Missioncsvennerne, at disse Tanker
har faaet an Vandt de almindes
lig xndqanxL ntaatte al Varig Miss
sioanaIvejde oplnire
Ogsaa for Japan er der niegen
Interesse Da den er itke sra i
Guar. Da det blev besluttet at be
gynde Mission i Rina, var der ble
ven forl)andlet om to andre P arker
Japan var den ene. Den Kikeriki
hed er ika nddød. Nye Begivenbeder
bar tvcertirnod optnnntret Inange af
disse ijamle Venner oa sfaffet en
lzel Tel nu. Naar saa l)ertil kom
mer, at man haaber derved at kunne
faa et Arliejde til i Gang, hvorved
der bleo Samoirte Ined Søsterine
nighederne i Amerika, saa er der
ncevnt en Grund til, hvorfor ika
faa ønster en Janus-Mission fu«-;
beder Herren ont at faa den s
Lasaa de Inanae Venner i Dan- s
mark sknldei jeg en dybtfølt Tak fori
de skønne Tage jea ljar faaetL Louj
til at tillnsinaa ber. skirker oai
Missionslnise lsar oasret aalsne fori
Inia fra Sinnen til Unlland, fras
Harhoore til nebenhin-n oa ved 953
Lejlialieder liar jea saaet Lou til ats
føre Ort-et, sont oft-est oIn Japan-;
miissioneiL sit det ika er lilevetj
rftere sfyideJ ndelnftende Inia selv,
da jea iffe liar tsillet Paataae Inig
merk-, end iea med Letlsed knnde
ovcrkonnne sanitidig nied, at jeg
scnilede Krafterz en Illiiengde Op
fordrinaer lmr jea der-for Inaattet
afslaa og en Tel er lileoen satte først
paa Listen for næste Sommer fer
Afrejsen til Japan.
Saa er der en Begiering: Sidst
i denne Illkaaned Denter jeg at Viere
i Amerika on paabeaynde Arbejdet
i Atlanterhavstredsem vil J alle
henvende eder til siredsforinandeih
saa han ved, lniad Tage der er lielej
ligft, belejliae og ubelejlige oa saa
ledes lette hani Arliejdet med at
leegge Reiseplanen. Vier saa saa
imødeskounnende over-for hverandre
som Innligt, deroed bliver det va
saa lettere for mig. Omkring Mid
ten af Februar haaber jeg at være
i Elk Horn-Distriktet, derom bedes
man henvende sig til Formanden.
Senere vil det blive bekendtgjort,
hvor Reisen gaar derfra, rimeligvis
kcsmmer Blair sidft i samme Maa
Md. «
Men mere end dette: henvend
eder til Gud, der er rig nok for
alle, som paakalde ham, saa han
maa lade sin Velsignelse tilflyde os
- i rigt Maul; jeg findet, at det er
ulige lettere at rejse herhjemme end
i Amerika, mindes ogsaa Redskabet,
at det maa faa Lov til at blive op
holdt og brugt til Velsignelse
Med hiertelig Hiler fra min
Huftru og mig selv.
Eders i Kristus og Arbejdet for
bundne
J. M T. Winther,
p. t. Videbæk,7 . Jan. 1908.
NB. Det er »Lucitania«, jeg ven
ter at rejse over paa; det af
gaar fra Liverpool den 25.
d. M.
Et Saucfunds Alderdomshjem.
Heruted mener jeg et Hjem, som
ikke alene oprettes, opholdes og
kontrolleres af Den forenede Kir
ke, men ogsaa hvor gamle Folk
fra Den for. Kirkes Menighederj
eller i det mindste saadanne, som
er i Sympathi med Arbejdet i
Samfund og Menigheder, kan finde
et Hjem,11aar de bliver gamle,
enten de saa er i Stand til at be-j
tale noget for deres Ophold eller
ikke. s
Det er saadant et Hjem vi
træuger til
Det gaar vist ikke an at opk
rette et Alderdmushjem efter sam
me Grundplan som et HospitaL
Paa Hospitalet tager man jo hvem
som helft, blot der kan betales.
Derfor findcs der paa Hospital
stuerne, troende Mennesker af de«
mest forskellige Anskueljer; der
findes Jkke-troende, ja Gudsfor
nasgtere, Jøder o.s.v.
Det lader sig gøre, thi paa Ho
spitalet gør man ikke Regning paa
at blive al Tid. Sande-n er vel do
flestes Haab —- ikke at dø, men at
blive helbredet —- derfor søger man
Hospitalet Men paa et Alber
domsbjem venter man at blive, til
Livssolen gcmr ned. Og for at
det kan være et Hiern, maa det
ikke blot give Pleje til Legemet,
hvilket synes at vcere Hovedtanken
i, bvad der bidtil bar vwret fkrevet
L
i ,,Dsk.« om denne Sag-) men
swrlig for Sjælen. Men tcenk dik?
un en gantmel Mand fra en as
kvore Menigheder, en Mand, som
lJar taaet levende Del i Guds Riges
Arbejde og hørt Guds Ord for
-kyndt, sum vi har det, og har
lært at elske det i vor lntherske
lKirke og oasaa i den forenede Kir
ke. Tasnk dig denne ganile Mond
komme ind i et Alderdomshjem,
lwur ban niøder Folk, maaske nok
Liiiidsttiastid, naar der takes om
det dm«elmi«este, Gud aav os Men
nesker, Frelsen og Frelsens Midler,
Bilvelem sum Sind-I eaet On, Daab
da Nadverien o.s.v. Mon deite
Husjs blev et Hjem for ham! Mon
der blev No for de aamle paa et
saadant Stide Jndrette sia —- føje
sia efter biuanden for Husfreds’
Eknld —— ja, bvorfor Mr man det
ikfe i Menialiederne oa i Zamfims
dene? Nei, kaere Rennen lad as
ikfe glemme den Jide af Saaen.
naar vi en Gana sfal taae fat
paa Oprettelfen af et Alderdmns
hieni, saa vi lmaaer det efter saa
danne Realer oa Paa et saadant
Eted, lmor den forenede Kirke fan
have fuld Montrdl af Ledelsen af
stcnnnet da hour den Aandssluft
tiina, sum raader i Meniabederne
mudt i Zanifundet kau mode de
aa1nle, naar Deren aabness for
dem for at give dem Hvile til Le
aeme da Eitel. Alderdomshiemmet
inaa daade uddendia oa i11dvendia,
lielt iaennent fra ins-erst til nederst,
timeliat oa aandeliat viere et
Samfundksbjem Gleuunef Vi det
tc-, er iea overbevift mu, at det
Vil fortrydes.
Saa med Henfyn til Opboldel
sen, —svnes man at viere bange for,
at det ikke fkal bære fig, men der
km Inere en anden Gang, tbi vi er
del ikke saa ncer ved at faa etstem
for de- gamle Vi fattes fo Mid
lerne endnn. L. Johnsen.
-———.....-.-—
Forhold blandt Tanskc i Australien.
(Brev til ,,Danskren«
fra seng- Dixen. Fortfættelfe.)
Brisbane den 23. Dec. 1907.
Brisbane er Hovedstaden ,i
Lueenslandz den ligger ved Floden
Brisbane ca· 18 Mil inde i Lande-L
Terrainet er meget bakket, og det er
noget besværligt at komme omkriug
i den vidtspredte By, der har et
sndbyggerantal paa 120,000. Skan
dinaverne begyndte at indvandre
hertil omkring ved Aaret 1871, og
siden den Tid er der ftadig kommet
nye til, og en Del af de gamle er
reist hort. Brisbane var en Gang
en god By for Arbejdere; men da
de daarlige Tider kom i Halvfjerd
ferne, oa den store Flod i 93, da
led Bnen et Kncek, forn den ikke har
forvunden endnu. En skandinavisk
Forening blev stiftet i 1872. Den
bestaar endnu og har talt over 80
Medlemmer. Nu er Tallet gaaet
ned til det halve. Den var oprinde
lig stiftet som en Sygeforening, men
blev snart mest en selskabelig For
ening, og som saadan er den det den
Dag i Dag. Den skandinaviske Me
nighed, der bestaar endnu, blev vg
saa dannet først i Halvfjerdserne
En Nordmand ved Navn Gaustad,
der Var uddannet ved en tysk Mis
sjonsskole og betjente en tysk Me
nighed her i Brisbane, var den,
der først samlede Skandinaverne om
Guds Ord. J Aaret 1875 blen
den skandinaviske Kirke bygget her
i Vyen. Den er i Tidens Løb ble
Ven flyttet og er nu beliggende paa
et højt Punkt ncer Ved Brisbane
Floden. Gaustad blev aldrig Me
nighedens Praest, da han flyttede fra
Byen. Den første, sorn Menigheden
kaldte, var G. E. Sass. Det var
under ha1n, at siirken blev bygget.
Han reiste senere til Ny Zeeland,
hvor han har grundlagt de fleste af»
de standinaviske Menigheder ders
Sna vidt jeg ved, saa er han nu i
smbenhavm og virker der. Wenig
hedens næste Præst var J. C. Peter
sen, der virkede her i flere Aar til
megen Velsignelfe; men da han ikke
kunde taale det varme Klima, rejste
han til Amerika, hvor han som be
kindt i flere Aar virkede i Den dan
ske Kirkes Tjenefte baade i Minne
lapolisc Minn., og i Salinas, Cal.
Nu er han Missioncer i Afrika. Hans
Efterfølger her var Pastor C. Chri
stenfen, der kun var her en kort Tit-,
da han saa reiste til Maryborough
i
I
’) Det synes vi nu ikke. Red.
foa var Præst der en Tid, reiste se
nexe til Da1imark. 1889 ankoni her
:ti1 fra Norge den norste Prcrst war
tson, soin overtog Menigheden og be
tjente den i slere Aar til gensidig
Tilfredsl)ed, sorn jeg forstaar. Men
cster noqle Aar-s Forløb rejste han
tildage til N orge og skal nn være
Priest for en Frimenighed i Kristia
nia. J tre Aar var Menigheden
nden Præst, men fik nn Pastor
Bjelke Petersen fra Markeretn, Ny
Zeeland, til Præst. Han virkede her
til 1903, da han igen reiste til No
3eeland, og siden ·l)ar Menigheden
vasret nden Prcest Det har en
Nimm verret en temmeliq stor Me
nighed; nu er den kun lille. Men
lfser er en stor Virksomhed for ei
Tjener i Evangeliet iblandt de·
nianxseStundinaver, sotn er her,
og sont kommer her til Vyen. Der
er ncesten altid nogen pna Hospitw
let. Her er den store Sindssyge
c«nsralt naerved, bvor der er flere
Efandinauer Her er Statsfwngse
let, lwor vi desvcerre ogsaa bar
Quart-sinnend Og saa den storks
Fattigqaard for hele Queenslands
Ter er ifølue Statistikken L. Dan-«
stere, 10 Norskere oa 11 Stienskere
Oq saa har Vi Søinaendene at virke
idiandt Maa Herren give ok
lsone on Villie til at tnge Gewin
nen ev nied Troitalx thrr liqasr
de umnle 1nig pan Ojertetx det kan
io ikke Vare længe, før de gaar ind
i Evigbeden
Feinden i Qneensland er der
das-an en Oel Del Zkandinaver i
V7-est-Anstrnlia. Jfølge en los Be
renning mener mun, at der skulde
findes- følgende Anthl Skandinaver
i de forskellige Stater:
.
L neenöland 5,()00
Vest Australien 2,500
Syd Australien 1,438
Ny Syd Wales 4,880
Victoria 4,613
J sidstnævnte Koloui var det, at
den Sygdmn, der er del kendt nas
ften over hele Verden, og som raser
mere eller mindre stærk, nemlig
Guldfeberen ndbrød med stor Heftig
hed i Halvtredserne, og i Begyndels
jen af Tredferne. Den T«
er forskälliäsfra andre smitsomme«
Sygdomme deri, at fra andre Syg
domme flyr Menneskene i Almindes
Iighed, men til det Sted, hvor
Gnldfeberen raser —- derhen søger
Menneskene i Skarevis, og sauledes
ogsaa her, især til Omegnen af
Melbourne. Og iblandt de an
grebne var der ogsaa en Del Skan-—
dinnver. Nogle af dem lever derz
endnu. J 1880 sendte den norske
Simode en Prcest, Lauritz Carlsen
herover for at prcedike Evangeliet
iblcmdt de her bosatte Skandina
ver, og i 1888 stiftedes en skandi
navifk Menighed i Melbourne med
Pastor Carlsen til Præst. Han vir
kede nn her nogle Aar, men blev af
en eller anden Grund hjemkaldt af
Zynoden Senere blev Menigheden
betjent af Pastor S. Petersen, der
havde vceret Præst i Kristiania.
Han skal have været en meget virk
Tom Mand; men da de daarlige
Tider kom, rakte de ogsaa til Mel
bourne, og Pastor S. Peterer rejste
hjem til Norge i 1895. Det næste
Aar, 1896, kom Pastor Hultmark
til Melbourne og overtog Menighe
den. Han bliver støttet af den
svenffe Fosterlandsstiftelse Jøv
riat ved jeg« ikke ret meget om
Skandinaverne andre Steder end
her i Queensland. De er spredt
saa meget, at det er ganske haardt
at finde dem. Foruden de nævnte
Prcrster bar der desuden været
Pastor Dittlev Haufen, der blei
ordineret af Pastor J. C. Petersen
Sau lever un som privat Mund her
i Brisbane. Pastor Nielfen, der
un leoer nær McKay, har neb
lagt Præstegerningen. Desuden
en forhenværxnde norsk Søkaptajn,
der betjente en Menighed ved Pi
alpa. Han er allerede for flere
Aar siden afgaaet ved Døden· Dette
er det hovedsageligste af, hvad jeg
har kunnet udfinde om Skandina
verne her i Australien. Der har
Vceret flere Gange forsøgt at udgive
skandinaviske Blade her, men de
bar ikke kunnet bære fig. Der har
ogsan været udgivet en Kirketidende,
men den maatte ogfaa gaa ind af
Mangel paa Tilslutning. Et
Blnd, der har Navnet »Norden«,
Hiaar endnu. Det udkommer i
Melbourne hver 14. Dag og redi
Iqeres og ndgives af Jens Lytta
«Nogle faa Bøger af Skandinaoer
er ogsaa bleven ffreven paa Engelka
En Del af vore Landsmcend ar
hejder ved Miner. Der giveszi nein
lig rige Miner overalt, da Uandet
er rigt paa Illiineraleu og Guid
findeLs Visrnok i alle Stater i hin-re
euer mindre Miengde Produkter
ne er forskellige. J det nordlige er
det· scerlig Sukkerrøret oa Zweima
ter som Appelsiner, Citroner Da
siaffertrcret, som man dyrker ined
Fordel J det sydlige derimod er
Hovediueringgvejen Ageikorna og
ljlsr trinesz fortrieffelig smde k1)zal.3,
Vyg zlartofler o. a. lignende. Krea
turopdrast oa Lliejeri dlivess med
Fordel J det Judie af Land lt, er
der store sireat1n- og Haarelijorder .
Verzetationen er meaet frodig, naar
der falder tilstrcekfelia Regu. Men
dette er Kulonisterness Frone at det
ital bl ive for tørt. J de senere Aar
har der ikke v.eret noan Viesentlig
Sllkanael paa Iliean, na netov i disp· se
Tage er der falden en riqelia Ilnsan
erer liele Landet, lwilket loner for
en aod Helft nieste Aar. J denne
Tid lJar vi den Varniesre Rats-End
Jnaen Steder, lmor iea bar vierelx
liar jea set saa ren oa dnli lilan
Himmel sum be« Da lieller inaen
Steder liar jea merkst lnmr der liar
vieret saa ineaet Zolsiin inni her, ok:
Falk bliver sein Neael tasnnnelia
gamle ber, Durcnerdenen saaledeI
som den Var, da Australien lslev l«
fendt, var ikke ria. Te lIe Werte alle
til Piingdyr-Tllrte11. Den kluntere
Fkirngnrn hopper omkringi Einvene
Enjnnaadelia Masse Marer findes
her, og nogle er en Tonnne lanae.
Svaner er her ogsaa Inen de er
so,rte. Slanger er lier en Tel af,
oa nogle er Ineaet aiftiae, Inen de
er døsige og langsomnce i deres Ve
vægelser og har som oftest sannne
Fawe som Jorden Cn hel Tel as
Jorden her er af rød Farve, en Del
ogsaa sort,1nen meget Fig og klæ
l-.rig Der er meget dybsl Huld som
me Steder over 20 Fed. Om den
faar Regu, kan den lIlive ved at
yde uden Gødning. Fugleverdenen er
rig paa stcerke Farver men fattig
paa Sang. Papegøjer og Kakkeduer
kan holde en skrcekkelig — S.tøj Den
W jpanker omkring
MAgrene og Egnen. En Slaas
Struds, findes i Skovene. Ved Søen
findes den langbenede Pelikan og
den svcere Albatros
Landets oprindelige Jlndbyggere
er snart forsvundne Det er et dø
ende Folk, hvis Dage snart er talte.
Al —den Uret, som de bar vceret Gen
sland for fra de hvide saakaldte
Kristne overgaar aI Beskrivelse Nu
forsøger man at viere lidt mere
menneskelig imod dem. Der er vg
saa gjort en Del af de« forskellige
Kirkesamfund for deres aandelige
Vel, men Marken er haard, Fol
fene er endnu mere end Jndianerne
et vandrende Folk og staar meget
lavt i Udvikling. Brødremenighe
den var det første Samfund, der
gjorde noget ncevneværdig for dem.
Maaske faar jeg Lejlighed til at
:meddele lidt mere om det senere.
Venner, bed for det heudøende
»Folk, og at vi i nogen Maade
Hmaatte gøre den Skade got-, som
vore Fcedre har forvolt.
Et« i Herren velsignet Nytaar
tilønskes alle Danfkerens Læfere.
Ny, dansk Sangbog. !
Samlet af Pastor Kr Anker ii
Elk Horn, Ja. ., cr nu færdig Fra
IFotfattcren følgendc: cfter Elk
lHorn Sangbog for flcre Aar sich
blcv udsolgt, hat jcg oftc af San
Egcus Vcnncr blandt Præster og Læg
Ifolk vcrrct opfordrct til at samle en
iny Sangbog Her er den fan.
Maattc den hjælpc lidt til at højnc
Iog famlc dct i os og blandt os, fom
lkan løftcs af Toncns og SangensI
Viagt.
Den indcholder 318 af de bcdstej
udvalgtc Sange. Pris indb. 50c.
Danifh Luth. Publ. Hause,
Blair, Nebr.
De, som ønfker at forny
,,Danskeren« og »Norden«
. tilsammen hos os, eller ny
j: Abonenter, faar begge Blade
Es for s2.10.
Dan. Luth. Publ. Haufe,
Blair, Nebr
I
k « « - -
l« ,,Danfkeren« og ,,Notdcn«. :»
: i-: z"«-::icutzstt
— «-xs:s: n
s:«nm0»li-—»I Hirn-me
-«1.».-. L...«,(ix Unser
, cg hvad man fkal
,, os, isIIOtTZsanL mz
. « ziisgdum cllcr fu«-Hörd.
For cn gcnch Txxk «·.«- Ei ..cn:-.c Da Essig-I s-« .·..: gcnkiz LEl builkenfmlchekst sps
Person« fMI VEI skskks « " Z-«:i, ·»«: Vna stimme iääti nøiagiig befirioc sin sngdom
Mcdcns denne muri-? sie pag udfendcs nmtis nu, bedcr vi alle fnae, fom tönka
at erholdc ct cremplar ch femme frit, at tilskrive os efter den nu snarest.
Adresser Eders brcv saaledes:
THE J. W. KIVD colVlPW.
’ Fort Wonne, Indian
bu.s:«ss. -."·:.-; Es US «
sox V. 105.
44444444444444444444444444444444444444444444444444
(
(
« .
: Vi hat endelig opnaaet at faa en venykketog elegant
( udført ngtevielsesattest paa Dansk og i smagfnlde Ku
I løren Der er ikke nngen Efterligniiig. men originalt u(l
J: ført afdet hekendte Firma Ernst Kaufnmnn Co. Nr. 11
« i vor illustrerede Katalog er en ringe Eftesrligning.
J størrelsen esr 17-22. Pris: 50c1)r. 1.)usin. Hinses ngsaa
: pag Engel-Eli til samme- Pris.
I DAN. LUTH. PUPL. HOU5E, Blair, Nebr. I
( -.. — -- » .-— . »---——--»- .,»- - »-. »--. » .
s » -
vvvavssvvvvvvvvsfs
M
War He MMM
H Bog- og
3 Iob-crvsming
Octaeacccsaaprövos
II « « Vi udfører al slags Trykning tilfredsstillende; net
H ALLE ogpæntÄrbejde leverCS hurtigt til rimcljge Prisci
?
H· VlslTKORT. BlLLETTER. REGNINGER.
JJ sKRlVEPAPlR. KONVOLUTER. sk
? PRlsLlsTER. KATALOGER. PLAKATER l
H PAMFLETTER. PROGRAMMER. -—:=——
Z!
V Bog-.Arliejde paa Engelsk saavel som Demle er
« vor Specialitet. Overslag gjves gratis.
Ä Ochs-!
BOGBINDE lET
H- «
Is
OWNER-O s Eos-G- w Zis- pas- ,
udføreij alt äl- Faget henhøtende paa Mmel
og til ritnelige Prisci: Smagfalde og solide Bind
levetes
DAlefl LUTH. PUBL. HOU5E,
EI- ZLAIR. NEBIL
w. A
· säh-MONEYLosMuwsMiWåLthxm ,-.
NYTZ INZ7T!
W
Dejlige nye Væggekort i Korsform, med Billedet ai Jesus
med Tomekrone. Fine Kulzzircsr og elegant F»mstilling. Pas
sende til Julegave. Haves med szilgende Patrka
Bette lim- jey Fjoyt for ckiyl »Und Før du foy miyf
N W how jagt-f Læyeeiom wd Imm· Fam
? Prisen er Sat billigt, kun 20 cents Stykket.
k
DANISH LUTHERAN PUBLISHlNG HOUSE,
Blair, Nebr.
WHXWSVYHWVWWWW
Den eneste at sit stags
DanslcsEngelsk og Engelsli
Danslc Lommes0rc1b00«.
Denne fuldstændjge lille Bog indeshssldet
22.000 dar-site Ord med engelsk Forli-listing
og 20.000 engelskes Otd med dansk Rot-kla
ring. Bogen indelmldcr tilljge andre Op
lysningek. saasom Reglek for stavninkh
Udtale, Brugea ak store Bogstaver og
Skilletegm Tab- 1ler for Nasl » Vægt.
Reglek for Postbefordring, hvot an man
kan erltolde U. S. Patenter m. m.m.
Pris: l shiktingsbincl soc. Makolclco metl
» fokgylclte Kot-tec- 75c. poktofkit.
DanishLut11. Publ. Konse,
Bleib-, Nebr.
ILEEZIWW Was-«
AF JOHN SUNYAhL
Ny Udsxmss s Im mest omhyggelige og tidgjuurende Oversæitelse.
Denne derben-Hir- (s:nc Eos-L spredt over hele Jotdkloden i hundrede forskcuige Sprog, bit
sitzon i extjon Hjem 338 thavsidet i smagfuldt Bind.
Pris 70 Conts.
Pragtudaave af En Pilegrims Vandring
meb forklakend«.s At1k11ce:kningek as Rev. Robert Maguire, D. D» samt Fotfatterens Lei
ncdöbcfkriuelje Mcd 130 J(lus1m:joner, tegnede af Barnard og andre. 558 Sidek.
Jndbunden 1 -LZ!«,i-.·rjng·3bind 82.50. J hel Morokko og Guldsmt 83.50.
JDANISH LUTH· PUBL. HOU8E, BLAIR, NBBK
