»Motiven uneii JWluii0.«
Edward E. Halc.
Poa Dansk ved
C.M.
(Fortsat.)
Maafke var det paa dette hans andct Togt, at han
deltog i det navnkundige Val, book den fcjredc Skønhedss
dronning Fru Graff kastcdc Glans over Festen.
Skibet havde lceugc Iiggct for Anker i Bugtcn ved
Napoli; Officcrernc gjorde Bcsøg paa de cngelskc Ekibc
og modtog chbesøg af Befalingsmændenc paa disse.
Sau kom de pludfclig i Tankcr om at holde Val,
skønt jog virkclig ika begribciy at der paa »Warrcn«
kuuch Være Plads nok del-til. Men maafkc Damcinc iktc
den Gang fuldtc faa nie-act i Baldraat ji«-in un til Tags-.
Not er det, at «"allct fandt Etcd
Da der vai Brug for Nolans Lukas, nicn Officc
rcrne ilfc vilde dedi- l)aui out Lou til at beanttu ict Udcu
med dct faininc at inviterc liain med til Ballet, udbad do
sig as Siaitajnin Tilladclsc til at klørc dctte ·
Des sit« Ti ladilicii paa Vetinsiclfc af, at de sclv uner
tog Llnsuaiet fin, at han ikke kom til at talc med angeki,
der kuude ,,givi« ljani Undcrrctni1ig«.
Saa tng de da fat paa Taufe-m og et udsøgt Sel
skali Var det.
Zøofficcrcrnc hin jo a ltid haft Ord for at vier Up
pcrlige Daiisere, og blaudt Tamcrne sau: den amerikan
sfe Konsuls Frue og Tøtre og en hcl Krans af machte-«
Frøkener og Fragt-. Ja, tager jciJ ika fejl, var det vedi
dette Bal, at selve Lady Hamiltnn var til Stcde i
En Del af Officercrne var blevne enige om fkiftcvis
at tage Nolan lidt til Sideo og tale fortroligt med hmn«
for at ingen uindvict skulde komme til og volde Ulykke.
Jmidlertid gik Dansen med Liv og Lyft, og de Offi
ccrer, der dannede Nolans Æresvagt, begyndte at tage
sig deresi Huerv noget lettere Her syntes jo ikke at vasre»
Grund til Frygt.
Mcn saa hasndtc det, at en af de engelske Dame-r —
maajkc dct var selre Lady Hamiltnn — forlangte nagte
,,amcrifansfc Taufe«. Musik-konisch som beftod af lut
ter Regt-e, satte saa i med »Viiginia Rocle og denne
ffnldc efter Ekit oa Vrua efturfalchi af »Te! gaiiile tret
t811««7").
Te daniende Lisicsrer ffyudte sig at folge Musikken
dg lcrrte de inme Extxilwnderinder Tausean forilellige
Ture udeu ut fis-Je dem, lJUOrfor den ikte ihn-de nmet
Name
Meu det Var iile denne lille Tildragelse, jeg wilde
fortælle ’
Da Ztemningen sieq og Sausen efterhcmnden blerss
Euere og mele lysti»,l«ize11)11dte baade Nolan og de an-«
svc«r:l)e1end Lfkicuei it fdl e sig trnge.
Pludselig —--— jom um det var den naturligs te Ting
af Verden -—— guar 9 olan hen til Baldronningen, Fruj
Graff, og siger. . —————-—1
,,Jeg hunder, at De ikke helt bar glemt mig, Frøkcn .
Rutledge. Tør je· ndbede mizi Æ ren af en Da11:?« i
Oan Aforde dette san l)nrtik7,t, at Lksjtnmxt Fellowå
der stod Ved Ziden ckf band ikke fik Tid at hindre baut
Men Fru («-":mff lu lslnt og smrede:
»ch er iffe Froer Rutledge lcenqer; men Leg
vil alligevel gerne danse med Dem for gammelt Be
kendtstalis anld.«
J det stimme nikkede hun hen til Fellows, sorzi om
hun vilde sige, ut hmc kunde were ganske rolig for hende.
Nolan bød hende Armen, og de indtog deres Plads
i den dauseude Kvadkiue. l
Dengang dansede man kun K«ontradanse, og der vors
ikke saa megen Lejlighed til Samtale fom ved vore Nu-’
tidsballer.
Men Smil og Øjekast, forstaaende Hacmdtryk og
blussende Rødme —- alt sligt var der Tid og Lejlig
hed til.
Nolan troede, at dette fkulde blive en Lykkedag for
ham. Han havde i sin Tid truffet den fejrede ameri
kanske Skønhed i Filadelfia, og hun syntes at være sendt
til ham her faa langt fra Hjemlandet aj Himlen felv.
Saa ofte deres Tur i Dansen var forbi, faa han
, derfor sit Snit til at tale til hende, idet han forfigtigt
begyndte med at spørge hende ud om hendes Reise i
Europa, hvad hun syntes om Frankrig, om hun havdes
besteget Vesuv o»s v. !
Men under det længste Ophold, da han ftod med!
sin Dame allerbagest i de dansendes Rækker, tog hun
Mod til sig og spurgte:
»Ha: De nylig hørt hjemme fra, Fru Graff?«
Da Fru Greif munge Aar senere fortalte mig
denne Historie, føjede lmn til, at han var ganfke bleg.
yg at hans Stemme rystede, da hun fremsatte sit Styx-ims
maul.
Og hun? hun saa «paa ham — faa ligesom tvcers
igennem ham med sine dejlige Øjne og sVnrede:
»Hjemme fra! jeg trocsde, at Te, Hr. Rolan, var
den sidste, sum brød Dem om at høre hejmme fra?«
Dermed forlod hun ham og styrede tvcers over Dceks
ket hen til fin Mund og lod Noch staa ene tilbaae —
Hnn dansede aldrig mere.
Jeg kan ikke fortcrlle Begivenheder af hans Liv i
Rækkefølge Men blandt desmnnge mere eller mindre
sngnaqtige Veretninqer vcrlger jeg en enkelt, der inne-:
mig fandsnnlig, og sum jeg har« faaet bekræftet ved tro
vcerdiqe Menneskers Vidnesbyrd
Naturligvis dmmede der sia alle mulige Sagn oin
hans Person. ,
Mmige miscm lich for en meaet fnrnem na viqtiq
politisk Inn-gez ja, en Tel as Zofolkcne der in ficrldent
er stive i Sistnrieii mitnq lmm for at vcrre »Mmiden
med Jernmasken«.
Men nu vil jea bereite noaet af det glcedeliafie, der
Jie) En Hentydning til de tretten celdste Unions
stater.
vederfared: hant under lJanS l)alvtredsindstyveaarige
i
Fangenskab.
Først niaa jeg dog sige, at jeg har hørt denne Begiveni
hed berette paa tre, fire forskellige Minder —- maaske
kan noget lignende vaere hændt flere Gange; Tiderne
var urolige nok dertil.
Paa hvilket Skib det stete, kan jeg ikke sige, men
det var i hvert Fald i en af de ftore Fretgatkampe med
Engloenderne, hvor vor Flaade fik Jlddaaben.
Et fjendtligt Projektil mengte ind gennem en af
vore Kanonporte og fejede baade Kanonens Officerer
og Illiandskab hort.
Qn tan man tale om Mod, saa meget man vil, men
den Slags Ting er ikke lystelige at se paa.
Da nogle af Folkene, sont var faldne om paa Dæks
ket, nnu«t«ede, nt de var nfkadte, og l)eg1)ndte at rejse
sig for smnmen med Arnanancenurndene at bcere Ligene
hart, kinn Nolan freut i Skjorteærtner og tog Vefalim
nen ned Kanonen — akkurat soIn oni han alle Dage.
lzsavde uasret dens Lfficer. s
Han sagde, hnetn der flulde gaa ned i Skibslaza
reitet til de smn«ede, On lJVeln der sknlde blive has ham —
lmn gjorde det lJele saa roligt ag Ined den nrokkelige
Eifi"ei«l)ed, sinn fanr de Mein-Je til at l1)stre aldeles
blindt
FULL-d enne Hirn-der ladede han Kanonen, tog Zigte
og gnn san Trdre til at f1)re hist-. Lg han blev walks-.
Post eg lwldt Folkenei « Aande, til Seiten Var vunden
klskedenJ nat-. innen afkøledes,s11d han paa Lavetten,
jijksni ljnn Oele Tiden var ndsat for den fjendtlige Jld.
xcvnn visie dem en nennnere Maade at haandtere det
innqe Elytid paa, han fik de plumpe Mcend til at le over
Tiere-J egen siejtethed og naar Kanonen var afkølet, fik
han den ladet og affyret igen med faadan en Hurtighed,«
at den asleverede dobbelt saa mange Skud som Skibets
andre Kanoner.
Kaptajnen gik omkring paa Dækket for at opmuntre
Folkene, og da han kom hen til Nolan, førte denne
Haanden til sin Hat og sagde:
,,Jeg viser dein, hvordan vi Artillerisler bærer os
nd, Dr. Kaptajn!« » ,
Og nu folger den Del of Historiem hvorom alle
Veretninger smnslemmer: «
Kaptajnen svarede: »Ja, det ser jeg, og jeg takker
Tem, Dr. Rolan! Jeg vil aldrig glennne denne Dag, og
den sfal oafaa lilive en M indedag for «em«
Da Slnget var endt, og det enge-like Skib erobret,»
lwldtcss der Tnfkegndstjeneste og Parade paa Skanses
diekfet ,
Iiscidi mild-er Esnjtideligheden faade Sinptajnem ·
,.·8·j·-1scir er :an Nalan! Bed Hi Melan onk at konntke
heropl
Da Nolan kom, sagde Kaptajnem
»Hi. Rolan, vi stylder Dem alle Tak for den«
Zag. Te er en af vore egne og vil blive nævnet ;
«iapporten.« « «
Og saa løfte den gamle Mand sit eget gamle Pa
winken fra sit Vielte rakte det til Nolan og bad hpl ·
bcere det · .-.... · »«.
» Jea har hørt det fortoelle af en Mand, der se
var til Sie-Je Nelan araed sum et Varu, og han hav
Dd Mund -sert i-, Erafkell Sau havde ikke baaret Va
ten sidur hit: nialiae Tag ved Fort Adams. Men sener
bar han ved ezshxser hkojtidelig Lejlighed dette løjerlig.I
sauste Eli-erd.
Fiaptajnen holdt er oa ncevnede ham i Rapporten.
» Det hed sig, at hau indstcendigt havde bedet om, at
Nolans Straf maatte blive ham eftergivet.
Han ffrev i hvert Fald et særligt Brev til Sekretce-«
ren i sdrigsdepartenienteh men der kom intet ud deraH
Sein jeg før sagde: det var paa denne Tid, de bei
gyndte at lade uvidende om hele Sagen i Washington,
saa at Nolan blev ved at være Fange, blot fordi ingen
wvede at løslade ham uden ny Ordre hjemme fra.
Det hedder sig, at han sejlede med Parker — den
rigtige gamle Essex Parker —, da denne satte sig i Be
siddelse af NukahivasØerne.
Som Artilleriofficer, der havde gjort Tjeneste i
Besten, kendte Nolan mere til Fæstninger, Løbegrave,
Raveliner, Palisader og alt saadan noget end Sssulkene,f
og han arbejdede af fuld Kraft for at faa Batteriet i
Orden·
Jeg har altid syntes, at Parker burde lade ham
blive som Befalingsmand paa Fortet sammen med
Gamble.
Saa havde Spørgsmaalet om hans Fremtid vceret
løst med det samme, og vi vilde sormodentlig i dette
Øjeblik endnu have vceret i Besiddelse as Øerne og paa
den Maade ejet en Station i Stillehavet.
Alt dette ligger jo et halpt hundrede Aar tilbage i
Tiden.
Dersom Nolan dengang var tredive Aar, «maa han
have været ncer firs, da han døde.
J fyrretyve Aars Alderen saa han ud, som hcm var
treds, men efter den Tid kunde jeg aldrig opdage nogen
Forandring paa hatn.
Efter hvad jeg har set og hørt, maa han have vcrret
i alle Jordens Farvame, skønt han ncesten aldrig be
txaadte Land.
Gan maa have kendt flere af vor Flaades Officerer
end neigen anden levende Mand.
Han fortalte mig engang med et sørgmodigt SmiL
at inan tunde leve mere regelmcessigt end han.
»Te ved jo nok, at man kalder mig »Jernmasken«,
ng fea er liae saa flittia som han skal have været. Mcn
at lwse altid er en Umnliahed, man maa sage Adspredelfe
si audet Arbeit-e Egeg brnger akkurat fern af Dagens
Timer til Læisning Zaa bruger jeg oqsaa bestemte
i «imer til at aøie Optegnelser i mine Notitsbøger Disse
;og mine Samlemapper faar deres daglige Tilskud·«
s Sans- Samlemapper var noget af det morsomste
man kunde se
» Sau havde en seks, otte Stykker, hver helliget sin
særlige Videnskab
. En af dem kaldte han »den historiske«, en and-en
»den naturhistoriske« o.s.v.
MeU den UlOkamste af dem alle samtnen var den,
som hed ,,«Dit og at«
Disfe MAPPCk Indeholdt for Resten ikkc blot Ud
FOng af·Avifer og VIIger Der var ogfaa tørrede Plan
-tek Ven og P Iuslingeskaller.
Mappernes Bind var af ntukt IIdkaIarct Ben eller
Trce, som han lærtc Moendene pIIa Skibct at forarbejde.
Hcm tegnede fortrinligt. Nogle af hans Tegnin
ger var rene Kuuftvccrker — undertiden røbede de de
pudsigste Jndfald, undertiden fremstillede de alIIorligIs
Emner, og der kunde da tidt være noget fælsIIIIIt gri
bende ved dem. Jeg gad vide, hvem der Im eier 9II1!IIIIL
Samlcnmpper.
san fagde altsaa, at Lassniug og SkriIming var
hans vigtigste Sysfelfcettelseu og IIt hIIII hoc-I DIIII ofrede
Isyv Timer paa sine Beger og SIUIkapper
L - ,,Men«, tilføjede han, »1iIJefI)I:I etthrt Menncfke
bør thue et AIIIsjd:I, IIIIIII det IIIIsIIcI have IIIIIIch M IIrskIIls
Naturljifrorien er IIIiII Ildfprcdelfez Iil den LIIIIIIIsr jeg
atter tII Timer dIIIIliII.«
Zfthfojfciie brIIgte lIIIIII tidt FIIIIl IIII Fifk, nIIsiI
III-III et lIIIIIIt Togt IIIIIIIttc KIIIII Wie-is med TIIIIIIdlIcII IIII
KIIkerlIIteI IIII tm EiIIssg EI:IIII«IdIIr.
»Es-n VIII- III-II eucer JkIItIIrlIiftIIrifIst IIIII I I fIsIIdL
I
I
i
der IIiTste IIIIIIUI om »sI«:1-;-I«iIIIsII«:— III MIIfIiIIIeII Ic» BIIIIIIIL
SiiIIu Lisrdc IIle kIIII Ixitid fiIIe, III-I de iIIII eis.
QIIIIidIIprIsIII eilt-I EtIsIItIIzIIItIerI for siII: IIIstI du kIIII
uldrig giuc :II«I3-::I’L’ejfed IIIII, lIIIIIrdIIII IIIIIII flle VIII-e fig
IId med at fange dem III-lex lrliIIe IIf Ined dem. Forum
vidftc den stIIIe Linne« ikfe I·II Inn-i- uIIsre IIIIII et to VIII-:
Barn. WIeII I olIIII kIIIIdc fIIrtIrlle demut.
SouI IfIgt, diine IIi Timer ndgjorde hausi- dIIgliIIe
Arbejdstid
Westen IIf Tagen spadferede hau elleI tIIlte med Iine
bekendte Endnu paa sine gamle Tage IIif bIIII .IIIIgI
Ture frein IIIJ tilbage pua Dækket.
Jeg bar IIldrig k)I-I'rt, cIt han nogen Zinde hIIr III-c
ret syg· Men uaar andre var syge, tyede de til thm om
Hjcelp; for han vidste bedre Befked end mangen Læge.
og han var den meft opofrende Sygeplejer, man kIIIIdc
Xtænke fig.
Det var ogfIIa nceften altid hom, hvem det blev over
’I-mget at holde VII-m uaar nogen var død, eller der
var andet olvorliqt paa Fcerde. HIIII IIjorde det Dil
ligt og gerne, og manqen barket JIIrVe tørrede i SmIIg
»Im Taare af Zieh IIIIIIr I IolIIIIs blide og alvvrlige RII I
»Und heu over I t forIIImlede P I.cIIIdfkch
Mit part Befcndtsfaii med Filip NOT-pur tchindte en
syv, otte Aar-, eftcr at Krisen var exxdt di Essa, szidrdc
min fdrsre Reife sum LE?«’idf-."iit!111mi.
Tct Var fort efter Ikxsdtaaelsen af Traktaren am
Sluvehaadeien, da Regel-innen hasij Ton-It Jud i do
«sydatlandisfe Farnandc for at pas-se paa, at der ingets
Odertrædelser stete. .
I Ligc straks jeg kom am Vord, antog Les-; Nolau for
Stegs Sfibspraekzen Prmst i btaa Unifnnn
» ;s-»eg«ijjdrde·i11k1en Spørgsmaal Um baut Altkpr
gpaa Skibet var nyt og fremmed for mig. Text var
lbange for at lilotte min grønne Uvidenbed ved It spat-:
ge mig for. og jeg antog Distnok, at der sw« Tag-dass .-::
-:,Glatknap« paa axle Stil-e
En Gang um Utgen spiste han i vor Messe ds: di
havde erre til ikte at txile um Ojcimnet den Tan.
Meu dersum det Dar. blcvct us ndtrukkefikx fortnidt
at ncevne Planeten Mark- etlcr en af stkoseliaqerne vilde
jeg ikke have spurat hvorfor; der var saa mange andre
Ting, der furekom mig lige saa urimelige.
sJeg kom først til at forstaa lidt af Hemmeligbe
n ved »Mande11 uden Fcedreland«, da Vi en skønne Dag
« psnappede en usfel lille Skonnert, der havde Slaver
m Bord.
LzDer blev sendt en Officer over for at tage den i
» esiddelfe, men lidt efter sendte han sin Baad tilbage
med det Bud, at han endelig maatte have nagen til
Haku-, som kunde take Portugisist »
i» Jngen af Officererne kendte dette Sprog, og Kap
t"jnen var lige ved at lade forhøre, om der blandt
andfkabet skulde finde-Z nogen, der kunde paatage sig
at være Tolk.
Da traadte Nolan frem og sagde, at han baade
kunde forstaa og tale Portugisisk og gerne vilde paatage
sig Hvervet, om Kaptajnen ønskede det.
Kaptajnen blev overmaade glad og sendte straks
en Band af Sted med ham. Til alt Held kom jeg ogfaa
med i Baaden·
Da vi kom derover, mødte vi en Elendighed, som
zjeg aldrig skal ønske at -se igen.
« Svineri var der alle Vegne, og midt i Svineriet
den grænseløseste Forvirring og øredøvende Larm
Der var en Flok Negre — ikke saa grumme mange
for Reften — , og da Vaughan ikke paa anden Maade
kunde forklare dem, at de Var fri, havde han ladet Hamb
jernene og Fodlcenkerne tage af dem. Tisse fik faa i
Stedet for Anvendelse paa de Uslinger, der betjente
Skonnerten. I
De sorte Var belt ude af sig selv og for omkrinas
paa-Dcekket, brølende som vilde Dyr; en Del af dem!
havde samlet sig om Vaughan og raabte op til ham it
Alverdens Tnngemaal og Dialekter, lige fra Zulujurgvll
til Parisermaalet, som det lyder i Bilednlgerid.
Da vi kom op paa Dcekket, stod Baughml UVEU PAU
en stor Tønde, han i sin Fortvivlelse var sprungen Op
paa
- Da hatt fik Øje paa os, raubte han:
For Barmhjertigheds Skyld! er der nagen af jer,
TOM kAU gøre sig forftaaelig for dette Nak. Vi har
gith dem Rom, og det aør dem belt ustyrliae Se,
den fWke Kkobat der! to Ganae har jeg flaaet ham onl
kUkkB MUI han like-let saa fnart ban kommer Vaa Benene
igEIL Jeg hat prøvet paa at tale Cboctaw til dem, men
de forstod ikke et levende Muk deraf.«
Nolan fortalte nn, at ban knnde tale Portnaisifk,
Og de halede saa et Par af de pzrneste Neare frem, om
bvem man paa en eller anden Maade havde faaet at vide,
at de havde arbejdet for Portugiserne paa Kysten ved
Fernando Pop.
,,Fortæl dem, at de er fri!« sngde Baughaw «
nt de Zkurkc, der har taget dem med fig, skal blive hak
te, san snart vi kan skasse Reb dertil.«
Nolan forklarede dette paa Portugisifk til d b
lekasnd, sont atter i deres eget Sprog fortalte det E I
Andre.
! Og un blev der en Hujen og Skrigen af GW
en Hoppen og Dansen — nogle styrtede hen og W
»Nolans Fødder, en hel Skare stormede hen til THUU
"l)vor Vaughan ftod, og sprang oInkring ham med M
og Gebasrder, der vistnok skulde sige, at de tilbad .
asrede ham som en Gud.
Nolan saa helt fornøjet ud.
,,Sig dem, Hr. Rolan, at jeg vil bringe dem O
samtnen til .slnp Palmas.«
Men dette faldt ikkc i saa god Jord. De M
nf dem Vildc i Kap Palmas være lige saa langt fra deu
Ojcmfmvn sum i New-Lrlchs eller Rio Jancirox dcki
Vil sigc: de sfnlde for evigt være skilte fra deres Frei-w
land.
Og Tollen ndlwd øjebliktelig:
»Ly, non Palma-3,« lworpaa de forcslag en end-IN
kllcænake andre Tiiflugtiisleder.
Vauglmn fdlte sig noget slusfet over-, at hans TI
liiid knotitogeo niod en ixza aalienliar Mistornøjelsev di
tsad Litulan tin-Thetis Lwad de sagt-e Zoeddrmszs
perlede freni paa den stachle Zyrgs l)uide Wande- d
ljan tuxjikde taa de solle Wand csg sang:
»i. ;i.n iigei: liej ikke til Palniaisl Han sigcr: Fsc
is: lijcinl lad as lonnnc tilbagss til Dort eget Land, til
Uiiit egci .jS-1n, til Dou- egne smaa Børn og Zwist-c
Lfati sigeu at han liar eii gamniel Fader og Mode-;
jUIn Vil dø af Sorg, lwiijs de ikke faar ham tilbage. TI
andenI siger , at han en Tag isik hjemine fra, da oh
han: Zlcegtiiinxje Uar syge, for at faa den hvide Dacht
i Fernando Poo Ined fig l)je1n, Inen saa fik disse DIES
fat paa ham lige Ved Bugten, da han allerede Izu-R
Hjemmet i Sigte, og efter den Dag hat han aldrig H
nagen af sin Familie igen. Og her er enstredie« —
isedblev Nolan med halvkvalt Stemme — ,,som ikke htt
lJørt et Ord fra sit Hjem i et halvt Aar, fordi han. hat
været lutet inde i en af de djævelske Staveindhegninpk
sum de lJar derovre.«
Vanghan talte tidt om, hnor frygteligt dct W
nieret for hani at linke Noli-in fremstønne disse Ord
Lg jeg, sont ika anede noget om den Lidelie., U
Dulgte sig fing nun-:- er, jeg kunde se paa de andre- as
de næppe fnisniaaede at beherske deres Bevcegelfe
Ficke af dkrn hande Taarer i Øjnene Ja Fels
Negienc l)i»1;.t inde Ined at male, da te iaa NOT-US
Eielcvaaisdcy og Lang-hande dyde L equelse
Jan jnurt han kundc komme til Orde, jang M
»Ein ja, ja, ja! Eig til dem, at de jtal tun-Unz- A
dlkxaanelijergene um de bar Syst Lin jeg faa ital ZEI
Efonnertcn gennein den store- huide Sandørken, Etat R
tmnine l)jeui.«
Nolan var ikke lcenge um at tolle diSse Ord M
san fryrteksc de alle samtnen igen lieu til ham for d
fysse ham og bad om Lov til at gnide disk-es- Nasfe mai
Ist-Ins.
Meu nu kunde l) n itke udholde det lcengere Ida-.
lsad Vanleian pni Tislasf Bist til ati se le tillmns »H» zw
rede nkig ned i m-! Baad. Lig da Vi sad sag-»ich Ei
SIlgteisimmxen, mode-ne Folkene roede Baadem jagdcss W
til mig:
»Unge Mandl lad dette llere Dem, hvad dr: M
sige at vasre uden Familie, uden Hjem og uden Fcedw
land! dersoin De nagen Binde fristes til at sige et Ott
eller begaa en Handling, der kunde sætte en SM
melleuc Dem og Det-ed Familie, Deres Hjem og Tier-«
Faedreland, saa bed Gud om, at han i sin Naade as
Barmhjertighed vil tage Dem til sin Himmel i sann
Stund. Hold fast ved Deres Familie, kcere M
glem, at De har et Selv, og gør alt for Deres Its.
Taenk paa Deres Hjem; skriv til Deres Fader og Is
der; tal til andre om dem. Jo lcengere De »kommek it
Deres Hjem, des nærmere maa det være Dem i Tand-,
og saa snart De er fri, maa De skynde Dem tilbaieäs
Deres Fremden ligesom disse ftakkels SIaVerl M
Dei-es Fædreland, mit Barn!« — her var det, Tom
Ordene vilde fidde ham fast i Halsen —- ,,Deres Fab
land og Deres Flag« —- han pegede ud mod Skfbssss
,,skal være Dem dyrebarest af alt paa Juden- «D
aldrig den Mulighed falde Dem ind, at De kunde Init
det Land, der har fostret Dem; adlyd det og tjeu ist«
om det saa krævede af Dem, at De skulde gaa gem
Jld og Band og tusinde Pinsler. J hvad der II
møder Dem, i hvem der end kommer og lakker vg Tä
ster Dem, saa Vend ikke Bliket bort fra Deres Flag, U
aldrig en Dag gaa til Hvile, uden at De har bedetstd
"om at give det Lykke og Velfignelse. Husk vel paa, mit
Darm at bag ved alle disse Mennesker, De fiel-U
iblandt, bag Befalingsmcend og Officerer, liag New
qen og Folket staar selve FædrelandetD «eres egct TM
og at De tilhører det, som De tilhører Deres egen Mo
der. Skærm det, som De vilde sfcertne Deres Moder-·
dersom der kom Fjender, som vilde bricge Bald imod
hende.«
Den dybe, stille Lidcnskab, hvornred han sagde disk-«
Ord, greb mig med en underlig Magt.
Jeg fremstmnmede noget om, at jeg vilde gøre« jin-:
l)an sagde, og aldrig havde tcenkt at gøre andet. Ha
syntes ikke at ·høre, hvad jeg fagde, men han hviftxew Eise
frem for sig selv: ».lk om nogen havde talt saaledes I
mig, da jcg var i Deres Alder«.
Det var viftnok denne Halv-Fortrolighed fra M
Side —- cn Fortrolighed, fom jeg ikke har mislirngt is.
jeg aldrig har omtalt dette før nu —- ,der blev Wegs
deler til vort Venfkak
Han var meget venlig imod mig. Tidt blev has
siddende oppe eller stod op midt om Natten for at spads
fere paa Dækket med mig, naar jeg havde Vogt Hat
hjalp mig med mine matetnatifke Studier, og dej s
Hans Skyld, at jeg kom til at drive dem med Jver. Hat
lamite mig Vøaer oa bjalp mig med« min Læsning.
(Sluttes.)