»Motiven ums-II Jåvkesatm.«
Af
Edward E. Halm
Pan Dansk ved
(Sluttet.)
Aldrig scuerc heutydedc hau saa ligefrcmt til siit
Historie; men min Viden um bmrs Lio og Fast-d hur jcg
fra de Officercr, der Our haft mcd lmtn at gøre.
Da ui hcwde cndt Dort Togt og skiltcii fra hmn i
Hunnen pua St. Thoqu var jcg til Mode, sum out jcg
handc mistct Inin bedsre Von.
J Aarct lszH kom jcg smmnen Incd hanc igcn, ou
feucer i mit Lin, du fcg trocde ut have uogcn Jndflus
dclsc i Washington, satte jog Himmel og Jord i Vom-—
gclsc for at fuu lmm fri.
Meu jcg fundc lichem gerne have pumut pua at
san cu stand nd uf FwtmscL
J Tepurtcmcntut crflasrcch umn, ut der slct it«l·c
fu11d10—:—- en fnndau Mund, ou ut lmn uldrig havde umrut
til. Tot fmnmc vil nmn figc i Temrtementel den Tag
i DtlkL
Vümsfe ocd du ikko Dedu- Bcsfcd· J san Fnld er der
hinser fcrsic ollcr sidslc («-?)unk1, Dcpurthneutrt lmr Vas
rest ijiscudc um sinc Dank Enger.
Tor er en Forlastlina om, at Nolan en Gang ixien
traf samtnen nied Bin-In
Tot sknlde Viere l)asndet i Jliiddelhaveh hnnr et
Selslali af Ilnierikancre koni om Bord paa Ekibet
Men ieg er nasrnnsst tilliøjelia til at tro, at denne
Historie er Lpspind J faa Fald Inaa Inan dog indusin
nie, at den er .,aodt onfnndet.«
Tot liedder fixi, at zliolan oed Znnet af sin llngdotnits
Forfprer lilnåssede op i lidenslaldelig Hunne, og at han
siopnede Illinnden paa Bnrrded at spøraih hvad han
synteii onI at ver en Mund »nden Fcrdrelain.«
«- Men det Vilde være vanskeligt at paavise et Tidss
pnnkt i Bnrrs Lin, lwor noget saadant knnde have til
draget sin, og jeg anfnrer nærniest denne Fortcelling snm
et Ekzs empel paa de faqnaatige Vers tnåciaen der altid
frenikominer, naar en Sag eller en Person er omgiven
af et hennnelighedsfuldt Skcer.
Staffels Filip Nolan fik altsaa sit Ønske opfyldt.
Jeg kan kun tænke niig een Skæbne skrcekkeligere
end l)ans: den Skæbne, de Mænd maa friste, der bar
villet volde deres Fædrelands Ulykke, og som derfor fri
villig Inaa gaa i Landflngtighed og saa i deres Udlcen
dighed høre om, at Fædrelandet trives og rejser sig af
sin Elendighed, nu da det er bleven sine forrcederiske
Sønner kvit.
Amerika har fostrct saadanne Mænd, som svigtede
Lderes Mwwd Munds Deo og Lade. f
Jeg ved ikke, om disse Mænd hat angret som Nolan
angrede. Men jeg ved, at de gjorde alt, hvad der stod i
deres Magtzfor at blive fcedrelandsløse Mænd — faa
at al DEre, alle Minder, alle Forhaabninger, der knyt
tede sig til Fcedrelandets Navn, blev til en Askehob, der
spredtes for Binden.
Og hvor de fasrdes i Europas Storbyer, vil deres
selvforskyldte Straf føre den saunne Vraad med sig sont
Nolans; ja, deres Forsniædelse vil være større end haus,
thi enhver Landsmand der rnøder dem, vil bcere sin
Foragt til Skne.
De har mistet deres Fædreland sonI Nolan unste
de sit.
Han, den stakkels, kære Ven, angrede sin llngdoms
Daarskab, men han bar sont en Mand den Skæbne, han
silv bavde øniket fig.
Han vogtede sig nel for at gøre Fangevogterbvervet
mere besværligt og pinliat for as andre, end det mid
vendigvis maatte viere.
Vi kunde tidt komme i pinlige Forlegenheder, men
det var ikke hanks Skyld, naar det skete.
Løjtnant Truxton har fortalt mig, at dengana
Texas blev annekteret, holdtes der Raad om, hvorvidt
man sknlde se at faa fat paa Nolans geografiske Atlas
og sktere Texas ud deraf baade paa Verde nskortet oq
paa Mexiko- Kortet. Natnrligvis var Te Forenede Sta
ter staaret nd, før Atlasset blev aivet ham i Hcende
Men Officererne blev enige om, at en saadan Ud
klipning netop vilde give lJarn Underretning om, hvad
der var stet, eller — som Harry Cole sagde — faa ham
til at tro, at Vnrr virkelig liavde haft Held nied sig.
Nolan Var altsaa ganste nskyldig i det, der skete ved
mit eget Bord, da jea enaang for en kort Tid var Hat-erst
befalende paa Korvetten »Es-sorge Washington«.
Vi laa i La Plataflodens Munding, og nogle Of-!
ficerer, der nyliq havde vasiet i Land, fortalte os ,hvori
ilde det vai qaae t dem, da de havde prøvet paa at ride
paa de halvvilde xöeste i Vnenos Anresx l
« Nolan sad ved Vordet dg var i en ualinindelig frej
dig og snaksom Stemning.
En Fortcelling om en Græs rytter mindede ham om
et Eventyr, han selv bavde oplenet, da han som halvvoksen
Dreng havde hjulpet sin Fader med at indfanae Vilde
Heste i Texas.
Han fortalte livligt og muntert, og der fulgte en
Pavse efter Fortællingen, som om vi alle ventede paa
noget mete. Det var ham selv, der brød denne Pavfe,
idet han ganske troskyldigt spurgtet
· »Men hvad er der egentlig blevet af Texas-? Ef
ter at Mexikanerne fik deress Uafhcengighed tilsikret,
troede jeg, at Provinsen Texas havde en stor Fremtid
for sig· Det er en af Jordens dejligfte Egne, Amerikas
Italien· Men i de sidste the Aar har jeg hverken set
Texas eller hørt en Smule derfra.«
Ved Bordet sad to Officerer fra Texas-. Alt, hvad
der i Aviserne havde staaet om denne Provins, var om
hyggeligt blevet klippet nd, efter at Austin havde begyndt
».paa Kolonisationenz medens altsaa Nolan havde fuld
l:F«r«—,:il)ed til at lcese om Honduras og lige til den fidste
L
Tid ogsaa ont Ealisornien, ltaode den iotnfrttelige Pro
oinsiy ltttori ltattis Fader oar saa oidt ltet·ejst, for tyoe Aar
stden ottltort at ekszsistere for ltattt.
Te to Texttsz--Lfficet«et« saa til ltinanden og hattde
ondt oed at ltare sig for at le. Cdtoard Morriss sad og
stit·t-ede ttaa et Led i en as de Ltettker, der hang ont
siaptaineng Vlrntslage, sottt ottt han vilde faa det til at
ltriste ved sit Vlik.
Watltrotts fit et pludseligt og voldsontt Attfald af
Stute og tnaatte genttne Ansigtet i sit Lontntetørkltrde
Nolan saa, at der var noget galt paa Færde, nten
fattsede itte stritt-D ltoad det Var.
Feg. det- ltaode Viertenss Forpligtelse, Var nødt til
til sltWZ
»Tetja—:- er itke tnere paa stortet, Hinz Rolan. Hat
Te set statttain Bart-J ntersonnne Beretning ont Zit«
Tltontais Rot-Ez- «Velt«otnst«?«
Eiter dette Toat saa ieg aldrig Nolan niere.
Vi oar ltleoet gede, ja fortrollxte Venner, og iea
Heu tted at skrioe t«egeltttte5sigt til ltant to Gange ottt
Mit-et: tnen ltan soarede tnig aldrig.
Jlf andre ltatr ieg hort, at han i disise fetnten Islar
a-ldede—:- tneaet ltnt-tiat, tnett at ltan itadig Var den satttnte
l«lite, taaltnodiat lidende Mand, over ltoics Uteltets der
its-gen !udeli,t D«.ilaxte t«ont. Satt ltar sitt selooalgte Straf
sent ett Bod.
Ilksaaile ltteo Itan ttaa Eine gatnle Taae endnn mere
tjlltaaeltoldende end fest-. og det ttar sitt-iden, at han ind
lod sig tned nne Folt«, sont han ikfe kettdte, tnett ltan var
alttd rede til at oise andre Tjenester, og det var hattis
stets-e Luft at raade og nnderoise de uttge :llkennest«et·.
:).lt’ange af dent elsfede ltaiit ttaa ett Maade, der snarest
kunde taldeåi Tilltedelse
Tllcen nn er altsaa den fast-e gatnle Bett dod Tet
et« ntit ABaalh at han otnsider hat« sttttdet et Hjene ct
ersigt Fiedeln-id
Efter at jeg haode skreoet dette — niedens jeg endtttt
oneroeiede, ont jeg itnlde lade det trykke sotn en Advarjel
til de ntange unge, der i oore Tage lader haant om detesj
Zitedreiand — tnodtog jeg et Brev fra Tattfortl), sottt
»for Tidett er ottt Bord paa »Levanten.«
Hans Stildring af Nolans sidste Tinte-: fjerner alle
tnine Bettrnkeligheder.
For at forstaa Begyndelsen af Brevet maa Laeseren
huske, at de Officerer, der efter 1817 fik Nolan i deress
sVarettegt, i Birkeligheden havde et tneget vanskejligt
isivem
« Regeringen havde undladt at forny Befalingen as
iSOT. Hoad sknlde man da egentlig gøre med hamI
Zlippe hatn les-? Men scet matt saa af Departe
mentet oilde ltlive draget til Ansvar for at have krcens
itet Befalingen af 18071
» Skttlde matt da beholde hams2 Det kunde jo ske,
at Nolan en skøttne Dag blev fat i Frihed og anlagde
Sag for Vold Eig Overlast mod enhver, der ulovligt
ihavde holdt hant fangen!
Alt dettezsktgte jeg at forklare Sekxetseren.,i-Y’ -
I·iire15epartetnentet, og jeg tcenker, at han har maattet
høre det santnte af andre Officerer.
Vi fik aldrig andet Svar end dette, at vi maatte
handle efter vort bedste Skøn, og saa var vi jo lige vidt.
Men som Danforth siger: »Alt det er jo nu forbi,«
stønt tttan jo aldrig kan vide, om jeg udsætter mig for
retslig Forfølgelse blot ved at offentliggøte dette Bren.
Her er det imidlertid: ·
Qnt Bord paa ,,Levanten. 2 Gr. 2 M.
s. Br. 131 Gr. v. L.
Kære Ven! .
Tet er med dyb Vemod, jeg fortæller dig, at den
faere gamle Nolan ikke lever mere. ?
Jeg er paa denne Rejse kommen ham ncermerel
end nagen Sinde før, og jeg forstaar tilfulde den store
Hengivenhed hoormed du altid har otntalt vor kære
gamle Ven. ·
Jeg vidste jo nok, at han ikke, Var rask, men det
faldt mig aldrig ind med en Tanke, at Enden var
saa ncer.
Lægen har taget sig meget omhyggeligt af ham og
opsøgte ntig i Gaar Morges for at fortælle mig, at
Nolan ikke var i Stand til at forlade sig eget Lukas. Det
er noget, sont nok aldrig er hcendet før.
Tet oar første Gang, han har ladet Lcegen komme
ittd til sig; han laa til Køjs og Vilde gerne have, jeg skulde
se ind til ham.
Kcere Ven! Kan du huske, hvordan vi i gamle
Dage, da vi tjente sammen paa ,,Vovehalsen«, plejede
at udmale os hans Lukaf som et Rum fuldt af Skatte
sra Alverdens Lande. «
Naa, jeg gik altsaa derind, og den stakkels Ven
stnilede til mig ·fra sitt Køje og rakte Haanden ud imod
mig. Han saa meget daarlig ud.
Jeg kastede et Vlik omkring mig og saa, at hat«
ltavde gjort sit Smule Lukas til en Helligdom for Fae
drelandstttittder.
Paa Vceggen hang et Billede af Washington, onl
ltyllet af det stribede Stjernebanner, og ovenover haode
han tnalet en Ørn, af hvis Nerli der ndgik Lynstraaler,
tnedeng dens Fødder omklamrede og dens Vinger over-s
slthgede Jordkloden.
Den ktere gamle Mand lagde Meerke til mit Blif
og fagde nted et sørgmodigt Srnil: ,,De ser, at jeg het:
ltar et Fædreland.«
Saa pegede han ned imod Fodenden, hvor der hang
et stort Kort as ,,De Forenede Stater«, som han havde
tegnet efter anomtnelsem og som han kunde betragte,
medens han laa i Køjem
I Det var forfynet med gamle løjerlige Navne i store
»Bogstaver, saafom: »Jndiansk Territorium«, »Missis
sippi-Territorium« og ,,Louisiana Territorium«.
Jeg antager, det var den Geografi, vore Fædre
leerte Nolan bavde malet Texas med og udvidet Best
grasnsen lige til Storehavet; men han havde ikke for
synet Kyststrækningen med et eneste Navn.
»An, Danfortlt«, sagde han, »ng ded, at jeg skul
de. Jeg kontmer aldrig hjem. Vil De ikke nok nu for
taelle ntig noget nn? —- Nej, svar mig ikke, før jeg har»
sagt Dem, hvad De vist allerede ved, at der i hele Ameri
.
lla Gud velsiane oa bedare dist! irre finde-E en uiere
sasdrelaudsstasrlia Maud end iea. Tet er nuIIilizst at
uoxset audet Ilsieuuesth taII elsie Vort Flau, sum sen ister
sdet, aller bede sor det, souI iea lieder, etier lsaaber af des»
bund iea lsaalseix — Nu er der sire oa tredioe Ztieruer i
dist, Taufortls Jea tatker Gud for dem sinnt jH jkke
skeudei deieki Manne Der er aldria faldit en them.
dort; oasaa derfor takker jeg cnud Det viser uiia, at
Aaron Vurr aldrig bar haft nuaeu lykkelig Este-isolan
--— Aa, Dauforth, Dansortl)!« fukkede l)au, »uaar Iuau
ifter et Lin som mit ser tilbaae paa siue Treuaefor
lIaaluIinaIr om Nu oa Ære, forefommer de en sum oude
Nattediøiuuiid Men fortasl uiia uoget — fortasl uiia
alt! tal, Daufortls, iudeu jea dekl«
Zukuan iea sorsifrers dia, at iea forekoni uiia seln
isom et lll)1)1«e, fordi jea ikte for lIavde fortalt naui alt
Rare eiler itke Farr, Ludiabed ellei ilte Ludialud hveiu
dar sea, at sea al dennc Tid lsande soillet Tmau ovei
for deuue faste, wroasidiae aauile kllkaud soiu used uiaiiae
Marc- PiuseL med lsele sit kllkauddomkliv lsavde uiasttei
isxidr for L·-u Treus-so ositiruseude Oidsianch
»Or, Nolau,« sagde sea. »so-T vil svare Tom paa
alt, lnuid Te Vil ins-irae uiia um, About sial oi beaniide7«
»Ak, da gled der et luffeliat Euiil lieu over liaIIsf
lsvide, udrrande Ilusiat Sau truffede miu Kaaud oa
uoisledeI »Wind velsiaue Textil«
Eaa peaede Esau up paa Stieruerue i Banner-et
»Ein uiia des-sci- Navnel Teu sidsie, jea lIar nur-r
o::!, er Lust-. Its-Lin Jener vor-de i Wutucfn Jea ker
austtet paa Tisiiiliiaau ais Indiana ok- Mi-: iii sipssi — der
er dist, Fort Adam-: susaer -- , ozs dict bliveI tunc-. Meu
Qoad demder de audre fjorteu Etiei«iier?«
»Ze, det oai ilei saa daarliist «tllosaii.1spuuitk jeg,
siaade liam Ilcaoueuei " kliirtkefulae iaa aodt sea kunde, og
lJan lsad mig taae det suuifre Hort ued oa skiive de uue
Ikliaoue paa dit uIed miu Blyaut
! Han var henrytt over Texas oa foitalte mig, hvor
lede: hang» Fader fom af Tage der; han havde malet et
Gnldtorsz paa det Sted, lsvor yau 1uente, haus Grav
uiaatte vcere
Haxi havde gasttet paa Texas sum en af Stiernerne
Han frudede sig ogsaa over Califoruien og Oregon;
hau havde hast en Anelse out, at de var komne med, fordi
han aldrig havde saaet Lov at siette Fodeu paa deres
Kosten ikout Skibeue saa ofte var i de Farvande.
Saa begyndte han igen at spørge om Ting, der var
hændte er halvtredsindstyve Aar sideu; hvad Straf
it, fordi han havde overgioet ,,Chesapeake« til
n«, og om Burr nogen Sinde havde prøoet
ier Eammensværgelse igen
lsan uævnede deu M and, som havde ødelagt
, gik der en Sky over hans Ansigt. keu den
strakH igen, og han sagde: ,,Gud tilgive mig,
ilgiver ham!«
spurgte hatt mig ud om Napoleonstideus
1 vilde vide noget oni den kære gamle David
kein- han kasdtek ,.am
tMen endelig faldt hau til No og bad mig med et
lykketligt Smil om i en Times Tid at fortælle ham det
sidste halve Aarhundredes Historie.
Hspor jeg dog øuskede, at jeg havde haft en bedre
WideanI Jmidlertid føjede jeg ham saa godt, jeg kunde.
Jeg fortalte ham om den engelste ssrig, om Fulton
og det Tførste Dampskib.
Alt, lJvad jeg kunde huske om Mississippi og New
Orleanis og Texas og haus eget gamle Kentucky kom jeg
naturligviS frem med.
Og kau du tænte dig: hau spurgte, hvem der var
overstheialende ved »Vest-Legionen«.
Jeg svarede, at det var en overordentlig tapper Of
ficer, sum hed Graut, og at de sidste Efterretninger gik
ud paak at han vilde tage Hovedkvarter i Vicksburg.
Jamen, »hvor laa Vicksburg«.8« Jeg anbragte Nav
net paa siortet, en Sues Mit Nord eller Sønden for
Fort Adam-z» og sagde ham, at dette rimeligvis nu var
en Ruin.
»Saa maa Vicksburg ligge ved gamle Vicks Plan
tage«, sagde yan grundeude, «hvor det er underligtl«
Du kan Vel begribe, Jngham, at det var svaert at
jammentrienge yalvtredsindstyve AarS Historie i en
Zamtale med en jyg Mand.
Jeg ped ikke alt det, jeg fortalte ham: otn Jndvan
dring fra Europa, onc Dampstibe og Jærnveje og Tele
grafer; om Opfindelser og Bøger, om vore Skoler og
Universiteter og Navigationsskoler o.s.v.
Hvert Øjeblik afbrød han mig med de løjerligste
SpørgsjmaaL Det var, som om Robinso Kruso vilde
haft Bested oIn seks og halvtredsindstyve Aars Udvikling
Fig Tildragelser.
Jeg mindes, at lsan ganske pludseligt spurgte, hvein
der for Tiden var Præsident, og da jeg fortalte haIn det,
Vilde han vide, om gamle Ade var General Beujamin
uincolusz Son, idet hau tilføjede, at han engang soin
Treng havde set General Jiucoln
Jeg svarede, at gamle zlbe var fra Kentucky liges
iom lsan selv, Inen at jeg itke tendte haus Familie; kun
vidste jeg, at han havde kæmpet sig fra ringe Kaar.
»Det er godt!« udbrød Rolan. ,,Jeg har tænkt saa
meget over den Tiug og frygtede for, at vi skulde lade
de yøjeste Statsembeder blive arvelige i de ansete Fami
lier.«
Saa fortalte jeg ham om mit Vesøg i Washington,
oui Kapitaliet og dets Gavlstatuer, om Crowfords Fri
hedsgenius og Greenoiigsh’s Washingtonstøtte.
Kort sagt, Jngham, jeg samlede sammen alt, hvad
der var at fortcelle om hans Fædrelands Vcekst og Ud
Vikling, men det var mig umuligt at sige et eneste Ord
om den nuværende nederdrægtige Vorgerkrig.
Han formelig sugede mine Ord ind, og hans Ansigt
straalede af Gliede.
H Det faldt mig slet ikke ind, at han kunde vcere trcet
Zeller fvag.
Jeg rakte ham et Glas Band, men han vcedede kun
Isine Laeber dermed og bad hvifkende: »Bliv lidt enduu!«
SAA bad hAU Mig tage den presbnterianske Bim
nebog, der lau Pall hllns Vord, Da ban sagde smilende,
at den nok af sig selv skulde lukke sig op paa det rigtigel
Sted.
i
Det gjorde den ogsna; den Eide, der lau nahes
lmvde hnn Ituerket ined en resd Dobbeltstreg
sen knmlede ned og lwste, og hnn fremsagde mcd
det smnme Bønnens Ord: »O barinlsjertige Gudl di
tnkker dig for vort Land, sordi du, trods vore utallige
Lvertrnsdelser nf din bellige Lon, dog liliver ved at over-se
osJ med din underfnlde Godhed ——« og san fremdeles.
Sac- slog hmi Bogens sidste Blad op, og nu læstt
»jcg disse Ord, der nur mig mere Velkendte: ,,Vi bel
dixs for din Bnrmlijertigbeds Skold, velsign og bevor
Jdin Tjener, »Ti- Forenede Statt-PS Prcesident oa alle
»midre, sont ei· i .S.kljlied."
Vi lassie hele Molleften on hnn sngde til Illig: »Diss
Vønner ljnr seq freilisaat Morgen on Asten i fem og halt-v
tredsindstyms Aar.« Terpaa sagde ban: »Nn vil jeg
nenne miq til nt s-)11e.«« Onn dwa mig ned til sig, kyssede
niixs on lwiskede til allersidst: »Tmifortb, unar jeg er død.
blud san min Bibel igennem.«
sen sorlod lmm, Inen det snldt Inig ikke ind, al
Linden vms san nier. Jeq troede l·1lot, at hnn sølte fis
trwt Dg vilde sont-.
Jeq vidste, nt lmn our lIJkkeliq on jeg kunde gods
lide, at lsnn sfnlde ins-se ene en Stund.
Men da Linsen en Tinte ester sagte trandte ind i
smhuttem snndt lmn Nulnn ded Ined et Sinil onI Mun
den. Hnn huldt use-get tin-Esset nmd sine Lieber-; det vat
Cincinnutusordenensis«) Lim, sont hnnsks Inder; hade
lnmret
» Vi san Inian Bibel igennem og sundt en Strimmel
IPnpir lixmende vcd dette Zted, sont lJnn hnvde under
Istregeh
»So hige ester et bedre Firdrelnnd ,det er et him
snteist·; del-for blneiki Nnd ika ved dem, at kqldess del-es
Sind, tlsi han bar beredt dem en Stad.«
Pan Pnpiwsirinilen linvde hnn skrcvet:
Begrois mig i Hauen det har vieret mit Hieni, os
jeg elsker det! Men er der ikke ungen, sum vil rejse
en Mindestcn for mig ved Fort Adams eller Ved Ot
leans, for at min Ekændsel ikke skal vcere større, end jes
sortjener. Lad Jndskriften lyde:
Til Minde om
Filip Nolan,
Løjtnant i »De Forenede Stater«s Armö.
Han elskede sit Fiedreland soin aldrig noget Menneske hat
crsket det; men ingen havde mindre Krav paa det end has
——A
Efterfkrift.
Fortællemaaden i denne Bereining er saa trovæd
dig, at Bogen Ved sin Fremkomst blev tagen for fnld
Virkelighed
Bande privat og offentlig drøftedcs den fom en vit
kelig historisk Frcmstillinxx bvis Enkeltheder man endog
mente at kunne berigtige.
Nogle paaviste, at Houedpersoneus Fornavn havd
verret et anbet, andre, at hans Dødsdaa var urigtigt tm
given, atter andre, at det Skib, hvorfra man annonceredt
bans Død, var forlist tre Aar tidliqere.
J selve Marine-Departementet hed det fig, at Berei
ningen var sandfcerdia nok, knn var Monden tilfidft blo
ven benaadet og døde i sit Fædreland.
Alle disfe Jndvendinaer besvarede Forfatteren mek
en Erklcering om, at hans Fortælling var ten og pur
Digtning; Hovedpersonens Navn var ganske vist laaui
fra en i fin Tid kendt Personlighed, men hans Skæbne
var opdigtet, og for faa vidt man fandt den usandfynlig
delte Forfatteren ganske denne Mening, eftersom »als,
lwad der berettes, foregaar paa Skibe, der aldrig hat
eksisteret, og bekræftes af Officerer, der aldrig hat le
vet«. Tenne Troværdighed i Fortællemaaden er isæk
opnaaet ded, at der idelig henvises til virkelige historisie
Begivenheder og Navne, der vel for det meste er ukendte
for da11ske9cherc, men som ikke kunde fjernes uden ai
Fortcellingen mistede sit Scerpræg.
AK) Cincinnatusordenen stiftedes efter Frihedskrigcss
1783.
—0——.
K e oore Blacsek
W
NGJIN
NR
Bolcler De o. o.
«
»Danskeren .
Nyhedzblad, udkommer to Gange ugentlj
koster kun 81.50 om Aaret. Det eneste
danske Nyhedsblad, der udkommer
to Gange om Ugen.
-..—.
»Dansk luthersk Ki1«keblad«.
Officielt Organ for Trn sorenede danske eix
luth. Kirke i Amerika, udkommer ugsnti
lig og koste-r tun 81.00 om Aaret.
q
,,De UngeS Blad i Amerikch
Særlig for Ungdommen, udkommer en Gang
om Mauneden og koster öoc om Aarei.
--.—
z,Børnebladet.«
Et illustreret Blad for Børnene. et txde
Blad for Sandagsskoler, udkommer
ugentlig og kostet öoc om Aar-t.
:«= Send alle Bestillingek til ———---—..
DANlSH LUTH« PUBL. HOUSE.
I C O BLAlR, NEWT