Yed Zrnew
Til Damnark.
Wort Fødcland
Med aabne Strand,
Med tusind Heltegrave,
Med ftormfuld Vaar
Og dybe Saat-,
Med Flug paa fjerne Have —
Vort gamle Hjem
Med Bølgebræm
Lin Klittens øde Wanken
Med frugtbar Jord
Med Mindcts Ord
Og Fremtids storc Tanker ———
Vi elfer dig,
Om endvor Vej
Gcmr fjern tfra dine Bunde,
Pan SIettcn her,
J Talen der,
J Sydeus Palmclm1de.
Nik end vor Flugt
»Im Vaslt op, Buat
Grimm-r dnbc Bunde,
Tot er Vor Lyft
stku DAMer Kost
sdixdnn en Gang at lande.
-
Ungdoms Vom-,
Alknnddoms Aar
i kun dia nldriq glomme.
fidkrcs thd
i kcndpr knn
pin clsftc Mndcrstman
P. Petersen.
-"- 'T
z.:.s -
,
-,·H J
»
Et Puft fra- Gud. I
sslfsohunRZelneå 1
Ei Pust — o, huor kuldcnde
4iionuncr dct faldcndc
Lied i mit Sind!
Hiertet det fryder sig,
Sjælen den pryder sig,
—- Dcr Druer en acmdelig Pinse
- vind!
Tset Puft er saa kvægende,
— Virker saa lcegende
Æt i min Barm!
Jeg føler en Lethed,
« Jkg føler en Mæthed,
Jeg synes, jeg løftes fra Jordlivets
Larml
Dei taler saa manende;
Jeg standser helt anende —- —
— Det vækker til ,,Liv«!
Zta en slumrende Dvale
Mig vækker den Tale:
»Du Utigdom til Gud dit Hierte nu
giv!«
-—— O! det Puft, o, hvor kaldende
Kammer det faldende
— Ned fra min Gud!
., - . . Tak, himmelske Fader,
Fordi du forlader
Hver angrende Synder, fom følger
dit Bud!
Ydmyghed.
Der vokser en lille, yndig Blotnst
TILIVorherres Hauc, den hedder Bd
Ayghed Man maa i Verden von
dre længe, før man finder den Saa
Ihm Ydmygheden er, san fjcelden er
den i Verden Pan Hedenskabets
Mark blornstrer den slet ikke.J Hed
ningernes Sprog findt-s ikke en Gang
Ordet; dct smar knn i Gnds Børns
OrdboxL Hund de gcnnle Grækere og
Romere forftod ved Ordct, det var
Fugen Dud, efter bvilken mnn bnrde
äsræbcsx snarere det nlodsntte: en
Selvfornedrelse som ikke var den
Zkie Mond værdig. Kristcndommen
Hat gjort alt nyt: den bar ogsaa gi
Pset Menneskene gunskc nndre Begre
Bet Blandt andet bar den lcert dem
i den af Hedningerne san foragtede
Ydmthed at se en skøn Dyd, ja
«-!in1ndvolden for alle Dyder.
Hvad er YdmvgbedP Den er»
Menneskets rette Sindelag overfors
End Sandhedens Lys, som Jesus
Dak teendt, lyser ind i Menneskehjeks
Ists Mørke. Og Mennefket erken-;
der sig selv og forftanr, at det er en
Synder og mnnqler den Ros, det
Tal bnve for Gud »Im er ringerc
and al den Mifkundhed og Irr-fast
ZTT som du bar bevist imod mig«,
set er Gmndtonen sum klinger gen
nein dct vdmvge Menneskes Følclser.
Herr-ton, den ftørfte of Naturforskoro,
Linde nldrin ndtnle Gnds Nava nan
If· dlnttcs sit Sinn-d, i Ærefrnqt for
Hei-its Almaqt oq Lkisdcnn OA til-n
ker of pna den Asstand, der er mel
knh hvad vi er, og hvad vi skulde
L 4
verre, ug træder den tre Gange hei
lige-, tJuiis Icidtæryed er sum vrænk
dende sto, freut sur vurt Blit) da
strætker det ikke til at dlotte vurt Ho
Iued, da uiaa ui paa diuæ, i Ztøuet
;Og jo større Barmhjertighed og
Naade, Meuuesket mudtager fra
oueu, des dyvere maa det bøje fig.
Mentiesket maa vcere sum et Blum
metræ, ju fuldere det hænger-, des
dyhere Vøjer det sig til Jordan
Der tyder paa en Aande11s, paa
en Hiertets Furvildelse, naar nogen
ex stolt as Gover, som han besidder.
Gaver er jo nuget givet, det er Al
miSser, sum Mcnuesket hat math
get fra l)am, der er alle gode ug
fuldkumue Gavers Giver. Hvurles
die-:- uilde det tage sig ud, um en
Tigger guv sig til flut at spadsere
paa Gaden med en skæntet Frakkeki
» Menuesfebath glem dug ikke, at
hvud du har, er dig gi11et. Ja, det
er i Grundeu ikke gioet dig en Gang,
du hur det kun til Luna-T Teu, sum
launte dig det, kuu ljnert Ljelslik
Irege det fru diss.
« Lillertxtest butænkeligt er det, um«-r
ei- Menneste lsilder sig uuget ind an
igsaaende sine Inder-. Hund? Er da
ika Doden hans regen Gemäan dunk
Vjtliekraftis Fre1nrsrimxelse, lldbyttet
as huns sædelige AnstrengelseP Det
snness fun san. Ogscm lser heddexs
vL«et: lmad du Dur, hur du minnt-I
«1i1et. Odem nur det, sum gau dig at
Lille ou at udretre«.-· Herren, sum ex«
mmgtig i din EndgbedK Men over
det, der er Und-:- qTærk i dig, vil dui
Uei itke du du«-re stuzt Tag dig iY
Just fur uandeligt Offuumud den ers
3j.1-le11-:"ssurjigste Fjende Den er!
»den lmide chruel«, dg l)a«n er ad-?
jiillig sieuunere end »den sdrte Dim
1sel«.
Ter Var en Ossang en Encdoer,l
sont siud i Uns Jlnseelse huszi Meinu
slene paa Grund as sit heilige Bio.
Man agtede haIn næsten sum en
Endo Engel. Pan sannne Tid le
Vede i den Egn en Rever, der kom
til aluorlig Angek, flog sig for sit
Bryst og brød op for at besøge hin
Eneboer og skriste for hom. Men
under Vejs faldt han og brcekkede
sin Hals. Da en Vismand erfarede
det, blev han meget glad. Men da
han hørte, at i samme Time var vg
saa Eremiten død, begyndte han at
græde. Man spurgte hom, hvorfor
han gjorde det, og han svarede:
»Denne Røver er død som en yd
myg og bodfærdig Sonder, der har
fundet Naade hos Gud, og derfor
glædede jeg mig. Men hin Eneboer
led af et aandeligt Hovmod og er i
dette sit Hovmod faret til Helvede,
derfor maa jeg græde.«
Ydmygheden er førft og fremmest
lMenneskets rette Sindelag overfor
’Gud, Inen den bcerer ogsaa sin Frugt
i Forholdet til detsi Medmennesker.
Den, som er ydmyg overfor Gud, er
Ysagtmodig overfor sine Vrødre. Med
Bevidstheden levende om, hvor me
»get der er ham tilginet, tilgiver han
ogsaa gerne dem, sorn Inaatte Viere
»l1an1 noget sfyldin. Jdet han ejer
den Lykke at have Fred med Gnd,
et ban selv fredsommelig overfor sine
Otngivelser. Fordi han ved, at alt,
lmad han har, er Laun, er han be
steden on falder ikke paa at hæve sig
jover andre. Jde than erkendek sine
kenne Manaler, faar lsan Øjet opladt
for andres Fortrin hisnæle for no
get Menneske gør han ikke det
pligter han knn at aøre for Gndz
knien at agte lsnert Menneste on Ined
lsiarnt Blif bekendedet, smn er aadt
»Im-J lnnn, det er han-Z- Zkit on han-J
sscnnsh Naskr andre rcsser hanc
tasnker ban straksts paa sine Fejl og
Zkrøbeligbeder on siaer til sig selts:
Vidste de det, soIn dn ded, da vilde
de tale anderledes —- og Skamrød
men stiger op i hans Kinder
Man taler ogfaa om en falsk Ad
Inyabed Den er altsaa ikke trate,
men efterlignet. Ja, hvad bliver
itke eftergjort her i Verden? At
.Ydmygheden ogsaa har den Skcrbnkh
tjener til dens Akte Man eftergør
kun, lwad der bar Beerd. Fordi man
;erkender, kwor fkøn Ydmygheden er,
«fre1nl1ykler man den . Der er en,
sum bar faat: »Manae Mennesker ers
ftolte af, at de er faa ydmnae«. Her«
bar vi et Vreennbillede af Ydmnnhed
det er elendiat Hykleri. Saa lidti
scsm flebet Glas, bvor meqet det ends
firaaler oa glinser, er en Diamk111t,;
saa lidt bar den Slaas Menneskers
for Asnd noaen Vierdi. Den ceatej
Ydmyabed er sam Rosen der i for-IF
trellisnde Vraat blamftrer on dnfter
foa dog ikke ser ved, bvor fkøn dens
sk-. (Eftck Akmin Steiu.) I
John G. Paten, Apostel til
Ny-chtidcrnc. !
U- Veijut Ira »Ehe Wutchword« (
ved «’k. W. P. for ,,Lutl)r.« ) :
«-———- (
»diannnivalerne! Du Vil blivei
opædt us ziannnivulerne« , lød det f0k’
Du Nur siden fra en gainmel Herre«
jqu søgte at ouertule sehn G. PA
ton fra at ofre sig sont Missionær
til N y Hebriderøerne.
Hertil lød Patons Sonn »Es-IF
.Tiet«jo11, De er rykket lungt frem 1
Aarene nu, og De venter snart at
lslive lagt i Grauen for at fortceres
afO anie Jeg bekender for Dem, at
tun jeg Dlot i Liv og Død tjene og ær
den Heere Jesus, saa er det mig lige
ineget, enten jeg vlioer ædt af Orme
euer nf zimmivuleu Dg paa den store
Tonnnedug vil mit Opsrundelsesles
geme fremstuu ligesuu sinnt som De
ress i Liglied med vor opstnndne Freis
jer.«
Tiisje er viseiz af huilket Stuf
Tissnnden Var Ajurt Med Gliede ad
lpd linn Wind-:- Win Kinn fik opleve
at se ;«Zundreder, ju, Tusinder of
Inn-»ne, Uilde vsdeiininger fornndret ved
sein Kriin Evangelium Iil nlvorlige,
litistne III-end on Zwindeix Da Un
dcrretninqen mn iman Tod naaede
England den Illde summi- fidstleden,
ji«-wie Zum nmnqe Aksjerreix oq dog
kpsenfsleis ovemlt Tukkeijunner til
End for Nu .SeL1rider Pioneeren,
Julm OT. innen-;- nkdle csq npufrende
Liv.
Forberedelse for
Blrdeidet
Hohn (««-3· Puton Vleu fudt den
, «« s , — - « - N
tue Illiurtis ldsl us trinelige Unr
.«-J«Dre. Te Var innige og vnedc i et,
litte, nnnseligt Ahn-Zu J dette Hienhls
your der Une- vlften ng Sllkorgen hold-i
1e—: Andngt, vokste ljnn op. Tolv·l
Aar qnnnnel muntre hnn forladei
Stolen for at viere siii Fader the-i
hjielpelig i denneszi Strøxnpefabriki
Oniendskønt han arbejdede fra
sil. 6 om Morgenen til 7 oln Afte
nen, saa benyttede han sig dog aij
hver lille Fristund til at studerez thc
allerede i den Alder var
paa at forderede fig for
eller Præftegerningen.
Af sin Løn sparede han nok til et«
seks Maaneders Ophold ved et Aka
demi. Opholdet her« opvakte hos hanc
en større Trang til at studere. Jkke
lnenge derefter fik han Anledning til
m freknentere et ,,Normal College«
i Glasgom og paa samme Tidz
Inaatte han arbejde som Kolportørl
af Traktater og som Distriktsvisita
tur. M ed en lille Bundt, der inde
lioldt han«-S Bibel og alle hans Ejen
dele, satte ban da af Garn-de til
Byen h
; Her begyudte den egentlige For
Jbeiedelfc foi han: frore Virkfomheds
spm 2.’skivsioni1-I« . Nun Grund af
Ovcranftrengelfe oq Mangel paa god
Føde maatte lmu fnart forlade Glas
gow med en iIedbrndt Helbred. Ef
ter fin Tilbagekomst fortsatte han
Studierne ved førnasvute Stole, men
Inmitte, før Ztolcaaret var omme,
utter forlade den af V angel paa
Tlskidtet Tcrpnu fif lmn Stilling
sum Laster i en Stole-, Her frekven
Ieredisks for dot Iiicste nf raa og ugu
deligc unge- Mænd fra M øllerne og"
Rulguiberne Den Erfaring, han
her fik i Lærcrqerningeii, samt hans
ffcncrc tiaurikic Arlchde i Glaszgows
Izlunidiflrikten qui bunt den nie-II»
Den-din zvorikredelfe for hunks frem- s«
tidiiic Alls-ei de blmidt Hedningerne
J dcnnc Tid tout der ofte fra
Endlicin III-nie Undenctniuq Om Tu
sjuderszi fmfivrdeliqe Tilftand ·og
:’-’ødvendighcden af flere Missionces
ter. Da Knldet tom om ut sende eiI
til at hjaslpe Paftor John Jnglis i
:1311.«5Islirider11e,tilbød Paton fig.
Jkassten alle lmns Venner fraraadede
bum at reise, og for en Tid tvivledel
luux paa, hvorvidt hnn virk lig nd
førte Guds Villie eller blot sit eget
Linfke Men ibans Samvittighed
lød cht kraftiaerc og kraftiaere hver
Dag: »Overlad alle disfe Følger til
Jesus, Hin Herre, som sagde: Gaa
nd i al Verden og forkynd Evange
Ilict for al Skabningem vg: Se, jeg
""er med eder alle Dage indtil Ver
dons Ende!« Disse Ord lød stedfe
i mes Treu oq blev tilsidst hans
Trdrc til at marchere ud.
Arbejdsmarken.
Nu lSebridmieser en Gruppe, der
befme nf 530 Iei« nq liqqer 1500
Mii nordøft for Australien. Grup
«Is-cn bar nmtrent 17 Tusind Jndbyxsp
Vgcsre Den 5. November 1858 l
IDEHe Mr. og Miss. Paton pan Tumu
en fuldftændig ljcdcnsk L
II
Folket var nøgue himinilmlen
»k
ljavde ingcn Bogen
ctf Bekveuuuelighoch
stilte intet nyttigt;
Ojorde alt Llrliejdet
Krig mod l)verc111drc.
de de hole Tiden.
Skriftfproq; de lmedc i Hyttci
dsn meft ungteine Munde udeii Spur
Tores
ikfe eii Gang
puil
Mirndene he
tlji Zwindernc
Dog holdt Sa
tan dem i Virksoinhcd med at førc
Sloges gjor
Føde be
fiod af Frugt, og deres Fjenders
køde Legemer.
Derei» Religion re
zpræfentercde den laut-sie Form nf
Frygt De lchde tulløse Afguder
log tilbad uwften
JGUDH Wie-de
i
s
I
s
l
z
i
i
" kumfi til
E situ.
« Tun-mei
"11ic·u Und "furl)indrcdc dct
alt Iiinligt. De
intet til en Kirrliglicdisnci
Gud og tilskrcv enlmcr Sugdom et.
isllci ciidoq Seifeer
Zäc aadmi um dct Folf for lwem Jnlm
IN. Puton ffuldo purdifr cvanueliet
’kendto
Pa"f:0nk:7 Uenuordigheder
og Hclthnud.
Tre Manne-der Au
Hu
cftur derei
.;uilii1 dpdc Baron-:
Aleiic mcd sin trofuftc Linie
Laster kæmpcde you mod
og Du inofzzdtcis Furrwdderi.
Feuer
EQe var befinttct pau ut drælie l)uui;
Eli Lag
sjprang en ilstund imod haui Iucd en
«l;un og faudt Hufct
Thlkkæuly der Uildc Drier l)aui.
ERST-. bin uudcu Gang Uaugucdc
muringct af
:-’.’c im
Eiuidcr disse Dazu-du Pwuclser lirugic
«
-
s
s
l
srindc
«Landisby til
pag prwditcde Osudszs
Isudflydelfe over munge
«fødte;
l
.d:jerte stadig
Vøftcts »Se, jcg er
To agc iudtil Verm-III
uied oder alle
Ende« haus
wal og streift
J trc Aar firirlsscdc
Tumuerne for dirif1115·
Bindi-W
Fru
Vuiidredc ljun
Ord. Hau øuc e
Ineu Mujuritetens ugudelige
Opførfel modarucsjdede Arriftcndnukj
men, san at Hadct til den nye Re
Esligion ftadig formen-ch. Ende-lqu
-bl·ev Stillingen saa fortvivlet, at det
PatoiJ
Nød og næppe lykkedes
hans trofafte Sproglcerer
derfra med Livet.
at
Putun lich at
af de ind- «
i
, Frugterne.
, cI sitze, at disse tke Adkw
"-s, er værre end bortkastet. Allj
- « fkriver Paton selv om Resulta
stet saaledes: «Ved den kærlige Guds
lGoThed har jeg faaet leve at fe og
ihø e om en evangelisk Kirke paa
ETdma og at laefe, at mine kcere Med
:mk.sfioncerer, Mr og Mrs. Watt,
jhar forrettet den hellige Nadver med
l’en Menighed af Tamafolk paa de
Ifelvsamme Steder og blaudt det
famme Folk, hvor Troens og Haa
dets Sæd blev plantet ikke blot med
iTaaren men med Taarer af Blod.«
f En af de omvendte paa Tama er
LLaomi fra Lcnakel Han var for
r
l
hen en nøgcn Hedning, der levede
Einidt iKannihalijs Ine, Hekseri og
Tstertra Nu er han en alvorlig
l- .-. - - » -
ihn-men, en as kliiemghedens ældfte
ji Venakel Før var han meft efter
Høvdingen den fornemfie Kriger i
jfjn Stamme Nu føger han at fætte
sen Stopper for Kriqene som stadig
jfänder Sted blandt Stannnerne i
fisen vestlige Del af Øen Mannen
FGanq bar ban vanet Mæaler i lo
Lfale Tviftigbeder, oa nd af Krig Da
iBlodsudaydclse bar ban bragt Fred
LFra sin Lmvendelfe af blev han
jMiHsionærens lmjre Haand i Luna
TfeL aq ban bar ajvrt meaet for at
»Ja Eunnaeliet braut til Falk over
Wiese Len.
I Paa Animu.
Efter at Paton forlod Zaum-den
Flsesøgte ljan Australien, England oa
ISkotland J dissc Lande lykkcdessz
Edct hanl at vække Interesse for Ny
jgsebridermidsionen Hatt bragte til
Ilsage med sig ,,Daggry«, et meget
Ikkødvmdigt Missiousskik For der
lnieste var Midler til Køb af dette
Skib tilvejebragt vcd Smaabørns
Gaver i de Menigheder, han havdc
lsesøgt
Dcnne Gang Iandede Paton paa
Animu, en mindre Z- ikke langt fra
Tama De indfødte blev meget for
l-a.«su over bans Tilbagekomst.
»Don-Thau er dette?« raubte de. »Vi
drcrbte eller drev alle Missionærer
Dort. Vi plyndrede deres Hufe og
røvede dem . Var vi blevet bebaut
lct paa on saadan Mande, knnde in
tct have formaaet as til at vende til
baarn Men disk-se vendcr tilbaae nch
«-t aadt, not Skib. Er det for at
Randle on faa Penae sum andre bnidc
Mænd2 Nei, nei, men for at for
kælle os om deres Gnd, Jebova, og
hans Søn, Jesus. Hvis deres Gud
L
F J
bona-get dem til at gøre dette, sua
tun Vi ogsan godt tjene OauI.«
Un Høvlspaum sont talcr.
Ved Lptagelsen af Arbejdet paa
Anioa ctmutte et nyt Sprog niestres3.
Lin Tag indtraf et inter-5s(mt Til
faslde Medenszs Mr. Paton arbei
dede paa sit Evas-, manglede han
nogle Søm og Vasrktøj. Han tog
fua en Høvlspaan og skrev derpua
nogle Ord og had en guuunel Heu
dlng ved Nuon Namaku om at
bringe det til Wirs· Paton, som vilde
scnde det, som nmnglede ,,Men
.lT-vud vil du l)ave«.8« spurgte hnn
formtdret Da han saa blev for
tnlt, at Flisen vilde fortcelle l)ende,
lmad der nmnglede, blev ban ikke
san lidt med, men lod fiq dog over
tnlc til at Atm
Oøvdinqen blev onerrusfet da
»T’-.7-T1«—:s. Pnton sua pan Høvlspaunen
en del-Wo l)eIItede det nmnqlende
Onn brmjte Ined sisg Trasflisen on
xxjorde Tekjn til Forklurinxp
J Tnnmsproqet laser Anton Or
dene pan -XZm)ls-«nmnen on fortulte
Imm, at Vua smnme Munde talte
EIN-d- til osks neun-Um sin Vogt, og at,
Haar lmn lasrte nt lasse, vilde lmn
lnsre ("-3nd tale til lmm nennt-m Bu
sen-IT Vlude Et lsrasndende Tnske
mngincsde lud-Es Anwfoan Um nt se
Wink-J er trnkt i lmns eqet Spuk-«
I
-
B2-»711d411«(11111ina.
»(«"-r«nnkiIng111 uf csn Brønd«, sigcr
Entom »«·.JuV Tksdgsiudet til Hoden
ssiulw pnn Len« Nenn fru Iredenuf
Um- nogct 111)ørt. Tut encsie friste
Bund, de kendte til, var Regu, og
lpxsici Nnd gav det til »mi—:-si« Paton,
sdsx mmntc nun pane større end no
nen as derei- Ozndcsxr Puton begyndi
He at Umne, og en Llften fagde lmn til
ldscn gmnle Oøvding: »Ja-g trot, Gnd
Hxsil give us Vand af Brønden i Mor
kgen.« Her-til sande Høvdingem
i»Nej, missi, du vil uldrig se Regn
«komme op fra Jorden. Vi vente1·,
at hvis du naar Band, faa ser vi
dig falde ned i Søen, hvor Hajene
vil æde dig. Det vil være Enden.«
MM»DHI,
i"Motgen." .
Tidlig nceste Morgen gik han ned
i Brønden og grov et mindre Hul
Isogle Fod ned. Tksandet bruste frem,
en bevæget smagte hun paa det. Jo,
net var friskt Vand — levende Band
frn Jehovas Brøtid. Høvdingerue
med deres Mkde ftod ovenpaa Ved
Licnden Pas. 1 »i? op og kaldte
Vec- dein, at de Hude komme Zu se
jun Regu, fis-m sehnt-m Gad, l1icv—
De givet dem sen-Ie-! Brønden. Te
san paa det, men var bange for at
røre ved det. Tilsidst smagte en gam
mel Høvding paa det, drnk noget af
det og raubte: ,,Regn, Regu! Ja,
Reqn er det! ..cen hvordan fik du
det?«
Høvdingens Prædiken. II
Da Brønden var bleven færdig,
.tum den gamle Høvding en Dag til
th Paton og sagde: »Jeg vil l)jcel
pe dig næste Søndag. Vil du lade
mig holde en Prædiken om Buon
d0n«.8« Paton tiLlod det, og rygtet
fpredte sig sum Jld, at Namaki ital
dc Være Missionær næste Søndag.
En mærkeligere euer Inere effektiv
Prædiken er aldrig blcven holdt.
I Nmnaki var svasrt bevæget vgl
’svaug siu Ltse med betænkclig Furt.
Mcd lyneude Øjnc fortalte ljan fine
Till)ørere, honrledeS de haode let af«
Mr. Puton og ncvgtet ut ljjælpe han
Og idet han hoppedc i Luftcn, rund
ftc lmu Ined stor Veltalenhed: ,,Folk
uf Auich Verden er Vcndt op 11ed,j
siden Johanns er kom til detth
Land! Hvem har nagen Sinde von-«
tct at sc- Negn komme af Jordan?
Ved Jehova Gudens Hjælp brngte
Migsi denne usynlige Regu frem til
Lust-t, og noget i mit Hier-te fortwi
ler mig, at denne Jehova Gud lever,
den usynlige, som Vi aldrig har hørt
tale om eller set, før Missi bragte os
llnderrctning om hom. JOS, edcks
Høvding tror nu fuldt og fast, at:
naur jeg dør, skal jeg se med min
Zle den usynlige Jehova Gud, som
Missi siger, lige saa sikkert fom jegl
sua Regn komme fra Jorden. Fra
demu- Dag af man jeg tjene den
Gus, som bar anbnet Vrønden for
us ug fnlchr den med Regn fra
nedennnder. »
»Ani1ua Guderue knn ikkc hørc og.
l)j(lee os som Missis Gut-. Dersanl
for Fremtiden er jeg en EfterfølaerH
af Jcbova Gudctt Lad nu hvers
Mand. fom er enig med mig, bringeI
L
Atiima gudernnc, de jom vore Fcrdre
If1"1)gtede, ug fnfle dem for Missiö Føds
tier. Lad osJ Wende-, uedgrave og
redelnsgge disse Ting af Træ og
1Sten, og lad oszi dlive undervifte af
Misssi onn, hvordan vi kan tjene
Lsxuueh Gud. Nanmki cerer Jehovah!«
Den sanune Eftermiddag bragte
den gamle Høvding og andre sine
Afguder og kastede dem ned foran
sxlkigifioncerens Hug. J de folgende
IUgcr kom den ene Afdeling efter den
enden med sine Afguder af Træ og
-3ten og kastede dem i Dynger, me
dens nogle grced og hulkede, og an
drc skreg. Ofte hørtes Ordet: »Je
hona, Jehova.« Det, som kunde brcens
des-, blev kastet i Jlden Andre Af
guder bleo nedgruvet« medens at
Jter andre, sont især Vilde være Føde
Tor L«Ue1«troen, blcv kaflet i Søen
« Saale-dec- hlev Hedenskabet lidt ef
«ter lidt afffnffet, og inden Inange
War dckc.-11dte alle pna Aninm sig
fsum Johoxwtiltmdere
j Mr. Pntonsz Bøn og inderligc
"L«nj1«e Var nt sc mindst een Wässin
nasr vpun hoer Ø i Ny Hebrider
(«-«-srupuon. Fur sin Død bcwde han
den Maske k-; wide at Flertallct af
Folkct pan manqe of Øerne var
Nonne Firistne Da Missioncvrerne
111111 til Nu Oebriderncy nur der ikke
ui engste Zitristen blundt de Tnfinder,
·nø(.1ni- on nildc Kunnibalen J Dag
Her der Onndreder nf indfødte Arbei
sdere on Tusinder us Kristnin Store
Tinq bar Nnd gjortl
I«l. « smfslighpdell Ved
III-If H III-( IN
-IH-kij,ggi willkijrve
meildelos nu
F
Hvilken Slcønhed er ønslceligeke end
en yndig Ansigtsfurve og elegante Ill
visler. Bks LlsJJLlGHlZD FOR BNHVBR
lLVlXDE TlL AT OPNAA EINIGE
for en begrænset Tid.
Anvisnjng og Opslcriit for ct opnas
en iejlfrPAnsitstskatw er en Baum-lis
bed, som lwnse hou- været bevogtet II
ksstltendinger og Gtæketg
Dette opnnaede vi eftek flete Ank
Arbejde og statt Udlæg. Det er des
Hemde, vom bknges ai de fngkeste o
Smnlikeste Icvinder i Europa.
Eundredek at ameriknnslce Kvindet,
som nu brnget det, hat ndttylct dete
Behng og Tilfkedshech
Denne Hemtneliglsed et let at tot
staa og nein at kølge, og det vil spat-s
Dem For Udlwg til ,,ekea!n", sminltes
vnnd og Blegek, give Dem en Smulc An
iigtskarve iok bestandig og frier- Enden
im Blegnet, dantlig Knløk etc-. Det sk
nlene vækd mange Gange den Pris, vl
bedek Dein otn at Sende for en Dis
mantrjng ak nyeste »design".
Vj sælgek Dem Ringen for lenn lidt
mete, end den kostet at fabrjkete. —
leisen er mindre end Balvdelen ni,
hvad andre tagen Opskrjkten give
fkit med Ringen.
s Det er en ægte »rose ent" Diamant
ring med gnistrende Glans, absolut st
mnteket, meget· iin. for-met Som en
»Holt-her» med »Tissany setting" af 12
Kc. Gnld-slcal. klos net-es Juvelek vils
cle- den koste adslcilligt over 82.00.
vi vil sende i Posten nævnte Op
kiskkift krit, nnak Dereg Okdre for Rin
I km tinigsk meki 8200 i M. o., Fkimskkkek
Ipller sedlek mndtages.
I send Deres 0rdre, føk Foksyningen et
opbmst
Bette Tilbnd gen-es for en begkænset
«.l’1·1 koc- ar avertere og indkøke vors
Vater.
send i Dag, sm- Lejligheden gnu
-
T. c. WOSELEY
32 Bist Itzt-d »Hu-»in Yva York Ost-y.
Vi vil give state Pkss
fatf miek til Krindek for ind
UA samtan If Navns og lot it
Stelge vom UIOIoveltieSC send Dete
) Nav- l Dag sit-et- vok nyc Plan lot
’stok Portions-te niecl lässt At
heij skrlv l Dag. Adresse
c. k· UOSBLBY Ptemitnn Depart-M
B s- th stkeetz New York th.
i T —
k»Haat-Ltv«l
Flassm Dei
icnse Ouastt og
ft I vit sta sitt
ernvc, Haar
:: El, giverhaaret det naturlige Lin og
en fund Giancz
»Halt - st- geht« vil frembringe et
» siikragtixn Haar as testsmdig befri
hol-e ’« u fta Strei.
, »Hast Ase-iu« er iirgm Farbe -og
« ; Tet encfti Mission er at stem
x me xkuawatftkm og vi gar-unteren at dct
km- dkmz kltkr ; warne ttthatzevem es.
Hishi Te hat Stel, ist-is Tekkå Haar
sa 1..cro- Or :Te ex den-is Im Umnebel
- in.ise:1d rsxe" m Maskk af » Postwagen-Z
» i- cg Te vil b irr til reds og takne«iuig.
S— Ecn Flut-te tut-Je væcc tilzxrwttelig. To
f Laster vix fiikcrlip vtrkt -.et.
»
I
Pris 75 Ckujs per Flasie.
Senkt direkte til os. Vi bekam ARE-Omka
k Iingcst
z Dept. 24. Bsthetic Mexico-I co»
511 sixth Ave. New York. N. Y.