Hisiid Vibrlcic forteilte
—-. As —
Qsicome E. Sament.
Paa Tanst ved O. J. F. C. M a t tl ie · e n.
. , C
I.
« Fra Barndommcn af.
Min første Eier var et Varn —- en Drena, Williani
hed han.
Nu er jeg gannnel og forslidt, niine Blade forrevne,
mine Solvspasnder vorte. Den Gang straalede jeg i
Sølv on Guld. Men det var itke Sølo og Guld, der
fik Varnet til at satte Kcerlighed til mig.
Han valgte mig nenilig selv. Du behøver blot at
vende Titelbladet, saa kan du se. Skriften er bleget as
Ælde, mange Taarer ere faldne de1·paa, men den kan
lueses endnu.
»Denne Bibel gives dig, min kære Williani, efter
dit eget Lnske paa din Tde Fødselsdag. Dine Formler
glieder sig inderligt over dit Vale Vi liar det Haab, at
du altid oil scette Guds Ord højesr af alt paa Jord, elske
Evangeliet om Guds tiere Søn og leve efter dets For
skrifter. Maa det blive dit Lys i Mutte, i Angster, i
Sorgen din Gliede i liJse Dage, maa det i Døden trøste
dig med de Livsaligheder, der er ved Herren-Z højere
Haand eviiidelig. « — —
Hade det staaet til inia selo, havde jeg nieppe valat
dette glade, lykkeliae maIn til min Eier r. Thi ester al
Sandsynlinhed vilde jeg blot komme til at viere detsis
Legetøj en Tag eller to — glæde dets Øje en lille Tid
og saa blive lagt til Side, upaaagtet, uhørt — eller
maaste blive reven itu Blad for Blad. Den gaikile
Mand, hoein Varnet i sin overstrømmende Glcede Dist-.l
sin kostbare Gave — havde han ikke noget af den samme
Frygt,«da han tog mig i sin Haand og sagde med et
niedlidende Blik:
»En Bibel, Barn2D g saa sin en Bibel? Hvordan
kan det dog falde dem ind at give dig en Bibel? Du
kan io knap Boastaverne endnu. Du holder nok mere
af at leae end af at lasse i Bibelen; en Gyngehest vilde
have passet bedre for dig.«
Noget lignende tcenkte jeg. Men saa kom jeg til at
buske paa, hvad Herren selv har sagt: »Du har skjnlt
dette for de vise og forstandige og aabenbaret det for de
uinyndige.« (Matth. 11, 25Äv
Det varede heller ikke lcenge, før jeg saa, hvor
ugrundet niin Frnat var.
Jnaen knnde have pas-set bedre paa niig end dette
Bam. Der blen liae straks lagt et Pavir om mig, oa
tog han det en ("i«3a ng inielleni af for at se paa det smukke
Ruslasders Bind, varede det ikke længe, for det blen
Iagt om iaen.
J Beayndels en kund-e Barnet slet ikke selv brnge
mig. Han var ,,daarlig i Skolen«, blev der sagt Gang
efter Gatquij vedszWm det pas-fede. Men eet
ved jeg —- han kom til at ligne Eunikes Baru, Lois
Barnebarn; førend haan Tunge havde lært at sige mit
Navn rigtig, vidste han, hoad jeg var værd; «fra Vorn-f
dommen af« kendte han mig. (2»Tini. 3, 15.)
,,Aa, Mo’r lces noget for mig af min egen Bibel!«
sagde han tit, og gennem hans Moders Mund fortalte
jeg ham saa om og oin igen de Fortællinger, han hørte
helft as alle Fortcellingerne om de gamle Dage, oni
»Gud5 nnderfnlde Gerninger mod Menneskens Vørn,«
(«Sal. 107, 15.) om Patriarkerne, Profeterne og Heltene
Jeg fortalte hain — lige nie-get om han havde hørt
det før -— lian vilde høre det igen — om Vabelstaarnet
— om Syndfloden — om dem, der blev frelste i Arken
— oin Alirahanh som troede Gud og ikke holdt sin egen
Søn tilliaae, da Gnd vilde prøve hans Tro — om Josef
og hans Brod-re —— om Moses i den underlige Vugge —
oin de tre Yndlinge, der ikke vilde tilbede Guldbilledet og
blev kasted e i sldovnen —- om s Daniel, som Gud bevarede
i Løvernes hinle
Jea fortalte l)am, at »saa har Gud elsket Verden,
at han liar aivet sin Sim, den enbaarne, at hver den,
sein tror paa l)am, itke sfal fortiibes, men have et eviat
Liv.« (Jol). Z, 16·)
Gang efter Gang gentog jeg for ham — bestandigi
endnu med hans Moders Stemine —— Fortællingen om
Jesus af Nazaret. ,
«Vi fnlate hans Spor fra Vethlehem til Golgatha,
fra Krybbe til Grav. ,
Men ikte forlode vi ham der, jeg forklarede ham, at
Jesus gik bort at berede Sted for sit Folk i Himlen, og
at han lever altid til at traede frem for dem, som komme
til Gud formede lst ham.
Jeg fortalte min unge Eier og DiscipeL at medens
Jesus vandrede sont Menneske her paa Jorden, tog han
de smaa Børn i sine Arme, lagde Hcenderne paa dem og
velsignede dem, og at han endnu fra sin Himmel velsig
ner Børnene og lytter til deres Bønner.
Jeg mindede ham om, at ligesom Jesus opfor til
Himmels, vil han en Gang komme igen og kalde den
hele Verden frem for Dommen, og at alle de, som elske
de ham, skulle glæde og sryde sig, ,,naar Kriftus, vort
vort Liv, aabenbares.« (Col. 3, 4.)
,,Daarlig i Skolenl« Maaske — men eet ved jeg —
han overvejede alle disse Ord og gemte dem i sit Hierte.
Mine Ord var for ham Aand og Liv.
Bat-net voksede til.
Jkke længer behøver han sin Moders Hjcelp, han
kan læfe mig selv.
Men mon han ikke nu vil glemme, hvad jeg bar
Iært hnm — betragte det som kedsommelige Ammeftue
historier?
Vil hnn ikke nn faa nye Venner, der skyder den
gamle Bibel til Side? Nu er der saa meget andet, der
vil lægge Beflag Paa hans Tanker og Hierte.
« Han holder meget af at lege — han har san meget,
han fkal have lært — vil han ikke nu vise sin første Lærer
lsoist mod et »num« fu« fuur lnsdre Tid, Vil jeg lade dig
lnlde til 111ig.« Uly. Ger. Bl, LTU
Nei, lmu Alenite itte Inin Foruimiingz ,,(Hl(1’d VES
dn unge, i din lik:-,1doin, sag lud dit Ojerte Viere vcl til
Mode i din llngdumgs Time uq mindre eftcr dit Hjthks
Beje Ug efter dine Tini-Ei Eun; men Did, ut for alt dette
slul lsäud føre dig for Donnnen.« (Prwd. ll, 9.)
Ziger jeg, hau var uden Zeil? At der aldrig kom
dunklige Tmiker freut hosts Dani? th Verdcu og den«-is Lyft
uldrig jik Magt over hans Hjertek At han altid stod
fast onekfor Fristelserne og aldrig guo ,,Djævelen Rum?«
(C«f. 4, 7.)
Nei, nej, — der vnr Tiber, da jeg saa ham vred og
misundelig -— Tider, da hmis Lystighed løb af med
lmm og bragte ham til at falde i Synd.
Men saa jeg ikke Angerstaarerne falde paa mig?
-— Jeg alene var Vidne til, hvorledes han ydmygede sig
for Herren.
Hørte jeg ham ikke bede de Vønner, jeg selv hnvde
lasrt hani:
Sind! Stab mig et rent Hierte og forny en ftadig
Aand inden i mig.«
,,Bnrtkust mig ikke fru dit Ausigt og tag ikke din
Hellig Acind fm migl« (Sal. 51, 12—13.)
Im tror ifte, der var ungen, der vidste —- undtagen
vor fwlles Hei-re og Mester — hvor stadig William tyede
hen til mig — hvorlcdes han gik frem »fra Kraft til
Kraft« — lworledes jeg lcerte hum more ogitnere at
»begribe med alle de hellige baade Bredden og Længden
og Dybdm oq Højden og keude Krifti Kerighed, sum
overgnar al sinndstoM (Ef. Z, 18—19.) — hvorledes
jeg braute hum hner Tag mere til sin Frelser —- hour
ledes ban ,,sknede Herrens Herlighed som i et Spejl«
og blev ,,forvandlet eftcr det samme Billede fra Her
lighed til Herlighed.« (2 Kor. 3, 18.)
Men ikte kunde dette forblive skjult for andre.
lGans Lin blev et Lin i Lydighed mod sine Forceldre
Sandhedens Lov var paa hans Lceber, fordi Guds Lov
var fkreven i hans Hierte.
Hvilken Lykke for mig at have en saadan Discipell
Han var ikke lcenger Born.
Nu stod han midt i Livets Travlhed Men ikke
derfor tubte jeg min Jndfiydelse paa heim.
Jeg kan ikke mindes en eneste Dag, han glemte at
»die-je Since for Herren vor Skabers Anfigt,« (Sal. 95,
U.) i hansz Raum der er Synderes Ven.
Han glemte ikke:
»Holder eder mer til Gild, saa skal han holde sig
nær til eder.« (Jok. 4, 8.)
,,J alle Ting lader edel-s Begæritiger fremføres
for Gnd i Puataldelse og Von Ined Taksigelse.« (Fil.
4, 6.)
»Derfor lader« os trnede freut med Friniodighed for
Naadens Trone paa det oi kunne faa Barmhjertighed
og finde Naade til betimeligWiebksiTksåHJkk
Heller ikke kunde jeg undgaa at lcegge Mærke til,s
hvor højt han satte »Herrens Helligdag,« den var il
Sandhed for ha1n, ,,en Lyst og en Herlighed« — var
der nogen, der kunde sige: »Jeg glædede mig ved dem,
som sagde til mig: vi Ville gaa til Herrens Hus,« (Sal.
122, 1. 2.) saa kunde han. Paa den Dag læste han
særlig meget i mig, han var som den, der ,,finder et
stort Bytte.« (3cil. 119, 162.)
Der kom en Tid, da Fattigdom traadte ind i hans
Forældres Hirs.
Hvor var han da en Trøst og Glcede for dem —
hvor stod han fast paa, at de ikke Inere maatte koste noget
poa ham — hvor gloedede hau sig til, der skulde komme
en Tid, da han kunde give dem tydelige Beviser paa, at
han cerede og takkede dem: hun toenkte slet ikke paa, at
de kunde se det hoer eneste Dag
Den Tid kom ogsaa, da der blev lagt en Byrde pan
Moderens Hier-te, mere tnng end Tabet af timeligt
Gods.
Da kom William hen og spurgte mig til Raads;
ng jeg hjalp ham med et Brev til hans Moder.
,,Fiæreste Moder! —
..(-s.")nd er Vor Tjijid og Styrke. en Hjælp i Angester,
proz-et til fnide Derfor ville Vi ikke frygte, om end Jor
den sorandre5, og Viergene synke ned i Havets »Dbe
— ,,Men en Strom med sine Bække glæder Guds Stad,
Helliadommem den Højestes Bolig. Gud er midt i den,
den skal ikke rokkes: Gud skal hjælpe den, naar Morge
nen frembryder.« (Sal.l46, 2——3, 5—6.)
Tcenk paa det, kcere Moder.«
Sau kom Dagen, da hau skulde forlade sit Hjem for
bestandig.
Nu skulde Kufferten pakkes. Bøger og Papirer blev
set igennem — Nogle skulde med, andre blive tilbage
-— jeg Var blandt de første.
Afskeden kom —— jeg saa den ikke — jeg kan blot
tænke mig den -—— hans og Moderens Farvel — —
Og saa den første Dag blandt fremmede, ene, i et
fremmed Hus.
Ene? Nei, ikke ene. Jkke er det Menneske en"!.
der bar Jesus til sin Frelser og Ven.
William følte fig heller ikke ene. Jeg sagde til
ham med min ftore Herres Ord: ,,Vcer kun saare fri
Inodig og stærk.« (Josva 1, 7—9.)
,,Vig ikke til højre eller venstre Side, at du kan
handle klogeligen paa al den Vej, som du skal naner
paa.« -
»Denne Lovs Bog skal ikke vige fra din Mund
men du skal grunde paa den Dag og Nat, paa det du
kan tage vare paa at gøre efter alt det, som er skrevet i
den; thi da skal det gaa dig vel i dine Veje, og da skal
du handle klogeligen.« , i
,,Har jeg ikke befalet dig: Vær frimodig og stærk,;
forfcerdes ikke og rceddes ikke; Herren din Gud er med
dig paa al den Vej, som du skal vandre paa." ,
L Jeg skal ikke sige meget mere om denne Del af mit
iv. ·« "
Jeg saa ikke Williams glade Ansigt sjældnere end
før, vi blev mere og mere fortrolige med hinanden.
«Eti«'
NU
Jeg Var ,,en Lunte sin- hung
lEUL
Miit Wind el«
lidf-.) -—
»i·etfiei«dik.i i -
FOD Ug
et Bis-J piiii lii:i:—.
i
Eil sine xTiefe eii unlink-·
Tit ei ikke iif sit sdjeistih
zlssisiiiieskenei Vern«
delig i Alle sine (8«)ei"1iiii;ii’i«.«
iit liiin Dinger
Uni. Ii, Tisi.
Lilien licni er iffe lsnndeii Zis.
sine Gerningeiz
Williniii lilen plndseliii Juki
hiivde hini »liloniin-et« — »ein
l)iigget.« Sul. Z)0, 6.)
Eli Illiorgen efter en føiiiiliis, pinefuld Nat lilen
hiiii biiiiren nd iif Vierelfet —--- for aldrig niere nt vende
tilbage. «
Nogle Diiqe liiii jeg ene dg sorladt, siiii nai der en
fremmed Hainid der tog og lagde niig i den Xiusfert
hvoii jeg hnvde rejst før.
Da jeg ntter koiii for Bogens
gmnle Hjeiii
Der laa den iiiige Mand.
han saa niig igen.
Det vare de ikke knotige for jeg laa ved-S
Men nieget knnde jeg ikke faci talt til bonI.
oki bediener tseix
nt ziore dlieiinskiili for
»Hm kliioriieiieii«
Jlfteneiif lileii liiin »iif
L Js,
Var jcg i dct
Hans Øjne siriiiilede, du
dien af
hinn. Nogle
fein Ord — kiin nogle san Ord.
Menge Dage gif, Diige nied sergelige Aiielser, med
nngftfulde Sinerter
Saci koin der et lille SZiiiili nin Vediiiiii, kveberen tog
af, det var knn Kiceften hnn inmiglede, sagde de
Men Krcefterne koin iildiig — oq Tlliodeisens Hinab
:døde bort Iidt eftcr lidt.
Sønnen sumidt heii fra Manned til Illiaiiiied, fia
Uge til lliie Jan Var nu kommen op, inen Siiierter
:og Trcethed fiilqte ham be tandig
Ter blev forsøgt Forandring as
— og kom tilbage lige mat.
Skal jeg fortcelle, hvor taalinodig han bar det,
hvorledes han, ser naar han ikke kunde tale, altid kun
de smile, hvorledes han modnedes for Himlen fra Dag
til Dag.
Jeg var aldrig borte fra ham i de Tider. Haii
føgte ftadig Raad hos mig. Den mørke Dal, »Dødens
Skygges Dal«, (Scil. 23, 4.) kunde stundom gøre ham
bange — men faa støttede han sig til ,,Kceppen
Luft. Hiin rejste
US
Statien«, og de trøstede hom.
Det sidste, jeg havde at gøre, var at fortcelle hain —
med mit tro Vidnes V inid — oin »vor Herres sesu
Krifti Rande, cit hcm for eders Skyld blev fattig, dci hiin
var rig, paa det J ved hans Fattigdom skulde blive
rige.« (2 Cor. 2, 9.)
Saa koin jeg da endelig til Slutning af iiiin ofte
gentcigne, godt- huskede, oprigtig- troede, læiige-elfkede
Fortælling om vor Fielsers Lidels,er bmis Seir over
Synd, D,ød Griiv oq Selnede
Jeq endte ined iit siiie til hinn:
»Men der er og iiiiiniie Andre Ting, som Jesus har
zgjort, l)vilke, dersoin de skiilde skrives st1)kkevis, meiier
jeg, at J en Verden selv kunde rumme de Bøger, fom
skuldenna Jes « (Job 21, 25.)
mine sidfte Ord til hinn.
nam mete.
Plndselig og uventet lød Frelserens Røst til hom:
,,Gak ind til diii He rres Glædel« (Mcitth 25, 21.)
Og de Baand var klippet over, der bandt hans Sjæl til
Jorden.
Han behøvede nu ikke Lygten, der hnvde ledet hans
Fod, og Lyset, der hade lnft hen over haiis Sti gennein
en Verden af Merke og Sorg.
Der — i de saliges Land, skal det aldrig blive
Nat, ,,og de behøve ikke Lys eller Solens Skin, fordi
Gud Herren lyser for dem, og de skiille regere i al Einig
hed.« (Aab. 22, 5) — —- —
Mange Maaneder gik.
Saa var der en ung Slægtning, der fik mig til
Erindring om William
Han bed Robert Varnes.
Nu sknlde jeg ikke
11.
Tcn unge Kontorist.
Robert Varnes var ansat paa et Kontor i sin Fo
deby.
Da oi Var kommen til hans Hjem tog han Inig ind
lpcia sit Vcerelfe; han gao mig itke Lov at sige noget til
isig, Inen lang mig op paa en Hylde og gik saa sin Vej.
f Der laa jeg en lang Tid ben. Jngen saa til mig,
lKontoristen gav sig meget sjaelden af med mig.
Stum og taos laa jeg da der. Jeg maatte be
holde alle mine guddomlnelige Skatte for mig selv.
Naar Robert nu og da tog mig ned og kiggede i mig,
smcerkede jeg, han ikke haode meget tilovers for mig.
iSelv om han ikfe ligefrem sagde mig imod, faldt det
ham aldrig ind at spørge mig til Raads, selv i de aller
vigtigste Ting.
I Og det var ikke vanskeligt at finde Grunden dertil.
Jeg vidste jo nllercde den Gang, at mange Mennesker
Hregner mig for kedelig og trinieL og jeg saa snart, at de
;Bøger, der delte Ensomheden med mig, ikke havde Lyst
til at gøre Vor fcelles Eier opmærksom paa mig. Jeg
kunde ikke lade være at drage triste Sammenligninger
mellem dem, der stod Side om Side med mig paa Bog
»l)yld.en, og dem, jeg havde Været vant til at ftaa imellem.
Det var let at se, at naar den unge Mand laante
Øre til saadanne Raadgivere og kunde finde Behag i
deres Selskab, saa var der kun lidet Haab om, at han
vilde høre paa mig.
Dette vifte sig ogfaa snart. «
Hele Dagen igennem stod vi alle lige forladte. Men
naar det blev Aften, og Kontoristen kom hjem, var der
faa mange af de andre, der bejlede til hans Gunst, at
han slet ikke lagde Moerke til mig.
Jeg kan jkke uden videre faelde en Fordømmelsess
dom over alle de Bøger, han foretrak for mig.
De flefte af dem gav ganske vist hans Fantafi et
helt forkert Billede af den Bei-dem han levede i.
Men der var ogfaa andre, som var af større aandes
lig Beerdi, og som leerte ham mange nyttige Ting, —
, —
mcn stul jcg sige Eundheden, Tau nur Inn-get us det. Ess
lusrtc nun-, luunt fra Inm. Jckj runde muc sag: as
Dur sinnncr Iangt hede ug Incd neudclixx fmrris Virgi.
Pmdjfude end uuglc nf vix-»so en Flugs Unmi«
uoniwiftcliqt or del bog, at ,.l)mds9111[)c1s1 der er Draht
bund du- cr irrlmrd ljoad der er retfas1«digt, hvnd det
c-1- rent, lwud der er ckskeligt, Unad der hat godt EIN-,
culwcr Tod ou anmcr HERR (»Z—il. l, RI» bar fiJ Ub
jprinq km mig.
Zog opdugodc ogsaa funkt, ut mange of Zwng
Uavdc ikfe faa dnurligc Bauer-, ogsaa den at misme
nin guddommcliqc Herres Raum
Lg dcst var dcsværre ikke til at Inærke, at Rodeck
føltc fjg ilde berørt heraf. Toærtimod — naar d
kom et more end almindelig vovet Udtryk, kunde der
undertideu glidc et Srnil henover hans Ansigt.
Heller ikke kunde det undgaa mig, at de Bøger, dsc
var most fulde af ,,gwkkelig Suka og letfcerdig SkcemtJ
(Ef. k-, 4.") var dem, der optog ham mest og otn Asd
nen holdt bmu lcrngst oppe — ofte til over Midnat
Aldrig børte jcg hnm løfte sin Stemme til Pos
kaldelsc og Bøn med Taksigelse«. (Fil. »t, 6.) Og U
Vil sprme eftrsr den Omgaug, hun hande, kunde has
ifke baue mcgcu Lyst til at komme from for Gide TI
sigt. Han var i chdhcd en af dem, om hvem its
har sagt, at de crc ,,uden Gnd i Verden«. (Ef. 2, III-I
II sk If
Der vor gaiiet nogen Tis.
En Afterr, da Robert koIn hieni, gav han sig ist,
som lmn plejede, til at lasse, nej, han tog os alle-ims
men ned og lagde osjs i en Kuffert Jeg vidste af Et
fnrinxp at nn sknlde vi ud pcm Reise
Behøver jeg at fige, at jeg var liedrøuet, da has
heller ikte nn spnrgte inig til Runds.
Det er jo netop et af de Hverv, Herren hoc gis-del
mig, at vcere Raadgiver for alle, og da scerlig for E
unge, i alt, hvad de tager sig for.
Hvor vilde jeg dog gerne i sidste Øjeblik das
sagt et venligt, formanende Ord til den uerfarne, III-II
Mand, hviftet ham i Øret: »Kend ham« —- ham. so
er din og min Herre — ,,kend hat-n paa alle dine Vej-.
ög han skal gøre dine Stier rette« (Ordspr. 3, m.
Hvor vilde jeg gerne have raadet ham til or tagt
Herren til sin ,,llngdoms Leder« (J"er. Z, 4).
Men Inin letsindige Eier gav mig ingen Leiiigheh
dertil.
— As oditillige Pnf og Stud, di fik, knnde jeg fet
staa, at vi dar Pan Reise.
Endelig nimede vi dort Bestennnelieiisied os; Fort
efter slop vi ud af vort ufrivillige FoengfeL
» Vi nur i et litle Vierelse, der ftodte op Tit der »Ko
bert nn sasdnnnlig ophotdt sig i, war han var Dienstve
Af de Zonnaleiz som førtesis inelleni hmn og en Indes
Person, kunde leg stønne, at hnn lzavde fortadt sit
Barndomshjein og faoet Pladsks i en Fort-etning i e
jremined By.
Jeg havde Medfølelse nied ham, og jeg knnde ist
lade vcere at mere et lille DOHRN-et han nn Inkde . -
slutte sig til mig, ene som han var paa det fremmedt
Sted
Det» saa Dgsaa en Stand nd dertil.
Vi vor bleven tagen ud og sat on paa en Huld
Tugen efter our det Søndng. Der laa en Skv Heu
over Roderth Ansigt Han git ud og ind, inen knnds
intet Steds finde sig tilpas.
Da hnn havde spist til Middag, horte jeg hain sng
at han vilde tilbringe Resten af Tagen hjecmne
Naar han ellers havde gjort det, havde han soc
det nieste søgt Selskab med en nf de morsomme Vksget
ved min Side.
Denne Gang fiestede han fit Blik paa mig. Hon stos
lidt, som var han bange for, jeg skulde komme mes»
Bebrejdelser, lmad ieg da ogfaa havde haft Grund nok til.
Sau tog lmn Iniq i sin Haand
Zorn jeg senere ital fortælle, er det midertiden stet,
at nogle Ord, jeg har talt —- ligesoin rent tilfoeldigt —
har haft ganste mwrkelige Refultater. Men jeg txt-.
alligevel itke faa noget rigtigt at gere ined et Mennejtkf
naar det ikte selv vil. «
Robert gjorde flere Forsøg paa at samle sin Ju
teresse um mig, men uden Held.
Tilfidsc blev hons Opmcerksouihed fcestet pag et
Sted, hvor jeg fortalte en Historie om en ung Mond
der en Gang drog bort fra sit Land og sin Faders Hug.
Jeg gentog Historien for ham, og der var nogkt
i den, der san nd til at gøre Jndtrhk paa ham: fix-G
da jeg fortnlte, at den unge Mond gjorde et Løfte oq
sagde: »Ders«om Gud vil viere med mig og beskærme mig.
paa denne Vej, som jeg reifen og give mig Brod at rede
og cheder at iføre mig, og.jeg kommer igen til mit
Faders Hus med Fred, og Herren vil være mig et
Gud ——« (1. Mos. 28, 20—21)· .
Her standsede han og bøjede sig ned over Bord-L
Jeg tog det for et godt Tegn, at Taare paa Taare TO
ned ad hcins Kinder.
Det saa ved den Tid ikke saa lyst nd for ham. Hvot
vilde hcm have gjort vel i at have betroet fig til mig og
søgt Hchlp hos Mig!
Jeg kunde have fortalt ham, at Modgangens Das
er en belejlig Tid, kunde have opmuntret heim til at kast
helse sin Byrde paa Herren.
Jeg kunde have sagt ham: ,,Forlad dig paa Herre
og gør godtz bo i Landet og nær dig troligen; og fop
lyft dig i Herren, san skal han give dig dit Hiertes BU
ring. Vcelt din Vej paa Herren og forlad dig paa hmk
han skal gøre det« (Pf. 37, 3—«5).
Men den unge Kontorist gav mig ikke Lejlighei I
at fige meget til sig — det varede ikke længe, san-v
jeg lagt til Side igen.
O O c
(Fortsættss.d