Yed anetn
At lcve Fadcrvor.
Sondagsbettagtuiug
uf
P. Eiss. XI a n s e n.
(,,Ki1«ken sog -x)jemmet.«)
ziristendotn er Lin. Troen ert
Liv. Brauen er Lin. Bønnen er!
Udtryt for Uiuet i o—:» og den kale
der Hiuilengi Velsignelse, Himlensrs
Jld ned over vort Liv. Bønnen
sremgaar as Livet, og Bønnen for
m)r, styrker Livet
Hvad vil det egentlig sige at
bede: Er det ikke at løfte sit Lin op
til Gud, at brede sit Liv ud for
Gud, at liefæste sig i Livssamfuns
det med Gud? Det er paa for
skellige Maader Livet, der driver os
til Bøn, og det er for Livet, for
at hjcelpes til at leve bedre og lyk
feligere vi beder. Hvor kan nogen
oente at blive bønhørt, naar han
ikke er rede til at føje Arbejdet til
Vønnen, naar han ikke er rede til
at kcecnpe sig frem til at naa det,
Jan beder om?
Fadervor har vi alle Bim
aers Forbillede. Ligesom han, der
leerte sine Disciple at bede saale
des-, er det store Forbillede for alle
Slægter, saaledes maa Fadervor
viere Forbilledet for alle Slcegters
Beden.
Vi niener. alle at vide, hvad det
er at bede Fadervor. Men er vi
os det alle bevidst, at det, at bede
Fadervor, kan ikke skilles fra det
at leve Fadervor, at leve i og
efter Fadervor Det er i Livet, det
Inaa keiides, bvordau vi beder Fa
dervor. Alle Bønnerne i Fadervor
kk Bønner for Livet
At leoe Fadervor, det er først
oa sidst at leve et Gndj Barns Liv
Ellen at naune Gnd som Fader, og
vasre haus Baru, kan man kun i
Jesu Navu i Jesu Kristi. Guds
enbaarne Søns Samfund. Og
kjm We er M -BW
dtives af Guds Aand, som bar
annammet Sønneudkaarelsens Aand,
i hvilken vi raaber: Abha, FaderlY
Saa blioer det at leve Fadervor
i sin Grund, at leve i Samfund med
End Faden Sein on Selligaand At
ieve Fadensin det er at leve et
Lin, snm er baaret af Trer paa
fra-Bereits Kwrlighed oa mere og
were acsnnemstrmnmes ai Kot-rüg
fied ti)f Feder-en, et Liv, i Mail
fet Saal-et stedse Unsrer sin Fane
best, fardi det er lmgaet paa Fa
Derens Alma-at Da Bis-dank At
lesve Fadervmx det er at siae Sind
Ia Faderen Tat for alle Tinq i
Pmrberres Jeiu Kristi Navn, at
stutzig-: Alt ftaar i Sind Inder-Z
Damit-, lwad ban vil, det gør
hans 9la1id!
Men Jesus yar ikke leert os at
sitze alene: Fader min, men: Fader
vor! At leve Fadervor, det er
derfor Livet i Samsund med alle
Guds Bern, i den store Søskende
kredksx Her har hjemme i det store
Faderhus med de mange Boliger.
Ilt leve Fadervor, det er at leve
i den Broderkærlighed, som forener
alle dem, der ikke blot deler Sim
den, men ogsaa Naaden, ikke blot
er feelles om Lidelserne og Kam
ven, men ogsaa fælles om Himlen
Vor Fader bor i Himlen. At
leve Fadervor, det er at leve med
Ansigtet vendt mod Himlen, at leve
et hinmielsk Liv, saa godt det kan
ieves paa denue Jord, i denne
syndbesmittede Verden. At leve
Feder-von det er at lede, ikke blot
for dette herneden, men for det
heroventil og det tilkommende, at
leve sit Lin som en Forberedelse til
Livet bisset At leve Fadervor.
"det er at leve et Liv, der, lige
Tom det bar sit førstc Udsprina i
Himlem saaledes xmsaa liar sit fid
7te Maal i .«-3i!17.len.
Helliget vorde dit Nava! Til
Decte Sieg-nie Uhr kos- 33.75
Fast De kobe- Ubt. klip Sau
dette ad og Seucl oS med De
kes Navn og Adresse, ssa
. vilvi med Ekspkes Sende
Dem for Undeksøgelse et
Smultt Uhr o lcæcs c.0. D·
III-. Dohhe r Jagtkasse.
»Hu-m windet-« og »Nein
Set 's Værket er kigt ins-Sy
,»· » « net mpd Jnveler og Latr-Im
- « teren at holde korrekt TM.
irr-m Guldplcstfksr--t ji«-de for Damen- Alles
!- kstksuse for VII-pack Der-Um De unser d t
Ovi- 1ige med et M? ..Gold-l?illp.i« Uhr- sti
ent Ekspresagenten dr- M 711 02 Uhket St
Durs· Vor lOÄaks Garanti fcslsxekmskck HVSIE
Lin-. Omtäl hvacl De Engl-ein Drum-obs N
1-.-- Islauclsuhr. Adresse-: Cz c- DIESES
M — M Dass-bot- st. Ohms-m lus
lonune dit Rigel Ske din Villie
sont i Himlen saaledes ogfaa paa
Jordenl
At leve Fadervor, det er at leve
ei helligt Lin til Guds Naons Ære,
et Liv, i hvilket den Tone klinger,
sont lyder i Seraserness Kor: Hel
lig, heilig, heilig er den Herre Ze
Vaot, og al sorden er fnld af lJaniJ
Äcke, —- et Lin i Strceben efter
at Vorde hellig sont den l)ellige, der
raldte od, —- et Liv, i huiltct End-J
Wann ikte tages forfcengeligt, Inen
er Væsenet, Lyset, Livet.
Hdur Guds Naun aereiz opbyg
gei- Gndsz Rige At lene Judex
pcsr, det er at leve sont den, der
søger først Guds Rige og haus
Retfærdighed, -—— at leve sotn den,
den hast-er Guds Rige i sig,«— at
leoe soin den, der ikke blot i Dau
ben ljar faaet Del i Guds Rige,
men i hvem Guds Riges Kræster
not-Her formedelst Troen. At leve
Indern-Ir, det er at takke for sin
Daub, at bede: Herre, forøg os
»Trer! at arbejde for Troens
Vækkelse og Vækst hos andre. At
leve Fadervor, det er ikke blot at
"l)ede for Missionen, men selv at
Vcere en Missionær, i sit Hje1n, i
den Kreds, hvori man er stillet,
eller, om Gud kalder dertil, at
gaa ud som Missionær. At leve
Fadervor, det er at tage Plads i
sden Heer, som bekender Kristug sum
Guds Søn, kcemper under Kristi
Banner for at erobre Verden for
diristi ziirke, —- det er at vcere med
i den Ardejderskare, som, baaret
af Helligaanden, virker for ved
Rristendom i Pagt med Kultur, at
ombygge Verden til et AandenI
Tempel. At leve Fadervor, det er
at se frem i det store Haab om
Herligljedisrigeh at vcere med til at
fordert-de og virkeliggøre den stdre
sTag, da Herren konuner igen for
Hat krune sit ForløSningSværk, da
de døde skal opsraa i fortlaret Kød
til det enige Links Fylde.
Da fuldbyrdes GudS Villies fid
ste Maul med Mennesker, med oxs
fattige Syndere Da naar den
tredie Bøn i Fadervor sin fulde
Opfyldelje· Men Opfyldelsen naas
»Tie-M«Bøni« bedes;
men ved, at den leves.' At leve
Fadervor, det er baade at leve i
Guds Navn og at leve for Guds
Rige og at leve efter Guds Villie.
At leue Fadervor, det er at lade
Gnds Villie sfe med oS og i os, at
slikte sig i Gnd Faders Villie, at
give Obnd Fadercs Villie Magt og
Rundernm over vor egen Villie og
i nor egen Villie, sna hang- Villie
er vor, og vor Villie er haus. At
jene Faden-nur- det er nnflndelig n:
strwbe og kceinpe for nt gøre Vor
Fuderås Nillie Her bar Vi et For
irillede i Maria: »Ze, jeg er lGer
rean Tjenerinde: Iniks ste efter
Gudis Orde Her ljnr ui det l)øje
sIe Forbillede i ham selv, Vor Irr-l
ser og vor Herre. Han sagde en
Gang: Se, jeg er iblaudt eder sont
den, der tjenerl Og en unden
Gang, paa sit Ansigt, badet i Mod
s17ed: Fader, ske ikke Inin Villie,
Inen din! J saadan Selvhengi
velse vindes netop den fri Villie.
Thi det er Frihed at styres og Ie
des og fyldes af Guds Kærligbeds
Aand, der, hvor vi Inere og meres
forenes til Enhed med vor Frist
ser og vor Gud.
J de tre fprste Vønner er det
Maalet i Hirnlen, hvortil vi ser
frem, og som vi bedende og arbei
dende naermer os til. De tre fett
ste Bønner dreier sig mere umiddel
bart om Gud og hans Sag. J de
sire sidste Vønner vender vi Blit
let mod Jorden, mod Vejen, pau
lmilken vi vandrer. Vi har Pil
cirimsstaven i Haanden og bor i
Telte Og Vejen gaar ofte gen
nem Kcnnp og Fore. Vi bar
Kamp mod Kød og Blod, mod
Furstendømmer og Magter, iInod
Lndsknbens aundelige Hier under
vSimlen Men Vor Fadcr i lHirnlen
lmr givet os» Lov til at bede oni
selt, lmnd vi trænqer til paa Vejen,
oq han bar givet os Lov i Kampen
at bede om Hjaelp og Frelfe fra.
Farerne s
Giv os i Dag vort daglige BrødP
Fokrad os vor Skyld, sum ogsaal
Vi forlade Vore Skyldnerel Led os
ika i Fristelsel Men fri os fra
dut sonde!
Lxssnu um disse Bønner gcelder
det, at vi faar kun, hvad vi. beder
om, ved selv at ville det og arbejde
for det.
Det forftaar vi faa godt, naar
Talen er om det daglige Brod, at
ilJer Iuaa der arbejde5, ja slides.
Den fjerde Bøu kan paa en Maade
sjgejsz at føre os fra Himlen ned
iraa sur-dem sra Evighedens Hiel
ter midt iud i Timelighedeir. Jesus
har selo forderedt denne Dalen sra
de hiunnelsle Linder til Jordens
Tale, ider lsan heder oszs slutte den
Iredio Von med Ordene: saa og paa
Horden Te tre førsre Bønner kan
paa den Maade sigesz at slutte Paa
Horden Vi mindes din, at hvad
der slal uaasz i Himchh det man
siirberedeis paa JordciL Det evige
Lin er itle lilot den hinsidige Fuld
endelseaf Livet i Timelighedeu,
meu niaa ogsaa være Væsenet,
dct bærcnde i Vort Lin hernede·
Og her paa Jorden begynder saa
de fire sidste Bønner. Og fra
Jorden skuer Vi opad, løfter os
opad, kirmper os fremad og opad.
At leve Fadervor, det er at nee
rc en Arbejdsmand, der tjener for
Brig-det, fremskaffer det daglige
Brod, erl)verver, tilvejebringer de
mange Ting, som kræves for dette
Livs Lykke, for vor Gernings Trin
scl, for at vi kan udfylde vor Plads.
skaar Jesus samler de mange Ting
i det ene: dagligt Brød, saa er det
for at lcere os at nøjes med det
fornødne paa alle Omraader, i alle
Henseender, og at vænne os af med
Fordringsfuldhed, hvis bitre Løn
tun er Skuffelse. At leve Fader
vor, det er at lcegge alt i Gud
Faders Haand, ikke at gøre sig
Ler og Vekymring med de mange
Ting, ika at bekymre sig for den
Tag i Morgen. Men saa gælder
det ogsaa friinodig og stcerk at--løse
Timelighcdens Opgaver. At leve
Rade-tunc det er ikke at lade haant
om det legemlige, det er ikke at for
ugte Guds Gavey men at takkc
for det tilsyneladende mindste, der
doa er ucudelig stort, fordi det
staunka af Gile Kærlighed At
lcoe Faderoor, det er som Himmel
lmrger at blioc eu dygtig Jordbe
wer, at takke Gud for sit Him; at
fryde sia over sin Elsfedes Stuf-L at
lirede Tæppet over sit Varus- Pug
ge, at scette Spaden i J knszxo
sviikgfjakkenimod Viergej , c
at læsse Negene paa Høstvossjng at
scette Maden over Jlden, We
sit Fcedreland, at vie sit F ; ·n
Jndsiat og sin Kraft, at løfte med,
selo oni det knn er paa det nebst
ste Trin, paa Mennestehedens storks
Opgaver, i Kunst og Videnskab, i
Judnstri oxs Haandowrk i alle bor
xierliae oa sociale Forbold
Lg hertil maa føchs to Ting. Det.
eiie er, at Jesui- lJar itke lært oS
a! sige: mit daglige Brod, men
vort daglige Brød At leoe Inder
,·-:-or, dut er at vix-re med til at
Eliespise det fastende Folk, at tage
IVrødenrh over lsvilke Himlens Bel
ssignelsc l)viler, af Herrens Hænder,
sog dele dein ud,- vccre med til at
;sorl)indre, at iiogen skal forsmægte
paa Vejen. Og hertil koinmer saa
det ander Forsmægter de kun i
legemlig Trang2 Er der ikke Sire
le, som forsmægter i Hunger og
Tørst? Og du selle Har vori
Frelser ikkc sagt det i en Anfæg-j
telsens Stund, da han jelv Vars
nch Ved at forsincegte: Mennesket1
leoer ikke alene af Brod, men af!
lmert Ord, som .11dgaar af Guds
Mund! Det daglige Brod for
Sjælen er Guds Ord. At leve Fa
dervor, det er at mætte sin egeut
Sjcel med Guds Ord og at være
med i det største Bespisningsunder.
at dele Guds Ords Brød ud til de
forsmægtende Massen
« Guds Ord er i sin Herre Kri
sti Evangelium, og Kristi Evange
lium er i sin Herre Guds Naades
Ord. Derfor er der Mættelse i
Kristi Evangelium derfor tilfreds
stiller det Sjælens dybeste Trang,
fordi det indeholder det Ord: Syri
dernes Forladelse. Men vi maa
selv baade bede derom og tage der
i1uod. Jesus har lært os hver Dag
at bede: Fader, forlad os vor
Jknld! Mcn saa bliver det at leve
Fadervor ogsaa det, at bekende fin
Zkvld og at tro Syndernes For
ladelse, i Troen at tilegne sig
Syndernes Forladelse, at leve i
Guds Naade og af Guds Naade.
Men at eje Gnds Naade kan ika
iorcnes med Ubarmbfertighed Der
for bar Herren tilføjet Ordene:
som oa Vi forlader Vore Skyldnere
At Icve Fadervor, det er at leve
i Broderkcerliahed, at være foksou
lig og overbærende, at tilgive oa
holde Fred. «
—
Bekrceftede i Besiddelsen af Guds
Naade og af den slærligljed, fom
er fra Gud, gaar vi vor Gang
mellem VerdeuLi Fristelser, i Fiamp
mod alt det onde. Alt leue Fader
vor, det er at betragtc Fristelscn
sum Fristelfe, atter og atter at
minde oLs felv og andre om, at der
er noget, fonc hedder Fristelse, ati
fly den. Hund nytter det at liede:
Led us ikte i Friflelsei uaar vix
ijelv leder ois i Fristelsen, naar di
fclv ftyrter osi i Fristelfen, leger
11:ed den aller indbilder os, at del
diejer fig um noget uskyldigt eller
endog naturliqt og rigtiqtl Jesus
lieu ført af Aanden i Ørkenen for
at friftes af Djævelen. Der er
FristelseL sum maa getiiieiiikiexlipc-5.
At leue Faderour, det er at gaa
gennem Fristelfen i Tillid til, at
Herren er med os, i Haab onl, at
i Helligaandens siraft er der Seit.
Saa fkal Gud gøre baade Prøvel
sen og dens Udgang saaledes, at
ui kan bære den, ja faaledes, at vi
gennetn Prøvelfen lutres og ftyr
fes. Thi Gud frifter ikke, men
prøver kun sine Børn, for at vi
gennem Prøvelfen skal fries frai
det onde. !
Til den Bøn, ikke at ledes i Fri i
ftelse, fvarer den Bøn, at fries fra!
det onde. At leve Fadervor, det er
at kende detfvcelgende Dyb mellem
ondt og godt, at fky det onde un
der alle Skikkelser, at føge at over
Vinde det onde og at gaa frem i det
gode, i alt, hvad der er sandt og
rent og elfkeligt Synden, Bruddet
med Gud, er det egentlige onde.
Synden er baade Roden til og Kask
nen i alt ondt, i alle Onder. Syri
den er Dødeus Spire og Brod.
Døden er Syndens Følge og Straf.
J Døden indbefattes alle de mange
Ondcr, der hærger Mennefkelivet,
forftyrrer Mennekjkets Geming,
lægger haus Vykte øde. Ved Did
den forstaar Vi endvidere det fidfte
onde, Stils-ming mellem Sire
len og dette sanfeliga Legeme,
lmorlned vi lJer er overklædte. Ved
Døden forftaar vi endelig det hie-je
ste onde, den aandelige Død, hvis
Fuldendelfe er Fortabelfen. Men
Werde-W
Trag ved Synden og Døden staar
Djævelen, Helvedes Fyrfle. At
leve Fadervor, det er at kende
Synden som Synd og Døden fom
Syndens Sold og cheveleu som
den onde Fjende. At leve Fabel
Vor, det er i Helligaandens Kraft
at aflaegge Synden, at tage Kam
pen op Ined alle Dsødens Magter, at
fursage chevelen og alt hans Vie
? sen og alle hans Gerninger.
Fader Vor, vi ftaar laugt til
lmge Vi Vil lsede oq arbejdc Det
Her vor Ttøft, nor Fred, vor Styrkq
Hat du er den, fom giver og wirket-,v
lsom liegyndey fortfcetter og fuld
Eenderx Du fkal fri os fra det onde.s
Derfor fendte du os din Søn til
Jen Frelser. Derfor lod du Hei-«
. !
»ligaanden taae Vo i vore Hiertextk
Tit er Riget, Magten, Eren iI
al Evighedl Lceg du selv dit Amen
till Amen.
ngdom.
jAf Højfkoleforst. Niels Kierkcgaard.
TJndsendt af P. J. Danielsen.
Noget af det herligste, der er til
i Verdeu, er at vaere ung, — det vil
sige, naar man er det paa den rette
Maade Det er egentlig forbav
sende, at man ikke skønner mere paa
sin Ungdomstid, medens man har
den; det er som Regel først bagefter
og —- for silde, man rigtig bliver
klar over, hvilken Herlighed der
ligger gemt i Ordet «Ungdom«, —
det at vasre baade legemlig og sjcele
Iig fund, — det at have de lose
Fremtidsishaab og ikke at have fukket
under altfor store Skuffelser, — det
at have en lang lldviklingstid for »
stg med alle de Muligheder, som «
der ofte følger i Retning af at blive
til Gavn og Gliede i den Kredi» "
hvor man findet sin Plads ber i ·
Verden.
Naar man som ældre ser tilbaae ’
paa den svnndne llngdom føler man
fig dobbelt forpligtet til med al Inn- »
lia Jld oa Varme at vcekke en stærl ,
ca levende Taknemmeliabedsfølelse «
f sei-es Hierten som endnu er unge «
baade af Aar og ·Sind; vi maa ng s
bar siae dem det saa indtrcenaende ·
som de baade maa vaage over og
alcedes ved: tbi den Anaer oa Skam
der knytter sig til et spildt Ung
domsliv, er ikke til at bestrive,
—
hvorimod en vel anvendt Ungdotn
kaster Eiland-J og Gliede over alle de
følgende Aar lige til Gravens Randsz
Heer er det sørgeligt at se unge
kiikenester laue paa en klicande, som
man paa Forhaand ved vil tage
en Ende med Forskrætkelse; se dein
dfre lIngdomSaarene paa Letsindig
heben-J og Taubelighedens Alter.
Men hvur er det paa den anden Side
epnumtrende og glædeligt at se
nnge Mai-le ug Piger søge Frem
gang i, lnmd der er cedelt og godt
—« i timelig som i aandelig Hen
jeendei
Lg vi har lJeldigviO mange san
danne unge i vore Dage; Inen allj
gevel maa vi sutte; det- er altfor
saa; tlJi det er det, saa lcenge ikke
alle er kommen med i den Retning
— saa laenge endnu Ligegyldighed,
Tøsigljed ug Dorskhed —- sor ikke at
ncevne noget endnu meget vcerre,
taster en uhyggelig Taage over et
LivsafsniL der burde straale i Lys
Hig silarlied, i Renhed og Ynde.
» Det er sørgeligt, men sandt, at
lder er mange unge· Mennesker, som
:kun faar en lille Brøkdel af Lykke
leg Livgglæde ud af deres Ungdoms
tid, imod hvad de kunde have saaet,
hvis de var blevet retvendt i Tide
og var kommen under heldig Paa
virknitig
Men hvor har ikke ogsaa de cel
Hdre syndet meget i den Retningl
ZIcavnlig synes det mig saa sørgeligt,
iat det er de celdre, som har opstillet
sea godt som alle Fælder, Ungdom
mens Renhed, Tid og Penge ode
xlægges i, og det er Egennytten, Ha
vesygen, P ngebegærlighqdem der
liqger bag ved det altsamtnen.
, Mange Mennesker, som er korn
'men langt ud over Ungdomsaarene,
hat tilsyneladende intet andet Maal
i Verden end at sarnle Penge og
skabe Formuer, uden Hensyn til den
Fremgangsmaade, der bruges. Og
som Regel er vel Ungdommen let
tost at lette, naar der er»Tale om
Forlystelser og den Slagsz det maa
de jo vide, de, der spekulerer i Folks
daarlige Tilbøjeligheder; de ved,
hvem det er, det kommer til at gaa
ud over, og hvis de vilde tænke sig
en lille Smule anz, vildei de irogsacc
forstaa, at den Skade der-steh hat
vidtrcekkende Følger, ja, kan maafke
blive afgørende for hele Livet. Saa
meget lavere er det at bygge sin
øtonomiske Eksiftens paa Grundlag
as en ubefæstet Ungdoms timelige
vg aandelige Ødelceggelse; og Be
frræbelseri den Retning kan spare-Z
lige fra Hovedstadens mangfoldige
Fortystelsesanstalter af sinere eller
grovere Art og helt ud til Lands-by
kroerne, Forsamlingshusene og de
smxzxildte »Fnlkesester«, hvor det et
siaise en Jndtcegt kommer til at ind
tcae en niere fremragende Plasz i
de ledendess Tankegang end Anspa
rch som feiger med Maaden, den
Italiegi paa.
Te celdre sknlde i Kraft af den
Ersaring og den Livssudvikling de
ljar indvnndet gennem Aarene
viere de nnges trofaste Vogtere og
Vejledere; ikke alene pege paa Maa
iet, men selv stile i samnie Ret
ning; —— ja, saaledes burde det
Viere; men hvorlede s er det? Kan
man virkelig med Sandhed sige, at
de ældre har løst deres Opgave
tilfredsstillende, hvad den Sag ved-s
rører?- Naa, enhver kommer jos
til at svare for fig; — Ansvarets
hat vi, det er sikkert nok; Spørgs
Inaalet bliver da: har vi ogsaa
Skyldi2 Hvis saa er, da kan del
jo ikke hjælpe, vi udelukkende læg
ger Ungdommen det til Last, naar
vi opdage r, at den jcevnlig flaar«
skceve Kegler og baerer sig ad, saa
man maa grue for Følgerne
J mange Tilfælde gaar det dog
not alligevel bedre, end man paa
Forhaand skulde have tænkt; der
It ikke alene onde Magter til i
Vordem men ogsaa gede, ser om
oi ikke altid kan spare deres Veje,
un de griber ind, -hvor Menneske
frcefterne slipper Taget enten i
Jlsmagt eller i Ligegyldighed
Gnd ske Lov og Tak for dist
Jode Magterl Vi kan kalde dem
Ingle, eller hvad vi vil; det bar
mindre at sige; Hovedsagen er, at
de findes, og at mangt et forhutlet
Menneskeliv reife-Z paany ved deres
AijIv «Men det tager jo ingen
Innde Anfvaret bort fra os, hvis
Tiald og Pligt det er at viere Ung
Jommens Ledere; — og det tager
ieller ikke Ansvaret bort fra de
mge felv.
Enhver er sin egen Lykkes Smed,
Haarets
f j-? Srgdomme
sp« En TI« yaudliag is
therAssatdeuos
Staldethcd o.«l.s.
samt bei-s Bebandlm nx
den nokste Specmlit
«« Zaubihsdommr.d
« ers aa , DI. Ist. v.
pli- MAX-»He dsc tm Oplca MAY-r nung vme tic
keudt ruhn-eh iom Komm-r Rap- og sdkkgsp
U» o l d:
I- sttklkets fysivlvglste Betydning for Men
nxj et.
R. Kortfattet Fremstilliug qm Haar-is pg
Hamsbundens Anmqu
I. Te rirkelsgz Anrsaqek til Haarets Assals
denhed oa Skaldcthed, o
C Den eneste Behaiidting, Tom hat vjst sig
iukcesfuld og jom I Praxis er bemst at
vceke den enefte kigtige.
Uflmndlmgen sit vlive lediaget as Attester, afgivue
under Eo oq E··q( ved Notarn »in-He fra de mest
f s guts-: Handwer ug andsc bist i Landst,
Z un ,ksdz Orm- »Ja-st
tnxk uuoeitqstkt jta miu Bklk um. Im er Den enestc
i dein-us Suecmutt i de Furcnde States-, som pas
dem-e Munde stinkt Publikum ksevifrr og betrmqende
Sitte-dem Vcdlssa Vorm yor Afyaadlingesy og
Ist-me vil blive fcndt IIcleItelig.
; . Uebers aug, s. s. s»
IU g
Z—
—Jldn.ka!cr m. fl» ivm
Iotth » It» chieagsh II.
i sp-—«»-»----» ,»-,»» --
l:cdder det; hvor meget eller hvor
lidt der ligger· gemt i dette gamle
Eerfprog, skal her ikke tages un
der Overvejelsez men det er sikkert
not, at der i hvert Fald er noget
.i det. Den llngdom, man kan
Ivente noget af i Fremtiden,·maa
selv have sin Villie, der peger i den
rigtige Retningz i Inodsat Fald er
lder jo ncesten ikke noget at gøre.
zMed Evnerne faar det være, som
Tdet kan; er de end smaa, tør der
alligevel vaere Haab; men er Vil
lien tabt, saa er ncesten alt tabt.
Derfor maa vi have VillieiLivet
rigtig vakt i vor Ungdom, men
vel at maerke: Villien til det gode,
Viuien til at stile fremad mod
Maah som det er værd for et
Mennefke at hige efter.
Hver Gang der stryges Flag for
de nedaddragende Magter, lider
Villien til det gode et Nederlag og
lilioer svagere og svagere efter
haanden. Hvor glider den Ung
dom l)en, der spilder sin Tid og
sine Penge paa Varieteer og ligs
nende Arnesteder for tomme Nydel
ser? Og hvor glider den Ungdom
ben, der aandelig talt gaar med
Bind for Øjnene og nceften hver
ken kan høre eller se, faa snart det
dreier sig om noget, der ligger
blot en lille Sxmtle o.ver dez aller
isixsi IMW
« Ungdomstiden egner sig for de
høje Syner, de lyse Tanker, den
«var1ne Kcerlighed og det levende
Haab; der er herligt Sollys over
Ungdommens Veje; det gælder da
out at faa Øjnene op derfor og
faa vakt Hiertets og Sindets le
vende Modtagelighed for Jndtryk
sra Sandljedeiis, Godhedens og
Støuhedens herlige Verden; med
andre Ord: faa Unadommen til at
forfraa i det mindste unget af den
Velsignelse det er at være ung, ———
faa den til at føle sig takneinmelig
der-for og satte det lebende For
fikt, at Ungdomstiden skal liruges
stet; itke paa den Maade, sotn Daa
llrerne mener, naar de hcevder, at
man kun er ung än Gang, derfor
chelder det om at more fig, jo ga
«lere jo bedre, saa lcenge man kan;
knien paa den Maade, at man for
sstaar, hvilket Ansvar det medfører
«at vcere noget betroet, og hvilken
Ulykke det er at svigte netop paa
Fdette afgørende Punkt.
s Vi ønsker vor llngdom Kraft og
iVelsignelse til at færdes paa God
l)edens, Vravhedens og Dygtighe
dens Veje, følgende det EksempeL
som Slcegtens ædleste udviser i
Ord og Daad, i Liv og Leere. Og
vi vil prise vor egen Lykke, om
vi rigtig kan vcere med at vise den
i god Forstand fremadftræbende
Unadom Vej til det, som ,,Ædle
talder Livets Lyst«, — om vi kan
yde i det mindste noget til at faa
den rigtig lysvaagen, med Hiertet
fyldt af Tak og Glæde, med et
rent Sind, en klar Tanke, en fast
Villie oa et frejdigt Haab. Da kan
Vi se Fremtiden i Møde med Iwa
l)ed; tbi en saadan lIngdom vil
ikke svigte, naar Alvorsdagen
kommen da Drøtn oa Villie og
Hinab fkal omfcettes i .(5andlinx1.
Siid vi ret maa faa Lyft og
Lnkke til i den Forstand at bvgge
med paa »den voksende Ø og be
rede den Verden, som kommer!« —
Maa vi end sukke og klage over
de nimme, der tilsnneladende aaar
tabt, saa lad cis ikke glemme at
alwdes over lwert Glimt af cedelt
Unadomsliv, vi set paa vor Vei·
-—-———--.-.-.--—
— »Danskeren« udgaar to Gan
ge ugentlig og koster 8150 per
Aargang
