Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Feb. 14, 1908)
»Yanfkeren«, et halvugentlig Nyhedss og Oplyk ningsblad for det dansteFolk i Amerika, udgivec af DANISII LUTH. PUBL. BOUslc, Blair. Nebr. » -Vanstekea« ubgaar but M II Inbeg -.- Pris It. Ists-III ist Jotenede Stank I1D,IUCM stoc. Bladet beeilt- i set-sind seitilling, Bett-läng, Iwgsefotandting es Inder angaaende Blabet adresfetm DAlell LUTIL PUBL. Illusle Blait, Nebr. schritt-n A; M. Undetiett Ille Bidkag til «Dansteken«s Judhvlk Istandlingey Kottespondanm II Attitln If euhvek Art, bedej abresietett I. M. Ins-ersah Plan-, Reh-. satetcd It the Post Osijce It Blatt-I seh-· II second Us- matten-. —ATv-ttlslqs Rates stets know- Ipo sppucstloth ,,Danskeren« Mfeudt til Substkibentek, inbtil ubtryb Ist-I Opsigelie wohn-ges as Udgivekne, og al m It lett-U, i Ovekensstemmelfe und se Joteaede Stateks Postlovr. sur Leiem henvendek sig til Falk, der W Isladct, enten for at købe hoö dem Ists for at fcs Oplysning om det greifend-, W de Iltid omtale, at de saa Avektisies samt i dem Mad. Det vil pcre tel Ica Ius Nym. C »Byliv eller Landliv«, ( den udsatte Prisopgave begynderi saa med dette Nummer. Det ers vort Haaly at Læserne vil følge disse Afhandlinger med spcendt Interesse Emnet er det werd, og Aflmndlingerne unser vi for ogjaa at Være det. De vil blioe offentliggjorte efter Nummer og uden Forfatterensrs ilnderfkrift, chen det er et Pseu dothm. Læserne kan saa goettc paa, hvilken Afhandlim, der vil tage første Priij Vi kan nceppe optage alle de Afhandlinger, der er sendt os, og det har vi jo da heller ikke for pligtet os til. Sau læuge vi ligesom kan have paa Følelsen, at de kan have Læsernes Interesse, bliver vi ved at bruge af dem, men heller ikke længere. Selv otn vi saa ikke».jaar Brug for alle de 7·:ridsendte Afhandkinger,- saa paa fkønner vi alligevel, at Fdlk hat været saa flinke til at deltage i »Contesten«. Men Hensynet til Lceserne og hvad der gavner Bla det maa afgøre, hvor mange vi kan bruge. Dette, haaber vi, alle vil anse for det ene rigtige —-.-..-— Abraham Lincoln. J Onsdags var det hans Fød selsdag. Han var født i Kentucky den 12. Februar 1809. Til næste Aar vil altsaa Hundredaarsdagen for hans Fødsel blive fejret — rimeligvis med stor Enthusiasme og Højtidelighed Landet over. Abraham Lincoln er vel vcerd at mindes. Enhver ung Amerikaner burde læse og studere hans Hi storie fra Ende til anden. Faa Biografier er merk infpirerende til ædel Daad end haus. Af simpel Herkomst var han, Hans Fader kunde hverken lcese eller ftrive Men der fortcelles, at Abraham arvedc sin Faders stærke Legemsbygning og sin Moders skarpe Forstand. Häns Skolegang var begrænset til eex Aar, og af Lærerne paa Landet fordredes den gang kun, at de kunde de tre R’s (,Reading, ’Riting, ’Rithmetic). Sau vidt kom Lincoln ogsaa — han kunde nogenlunde læse, fkrive og regne. Den vordende Præfident var i rafk Succession Arbejder paa en Flodbaad, Handelskomis, Kap tajn i Black Hawk - Krigen, Høker paa Landet, Postmefter, Landman ler, — og paa samme Tid stude redc han Lovkyndighed af Bøger, som han laante fra et Lovkontor i Tiden fra det lukkedes om Aftenen, til det aabnedes om Morgen-en Siden han tog Eksmnen fom Sag fører, ftcg han rask on naaede snart "e Sæde i Konnte-Essen som Reime fcntant fm Illinois-, hvortil han Dmed sine Forældre var flyttet i sin unae Alder. . Ton — Vi skal ikke her fort fastte med at fortællcs hons Hi storie: Vi bilde blot minde derom» i Anledning af hans Fødfelsdaq. Lceserne ved alle-rede bvorfor sum særlia er bleven bekendt, af boldt og berømt Gan er en af« Amerika-is virkejige Stormænd. Hans Tid sum llSs 1(i, Prcesident blcv epokcgørende i Landets Hi storie. Abrahmn Lincoln var frem for nagen andcn dct Gnds Red ffab, der blcv brngt til at løse tosk nf de størstc Opgavcr i Landcts vg· Ilkntionenis Historie U n i o ne n I V c v irr e l s e fru SønderltmntelseZ okj Slavoriets Ophævelst Men Lincoln var ika hleven Drngt til at løse dissse Opgaver, om han ikkc lmpde været Monden med den storc Forftand, det varme Hjerta og den novervindeligc Ret fwrdigl)ed5sands. « Lincoln proklamercde Slavernes Frigivelse. Det var Retfwrdigbedss følelscn, der drev hmn dertil. Mcsn dct var knn en Vegyndelfe til Ret fcrrdighchns Gennemførelse i Sam-! fnndet. Vi trwnger til Fortfættelfc. Landct sktigcr endnu efter Mænd. der vil ster i Abruham Lincolan Aand Der er Brng for dem alle Vegne, baadc i Nationen, i den en kclte Stat og i mindre Samfnnds lag. Gud ske Lov — de har be gyndt at tnelde sin. chnge leve Ilkwiidene nf Lincolns Type! Et Livefnigment As Nemo. Et Steds paa Nebraskas vide Prærie lmr der en Mand, en Landsman der er født og op rofLset i ganile Daumen-L Haan Navn —— det er nu lige 1neget, livnd l)an l)edder: lad oLs kalde hanc Jene-. Med denne Landsniand var jeg engang i Følgeskali, og Vi koni da bl. a· til at tale oni de sørste Aar, lmn tilbragite lier til Lands-. Ja, forstaa Inig nn, han er kun en jcevn og ligesrem Bondeinand: det er ikke noget ndvortesz stort, ndmcerket eller iøjnefaldende, her skal freniscette5. Toærtimodl Det er kun Trcek as et HoerdiigS-Meii neskeliv, tilgaaet vel nbetnaerket as ide sleste, nien sonI dog for Inig i det mindste har sin egen anndeligt viekkende Interesse Og ganske jvist ved jeg jo ikke, hvad Stilling »du, kceve Læsersl har taget elkr ta Iger til Aandens usynlige, Inen ikke derfor mindre virkelige Verden. sMen det ved jeg, at, hvnd du nn end niaatte niene: den vil før eller siden tage Stilling til dig. Der er saadan noget som et Ann dens Samsund, et Sjcelenes En hedsliv, kristentroendess l)vile:nde, beerende, fcestnende Fredsigrund skjult med Kristnsz i Gud Jens last-te et Haandvcerk der hjemme. As Natur altid munter, ivrig paa Kummer-D knnde han ogsaa stundoni rives hen til at sgøre Nar ad og drive Spot Ined det hellige. Allerbedst som han og de andre Svende stod ved deregi :)lrbejde, kunde han smide Høvlen fra sig, dreje sig rnndt og Ined andcegtig Stennne siget »Ja, lader 05 alle bede!« og soredrog saa Ined løstet Blit en Spotteliøn til de andres Mord og Bifald —- J en saadan Sindstilstand kom han her chlU Og her vil jeg nu lige bemærke, at der er vist i Virkeligheden mange Mennesker, soin dybest inde længes efter at kunne leve erre nere, skønnere Liv, og soin ikke sormaar at rive sig ud af deres daglige, tilvante Forl)old, men som da i Stilhed tcenker, at hvis de blot kunde rejse langt bort, hen til sjerne Egne, hvor ingen ken der dem og de ingen, var det da sagtens Innligt at begynde et Lin Vaa en bedre Basis — og saa fin der, at paa det fjerne Sted er det ganske den samme Historie af den simple, sande Grund, at sig selv kan( man ikke rejse fra. Den, der resser, tager bl. a. ogsaa sig felv med. Sanledes skete det da ogsaa nied Jens. Han tog sig selv med. Men i linns Liv paa den aainle Basis kom der, hvad jeg vil kalde Standsnina » Han blev en Tag sendt i Mar ien for at aibrcende noaet Ukrndt. Jlden vifte sig dernnder at vcere Iliam for stierk Den fik Neale i en stor, tør Græsmark oa greb oni sia med avselig Hurtighed Til nied bar Binden lige ben mod et Orts, et Stykke Vej borte, sorn ef 1er al Udsigt vilde gaa op i Røg· Jens sled som en rasende, opskræmts csg forhcerdet som han var. Tilj ingen Verdens Nytte. Derover blev»I lfian snart klar. Da var det — og følg nn med, Lasset! —- at den Taufe med e«t. kom til l)ain, hvorledes hans milde Moder saa ofte havde fortnanet ham til at føge Gud i Bønnen, eg her knnde det da visselig lieh veg. Og da standsede han med sit Slnkningszsarbejde, kncelede ned paa Prcerien og stønnede dette Sjaelens Raub: ,,Aa, Herre Jesus! hjcelp mig«. Og se —- o, forunderligtl — i det fannne lagde Binden fig, og det blev hani den Ietteste Sag at jlnkke Jlden Men se — o, for nnderligtl —- aldrig sna fnart var den sidste Flannnetunge nedtram Pet, før Binden atter rejste sig og brød løsJ ined fornyet Voldsomhed. Fm den Dng spottede sen-J ikke mere ad Herren i Himlene Det var Standsningen En andens Navn rinder mig. i Trinker: Saul fra Tenqu Ogsaa »l)an ftod (endda paa frygtelig JMiJadU Jesus iinod. Husker du ilmns Stand-sinng? Nu begnndte Jens at gaa i Kirke og til Ellkissiongmøder Der gik iiiogle Anr. Saa kom han under wen Prcedifen til at se sin ulykkelige, fortabte Tilftand Mange mørke Tit-sieh Inange knmmerfulde Dage, inange nngstfnldte Stunder cnaatte lian gennenileve, før Herren kunde forliartne sig over l)a1n. Tlii det er jo den eneste Grund for al dikaccdens Gnd til at vente (Es. 30, 18). Men naar man lider til Sirt-leih lmor tun dug Tiden være lanle lGan lasste i den hellige Etrift, suttede, bad, krympede sig i sin Vnnnde, søgte hen til dem, han antog nmntte viere Kriftne Ak, de ftod san nnderlig kolde og ufori ftaneude, naar lmn mindelig bad dein oni Hin-la De Vilde«ke1 ler knnde ikke hjælpe nam. Der staar et Sted om en nein før Stakkel, at han med fis-, »t, Opmperksomhed EVEN Jesu Apostie, fordi han vente C at faa noget af dem. Staf kelg søgende, ængstede Sjcel, der bekytnret snkker efter Fred med Gud det evige LivS Hvile iog stuffet Inaa Vende sig bort fra dem, han ventede at finde Hjælp vg» Vejledning hole ! sum du, kristne Lceserl tcenke digi ind i denne Situation? Hvis du; tan, konnner vi let overens am, hvad nn følger. Naar den, der ncevner sig nied Zdristennavnet eller dog gerne vil nidc, at andre gør det (kalder ham Rristem altsaa) først rigtig for Alvor forstaar, at hvad det xet egentlig kommer an paa — hvis det Itemlig skal blive til noget nied at vinde Mennesker — er ikke, at hangs Navn findes med Ære i en siirteliog, ejheller at han stadig, selo i Snestorin og Regnvejr, fyl der sin Plads i Guds Hus; ej liellcr at han aldrig vides at have jnydt sig fra at betale Præsteløn; Inen deriniod, at hans daglige Liv: ndtrytker det, Læren stiller som Fordringz o, da skulde denne gamle Guds kzord endnu blive ret et dejligt Sted at bygge paa. Men da Jens fandt Hvile i Troen paa Syndernes Forladelse, var der især e«n Ting, der stod klart for hans indre Blik, dette, at han ikke maatte nære Had eller Bitterhed mod noget Menneske un der disfe Stierner. Dette er et saare, saare vigtigt Punkt. Ja det er nok af ftørre Betydning, end selv mangen Kristen tror og toen ker. Skal vi ikke overveje det et Ojeblikl J et engelsk Digt er der et Par Linier, saalydende: ,,.S"Jerrenås Mølle maler langsomt, I .. Men den maler saure Tint. « Til denne Tanke er der en Na turen-Z Analogi. En Mund var engana i Færd ined nt fprende et YJerntrandsbegn dm sin Haue Ved ist Hjørne førte kmn Traaden Im .-t Tra-, foin da altsaa sknlde klare for en Perl. ,,Det sknlde dn nn afliqevel ikke gøre«, mente Robu en, som just koni til. ,.««Zvorfer ifte det«, spurgte Manden. »For iix Traaden«, svarede den andeu, ,,g:·udvis:s Vil klemmes ind i Tmset og da nmligt forgifte det med Rust.« Noa, Monden følte paa Trasetsz Bark, der forekom ham lige sca haard sont Inman »Bitte noget Sludder!« affcerdigede hnn Naboen. — Men det viste sig at Være more end Sludder. Det føl gende Aar ved Løofaldgtid var Traaden flere Tonuner overgraet. Og sikkert nok, Træet døde. Tet EVcenneske, der uldrig tren ker paa andet —- eller lud oszi sige: sont væsenligst tænker paa sin For retning, sit Hnandvcexk, sin Form-J Trift: den altsaa, der Inest nn vender sin Undersjcelss Eva-er, vil genuem Aarene (forndsat, at han har Sand-«- for Selvkritik, san hun fortnaur at lnsskue sig sclv objeftwts sende, hour overordentlig soært det er for ham at holde Sindet sog Zankerne ved en højere Verden. sitzen saadan ogsaa med den, der nandeligt giver Zlip paa sig se1v, ikke vaager over onde Tilbøjelighe ker, eller maaske tænker, at det dog insl ikke kan vcere saa farlig en Sag, nuar nmn blot ikke tuger for stor en Dofig ad Gange-n, saa at sige. Lidt efter lidt vil Kamm ren sorslides, Evnen til det gode cfst11111pe5, Ansvargsfølelsen (Renhc dens, detygbedens, KærliabedenD lide Kunst Herren-J Venner bar ul Grund til at sc Inst pnn Linet, til med løftet Hoved at gan til Ta genssi ()3er11i11;1. Men hvordun sknlde dette viere tnnligt for en SjasL der, skønt troende, ikke Vunger mod Hudets, Bitterbedens og hcwnske Zenker-J Storc. En scmdnnki unn stelige Kendetegn vil Va-re, at Glcedens Frimodighed og den, kri steligt tult, frimndige Glasde vil risse frn ln11n, og i Stedet faar han et mørkt, tungt, dvstert Prka — ——-.-0—.-—-———— . » i Fta Dana Collegi-» » Et! AftcnunderholdningY l Vi lsavde Lørdag Aste-n Lejlig hed til at overvære en AftenunderL holdning paa Danna College«. « Ostse- ssWBudspxkhqdek der M meget diSkret nied Hensyn tilJ Korrespondancer om disse Aften underholdninger skal Vi kortelig be røre denne Side as Livet i Sko len. Altsaa Aftenunderholdninger! Og netop som saadanne skal vcere med Deklamation, Sang, Tale, Musik og en spidgfindig Diskussion over et eller andet passende Emne —. Og et ivrigt applauderende Publikum, der ogfaa har Grund til at applau dere livligt, fordi det virkeligt er ganske ndmcerkede Ting, der under tiden ptæsteres ved en saadan Af tennnderholdning. Progranimet er oekslende og lige »saa uskyldigt som livligt og kan hænde alvorIfnldt —- det asl)cen ger alt af den enkelte kvindelige el ler maudlige Studentsz geniale Evtie til at skabe en betydende Preisen tatiou af en som Regel ret beste den L-1,)aaoe. Vi skal naturligvic ikke nasvne A avne i saa Henseende selv untend vi kunde føle oJ stcerkt fristet dertiL Lørdagaftensprograucciiet, som vi altsaa havde Lejlighed til at over Være, tiltalte us ncesten fuldtud. Vi liemcerker dette »næsten« med den Tilføjelse, at det dog ikke var en ceret Kanserenciers Udtalelser am os personlig og vore Trykfejl o.s.v., der foranlediger os til dette ,,men« ined vor Tilfredsstilelse med Programmet Vi fandt tværtimod denne sindfulde Konserence oan Tryksejh Fejltryk og Jndtryksfejll saa aparte interessant og alvors blandet, at vi ikke har taget i Betænkning at anmode Vedkom mende otn nøjere at udarbejde en Artikel for ,,Danskeren«s Lcesere om det behandlede E1n11e. Jøvrigt fik vi Forstaaelsen af, at der sikkert ved disse Aftenund-crhald ninger ikke sjældent foredrages sau danne Tinq, som vilde være Up perligt Bistof i ,,Danst«eren«: Spal tek, Og med dettc for Øje vil vi saa nidt niuliat fremtidiat have vor mewrksombed lsenledet paa sau Tanne Aftener i »Dana Calleae« lmor vi kan tænke en Anledninax til at gribe originale og intere fante Afhandlinger for vore Lceseres -—-—-.-0-.--— Fra vor Judianer-Mission. ch har ofte ·tænkt, jeq wild-:l fkrivc lidt til Dunste-ten om, hour-» dun vi har dct ved vorc Kvinch mødcn Nu ved Bcgnndolfcn af dct im Am- skrcv vor Zetrrtasr sin« c1k1rliqe"Rapport: faa tasnkte jtsg:» munske det kunde glasde Indiana-! missioncng chncr at lasse dan Og jom J læscr af Newpoer sans lmr Vi fort 5 zwiltc dct sidfte Aut« Roms oi hat en Kvilt i Rminnen,« san sumlcszs oi lmcr Onsdag vg« syer paa det. Vi kommt-r um Tlskorgencm lmem uf os, der kan," og syer hole Tagen Vi tager Vor: kllkidduqcsinad med os, og saa kogcr vi anfc om Middagcn og dritter! det i Faslleszsskab til vor Middagsz mad. Vi læser gerne et Stykke ufi en ellcr anden god Bog ellcr af Bilieleii Det giver os- Lejliglzed7 til en Satutkile, som hjcelper til ate lasnl lwerandre at kcnde, bjaslpcr csgsaa til at faa Lysz i adskillige Ting. I l Jeg har ofte vwret meget glad' ved dissc Mødey og jeg føler Tranq til at sige hjertelig Tak til alte Venner, soin bar købt og bestilt; af dissc Kvilte: det leælper oLZ tilj at arbejde for Herren-J Sag. Folt; her lmr ikke maan Penge, misnz soa er vi gladc ved, Im vi ved t1ort"« Arbejde kan göre lidt for Guts-Z Rings Sag. I Og skuldc der være en eller ein-s den As Jiidianermissionens Von-T nor, som ønfkede en af Kviiideforo ningonsis Kvilte, san er vi glade for Bestilliiig. Kmre Søstre rnndt om i Samfundet, nach J samles til edier Kvindomøder, saa bed for os at vi ved vore smaa Kvindcmøder mautte fcm Naade til at lcde Sirt-le ben til Jesus, som ogsaa dødc for di- stakkels fordrevne Judianercj som bar lidt saa meget under den lwidc Mund-ji Grusoml)cd. Lad dot kakc os til Jver for disse der købtc Sjcrch Hilsen. Eders ringe Søstcr Jeufine Nielsen. O EBEN EZER WOMEN .-sOclEPX-,Mkz-QKLÄ . Ännual Report. 1907. sisters and members, greets ings. — so we by the grace of God have been permitted to lay another year by, the yeary I907, a year of prospering and» blessings from above, a yearl busy at work, for the further iance of God’s Kingdom, by Isewing quilts for sale, the pro Tceeds used or will be used tor« Jreligious purposes, as the socie ’ty deems adviseable, and when: !needed. God’s blessings havel rested upon us, so far, and we pray that His good will may rest upon us in days to come, so that we may be absle and wil ling to do still more for the 1L0r(l, who has done so much sfor us. and that we may still Hearn better than ever before.; it is more blessed to give than to receive, as our motto is. During the year we have tin-» ished and sold Hve quilts, and: the money is turned into the treasury. Five dollars have been given to Rev. L. Johnson, who made us a visit from st Louis, and was with us at our Mission Sale Nov. 28., 1807. One quilt that was kinished Nov. 13, was sold at our Mission Sale for tive dollars, and the proceeds will be sent to some foreign mission, together with what the children of the Luth eran Mission school of Oaks have made. ZEnd I. E. N. Rusk, sec., hope that all of the sisters of this society have given it in gratitude in this reason of thought that the Luther-an Board has spent so much for our children in the way of keeping us a school, a church and a Sunday schooL for with-' out this mission school our children would have nowhere to go to learn the way of our Lord and savi0r, which is the one thing needful to the salva-’ tion of our souls. May the Lord help us all to be faithkul, that the Lutheran Mission Board may not spend so much for us in vain, but lhat our children may he early led to seek Jesus and to choose and love Eis ways, and depart from it no more forever. The sisters have been faith iul in attendance. The expence of the society is given in the account of the year, two dollars wexezghzkzggo the committees collecting for Christmas. Read and approved in the society Jan. 8th, 1908. closed with scripture reading and prayer by Rev. Nielsen. E. N. Rusx, sec. Fokaar om thecen. Saa bryder alting op igen, De gamle, fkjulte Kilder, Og Blomfter let til Blomster heu, Og jeg er atter ung, min Ven; lHør kun, hvor frisk jeg spilleri Saa lad os glemme Vinterens Tid For Tiden, som stal komme: Baarblomster skal jeg plukke dig, Thi jeg har lært at dukke mig J. Vintren, som er omme. Ei synges bedst, naar Skoven staar J fuldest Puds og Silke, En Sang om Løvets lyse Baar, Nej bedre, naar en Stormvind slaar Tungt i de nøgne Stilke Den vcvrste Storm vil rase ud, Det bli’r dog stille atter: Men bag det tunge graat i graut Det høje, rene himmelblaat Jsørst ret til Gavns man ffatten Jea byder dig en Vaar igen As unge, friske Kilds3r, Et Vceld af bedre Udfpring end Den Strøm, som randt og klang, min Ven, Med Fløjteløb og Triller. Med Fløjten har det nu sin Tid, Deng Iette Løb er omme Baarsange her jeg fynger dig, Og Vaarens Duft forynger mig J Tiden, som skal komme. O O I Ovenstaaende er et Digt af Hol per Drachme-nn, som vi rent til fcrldiqt faldt over for-leben Det cr ika en Prøve poc hans bedste Kunst oq naturligvis heller ikke paa bans elendiqfte Desvwrre bar kmn fo, som vi for leden udtrykte i vor Nekrolog over »Ian skrevet en Mcenqde, som hatt Jldriq burde bade spildt fine Evner una. Og det er selvfølqeliat ikke Ilenp os, der bar bcmærket dette.. M« «Ceading Leids-« Sko for Damer Leading quy Sko be strives bedft med tre Ord Mode. Komfort, Holdbav heh. De findet sjeldent alle disse Kvaliteter forenet ien Sko. k-- « Sko er nette og klcedelige. De pasfer fuldkomment og er meget komfortable lige fra Be gyndelsem Jngen bedre Sto kan faaes andre Steder. Deres Handlende vil forsyne . Dem; hvis ikke, saa strw til os. Se efter Mauer Forretningsmcer ket paa Saalen. Vi fabrikerer ogfaa Marthe Washington comfokt Shoes Special Merit Skolesko, Honorbitt Shoed for Maul-. F. Mut Boot ä shos compr Milwsalceo, Wis.