Hvad Bibeleu sortalte.
.- Af —
Georgc E. Sargcnt.
Paa Dunst ved H. J. F. C. M a t t h i e s e n.
(Fortsat.)
Den ene Tag gik soln den andeu
Robert havde travlt ined sine Forretninger. Det
er ikke, fordi jeg sinder nogen Fejl i at være flittig —
tvwrtiniod, jeg siger jo selv: »Dersom nogen ikke vil ar
bejde, han bør heller ikke have Feden« (2. Thes. Z, 10).
Jeg knnde have sagt ham meget oni det.
Men jeg knnde ogsaa have sagt ham noget om, at
»det er forgkeoes, at J staa aarle op, sidde længe, cede
Brød tued Bekyinring« (Sal. 127, 2) —- medens derimod
,,««3errens Velsignelse Mr rig, og han føjer ikke Smerte
til den« (erspr· tu, 22).
Jeg knnde have spnrgt hum: »Thi hvad qaoner det
Mann-steh oin han Vinder den ganste Beiden, men- tagei
ande paa sin Smle Eller hvad tun et Menneske giue
til Bederlag for sin 3j1e17« («.Viattl). W, 26).
De: nasrre gao hnn Inig ikke «ov til at sige noget
til sig.
Tomrtiinod —— jeg sna, hvorledes hnn i sin Fritid
met-e on unsre søgte sit Selskab blandt de letteste og let
fasrdinsxe Vegerx
Den one nue Voa efter den anden hleo stillet op ved
Ziden as mig; til sidsr var der ikke Pladsts til flere.
Saa tog hnn Inig en Tag ned as Hulden ng lagde
mig up paa Skaliet
Jig Var nus « let ikke sna ked af at skifte Plads.
Te Bogen jeg var kommen i Selstab med i den
sidsie Tid, var ikke sna lidt fjendske imod mig.
Jllliaenel kunde jeg ikke andet end føle det som en
tin Forhaauelse saadan nt blive, om jeg saa man sige, sat
" Stamme-trugen
Ili-, hvor oar der dog stor Jsorskel paa denne Be
handling og sua den, jeg havde faaet af inin første Eier.
Det Visie sig snart, hoilken Jndslydelse de nye Ven
ner hnode paa Robert. Han havde ikke Vceret mange
Maaneder i den store By, før der tydelig nok foregik en
Forundring Ine d hani til det værre.
Han koin ikke mere hjem som før til bestemt Tid —
og ofte, nieget ofte, kunde jeg forstaa, han havde — for
at bruge erfaren Mands Ord — set til ,,Vinen, hvor
den er rød, hvor den perler i Bcegeret, glat gaar den
ned«, — lidet anede han den Gang, at »tilsidst skal den
bide som en Slange og stikke som en Basilisk« (Ordspr.
23, 31—32).
Robert kom til at erfare det
Det var sørgeligt at se ham Morgenen efter saadan
en Nat —- hans Ansigt var blegt og gustent —- hans
Oer matte·
Der kunde vel komme Tiber, da han klagede og
jamrede sig og gjorde de bedste Løfter.
AWWMM
igen efter det sande Ordsprog: ,,Hunden Vender sig igen
til sit eget Spy, og Soen, som var toet, til den skidne
Søle« (2. Pet. 2, 22).
Den stakkels Robert gik bestandig videre i dette at
,,vandre efter sit Hiertes Veje og efter sine Øjnes Syn«
(Præd. 11, 9).
Vilde han dog blot have hørt paa mig —- jeg
kunde jo have sagt ham, at »den Vej er bred, som fører
til Fordcrrvelsen« (Mt. 7, 13).
111.
Tjenestepigen·
Der kom dog et lysere Blad i min Historie.
J Huset, hvor jeg saaledes blev overset og foragtet,
var der en Tjenestepige.
Hun skulde hver Dag feje og gøre i Stand i Ro
berts Værelse. Om Ratten maatte hun sidde oppe og
vente, til han kom hje1n. Overtrcet og udslidt, som hun
var efter Dagens Arbejde, maatte hun alligevel vaage
de mange Nattetimer. .
Hun var Enepige, og hendes Gerning var i Sand
hed ikke let. Hendes Ansigt var blegt og forvaaget,
bun gik o1nkring, som om hun rolig fandt sig i sin Lod
som noget, der nu en Gang ikke kunde være anderledes,
men i sit Hierte var hun utilfreds og missornøjet med
alt. Hvor saa hun dog trist ud, og hvor var hun dog
sjusket og uordentlig i sit Tøj! «
Stakkels Pigel Meget havde hun at døje, lidet
at haabe.
" En Dag, hun gjorde rent i min Ejers Værelfe,
kom bun til at se odenpaa Skabet, hvor jeg laa.
Mit Udseende gjorde hende nysgerrig. Thi skønt
mit Bind allerede var begyndt at falme, og skønt der
laa et tykt Lag Støv paa mig, var der dog noget over
mig, som — det hat jeg tidt lagt Mcerke til —- tiltviw
ger mig hos mange en vis Respekt.
,«,En Bibel -— det er endda noget siden, jeg saa en
saadan en,« sagde den stakkels Pige, som om hun talte
til mig, ,,jeg har vift ikke set en Bibel, siden jeg kom ind
fra Landet. Aa, var jeg blot derude jgen,« tilføjede
hun og drog et dybt Suk·
Saa tog hnn atter fat paa sit Arbejde.
Den Tag lag-Te hun ikke mere Meerke til mig.
Men et Par Tage eftec fik hun atterØje paa mig.
Hun saa sig først cengstelig om, tørrede derpaa sine
Hænder af paa sit Fort-Rede og steg saa op paa en Stol
og tog mig frem fra mit Forvisningssted
Forsigtig lukkede hun mig op og kiggede nysgerrig
: mig.
Hanna — thi saadan hed hun —- kendte ikke meget
til det, jeg havde at sige; det var let at mærke.
Det var med Nød og næppe, hun kunde forstaa det
SPWLL jeg talte; hun var saa bange for, at nogen
skulde opdage, at hun bavde noget med rnig at gøm
Følaen var, at det kun gik lidt fremad med vort ncermere
Bekendtskab.
Men hvordan det nu gik eller ikke, hun maa allige
vel have forstaaet et eller andet af de Ord, jeg sagde til
l)ende; tlji hnn fit niere og mere Lyst til at høre paa
mig. Sendesks sjkeldne Tiefe-g lilen liyppigere, og jeg kunde
bedre og bedre gøre mig forftaaelig for l)ende.
Nu og da saa det nd til, at Inine Ord gjorde et
dubt Jndtryk paa hende.
Een Gang isten da jeg gentog for hende hans Ord
der ,,talte som aldrig noget Menneske har talet« ——:
»Kommet hid til mig alle, som arbejde og ere besværedel
og jeg vil give eder Hvile Tager mit Aag paa eder og
leerer af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af Hjertetz
saa sknlle J finde Hvile for eders Sjoele. Thi mit Aag
er guvnligt, og min Vyrde er let.« (Matth. 11f, 28—30.)
Da lnin hørte det, gnv hun sig til at hulke.
Siden den Tid gik der ikke en Dag, uden jeg fik
Lejliglied til at sige et Par Ord til hende, skønt hun
tun havde en halv Time til at gøre Roberts Viertel
se i Stand i.
Tet ital siges til hendes Ros, at hun ikke derfor
fursømte sit Arliejde; hun tog deriniod raskere fat fer
ut tnnne fcm nogle faa Minutters Samtale med mig,
før l)nn skulde dort, og det var let at se, at hendes An
sigt var blevet meget lysere, siden lJnn Var kommen til
ut tende til mig.
Meget lmvde jeg at sige til hende —- jeg l)11sker, jeg
en Tag sagde noget til l)eude, sum hun vilde høre om og
um iqem »F Tjeuerel Vierer ederH tinielige Herrer ly
dige i alle Eing, ifte med Øjentjeneste, som de, der ville
tiefre-J Menneslene, men i Hiertets Enfoldigl)ed, frygsi
lende Gnd Lg alt, hyad J foretage edel-, det gører af
Hierteh sont for Herren og ikke som for !Vie11neskene,
r-idende, At J ftnlle faa Arvedelen til Vederlag af Her
ren; tlii J tjene den Herre Kristlik3.« (Col. Z, 22—24.)
Af en Zamtale jeq kom til at here kunde jeg for
«s1na, at de Ord, jeg saadan nu og da hande faaet Lov
Iat sige til heim-, Var faldne i god Jord og havde baaret
jFrugt
l II- Ic J
I Der gik en Tid, og Hanna søgte mig ikke mere op.
chg knnde dog ikke ncere bedrøvet derover —- jeg san
inemlig en anden Bibel i hendes Haand.
I De Tinier, hun skulde sidde og vente paa Kontori
isten — de, der før havde været saa kedelige — de var
knu hendes lykkeligste, thi da kunde hun uforstyrret tale
med sin nye Ben.
Der laa et Skær af Lykke over hendes Ansigt ——,
med ny Lyst tog hun fat paa sit Arbejde.
Det er sandt, hoad en Mund har sagt, der kendte
mit Værd: »Dine Ords Aabenbaring spreder Lys vg gør
de enfoldige forstandige.« (Sal. 119, 130.)
Kort efter flyttede Hanna hort; men jeg har Grund
til at tro, hun aldrig hørte op med at velsigne den Dag,
hendes Blik første Gang faldt paa mig. Min Mesters
Ord kommt-r ikke tom ttilbage. ——————
III i- El
Men jeg maa fortælle, hvordan det videre gik Ro
bert Barnes· «
Nu havde jeg været omtrent 2 Aar i hans Eie,«
Tsi «·tfår·«ikke Tänne MdänFöre —- III.
mig heller sige: lfan var ikke kommen til at kende mig
bedre.
Det var øjensynlig gaaet ham saadam først dan
drede han i ,,de ugudeliges Rand,« saa stod han ,,pna
Synderes Vej« — nu havde han lært at sidde ,,i Spot
teres Sæde«. (Sal. 1, 1.)
Hans onde Vaner Var voksede ham over Hovedet,
han var nu bleVen ,,vis til det onde.«
Følgerne af dette Var lette at forudse. Det gik
tilbage med hans Penge som med hans Helbred,,og
engang, da han ikke havde noget at betale sin Gceld med,
tog han mig og en hel Del andre Bøger og bragte os
hen til en Boghandler.
Denne gav ham en ubetydelig Sum for os, og
den stakkels Robert Barnes gik sin Vej.
Jeg saa ham aldrig mere.
IV.
Daglejereu.
Nu var min Plads udenfor en Boglade i en stcerk
befcerdet Tvcergade.
Det var et blandet Selskab, jeg var kommen i;
men det var alligevel ikke mindre aandsbeslægtet med
mig end det, jeg lige var kommen fra, og her var der»
da noget mere Haab om snart at komme i andre HcenU
der og blive til mere Nytte end fer.
Det varede imidlertid noget, inden dette Haab gik
i Opfyldelse. -
Jeg laa der paa Hylden udenfor Bogladen, udsat
for Vind og Vejr, for Solskin og Støv. »Jkke saa under
Iigt, at mit Ydre tabte sig fra Dag til Dag. Det var
ogsaa alt andet end glcedeligt at se, hvor saa, der brød
sig om mig: der var dog mange, der i Dagens szLøb stod
stille for at se paa os; nogle, der kom igen Gang ester
Gang.
Der var f. Eis. en ung Fyr, der hver Dag plejede at
qaa forbi Bogladen fire Timer før og seks Timer efter
Middag.
Altid havde han et venligt Smil til Bogbandleren
Mig lagde han tilsynelndende aldrig Mærke til. Mem
en Dag opdagede jeg Grunden: han hJ:«·e i sin Taka
Magen til mig. Nu og da købte han sen billig Bog, Og
Idet glcedede mig at se hans Valg falde paa saadanne,
Isom viste samme Vej som jeg.
Sud var der en gammel Mand. Han var løjerlig
j·lædt, men. saa ud til at være velhavende Han kom
tidt hen til Bogladen, men han var en af dem, der ikke
saa mig, og han var doq saa nær den merke Dal, som
alt, hvad der leder, skal igennem, cg hvor jeg er den
eneste, der knn befæste et Menneskes Skridt.
Den gamle Mand havde kostet sin Kærlighed pas
gamle Bøger.
Hans Øfne kunde funkle nf Begcerlighed, naar han
san en riqtiq qummel en, der knnde tale, som man talte
for Aarhundreder siden; jo ældre den var, desto mere
gav han for den. Hm- lignede ikke Jndbyggerne i den
lærde, travle By —- Athen. ,,De gaV sig ikke af med km
TM
der end at fige ller here nyt« (Av Ger.17,21 ) — han
klnød fig knn am det, der var gannnelt — f
:i—s s- y: - i
Meget kunde jeg fortirlle vnI dette Affnit af mit
uiV — kun eet endnu. l
Det var en Sonitneraften «
En fattig Mand gik forbi Bogladen Jan var mid- «
aldrende, hanei Anfigt var niagert og kiæt, hans Was-:
der daarlige og flidte. Af Værktøjet, han bar i fiu ene
Hoand, kunde man fe, han var paa Vejen hjem fra Ar (
beide
Den gamleD Dom hvilede over han« »J dit Anfigtsi
Sved fkal du rede dit Vrød « (1 Mos 3 19 ) Han havde«
itke engang altid Brød nok —— der var mange Munde
i hans fattige Hieni.
Den fattige Daglejer trængte til Trøst —- en ufyn
lig Haand førte ham hen til mig.
Jdet han langfvlnt gik forvi, gled hang- thie lige
gyldigt henover de andre Vøger, der laa vaa Hylden
Man kunde lirfe i hanI Anfigt, han havde lidcn Jn- »
teresse for de1n.l
Men pludfelig ftiaalede hans Øjne — hans Blik
var faldet paa ntig
i Hau lagde sit Vcrrktøj ned, ftvd lidt og vetaenites
fig, fom var han bange for at tage fig for ftvr Frihed,
tvg faa Mod til fig vg trat Inig frem.
Han bøjede fig ned over Inig vg læsler
»Give1 ngt vaa Liavneney de saa itt«e, lwste ikke, de
have ingen xiielder og ej Lade, vg Gnd føder dem allige
vel; lJvor nieget ere J vedre end Fnalene7« l
»Uiver Tilgt paa illierne, hvvrledrz de vokiez de’
farbejde ikke- spinde ej heller r, Inen jeg figer eder: endi
likke Salolnon i al fin Herlighed var klirl
fdenL Klar-der da Gud Græjfet saa, fom i Tag staar paa
lMarken og i Morgen kastes i Lvnen, hour meget niere»
ieder, J lidet trvende!«
) Hans Hmnder ri)ftede, i hans Øjne ftod Taarer, da
han læfte videre:
,,Derfor spørgLr Og J ika med Bekyuning uni, hvadl(
l
J fkulle rede, eller hvad J fknlle drikke, vg vcerer ikke dan
skelmodige Thi efter alt saadant føge Hedningerne i
Verden, men eder-Z Fader ved, at J have det behov
Søger heller Guds Rige, saa fknlle alle disfe Ting til
laegges eder.«
,,Frygt ikke, dn lille Hjordl Thi det er eders Fa
der behageligt at give eder Riget.« (Lnk. 12, 24—32.)
Med endnu flere Ord trøftede jeg ham —- han var
»ja en af »den lille Hjord.«
« Det var, fom en tung Byrde blev taget fra hang
Hjerte, han drog et dybt Suk og saa op mod Himlen
Saa lagde han mig stille ned og gik b.srt.
" Der kunde ikke vaere Tvivl om, at hvis jeg blev,
hvor jeg var, vilde jeg snart se min fattige Ven igen.
Det flog ogsaa til.
. Næste Aften, omtrent ved samme Tid, gik han atter
farbi.
Det var rigtignok ikke den nærmeste Vej hjem, men
den Vej: · ««"— Hi
Han saa mig straks, lagde atter sit Vaerktøj ned
og tog mig i sine Haender. Haarde var de, men mildt
og kærligt tog de paa mig. Jeg kunde straks se, at hatt
vidft·e, hvor han fkulde søge det, han, trcengte til, mit
Jndhold var ikke freinmed for ham.
Han var bekymret — det Var der ingen Tvivl om,
og min Sag var det at bringe ham Trøst. Jeg fortalte
hom. hvad en, der var ,,lige Vilkaar undergiven med
os,« (Jak. 5, 17.) havde sagt og følt i de forbigangne
Tider. Ja, en ,,lige Vilkaar undergiven med os,« og
derfor ogsaa med ham; thi i min himmelske Herres
Øjne er der ingen Forstel paa Kongens Scepter og Ar
bejderens Murfke Jeg mindede ham om David, der
engang sagde; i
,,Min Røst er til Gud, og jeg vil raabe; min Røst er
til Gud, og han vende sine Øren til mig!«
,,Jeg føgte Herren paa min Nøds Dag! Min
Haand var oni Natten udrakt og lod ikke af; min Sjæl
vægrede fig Ved at lade fig trøste!« (Sal. 77, 2—3.)
Daglejeren tørrede Sveden af sin Pande, og jeg
gik videre og beskrev hatn, hvordan der faa ud inde i
hans eget Hierte, hvordan Vantroen kaempede med den
ssvage Tro, at det var Vantroen, der hviskede til ham som
fordum til Asaf: »Hm Gud glemt at viere naadig? eller
bar han i Vrede tillukket sin Barmhjertighed?« (Sal.
77,10.)
Jeg fortalte ham, at Guds Veje undertiden er
skjult som i Havet, hans Stier fom i de store Vande og
hans Fodspor ikke kendte — men at han alligevel fører
sit Folk fom Hjorden og aldrig vil Hippe aldrig forlade
dem. — Jeg fortalte ham ogsaa, at naar »de elendige og
de fattige Iede efter Band, og der er i11tet, deres Tunge
fuifmcegter as Tørst, « (Ef.41,17.) saa vil Herren dog
bønhøre dem, og Jsraels Gud ikke forlade sein
Det var let at se, at mine Ord blev modtagne med
Tak, jeg var ikke en Gang faerdig med at tale, før den
fattige Monds Ansigt klarede op, og han gik trøstet bott.
Mange faadanne Samtaler havde vi to med hin
anden.
Boghandleren kunde ikke undgaa at lægge Maerkex
dertiL Til sidft blev han ncesten skinfyg paa Daglejeren E
Denne mærkede det godt og den sidste Gang, jeg saa!
ham, spurgte han — det forekorn mig, hans Stemme
slcelvede lidt — hvad jeg kostede Prisen blev sagt han «
Han saa fknffet ud, thi den oversteg langt hans Evner
,,De kan ogsaa saa-en, der er billigere, hvis De.
hellere vil det,« sagde Boghandleren, idet han gik ind»
og tog en anden frem fra et Rum nede under Disken
»Der er en, « vedblev han, »den kan de faa for«—
han naevnede en Pris — »wen, « tilføjede han, »side:1
De synes at holde meget af Bibelen, er det underligt,
at De i Deres Alder ikke ejer en — for det gør De vel
ikke «
»Nei- jeg gør ikke,« sagde Manden bedrøvet ,,Det z
er dog ikke laenge siden, jeg havde en. Men en Nat komi
des JId i Hufei- hvor jeg boede — det er et Par Ugeri
siden — og jeg miftede alt, hvad ieg havde — chedeuz
Møbler Bøger —- alt — ogsaa min Bibel. Dog, Gud
var alligevel god, jeg kunde jo have mistet mine Barth «
men Gud være Tak, dem sit jeg Lov nt deholde. —- Jst
hnr slidt huardt siden for at liegge nogle Penge til Sü
de til en and-en Bibel; og jeg lmr nn ogsnn san meget m
jeg tun købe denne her — der er tige jaa go—dt, jeg just
den« Ternwd lagde yan sin Hannd pna den M
Bogynndleren ynvde taget frcnk under Disten.
»Man jeg ikke hetale den for Dem?« var der w
der spurgte bngved hanc, »De yar Brug nok for Der-I
Penge til Mad og silceder til Beil-neue Lad mig bei-sit
den.«
Tot vor min unge Ven — hont, der gik forbi ht
Tllkorgcn og Afterr.
lDon havde sparct nogle Penge samtnen til at ktlk
en Bog for, der laa ved Siden af mig. Jkke san cis
havde han nægtet sig selv for at kunne faa den. Det kos
pede et Ojeblit i ham, en Kamp mellem Kcerlighed os.
Egenkærligl)ed. Men saa lagde han Pengene for U
nnden Bibel pna Tiser og skyndte sig bott.
»Himlen-:i Gud vilsigne hcnn!« ndbrød den fattics
Daglejer nced Taarer i Øjnene, ,,l)an Velsigne ham hielt
me og ude, pan Legenre og Eitel, til evig Tidl«
»Ja, han skul blive velfignet,« sngde jeg, ,,thi »bl
smn giver een nf diste ringe ikkun et Bæger koldt M
ut dritte, fordi hnn er en TiscipeL sandelig siger ji
eder, han jkal ingenlunde miste sin Løn.« (Matth. 10, 42J
Siden den Aften san jeg ikke nIere noget til mi
fattige Ven, ikke heller til den nnge Mand·
Morgenen efter var der en frennned, der kjliktt
mig. Sna var jcg da fri for at ligge der ndsat for Eile
Binde-.
Mit Ophold der hnvde dog ikfe vasret forgæve5.
V.
Gras-fernem
Saa fnlgte jeg da Inin nye Heere til hans Hjem —
et Landsted langt udenfor Byen. Jeg var kommen H
at se noget snavset ud, menS jeg laa der paa Holde
udenfor Bogladen, og noget af Gadens Lngt var liegt-M
at hienge ved mig. Tet saa ud til, jeg god: kunde Fin
mig ved Flutjsiingeih
Da Reisen var endr, befaudt jeg mig«i eI inst«
ljyggeligt Vierelse, lworfra man knnde se udover en dek
lig Haue-. Blomsternes Duft trcenate ind gennenk de
ciabue Vinduer.
Der var to Persouer — to Tamer « i Vcereljei
foruden min nye Herre. Det Var hang- Hustrm as
Dattexn
Damerue sad og s1)ede, da de første Gang fik OT
paa mig nogle Timer efter mit Komme-, mcn den W
sen, de gav mig, lod mig forstaa, at jeg ikke var mest
velkommen.
Min Glæde over at have ftiftet Bolig var snart fic
bi. Datteren tager mig i Haanden, set lidt paa mis
ckægger mig faa bort igessWW
»Nei, nu hat« jeg da aldrig kendt — du er da es
saer en, Fa’r! Hat du nogen Sinde kendt Mage, Mo’t!
Jeg troede saa sikkert, Fa’r var kommen hjem med at
smuk, ny Bog, og i Stedet for —- gaar han hen og ki
ber saadan noget «— saadan en gammel, skimlet Bich
Faderen smiler og gnider sig·i Hænderne, san
morer han sig kostelig over Dattereiks Misfornøjelfex
.,.Jkke en gammel Bibel, den er slet ikke gamntc
Luckx Heller ikke skimlet. Se blot rigtig paa den —
fikken et nydeligt Bind — og se bare —- Sølvspændc
Og faa fik jeg den faa billig —- rent Reverkøh forsikttt
jeg dig.«
»Du maa huske paa, Lucy,« indskyder Moderen tec
gerlig, »din Fader har et rent Svcermeri for det, hatt
kulder »Røoerkøb« —— det er rent ud latterligt. Jeg
mente ellers, vi havde Bibler nok i Forvejen. Hm
kunde det dog falde dig ind, Fa’r, at kobe kn til?«
»Ja men, lille kaere Kone dog, der ex en klo
Mand, der har sagt, man kan ikke faa for ineget af U
gode, —- og du Vil da ikke naegte, Bibeleti er ungetgndt
Tei vil du da heller ikke, Lucy?«
»Du ved, jeg har gjort mig til Regel ikke at fig
dig imod,« svarede Lucy, »Bibler — je-a, de tun vel
viere gode nok til sin Tid og paa sit Sted.'«
,,Naar og hvor er faa den Tid og det Steh, nis
Pfg-es«
,,Hvor.? Det er da et løjerliztt Spørgsmaals I
Kirken f. Eks. Og saa —- naar mm er Jedweder
daarlig,« fom gamle Atkins siger mn sin Kette. JOI
san -—— naar man om Søndagen fidder nq keder Fig es
ikk- har noget at beftille Og faa — ja, faa hundred
andre Gange, naar jeg blot kunde komm-e I Tanker m
dem.«
,,Saa du laeser i Bibelen, Lucy, naar du sidder as
jeder dig om Sjejndmxceni2 Jeg svnes ellers, det er nogce
belt andre Bøger, du plejer at ftudere.« ,
»Jeg fagde, Fa’r, naar jeg ikke bar nnget at Eies
fiille —«, udbryder Lucn, rød i Ansiatet
»Du er nok i daarlig Humor i Aften, Karl", tagez
Fruen igen Order »Gut du ikke andet at nnderbolde
os med? Det er til at faa ondt i Hovedet af. Noa
dn kommer i det Hiør11e, faa ligner du akkurat Onkel
Johan. Han har ogfaa altid saa meget at fortcelle cis
em, hvad der staar i Bibelen.«
Faderen sukker og ser alvorlig ud:
»Ja, blot jeg lignede Onkel Joban noget meet
Mary. Det Vilde maaske ikke vcere saa galt, naar Ende
kommer. Naa, jeg fkal ikke tale mere om det. Her fkol
du fe, Lucy, det var nu alligevel ikke min Mening ask
narre dig for din Roman.« Han tager en Bog op ck
Lommen
Datteren griber ivrigt efter Bogen:
,,Nej —- hvor er det dog yndigtl — Du er dog mi
zgen lille, søde Fa’r, det vidste jeg nok. Og faa vil h
nok lcefe Iidt for os i Aften, ikke sandt, Fa’r?«
Faderen siger Ja, og Resten af Aftenen tilbringek
de med at lcese den nye Bog.
Der var ingen, der mere lagde Mærke til mig.
fest (Foktswttes.)