Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Jan. 10, 1908)
ngpwvw CHZOH) EZD-RC-4 »--:- s Juno-»O . YZUTTHP »«ER"5 li- .-i Z T ) M »O «- v o-« ?, . ..:7— D TO M PE O EsT Mc ! .,« DIE scxgk OF EI ZK Fa NO« « ««·«.«1« NJ TO P; ««— KI- -I X: EJJTNNTZZEF T EIme ;»g.w« zzsplkp I LT :« — s-.I kEnwasä såH «:;· — XII-« L» -..-L38 »032 Tom-— «:-c«-,.0 ZFFSJI Länge » , « « gs« Essszss Is« F s Z- . Oel »F- . Men vi har ikke alene Fædre landktasrlighed naar det gælder Tanmark, nien ogsaa naar det gæl der vort adoptive Fcedreland, Ame rika. Det mærkede jeg, side jeg Var i Tantnark. Og nu kan Laeferen selo regne ud, hvor længe det er sidcn. « Jeg var i Stjellebjerg siirke, og Pastor Bülow fortalte da i hansz Prirdiken, at Iige før han kørte til Kirke, sad lJan og saa i en Ams, og der saa han, at den amerikanske Priesident var skndt. Jeg blev helt underlig til Mode, og aldrig før havde jeg følt saaledes med Ame rika som nu. McKinley var en retskaffen, god hjertet, kristelig Mand, og vi tør «haabe, at: hans Regering ogsaa har «sat fine Spor «i det amerikanske Folks Hjerte. Nu bare et Brcendpnnkt til, idet vi kan forene al Fædrelandskærlig hed Ined den hirnmelske, den, fom Barnabos vcesentlig bande. »Ein Hjetnegn har særlig faaet en Plads paa Kirkehiftoriens Blade. Som den første Sætning heraf kan nævnes, at den 13. September 1867 blev ,,Kirkelin Forening for den Jndre Mission i Danmark« stiftet i Stenville ved Som. »Hm Tag indtraadte i Beftyrelsen daoærende smpellaii Wilhelm Bock i Uan ved Kallnndborg, Kapellans « Johnnes Clauer i Stentnagle, og Husmand Jakob Jenfen i Shiecnp· Past. Rønne, sont Vistnok var Præst i Nordrup og Søndernp, vedbleu at beklæde Formandspofteth og »Den Jndre Missionstidende« blev fra først af redigeret af en Lægmand ved Navn Dyrholm, men snart der efter overgivet til Pastor Becks Le delse. »Kirkelig Forening for den Jndre Mission i Danknavk« er i? Sandhed ved Herrens Naade blevenH et velsignet Salt i den danske Folke kirke. Det bar været en ftor Lykke for den indre Mission, at Priester og Lægfolk har arbejdet samtnen Haand i Haand, hvilket bar bidra get mægtigt til at bevore for Inanne af de Skcevheder, en Bevcegelse let kommer ind i, naar den ledes alene af Lægfolk. Herren hnr og øver freindeles sin Gerning ogsaa paa disse Egne. Og Navne som: Clau sen Vudde-Lnnd, Mathiefen, Beck, Nyeborg, Steffenfen, Bylov har en god Klang i dort Kirkefolks Øre ber i vor forenede Kirke. Christen Jenseit, Andnbon, Ja. ———-·-0-.-——— Lurtcpotten og Flnurrepottctu En NytaarS - Humoresku Ja, der var i de Dage, Bart-. domisdagenu on det var iSd. Stetstderup, igamle Tamnark, at Vi Smaakaars Smaafolk gik,om kring Vcd Godtfolkis Tøre Nytaarss oftcnsdag med vore Lurrepotter, erler, som noglc vittigt kaldte deut Knurrepotter og sang: »Julen har Englelyd«, fkøndt det vilde vær-) urigtigt at sig«e, at der Var meget af Englelyd i Lutrcpottens Als-l forutige :)iute-rutc-rut. j Mcn dct var ika alle, ksr fuudc· imme; tlJi det er ikkc Hvermaudss Zag. Lum« euer kaut-re, dot kunss de alle, Ist-w out de Var nok saas sniaa na fuap runde aaa over til; Nahm-nis, de spnttcdc dog i Haan-. den, grob fat i Lnrrcpottcu ag" 1"utc-1·ntc-rnt ask der ach Lin Da Luft, sont out det Var den dcjligftc, kxscusir i Vordem ' Mrn lyaad er en Lurrcpottc for us conc- Rnurrcpottcn kcndcr vis lalle-; tlji den bliuer brugt mer cl lrr mindre af alle, alle Beque, til alle Tidor, iHe Inindsr vcd Hof-« tidernex ued .a!lc Lejligljcdcr fan man Inn-o den starrt-tue Lus, most Ist-d ftsstliae Lcjlighcdcsn huor den Inindst pnsch Den knurrcr over alt oa inacn Tina, baadc mcd Ret te aa Nimm-. kac sandt, den ken d(-1· du? Lurrcimtten oa Knurkcspotten ljar manac Liqbedspunktctz dct Dac-« IT fuut paa Forl)mmd. Naa, der-sont du saa vil taae Fin arcncs af Lrel)ullcruc, saa skal du lmrc Lurropattenszs Historie, saadau sum jca kcndcr den. Hvem der har opfundcn dette mcget sindrigc Musikinstrqunent, fom der kan spilles paa m n No dcr oa uden Øvelse af cnhver, sont ika ellerks kcndcr nogct til Musik kcns cedle Kunst, ved jeg ikke, hvil ket jeg meget beklagcr; thi at nd finde det vildc sikkert have lige saa jtor Betydning for WOCUUCskeslæW ter, som at finde Nordpolen, med mindre Jordenssi Akse trængcr til at smørcs. Dette Punkt i Historien Inaa vi ciltsaa springe over, svm han sag dc Jvden oIn klinndetraarnet Nit, for altsna ikke at begynde Ined Beavndelseth saa begvnder vi mod Eifrig vg Skraal i Lands anen en tidlia froftklar vg stille klskvrgenstund nvget før Jul. Man er tidlig paa Færde den Tag, Dampen er oppe i den store sledel, der hcenger over Jlden, et stort Kar er rullet frem og ligger med Bunden i Vejret; men. det er ikke Lurrepotten En svcert bevcebs Inet Mund kommer hen mod Hu set; det er Byens Skarpreter. Der er en, som har forbrudt sit Liv. Gan har hele sit Liv ædt og druk »ket paa Husherrens Bekostning og Likke betalt en rød Øre for det. Nu llau det ikke gaa længere paa den Mande. Alt skal have en Ende i dcnne Verden, ogsaa det at leve paa en andensZ Regning. Nu er altsaa Regnskabsdagen kommen. Manden i Hufet, som i den via tjge Anleduing har faaet en Dag fri hos Gaardmandem han paata ger sig en bestemt Mine, der lader Ecn formode, at nn hjælper der in «;1(-n ,,Kaere Mo’r«· Med fastc Jkridt gaar han foran den tapre Skare, der skal gribe den døds dømte og føre ham til Skafottet, fom bestaar af ovennævnte Kar. Skaren beftaar af ham selv, den svasrt bevæbnede, og saa alle Drens gene fra den største til den mind ste. Konen i Hufet, den følsomme og medlidende Kvinde, har lukket sig inde i Sovekanuneret og puttcst zigrene i Ørene for ikke at vcere Vidne til, hvad fom ske skal, oHH ifte afvendeszs kan. En Taare li fler sig dvg ned ad hendes Kind af Mcdynk over hendes Kostgænsj ger, sont hun nu først mcerker, at; hnn har kasrx men Retten skal have sin Gang. Mads maa dø. Noa, Inen ni Inaa følge den nfvr fasrdede Skare, der drvg ud eller rettere ind for at finde, baste vg liinde Forbryderen og udføre Dødss dommen over ham. De fandt ham nanske rigtig; som formodet var han i Svineftiem hvor han sov den retfwrdiges Søvn, drømte oin Fred oa inaen Fore. Jkke saa nn derliat du«ij at lian vrotestereus lsaade med hcij Nøst og alle fire imod den Bebcmdli11a, han nn fik, da bnn liaesvm alle Forbrydere an saa sia selv for nskyldiq og Lovens Saandbasvcre for de rette strafskvl diae Men bvad ksmde vel een stille op imod saa III-nach J nur« iTaste arelder oqfaa den .,Ztce1«kere-«:I Net«.« Te stvre Tyve lnrnaer do smaa Men for at gøre en lann Pulse fort, sfære Enden af den, saa ber. ert at fvrtælle —- Mads, faule des hed Airisem blev lagt paa Ska fottet Monden boldt Benene og Drenqen Haken, va snart flød Blo i l 7det, ljuomf der blco Blodpølfcr jmcd Rofincr i. Hovedct blev til IZum-, Gulden til leccdiciu —; thi Hinter uma fpildisszi. »Eparfuunnelig Ihr-d er en Tyd, men Gekrighcd en ’Li1f:«. Lg uf Blasrcn blco der iZlfsutcriulc til un Lurreputte ellcrl to. Trcngsu fundt et tykt Halm fimu og Ucd ngælp uf dctte Islæftel Lsmn fånc Nin-Hi Oele Luftindhuld ind i «L-'læ1c«1i, du« fnnlmecd up til us liksi Luftlsatlom der faa blou IJtVIlgI up under Luftet til Lille t:1)tum·s:«uftou, fun blcv der gjort Qui-uitsnsrfpgclfo; en TM gamle Pottcr tmsv quct frem, Mastiin tagct iusd og fkunust i Stoffen et Rør blinden fuft i Illkiyten paa lmcrt Zwist-, dctte fpændt og bun dct vom en Vom-, og en Lune pottc um inncntcrct Man fpyttcdc i -XDum-dcn, grob fut out Røret, lud Ounndcn xflidc op og ncd ad dct ogt »Ni: lim- ui Epiuvt guuciido, fagdc Wunden hatt væltedc mcd Spille--· nimIchi«. v Eftcr on nogrt nrolig Nat var de finnn nicd Lin og Luft, med Sang ogi tidliq Icasftc Morgen; thi en lang Tur fwd dont for: men huor umget» fun Inun doq ikke gøre, naar mun· ljur Luft til dot , det er tent ud sagt forlmvfcudc, fmnmculignet med, lwor lidt man kun, naar Lyfteu fut tes. ,,L1)ftcn driver Værket". Sau qik de da i Flokkeviå de, fmau nicd Lin oq Lyft Incd Sang og Musik fm Gamd til Gaard Sogneti uuidt i f i i i Ja, men lIIIIIIdan gik det saa? Ja, det aik lIer som IIIIeralt i Ver den, ikfe altid sIIIn det skulde, men sont det lIidst fnnde, og det Inaa man IIwIe tilerdj Ined da glcede siiI IIIIeI, at det ikte gik mer«-; tlIi det fnnde det sagtengs have ajort. Tersnm alt lIaIIde IIasret, sum det« sknlde lIeI i dete Tilfælde, saa skulde« alle baade knnne stInae og spille paa« LnI«-;IeIIIItte11 men som før sagt, lut Ie fImde alle, lIlIIt de haIIde en Lnrrepotte; men var man saa sat tig, at man ika havde et Svin at slagte, saa fik man heller ingen Blce "re, og havde man ingen Vlære, saa kunde man heller ingen Lukre Ipotte saa, og havde man ingen Lut repotte, saa kunde man ikke lnrre; eller knurre, hvad man nu vil kalde dct Se, dct er der Logik i. Dei« eI funsekIIent Der er Sammenhæng ii alt i denne Verden, det ene gri-Y lser ind i det andet og drager det« Ined sig lig Hinlene i en Maskines »En lllykke kommer aldrig alene«.Z Jug, det var ikke det veerste Der« er Ineaet, der er Vcerre end at were-: fertig IIaa Godi Blandt disse« Ting Inaa jea nælnie det at Viere sInaat lIeIIaIIet Hat man Begavelsei fan man dIIg krempe sig frem i Ver den IIg lIliIIe til noget. Har man deriInIId hIIerken det ene eller dcc endet, saa er man slemt stillet, bvadl dct angaan Havde man ingen Lurrepotte Inen en god Sangstemme, ja, pytl med Potten; thi Sangstemmen varl dog den lIedste af de to Dele. Be aavelse erI bedre end Rigdonh og» Sang er bedre end Knarren- ’ Altsaa, det gik saadan, at de, sotn lsaade havde Sangstemme og Lukre potte, de lIaade sang og spillede, selv um der var Disharmoni i det; men se, det er der jo i saa mangt og me get i denne forkerte Verden, vi Ie Iser i, og det sknlde der jo itke være. Te, soIn ingeu Potte hande, Inen derimdd Sangstemme, de sang, det lIedste, de havde leert, og det var der KarInIIni i, og se det sknlde der viere i alt, ogsaa i vor Tale IIg Liv. Men det er ikke saa let. Man kan sag tens ssnakke ,,Det er lettere sagt end gjort, fagde den stumme, for lIam IIar det svreresr at sige det«, oa det var der heller ika Harmoni i. Zaadan gaar det nok med flere. Naa, ngsaa de, sum ikke kund-! sIInge, men havde en Lnrrepotte, de lIIrrede IIg kIIurrede, det bedfte de hinde, ng det maa man paaskønne: tbi det er der ikke mange, der gøt En rinaere IIg nanselig Gewinn ndeIrt med Troskab, er større LEre iasrd end en stdr og anselig «s-«"’-s:g, som IIdsøres med samme TrosfabI tbi det fIIrste er det starr-re er, ng det er lige saa nødIIeIidiak, sum det sidste. Men saa de, som hverken kund-e sIInIIe eller knnrre, bvad fknlde dan de arme Mennesker viere til? T’ var jo da til inqe n Verdens Nytte Nei, »tøv no en bitte Krnml« fagdC Juden til Toget: men det gik allige vel, og saa maatte han ogsaa aaax i i I . l i l l l metr det blcv bagcftcr, og det fful der ogsua nogcn til. Ec, faulede sful der ogsau noglc sxlkcnnesfeu sum intet kmt i dcnue Vordem folge nksh de Andre, sont fun noqct og und-» xkodt nf de andre-J ANDde TOZL Hm- fukk uogct; de, sont iffks fun solch Da lMlVr fffo jpjllc, ds- fu« more de andre Eulsfuiy tage Tot i Picres Zeug ou ledc ou mudlms Ecke-Z Purt Af, ljimd der vmxfedcx sk-, dct Dur gnnsfc umget, oq dct niciu ilfe fomlcnntth Nim, der nur san dutx Ittou bund Vnnkcde der da? Kunde dct betale sigTZ Jo, Im er vi Incd Tidcn, og tin er ni i 9111:»"1«ji«u, kun im IIIkr1«L«e." Thi der er dct for Tidun dct Dig tjgstc mesgciumul, Man spørgck souI Regt-l ikc her til Land-J, lmud godt kau jcg gørc? mcn hnad kcm jcg faap for det? Ec, dct er forkcrt; nicn det blivcr man opdruget til, oxL dct et ogsau forkckt ,,.(ngc Høuis Inn ngsaa lasng i :1«’a-1dcc«. Strasb fun at gøre, huad godt du kan, dctl er der altid not· uf nt gøre, og geir det Incd giv og Post, Betalingen skuli dn nok fau. Beiman dig ikke for; det. »Dydcu bclønncisk Saalcch gjorde vi vor Gerning for selucl Gerningens Stle og ikke saa Ins-E get for, hvad der Dankt-da og der« vaukede altid nogct, og mcgct af dcti var vi glade og takuemlige for. Sej det var, so·m det skulde være, ogZ det bør understreges. Noa, jeg maa fvare paa Spørgss maulet; thi ethvert Spørgsmaals kræver Svar. i Der vankede mange Flugs Ting, baade ondt og godt, og det gør der. altid og overalt i Vordem ogsaa is Tanmart Det vil fixie, det ondez vilde vi ikke have; men Vi fik dets alliaeveL det kender du af Erfarinns fra den Gang, du fik Progl, og det 1«mvde»,du godt af, scm det skulde du! ikke have grcedt over; men det gjors de du jo alligevel. Saa nu skal du høre euer se eller ogsaasdegge Dele. Vi har jo faaet« vore Sausen for at vi skal brnge dem, ,hvad skulde vi ellers have demkkzL Derfor luk dine Brikker JTJII " — " s alter hvad""«««-«cjod du kan af alt, hvad du serjs - Bien kan suge Honning af en TidseL Du kan ogfaa leere noget godt selv af det onde. — Naa, et Steds vankede der Æbleskiver, et andet Pebernødder og søde Kager, t tredie en Øre, et fjerde to, et femte fem, og saa var Glieden paa det højeste Saa priste vi os selv lykkelige, og det er bedre end at prise andre -lykkelige; thi det første vcekker Tilfredsbed men det andet Misundelse. Men ak, »hvor Iænae var Adam i Paradis?« spørger man. ,,Lykke og Ulykke gange paa Rod.« «Det ncefte Sted pudsedel Monden Hunden paa os, og atter det ncefte Sted jog han os af Gaars de Ined sin Pisk og grove Skaeldsord Ja, saadan gaar det i denne Ver iden. Det hjkklpek ikke at nægte det· LTet er den nøgne Sandhed, »Men neskene er ikke saa gede, som de burde være«, sagde gamle Valle fur sandt; men de er ikke alle lige stem me eller rettere nogle er mindre gode end andre. Noget godt er der hos alle, blot man vil søge efter det, og det burde vi altid agre, faa blev der mere Sang og mindre Knurreni i Verden. Se det Vilde vcere et! stort Fremskridt for Clivilisatinnenl Hvad gjorde Vi saa ved det, vi ZmaafolkP Jo, vi gjorde det eneste, der var at gøre. Vi taa det, sum. det kom, og vogtede os for at kein-! me der en anden Gang, og det var klagt gjort, inne-Z jeg. »Af Zkade bliver man klog«, og jeg forsikrep k dctte Tilfchdc — ikke kig paa Kob-( lnsrskillinaer eller Liekkerier; meu derimod paa Forsiatighed, og det ers en Vorgmesterdyd, og det var is Osrnnden meget mere vierd end alt det andet; thi det var snart borte: men Borgmesterdyden beholdt vi. Maaske noale af os- siden af den Aarsaa er blenen Vormnester; men det Ved ieg ikke, og det er da heller ikke det eneste, jea ikke ved, fan jea nieste dia med. Selv de kloaeste iblandt Menneskenes Bin-n Ved dog cpriatia talt knn faare lidet, nanr det riatia kommer til Stukket. Tot-, her er Forfkel paa Folk, det man feg indrømme. En Ved mindre end den anden, og jea ved bverken lids efler meget. Se, det maa vist viere at tcenke om sig felv med Vetænk jombed, og det skulde jea ikke vrercs ene om. (Sluttes.i næste Nr.) -«·«« J» dZvor Te onskcr den —- N im « Naar Dr onskcr dcu —- .-·k JIH ksp . " , » z« Il: ! v Jngcn Fing-um«- Lnat ——- kspsxvztmvs » D - - ,«.« tntct Brndcrh XII-s s« f . xWI ! Oftu Unffssr Te Uns-hat at on f-1- Fxlflksr uns et Vasrclfv ! Onsut lnmnkl T trin« YZN ins-warum SM- 11m11«. Tot or d-- us its baw en PER EcnoN OTTO XIV-If DIE-M (Udsmrct mcd nigfri Lpfmdelfd til dcl Værclsc, 1nan nnsfcr opvarmet — - den pas-for etwa-I Vasrolse i Entset. Ton lmr on røafri Brasndcn Her Ist-sinnt furlnndrcr Nil-Ja oa Print - ffrn Vasacn op cller tssd saa lanat sont To nassen « MeissinaiBclwldcrek. jaacr l Lth Llic oa givcr on aloende schen U Tinkux lldfmrct i Japan and nickel«. En Lrnannmä lnmrfmnlnslft Entmu TM Lvn er aarmttcrot Lamicn H JTYXO - ) er Lotppm im andcrr«dr cllcr Umscnu Ton .««n cr »r! briuisjrit pn stadiqt Uns iaa Ort-Hunnen blivcr en F- Ir Wlkllth Er ladet Hi nikt unemrct Me-.sii-g, nnd nnucc Luft btcrnoerz Ober lamms er gasranterct. Cur Lunis iman c ikkic » bekfrctlon« Drin-n ellcr »Man s« Lampen. riner nccrnceftc Auen. ijkxtpukv on· costs-ARI- « Neumond-h XWWWWWlW!WWmWWMMWMUUUWH K E l Z Blade af DansksAmjL kanle Historie W sæktkylc sf det store- histokiske Væklc »Damle ! Amen-RGO som nu adgaak i Hatten-. XX l l? D H O I- ID ' ; ««« Norckbocssne zmlms kcj ZJTZ zisizerilcm « l Danslce Ozjclccgessre »J« -4«2(-7«sz·,7scx. s- Vers-Inder om Jens Munk og Titus Be tmg, mecl Billecler. ·. To Billet-leis fre- dct Yamzelvew York » ...-.s:«r.e;-».emlc MADE-make åMk -. . æzczre TUT. Des-under om Ætlinge afgimmel davsk gis-l « Amerika (Alt ovenstaamde et af P. S. X’ig.) En bornhozmxk Ktsimles Minde Posztmsne (i Loulsville, Ky.) Et siældent smakt Billede med tilde kende Tekst. «l)cmslc Pollwsam smch Vksd L. Heuningsen. Dcmslce Ozcherer 73 dezx mnerilsanslce Eptsoznifonslcssfs XI ed P. S. Vlg. Bioymjicr ak folgende Dasske, med et goJc Pordræt af liverc Zachariah Ponlson. Peter Lasset-, Hans Jesper Hausen, 1)t. Christian Linde, charles Lisvenslcjolch Edward Bat-d Grubb, Laurenee GkønlumL Peter Lar Son og Urs. Catharine Tast. . » Danslceme 2 Pollc 00., Wes. Ved A BobJerg. - Hernnder fortælles om Koloniens Grund læggelse og Nybyggerlivet. om Land bru og Mejeri Samt andre Ethverv ogs 1 klet las-le om den Udvikling. Som i Aarenes Lob hat fundet steck Skilclrin gen et oplyst ved mavge Billeder, dels . J — as gamle Hase, en Nutldsfarm. Kirkcr og skolet, og dels as Personer, sæklig at· de kørste Nybzsggere. , - J- - s . » Det Danslce Brodersamjund i Amerika. Ved J . P. Paulsem Med lllustratiover as den første og den nuvætende 0vekbestyrelse, samt at Konventionen-ei Clinton. Ractne og com-teil Blusss, tilsammeo over 400 let kendelige Billeclet; desuden et Kort over samfuvdets Udhtedelse. Digt om D. B. S. Ak Jolm Volk. Bogen er 96 sidet stot· og eleggnt udstytet, klgt illustketet med tel tige Billedetc og Pottkætter. Prisea et kun so csdts i 2icents Fri mærker ellkk Money Order-, der tilbagehetales enhvekz som subsktiberek paa hele Vækket. Bogen Sendes portofkit ved Modtagelscn as Beløbet. Vi önsker Agenter paa "Danske i Amerika" l alle daaske settlementek. skriv eftek fort LIBERALB TILBUD. c-. RASMUSSEN PUBL. co» 720—724 So. 4TII sT., — Mindre-kmle Mnsm WWWW iZ Dana College Z « « smgskt beljggende Goås Tomaudsvækelss Lysc skolestuek Opmmuing ved Damp Tidssvakende Gymnastikssl saogforeningct Fotedrsx — Tote- — Oplcss uias « K U Rs U s; collegc Akademik Normsl Bis-ine Music Hof-kos Fokdckcdesåe til M riet st- euer-»O DWIMI 1 YIPWWRR W ? WM THYWXW LAPLACE-W Mag 316.00 pr. Ast-nec- (4 Use-) tot Kost-. Los ok Undervisning. Visiten-muten des-Fade- n. 2. Degen-den J- P. JENSEN. Sm« Um Kamok’ DANA non-roh thuc Mat ,SSFIW iä H ans lker en« ; i H til Judex-, Moder, B.oder, Søster, Ven, Veninde eller Slægtniuge i Danma1k. WWMWWWW D« Ah ’·1«" LMULW ««’ lEtuisstjh Hi« « 114111 issi" s s Til Dnnnmrk. : « sc e »Damit-even , 82.00 aarlig — frie tilkkendt to Gange ; ugentlig. IWWWWW »F W W·W"M