Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Jan. 10, 1908)
Yed grnew Dcn lillc Tultarci Jnlctcjsc. As sacuv RiiO. ,,Det er dog alt for sørgeligt«, sagde Mer Lee og lagde det Blad jra sig, ynori ynu havde lasst om Berueue i den store Buii Fattigi Tdarterer, sont tnn kendte lidt til suleglædelx »Zum Suletrasl En as dem stal i alt Fald have et. Jeg ccenter, dennc vil slaa til dertil, og Den er saa nem at seude. Der er ingen, sum tan se, at der er Penge Brevet.« Hnn strev saa et Brev til en Ven, som var Professor og Doede i den onttalte Tel as Byen, og som — det Vidsle lucn - - vilde have tet oed at finde et fattigt Baru, og indeu i Brevet laade hnn en säu-. pou; hnn var ogsaa sikker paa, atj bau strakss vilde udføre hendeizi Hvem Mrs. Lee var Enke, og hon desz ikte meget store Judtægt bestod L Renterue af en lille, beskeden Ka pital, sont hendeis Maud havde spa ret sauuueu aenuem et langt, ar hcjdsomt Liv: oa Arbejdet bavde ikke vieret mindre strenat, fordi det Tavde vceret paa et Kontor oa ikke med Efnvl eller Gnade Kuponen lianede aanske en DollarseddeL knus Dar den itte smrre end Haauden pach Iet uyfødt Vorn. Der stod tryft ean deu, at de Foreuede Stater eilde udbetale Jlneudebaneren en Zeitar: oa der var et Nummer paa Den, akkurat sein paa en rigtig TOllarsedel: det var Nummeret paa den Obligation, lworfra den var klimmt ffitevet rejste hele 9 atten oa blen iuitetmtittilt,1 dq sditerte on laut i Bnnkc tilliqemed fua nmnqe mi Zsre Biene der lwer for sia qeinnier knien pan Zorne-r eller Glieder. Klassik- kllkomen blen det. nden at Zuzu- lidr neuer ued Reisen, laqt Pan den dmmlte Professor-I Frokdst durd Gan var en und Mand, da drin smilede, do lmn lasste dette — «Til et lille Jnletwe til en futtiq Fälle«-T links-·- it Esiidskiib— del Z iste. « »Du lille Toller sagde bun, »Na tror link. im ved et Eted, hour de triumer til diq « Gan skreu en Benuerfning i sin Lonnnelmq Des Var andre anuubenmsikninqer i den, sont sit lnnn til at s1nile, da· imu saa’ dem. Tor fiod Nonne ved Ziden Of dss1n. Ved .,:)«’oncl)-5 Art« de der ,«’Ti11i«, on et nndet Sted ssed der »en Dinkelme nied Nav net ,,.Xiatie« ded. «l.!1·dfe—:sfdre11 gen nenne-) fis-. Lilie nied et teininelizi tirtvivlet lldtrnk i :’lnsigtet. «,Sudrdan i nl Vol-den sful ieq fkm alt det«.«« fnftede limi, dn lmn los-« Eir- Hnt ma. »Ti! tonnner til at iscde Zunta Clnnsks um at liiielpe dia Jolnt«, sundc lmnizs dksnsmh idet lnni knappede lmnizi Lnerfmkfe oni l)mn. »Da for alt i Vudem Ali-In ikke sikCllinqerne lmndsdn lau euer-J Hin-. Tulle bar ikke talt ein undet, liden lnin san dein i Tintifsnindneh dn eid sink, din qmnle Vlnd da de to Ællinqer pim thil Du kender Eiern nok, ann?« —--- Lilien Profes soer var vallen-de borte. . J Stedet for at følge Strøinmen til de ftore Butikker i Vroudnmn, hinn- Santa Claan bade sit Hoveds kvarter, drejede lmn unt ad en ro liqere Ende-, der gik imod Best. Den fette til et fnievert Etrcede, hvor der paa bequ Sider var Hase pna Lem Stokvcerk, lnnn de Full-, bmi mødte ikke var» videre velklædte oq Heller ikke fyntes at vcere opfyldte If særlig glad Forventning om Hel Iigdaqen J et af de store Hufe, der fra øverst til nederst bestod nf Smaalejligheder. gik han ind, og, Spmlende sig frem geunem en vielg tkørk Gang, kom han endelig til en D-r, den fidfte til Venstre, bvor han dankede paa. En forventningsfuld Stemme fagde: »Kann ind!« og Professoren oabnede Døren. Værelset var meget lille, meget walmt og meget mørkt, saa mørkt, at en osende Petroleumslampe, som brændte paa et Bord ved Siden af Kakkelovnen, nceppe nok oplyfte det, kønt det var bøjlys Dag. En høf Mond med uredt Haar og Skceg, fom snd paa Sengen, reiste fig, da ban saa den indtrædende, og stod nroli·q, bvilende ftmrt von den ene fmrt paa den anden Fed, idet ban Indgik at se den frenunede ind i Øj neue. Dennes Blik var alvorligt, Wut ikke uvenligt, da han spurgte A« Izu-new sum sad med et lille Baru, uu Manden eudnu ikfe ljavde fuact imxut T’lil)ejde. ,Ni!j« , sagde hun cengsteligt, ,,ikke end1111;1)au venter pna en Atmosp li11q.« Men »Johnnie« havde fortjent In Tollurs ved at løbe Ærinder, og 111 du der var fnlden scm megen Eue,k1uide Judex-« nok fna Ar tisjdi ined at skovle den boit Konen jw uds lidt 11d,1nen der Var en frei dixx Klnnq i l)ende53te1mne, der ligesom fik Basxelfet til at se mindre tiisi og ulmqgeliqt nd, end det Var. L’«,mnet bun snd med, Um jfke stm ie end en melleniftor ankex detd lille Ansiqt var tnndt nq ndtwret. Tet lmvde nieret meqet f1)gt, for trilte bun, men Siegen sagde, at uu tout dut fixi. »Er-i ei- jo godt«, sagde Professoren og klappede et af de smrre Born pna ssZovedet Der vnr ialt seksis Binn, lnmrnf Jlennie sdnc fnnde lnlse LErindeiU den« den nsldste. De lJnvde trnvlt nied nt Wnte et Jnleti«as, sdin optdgi Esnlvdelen nf B«asielset skønt det nun ei nf de mindste, 1nan knnde se. Jn, det var virkelin et Jnletrce som Var lstisiiist tilovers i Søndngsskdlen, on nn dar de i Fcerd nied at pynte det. Fioldrerede Villeder fra et Sein dansblnd bann oa stin pnn bner (ssren oq tre Ztnfker fnrnet GlnxJ der var brennte opi Trnnde, og son! fiinnede i Lnset frn den osende Lam pe nnd det lJele Glans on Skønhed ! Bunene vm svnsit sornøiede i Sohn lim« fnnet det«, sngde Mo-l Tsiren til For-klarinn, du Professo ren fastede et liifnldende Blik der enki »Der er itke nonet nt spise. enn det. Hei-s der var, vilde det Unsre dort-e inden et Minnt « s »Men det stin der viere, etler is ei« ! det iffe et rintint Jnletrns«, saqde Professuren on tun den lille Dollnr freue »Der er en Douai-, sum en «T«"is1iiiide lJar ginet inig til nt Alasde nenle Bin-n nied i Jnlen, en lmn sendet- sin knsrline dZilsen nied dens siee nn Insnle Zninntinn on et Pai« S.-J-:- tii Jnletraset Mrs. Fergnsdn, sinnt en nin Aftensmad til hele Fa inisien Fardel og glædelig Jul, nilissnnnnenI Jeg tror Virkelig on saa, nt den lille kommer siq « Den tinvde netop lnkket Linene on og lo, dn den snn Tiaset Jst-niederen nnr ikke knnnnen ei lnnnt lnnt — lJnn sknlde nn lJe n nt kein Jnleinver til sine enne Lsørn førq .. firs. Ferguson allerede vnr nede i Vutiffen for at nøre sine Indien tin Ddllnr raskfer langt, nnnr der er den eneste, tnnn linr i Onsetz on de. lJnn lJndde fnnet nlt, itiddefnttet for td Gent-s Flitternnld fsre Meter Un sein Uns til Treue-t, ftren Mdlnnnnden lJendesJ Renninn dir pnn den Posse, lJnn lnmde fnnet mirtdfler i: det bled ialt 98 Centh TUZrEx Fernnion nnd lnnn den liiie Douai-. · »Wind er det for ninnst?« ande .s.s:øtnnnnden. on lJnnsJ fede Jniil lslen i«c-ldt, idet lsnn lnnde Hnnnd pnn sinrden »Den gaslder ikke;« »Der er so en Dollnr, ifke snndt«-.’« sende sinnen forsfrnskket »Den er nnd not: jeg kender den Mund, sont nun Inin den.« »Den gnslder ikke i denne Forret ninn«, fngde den lJnndlende strennt »Am disse Ting tilbnge Jeg vil ikte vide nf sandnnne -c)istorier.« Der stod Tciarer i Konens Øjne, de- lJnn lnngfonit løftede Langet as sinrven dg tog den kostbare Pose med Finrtofler nd nf den. Hiennne rientede de pan dein til Middng-5 umd. Netop i dette Øjeblik havde Vørnene lejret sig paa Dørtrinet for i Trininf at føre hende ind til Traset, og nn — — For unden Gang blev en Hannd lnnt pan lJendes Knm men denne Gang var det ikke Købmnndens. En Herre, som var kommen ind i Bu tikken for at bestille en inlegaas, bavde hørt Samtalen og set den mærkvcerdige Seddel. — »Den er god nok«, sagde han til siøbmandeie ,,Giv niig den. Her er en Dollarseddel i Stedet for of den Slags, som De kender. Hvis alle Deres Vater var lige san ægte sent denne SeddeL Mr Schmidt, san vilde det vcere en Fornøjelse ritt lynndle ined Dem Vasr ikke bange foi at vise »Onkel Sam« Tillid, nnnr De ser, lwi lJnr Villie til ni llltale.« · Herren lJoldt Døren anben forj Meg- Fergnsom on mens lJnn gik ned ad Gaden, hørte bnn et Udbrud krf Gliede fra bele Forsamlingems -— 1 sent swd pag Ilsuppen og ventedel Nu l)ende. . »Im gud alligeuel vide, hvor den. er teuunen fru«, sugde hnu grun-( dende. ,,.xl111,mn-:i i Vedfurd Streetll Illinkeliguiszs Our en eller anden sendt’ den til dienen soin Julegave Hal-l luj, der er gamle Thomas og Sue !jnng. Tllkon det itke vilde Viere en Tlseyagelig Luerruflelse - for deus ;k;«11Iile :llkuue, lnsiszi jeg gav den noget Euere til snleguve Hvis den bare ille gnar l)en og dør af Glæde. Tho mas-, l1ej, TlJoumSl« « Ten sauledeszs tiltalte gamle Mund smndseee og uentede, til Herren kom ljcn til ljmn Han ejede en lille Wenn, eller rettere Werke-, dg« ved .L«jaslp af de ziøretnru han kund-e gen-, fortjente hun Lpholdet til sig jle un den yvide Heft, sum Tren eene j et Anfald uf Illcnnterhed lmnde dedt sites-nig. Te passede x,edt samtnen, Thomas og hats Ost-st. Ton ene var lige saa affældig soln den andeu. Der gik det Sagn i Tofken, lnwr Thomas- af og til fik et Stoffe Arbejde og Snefnug lidt Halm til Frokost, at de var lige kunnte; Iuen det nwgtede Thomas lsestemt »He lJer«, sngde Herren, da hnn nnaede dem; »jeg Dil gerne have, at Snefnnn sknl holde Jul, Thomas-« Tnn denne, on tød en Sirt Havres for. Men qin den det forsigtigt,l l·-e-rer du? Jtte det hele paa enI Wann Den er ikke vnnt til det.« »Ih, nej dn!« saade den garnle :1.Ik’0nd on nned sine Ler med sin« Abne, da lvmnsti Ven our nde nf Synez ,,-x)nnre til Jnlenmdk Rauch Sue-; f1n1n, dn tun sagten-IN .-« Tltknnden sont folgte Danke, satte sjne Briner Pan on lsetrngtede This-« Innis opnnertfknnt da lznn gjorde sin Besiinina Derpna nndersøgte hun Den line Donat-, førsr pna den ene Eide, san Pan den andeu. . »Im nur nldrin jet snodan en Horch sngde nun, ,,jen snnes, den er lernizx litte. Vent lidt, mensss jen render dner til Pantetnaneren. Hvis nogen Ued Bestedtned den, maa det Unsre ham.« , » Pantekaaneken be , , trs Gange pan den. «»Jo,' sden er stanI nnd nok«, sagde hnn og r’» te den nnden en Tollarseddel over Di nen. ,,(ssnncle Thomas-, sagde--De’;’ sen vil tnge Mist paa, at han bar fkknet en EtrknnpeZU Det er. et grin nntknt Pur, lmn en Enefnnq « Tet nif strnnende Ined Forret iijnnen den an i Pnntelaanerbtctit« ten. Dørtldften rinnt-de tidligt da s.lde, on Etnnlerne pnn Hylderne not-Jede Bundt dlen zagt til Bundt Den Tid af Vinteren, der nar gnaet, nnndc nasret nnnrd Innellem dem der t«dtn, var der en nnn Pige i en nnd Vontnldiskjdle an nden Oder tej, smn nnd den nt lanan 3 Tollan rinn et link-: det onr tndeligt, at bnn tmnde stin« mermnNd til det, og nt det njdrde nende ncenet ondt at skil-: leis Ved det. Manne vnr detdet fid sle Minde unt lnsere Tagesz Panto lnnneren vnr tvinlrnndint det var ikke san ntenet Daerd Onn bad da bonfnldr Inensss lmn fumtnenlignede Rnnnneret i Veerfet nced en Liste, der nur sendt frn Politikontoret « »T0«, saade han tilsidst beftelnt on lnkfede llhrknstssen Ined et Smaeld,«"L .,to eller innen Tinn'·. Pigen rnkte lnnn llbret Ined et Enk. Hnn skren in Lnaneseddel on nan hende den.I tilline med en Hanndfnld Sinon-· pengen " Var det Enkket on det, at bnnv diensnnliq var ulykkelig? eller vart det den lille Tollan Da hnn vendtez stg for at ana, kaldte han hende til-— nagen »Nun, tad gaa da, det er Jul«, sngde han. »Jeg vil løbe den Ri siko.« ’ Og hnn lngde Kuponen til de an dre Penge. Pigen san fpørgende paa den og paa hom. »Den er god nok«, sang han, »De kan godt tage imod den. Jeg bar ikke flere Smaapenge -Hvis. man ikke vil tage den, kan De bringel mig den tilbage; jeg ftaar inde fors den« 1 J Grund Street var der Troean-l sel i alle Vutikkerne. J en, hvor derj folgtde Uldtøj Og ftrikkede Sagen Eh) J Amerika bienger Børnenez Julenften deres Strømper Op« for, at Julemanden, St Clans, kan fylde dem Um Ratten, mens de sover. sind den ungc Pjgm sum vi hat set ljoszs Punkt-lnannten, i smer ntcd ut kpbc et tykt, Damit Einl. Huu nat tcde mcltcm et graut og et mørtcs Iødt og holdt chil Dogge up mud Syst-L »Er dct til Tom selv?« spurgtg Witikisjotufrttht idcn chsigt at hin-we heim-. 331111 kuftcdc et Blik pun hcndcsI ihr-wende Zkikkelse i den tyndc sijolcx »Mi« , fuqdc Piqcm »Sct er til min Modu. Onn er damklig ng Htmsngvr til dot« Ouu vulgte dkst umu Ejul uq gnv Vutiksjomfrueti fruc- Pmmc. Tonne gav Kuponen til 11c1g(-. » »Den tun jeg ikfe tage imod«,i faqdc bun, »Es nqu give mig en am en.« »Alle-n fea hat« innen anden«, sapr de Piaen og san asnastelig til Sin let. ,."«ante- ,kl.I·’1-.Feern fagde, at den var and nok. Vil De da ikke aaa den til Massen ag spat-ne ad?-« VutikL-jmle1·11e11 tog Sedde—« lcn oa Efnlet sog all Ined begge Dele sen til Massen Onn kam straks ef-! ter tilbaae med Prineipalen, fonkj saa starpt paa Kunden ng noterede dlznnnneret paa slnponen l »Den er fnldsuendig i Orden«,l saade han, ajensnnlig tilfreds med llndersøgelfenx ,,"t«nn en Iille anle Izsasdnanlia Vi faar ikke mange af! den «3lag—:s. Man jeg bjaelpe Denk, Frøken’8« Gan fnlgte hende til Toren. Pan Waden var der ncesten end Iiu starre Jnletmvlhed end i Vu tikfer11e. Falk soIn solate LeaetøL Lnis oa alle Innlige forskellige Elagszs Ilknwxzenstande stod i Rastker langszs Furtodet og de gjorde gode For-. retningen Deus-J stulbører var pnntede nied Wenn, undertiden Ined lyele Juletraseix En af dem bavde en Oel Ladnina af Zanta Clalis«er, fein fxod i et Lustljnsks af Gran, na; sont lmer lmnde et Cedartrae i Ar ncene, ligejom en Soldat basrer sin» Vøsse Der Var Jnl i Luften oa Jnl i .E-:,-J"ln1«gandens:s Uengesfnffc Tet lmvde vasret en meget travl Dagj Han niklede fornøjet ved Tanken Mut-is Ojeblik stod i Del ren og indaandede den friske Winter-z luft.v menss lmn tankeløst legede medl den Knpon fom den nnge Pige lmude betalt for Sjalet Da sagde en spnsd Ztennne ved Siden af, l)mn: ,,(83lasdelia Jul, Mr. Steins lnsr er Den-L- Tllniszs«. Tet Var Aufs-— drenaen sont lwer Tag kom med; A ftenbladene. , Knlnnamen kendte og vidste, bvor l)aa1·dt de i hans Gjem maatte kasncks Ue for blot at have Taa over Ho ricdet Mike var en Slags Proteges af lwn Esdan bavde hfnlpet bamj til band Vestilling E ,,V«-«t1idt,9)kike«, saqdc dank Dn vil aerne have en Jnlegave af Inig Her er en Tollar. Den lig—-: ner aansfe dig selu. Den er Alle-J men ellerszs gdd nok. Tag den med; lnetn on faa en farnøjelig Aften Var det paa Grund af den Hilsenj sei det Bud, hvormed den Var sendt; as Eted langt borte fra? eller hvad; dar GrundenTZ lGnad det nu end; var, saa er det fikkert, at det var; aldelesi nntuligt for den lille Dollarj at ljaae stille i Lommen, saa lcenge« der var T1·ana, der knnde afhjceb pes, Munde, der skulde finder ellerj Jnlel1)s, sont sknlde tcendesI. Deus htnde det ikke, on den gjorde deti ikke. I Mike rannte tre (33anaec)11r1·a! for Mr. Stein, derpaa drejede hans km lDiesen-et af Allen Street ogs stundte sig ben til det første oplvstel Vindne for at undersøge sin Gabe. Men da han saa den lille Dollar, fkserandlede hans Begejstring sig til maaliende Forbavselse, og han blev lang i Ansigtet. Mike havde ikke ret Inange Kundfkaber og kunde ikke tnde Jndskriften paa Kuponen; men ljan havde hørt om Pengesedler fom noget, de »br11gte i Krigen«, og han antog, at denne maatte gælde for 10 Cents. Men Politibetjenten der i Gaden kunde vift sige ham Besked. Lige for Tiden var han og Mike aode Venner: de havde netop af gjort et lille Mellemvcerende, de bavde haft. Hvis nogen skulde kunne sige det, maatte det vcere hom. Mike gik ben for at føge ham op. Mr. McCartty trak sine Handfker af, tog fin Kølle under Armen og nndersøgte den lille Dollar rnedl sammentrukne Brun. Gan rnstede paa Hovedet, da ban gav den til boge, og udtalte som sin Mening, nx der var nogct fordømt Snydcri. »n« umdede :.II’ ikc til ut Diinge den Ullsagc til Mr. Stein og tiliøjcdc, wen-J ynn paa en jærdechs venlig lztscundc prittcdc hmn « Eiden ined »in sei-lich nt Qui-J dist handc unstet i fort-ins llgc, jna vilde ljan have »nnppct l)nni«, fordi han Var i »Ic jxddclsc nf den Sedch Mcn Mc. Stein ljuvdc alt for trault til nt take nicd Mike, og denne gik da l)jcni nie-d sin toiulsointne Odium- delt Incl lcni Hund og singt Furun Toren Iit dct Hug» hvori liun link-Du Var der en Mængdc lekcnnissfcr stiinlcde snnnncn; !I.I itc Lob alt, lnmd hau knndc, og eudnn fis-r hnn nuncdc dcrl)cn, san ljnn, nt de snnilcde sig oin en Zygevogn. Ligc da hun lmnedc sig ch genneniT Stininielen, kørtc den Dort. En lim Pige snd grasdcsndc pna Tmppcn; Iii ljcsnde heiwcndte älIcikc fig. »Znsie, lmnd er der i «L’e’jen.-« spnrgte hun, idet l)an finndfede soi un ljende Ined Fuonen fnld nf Aoi fer. «.Lwe1n er kommen til 3kade«."; »Der er Fader«, hulkede Pigebnrsi net. ,,Tet Vil sige, lJan er ikte koni-« Inen til Stude; l)an er sog, og hin lsleo fnu ringe, nt l)an bleo nødt tili at tuge pna Hofpitalet, og i Mor gen er det Jul, og — aa Mike!« Det var ikke Stik i Essex Ztreet nt lilioe rotende; og det dlev Mike heller itke Han gao fig til at fløjie og gik lidt freut og tilbuge i Gan gis-n for at toenke over Sagen. En fie out lJnnT «eqefnnnnerat. —- Du l)nn ntter tout lJen til tende, haode ljnn taget sin Befrennnelfe ,,3nsie«, fngde ls)nn, »hør lidtl Tun denne her, Stifte, og lud Un szsurne fonune til at holde Jul. Mr. Stein l)ni· gioet mig den. Den er riatignot tnn lille, nien hoisis den ilie er nod not, ftal jeg bringe den tillinge on faa en, foni ei« rigtig. Gm det nn, lnirer du, Infie?« og hnn our lmrte incd det samme. « Ter var Jnletras den Listen i Ensieszs Erne, on der var lninde Ung oxfz Ajliler on Gnldfmdst paa det. nen det our ikke den lille Douai-, jom lnmde beteilt for det. Den lan sit-fett on godt i en Pengepung, som· tilhørte en Dame fra Velgørenhedss felsknliet der var kommen famme Cftertniddag lige i rette Tid. Hnn ljcrte Fortwllingen om Mike og dei Offe1,« ljnn ljaode lsrugt, og hnn gao nf sin selo Børnene en Dollnrfeddel for Knponen De koni til at holde Jul, og den lileu for Moor glædesj liq, thi Zinnen gik hen til Hohn-« tnlet for dein og koin tilliage med den L- efted , at Insiesh Fader knn lie lnmede cwile og oinlmngelig Plejcss for snart nt lilioe rafk, og begne Tele fik lnin nn. i Mike koni ind oa lijalp dein at ponte Ti«t,i1e da den frennnede Da nn- oai ganetx l)an rnnbtt tie Hur mer for Ell-Tr. Stein, tre for Damen on tre for Doktoren i sZofpitalet Tet fiod godt til i Esset Etiseet den Jlften »Ved dn l)ond«, fagde Professo rean Huftrn til demkl lærde Mand, du hnn efter Aftensmanltidet lnwde fat fig i sin Lceneftol for at benuer Roachs Ark, TEllingerne og alle de andre Engel-, som var lileone feudte ljjem tned et Bnd og vor konine før ljmn felo, ollesammen i god Behold: un ventede de paa at blioe fordelte i de der-til liestentte Strømper, mens Børnene sov. »Ni: fkal jeg fortælle· dig en Historie, jeg hørte om en lille Aoisdreng i Dun. Det Var ved vort Komitömøde i Aften. Mifs Linde-r tom lige fra Hufet.« Hun foxtulte bam nu Historien om Mike og Su fie. ,,Og jeg fik den lille Dollarsed del at gemme. Her er den«. Linn toq Kuponen nd af sin Pung og rakte den til sin Mand. ,,.iej, nu har jeg aldrig set faa galt«, sagde Professoren, idet han rettede paa sine Briller og lcefte Nummeret. »Er det nu ikke min lille Dollar, som er kommen tilbage til mig? Hvor mon du har vceret henne, min lille Ven? Jeg gav dig fra mig i Bedford Street i, Morges, og nu kommer du tilbage fra Esfex Naa, det maa jeg sige! «i Han fortalte nu sin Huftru, hvorleJ des han havde faaet den i et Brev om Morgenen. ,,John«, sagde huni med en pludfelig Jndskydelse —T hverken hun eller han vidste, at det citter var en Virkning af den lille: Dollnrs Tryllekraft —, »John- jkg trot, det er Synd at standfe deni Juness Vørn fkal ikke have Jule-I me, fordi ke tkke yar Rund til der. Han. fortnlte tnig det i Morge-:s, da tynn gjorde Ounen i Stand. Og den mindste er sug. »Und oI give lnnn den lille Tonar. Oan er her L- .Wt"t«enet nn.« Tet njOrde de: on Unless-, og jeg ved ikke hvor mange andre, fik en qLedeliq Jul, og det skmdte de den velsinnede lille Tollen som ernste Werde oq Lukke nted fig, lmer den funk. Efter hvnd jeg bar Vert, sknl den were i Lmløb endnn. Tet er sikferlig Synd at standse den, en lnsixs nogen bar lnkket den inde nden at vide, at det var en Jnledol lar, lmn lnkkede inde, san maa hakt endetiq sfnnde sia at give den ud Men. Onn knn let kende den, nam« lmn tun-e fer pua Nmn1neret. II. .:nnkklighe(1ea vexl IDTV leØN ;x11ssjglsliusve medcleles un FR Adlan SLthml er ønskeligeke end en smle Amskitsfzxrve oxz elegante Ju vkslpn lif( LITHJGHBD FOR ENkI"VbJR .Ixx"lNM-’ TH- AT UPNAA IMMEN fur en bpgrusnsssl Titl. Arsxsisiijug »s; Upslzrjft kot- at opnas isn f(-j11"1«j Ansigtssixrve et en Hemmsligs hoch sotu længe link væket bevogtet at Ustlændinger og Gkækeke. Dotto opnzuusde vi After Here Aal-s ! Xsslkstde ng stott- Udlxgg. Det er det - xl«-cude. sum brnges nf de fagreste og liniixhkisitss Kvinder i Entopa. . Hund«-der af amerikxmske Kvindek, wn uu brngek dot, hat mltrykt dere l lieslmg oyz Tilfkedsti. Donne Umnmoljghetl ek let at kot . sum ug uom at hing ng det vil spat-s Dom for Udlmg til ,,cre:1m", Sminkes rund o-: Wege-V give Dem en smnk An » Jst-form for kxsstsmdikz og kriek Hinten km izkisgnmx dxtarlig Knlør etc. Det- et Roms rscsnl nmnge Gange den Pris, vi Ihm-Mr Dem om at spnxlss km- en Dia sn:-.:-.«:sn·g nk nyeste ,.(1cs:«iz.sn". Yi NATU- Dcsm Ring-In km- lcnn lirit more-. csuii (l(-11 kostet« At fuhrikedka -— Prjson er mindre end Hajvdelms ah hvzul andre tagen Opslcrjften gis-es frjt mptl Ringen. . - s Det ei- en :(ss(:te» ,.I-ose ein« Diamant s Fing med gnistrende Glasw, absollit sa 1«ant,eret, meget km, konntet som en Welcher-« med ,,Tissany Setting" as 12 Kt. Gul«l-sk-1!. Hos Dei-es Iuwlek vit dp den koste adslcilligt over 82.00. vi vil sende j Posten nævnte Op Skrift krit, nnur Dei-es Ordre for Rjos gen tilligo med 82.0l) i M. 0., Frimækksk pllpr Skikllcsr Inmltnges. « send Dei-es ()1·dre, køk Foksyningen et opbrngtz Dette Tilbml gøres for ev begkænset Til kot- at averteke og indkøre vol-e var-ed send i Dag, fas- Lejljghedea gest tabt. T· c. k«"·-«-OSELEV 32 Last 23rcl 81 wof. Xpw York City. vi vil give store Pro Fnl mlek til Kvivdek tot lac -—· samling at Name og tot It sælge vom »Novelties". send Dem Nav- 1 Dag site-« vor nye Plan tot stot sattjeaoste med lässt At bejda skriv 1 Dag. Adresse 0. T. UOSBLEY Prato-sum Depart-tatst 32 s. M stkeefz New York City. M En ny Bog ak Pastur Kr. An ker. Den indeholder korte Be tragminger over mange Emner udlagt klart og fængslende. Denne Bog vjl A«ikkerf; blive mocltaget med. Glæde ist« de man ge Dauske iAmerika som kender Fortatteren gennem hans virks somhed som Præst og Skolekor standen 240 side kjnt indbundon sl.00. DANISH LUTtt. PUBL HOUSE Bleir- Neb. Salmsbog N s-. 60. Ny salmedog mod alle salmokux link betattondo dot ny Tut-z islt 990 Nr. mon udeu Tekster Bk i Wende For mat, ikke tyk os Ums-et som de matt Tekstek iadbuudno sslmobogen non or merl kmt GujdsoM Kors, Hat-De og Tittol i Guid og on Guldljnio omkrjng Kanten. Indbundsn i stinkt-. solidt og Hut Loderbincx moå smucjsomslsg og Focara-L l den sslmohog bar man den Pol-del. at man hat Illo salmemo og i et passe-Mo Doktor-mit- Pklson or 81.80. DANISE LlJTkL PUBL. EOUSL Blut-, Nebr
