Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Jan. 24, 1908)
W Yed Zrnew « Spatcbantbogcn. »Marrin Hausen ljar rigtig Lok sen nied sig«, sagde Futt, og det saa ud til det. Han oar Bybud og tjente gode Penge. Men saa ritt-ej dede ljan ogsaa aodt, Var um sig paa alle Kanter en var en hyggelig Mand, soin nian gerne brugte, naar man havde lært ham at keins-. Hans Huftru Margrete oar ogi saa flink og arbejdsoni, og hun tjente ogsaa mangen en pæn Stil ling ved sit Haandarbejde Hun holdt Huset pænt og net, og naar Martin kein træt hjein om Afte aen, mødte han en kærlig Hustru, der ajorde det hyggeligt oa and: for l)ain. Hun baode tient i flere Aar has det saInIne .c)erst«ali, oa da ban gistede fig, havde bun faaet blandt andre Gaver en pæn Bibel. Da denne var bendesz kwreste Zkat As den lceste hnn ogsaa lmer Daa ior sin Mand. Ja, Siliartin Hausen oa dZIIftrn var sandelia et lnffeliat LCatepaixj inkkeliae i dercsz rlcessoinlied lykkeY Eine i den-s Kirrlialied til l)ver sndre lnkkeliae i dereLJ Jst-beide og imnfor alt lykkeliae i deres Gnds War Zaa kom sinskeneszs Ztrike, og med i-(-n endda bedre Arlieide for Max rin. Jan tjente det dolibelte as, doad han for bavde tient, oa det knnde lnisnde at lmn liavde sing «i2---1.") sironer med sia lijem am Mienen ,,Vi Inaa saItte dissfe Penae i Fanfen«, sagde den forstandiae Margrete. Hnn havde seln haft ei; Zwrebankbog sont Tienestupiae ex: den Var da kommen aodt tilnaå—, da l)nn aistede sin. Ovarledess skulde nun elleräs liaoe skaffet Martin der pasne siøktentøj, otn lnm ikke baodi— sparet soni Piae og ikke nnoendt Venaene til Stadsrs og Finst .,Ja, lad oS det«, sagde Martin tilfreds. »E« Morgen sætter oi D« Kroner ind, og i Morgen Llftetr stal du faa fort paa hvidt for det.«» Dog, den oude Fjende gaar onisi kking og søger, hvem han kan op-« singe. Og ilde gaar det, glemmer vi Formaningen: »Den, som ftaar, ft- til, at han ikke falder. — Kuskestriken havde varet flere Dage, og var det stille paa Ga derne, paa Restaurationerne var let da ikke stille. Jscer var »Kronen« weg-It besøgt. Forbi denne kom Martin den Aften. Han kom for sent til at faa sat Pengene i Ban ken, soni lukkede Kl. 6, og nu ton han ved 7-.?iden forbi ,,Kronen«. Han var oftere koninien forbi denne Reflanration under Strier men var aldrig aaaet ind. J Tlliten traf lian nogle ndenfor, on lwordan det gik eller ikfe gif, TlIkartin Hans-en fan- med ind. Te 1nente, at har jmn Bybud dog niaatte lmoe Inter esse af at l)øre, hvordan det gik med Striken lGan l)el)øoede jo ikke der jior at nnde noget Men Martin kein ikke hjeni før paa Morgenstnn den. og da Var l)an—:— Naan ikfe faa Fauste støt tlllararete blev rent forskrastker da bnn saa lsani, bleg on oaklende. »Er du wng Dn tan ikke tro, lot-or jea bar oasret danac- for dia!« ,:7c’ej«, var det nintte Zoar Men IIJLararete plejede ham onil)ngaelia, da lnm troede, han sknlde blive sya. Men oIn Efteriniddaaen stod Martin op, han hande sooet Nuer -:1f sile »Nu- lioor bar dn Zimrelmnfbw Arm-« spnrate Margrete. Martin blev rød: lmn forsøgte at komme fra det, men tilsidst maatte han frein med Sandheden Han hnvde ikke mistet Penaene inen han lfsaode snillet og drnttet dem dort Hsvilket Zlaa det blev for Mar grete! Det koni sorn Lan fra klar Himmel Men Martin vilde have sine Pen ge irrem oa længe efter at Kuskene iyxinde genoptaget deres Gerning, indfandt Martin siq ofte Asten ef csuch Vin- FR T Msddploktotot Uhr med Amt-· ’ sit-ask vork, Satt-steter uojqk stets Its et sgtc ais-mah- Max-« tot-St 25 Am- zogsss es svlsplotv t Ring med kannst-do Stenoz bit til suc. som ewiger 94 Iavot , llyhedot tot- 10c hvotu somi Nsvy « og Adresse for Javeleme. Naak geil-L send os s2.4·-0, - ' og si sendet Uhr-et og Ria keth skrls idag til TJJLWBlA HAVEle co. peph 380. Eint Rost-am Mass- -"« - « ter Aften paa ,,.Kronen« for at vinde Pengene tilvage Men Folgen var, nt hnn vlev draget dybere og dybere ned, og fra at viere en flink, paapagiselig Mand blev ljan en — Dagdriver. Han mistede baade Luft vg Kraft til at arvejde, og det før faa lykkelige Hjein blev trist og tnngt Margreteii friste Roser frandt, og hnn følte sig for hver Dag mere og niere nlyktelig. Og en Tag ftod Martin ikke op, han havde faaet Lungebetasndelse vardan hnn nu klarede de tre Ugerg Sygdom, vidste hun ikke selv af senere. Men at Guds Velfignelfe moatte have hvilet særlig over ben des Arbejde, vidfte hun, ellers havde hun ikke haft det aller nødvendigfte. Men da hendes Mand begyndte at gaa nd igen, blev hnn angreben af Jnflnenza, og nu holdt Nød vg Sorg for Alvor sit Jndtog i Hufei. Martin var bare en Skygge af, l)r«ad han før havde Vaeret, og hnn fnnde gaa rnndt i Byen hele Dagen nden at faa noget at gere. »Tog, Gnd forlader ikke find« havde Margrete fukket og trøftet baade han vg fig selv. Og da lJan en Tag tunc leeni nden at have for tjent en eneste Tre- sagde lninz »An, las-I for niig nf Zalnielmgen«—--— »An nej, hvad stal vi nied flink-« iriarede lJan nassten mat. »Jo, det qor san gvdt at here,« wisfede inni, niedenz Osrnnden vit de tage hende. ,,.stad briner Osnd fig vnc, enten »in er Iiiwtte eller ej,« fvarede han. ? ,,.cej, tal itke sciriledeI, TVEartin!« Jlad hun. i ,,:la, jeg trvr jeg ganr over til i ! Eveialisterne nn, saa jeg kan viere nied, naar alt ftal dele3« — — ,,Alles Øjne vvgte Pna dig, Herre, vg dn giver dein dereLs Spife i be tnnelig Tit-« hviskede den fyge med tanrekvalt Steinme. Dette tnnde klliartin ikke se paa. Tnna oIn Hjertet gik han nd. efter at have bedet en Nabokone se ind til Margrete. Han ftyrepe fin Kur-J niod Jernbanestativnem der havde ltian oftere tjent en vcen Skilliicg. Men det var ikke Togtid, og han hnvde ikke andet at gøre end at We einkring, til er keiner-Tag Medens han gik faaledes tung oa træt omkring, kom en fint antrukken Mand hen til ham. »Kat! De veksle denne Femtikro iieseddel for mig? De trcesfer mig i Ventetærelset ?« ,,Ja,« fvarede Martin: nn fknldc lmn da tjene nogle Øre Den fremmede noterede Martian Navn vg Nummer. »Er De syg?« fpurgte hon venlig. »Tai-, nn er jea nokfaa rask igen,« Tsvarede han, on en dyb Smerte lagde fig over hansts Ansigt, ,,men min Fivne — dør vel — fra mig.« Grau den vilde tage l)a1n. Han fkyndte fig affted for at yet-: 1e. Han Inaatte iniidlertid gaa ind isna flere Zteder, før han fik veks let, vg Tiden til svaetv —- Afannq nier inede fig: han Inaatte skinide fixi. Men da lJan kvni ind i Beute-verrei iet, fandt han ikke vedtnnnnende :lI.’and.« »Es-an gik da nd paa Plat fortnen, hvvr der stod flere Ton til slfquna Hvor stnlde lnin aaa lieu? Terene blev alterede lnkket. Der reli et Ton, der besinndte dsst alleiei di at ana, da han fik« je paa Man den, sont stnk Honedet nd nf Vindnet . scmrtiq sprang Martin derben for at levere hani Pengene, foin han huldt højt i Vejret Han tænkte ikfe paa m han Innligviiz ikke fik nagen Be taiiin1, da Toget alle-rede nnr i Be rsirrkelse Men den frennnede Mund rinfede nan Onnnden on raubte: »Im ljnr ielv en an Asnftrn der iider svrsit "t - lielnild knn Nennene sein sog lIrnxi dem i bindzs Nnvn til at rief-.- Tores nied« Sna løftede ban venlig hilfende paa Hatten og for snandt Men Martin blev staaende tilbaae irnn lannnet Var det sandt, eller var det en Drøin? Bilde ikke Pen aene forsvinde fra banis Hasndeix fein det enannq før var fket, vg dr. ried bang-s eqen Ekyld? Oan blev staaende en Stnnd pnai iannne Sted,111edens Taare paa Tanre trillede ned af bans Kinder-. Gan tvg sin flidte Hat af, foldede Vænderne, og Læberne bevægede fig! ztil inderlig Tak og Bein. i J Da han om Aftenen kom hjem, laai der en lille Dreng i Margretes Ar-" nie. Vleg var Moderen, og skrøbes lia faa Drenaen nd, men nn bande. di dog noget at bjcrlpe fig med. ! Men dct liedste var, at fra nu as« var Tllkartin sonI sorvandlet; han lrleu jtte alene den gatnle Obede sdnnne, dygtige Mand, men en troJ ende »in-isten Wer hvisJ Hus vg! .L·-jeni Fred og Vclsignelse hvilede. »F. G. og U.« s s Mit dybestc Jndtryk. s ——— s Der var en herlig Vaarmorgen. PinsenS yøjtidelige Stilyed hvilede over Naturen, men i mit Hierte var der Uro og Strid. O, hvor vel jeg inindegi den Tid, jeg sørst overgav mig til min Frelser, da jublede jeg i Forviisning om Guds tilgivende siærlighed Men nu; Jeg flog Inin Bibel op og lceste: »Den, som itke fornægter sig selv, tager Korset csp og sølger mig, kan ikke være min Tiscipel«. Fornægte mig selv — sølge Jesusl Ak, jeg havde von dret mine egne Veje, det saa jeg nn. Men Jesus havde sorncegtet sig selv og Var lilevet lydig indtil Dø den, Rorsetii Død, for min Skyldl O, hvor jeg følte mig dybt ullskks Ug! Jeg flasdte Inig paa og gik til Mit-te Tugend Tekist Var det her ljae Evangelium: Zua har Gnd elstet Werden J Aandenszs Kraft stildrede Prassten Gndsz zlkrrlighed og opsordrede oc— nlle til at betænked lsnad Und lnwde gjdrt for dg-. idct lmn sasrlig inalcde den tdrnefronede for ndre Ljnu sen synte-:"s, Fiel serenI Vemddjae Blik lnijlte pna »1nia, Da sog san Tornene bore sig ind i tians Bande In jeg kotn list-ni, tua sea sat i nnale Blndc, sent lna pna mit Bord. Hund an det stnlde mode nnq end den txt-kne lrdnedegs Bitte-de Tot blen mig san nnderliat, jea Inaatte brifth Nrand Eknlde jexs Danks at a.1-1e" niit Hist-to for hinn. Ak, seg baode so fdrnasxstet Hain. sZan vilde in tet have nIed mig at gelte-. Lin Aftenen gik jeg i Bedehnsct Prassten bad us indtrængende om at agte paa vor Vesøgelsesstid Jeg sølte, at dette gsaldt ogsna mig, men boor knnde jeg vove at tro. Hjem gik jeg ad en nedlagt Vej for at; Viere Clerii-; JOHN-Wässer l frem, sna jeg ved Grøftekanten to Papstnkker, som havde hørt sammen Jeg toa dem op, det var et Billed af den tornekronede. Jeg kan ikk » lseskrivkh bvad jeg følte. Mit Hjertej suldtes paa en Gang med den in-«; derligste Anger og den "dybefte Gnde Jeg lagde mit Hjerte nabent for lHerren og bad bam om Villie til at bengive mig helt, og jea sik Anndens Segl paa, at min Bøn var børt. OR F. i Send0b.) M Et godt Ord. »Du er en tcrr lille Konte, og jeg; iscd iftc, lworlochs jeg kundxI værc Iil udeu dig«, sagde hun, idct hun um zUcurgeuen gik til sit Aruejde. lLmn glemte Husurbejdetszi Stræb og kllkøje og uynuedc en Sang, me dcnszs lmn gik og Ordncde i Hufet cfter Frofostem og da hun sejede Truppcm sung hun saa l),øjt, at NU lscstouen hørtc det, og hun begyndtc oqsna at syngcx Dettc harte Flag terdrengeu, sum just gik sorbi. og lmn Umundtcs ogsua at sonach San tcdeszi sprcdtcsz der Tilsredsslsed frn Hier-to til Afschsta lmre sordi kllcmr Tit-n band-: talt et lille amsrtendendu er til sin Huftrth Tslncrfondcudc er er sont sum-J OTnkslkx Scnd dem nd! Et venliqt Ord kan mirs en lillc Rift i Ihn-n, der mnlsyllcr et Hier n-, on scndv en Lysstmalcs deriud. Er Ucnligt Haundtmk kan stets on Sjasl fm Fortvinlelsc. Et vonligt Zmil kan standse Tau rcn i Øjet. Do er smna Eugle. chd dem nd! Tersom Tjenestepigen gør sit Ar lrjde x1odt, san sig, at det er vol gjnrt Dersom Barnet i Stolen kcør sinc Zagt-r godt, saa Vwr ikkc bange for at give det et anerkende Ord. Det opmuntrer til forøget thcstrenqelse. Beut ikke, til Mo’r er lagt i Gm neu, før du udtaler din Tak til bende for hvad hun hat« vwret for dig. Sig hende det nu, medens bIM -lever. Naar hun er borte, behøvek bun ingen Opmuntring fra dig. Hvorfor er det saa meget von fkcsligere at tale set anerxendende L ,— er til den levende end at tule del ein hinn, nnar lian er død. Anerkendende er sknder ikke·. tith-tiniiid, de ei sont I nah-: Due;« de vil Vende tilliage ved Vlftenzstidl og dringe frisfe Llielilnde Ined sikH En sit-indes Arbcjdc for Kristus. Dr. Torrey har fortalt følgende: For nogle Aar siden blev en zwin de, som har flere Børn, dybt paa virket as at lasse oin Mifss Frances Willards Liv og Virksomhed Den ne Kvinde kotn til mig en Dng og sagdet Jeg vilde saa gerne gøre noget for siristiis. Jeg svaredez De kan, De kan. Nei, sagde hun, jeg kan ikke, niin Pligt er at sørge for niin Familie. Naturligviss er det san, Inen De kan dog gøre noget for K«ristiis. De kan føre Der es Beim til hain, De knn søre dein, sum De har Forretninger nied, til Kristan Jeg ingttog denne Kvinde Hvert Vnrn i hendesii Familie lilev i den tidlige Burndinn fort til Wind Et nf dein furliereder sia nn til Prie diteencliedet, to af dein er liestenite til nt nun nd soni Miss siunærei ch et nf dein lileii kaldet til en liedre Vei din i II Aar-ji Jlldereir Dui Wot gen, du det lille T) Aar aanile Birn dnde sknlde en Engepleierike koni nie un passe det· Vnrnet iaqde dn til sin III-Indem Jea kan itte Vide, isin Engepleiersten er en Kristen ljiiiiss hnn itte er det, saa nian ni like liende til Krisan- Stier Tie ner, snni kam til dette vHieni, Dier der tnlt til om Ziirlens Fiselse Jngen nf oc; bin-de fixie, at vi its-J tun gilre noget for Herren: fcnir Di bare sterte fot lnnn, sna tan ei gøre nie-iet, meinst for Krif1ns. (Vy111issioiice1·e11.) .«.... En Gnd, der hørcr Bønncn — En .Kofsiirdi-xis«iiptajii, der døde paa Søeih ljavde inden sin sidste Reise nedstrevet en Bøn for sin lille Søn og gemt Papiret i en Egetroe5 kiste. » Efter hans Død laasede Enken Kisten, og da hun laa paa sit Døds , eie,«1faö«’kjiW-zlyle·nx«— Sønnen voksede op til en ugude li; og daarlig Mand. Han var allerede en middelal drende Mand, da han en Gang af Nysgerrighed aabnede Kisten og fandt Papiret, der havde følgende UdskriftJ : ,,M KZ Bøn for Huftrn og , Barn.« ! Da Sønnen havde læst Bønnen, lagde hcin Papiret ttlbage og lau-l sisde Kisten igen Men de Ord, lian hnvde lcest, fnnde lian ikke lnase for De lnirndte inde i linns nroliqe Hiertezj lmn blev tilsidst san dylit bedrøvet oi san iirolia, at linns Venner truede, lnin nur lileven sinds-sug. lLinn fnldt i Etøvet for Gud og raubte til liain oin Jmade oq be imndte et nyt Lin i Bein dq Midia lied. Oq Herren viste sia som den Sind-; dei lnnner dein, der trm pun bain l Pna berlig Mnade svarede limil »von den Vøn, der var nedlngt ikke lilnt i Kisten, inen dasaai 'l)int Inder-l lkjerte for over et bnlvt Aarhnndredet siden J det liinnnelsle Fciderbns blev der Gliede over den bortqnngne Ennss Sieinkoinst «».—— ,--—-.-«—, — - - Brthlclskm og Børncnr. Tun forswrdolige Beginenucd jcm pnafulgtc de nise Mændsz Vie søkj i Betl)lulsc-1n, at Kiong Ocrochi lud ihjolslnn Zmnabørnenc der i Bisen, sfulde danne sum et Ekel mellem en gmumel og en m) Tid». Jsørst med Vor Herre Jesus Kri sing-; kommer den Aand til Rande, sont lmn selv hnr givot lldtryk i dot dcjliksc Ord: ,,Ladcr de smaa Born komme til mig og formener dem ikke; thi Guds Rige hører saadannic til«. Tot var noqet belt nyt, at der nn skulde tages dette Hensyn til Bør nan Hedenskabet den Gang kendemæ1· kcdes netop ved det modsatte: Ran scden overfor Vørnene —- og endnu er dette Trwk et af de sikrestc pna Oedenskak Hvilke forfærdelige Sjcelemordl hegt-as der dog eudnu ikke paa Betr nene — ogsaa midt i KristenhedenJ Talrige Aander stræber Jesus ZWMNEFKNWS S y g d 0 mme « » Er unwirkan en sinndinavisk lkog paa 102 sidcr, strevcst nf en ckf landcts foruettkste vidcnskubsnunfx Blcmdt man-ge andre ocrrdifuldc Undcrrctningcy som dcnne m tcrcssmrtc bog indcl)oldcr, omtalcr dcn alle sngdommc sum dct mennestcligc lcgpme rr Fer for, bvordan sugdommcnc kunne hclbredcs, og forhindrc5. Bogen glka i-«-—:s.;:d.«n fuldstkrndige»dicrtrcglcr, hvad slags kost man kan spise; og hvad man Ikal 11119x(i:c, vcd forskjelltgc itygdomme.« Bogen er megct lrcrerig, og interessant, og burdc lkrscs af cnhvcr person, fom ltder af nogensomhelst sygdom, cller svaal)cd. For en ganfke kort tid vil denne bog blive fendt gratis til hvilfenfombelst M person, fom vil strive eftcr den, og paa famme tid nøiagtig bestrive sm sngdon1. . Medeas denne værdifulde bog udscndes gratis nu, beder vi alle syge,«svm Mskek at erholde et exemplar af samme frit, at tilskrive os efter den nu snare1t. Adresser Ebers brev saaledes: THE I. W. XEDD OOMPW. va B. 105« Fort Wayne- Indiaqu efter met-L netop som han er ved at Ivinde Magt i Børnenes og de ungest sTjexte l ! l ! i ! I Men derfor III-act ethvert troende T!)’enneft·e — i samme Grad sum dn alasder dig sont Gud Fade s Born —- voqte pna at alt det 1 din Heerd, nsm knnde for-arge Vørnene, alt det, : Idu siq few mer eller Inind1e be lvidst jun-der »Barnet« offer Livet, fan du. ' J Den Pmdiken holdes ogfna fra l I Bethlelnsm — fm Jnlens Betble lnszm i - ·. T ; Rot-set Tot mintro, fredløse Ojerte vil Ilnsjmndig got-e .,’korset, Kristi heilige dem-»J, til Gensmnd for Angred Horn-r er on blioer Osrækerne en Tnursfuh ou Jøderne en Forurgelse Tut ins-m suu bliue, fordi Kot-set bete-quer tietup Frelferen i .(Fa-rlixs Findung sidste nfgørende Eejrsssftund In lmn Pan Rot-set bøjede Hovedet on nduundede, var Frelsens Grund laut, urokkeligt. At Kriftns døde l1etegner, at Sagen er afslnttet. acnetnført sont Gnd da oqsua Hod fcsnder det, idet ban oprejste Kri stns fra de døde Dei-for bliver Korset baade en stileplads og en Sejrsplads for lwer, som tager derben i Tro — Ovile faar du ved Freden med Gud formedelst Syndernes Forladelse — SWMFMLMQLML Korset udkæmper alt, baade Fri quntelighedeu Vock EN sXØN Ansigtstarve meddeles uu FRIT Hvilken skønheci et Hmkeligeko end en yndig Ansigrsfnkvn og elegante Ju veler. EX LHJLlGHBD FOR ENHVER lLVlXDB TlL AT OPNAA BEGGLQ for en begrænset TM. Anrisning og ();«,s!c1-ikt for It opnaø on kcsjlfri Antigtsfarve er en Begann-Ug hsksi, socu længc hat« vikret bevogtet as -Istlæn(linger og Grækete. Dotte »Im-mode vi eftet Here Aal-h xrkipjde og stort lekkgz Det- er den xlsst-(I(-, som bringe-s nf sie sagtest-e og qnnkkpstcs vander i Europa linntlrrsder at« amerikanske Kvindek, « imn nu bruger dec, hat- udtrykt dere Hiihagz og TiiikedsherL » her-»ne- llommcslighcd er let at fol ann ojx npm at følge, og det vil Spar Dcsm for Ulkpg til ,,cream", smjnke wund og Blegesr. give Dem en Smnk An —i:.-s Uns-re for besstnndig og frjek Hnden km Wiss-mer« danrlig Kulør etc-. net et alt-no Vænl Wange Gange den Pris, vj XII-Ost DHn Um ist Rot-do for en Di mnnhinzx af nycsste ,.(!4«.—1·-»:n". H Hskssgpr Dom Ring-on for knn litjk wir-n-. (-n(l Jm kustor sit fnhi·ike«re-. — Prispn er Drin-Iris end Halvtlelnn Ist fu«-til unter txtrxsstx Opskrjften give :!·ik mmä Hing-Im Mst or on krisxtcs »Ist-Je c-nt" Firman rin-: mesi gnisursndp (;1-Ins. nbsnlnt ja :-mn-1«s-Z, nie-get tin. iormet som er ’ nmd ,,Ti11".s1ny Setting" as 12 Kt. GHMNkksL Hei-I Dpres Just-TH- vil sic- den koste ndsslxillijxt over TITle Yi vil Sende j Posten nsvvnte Op erift frit, nanr Dort-g Ordre kot- Rin gen tüng mksd 3200 j Kl. 0., Frimmkket (-ll(-r Sesiiler n1n(lf.;1ges. send Der-es Onke-, føk Fotsyningen et npbmxssh Dette Tilbnd gøres kok en hegt-enges TiI kok at wettet-e og indkøre von vared send i Dag, frsr Lejlighecken gut tacht-. ..!!« Mit-N T- c. MOSELEY 32 Fast Ast-d SHWJL New York City. — vi fis give stot- Pto Fnrk sales til Ränder tot M —- III-link IF Nsm as II- It swlgo vors Moseltiekc send M Nsvs i Das ofte- vok Iys Plan lot stok Ioktjssssts sie-l W Ak bsjdr. Midas Masse C. L UOSELBY Fremd-m Depart-Ist 52 L M SM st York Ctp — stulse til ut viere Gud ulydig, naar lsun kaldcr Pan dig — og til at unertrwde hatt-:- Bnd, fkønt du ken der hung- Villie. xiorsct sfal vaer i alt dit Seer Inwrkkh fordi »Um Ded det vi vorde jurrke«. Eller som Paulus udtrnk fer det: »Me« det vcere langt fra miq at rufe mig uden nf vor Her rcsi Rein Uristi Kurz-, ved lwem Bord-In er kurisfkrftct for nqu —--- ng W for Verdun«. JA, sitmsfot lustmncr det unmi :1-if!u!iqe, det stik modsutte nf Ver kcnsd Tuntmunzi Dei-for er der Trost ned Mut-set i demie trosthløfe »Hu-due »Kr. Folkebl.« Skov-—saaxd Peterscns Böger. Bauer af dcn megct popnlæte ss tmdcdc Forfnttcr lkkfcs stadig met starre og starre Interesse. En ny Række Smaabøger er nd kommen, som kaldes ,,Korte. Ord om store Ting«. 1. Kriftendom en Virkclighed. 16 Sider i Omslag. Pris 10c. 2. Hat Bøn praktifk Vætdi. 16 Sider i Omslag 10c. 3. Fyldt af Aanden. 32 Sidet i Omslag. Pris 15c. 4. Til vakte Sjcclr. 16 Sidet i Omflag. Pris 10c. 5. Retfætdiwretfe af Trs es flag. Pris 10c. 6. Gnds Plan med bit Liv. 16 Sider i Omslag. Pris 10c. · 7. Forfoningen. 16 Sider i Omslag. Pris 10c. 8. Hvotfor Gutt« fkjuler sit Au xsigt 16 Sider i Omslag. Pris i 10c. ! 9. Vor Stilliug til Bibl-u. 24 Sider i Omsxag Pkis 15c. · Læsningens Betydning i et kri stent Ungdomsliv. 45 Sider i Om flag 15c. Vcnfkabets Stilling i et kriftligt Ungdomsliv 51 Sider i Omslag. Pris 15c. -roeus Bctydning for den, der vil frem i Verden. 148 Sider i Omslag. Pris 40. Godt indb. 60c. Omvcndcr edel-; thi Himmeriges Rige er kommet ncer. Foredrag holdt ved det femte Nordisk Stu dentermøde 20 Sider i Omslag. Pris 10c. Hvurledes findcs Gnds Villic. Vibelstudie. 48 Sider i Omflqg. Pris läc. Forstandens Æfclsrøft og for nuftig Gudssdurkelse 32 Sider i Lusknki Pris 20c. Irisniss og dc Studcrendc. Jud bk d: Amidsdmielfe og Kristentro -— ctndentcrtxwe. — Til Vale — Zund Lvdmgelse 70 Sider i Oxiiskak1,. Pris 20c.. Jndb. 30c. Troer-s Heinligkch Nach i det Umftisfe Troeisliu 192 Sider i O111slaq. Pris 80e. Fint indbun den 8130 Kaki der lcvcs paa Religiss Oder tro. Menneskheden uden Kristus. De religiøfe Mennefketyper. En Bog om Livsvcerdier i Spiritisme, Theosofi, Magi m. m. 226 Si der i Omslag. Pris sl.50. Kan dcr levcs paa Nationalisme? Menneskeheden uden Kriftus. De Religiøfe Mennesketyper. Kendsi qerninger til Svar. 224 Sider i( Omsiag. Pris 81.40. Danifh Luth. Pub. Haust, Blair. Nebr. Davids Salmer. EIn billig lille Bog for SMng Ytolebøm Ksosfter kwn 10 Cent ind sunden i Shirtiswgsbiwd med wdt - Snit. Med Guldsnit 20c. DÄNJFHLUTH. PUBL. HOUFE « mai-, Neh