indtil Freden Var fun det igen. — Pustor Il. M. Andersen bunter tcde, at zreden Var et Gensidjghedks sorhuld intellenl kUkennesfer euer meuetn Osud og TVIennestet Og otn dette Gensidighedsforhold fknlde Viere fredeligt, det der-Jede pau Ret fast-digl)ed. Nanr to Magter laa i Krig, san tem det af, at Retfærdigheden lmnde lidt Staat-. Og Betingelsen for Zred i et suudant Tilfeelde var en Genoprettelse uf Retfasrdigljeden Men endnu Inere gjuldt det i For lJoldet Inelleni Gud og kllkennesket: og lJer stortede det paa retfærdigt »Musik« im klscennesketizs Side. Der var ikke nden Grund, naar Paulus-· ncevnedc Gndszi Rige som Netfcerdig l)ed, Fred og Gliede; Retfuerdighes den førsl, san Freden ng Glceden Postor Andersen sluttede med at sige, at Retfcerdigheden var genop rejst ved Kriftus og paa Retfcerdig lnsden i lnnn maatte den snnde Fred tmxjges og bevares. Derefter talte Pastor Anker· Han talte otn Fejltagelser saavel i det materielle Liv som i Troslivet. Gen nenI aandelige Fejltagelser skulde Trer fuldkommes, og hermed Fre den. O var Freden horte, da qjaldt det, at Mennesket søgte, il fnldt føgte; det maatte blive »ng af Kkvrligbed« efter Freden, saa nmatte den blive til Virkelighed.. Pastor Heede mente, at den Ligs nelse, Jndlederen havde illustreret med om Kvinden som Eksemplet paa et Mennefke, der hat tabt fin Fred og søger efter den, ogsaa knnde an Vendcszi sont et Biucdc paa Gud, der jøgcr dct fortabte :V(’cnncfkc. Hmi var qlad vcd alt, lmad der var sagt Usg oildc bliuc sagt til Bclyisning as dem amorligc Epømizslnuulx mcn nun pnffudc at ricwnky ul dct var Wid, du« furst fmtr klsccmsjkct for at sfwnfc dct sin Brud. Puswr Eclmm komde set smnft Willede af Dach num- dct nur Vit dcsl i Lprør ug sont :1.74’ndswt11i11x1,— num« dkst nur stille, frcdsasi ou blaukt jym ct Epch Dankt i Um var der frcdlmsc Mcnncskc ou SIqu i Stil-« hed nur dct frcdfuldtc Mennest. Edeln um man end ikke nauedh til cqcntlia ndtømmende Pedant-I ling af Emncst er Vi doq owrbevist« Unt, at manqu Alligovcl uød Dicke-! liqt lldbnttc af de Taufe-n der blen? baut-et frem. Oq vi hat qengioctj noglcs Zmulcr i den Tro, at ogsasas m cllcr andeu, sum ikkc var til Stedc vrd XVI-Ich Inuligt kundex m ndcmtte af-sk-w det høisk sum-S nwntmante Referat sum vi her bar bragt c. w Eu Juli Australien ( Ja,vi har ogsaa Jul her paa« denne Kant af Verden· Qgsaa her lyder det Buskabab: ,,Frygter ikke, thi fe, jeg forkynder eder enstor Glæde, som skal vederfares alt» Folket. Thi eder er i Tag en Frelz ser født, som er den Herre Kristusz i Davids Stad«. O, salige Bud skab til den faldne Menneskeslægtl det Budskab, der aldrig bliver for gammelt for fattige Syndere, det Budfkab, der er lige herligt Aaret igennem. Rigtignok har Julen ikke saa festligt et Præg som hjemmei Danmark,n1en vi glædersos paa Barnevis. Her falder Julen jo paa den varmeste Tid af Aaret, da der er en meget stcerk Varme. Her er ikke tale om Kaneføre el ler Lyden af Bjceldeklang, her mø der man ikke i Pelsfrakke og Over sto, Inen er derimod saa let paa klcedt som muligt, med den almin delige Vifte og om Dagen Sol stcerm Om Aftenen slipper vi for Skærmen. Vi kan ikke faa en af vorc skønne Grantræer til Juletræ, men saa hjælper vi as med et an det, der rigtignokikke er nær saa Juledags Aften samledes der en stor Skare Skandinaver, baade gamle og unge, i den standinavifke Kirkei Brjsbane Den var fyldt til Trængscl, saa der nceppe blev Rum til den store Sstare af Bern, som Kl. 719 marcherede ind i Kir ken, sungende Salment »Her kom me Jesus dine Smaa«. Vi gik rnndtmn Trceet, og ved Sangen af det sidste Ver-Z stod vi stille. Der blev bedet en kort Bøn, derpaa etI Par Zalmer afsnngne, og jeg talte lidt til Vornene om Julegaven, derpaa blev Gaverne uddelte. Hverl af Søndagssfkolens Børn fik en god Bog, vcerd omtrent 75 Cents. Se nere Uddeling af de almindelige Poser, Ined det saedvanlige Jud lJold, som er alle kendte. Tillige sik enlwer en Haandfuld gode danske Pebernødder. Jmidlertid var Kl. bleven saa mange, at Vi maatte slutte. Lederen af Søndagsskolen talte lidt paa Engelsl· Et Par en gelske Sange blev affImgen. ligele des et Par danske, og efter en Bøn og Tak og endnu et Par Ord paa Dansk gik vi l)je1n. Lm Lørdagen mellem Jul og Nytaar havde Vi igen Fest, neck mest for de gamle. Festen holdtes i en Hal. Hensigten var ncermest den at saa- Folk i Tale, som ikke plejer at komme i Kirken. Vi havde et noksaa vel besøgt Møde. Gamle Folk, der ikke havde set eller talt med hinandenimange Aar, kom sammen. Der blev talt om Gam melt og Nyt, og efter at nogle lSange var sangen af Sangeren, ;blev der serveret Kasse og Kage, hvorefter Nedskriveren af disfe Li nier talte en Stund om Minderne, Mindet om Juleni Hjemmet sam men med Forceldre og Sødskende, om Fcedrelandets og Hjemmets mange underlige Minder·om Rei sen-Z Minde, de lyse og ntørke Min der under Livsvandringen, men da særlig om Betlehemssog Golgathas alvorsfulde Minder. Derefter blev igen nogle Sange sungne og atter serveret Kaffe og Kage. Saa var ·Eftermiddagen« gaaet, og vi maatte taenke paa at komme hjein for at modes iGuds Hus onI Solidagen og fortsaette oni de to kcere gamle Menneskcr, soni Evangeliet lieretter oni dernede fra Jerusateni, der i saa mange Aar levede i Forventnitnsen, biede gla de og sorviesedei Haabet oq Tro en tii Lpflildclsenxs Time koni, til de saa og faunede Israel-J ja liele Verdensz Trost. Ventetiden var -lana, nien Tiinen koin dog. L stun ne Evangelium for namle og unge, for ventende Sjcele Min Fadcr ptejede at kalde det for det staune ste i Aarct. At tæukc sig den gamle Simeon oa Anna at bcere Werden-I lEtaber og Fretser paa deresrs Arme Zog den ganile Anna gaa onikring i .den store Stad og sortcelle den sto fre Nnhed, sont i Sandded var cherd at formelle- L at vi havde jmangesaadannc gamle Mcend og sKvinder alleoegne baade her ogi iAmerika Lwilke vceldige Prædi kanter vilde det ikke vcere Te var Zunge i t)llderdonnneo modtaqelige og fyldte 1ned,lwad vi i saa betten ketig Grad 1nangler, baade aetdre og yngre, den Hellig Aand. Og hvor er det ikke skønt og oplostende at mode en gammel Mand ellerj Kvinde, der dufter af Sarons Ro se, soui man kan kende paa, at de har vceret og er Ined Jesus as Na-J sareth i Hvem af os, der var med til Aarsmødeti Alvert Lea, Minn., husker nok den gamle Stifter der;; det var jo ncesten Reisen vaerd at se dette venlige Ansigt og høre heu de udbryde med Jubel oin Jesus; ,,Han blier jo lcengere des skønnere for min Sjcel.« Og hvor savner vi ikke det milde, alvorlige Ansigt og Røst fra den gamle, i Herrens Ar bejde bøjede, ofte Iniskendte, men dog srejdige Stridsinand, P. C Trandberg Hvor gjorde det godt at se ind i de milde Ljne, det grau nende Hoved. Vore Aarsmoder er bleven fattigere, siden han fik .Hjemlov. Gud give os mange gamle, der er plantet ved Band bcekken, og som selv under hvide Haar er saftige og grønne og er be aandet af ham, der aandede paa sine Diciple og sagde: ,,annammer den Hellig Aand« — mange gam le, der baerer Jesus paa Armen og iHjertet, der bærer den yngre SlæEt paa F ønnenss Arme til Naa nHi og ed Simeon oh Jakob kan udbryde: »Herre, jeg venter yaa din Salighed«. Venner, Brødre, mere ind i Len kammeret, mere ind i Bekendelsen af vor egen og vort Folks Synd, mere ind i Guds Ord, mere Alvor ivort Liv, i Kristi Efterfølgelse, i at redde Sjcele, men ogsaa nkere kendt med Frydesangen1 ,,Han har gjort alle Ting vel. Det er fnld Ibragt.«s i Paa Korsets Trce har Jesus i Afsonetjog betalt » Den hele Berdens Syndegceld,« l Udflettet alt, ja alt» l Der er mit Skyldbrev naglet fast, Og fuld'Retfcerdighed Er ved Jesu Blod forhveroet mig Og en eoig Salighed. Brødre, bederfor os! J ensJ Dixen. Ei Epørxigmaai ozx en HeIMJIh zi. ——— AsOrdvekslingen imellem Korre spondenten i Albcrt Lea, Minn., og Pastor Heede, Councit Blufss, Jowa, havde jeg ventet at faa høre en interessant Forhandling oin Ar bejdet i Søndagsskolem men naar jeg undtager et Par Bemcerkninger iPastor Heedes sidste Artskel, saa resulterede hele denne Affære — ligesom saa mange andre af samme Slags—— i Selvforsvar fra begge Sider. Men i den sidste Artikel var der —- som antydet— noget, der spran lediger mig til at spørge. Pastor Heede skriver: »Den amerikanske Kirkes Spu dagsskolearbejde er, ifølge flere prominente Mænds Udtalelser, inde paa et for Kirken farligt Spor, saa Bornenetrues med at blive kirke fjendtlige, og man arbejder paa at faa Køndagsskolen ført ind paa en mere fast og sikker Grundvold, end den for ncervcerande er. J »Eur rent Literature« for Februar dette Aar lceses en Artikkel om denne Sag, og deri ndtales en Frygt for,s » It Søndagsskolen fkal blive en vir Eelig Hindring for Religionen. Jeg skal freinføre et Par Citaters Ira faunne Artikkek , For ikke lieu Je siden gik en luthersk Prcest san Jidly at lian erklcerede i noqlr Be nicerfningcr for »New York Bimrd Jf Ednratimi«, at lian animi Son dagszskulrn sum ,,tl)e grcatest foe reiigion lind to content with«. diiedaksdrcn as »Ihr Ernniincr«, kalder Einidnqsskuleu paa den-Z ncervcerende Osrundvold»wretcli edly i1mdeqimic«. Mit Spørqszmnal er derforg Hvad give-J der af disic Mrend i, di: se Blade smn (V)1111id for faa dmme Paastande oiu Sondaggskw len? lei derer jo en let Sag at-· freniæsttePaastande, nien kan sam me ikke beriisess, salder de til Jor den soin noqet der er intet vcerd. Men Jeg antager, at Pastor Heede, foin har liest de nævnte Blade og gjort Brug af flige Udtalelser, og iaa sidder inde med saadanuex Grunde, fom digse Mceud antage-T ligviZ har fremført foin Bevis for derciz Udtalelser; derfor beder jeg om Oplysning i faa Henfeende. ; Endvidere sk1.iver Pastor Heede: I »Hele den reformerte Kirke i dette Land benytter paa faa Undtagelfer nær »Den internationale Søndags skolelektie«. Mon ikke dette er eti talende Vidnesbyrd om, at disfe mange forstellige Forgreninger vg.c Organisationer har set, at der eri. Styrke i Enheden, og at netop den-« ne bringer det bedste Resultat. s l i Min Henstilling —ifølge den-« ne Oplysning fra Pastor Heede — bliver derfor, at vi for Frenstiden ii »Den forenede Kirke« bruger »Den internationale Sondagsskole lektie« i alle vore Søndagsskoleyl l i thi derved Vil Enheden blive endnu meget større, eftersom det ikke blot er den reforinerte Kirke, der bru ger denne Lektie, men hele den lutherfke Kirketillige,1ned Uudta gelfe af nogle faa, hvor iblandt vi. Og i saa Tilfcelde, vi tager dennei Bestemmelfe, har vi den Fordel, at» vi kan erholde en udmcerket fyldig luthersk Forklaring til hver Lektie,J udarbedjet af nogle af de dygtigstez Theologer indenfor den lutherske Kirke. Detkan jo vcere skønt nok, citvi som Samfund kan have noget for osselim inered vsekkes Enljedøtraften i den lutherske Kirke, og det er heller ikke sikkert, at et lille Samfund lige straks kan» magte enhver fom helft Opgavepaal egen Haand —- indtil da maa denl lille Broder vcere glad ved at nyde nogetgodtfra de større og celdre Brødres Hcender , « Med venlig Hiflen f J UKildsig NB: Bladets Spalter er natur-i ligviss aabne for en saglig Forhand ling af Spørgsmaalet om den bed fte Maade at lede Søndagsskolen; paa. Og lad os saa ogsaa forhandleI med fuld Agtelse for det opofrendel Arbejde, Vor Søndagsskoleudvalg; efter Sarnfundets Paalæg har ud-i fort. Red. E i i Viuco n Netzt Et udførligt Referat af disseMø der jer jeg Inig ikke 1 Stand til at, give. Blot nogle faa Uddrag der-« af. Af tilrejsende Prcestcr var til Srede »s. M Hausen, Staplehurst,. L. icnsen. Nustim oa C C. Kloth, Lvamhtvm Nebr Moder aabnedess Torsdag Aften den 30te Januars Først en inderlig Bøn om HerrensJ Velsignelse over vortMissionsmødei af Stedets Prcest, Pastor J P.: Christiansen, dernceft Prcediken af« Pastor Es. M Hausen: Herren gav, L Herren tog, Herren-Z Navu være lovet! (Job l, 21). Herren gav. Hvad gav han os? Her kunde jo ncevnes de utallige Ting, som Her-, ren har givet os, men over alt er Naadegaven, hansegen Søn. SaaI elskede Gud Verden, at han gav sinz Søn, den enbaarue, paa det at hver; den,som tror paa ham, ikke skal; fortabes, men have det evige Liv.s Herren tog. Hvadtog han? Ali vor Synd tog han. Døberen Jo hannes siger om ham: Se det Ends Lam, som bcerer Verdens Synd. Han tog mig, ganfke fom jeg var, en arm og fortabt Synderz kender du til, min koere Sjcel, at være gre ben af Jesus, da kan du ogsaa med i Snmlcr fra Missiousmødcmej den galnle Jsraelit retaijertet jublez Herren-S Nale være lovet! Terefter en kort Prædiken as Pcistor L. Jensen nd frn Matth. 13, D. -ll5. Her lsdrer vi uln en dieb Ixrand, sum sogtc efter gode Perlen lwilken, der lsan fandt en ineqet ko stelia Perle-. alk dort og sulgte alt, ljml lsavde, og kohle- salnlne. Per len, som lser er Tale oln, er den Heere Jesus; lsan er den kosteligste af alle Perlen Huor lnegen Trang hat du i dit Hjerte esrer at eje den ne Perle-? Tn spørger lnaasket ksvad skaljeg sælgc for at kode deu? Sou ret lyder: du skal scelge alt, alt det, der bor inde i dit Hserte, somikke er godt og cerbartfor den levende Gild; du man give Afkald paa Verden med alle dens Lyster og Begcerin ger. Fredag Aften samledes vi igen, og Pastor C. C. Kloth prcedikede ud sra Matth. 8, 18—-27. Herrens Disciple var komneiLivsfare; al Reduing syntes uniulig. Jesus sov; de vakte ham op og sagde: Herre, frels os, vi forgaal Han kalder dem frygtagtige og lidettro ende; men han ftod allivevel op og truede Binden og Søen, og det blev ganske blikstille. Har du no gen Sinde vceret i Livssare, kære Sjæl. i aandelig Livsfare? Hur du erfaret Frelsen iJesus KristusP Har du bøjet dig ned i Støvet for denne Frelser? Hvisikke, da gør det nu, vent ikke til i Morgen Pastor J. M. Hausen spurgte: hvad er -Kristendom? Dette kunde besvares med et lille Vers af en gammel dansk Salme, den lyder faaledes: Kender du din store Baade J en grundig Ydmyghed? J vor Herres Jesu Naade Scenker eder ganske ned: Lægger uophørlig Vind Paa at have Jesu Sind. Hvad han gjorde, gører efter, Det skal give Mod og Kræfter. Lørdag Aften Møde igen, hvor henholdsvis L Jensen og C. C. Kloth prædikede. Säa oprandt Søndagen, den store Dag. Jde soregaaende Dage havde vi en me get streng Kulde, som sorhindrede adskillige fra at komme, men denne Dag oprandt med dejligt Solskin og ryddede alle Hindringer af Vei en, Yvad Vejreth gik da. Kirken » » var ikke angt fra at v ästhan f Dag. Herren være takketsderfotx Vi havde jo set med længselsfulde Blikke efter denne Dag, da vortnye Alterparti skulde indvies. Kvinde foreningen forærede for kort Tid siden Menigheden en Kristus Tusiudcr is Koindcrntyder den firldkomzke « ·nq og Fi·x)msn:t, Ists-m «-. .,«.; Jasizktzzzfoxc säum frsikt Sko give- . De fiddes fom en cis .2s.st«e oq man folerdem sag Leere Figur en sitt-npr Jntct IesV-Tex » med at knappecllcrfnxsre dem; Ic « giider af vg pxm ais-ums Joka man ' vil. Elguj paa Biber-ne hin drcr at de tryktcr III-er knähcr og de Wider si,1« vcd enhver as Fodens Bcvcrgelser. Abs-ZEISS " »Hm-Exil Uninteres » Denk-Z Handlendc vix forsyrgc · Dem; hvis jkke, saa skrw til os. Se cftcr New-set og Fas ’ retningsmcerket paa Saaist s r; m -«- akz Frttt KIZEHIJLZZLJTOFRI soret Maul-F- Wajhingth C Ehe-es, on m v:l chide Hcm . « Tzz ; ptzrwpetaxlt et KOCH-it Voxtrccx a « , , Martha Washknngh Iser imst Vt fabrikcrer ogfaa de cle gante «Leadjng Lady shoes« F. Hayek Boot Fc Ihm compagy Milwaulcee, VWQ «Solid comjo »