c—
,,xlanskeren".
et halvugentlig N1)hcds- og Oplys
ningsblad for det danske Folk
i Am e ri k a ,
udgivet ni
DANISFI LUTIL PUBL. EOU8B,
Blair. Nebr.
»den-steten« udgaar hpa M ss erdag.
Pris pr. Aug-us
i be Jocenebc Statet III-O. Udlunbet 82.00.
’ Bladet beratet i Inn-stud.
destilling, Betaling, Ustesseforandring og
andet angaaende Bladet avresicieszc
DAN ISII LUTIL PUBL. IlOUSB,
Blair, Nebr.
Redakteu- A. M. Anderseir.
Ille Widng til »Dansteken«s Jndhold:
Ifhandltnger. Knrrespondancet og Aktitlek l
If enhver Art, bedes avregseret«
A. M Andersen, Vlujr, Nebr·
Eurer-ed at the Post chice It Blut-. Neb»
ss second klss man-m
Advertising Rates- muiie Imwa upon
sowie-limi
l
E
,,Danjkeksen« 1
Oliv-r iendt til Skcvitiibsmer. indlil udtryk I
selig Opsigelse modhszxrg Jr lldgiuecne, og al I
stld et bemit. i Lnisten-inknmslse med de I
Fort-nahe E-: ihn-— »Die-mone. !
Nam- sterne humcnd r ng u: F ik d«r
avekeekec i Blsddet, cum- f.sr m k.-« p hoc- dan
tsck for at fan Oplyisuixkg csm Des avs«.xercde,
bedes de altid Wurm-, aI de ma Ema-tiefe
mentet i bette Mad. Tec Uil være ul gen
sttiig Myrte
(
Tut er du Eli-sie da enige out, at
Enighed er en god Ting. »Enigl)ed
gør stcerk«, og Styrke har man
saa oste og saa mange Eteder
Brng for. Ten Steti, som er
Enkeltmand altsor tung, løftes med
Lettjed, naar Tiere er enige om at
tage sat. Men den Styrke, som
Enighed giver, er der Brug for til
andet end til at løfte Sten. Der
er saa Inange ngaver i Samsun
det, som den enkelte Mand eller
Kvinde ikke kan wagte, men som
let magtes, naar der tages enigt
fat paa dem af de mange· Overalt
er der Brug for forenede Krcefter.
Der er noget andet, som de fle
ste ogsaa er enige om, og det er
at der er ikke to Mennefker, som
er ens. Dei ene Menneske er for
je tg « ... dMndethYeM
(bygning, i Ansigtstrcek, i Evner og
Anloeg, i Røst, i Tankesæt, kort
sagt baade legemligt og aandeligt.
Der viser sig Forskelligheder over
alt. Vi er Jndivider. Og saa
mange Jndivider, lige saa mange
forskillige Personligheder. Og saa
mange Personligl)eder, lige faa
mange Villier og Jnteresser.
Men hvorledes skal der saa i al
denne Forskellighed kunne opnaas
Enighed2 Før vi prøver paa at
besvare dette Spørgsrnaal, vil vi
gøre oprnærksom paa noget i mod
sat Retning.
Der klages ofte i den amerikansk
danske Presse over Mangel
paa Enighed Paa Grund af
saadan Mangel er vi svage og ude
af Stand til at løse de Opgaver,
der ligger for os som Folk. Klagen
er maaske ikke uden Grund.
Vi har imidlertid aldrig føldt
rigtig Lyst eller Tilbøjelighed til
at synge med i dette Kor. Og dog
havdc vi maaske saa god Grund
dertil som nogen. Thi vi mener for
vist at have taget den Opgave blandt
vort Folk i Amerika ap, som er
den allervigtigste — vort Folks bed
fte Arvs Vevarelse, Bevarelsen as
det, der er den løftende og bærende
Kraft i hele den civiliserede Ver
den — Kristendommen. Var vi
nu som Falk, som Landsmænd eni
ge om denne Opgave, hvilken Styr
ke vilde vi da ikke voerel Og dog
— han, som har ført Kristendom
men frem til Sejr saa langt, han
siger jo: ,,Min Kraft fuldkotnmes
i Skrøbelighed«. Derfor —- paa
samme Tid, som vi inderlig gerne
saa, at alle vor Moderkirkes Børn
sluttede sig samtnen om den Op
gave, vi har taget op, saa vil vi
ikke være med at klage over Man
gel paa Enighed Vi er mere til
bøjelige til at istemme en Frydes
sag over, at det er lykkedes, saa
langt, sont det er.
Mensphvorledes er saa Enigheden
i Forskelligheden opnaaet2 og hvors
ledes opnaas den fremdelesZ
J vortspLegeme med de mange
Lemmer"" ex; der Enighed, ja end
og Enhed i Forskelligheden. Man
ge forskellige Lemmer men kun
eet Legeme. Og alle Lemmetne
støtter og hjælper hvetandre, idet
de alle lyder den ene Villie. Der
hat vi et g.odt Billede paa, hvoril
leded vi trods Forskelligheden kan
vcere enige. Trods Forskelligheden
—- nej, egentlig ikke. Tyi For
skelligheden besordrer suarere Entg
lzed, end den hindrer den. Dei
vilde ocere et underligt Samfund,
out alle Mennesker var en s. Saa
vilde alle gøre det samme, og den
ene vilde bestandig gaa i Vejenl
for den auden. Hvordan kunde
man tecnke sig et Legeme med kun
seet Lem, eller hvis Lemmer alle
mr ens? Enshed vilde unm
Iiggrsre Satnfund
Men nu de mange Villier og
Interessen hvorledeLs skal de for-I
eneszk Man knnde maaske spare: is
nierzligl)echi? Ret forsraaet·
Viide det vasre sandt, Skal Mund
da Onsmt f. Ekcx eneI audt, saaj
maa de adllee det aalnle Ozndszsl
mid: »Du skac erst-e din Nasid
sum dig semi« Skal det gaa gudt,l
saa maa den ene Wie sin Billies
as Eisscnsyn til den andeu. Den an !
den-is Winke maa staa lige saa lmth
for mia sont min egen. Men vi
bar et andet Zum-»
Quin- der ital onnan Enigbed
Eer maa man Das-Je nnget heisere- end
fine egne Rinier og Interessser at
eneiji um Der ser Ui oneralL J
Ulwert dlssenneskesainfnnd, stort el
ler lidet, har man Loue og Reg
ler, sum staat over den enkelteszs
Vitlie da Interessen Tisse
Lade og Maler-, euer den Falle-:
Ujuie, som deri er uedlagt, det er
Einighedei i vedwnunende Sam
snnd. Saaledeszs oueralt, hvor der
scat were Eniglsed
Lg for Und-J Folk er det Gudii
Villie, ndtrykt i Gudis aabenba
rede Ord, der er dette Højere, sont
maa udgøre Enigheden. Jesus
»laerte sine Disciple at bede til Fa
;dereu i HimmeleM ,,Ske din Vil
lie!« Jor hinnnelske Faders Villie
er den absolut fuldkomne og gode
Villie, som vi trygt kan overgive
os i, og ved at følge den opnaas
der Enighed. Guds Villie burde
vcere alle Menneskers Lon, og ju
mere den bliver det, des ncermere
naar vi i alle Stykker op til den
Enighed, der gør stærk. Godt tør
- ««.a"lle« vore LTMMOW
i Amerika at sætte Guds Villie
som vor højeste Lov, og saa langt
det sker, bliver der nok Eniabed dnz
Opgaverne
Pengekrisen
og den næste Krise.
Sturme-n har ikke lagt jig holt
endnu. En Del dertil indrcttodc
Blade synesz svært interesse-rot i at
give det Udseende af, at nu er at
Zsarcn ovrc og Tilftandcn-nor111cil.
Men det passcr slct ikfel Der cr
cndnu en Dcl politiskc Knudcr at
infe, og saa længe dctte ikfc er
overstauet ,saa længc kan man on
Isaa trygt stole paa Pcngekrjfens
!Vcdoarclse. .
Roofcvelt er Øjcblikketis Mund
more end nogen Sinde før. Paa
ham hviler Pengekrisens Fortsæt
ltelje eller dens Ophør. Men det
synes næsten, fom om Rooscvelt er
fort helt fast· Og det kan man
saa takke Prwfideutvalaet for
Roosevelt vil iktc Unsre Præsident
Jmere; men noget andet synez
wFulkevillien at ville. Og dct kan
Ijo ogsaa Være, at Folkevillien i
dens Opfattelse af Tidernes Ugunst
var Ret i at mene Roosevelt mind
Værlig som Landets Leder for de
unefte fire Aar.
Det er ellers en knugende Alvor,
dcnne Peugekrise har beredt Landet
og dets Arbejdere. Mcrc knu
gcnde, end det i Virkeligheden hat
Været bestrevet og nogen Sinde
vil kunne beskrives. Men Krisen
«ser jo nok ogsaa sin Ende og for
zbaabentlig snart: thi ihvorvel Lan
dets financielle Stilling nok taaler
en hel Del af den Slags, saa kan
Buen jo vel ogsaa spcendes faa
højt, at Tilftanden kan blive for
alvorlig, ogsaa for selve de For
cnede Stater.
Sidfte Aar i Chicago talte Fi
Itiansfekretæren om, at der forestod
Amerika en . alvorlig Krise. Og
Finanssekretæren udtalte Haabet
.cm, at denne manende Krise mont
te forløbe uden alvorlige Urolig
heder, uden Blodudgydelser og den
revolutionære Aand. Det var ikke
den nuværende Krise, Finanssekre
tceren spaaede om; det var een,
som skulde komme fom Følge af
Overproduktion og for mange Fa
l- J
Drittel-. Der er not· nicht i den
ius Zpaadoml Roger aloorgsfuldt
lle siktert komme, ogsaa i dcnne
Sonst-ende. Der er dersor san me
gct mere Grund til at se at blive
fasrdig med den nuværcnde Krise,
forinden den uasste bliver til Vir
k(-ligl)cd. Kunde der blive cu Del
jede Aar, nu efter die-se mugrc
Tider, saa kunde der» dog for Ar
lnjdcrnes Vedkommcnde ones en
lldsigt til at samle økonomisk
lesodstmiddkmft»ti! den næfte Krise,
sum Fitmusfekrctæren sikkcrt hur.
Not i slct ika or san holt lmtgt
Vorn-. . c.
.--- - »-—.-.,-..-.-.... W « . - »
Vorc Zønifxagzsiiolckenict
Cz ,,T’anst"eren··' sur zusde den
:T. Lzannar giuer dimTessmndenten
Ha Judex-r Bea, :’.Icinnesora, sont en
mutig Heusiilling til Zendagsjtolk
Hunnen-J —--- sum der Ved-der —
Dilniitige Luemejcstje Intende at
Uure as Sanisnndet nuerlendte
—— Epndagiistulelektier ined Alsda
rcsnde ».,(-!")1)lden .Tel—:iter'« nnspde er
De rigtige for :!-k«enigl)eden—:s Zen
dngkskale demede
Tet er gliedeiigt, naar vnon-.
nieddeler dis, at denne kllcenigdedsjg
tiesiemtnelje itle er faltet af Mun
gel pua Eainfmldisfelelse Der Vil
cse tust-O Inildesz tatk, se nnderligt
nd, oin Vere :Vie11igl)eder af Man
gel paa Sanifnndissplelje offentligt
crklaerede sig inlod Linksmddets Be
s1e111inelser, sont Menigljederne selu
igenneni dereO Delegationer er med
sti! at satte.
For det førs1e: Søndaggskole
lfmniteen er ikke en selnbestaltet Jn
stitution, Inen den er et af Aar-J
niødet valgt Legeuie med Paalceg
ein at udarbejde en Lektie- og
Teksstrække til Brug i vore Stein
dagsziskoler for at faa et endrcegtigt
Eøndaggskolearbejde i Gang, ligesom
vi har Endrcegtighed i Vort kirke
lige Arbejde. Dette Paalceg har
E.endagsskolekontitöen udført Ved at
inddele Balleevs Bibelhistorie og
Bakslevs Laerebog i mindre Lek
tter med NUMBEqu
ter«, saaledes at Børnen
me begge de ovennævnte Bøger
iaenneni»i 5 Aar og saa endda have
et godt Forraad as Vibelvers
((831)lden Tekgster), som i de fleste
Tilfælde gengiver Lektiens Grund
indlmld
For det a11det: Aarsmødet i
Conneil Blnffgs har udtalt om Sein-«
daqgsfolekotniteens Arbejde som føl
ger: ,,Aars1nødet opfordrer alle
Søndagsskoler til saa vidt muligt
.:r indfztsre den af Komitäen udars
zicjdede Tekstriekfe baade fordi den
er add, og fordi den leder til mere
Onsartetljed i Arbejdet«. — Se
Jlarglieretningen sra 1907, Side
F1(.)7.
Her bar vi nltsaa Aarsmødets
illnerkendelse og Albert Lea Menig
liedg Kassation af den samnce Sag.
— Naa, det funde vi jo for den
HEngsi Skyld aldrig oente bedrez thi
»det er den Skcebnm som bliver et
lntert menneskeligt Arbejde til Del.
» Eøndagksskolekomiteen har heller
ikke opfattet sit Balg, som om den
Iskulde være en Slags Diktator for
zeore Menigheder. Den har meget
Hnere ment og forsøgt at stile efter
iat viere en Haandszsrækning baade
for dem, sotn staar famlende i den
Hvanskelige Gerning at værne om de
smaa og lære dem at holde de
Ting, som Herren har hefalet, oa
xfor dem, sum ønsker Ensartethed i
-dette mest betydningsfnlde af alt
HMissionsarbejde i vort Samfnnd
i— Det er jo en gannnel med Inange
sKendsgerninger stadfuestet Sag, at
Enighed gør stærk. «
« Datnpen er en betydningsløs
»Ting, naar den spredes i Luften,
’men saml den, og enhver ved Be
»sked om, hvilke Heltekræfter denne
"i sig selv betydningsløse Ting fid
der inde med. Paa samme Maade
i Arbejdet for Guds Rige blandt
voksne og Vørn Gaa frem i stut
tet Trop som en endrcegtig Arbede
ftyrke, og der vil visselig opnaas et
bedre Resultat i det hele og almin
delige af vort Søndagsskolearbejde,
end nogen enestaaende kan berette
em, og Enhed gør ydermere Arbej-«
det let, som Fodslag letter den elsL
lers anstrengende March. Disse:
Ting har vor forenede danske ev.-I
luth. Kirke set ind til, derfor har
den Valgk sin Søndagsskolekomitö,
hvis Arbejdes Resultater for en Del
foreligger i den Jnddeling, vi hat
sh 1
gioet oure gamle oel prooede Leere
reget-.
Men oi ljar 1nent, at oi maatte
arbejoe yen til, at itte alene Stole
gerningen, sont owsentlig lager
Sigte paa diiuidstabsberigelsem Inen
at ogsaa Børnegudistjenesteih sont
Væseutlig sknlde tage Zigte paa
Hiertelioets kristelige Ædling for,
at Und-J evige Rige sik sin Piave-»
i vor Søndagisjtoletinie. Tersor
vedføjede oi ,,O)·ylden TekHt'«, der
til sannne Tid, som den med Gliede
leere-J ndenad as Inange Born, ag
saa deuytteis som Letist til en tot-!
Eule Paa oarnlig Vigs as Zondagisi
slolensgi Leder-, euer ins-ein Isan sat
ter dertiL Lg yet ljar jeg set inets
Gliede-, ins-or andagtissnld Warnen-»F
lijtter ester. j
Man hat« kalDt »Den angisldarg l
sie Liei«els-et"endelse« sra Tiicsarnia
Zionszstioen sor en ,,3agregangersie«.
»An er Der netap Dei, Hort-. sra Tu
llnrt Lea mein-r oa Uellager Ins-L
Ioore Soiidagissi"oielettier, oa dersor
iksaszsser de itke nett-so der. Aa, nej,
saaniasndl Er Inan selo rapsodeL
saa er oet jo reden-It at kunnte
·i Folge inei) en »P-antegangerstec
szjer blioer dog vor Lefixrraslie
nirinieoeziasatet med set-Ue Luther
donnnenis Grundeldnent »Den ange
Iliorgsle Befe11delse«. —« Tut var
niaaske nasppe saa Uel 111ent, soin
der oar ajort. — Zagtegangersle
lslev de dog liegae
Mange Born reader jeg, som be
aynder at leere dereci Zonoaakslole
lektier, naar de er T a s Rai-. Tiszsse
ril altsaa oasre Vogel-ne igenne1n,
naar de er 12 a 13 Aar. Og hinl
fen Præst oilde ilke Være glad ved
at indskrioe i Kimsirniandtlasssen en
Flut Born, som har lasrt Balslevcs
Bibelhistorie og Lærebog udenadss
Mon Korr. opnaar synderlig bedre
Resultat i sin SøndagsskoleklasseP
Thi at Kaki-. selv med Lin og Var
me tager Dsl i Sondagsskolearbejs
det i Albert Lea kan vel ikke lie
tvivles.
«Er Korr. bemyndiget af Wenig
hieden i Albert Lea til at fremføre
denne officielle Kritik over Samfun
. endtesgipdeling as Leere
. .» - bar saa ikke
heden med det samme hemmt
diget· Korr. til i sin offentlige Med
delelse at give os tilkende, hvilken
Arbejdsmaade i Søndagsskoleger
ningen i vort Samsund kan —- be
visligt — give bedre Resultat end
den, Aarsmødet har anvist?
« Det er let at kritisere — nlige
vanskeligere at præstere. Men har
virkelig Menigheden — eller Korr.
— sont det hedder — Overbevis
ning —- oni, at deres egen Arbede
maade Vil bringe et bedre Resultat
cnd et forenet Arbejde efter en
Samfnndsbestemmelse kan bringe-,
saa syness det mig egenkcerliat, ikke
at Ville med et Pennestrøa aine os
tilkende, lwilken denne Liebest
maade er.
J broderlia Ærbodiabed
Jens P. Heede
Formand i Søndaasskolekomiten.
Holgcr Drachnmum
Født den 9. Oktober 1846 —
død den 16. Januar 1908.
Holger Drachmann er død; og
Idermed har danst Digterkunst Ini
stet en as sine betydelikje Krcefter.
Thi, hnad enten Inan vilde kalde
Trachmann et Geni eller ej, saa
-var han dog alliaeuel i Vi1«keligl)e
kten et endog betydeligt Geni.
i Det Var med sit berømte og paa
vssIn Viks Ineaet betudeliae Digt,
»Engelske Socialister«, at Trach
mann i 1871 bleo bekendt. Og paa
Ideu Tid gik det ioriat med Produk
tionen af Drachmann’sk Literatur
i baade Poesi og Prosa. Drach;
mann skrev.meget; han skrev umaa-—
delig meaet. Og skrev han end
hyppigt Ting, som han aldrig
burde have spildt sine Evner paa,
saa skrev han ogsaa tidt saadan
Poesi og saadan Prosa, som var
god at faa Forftand af. Der var
Politik i Drachmanns hele Dicki
ning, eller i hvert Fald i det ho
.vedfaalelige af, hvad ban skrev. Og
i Drachmanns Politik var der igen
txoaet af en Revolutionsaand Han
tiilde Retfærdiahed for de smaa i
Samfundet. Arbejderne vilde ban
IMMWIIIUUUIIJJ
PAZO OINTUSNT et Ist-atmet st II
keke hvekt Tslkælde qk hier-ade-. usygjjgz .
depmjis ell r kremtsxedende HæmnttbolJ
ckpk käu- ·7·H H Diige ellen- Peugene return-l
.«« Te S- --"c
F
lnme from til Ross og Mugt Han
sum-v tidt og meng otn dorcss unum:
licligc Etyrkcz og ligefom ndfrittckc
dem out, lJvorfor de ika viste Sam
fundct men- uf denne umandcligc
Styrkcy sde sont de mangc dcmN
Saaledesz huvde Draclmtmm altid
et eller andct »er i rette Tid«,
naar der var politisk llro cntcu
Itdc eller hientmc —— ou sikkcrt skrcv
Trachnmun i saadmme Lieblikfc kun
—- og alene kun for dct bcdste.
Draclmmnns Livsløb Imvdc sine
4-4» - tm . » , —
kEkzmgcfidux 30111 de flcfte Tixxtere
Hunde lmn sine ulksldiqe Bauer og
!Titlssojclik1l)cdcr, sin tilflrwkfeligc
Portiun af Wmfterløshed og Gen
sxntszlcssklwd Mcn nlligeveL trods
alt, var Trudnnauu rcnt Incnnefkcs
lig set meget isoleret fra den kin
rtae dnnskc Dinterkomplot Der
Var noqet folkeliqt, noqet nwget
Fokkøxelse kureket Paa en Das
Tag LAXATIVE Bb0)1()guinine Tab
!et9. Apotheke-ne kekutsdeier Pengentz
Uns riet ikkes Innere-. B.W. GRO USE U
set-tritt et ps- hvct Haku Isc
»
si- WWHHWFHMMHH «
ÆSEWIIF NOTI- ZMI Essixt .(s «-'k«- ANT
«
AS
« MeewMWW
—»--:-1-s-.).-·-k. WARML .
WHAT-TH- -.-«·.'s ·
»
-«.
. MAY-WI- is »s.
w
·
s- Es .
is- sc
HÄLFTE-XX III-BGB
J
(
VOOWOOOOO
sch Mir-Lise
- Iris-·- jT AOB JY ARE-c- HE-.
" « T Tle A sksI
«- - UILJ iL HEXE- ;
JH
. . «" I JE
ix j; n
' — H s TO
Hm ...-s , »J« s«
F-. - —ss» · »O»r.
Pstx Hhhjcdcs ,I):ins?ccrens" Og »I«ZE7·1-;k-7;.-1m,’ccts« I-I()1siei«e, Itz«
som besiciksxs ils-res- lilzui (-»-’;i«xr RI« Isr) up til Nytnar 19430 s!
ksgs sciiiiiickZZ(-' bis "ki Iek OF: bJ a cl· i-?-O" Zeiss ny öökiikj k·"
: TZO dek at eet ciici beim-: nævntxc R Nie for ;
xis · »s« ä
DUH -x BI-· «
eftkr ne denstaacnde Bog:18te.r;s.
Det Samme Tilbud gæisier ogsaa ny Holdere. snm be— Ek
Stiiler og betaler eet eller bcgge de nævntc Binde fur sig
selv og for een Person mere for et Aar-. Saadanne faus
saaledes ogsaa for
Een Doliar Böser
eftet Boglisten. Ligeledes: de, som bestillet og hetaicr
enten ,,Kirkeb1adet« eile-· »Danskeren« for et Aar for en
ny Holder i Fædrelandet, faar førstnævnte Blad for 75
Cents og sidstnævnte for s 1 50. ·
For hver Holdet mete, end den ene her omtalte, faar
den, vom indsendet Bestillingen, Bøget til
en halv Doiiars VærdL
Disse Tilhud gæider im nn af og til d. l· Februar 1908.
Benyt nu Lejlighedeni
virelmonen for v. l:. P. Is.
- Eolms Dsnmarkshistotjo,2 Dele, indd.....·......... ..» s 1,000611ts.
Heuch: Mod Stromman og svar, indiv. .... ...·.......... . 1.00 — .
Kristi Ein Ifolgeise at Thomas a Kempis .... .........·..... 50 —
Naar Dækket faldor stAimqnisiz mäh. ...-...·»»...».... P —
skfsifMA ·
Den nistelij stunentstbevægeise, at Bei .....- ..« .. . .
stiandkogiiens Datter at N. P. M .« ..... » .......... . UV
Min Kamp niod Mormonerne, at Zahn Nie-M .....-........10
Den lyse Gud (’1’he tair Goch, Levis. Wsllm ................. s) —
Erjndringer kra mit Liv, st Wilh. Zenk....».·»..»..-. I LOO -
En Pilgrims vandkinß. at John Bank-I .. ........·...«·.... 70 —
Den lille sekugl om Kristikokkoissison i spsnlss ..« ........ 40 —
Iierron St mit Skjolci,indb. ..... ............................. 40 —
Mjrjam Rosenhaun ot Brit-nimm Mid- .................... .. 50 —
Jesu Bitte-do, Bist It Manch, müh. ...-...»......... S —
Ægteskabet og staunt-, at Kiesenw-, just-. .... ....... · 25 —
Kristi Ksriighocx I ssmljng, 50 Pottsllingeh was-. .... ..» w —
—- o —- 11 — 81 — —- ........ 60 —
Ben Bat-Jst Los Wall-Zog hüb. ......... 8125 —
seks Fortslljnsek tot Born, It stocken-s II Duft-g indix 40 —
Forsellingok tot Born, —- — — 40 —
Fire Fortsllingor tot Bern, ·- 40 —
Trosns Botydning kor dem, not vil from i Vordem «
It skovgaakci Peter-son, i Omsiak wo- indb· 80 —
Kristns og de stndokonde — —- jndb ............ .. 45 —
Zionjsmoni sk Fast-ot- llsralci Jan-on .... ...-............ 10 s-—
kreist voti en sahn-, lotnslag » ....... .......·.......... 15 —
Hvad Maanon fort-alte, on Julegavo at N. ...-...»»...... 20 —
: ndek viide Rossi-, at Jan Mc. Laton, indbb. 80 —
Iledehnsnt. ak Il. Cis-abwehr, i Omsiag ......... 20(-., indb. 35 —
Adventskiokkor, sk Ernst- Evcrs, i Omsiag .. M» indh. 40 —
Hpiinter ak et- Verdensspejl Sk Pastok J. M. Bansetk . . . . 25 —
i kko ira saiomons Heisa-us —- .......... 10 —
i ejbl omsteix jomslss soc-» Papbjnd 7ZC., önt indb. s 1.00 —
lljorieskuC z — — .. ........ 10 —
Hejsetanketz - - ...»..... 5 —
uipszs sann-, to Iowa-as - —- 20 —
Um Trotz-is Visiten, at Pastok P. S. fis. ................. 5 —
De tre okonomjsks symbolot —- ..... . .. .. 10 —
H i or Danskekns tinciss tmorika, at Pastot A. M. Amoan 10 —
Smnior am Bamodaadstx It Putot J. Pedstson 10 —
Hvadharviivotbjbol,sklc..1. ...... ......·........... 10 —
Genuss-m lldpmsth It BUle smith, just-. ............-.... 50 —
lskr der Nyt?, It N. P. Madam .......... ...-....-............ 10 —
Soiopgang — sitt insb. ·..........»». 81.00 —
Vsjjsn siii Pred, — i Omsias Ists-, insb. . . . . ..... 40 —
Eis-» (st::.—bu·iet, 1 Del, 1898, 160 Zielen ..................... 25 —- .
disiikgisem Dansk sinnster indix 25 Conts. stnrik Udgxwe 45 —
V. ijxscks Julegavo, 1899. den sidst udgivne at Beck, . . . .. .. . 20 —"«
inne-s Missions Almanah 1907 ................. ...-. 20 —
l.j.si)jlie(ier kra Kirken i Norden indb ................ 80 —
i! n Is- npdiæt sk Kr Laksen ............................... 25 —
T-(«1i ei-. i den krosne verdeu, ngtu(igave, indb. .. s 2.50 —
0:n Amerika-, ak Fischer Hans-eli, Pr-ig:.11(igave, indb. .. s ZUJ —
Um en kutnuitjg Barneopdragelse. ak Tiiiekscti ............ 10 —
Miit de Sjæi e, ak Hesba strebt-on indb ................... 50 —
Straa og Guid sf Gerhiird i Omslag ....... 15 cents intib Z5 —
Mc.1(iiilcys botsmmeligc Dis-Zinswer Fragtucigexe indb. s 1. 20 —
Murryrerne i st. Andre-nos, i Omslag ........ 20 Gent, indi). 40 —
zxaissberetningek kr- 1901, 1902, 1903, 1904, hver m —
Fn polsk Familie, at c. Hauch, jntlb. .......·...... ..... s 240 —
Jthiinnes Falk, at II. P. Evald —.................... 8 2.40 —
swnsiieme psia Brenners — i -»-.-..«...»...... s 2.-10 —
Den skutske Kvinde pas-Pisis- —................».. s 2.60 —
Mjn Kamp med Mormonorno. sk sod. Nishi-n ..»»... 10 .
Jadvigs at Ist-nagt Seht-Ell indis. .........·.........»..... 80 —
Oljvok Trist, It Glis-. Dicken-, indis. 80 —
Pioneorlivot i et steif-M Sonismsnh at Aug. Kasmussen 25 —
slckiv tyäelig ox Ichktl set-ei alle Bestillinger til
Lisnnish Luth. pubis shing Esset-«- -.-,
Mai-n liebt-.
st Inst-es Bsgok tot met-o end Pmmjebelobet,be(1es - .....Hi-ns- m «i
sonnt Bostiillnsea IIan sondes bedst sum Max-ex Und-;
faaes pas Postdussg os hole Zeit-bot tot Brie- maa sei-des sum
tidjg mai Bostillinllsds
WMHH
A
»z
PS
»
PMB-I Ist's-EIN Wcs LXMWAWKPD Its-ds- ·
»Es-f Hishi-HONng v. Akt--sxes«wagszsr.ng-ZMUI»He-um
JHHSWWX ä« RIPWWJS WITH Eis-EINIGE· Jst-«- . «
EX- 7’.·-’-.'- ZE- ·-«.»' Y
J
«
siwa
-
«
Hissssasxscsss
u
m .
«
I
d
