Af
Ediuard E Haku
Pan Tnnsk oed
.M.
s-««
Bliimeliguigi ljar ika ret Inunge Lassere nf »New York
Herold« for den 13. August 1803 i en afsideis Krug nf
Bladet opdnget denne Bekendtgørelse:
»Nolun. Lin Bord pan Te Forenede Stutersis
swrvet ,,Le11nnten«, 2 Gr. 11 M. «. L» 131 Gr. v. V.,
døde den 11. Mai Filip Rolan«
Tilfceldiguiii fik jeg Lje pna diisse Linien da jeg
fad i det gamle Missionshotel i Mackinaw og ventede
paa en Don-per, der gnv sig faa god Tid, at jeg af
Fledsounnelighed stugte an og Stub af al den Liesnink3,
jeg knnde opdrive, lige indtil Ægteskchs- og Dødslifter
· ne i »Hekald«.
Jeg har en god Hukornmelse for Navne og Meinte
sker, og —- som det vil fremgaa af denne Beretning —
liavde jeg ganske scerlig Grund til at mindes Filip 9 olan.
Og med lige faa god Grund vilde Hundreder as
Læsere Viere stundsede ved denne Bekendtgørelfe, dersom
storvetteng Vefalingstnand hnvde affattet den fanledes:
»11. Mai døde Monden uden Fcedreland. «
Det var under denne Vetegnelse, at stakkels Filip
:kol(1n var kendt of alle Officerer og Menige, som gen
nem et balvt Aarhnndrede fkiftevis havde haft hcnn uns;
der deres Opfyn.
Jeg skulde næsten tro, at nmngen Mand har spiftj
til M iddag med hatn hver fjortende Dag under et tret
Aars Togt uden nagen Sinde at høre Navnet Nolan eller !
tænke over, om den ftakkel: Fyr overhovedet ejede et
Navn
Nu, da han er død, kan der ikke vcere noget ondt i
at fortwlle hans Historie Hidtil har den med god
Grund været bevaret fom den dybeste Hemmelighed af»
de Søofficerer og Menige, hvem den nødvendigvis maatte
betros, og de t er et smukt Vidnesbyrd om den Æresføs
lelfe og Fcellesnond der besjceler vor Mariae, atden
ulykkelige Monds Skæbne nldrig er bleven Offentlighe
den bekendt, seller drøftet i Pressen
Efter de Underføgelfer, jeg hnr foretaget i Mari
nens Arkiv, Inedens jeg vnr ansat i dens Konstruktions
burec1n, fkulde jeg ncesten tro, at enhver officiel Ruppqrt
bonI anganende er brcendt, dengang Rufes ftak Jld paa
de offentlige Vygninger i Washington
Det Inder til, nt man i Marine-Depnrtementet efter
den Tid ikke bar Villet oedkende sig noget sont helft For
hold til Monden- -
Sna meget er i hvert Fald sikkert, at ingen nf
Flnadens Officerer efter 1817 har nævnt Nolnns Nnvn
i nogen as deres Rapporter.
Men fom sagt, nu er der ingen Grund til Hemmsc
ligboldelfe loenger. Den ulykkelige Mund er død, og det
forekommer mig, at hans Historie maa kunne gøre god
Nytte ved at vife Nutidens unge Amerikanere, hvad det
vil sige at vcere ,,en Mond uden Fcedreland«. »
Filip Nolan var en prægtig ung Officer i
Pest-Beginnen som den Vestlige Afdeling af vor Hin i
hine Tider kaldtes.
Da Aar-on VurrH i 1805 gjorde sit første pludses
Iige Ton med New Lrlemtk4, mødtes han til al Ulykke
ved Fort Madsac eller et andet Sted i Ncerheden af
Floden med denne glade, kaekke, unge F1)r.
Det var nok Ved en Officersmiddag, de førfte Gang
traf l)inandeu.
Burr lang Mærke til Knøfen, talte til ham, spad
serede med ham og indbød ham til en to Dages Rejfe op
ad Floden — kort sagt: han bedaarede ham aldeles.
Efter den Tid fandt Nolan Feltlivet i Lejren drcei
bende kedsommeligt, og Tid efter anden benyttede han sig
af den store Politikers Tilladelse til at sende ham et
Brev.
Det var lange, ftilfulde Skrivelser, fulde af ærbøs
dige Udgydelser; de var alle affattede efter Kladde, og
den unge Officer tog omhyggeligt Genpart af dem. Men
aldrig fik han« en enefte Linie til Svar, hvor længsels
fuldt han end kiggede derefter.
De andre unge Mennesker i Garnisonen drillede
ham med hans ulykkelige Kcerlighed til den store Fører,.
at han vilde tilbringe sin Tid med at skrive ubesvarede
Breve, medens de andre sad og drak og spillede Kort el
ler Terninger.
Men der kom en Dag, da Nolan fik Oprejsning.
Atter kom Burr sejlende ned ad Floden og denne
Gang som en mafkeret Erobrer. Han havde ftoppet
Munden paa, jeg ved ikke hvor mange Distriktsprokura
toter; han havde drukket Skaaler ved, jeg ved ikke hvor
mange Gilder, og hans Storhed var bleven udbassune
ret i, jeg ved ikke hvor mange Aviser. Det hed fig, at
han havde en Arme- i Rhggen og et Kejserdømme for
an fig. «
Det var en skcebnesvanger Dag for stakkels Rolan,
da han Inødte dette Mennefke igen.
Burr bød ham nd paa sit fladbundede Skib, og
under dette Vesøg befegledes Nolans Skcebne Uden at
han felv vidste det, var han fra denne Dag af »Manan
uden Fcedreland«.
Hvad Burr havde i Sinde med den unge Mand, kan
jeg ikke sige, og det vedkommer heller ikke Historien Men
da Katastrofen kom med den store Forræderiproces i
Richmond, og denne greb om sia fom en smitfom Syge,
da syntes man oasaa, at man sknlde have lidt af de Løjer
i Fort Adams-, vm ikke for andet saa for at fordrive den
kedelige Sommertid.
Altsaa blev der nedsat en Krigsret; den ene Offi
- cer efter den anden — deriblandt baade Oberster oq
Majorer — kom i Forhør, oq naturligvis rettedes der
ogsaa Anklage mod ftakkels Rolan, som tidt nok havde
erklceret at han var led oa ked af Tjenesten, at han med
") Bekendt amerikansk Politiker.
fiel-sie Gliede oilde formde sen uxs our rede til, l)oad« Zie
L«lit« der flnlde merk-, ut nmrsiere med lmem som helft til
et lmiltet sum lielsl Eted. lmiTJ Ledren blot um« nndertekk
net »Wie-u Befnliuq n-· i«-.k::—:- (Ft"-:-ce11-.«i-.se A. V1n«r.«
Nim, de ftore (««)uotnoe stin· fri san Dis-; ieg du
mindeci — men mod Nolan um« dek, sont finst, en res
Loerflod e.f Vetsisen
the deis mindre Um« im« oifmof ilupien tennnellg
let dei«f1«a, lmisJ det ikie til ullersidft our findet Retss
;J,«-m«sidenten ind at fporge lmm »Im lmn lnwde no Jet at
ifremsore til Bein-J for fin Trostub mod »He Forencde
Etuter « Men du ver det t, at lnm i et Anfnld af ustyr
iliq Oeftiislsed ndlnod:
,, De fordømte forenedc Staterl Gid jeg aldrig
mere mautte lsme noget om dem!«
Han forftod ikke, hour finqteligt dikse Ord maatte
slnrre i Diene paa den gamle Oberstsl Jkorgmy som var
Rettenss Priesident
Hulodelen as Donnnerne huvde allerede gjort Tjene
ste i Frilsedgkrigeih og de buvde vovet Livet for den Jdä,
lmn i fin opbrnsende Hat-me forbandede Men han selv
lom fra det fjerne Besten, hvor den enropieiske Befolk
ning Vin- stcerkest blondet, oq hoor de fineste Spidser i
Selstabiäliuet var en spnnfk Officer eller en fransk Kob
umnd fra New Orleans.
Hans Opdragelse fuldendtes gemiem nogle Handels
togter til Vera Erm, oq niesten alt, hoin hcm kunde as
Engelsl, fknldte han en Lce1«er,som lnmss Fader betalte
for at opholde sig et Holooarg Tid Paa Plantagen.
Det meste af sin Ungdom hnvde han tilbragt med«
at jage lFeste i Texas-, og for ham var ,,De Forenede
Baker« ikke synderligt mere end en tom Lyd. l
Jkke desto mindre lsuvde »De Forenede Stuter« gi
vet ham hans Underhold fra det Øjeblik af, han traadte
ind i Armeer og han hnode sooret, at han vilde være
Te Forenede Stater« tro. i
Det var »De Forenede Stater«, der havde givet hams
den Uniform, han bar, og det Svcerd, der hang ved hanss
Side. Og hvis »De Forenede Stater« ikke huvde optagetH
lsam blandt Hærens Tillidsmænd, vilde Burr Methode-i
det ikke have bekymret fig mere oIn ham end om Rot-i
karlene paa fin Flodprum. J
Jeg vil slet ikke Undsfylde Rolan, men blot forklare,j
bvorledes det kimde gcm til, at han forbandede sit Land’
og ønskede, han aldrig mere skulde høre dets Naon ncevne.
Hans Lnske blev opfyldt. Fra denne Dag, den 23.
September 1807, indtil fin Dødsdag, den 11. Maj 1863,
ljørte hcm aldrig sit Fiedrelands Navn. J mere end et
lsalvt Aarhnndrede vor han »Mcmden uden Fædreland«.
Gumle Morgan følte sig sont sagt rystet lige ind i
det inderste af sit Hierte
Lm N olcm havde kuldt Georg«T Bashington for en
Zlyngel eller ønsfet tdet engelske Herredønnne tilbage
igen, knnde han ikke viere bleer mere forarget. «
Han kaldte Dommerne ind i et Sideværelse, og ef
ter et Knarters Tid koni han tilbage med et Ansigt san
hvidt sont et Lagen
Med høj Stemme sngde han:
,,Fange, hør Rettan Dom! Ilsced LIiefidenkeF
Stadfcestelse dønimei Flietteii Dem til aldriq niere ut
høre ,,De Forenede Etater«s Bin-n -
! Nolan lo. Men han var den eneste, soni lo. Der
Mir noget scelsoint liøitideliat over den ganile Morgan,
ia der blev Dødsstill ied i Eulen Endoa Nolan blev i
Ljisbliffet lidt alvorlia Og nu befalede Morgen:
»H! MarskulI lad Fangen under niilitcer Benutzt
ning blive ført til New Orleuns og asleveret til Marinens
inserstbefalende der.«
Marskallen lnikkede. oa Fangen førtes ud af Retss
Tsalen
»Hr. ...iarskal!« vedblev den gamle Morgan »sørg
»for, at iiigen ncevner »De Forenede Stater« i Fangens
Paahør. Bring min Hilsen til Løjtnant Mitchell i New
Orleans og bed hani give Vefaling til-, at ingen omtaler
,.De Forenede Stater« for Fangen, medens han er oni
Bord. De skal i Aften niodtage skrevne Ordrer gennem
den vagthavende Officer. Hermed er Retten hoevet!«
Jeg sinder det troligt nok, at Oberst Morgen selv
bragte Sagens Akter til Washington og forklarede dem
for Republikkens daværende Præsident, Hr. Jefferson.
Sikkert er det, at Dommen stadsæstedes af Prcesidenten
—- i hvert Fald er dette meddelt mig af Mænd, der sor
sikrer selv at have qset bans Underfkrift.
Endnu før Nantilns« sejlede nd fra New Orleaus
med zyangen oin Bord, var Dommen stadfæstet, og Nolan
var en Mand uden Fcedreland.
Den Plan, man havde ndtaenkt sig, blev aldrig se
nere fravegen.
Maaske havde den sin Oprindelse i Nødvendigheden
af at sende ham til Søs fra Fort Adams til New Or
leans. Sekretceren i Marine-Departementet — jeg erin
drer ikke i Øjeblikket hans Javn — fik Ordre til at
anbringe Nolan om Bord paa et af Negeringens Säbe
der skulde paa et Iangt Togt, og sørge sor, at han fik
en god Behandlina on ikke kom til at mærke sit Jungen-—
skab paa anden Maade end ved at udelukkes fra enhver
soni helft Forbindelse med sit Fiedreland
Den Gang Var det sjceldent, at Republikken sendte
et Skib ud paa et langt Togt; man havde overhovedet
kun liden Jnteresse for Marinen, og da jeg ikke bar andre
Kilder at øse as end den mundtlige Overlevering, har
det ikke vier-et inig muligt at faa paalidelig Oplysning
om dette Nolans første Togt.
Kun saa nieget ved jeg, at den øverstbefalende ord
nede hele Reglenientet til Strassens Udførelse, og at det
var det samine Reiilement, der senere overholdtes paa
niange forskelliae Skibe lige til Nolans Død.
Da jeg en tredi«.«e Aar efter var Underofficer paa
»anebalsen«, saa jeg med egne Øjne den oprindelige
Skriuelfe fra Sekretceren til Skibets Kaptajn Desværre
fik jeg iffe Tid til at afskrive den i den-s Helhed, men
den lød onitrent sont følger:
Washington, den (iea busker ikke Da
toen, men den maa have været
fra Slutningen af 1807).
Min Herre!
Løitnant Nisal vil overaive til Deres Varetcegt Fan
gen Filip Nulinh tidligei re Officka · IV INCde 319 ·
tier Hast-. - - I
i INdi FL’I«W1«L’W VVD WHAT-retten uiituifte denneY
HPsriOn used en Ed sit Litite om, in im nimm nmath
j,.l)øre nuxnst oin »He Furt-Heide Eint-er« j».»s» :
! Reiten dinnte linin til nt fnn iii Tinte upfuj«dt, ’
lldførelfen nf denne Tom er fmewnigt overdrnqei !
H Piirrfidsnten fin« Murine Temirtentenlet ;
. TO sple Zwist« -"!1L’Uld Pan Teie: Ekib un tunc H
Ede nødnendige Foiholddrergte f·"« it nnd-«- Imm i m;
i
1f11)gte.
i Te sprger for, nt hnn fnar Ps.«!;.1i»—.,«fieo zsnde dg.
Isilædexz passende for en Qslcer nf liansz tjdliaeie Ranq
sum kuude Heute-:- nt viere Pacssnger paa Teress Stils
"ndfendt i et Hverh Tor Regeisingen
Officeierne um Bord Jsir Tilladelse til nt ·s:::.«.uns:s
imm, fnn irre ;."·'. «c dixh »Don s«.. «-nid!es ined al søms
rnelig Høflighed oq ben- ifte føle, nt ban er same nnd
tngen i snnonnne Tilfcelde, hvor Nøduendiqlfeden by
der det.
Men mn Inna nnder ingen Omftcendiqbeder nagen
Sinde høris sit Fiedrelands Navn eller fnn nogen soin
lJelstEfterietning fra det. De bar at meddele dette til
Officererne pna Deres Skib og sørge for, at denne Ne
ftemmelfe oterholdess nied den ftrengefte N øjagtiqlied
Regerinzien har besluttet, at han aldrixi fknl genie
det Fcedreland sum han« bar forbandet. Juden De link
tilendebragt Dei-Es ngt, vil Te faa fornifede Ordnr i
saa Henseende.
Med Højsijtelse
W. Souiyard
Marine-Departementets Sekretcen
- Tenne Skrivelje blev fenere af Kaptajn Scham -—
det var viftnok bam, fom den Ganq ver Fører af »Nami
1us« ——- overqivet til den net-ste, dei innide Nolan under
sit Opsyn.
Og sauledes gik Skrivelsen i Arv fU Skib til Stin,
eg jeg antager, nt "efalingsinanden Pasri »Levanten«
geminer den den den Dag i Daq
« Den Regel, som man fulgte om Bord paa de Skibe,
hvor jeg har truffet ,,Mnnden uden Fædreland«, stam
inede fom sagt utvivlfomt fra hans første Togt med
,,Nautilus«.
Der vmt ingen Officersmessse som kunde finde sig
i at have hcnn til daalig Nest, eftersoni banss Nænværelse
ndelukkede al Tale oIn Hjemmet, onI .sten1an11ste1is For
ventninger, om Statsksfager eller Familiebreve, otn 11d
sigter for Kriq og Fred — kort sagt iiwsten alle de Ein-«
net, som drøftes oni Bord paa et Stich
Men da det dog Vilde have Været for hanrdt, ums
hele hans felskabelige Omgang med os- andre sknlde ind
skrænke sig til en Morgen- og Aftenbilfen eller ungle»
intetsigende Høflighedsndtryh ordnede vi Sagen, saa!
gedtkvi kunde. i
Han fik-aldrig Lov til at tale med nagen af de?
Wenig-e, uden at der var en Officer til Stede Derimod
, « » nie-mede Officerer, saa meaet hani
vil es Men han blev snart sky, skønt,-)er var enkelte af;
cis, ihan foretrak for de andre. Vlandt edisse var jea. ’
Om Mandagen indbød Kaptajnen lmin regelmæs
sigt til Middag, og de andre Messe-r duertog stifteuiis de
følgende Uaedage Alt efter Skibeth Ztørrelse mantte
jen Messe-have hanc niere eller mindre lmppigt til Tlliid
;dagsg"ceft.
l Frokosi spiste ban i sit eget Lukaf, som altid var
ihelixigende saaledtss, at Skildvagten eller en anden nf
»det vagthavende Mandskab kunde se Døren.
Undertiden naar SVinrinesoldaterne eller Matroserne
hat-de sterlige Løjer for, fik de Lov at indbyde Or. »Glat
tnap,« som de kaldte l)mn. Saa fik Volan en Officer i
Følge, og det blev Folkene forbndt at tale om Hjemlan
det» saa laenge han var til Siede. .Jeg trot, at de over
ordnede mente, at hau kunde tjene Mandskabet som et
Slags advarende Eksjsempel
De kaldte ham Glatknap, fordi han efter sit eget
Ønske altid gik i Løjtnantsuniform, men kun med glatte
Metalknapper, eftersom Uniformsknappersne bar hans
Fædrelands Begyndelsesbogstaver eller Jnsignier, som
det var· ham forbudt at se.
» Kott efter at jeg havde begyndt min Tjeneste i Ma
i-inen, havde jeg en Gang Landlov samtnen med nogle
celdre Officerer baade fra vort eget Skib og fra »Spiri
t1ts«, som vi havde truffet i Alexandria.
Vi ngtede i Forening at besøge Kairo og Pyrami
derne. Mens vi nu hnmpede af Sted — den Gang fore
gik slige Ture altid paa Æselryg — bekjyndte nogle af
Officererne at tale otn Rolan.
De skildrede den Freingmiasxmnade man lige sra
Begyndelsen nf havde fnlgt med Hensyn til bans Bøger
og øvrige Læsning.
Da han aldrig fik Lov at betræde Land, selv oin
Stibet laa i Havn i flere Maaneder, faldt Tiden hain
naturligvis frygtelig lang. Derfor kappedes alle om at
laane ham Bøger — for saa vidt disse ikke var udkoinne
i Amerika eller indeholdt blot den ringeste Hentydninq
til De Forenede Stater.
Den Slags Bøger Var der nok af i gamle Dage,
da Europæerne kun fjcelden sendte en Tanke til deres
Stammefrcender hinsides Atlanterhavet.
Nolan fik ogsaa Lov at læse alle de Aviser, som med
mere eller mindre friske Nybeder naaede Skibet: men de»
blev altid først gennemlcest af en eller anden, og hvis der«
havde forvildet sig et Par Linier derind om Amerika —
eller blot et Avertissement derom — blev der nbarmss
ljjertegt klippet Hul i Bladet.
Dette kunde tidt se nd som en Grnsomhed Midt
i et af Napoleons Slag eller en af Cannings Taler stødte
Nolan paa et Hnl — blot fordi der paa Bagfiden havde
staaet et Avertissement om en Paketbaads Afgang til
New York eller et Par Linier af Prcesidentens Tale.
Jeg mindes dette saa tydelixit, fordi Løitnant Phil
lip-5, som deltoq i Udflngten, fortalte as en Veqivenhed,
der bavde tildraget siq ved Det qode Danks FRbeka dA
Nolnn Var paa sinførfte Reise.
Te havde vceret i Land og gjort Visit hos den enge-l
fke Admiral og paa de engelske Stil-e, og du de skllkde pcm
et lanat Tuat up izienneni det indiste Ocean, band-e Phil
lipis iet sit Enit til at laanc en lsel Ajkienadc I iqelsks
B o a e I« .
«leandt bis-se nai« nlnttelianics oasaa »Es-alter Just
»Den jidste Barde: miad«, en Baa, sani inaen as dem
lindie kwftiisoni den fniii nnlia tin «ndt·ui:.«:«.:.
Jnaen lienfte paa, at deinnl Boa lkinde indelinlde
»i«.·-i«lnidne Tina, sfønt Pliillip-5 forsikrede :-;is-·i. at aatnle
Scham liavde ajort lldklip · Iliatespeai«u-:- ,,.-?tns«;nm",
iurdi dktts Trania indeliolder en Linie nist setnntdast
verne.
Nolan fik der-for Lan til «« nasse ti- is-« ?
Tel af Lssieererne l)ai«?.«- sankltt sia paa Tasktet for m
rng oa lasse højt
Dz: Turm koin til l)am, tog han Vnaen oa lasste fgt
Oe andre, Ja de var alle enige oni, at han ajarde det liede
as Lein alle-samtnen
Jkke en eneste af dein kendtc Digtek det frommes
nede en ridderlia Da eventnrlia Trylletieiden da snntes at
liaae ti Tnsind Aar tilbage i Tiden.
Ztakfels Nolan lasste nok faa støt hin fes-IT Saus
til Ende, derpaa staudfede lnm et Dis-kli- «.·-.1«.· .it nippe til
sit Glas oa taa saa nfortrødes·." sat igen Nii inn: hatt
til dissc Linierr
»Amt« .r den Mund saa take-, saa Jud
at uldrig han ined Find 11dlsrød:
»Hei er mit vie-in, mit Okedreland!«
Nolan liade last digisc Ord niekanisk, nasscen abo
uidst; nien alle de andre licgnndte at ane llraad. Ha
lassie videm maaske en Zninlc bleg:
»in-is Hierte aldria flog med Lyst,
naar lian saa Winit af Hiemmets Kost?
for hoc-m ej Fasdrelandet var
det fagreste, sum Kloden bar — ·—«
Tilliørerne skottede æiigsteligt til hinandcn, men iu
aen af dem bavde Aandsnærvkcrelse nok til at afbtydt
Lceisninaen tied det eller andet Paaskud.
Nolan var hleven blussende rød og læste videre and
en Slags fortvivlet Trods:
Haut hil ser ingen Sangers Knab;
bar han et Navn saa stolt og prud,
ja aik ban end 1 Fyrstesfrnd. —
Trods Riadonh Ære, Guld oa Magt,
Lein lian licerer lwers Foraat.« —
Sci- lsoldt Nolun Vlndselia inde, fnm om bang- Reiz
koaltes af Eint-ritt
kllked et Sinqu net han Paa Neuem-; i vild Konra
kastede han Bogen nd I Vandet oq ftmtide ind i sit Latin
»Og ieg svceiqei Dein til«, sagde Phillips, »nt oi
saa ham ikke i to hole IV naneder;1nen jeg maatte laue en
cllei anden urimelig Historie for at undskylde niig M
den enaelske0 Jetzt-, der aldrig sit Walter Scott Mqu
Det var vistnok denne Tildragelse, de r for bestan
digt gjmde det nf med Nolans aode Sinnen-. Tbi i Bes
ayndelsen haode han nok taget sig sit Fangenskab nie-get
let, oa iomnietider ladet fia forlnde med, at det bete nat
tosteliqe Los-cis oa nt han netop var glad ved at min- H
Zøreise
Men Phillips forsikrede, at da ban endelig igcsn kon
1idenfor sit Lukas, our han bleer et andet Mennejkr.
Han lieste aldrin Inere lsøjt nndtanen as Bilielen ellcr an
dre Strifter, paa lmilke lsan trksgt knnde stole.
» Han kin heller aldrig Inere til at omgaas frit oi
ilamnieratligt med sine jieonnldrende Han var sky oq
tilbageholdende, saaledes soin jeq længe derefter leerte
hani at tende, on talte sjældent til nogen nden først at
være spnrgt
Dog knnde han rent lejlighedsvis blusse op, sont
da Talen en Gang i min Nærværelse faldt paa et reli
giøst Enlne, hvor han forsvarede sin Mening med begei
stret Veltalenlsed; meni Alniindelighed hande han et
træt og forpint eller mistcenktsomt spejdende Udtryk, d
vidnede oni et ulægeligt Hiertesaar.
Da ,Nautilns« var paa Hjemvejen efter Roland
første Reise, gik Skibet i Havn Ved en af Windwatd
Øerne, og her blev der lasset og ladet næsten i en Use.
Matroserne spøgede med, at Officererne var kede of
Saltmad og vilde have Turtelduesuppe, inden de kow
hjem
N en nogleO age efter kom ,,Warren« til·samme
Havn Der veksledes Signalerz ,,Warren« fendte Brew
og Aviser om Bord paa »Nantilns« og bad om at fa
dem besørgede til Hjemmet »Warren« skulde nemlig put
Togt til fremmede Farvande, muligvis ti lMiddelhavet
Summe Baad, som be sørgede dette, tog Nolaji med
sig, og han begyndte nu sit andet Togt.
Den ftakkels Fyr bang med Hovedet, da han sik Ov
dre til at holde sig parat til at tage om Bord paa Wu
re.«n
Jan havde set saa mange af alle Himmelegnez .
Stiernebilleder, at han aldrig vilde kunne glemme dem·
om han saa ikke mere »derhjemme« skulde komme under
aaben Himmel.
Men nu begyndte der for hans Tanker at dæmre en
Mulighed, som ikke før var falden ham ind: at han mac
ske aldrig mere skulde komme til at indaande sit Fædrss
lands Luft, om det saa kun var i et Fængsel.
Det Var første Gang, han gik fra Haand til HaandJ
senere prøvede han det over tyve Gange, saa at han ef
terhaanden kom til at fejle med over Halvdelen af de
bedste Skibe i vor Flaade. ,
Paa denne Maade holdtes han bele sit Liv M
halvtredsindstnve Mil bot-te fra det Land, han havde sie
sket aldrig at høre ncevne mere.
rFortskkttesj ·