M It Isl e Ins-s .
sente- Mkes nor-Im Izu-Ihm
— eint-Its o est-el
f Ike Eudslttlptioasbsger. Pl III-es
II t III-erste Bett-spaltet v- Ist-neckst
pas-to tll drile e Peter-act- XVIII
et suavel som Mann entom-a UNts
· VERIFAL Bock sc HIBL E HOUsE,
Ac- s WABASH AVENUS. cchAllC
ll.l·. De stock-te subsktipti inuboxfok
leg-Sie i Amerika
klzsjjt heldigvis synes store Deli
vHof den danske Presse og—»,«ddlnnften-J
betydeligfte Miknd nn at indse, at
hvad Drachmann digtede i perio
disk Demoralisation, at i lwert
Fald dette er en Stamplet paa
dansk Litteratur og ikke niindst
paa selve Draclstnannsz Efternnrlln
Vi finder imidlertid, at det
bavde vceret mere paa sin Plads,
om man liavde tordnet dette »Vor
ito« til Diateren, niedens han end
nn levede oa knnde lkave faaet Tid
til at forsøge Opreltelse af sinc
literwre Forsyndelser.
Dog, bedre sent end aldrigl
Og vi kan ikte tilbagebolde et
Haali onl, at Drachmanns Lin-Z
førelse og liaan Tød maa bringe
,.-Foraar« i den danske Literaturs
,.Vinter«. Saaledes, at liois der
muligt endnn i Danmark skulde
Ende-J Digtere, so1n søler sia i Li
Vth Bærnie og stnndom diater nn
der Jndflydelse af en tøjlesløs.
Rus- at saadanne, i egen og Sam
fnndets Interesse un vil taae siaJ
TI·ach1nann-Sfandalepoleniikken til
Jndtcegt
Da lmisz de ikke selv vil horc
saa lad dem faa at føle Kritikken
i lcvende Live. Tet er met-e Virt
ningsjsfnldt og Inere meninasfuldt
end. at komme med en ederspcendt
Kritik, naar den anklagelsesvcers
dige er nde as Stand til at bekende
Bod og Vedrina for den Samtid,
meget af hans Produktion bar be
stirmmet.
Det er beklageliat, at et Geni
som Drachmann selv bar givet An
ledning til sit Folks Miskendelse
oa Foragt Men selv fordi ban
tidt mislirngte det geniale i haan
Skaberkraft, saa synes vi alligevel,
at nu bnrde man lade ham hvile
i Fred. Og det gøres bedst ved
at ,,konfiskere« Bcermen af hatt-Z
Produktion og’stille"i Lyset sau
dant, som bmyiiexLJå-.Billedet as
en iegte dansk Digter.
V
Bytiv kllck Laune-.
Nr. l.
»Byliv eller Landliv« er den
stillede Prisopgave Ved Byliv
maa vel tænkes paa Livet i de
store Byer som New York, Boston,
Chicago og San Francisco og de
ftore Provinsbyer; thi Livet, som
let-es i de mindre Provinsbyer,
Landsbyer og Stationsbyer, er jo
ikke meget forskelligt fra Livet paa
Landet
I.
Buch-.
1. Bylivetgs Fortrin
Bylivet yar mange Bekvemmelig
heder og Fordele. Det har lettere
Kaar for det menneskelige Sam
fund. Borgerne bor ncer sammen,
Side oxn Side, ja deu ene over den
andeu, og den Samfundstrang,
som af Naturen er i Mennesket,
findet lettest sin Tilfredsstillelse i
Bylivet.
J Byen er gode og billige Sam
fasrdfelsmidlen For fem Eents
fnrer man Mil efter Mil paa elek
triske Sporvogne eller paa Højs
lJaner hurtigt og let fra Byens ene
Ende til den andeu; regnet det,
sidder man i Tørveir i ,,the Car«,
er det koldt, saa er den opvarmet,
og er det sommervaruct, saa giver
Trcekvinden ved det aabne Vindue
en behagelig Afkølinx1.
Med Heusyn til de forskelligc
Livsfornødenheder, da synes de al
komme saa let. Høkcren bringet
Kolonialvarerne til Køkkenet, Slags
teren sine Vater, Vaaeren Vrød
Mcelkbandleren Mælk, Kulhandlerei
Knl og Brei-lich og Købmander
Arbejd ikkc for andre.
Vi vil etablere Dem i Dere
egen Foreetning ved at seude Den
pan Kredit fta 310000 til 35000
Vterdi af Hnsboldningsartikley san
fom Kasse, The, Sæbe, Patfnmei
Frngtextraktet, Lnndins Kondenft
rede Enebærfirnp, etc. Skriv ti
Lundin F- Co., 2445 W. Muzi
Street, Chieago, Jll.
I—
Jeverer alle Jndkøb over hele Byenz
kVand bar man ved blot at drejc
jpaa Vandljaneih L ved at trof
skc paa en elektrisk Knap eller ved at
Zscette en tiendt Svovlftik til Gag
isur; Vadskeriet heuter og bringer
Vadsken, og i de moderne Hufe,
hvor man faa Varme fra stelle-:
Jldsted og fra Varmerøn har Be
lsoerne det jo let med at faa deresz
Lejlighed opvarmet. De, der bar
paa Hoteller, har jo en Tjener paa
lwer Haand
Arbefdgforholdene i de store Stau
der liar deresi Fordele Paa Fa
l1rikken, i Fortetningen, i Merk
ftedet, ved Diser har hver sit at
gefre: Llrliejdztideti og -lønnen er
fastsat af Fagforeninnem og den er
i de fleste Tilfaelde rimelig og god;
lsor man ikke nwr ved sin Arbede
plads5, tilbagelasaaes Vejen til og
fra pr. Sporvogn eller Højbane
Tjenestefolk kan oste faa gode
og Vellønnede Pladfer i Byerne.
Jsasr er Stillingen god for Tie
nestepiger; de danfke Tjeneftepiger
et altid efterspurgte.
Sygeplejersker og Sygeplejere
findet nasften altid mere end nok»
at sinkt-; og deresz Gage er klække
lia, ja mange Gange stor.
Fagforeningerne lilonistrer jo
ifasr i de ftore V1)er; de er i fnld
Virfsonilied og holder Møde paa
Møde bvor Arbejderne og deresis
’Ledere drøfter deress Fællesanlig
’ gendeic
Te dejlige store Warten de zoolo
giske Hauen Mnseer, Ellialerisamliik
aetz Rnnftudstillingeu Boasamlin
ger, Kancerter, Drivliuse o. l. er
jo et ndviklende Fortrin.
Teater- oq Klnbliv er jo i ster
Iia Grøde i Knltnrbyerne; og liae
ledes bar de store Daglilade oa
ilgelilade og Magisiner deres Ho
uedkontorer der. De ftore »Depart
Inentstoreszs« gør det jo ogsaa let at
foretage sine Jndkøl1.
Paa Stolelivet loeggeg der megen
Kraft lige fra Alniueskolen til de
liøjeste llniverfiteter. Adgangen
til hin-er jo fri og til disse ikke
tsanskelig at erholde. Og Lcererkræf
tcrne ved disse Undervisningsan
stalter er utvivlsomt blandt de
liedftkz Ameiika hats ) «"«
Det tirkelige kan i Byerne be
fordres ved flere Møder end paa
Landet, idet Kirkemedlemmerne som
Regel bor nærmere sammen og
lJar saaledes lettere ved at samle
fig. Man har jo ogsaa villet mene,
at de dygtigfte Prredikanter bliver
anbragte ved Metropolitankirkerne.
Verdensberømte Præster, Bisper,
Cvangelister og Foredragsholdere
faar man jo ogsaa letteft at høre
der. Der findes ogsaa de største
og smukkeste Kirker.
J alvorlige Sygdomstilfcelde er
man som Regel bedst stillet ved at
vaerse i de ftore Stceder, hvor Liege
hjælp hurtigst kan blive tilkaldt,
og hvor de dygtigste Læger findes-.
De ftørfte og bedste Hospitaler er
’ogsaa der.
Poftbefordringen og Jernbane
forbindelsen er ogsaa bedst i ,,Stor
byerne«; Posten omdeles flere Gan
ge daglig, og en Verdengby er jo
altid omspnnden med et vidt for
arenet Jernbanenet
Militcerlivet scertegner jo ogsaa!
Forholdene i mange Byer; dogl
mcerkes det nceppe saa meget i
Amerika som i Europa
En stor By er bleven kaldt Me
tropolis, hvilket betyder Moder
stad. Landet og Provinsbyerne
maa vel faa betragtes som Sønner
og Døtre, til hvem Moderbyen
staar i et opdragende Forhold.
Bylivet bør Være som et kraftigt
Hierteflag, hvorved nyt og friskt
Blod pulserer nd i Livet paa Lan
det og i de mindre Byer.
2. Bylivsets Skygaesider.
Bylivet har sine Skyggesider;
der gaar niegen Daarlighed i
Svang: ja, om det blev bragt for
Tagen da vilde det maaske vise
fig at liqne mest det Liv, der lede
des i Sodann-» Gomorra, Tyrus,
I Sidon, Babylon og Ninive i gamle
iDage Trenk paa Familielivet
IOnI det just ikke ndrnarves ved
- Utroskab, Svir oa Svcerm saa er
det ved Hotelliu Klnbliv og For
eninasliv ofte blevet uadvent og
finatiat Oa det, at saa faa ejer
deres eqet Hieni, men flytter hid
oa did, bjcelper ogsaa til at gøre
q
——.-s
;Fatnilielivet nstadigt og zigøjnclf
iagtigt Tllkangelen af Have og HUZ
tut-gen- ogsaa Livet i Hjemmem
losere
Børneapdragelsen er vanskelig
Vyerne Lad viere, at der er god(
Stolen der er en Ineget slen
Stole, nenilig Gaden, hVUWW
Engelskmanden siger: ,,Tl)e stkCG
i-:— the devilsz school«. slHeller ikke
lan Børn i Bucrne altid holdes
inden Dørex og i de tætbyggede
Leiekvarterer er der som Regel
lwerken Legepladszs eller Have for
Børnene at opholdc sig i, og de
Staller er da lienviste til at tumle
paa Gader og Strasder, og der
kan de leere mere ondt paa en
TimMend Inange og lange Dages
alvorlig Tngt og Fornianing kan
udslette as Barnesindet
Eu stor Hindring for Børneop
dragelsen i Byen er, at Børneflok
ken oste er overladt næsten helt
til Moderen. Faderen maa tidt
gaa til sit Arbejde, sørend Børnene
er tonnnen af Zeugen oin Morge
nen, og oni Aftenen er de Inaaske
gaaet til Senggi igen, før han
tounner sra sit Arbejde Det kan
viere, at han faar en Fortælling
ein, lwor sleIn Søren har« vceret,
lwor gritnt Petrine soarede sin
Illkoder. og lsvor langt Frits rakte
sin Tnnge nd efter den gamle,
tysfe Kone paa den anden Side af
Waden, og det kan godt vcere, at
Sei-en, Uetrine og Fritz man as
Zeugen for at have en Runddans
nied »Mester Erik«. Men trodä
Straf og andet, saa er Sagen
ntaaske lige saa sle1n Tagen efter,
sondi det saderlige og myndige
Tilsyn Inangler i Berneopdrageb
sen, og Mode-ten man staa ene
Ined Oe slennne Sincegte« og »den
grimme Tøsii« fra Klokken 6 eller
7 oni Morgenen til sainme Klokke
slet om Aftenen —- ilke at tale om
de lsøjst uheldigt stillede Børn,"
ljvor begge Forceldre Inaa være
borte fra dem det nieste om ikke
liele Tagen.
Aa, Børn Inaa tidt ncesten ingen
Zteder Være i Byerne. Mangen en
Hugejer siger til Lejerne: jeg vilj
ikke-. have Eelk »med«»»P-ipo3sseåz
Hunde, Katte eller Børn i mkn
Lejlighed Skolesøgende Børn et
jo en stor Del as Tiden i Skolen.
Men saa tonnner den lange Fesz
riesz Børnene mag ikke arbejdel
i Fabrikker eller Bntikker, før de"Y
er syldt 16 Aar. De er derforI
bovedsageligt overladt til at drive»
omkring paa Gaderne i deres Fe
rie. Maaske gaar de hen og hviler
sig paa en «Trappe; men snarts
tonnner den gamle »Landlord«
eller hans myndige, tungefærdigej
Frue og jager Børnene bort. De«
prøver da en anden Trappe, hvor
di- sandsynligt saar samme Medfart
o. s. v. Men enhver kan se, at du
cr alt andet end idäelle Forbold
for Børnene og deres Opdragelse;
Reformskolerne og senere Frem
lerne faar deres Folk fra saadanne
Steder.
En stor lllempe ved Livet i de«
store Byer er, at et saa sorsvin
dende Mindretal as Befolkningen
nogen Sinde opnaar at faa sit
eget Hjem i Eie· Der skal større
Kapital til at købe eller bygge
Has, end de sleste kan erhverve, og
saa maa de leje, flytte og leje, og
vuere og blive Jndsiddere i helc
deres Liv. Og denne Lejetilværelse
sluger en Masse Penge; Huslejen
et skruet op til en uformelig Heide,
fra 15 til 30 Dollars om Maa
"neden for en Lejlighed paa en
,,Flat« og sra 20 til 40 Dollars
for en lille »Cottage« i det mere
moderne Knatter. Mangen en Fa
milie maa slide haardt for at klare
de maanedlige Udgifter til Husleje
Føde og Klæder, og opnaar de
stierkeste og mest begunstigede at
faa nogle Spareskillinger, da er
der maaske en »Stensland« med
sin ,,3tate Bank« eller et »Ton
tine Loan and Security (sic!)
Company«, der kan lijnslpe dem af
med disse
Quer Kirkelivet i de store Byer
konnner der ofte en Zlags Løshed
Og Lethed ng Ubestemtl)ed, og det
meerch føleligt i den dansk-ln
therste Virksombed. De reformerte
Kirker staar med aabne Døre fOI
at lokke de danske Lutheranere til
fla, Zekterne Vil ogsaa gerne fisk;
Og scette Kruge for voke Falk, Og dk
-
s engelsk-lntherste Virksomheder staat
der ogsna ined dereis ,,Hø1)ist«« for
» at lokke nogle af Fnarene fra de
kdanske Grceggnnge ind paa dem-J.
Dertil kommer, at mange ønsker at
viere sont en Flug-J ,,Driotønnner«,
der driver onikring snart til en
Ritte, snart til en anden ,,sor at
Lhøre og.s-jpø1«ge nyt«; na, hvor san
ldan et ,.-Driverliv« nma svcekke en
Zitiecnigheds Akt-ein Sprogfowir
Tingen er oni muligt ogsaa større
ji Vyerne end paa Landet; Inange
Evrnger deresz Modersniaal og free
ller Engelsk i Kirkerne Men alt
zdette og meget met-e virker spre
-dende, splittende og tærende paa
lieseuigi)eds1ivct.
I Dertil kommer, at med llndta
Ygelse as Gndstjenesten Søndag For
iniiddag Inaa de allerfleste Mødeir
i Kirker og Missionslokaler holde-Z
isni Astenen mellem sil. 71,-k,- eller
8 til Kl. 9 eller 91,-»-, og ved den
Tid er Prcedikanten ofte trwt, og
Tilhørerne trodsJ den bedste Villie
— uoplagte og søvnige; men det
«er Forl)old, som ikte virker opli-«
vende.
Bylioet Inaa ogsaa ofte sukke nn
der Strikernes mange, lange og
tunge Mareridt De har bragt
Nød over Inange Familier Lilie
Ylides kcnt de Inange ,,llnion-J« Ined
deres store Medlemsbidrag, deres
«klækkelige Lønninger til Ledernes
deregs Paradedragter og kllknlktsiH
stem ikke være andet end til Plage?
for frihedselskende, selvstcendige og»
tænfende iUienneskeL . i
Den Arbejdsløghed, som tidtj
kommer i de stoke Byer, er joi
cigsoa meget haard for mange sat
tige Familien Tcenk blot pna den;
i denne Vinter gennemlevede ,,-Pai
nik« pnn Pengemurkedetszs Om
raade. Den kastede mauge paa
Gaden nden Fortjeneste En Fo
brikarbejder har nylig fortalt mig,
at hvor han arbejdede, sik as en
Arbejdgstyrke paa 1200 Mond de
,1150 dereis Assked uden synderlig
Udsigt til at blive antagne igen
før til Somtneren «
: Under Farsot er Smittefaren i
HBUerne størst. Der bor en Masse
("enlige Mennesker, særlig as de
aviske, rotnanske og semitiske Folke
zslag, sammenstuvet i elendige
Kvarterer og usunde Boliger, og
naar saa Pesten raser, da spreder
disse Menneskey den trolig ved
v,at overtrcede og overhøre alle Reg
Ier og Sundbedslove; og tanke
og samvittighedsløst blander de sig
med sunde Mennesker i Butikker,
Sporvogne og paa andre offentlige
Steder. Jeg hat kendt Jtalienere,
hos hvem nogle Børn havde Skor
lagnsfeber, og de øvrige Børn i
Familien løb frit omkring mellem
de andre Børn paa Gaden. Jeg
bar set en anden Familie af samme
Folk at beere· fcerdigsyet Tøj til
en Butik fra deres eget Has, hvori
en snrlig Sniitsot rascde.
» Den niegen Rauben, Rumlen.
YStøj og Støv, som de store Byers
jForretningsliv fører med sig og
den forplumrede og usunde Luft
i de tæt bebyggede Bydele, hører
jo til det ubebagelige ved Livet
i en Metropolis. Faren ved at
blive rendt over eller kørt over
i en stor By er heller ikke saa lille·
»Ja, Bylioet har baade Lys og
Skygqe
Fra Bankktifcn i København.
København, 10. Febr. — Alle
Medlemmerne af Finansudvalget,
Socialisterne undtagen, godkendte
Planen onl, at Regeringen skal ga
rantere Detailhandler-Bankens og
Grundejer-Bankens Kreditorer mod
Tab. ’
Luftfkibe for chlc Sam.
,Efter hvad der meddeles fra
Washington bar Krigsdepartemen
tot gjort Kontrakt for Konstruktio
nen af tre Luftskibe. Buddenc lød
det laveste paa 81000 og det højeste
PAA 825,000. Hvert Skibsvsamlech
Vakgt man være 350 Pund. De
sfal kunne medførc to Personer og
scle mindft 40 Mil i TimcIL Ti
den for dercs Forfærdigelsc vario
rcr fra 185 til 200 Dage
——— ——-Oi-s
»D0Uskeren« udgaar to Gange
ugentlig og koster 81.50 pr. Aar
SCNLL — Pkøve-Numre sendes frit
poa Forlang·ende.
—
MERMIS-W
Fra den nye Katelog"«.
(slcriv efter den nye Katalogh
Alfabetisk Fortegnelse
over Bogen-.
(Fortsat.)
llansen Pastok J KL: Den store sjiele
liest.P1-ædiken ...................... i0.l()
— ()liebladkst 80 skriktspsog med sauge
vers, tr)·kt paa hvidt Pergament ...... .25
— Rejsetacsker ......................... .05
— sslmevagt - .io
F — splinter af et Verdensspejl lndb ...... .25
— l dstidingskrugter I sbirtingsbind.... .50
— Vejblomster. liejseminden l Omslag
500.,i Papbind 7öc.,i kjnt shirtingb».. 1.00
Halsted, Muriat: Mc. Kinleys bekommt-Li
ge Livshistorie Paaes pea Danle og
Engelsk. Indb ......................... l.20
Hausen J ohn Feder von smaastylcker.
Blegant indb. nedsat ................. .60
— Til (2’kud. 0rd t l Overvejelse og 0pbyg
Felse. l elegant Bind. nedsat ......... .75
Hausen. Fisher: Orn Amerika. Fint Bind 2.00
Harboore saugbogen. Indb ............. .35
Harpelegen. Udvalgte religiose sange med
Musik lnclb .......................... 1.00
— Do. uden Noder. Lommekormat ....... .25
Hasting, II. L.: Fjorien Nedder for Fri
8 tænkere at knække ................... .10
? Hauch, C.: En polsk Familie. Historislr
Roman lndb ......................... l.40
-—— Guldmageren. lndb ................... .85
Havergiik En Time med Jesus ...... ·05
Hermunn, Carl: Kongens Yndling. l Om
sjag si ou, mou) ........................ 1.50
Heiberg, eanci. theol. Knud: Den kristelj
ge studenterbevægelse ................ .10
Heuch, Bislcop l. C-.: Motl Stremmen og
svkm Indb. i et Bind ................... l.50
Hietnmets Bibliothelc:
Adoniram 1udson, Brunas Apostel ..... ,10
Alpernes sen. As B. J. lndb ........... ,90
q- Barnlig Tale. smaatræk ................ ,20
E Biheien er Guds 0rd. Ak Adolf Laphir.. ,20
Byen ved Seen. Ak D. Aleoelc. Indb . 1,20
Da Halmen blæste ak det spanjolslce
Hus ................................. ,20
Danske MæncL dkrjkter korUngdommem
l. Ambrosius Stub .................. ,10
ll. J. P. Jtinggreen .................. ,15
David, lsraels Kotige. Ak J. P. Davidsen ,30
De blide Barndoms(lage. Ak Kristine
WAka lndb ...................... ,25
Den heilige Krig. At« John Bunyan.
I Omslag We, jncib ................. 1,70
Den krjslelige selvtugL Af A. schwur-. ,10
Den ny Præstegaard Ak Blitu Petersen
lndb ................................. 1.20
Den rette Ak N. P. Madsen. lndb ..... 1,80
Den skenueste Enighed. Ak G. Mynster. ,15
Derude fra Landsbyen Fortælling for
unge. lndb .......................... ,70
Det kerste Blad Biibelen. Ak Pr· Bettex. ,40
De to Bredre. ved N. P. Madsen. lndl). 1,00
. Bn ak Hans’s J uveler ................... ,15
-..—-—— , En modig Mand· 1kfeel J . Backe-sei ..... »so
En sladders Historie. lndb ............. ,40
Er dit sendelige Liv i Opgang eller Ned·
gang· Ak Stiktprovst Zeuthen ........ ,10
Esther Bied. Ak Pansy. lndb ........... ,80
Et lille Kongespejl Ak A. Fibiger. Indb ,90
Et Liv i Sandhed Ak Robert E. Speer-. 1
omsiagsoc. iudh ..................... 1,20«
Flaget op! særlig til unge. Ak Th. Niko
lajsen ............................... ,10
Folkeskole og Bomogudstjeneste. . ,20
Fortællinger Ak Hesba stretton. lndb. l.20
Fortællinger og smaatrælk. Ak D. L.
Moddy. lndb ........................ l,50
Pr- det merke New York. .......... ,60
Fra kjerne Lande. Missionssange ....... ,15
Fra Naturen og Liver. Ak T. N ilcolajsen ,10
Francois Ooillard, Zahesermissionens
Apostel ............................. ,40
Fra Lukak og Kahyt. Tre Virkeligheds
billeder. . ........................ ,10
Gamle Gertrud Et Livsbillede .......... ,15
Gennem Braadseerne. Ak Gertrud Alm
qvist. lndb .......................... ,50
Gennem skærene Ak Mynster. lndb. . . . 1.50
Gjort til Synd. Ved J ohanne Nyholm. . . ,25
Godt begyndt —l C. H. Spur-geen. Indb l.00
Grete kra Voldsgaarden Indb .......... 1,20
Guds 0rd er levende og kraktig. Ak H.
Bj arnesen. ........................ .20
Guds Rige og Bornene. Ak H. P. Hausen ,20
Han gav nam til hans Moder. Ak Olkert
Rioard ............................... .10
Havetz Sonnen Ak O. T. Host. 1ndb. . .. ,90
Helt for J esus. Af Pastor A. J ul ....... ,20
Herren er min Tiltlugt. lndb ......... . . ,75
Herrens Veje. Oplevelser kra Danmarlc.. ,10
lIimmeliLodsem Ak N . P. Madsen lndb ,90
Hinsides de merke Vande. Fortælling. . ,40
Hvad Bibelen kortalte Ak George sak
gant. lndb ............................ ,90
Hvad er Kristendom? Fremstilling af
den kristne Troslære. Af Pastor L. c.
Petersen.1ndb ...................... 1,20
Hvad tykkes dig om Kristu89 .......... ,40
Hvordan Jesus Kristus brugte den hel
lige skrikt. Ak Olkert Rieard .......... ,10
Hvordan tænker du dig Himlen ? ....... ,15
Hyrdesind og Hyrdeeje. Tre 0rd om
Born-ernst Ak Pastor A. stricker ..... ,10
l Korsets Skygge. Kontlrmationsgave
at W. Petersen ....................... ,30
J ames Ohelmers En moderne Mart-Fr» .10
Jesus sagde — . Andagtsbog for Konkirs
mander ............................. ,15
Johannes Levinsen, Preest ved de Clas
senske Boliger. Ak Alkked Ipsen ...... ,40
Kaptamens Husi ru. Af Laurits Peter
sen Indl). ..... . . ,75
Kender du Lan(1et. O llilleder kra det kor
jættede Land. l Omslag 82.00, indb. . . 3,20
Kortfattet Oversigt over Rommerbrevets
Indhiild og aandelige Betydning. Ak
Pastor Assclienkeldt-I-Iausen ........ ,10
Krislendoni og Fædrelauclskæ1·lig11ed. . . ,10
Kristus, vor Kotige isg liaus Rigcu To
Betragtnjnger at« lässknp V· Gotzsche,
samt to Prædikeuer nk Provst Zeullien ,20
(Fortsættes i ncefte Nr.)
