»Yanst-teren«,
It halvugentlig Nybeds- og Oplys
ningsblad for dct danske Folk
iAmerika,
udgäoct af
DAlell Ll"l’ll. PUBL. HOUSE,
« Btaic· Nebr. »
.Vanfkekeu« udgacx hva Inst-g sg Fredag. k·
Prts It. Aug-as ;
lbe Forenede Stank Its-, lldlundet 02.00.
Bladet betalei i Jotstud.
Destilling, Veto-ing, Isteg1eforcmdting og
endet angaaende Blabet adressereg: ·
DAX Isll LUTIL PUBL. IluUSB, (
Blatt, Nebr.
Invaka A. M. Anderieir.
Ille Bidrag til »Dansteken«s Jndhold:
Ifhanvlinger, Kotkefpondancer og Artiklei
If tnhvet Akt, bedes adrcåsekets
A. M Andetsen, Blair, Nebr.
sutekecl at the Post Ollice It Blatt-. Neh»
I- second klas matten
Ach-entging Rates made know-s Ipo
Ippllcatiom
,,Danskeren«
Uhu feudt til Subskribentet, indtil ubttyb
selig Opsigelfe modtuges at Udgivekne, og al
Ists It betalt, i Qverensstemmelse med de
Fotenede Steuers Postloor.
Ratt Lesen-e henvend k fig til Full der
Meter i Blut-eh euren for at købe has dem
ela for at faa Oplysning om der avetterede,
bedes sc Iltid omtale, at de saa Vorwisse
Iantet i dem Mad- Det vil oære ttl gen
Ibcs Nym.
F-—
Missionsmøderne i Blair.
:I.lii«:«tioni:nøder11e er fdrl1i, de
frcnnnede Prwsler hat furlndt di-,
tsi csr igen alene tillmgcl i Trtenen
eiter at ljaue duælet i en Lase et
spat Tagestid Orten er nianste
Ineget sagt, fan Unsre et sur l)aardt,
et for toldt lldtrnt sur :l13enigl)ed—:s
liuet, zkristenlinet i Blau-.
Lg ulligevell
Men der Inaa vel komme en
Verkkelse engang, saadan rigtig al
vorlig og indtrængende, äu der
wider our sig, en der slaer ned,
en Velsignelsensgrøde i den golde
Jordbund — Sjælebund Vi sein-—
sfer det oprigtigt for det enkelte
TlEic-11s.eskei- egen Skyld
Lilsxzstningen til kissionsmø
derne Jst-mag og Lørdag var des
chrre tnn ringe. Derimod var stir
ten fyldt ned næsten alle tre Mei
cser onc Søndagen. Ved Kitte
guddtjenesten om Formiddagen var
..- - « »sp» »k- qsuswt 'T- Haar-I
prcedikede.
-Te freinmede og ledende Prce
ster ved Missionsmøderne Var, som
tidligere meddelt, Prcesterne Anker,
Heede og Kirkegaard
Kort Referat:
Pastor Siirkegaard indledede Fre
dagsmødet med Matth. 10, 32. 33,
om enten at bekende Jesus eller
ikke bekende ham. Det maatte i
hvert Menneskeii Liv komme til et
afgjort Enten——eller. Et Menneskekz
Salighedssag mente ingen Gaaen
paa Akkort. Nejl det maatte kom
me til et bestemt, et afgjort Op
gør, et absolut Enten — euer.
Enten bekende Jesus i alt og for
alle eller fornægte ham. —- Sau
talte han om Agitationen for Guds
Riges Sag. Der var altfor lidt
Jver i Arbejdet, de Kristne syntes
siønede og ligegyldige, ogsaa for
Blairs Vedkommende paaviste han
det ved et talende Eksempell Men
dette sløve og ligegyldige maatte
man bort fra; det var nødvendigt,
en alvorlig Kristenpligt. Der want
tcs mere til af dette Ganen-omkring
fra Tør til Dør og banke paa, der
maatte tales mere indtvcengende
med ens Nabo, ens Ven, Søster el
ler Broder, Fader eller Moder om
Sagen —- Salighedssagen. !
Ved Lørdag Formiddagsmszdetl
talte Pastor Heede ud fra Lukasl
19, 1—10. Han fremhævede de
mange Navne, Jesus var kaldt med
i den hellige Skrift og Skriftens
Vidnesbyrd fra Himlen, Jorden og
Helvede om, at Jesus sandelig er
Guds enbaarne Søn. Det gjaldt
om for Menneskene, at de veg bort
fra de farefulde Tilbøjeligheder til
at stige for højt op. Der var jo
mange, der nok« vilde se Jesus,
Vilde erkende ham i Tro; men san
steg de for højt op, saa at de kom
til at se ned paa Jesus i Stedet
for at se op til ham. Zachæus
steg op i Morbcertrceet for at se
Jesus. Men det første, Jesus sagde
til ham, da han saa ham bät-, vat:
»Zachæusl skynd dig og stig nedl«
Og det var netop Ordet, der lød
til Mennefket i Dag. Man maatte
fkynde sig at stige ned, ned i fand
Ydmyghed og barnlig Tro —- ikke
stige for linjt i Tunker og Gerning
sanlede-:«, at ninn kein til at se ned
pnn i Etedet for op pua Jesus.
Nejl ned ninntte Inan, lielt ned,.
san Oerrenszs rige ug Velsignede
Runde rigtig tnnde faa Lejlig
lied til nt onerriszsle Dort aaiidelige
Lin
Wisror Anker holdt Fredag Ef
teriniddng Riliellassning over Sal
nie lll)· l(22.: »Jeg glieder mig
over dit Ord, soIn den, der-findet
et swrt Winkel« Oan talte onl,
at seln oni oi iknlde lilive opslidt
iwmrt Arliejde for Gndis Rigesss
Eng, san lietød det intet: det
ninatte Were osJ en fuldttnnnien
Treit, Vor sier Viden inn, nt Ui
bund-e erenen lnig oss eg Hinilen
ever os.
Eøndng Aften afslnttedes Mis
sionsnniderne Medet indledes med
Bnn eif Pastor A. M. Andersen,
Bleir, lworefter de fremmedel
Uræster aflagde et ligesaa kort
sum godt Vidnesliyrd Og som
Pastnr Heede sagde, det er det
kristne Menneskes store Lykke efter
et aarelangt, veksislende Liv i
III-neu at knnne vidne mu, at Her
;ren altid har ledt Alle Ting til
;det l1edste. Zelv ihvor store Kain
pene, baude de aandelige og de
materielle, knnde viere, nltid nack
ede en Kristen dertil nt knnne
prise Gnd, fordi lmn nlligevel til
fsidst ledte alt til Velsignelse
s Paswr siirfegaard benyttede en
,Lixiiielse oni et Fistevod kostet nd
Ei Hader Fisfevodet var Guts
!Cs11migelinin. Tei- vnr tnnge Sten
fasstet til Fisfevodetsjs ene Eide og
flndende Kork til den enden Saa
dan var det med Gndis Evangelium
bnade den ene og den miden Side
Inantte forknitdes. K. ovfordrede
kraftigt til at koste Vodet nd over
nlt, bvor der knnde tienkes Mu
ligbed for at vinde Ejielcy baade
blandt Store og Sinon
Mødet afslnttedes af Pastor An
ker, der sagde, at Missionsmøder
nrrangeredes for at bringe Verk
kelse til de uvakte og Trøst til De
vakte. ,Det gjaldt om, at Ordet
blev forkyndt i al sin ungdoninielige
Morgenfriskbed Tet nmatte nldrig
blive Taletnaaderx men ske i.Sand«
. « . . .
, M »Es-Ak- «
. . — . - ---«-—«8- —
Da vi ønsker at give Forhantp
lingsmødet pan Dann College en
mermere Omtale, uma vi af Plack
bensyn opsætte dette til Fredugss
Iummeret Tet bebundlede Einne:
»Hvorledes finder man Freden, og
hvorledes bevares den«, synes vi
saa alment interessant, at alle bør
have en Lejlighed til at nnde godt
cif Mødet c.
Fotfømt Piigt.
llde meUem de høje, impouerende
Bierge i Colorado, ikke lungt fm
det bekendte og hemmte Bier-J
»Wie-J Peak«, laa en lille, fattikL
cnsom Lytta J den boede John
med Huftru og to stnaa Piger.
Der havde de boet i mange Aar.
Futtigdom lJane de kendt hvert
Aar. Arbejde var der erleer nnk
af, men John var uf dem, der
tunde nøjes med saure lidt af den
Slags. Te flog sig igennem, somT
man siger, og mere end det havde
John ikke Energi til.
«John, du·maa se at skaffe Kul
ng Brkende faa vi bar Oplag for
en Tid; thi vi kan vente Uvejr
hnad Tag som helft«, sagde Ko
nen.
»Ja, jeg skal nok besørge det,
rsær du kun rolig«, svarede Husets
Herre. Men derved blev det.
Saa en Dag hang de tykke Skyer
over Biergene, mørkere og tcettere
end ellers, og Sneen faldt i tcette,
tætte Lag. Snart begyndte Vin
den at pibe og hvine i Biergenes
Kløfter, og det tegnede til en as
de ualmindelige Snestorme.
Det saa ikke lyft ud i det lille
Hjem ved Bjergets Fod — næsten
ingen Brænde til at opvarme Hyts
ten og kun faa, faare faa Levnedss
midler. Det var alt en Frugt af
»forsømt Pligt« fra Johns Side.
Stormen rasede i flere Dage, og
det var ikke til at tcenke paa at
vove sig ud for at fkaffe det, som
nødvendigvis hører med til ,,dag
ligt Brød«. Jnde i Hytten led
man ns bnnde Zult og Hulde
Zyndoni snlgte. Te to suInn Pi
ner blen Lodenszi Bytte J den
ussjcieile ,,.:necord« over Tødsfuld
un Ledszsanrsng stod overfor de tu
nnnn Pigeris Manne Order »Pnen
indnin«. Innere set knnde der
nied. lnngt slørre Grund have
s1nnet: »sors,ø1nt Pligt«.
Ln yarncesz ved at yøre um en
snn stim, donen, ligegyldig og unter
dig Ender. Lg det tned Rette. En
:1.n’nnd, sont godt tan, Inen ikke gi
der stnsse »dngligt Brød« til Hu
strn og Bern, er noget af et
llntenneste At dønnne en snndnn
ynnrdt er itte ukærligt.
Tu, sein lnsser denne Historie,
nur ninnsle lnngt anderledes end
Sohn og sprget sur din Familie i
tinielig Henseende Linn l)ænde, at
du ynr gjort det hele glimrende
med Han og Hieni, Hygge og Bel
uære sor dig og dine. Du fyldes
Innnske med en Vig Eelvsøletse, hver
vGang du tænker derpnn, og bliver
rosende okntalt derfor. Glem san
ikke nt sende Lnt og Ære op til
yam, som gav dig Evne og Villie,
Lytke og Velsignelse til din jur
diste Gewinn
Men san er der en anden Side.
Herren-s Ord siger: »Den, som ikke
nat Linsorg sur sine egne og mest
Tor sine Qui-sum hnr mistet Troen
on er merke end en Vnntro«.
Nu er det Inuligt, at dette Ord
ogsnn tnn nnoendes overfor den
irinielige Zide ns Lin-et· Men det
stnger nisc fornemmelig Sigte pnn
sde nnndelige Forhold Hvarledes
ser de nnndeline Knar, under hvil
te dine Vorn opwkszserks
Dink- Vørn er vel bleven døbt
i deres Livs tidlige Morgentime
Du bringet dem til Daaben for at
snn dem indlennnet i Guds Rige.
N u er de ikke blot dine men til
lige Gnds Bern.
Forwldre er bestemt pnalagt ns
Gud nt sørge for, at deres Børn
inn opvnksie under snndnnne nande
lige sinnt ug Qngivelser, at Livet
i Gnd, sum fødtes i den hellige
Tnnb, tnn beunrezs vokse, trives og
1idvitleL.
Lm de snn nlligevel vandket bort
ældrenes Skyld
Hvorledes ser det nd hjemme hos
din med denne Eng?
dlssnnne Formldres nnndelige Om
sorn for den-s Born nnnr ikke me
net lnsnnere end til at fna dem
dem. Ud over det man de skytte
sig sein Nnnr sandnnne Born i
deress Lpnaskszt og senere hen i Li
vet er helt fremmede for Gud on
hans Menighed pna Jord, er
Wunden «»fm sønct Pligt« frn For
nsldtcsnesz Side. Stige Forceldre
lsnr, ifølne Gnds Ord ,,fornægtet
Troen og er vcerre end Vnntro«.
Inn er der andre, som naar
noner nidere Børnene bør lære
nonet otnbsnd ,,9«i lærte vor
Hinten-innig ljjemme i Dnnmnrk,
on vore Berti sknl dn ikke opvokse
sum Hedninner«, siger de. Bar
nene sendess i Zøndagsskole. J
Religionssknle kommer de ogsan,
nnnr der er Tid og Anledning,
og det ikke kostet for meget. De
lsør ogsan konsitsIIIeres. Derfor
mnn de ,,gnn til Priest« en Vin
ter. Men san er de ogsnn fcers
dige »Nu hnr vi gjort vor Pligt«
siger Forældrene Mon nu Gud
siger det samme? Der hører bist
langt, langt mere til. Se, sknl
vi ikke prøve pan at give en lille
Beskrivelse nf de nnndelige Knar,
som et døbt Barn burde have An-?
ledning til nt opvokse under? Lnd
os forsøge det.
Hjemmet man viere et Sted,
hvor Jesus er Gcest og Husven —
lig det i Bethnnin, hvor Martha,
Marie og Lazarus boede.
Der man Være Bøn bande i
Lenkammer og Familiekredse.
Guds Ord man tnges frem, las
ses, betrngtes. Det mnn være Wie-—
stc Autoritet i Huset.
Børn vil gerne høre Historier.
Lnd dn kristne Forceldre fortælle
de dybe, smukke, lærerige og in
teressante Historier fra den gnmle
Bibelbog for deres Bøm Forældke
man tnge Tid dertil. Børnene man
send-es flittigt i Sandngsskola De
smnn, døbte Børn med Borgerskch
i Himlen bør ikke snvnes i Hek
rens Hus pna Herren-Z Dag. Alle
dindringer og Vnnskelighedet man
simpelt hen overoinch, sccttes til I
Zidc.
Forlele Ullla ogsmj sorge for,
at derei- Born fnur Anledning til
at besøgc Religiongsskolckh fra de
er T—-1-l Amt De vor have or
dentlig og grundig llnderoissning
i Gudsz Ord. Her, nma ogsaa alle
Hindrinqor oocr1)i11dcs. Tet kostet
bkado Tid,«kex1ge og Arbejdo Her
ren forlnnger det. Oan Denker dct
of dig· Tot er din Pligt mod dit«
But-n. .
Her-til man du nun og munskcn
longt lwngere, om der ikkcl ooor
dit Foruold til dine Vorns wurde-;
liqc Lpdragclse skul skrioci af den.
Rud, sont scr og tcudcr alt, »for!
somt Pligt«. Our dct skrr, Moor
M tungt for dig selo Var der
ika lanqt bedro, om du tog digj
samtnen, snadan rigtig for 9llvor1
tog diq sam1nen, san at Gud kundc
skrive: »Vel, du gode og tro Tie
ner — — —- —«
I
Sofus. (
W—— —
Z Hvor stal Samfundets
! Acoerdomsyjcm ngch
i Dette Spørgstnaal forndjættei
lju, at oi ital have et Bilder-dolus
lyjeni Den forenede Mitte yar sat—
ter forstellige Bcjlutninger on
«denne Zag, og en Tel Penge ei
«c»siuet til den, nieu en beste-tut Be
slntning, at Den for. diirte oprettei
og driucr et Alderdoniisljjenh l)a1
oi itte. Let følger oel af sig"setx
li lldoitlingelL
I At det jaa gælder om at fai
ljaa heldig en Beliggenljeo foni nin
lig for Hjeunnet siger sig selv; ok
at der er forfteuige zllieninger her
som, har vi jo atterede jet i »Ist«
Men en Eilig er nodoendig aller
først, yvorotn Vi durde ene«:i, ou
Sagen stal lyttegs til Herreng- Ære
og det er: at je fort fra alle per
jonlige Interesjer ljen til, yoad de
tan tjene feine Sagen.
Pastor O. R. Olsen fortalte o«
uylig, lJvor Hienimet itte jtuld
viere-, og jeg synegy at enhoer, de
tender lidt til Omftændighedern
. og vil se ind til Forl)oldene, ma·
give haui Ret.
L;---9Xk--;:::sim til den- Gerning, de
E gøreii i Brust), ento» og af Fryg
sfor at skade denne, jkal jeg ikt
Inenne Grundene for, at Hjeninie
itte stal vcere der. De er eile-:
iøjnefaldende not, syneszi jeg.
Albert Lea har mange Fordele
men en lang, streng Vinter. Dox
er den jo til at overvinde. Mei
jeg lmr en gammel Taute, som jex
im vil bringe for Lyset, saa Ven
ner af Sagen kan oveweje de1
for Aarsinødet Det er at otn
danne Elk Horn Børne
hjem til et Alderdomszs
hieni. Denne Plan har folgend
Fordele og Udsigter.
t. Beliggenhed Den kan ikki
Være bedre, nu da der er Baue der
til. Det er i det største dansti
Settlenient her i Landet
Tet er lige ved Kirke og Skoli
og Priestebolig, saa de ganile, son
da itte er altfor soage, kan gar
til diirtky til Moder paa Højstolet
oa til Præsten for Raad i dere-:
aundelige Anliggender. Eller hat«
tan let besøge Hjeimnet en Gang
eller to oni llaen og oftere i Sog
doniststilfælde da det saa at sige er
lige Ved Toren.
Z. Naturskønhed At Elk Horn
har en skøn Beliggenhed, ved jo
alle, som har vaeret der, og Beiwe
hjenunet har faaet sin Del af Sten
lJeden. Der er en dejlig, stor
Græsplaene med Spadseregange
Der er Skyggetræer, hvor de trcette
gamle skennester kan hvile paa
Bænke eller i Grcesset Der er
Frugttræer, Haue og Marker, hvor
de daglig kan betragte, hvorledes
»Herren giver Regn og frugtbare
Tider fra Himlen«. Det vilde være
næsten umenneskeligt at fcengsle
de gamle i en stor By, hvor der
kun er Brosten og Mursten at se
og en lille bitte Plet af den blau
Himmel.
Det er ikke stort bedre at full
dem hen i en Ørken, hvor intet
aror, ikke engang et Træ, eller hvor
det er saa koldt, at de skal vcere
indelukkede den halve Tid af Aaret.
Z. Klimaet i Elk Horn er fundt.
Vinteren er hverken lang ellek
streng. Det er omtrent saa langt
Syd, fom det kan nytte at tænke
paa at lægge et Alderdomshjem
ILq ddg er det itle lLiInqere vorte,
ind del linnnelia let ian nan-; fia
.IL«L"l1-i«li«la-L1,«xdnm, Z. Tatdta, Min
sue-dia, iniscdnfin og sllinoisz de
j -lalL-r, liddr di- ilesie Lij Vdre Full
HUI
Lsiiligijed Her er allerede
lme; ndtnærlet Land dg ei
-L1—:, joni Idrelplng lnnde lirnges:i.
Iciadiy Lit der iIlLs ei- niindsi dddi
kdcit 1na inLgii Land, Lin-n der lnnde
Jnnnine idliLi mer«-. Ellcen jelu nied,
Nun-d der er, nil der give et net
;L:·Lle aarLigi liljlnd til prdldet af
7-x,»jeiiiiixlst. Lg jeg Lin-nor nn, at di
iser iile jial dar-c bange sur lidr
·Zdrrclningisjnnd i dure licfelige dg
Miste-Läge doreiagendeU tnnde di
iaa ndgen af dein til Lit viere sikj
Cum ein-r der fiirsie lldlasg nied
’LprL-ttL-le-n, jaa knnde di jd Lin
,-«)LsLidL- :l)L’idlL-rne, sont euer-J sfulde
Llirngeszs til Lpljdldet, til ndget lJelt
sandet Ter er dir-selig vTrang ndl
Ytil alle Slagszs Foretagcnder paa
det trisielige Oniraade.
sog syneI ogsua, det ligefreLn er
.ddr Pligt oder-for Herren at drlige
iriscidlerne sua Vijeligt join ninligt.
,,.slølislaar til jeg fdninier«. Bad
us spare, ljudr di kan og stal
ljparL-, deis niere faar di at druge
til Und-: Niges Frennne i Al
n.indeligl)ed Dom-for saa bygge
nok et xdjeiih naar di har et first
. Eint
J. ;«uinncligi)ed. sa, der fid
- der ui niLiaIlLs kanl Lug, Ell Horn
- .:Ui·L-nigl)ed l)ar Idr dillet Idryandle
» nied »Den for. ziirte oni at for-aner
Bdrneljjeniniet til et Alderdoiiis
l«l)1eni, dg der dil den iittert endnu,
. lJViO dette tan gadne Guds Rng
H Sæt nu, at Menigljeden er nied
Jpaa ar gøre denue Foraiidring og
s kan je Velsigneljen i at je de ganile
-Jrundt oni ira Uandet færdeii dg
cgut-des i den; Ulidte2 Og jeg
mitei- nu not, at Menigyeden kundc
-Lset, Sirt, at den indlægger sig
FULL-re og Lak ded at oderdrage Ejen
sddininen gældfri paa Betingelse
,«af, at den bruges til Alderdoinsi
z ljjenil «Hvad saazck — Saa kan vj
z for de Penge, vi har, sætte Hufet
z i ypperlig Stand og gøre det stort
1not for vort Beyov for mange
Aar. Qg hvis nceste Aarsmødi
» giver »B »
kl)ed til at handle saa kriti« vi eitle
, rede til Efteraaret aabne Hjemmet
lwad sikkert mangen en gammel
z» ensom Stakkel har gaaet og Meng
itesJ efter i lang Tid
ji . Hjemmet kunde beholde fit Navn
« «Eliin«. Det hedder jo om Js
kirael paa deres Ørkenvandring efter,
Lit de forlod Hjeiiiniet med de bitre
Bande: »Og de kom til Elim, og
der var tolv Vandkilder og 70
Palnietræer«. Det er, thid der
- sknldil lseredeg de ganile — Skygge
-.Lwile og Vederfoaegelse baade til
Legetne da Sjæl Mange bar Li
net igennein drukket af Morahs
liitre Bande: lad dein nn komme til
, Elim.
z U. Ja, nien Børnenel Skal di
jages paa :Ui’arken«.a J Nei, kcere,
» jeg har ikke ophørt at elske Birk
Hiene for de ganilesji Skyld Der er
an for begge i mit Hierte Betr
nene, dein flytter vi til Waupaca.
Ter er Plads nok. Hjeuimet der
lnir aldrig drei-et «fuldt og er kun
lialv fnldt nu. Vi giver Børnene
det sauiine i al Fald, fom de faar
nn, og vi sparer en Bestyrers Lein
niens vi beholder Bestyreren i Ell
Horn soln Bestyrer paa Alderdonis
. bjeniniet.
, Se, det er Tauten. Hvad sy
Hnes J om den? Kunde vi nu
sent-O um den dg tro, at Herren
vilde Uelsigne den for os, saa fik vi
snart et godt, vel beliggende, hygge
ligt, skønt og billigt Alderdoms
Jjem. Her dreier det sig allerhøjesl
oin 32000. Skal vi begynde paa
»hnr Bakke«, Vil det koste mange
Gange den Sum. Og bør vi saa
ikke ogsaa se praktisk og forretnings
mæssigt paa Sagen? Hdorfor
kaste Peuge hen til Unytte i Guds
Riges Foretagender2 De andre
6 a 8 Tusinde — uh ha, det er
mange Pengel —— Men de kunde
bruges andre Steder, og saa blev
vi fri for nok en Jndfamling.
Jer ser kun een Ting at nd
sætte paa denne Plan. Det er,
hvad en har sagt, at Hiemmet bør
ligge ved en Samfundsmeenighed
for at Arbejdet, Ledelsen og lige- J
ledes Forkyndelsen, de gamle høs
ret, kan være i luthersk Aand. Og
nu staar der vift i Elk Horn Me
s
l
l
v
nigljedsizorfatning, at den ikke skal
Iilhnre naget Zanlfnnd.
resen den Oindring kan vel over
Uindecik En Forfatning kan jo
nssmch-ke9. Tet er før blevet gjort.
Zet er vel heller ikke altid faa
strerk en Garnnti at staa i et Sam
fnndH «
Man kan jo gaa nd. Det er
ngjaa gjort før.
Osakantiet ligaer i Aandgenighw
deii, i Aandsslæatjkabett Lg tnon
itke der er saa ineaet af den lu
:l)e1«fte Rand i Elt· Horn Menighed,
at vi ikke velzøuer at fruate for,
er andre Wunder skal komme til
:L·—«c’naten der saa let? Ze, det Var
Tanken, en aannnel Tanke hos
1nia, fretnsat liae nd —- praktifk —
det Inest Praktiske, sont liaaer for
os, synes jeg. Fretnsat oafaa af
Innpel Ma-1·liahed til Sagen og
Samfundet Vasr saa venlig at
lasse den Ined sannne Sindelag.
Lad oJ faa forreften bede oa over
veje til Jlnrstnødeh og naar Vi
samles der, se kun paa, hvad der
er bedst for Sagen selv, saa bliver
vi nok ved Herrens Naade i
Stand til at gøre, hvad Herren
vil, der skal gøres for de gamle.
L. Johnson.
-- ———-.-0--.
i Den enkcuc og den ondc.
1
1 det dorgerlige Lin her i Amerika-Z
zerenede Stute-r, jeg Inener Ined
lder i Lrverltriften næunte unde
TTer Vehdued ikte sua Inegen histo
Zrin euer poljtjsk Mundqu for at
ilnnne for-nach at llretfærdigyedens
«Lnde ekdtsrerer og daglig udøues
daude us rige og fauer i vort
chrnd Te flesle rige rotter sig
ksaunnen i Kompagnie-L der i
Egennyttengi sutereisse gør de fut
tige Ilrvejdere Livet Inere haardt
. og furt, end det vehøuede at Uære
for dem her i der forljoldgsuisz gan
ske tnndt Vefolkede Land, der er saa
. rigt pau de Ting, sont deth Ind
, anggere hehøver for at fuu det dag
. ler Udoknnne En Del Mennesker
: her i Amerika Dliuer san over
I Incmde rige; thi Forljoldene er saai
J ledes, at de gennem deres Forret
J ninger kun leegge et saadant Tryk
Hpaa de fattige, der er( afhcek «
Jof! den-IT "äk««d?k« I
I Der er den Fordeeruelje, der er
I
l
. . » s» ·
« Standpunkt er frcldkommen Ufer «
» svarligt. -—" Skal det fremdeles
; blive ved at være saaledess Skal
den enkelte staa som en rolig Til
sfner on ikke røre paa fig for at
fnn en Foratstdring til det bedre
v til at indtreede«.2 Er det kun Lan
»dets:i øverste Entbedsmnnd, Priest
"dent Roosevelt, og nogle faa andre,
«de1« skal nrbejde for en Forbedring
uf note Samfundsforfold? Knn
den enkelte fattige Mond og Kvins
de, der kun ved og forstanr lidt,
veere med til at virke heninwd en
Forbedringk At disse Zpørgss
manl er Ineget alvorlige og betyd
ninggfulde mua dog ncesten alle
kunne forstnn.
I Den, der kender noget til Ver
denshiftoriem ved, at der til en
hevr Tid og paa ethvert Sted
i Verden har- Vceret sørgelige Sam
snndgsforhold, som Mennesfer har
vi-:dt haardt under. Verden har
Fuldrig nogen Sinde været faule
Jtezs at alle enkelte kunde faa de
:re-:i borgerlige og moralske Ret,
sog den er heller ikke bleven det
sendnn Altid har der verret en
lMængde umdralske og egennyttige
IIUZennesker til, der har levet flot
paa andre-J Bekostning. Men saa
ihar der ogsaa altid været nogle
entelte fan, der hur Villet hjoelpe
de undertrykte og maattet lide for
dette· Hvor raadne end Forhol
dene f. Eks. var i den gamle ro
;merske Republik næsten i hele dens
Innerele faa Var der dog ftedse
Mennesker, der arbejdede benimod
at faa Uretfærdigheden og denk
slemme Følger fjernede. Fra den
romerske Republiks allerførste Tid,
Aaret 510 før Kristus, ja endog
tidligere, nemlig fra Roms Konge
tid, var der de saakaldte Patri
Issn Decke elegant- Ulu tot- sz.75
k- lkjk Ue ktdek Uhr-. klip sa
. satte nd ok sen-l os mai De—
m Nsvn ask Adresse-. sa
vu vi meet ltspkes sen-le
Demktfoöhllndlecksøselse et
va r Oel- c. . .
sz.7s. Dpth Jesus-Tag
»stell: stumm-« og »ste-:
set««; Vækltet et kigt kotsy.
, net used Juvelek og get-q.
· ten-es ut holde konsekt TM.
st Cum jettekst III-de tot Das-er elle
Vest æde ot Use-Jet- Detsom De tin-et dst
m- 1ige med et M ..Golt1-lkilled« Uhr. Sa
ietal Etappen-entei- cle III-E osc Ubtet et
yet-es vor Ivots G- matt folgern-ed hvett
L ht. onst-l hvad De mutet-. Damen hk et
ek Mund-Ihn Achse-sek- dL c. s klissstz
its-It —- 10 Wst Ohio-Im lus- "