Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Jan. 3, 1908)
Pansyt Eftcr Nied. Paa Dansk ved N. P. Madsen. Slnttet.) Snart Var det en Hendggerning i hele Hnset at Ester var syg — ja syg til Døden. Og man vænnede sig til lidt ester lidt at indrette sig derester. Esterhaanden som Tiden gil, lslev den sdreds as daglige Pligter, lnmri ljnn vilde llline ved at bemng sig, sncevrere og hin-viere Te surstellige Faniilietnedlelm Iner tappedeszs um at spare hende saa mauge Stridt som umligt og holde l)ende lmrte fra enhver Anstrengelse. Lg imedenszs gled Tiden as Stei. — Dag ester Tag, llge efter Uge. Til sidst fom da den Tag, da hnn ika Inere tnnde gaa alene ikke en Gang hen over Gnlvet Hnn laa da for det nieste um Tagen Paa en Zusa, og Helene og de to sInaa Zeskende opbød al deres Opfin delsesjsevne sor at gøre hende Lejet saa l1el")ageligt, de j«nnde, og sorkorte hende Tiden. En Dag, da Helene kom hjem fra Skolen, styrtede ljun ind i Vierelset, hvor Ester laa, kastede sig ned foran Sofaen og sagde Ined sprudlende Liv: »Ester, nu skal du høre Hr. Hamonds nyeste Jdö. Er den ikke lvesynderligs Men det kan ligne ham. — Fssør nn. Du Ved jo, at vor Klasse skal tage Asgangss eksaminen om to Aar. Vi er ialt fjorten —- et lige Tal — hvad der glceder He Hannnond umaadelig. Du ved jo, han er scer i sine Retninger. .?u skal enhver af os strive et Bren, enten historisk eller sentimentalt eller poe tisk —- det er lige Ineget — men vi skal udtale os aldeles oprigtigt og sandt, hvad vi saa end skriver om. Disse Breve skal saa forsegles og opbevares indtil den sidste Dag, vi er i Stolen. Saa skal de alle aabnes, e"t efter e"t, og lceses højt for Skolekomrnissionen og alle Leererne og Lærerinderne.« ,,Og hvad er saa Meningen med det?« spurgte Ester smilende. »Ja, tror du, vi kunde begribe det, førend HO. Hammond forklarede os den. Hensigten var den, sagde han, at se, hvor mange af os, der ved Opbvdelsen af al vor Kløgt kunde skrive et Brev, hvis Jndhold vi efter to Aars Forløb vilde vedkende os. Er det ikke en mcerkelig JdäP Som om nogen as os om to Aar vilde vedkende sig det Makværk, som vi nu er i Stand til at kradse sam men.« »Ja, Jdeen er original«, svarede Ester, ,,men slet ·ikke saa ilde.« Hun laa et Øjeblik og grunded«e, saa fortsatte hun: ,,Hør tHelene, jeg kunde have Lyst til at vcere med i det Selskab.« »Hvad mener du?« spurgte Helene forundret. »Ja, nu skal du høre. — Jeg vil i Morgen skrive et Brev til dig. Det skal du forsegle og lcegge ned i den ,,hemmelige Skuffe«, som du kalder den. Der skal det saa ligge indtil den sidste Dag, du er i Skale. Saa maa du tage det fremIfg Nie Mäarsdu in a det?" Helene lo muntert og svarede: - . . »Du bliver jo helt sentimentaL Ester· Hvad Me ning er der i at love dig det? Naar jeg kommer hjem fra Skalen den sidste Dag, saa kan jeg jo scette mig ned ved Siden as dig som nu, og saa kan du ligesaa godt mundtlig sige mig det samme, som du har skrevet. » Eller — ja, til den Tid er du jo for lcenge siden bleven rask, og saa kan vi jo snakke om det ude i Køkkenet eller et an det Sted.« . »Kcere lille Helene«, sagde Efter alvorligt, »tal ikke om Køkkenet Der kommer jeg nok aldrig mere ud. Du ved jo, at mine Tage er talte.« »Nei, vist ej, det maa du ikke sige, Ester«, svarede Helene bedrøvet, idet en Taare perlede i den ene Øjen krog. »Du fkal snart blive rask igen, det er jeg vis paa.« Helene vilde aldrig høre tale om Esters Død Hun vilde paa ingen Maade tro, at hendes Søster var saa syg. Hver Gang, der blev hentydet dertil, slog" hun det hen med Taletnaader. Hun endte dog med at sige i en halv kcerlig, halv fpøgefuld Tone. ,,Naa, men, lige meget — i hvert Fald vil jeg love dig at gemme dit Brev og lcese det paa den aftalte Dag.« Hun bøjede sig ned over Søsteren og fortsatte in derligt: ,,Jeg kunde gøre meget mere for dig. Jeg kunde rejse til Maanen, om du ønskede de .« Ncefte Dag modtog hun med en vis højtidelig Fei lelse det omtalte forseglede Brev, hvorpaa der stod: Til min kære Søster Helene. At aabne om Aftenen paa den sidfte Dag, hun er i Skole. Stille listede hun op paa sit Værelse og lagde det ned i den hemmelige Skuffe. Da hun havde lukket Skuffen af, satte hun fig paa Sengen, bøjede Hovedet ned imod Puden og brød ud i en lidenfkabelig Graad. — Este-r blev med hver Maaned svagere og fvagere. Nu og da kunde der vel komme en Dag, hvor hendes Kraft ligesom kunde blusfe op igen, og hun kunde føle sig bedre. Paa saadanne Dage kunde Helsene udbryde: »Der kan du se, Ester, du bliver snart rask. Du har det jo noget bedre -i Dag, ikke sandt?« « Men det var kun som en Opflammen af den heu døende Jld. « - » . Over hendes" eeng hang to Bibelfprog saäledes an bragte, at alle og enhver, som kom ind i hendes Værelse, maatte se dem De var trykt med store, fede Typer og lød saaledes: Stunden er der, at vi skal · sta,a»·op af Søvne; thi vor Frelse er nu ncermere, end da vi blev troende. Rom. 13, 11. Lad os ikke sove ligesom de andre, men lad os vaage og være cedru. 1 Thes. 5, 6. Ester havde selv købt disse Skriftsprog og ladet dem ophænge. · »Jeg vilde saa nexne«, hande hnn sagt, ,,at Gnds Bein lJer ffnldef aa at vide, lnmd der Iiaaer tnig paa lejerte Jea sev fclv itm Mund Un ien vilde gerne ad Fpare de trat-»de, at de ikke nasaa falder lien i aandelixi .31nnnner.« ——- Endelig paa en lierlia Eeutenilieidaq kein Stun l,en da Eiter fande faa Lan til at aaa ind til de helliqu eviqe Sabbat: lmile. Onikring hendes0 eje ftod alle hendes nærmefte samt en lille Ekare Nudg Bern. l Tet var en gribende Stund. ;- Da hnn havde taget Affted nked dein alle, pegede hnn Iop paa de to 3k1«iftfprug, der liana ouen oder liende, idet ;l·)nn faa Ined et langt, bedende Blik paa de omkringftaa· spende. , H Tet var en Prcediken nden Ord, nien den glemtes »aldrig af dem, der var til Stede. Oele-ne tastede sia for sidfle Diana ein Sesterens «Hals. Eiter liavde lnkket fine Linm Inen hnn aabnede dem endnu en Gang og saa paa Søfieren med et langt, »fo!t·laret Vlik, oq nIed Oplmdelfen af fin sidfte Kraft fik lnni lJniftet et T,rd sont knn schiene borte ng forftod ,,Brevet « »Ja, Eiter Efter«, linifkede xsselene lnilkende iaen. Saa sasnkede bendes Øfenlaaae sig for fidste Gang E i To og tyvcndc Kapitel. E n d e l i g. Efter Begravelfen var Helene fom forvandlet. lLinn Var aandsfravcetende oa fnarede tidt ikke, naar nogen talte til hende. Nu og da knnde hendes Moder eller fmaa Søskende ticeffe bende paa hende s Værelfei kncelende i hnlkende Graad. Til andre Tider kunde hnni dog vcere fom fædvatilig. T oa var der i de s Tider en nee sten fors.-«ret Kaadhed over lJende Det var, fom hnn med »Wald oa V agt nilde vceie munter » i zxslittig og trofaft beføate hnn fin Skole . i Til sidst oprandt den licenae ventede Dag, da hnn for »ftdfte Gang sknlde sidde paa Skolebeenkete il Hnn gjorde en glimrende Eksmnen. Da denne var forbi, sknlde de forseglede Vreve oplaefer Det blev en fornøielig Stund, der forløb nnder stor Opmærkfomhed oq megen Latter. Alle Pigerne var felvis .følgelig enige onl, at deres eget Brev var nuget ,,fr1)g steligt Makvasrk« —- at de ikke kunde forftaa, hvorledes de ihavde knnnet skrive noaet faa ,,latterliat«, ,,senti1nentalt« eller ,,ren overspcendt«. »Du-es Brev var lniade indboldsrigt og fnmkt stre Vet, Helene« sagde Hin Hannnond da bnn havde lcest det ep. ,,Men tan Te saa unerke, hoilke Fremskridt De harZ giort sidenP De havde vel ikke tænkt, at De i Løbet af to Aar skulde have leert faa 1neget2« »J hvert Fald havde jeg ikke toenkt, at jeg nogen Sinde havde vieret saa dnnI, at jeg kunde skrive et saa barnagtigt Brev,« svarede Helene i en halv cergerlig og halv lystig Tone. Da hnn kom hjem, gik hnn urolig og hvileløs am kring. Naar nogen talte til hende, svarede hun knn med et«§Eti-jxgvelksord. pg hnn Lande-get intetjpise « A » ! Hendes Moder bad Dr. von Anden om at unbet ;sø«ge, bm hnn ikke var syg; men han fvarede: »Lad hende kun gaa og passe sig selv, Fru Nied, jhun er under en Lneges B ehandling, der er kyndigere end lieg« i »Ja, Gud ske Lov,« svarede hun, idet hun tørrede ien Taare af, der stle sig frem i sØjenkrogen. ,,Ogsaa - jeg har fet, at jeg trcenger til denne Læges Behandling. iTo er nu baaret ud af vort Hus —- min kcere Mand og imin Eiter — og begge prædiker de mest for mig nu, efter at de er døde. Men det skulde vel til — det skulde vel til,« sukkede hnn, ,,for at jeg knnde vaagne op af Sonne-E « »Og Gud ske Lon, hvis det er sket,« svarede Lægen." »Men kom ogfaa Herrens- Ord i Hu: S t a ao p fra de døde.« Det er ikte nok med at v a a g n e, vi maa ogs saa sta a o p — det vil sige gøre Alvor af at ville ven de om fra Verden og leve for Gud.« Hen imod Aftcn gik Helene op paa Kirkegaarden og satte sig ved Esters Grav. Der sad hun en Stund- og stirrede paa Jndsfriften paa den lille Marmortavle, fotn hun havde læst mangfoldige Gange. Horunder hviler Estcr Rief-. Født den 20. Mart-Z 1863. Død den 4. September 1885. Kostbar i Herrens Øjne i er hans helliges Død ; Sal. 116, 15. ! ! Hans helliges Død — ja, Ester var død de helliges Død, det tvivlede hun ika out — men kunde hun selv dø saaledes — om hun skulde dø — nu — i denne Nat? i Pludselig reiste hun sig og forlod Kirkegaarden. ; Hjemme i Hufet var alt stille, og hun listede sig sagte op paa sit 9 ærelse. ! Nu var Stunden kommen, da hun skulde holde sit Løfte til sin afdøde Søster. Og det var hende let at holde. Hun havde lwngtes eftcr denne Stund, og Lceng 1selen var bleven større og ftørre, alt som den nærmede isig Der var Vel en Tid, da hun var bange for at lcese Ret —- hun havde en sikker Fornemmelse af, hvad der Iftod deri —- Inen hun var ikke bange mere Hvor havde lhun vceret en Daare — det saa hun godt — modstaaet Guds Kald — haltet til begge Sider — —- —— —. Hun nærmede sig det lille Skrivebord, tog en Nøgle frem og lukkede Skuffen op — Der Iaa det — hendes Søsteks sidste Ord til hende — det sidste, hun havde fkrevet paa Jorden. Laugfomt og højtideligt brød hun Seglet, satte fig i den lille Laenestol og gav fig til at læse det. Min egen dyrcbare Systeu Jeg siddcr her i vor fælles, lille Stue, hvor alt er mig san inderlig kasrt — lige fra vor elskede Faders Billede til den lille rødpolftrede LæneftoL hvori jeg fid dck Og fkrivek dette VkSV- Vg fom du maaske ogsaa vil sidde i, Haar dn Iæfer det. s Ja, naar den Etnnd koninie·«·«, da jeg I al faa Leu til at tale til di«I gennein dette Pa pie, da er jeg ferlckllxjsl biennne i en af de inanae Be Iigcx—, sum Frelseren hat« lieredt sine Tenno-L og ieg lIaa der da, at init Ord til dig niaa eliee et tBnd fra den «««elsi«1nede Herre, i lmiss dejlige Paradiiz jeg du er i Lid Inig li«gi)nnde med at sige di«1,1IViIf«-« xmmp jeq iblen Genitand fol, da jeg ei-—f««««-de at je» jkuldc do "Det nai, soni din jeg slet itke knnde ndlnilde dumc Taufe iddnorniange Planet for Frenctiden liande jeg ikfe haft. i sfsvornieget havde jeg ikke endnn, soin jeg gerne oilde have ,ndiettet. Hum- inegst VAde W itke at api«ette af det, i« eg føi havde forfønit LI s«1"rli«I, lnnn nie«Iet havde jeg itke haahet, at Herren Vilde lnnge nIig til Blandt an «-et —- og først og fidft — at blive et tVnd til digein hanc-. ;lIeIlige zyrelse Men nn Var ja alle niine Planer nied et ienest Zlag tilintetgiort· Da kein plndselig den TanteI Jtil nii«I: —— kllkaasfe dette netep Var Wde Mij ki[ at Mai det, der Var Genitand for Inin daglige Ben. Maast Itnlde niin Dild picedike hedI« end niit Uin « mit elen- i dige, si)ndefnld« Liv. Zikaafte sfnlde niin Onaii tale« liøjefe end niine svaae Ord. Da denne Taufe havde slaaet Nod i inin Sjal lilev mit Hist-te fuldt nIed en salig Ztillied og Fred Herren gav Inia en Vidnnderlia Fortiissnina din, at han paa denne M aade vilde brnge mig. were lille Stifter, dn ved itke, hoor nlieskrivelig ta-« du er niig, og hvor nsigelig jeg lasngesks efter at s« dig som et« af den gode Dyrdes smaa Lam. Gerne vilde ieg give alt, huad jeg ejer, ja hele Resten af init «iv, din det kunde jfe At, lille Helene, hoor lidt Fingt af Sind-Si Krerlig-l hed fik dn ikke at se i din daailige Søsteiz Lin. Jntet llnder derfor, om du ned at se paa niia itke fik Lust til at ville tjene Herren. Dog, fast-e Zøstcix se itke paa niia, se ikke paa nagen Sonder, inen se paa Jesan paa lIani, i hvis Saar og JIInder jeg daglig og altid niaa skjnle niig for at have Fred Thi det skal du vide, niin Fred og Frelse er ikke mig seln, ikke mit Liv, nien h am — det Guds Lam, der bar al Verdencs Synd J hanI er al min Synd forladt — jeg ved, den er forladt. Han har taget den paa fig. Og kære, lille Helene, han har ogsaa haaret din Shnd og betalt d i n Skyld og lidt d i n Straf. O« der er unget, der since nii«I, at denne haus Frelse en Gang skal blive din salige Eiend«nii. Jea kuns gedes en Gang under Angsten for din Sjaslis evige Streb ne, men denne Byrde har Herren taget fra mig. Lan være evig lovet derfor. J min Sjcel bar en lønlig og saIig Vished am, at du en Gang skal lilive frelst. Mon· du Ital have oplevet denne Lykke, inden du læser disse LinierTZ ellers fkynd di«I, lille Eøste««. Opsast det ikke en Dag l«engere. Lad disse Ord — de sidst-.1 jeg skriver her paa Jorden — Vasre det sidste og af«Iø rende Kald fra ha1n, i hveni din Søster og alle hat«-J andre he llige er salige. cen skulde du have givet Jesus dit Hierte — eller la ig- sige — naar det en Gang er stet — san hør e et Ord. Lev ikke, som jeg levede en Gang. Lev al et- hath Liv, men et helt Liv i Jesus-. Gaa al lilb e, gaa aldrig i Staa, gaa aldrig i Pagt med Shnden. Thi saa vil du falde i Søvn og miste din første Kætlighed, ja Inaaske miste din Arv. Lad Kristus være hele bit Liv —« din Fred, din Kraft, din Skat, din Perle, din Syst, og jag saa i hans Kraft efter det herligeKlenos die, som vinker. Og dit Liv Vil blive rigt og velsignet, og din Død vil blive de helliges salige Død Thi Pan lus siger: ,,Men min Gud skal fuldeligen give eder alt, hvad J behøve, efter sin Rig dom, i Herlighed, iKristus Jesus.« Phil. 4,19. l l l l O, dyrebare lille Søster ——— endnu en Gang —— hvisJ du ika har givet Herren dit Hierte, saa gør det — i Dag — nu i dette Lieblik Fald paa dine Knee og sig: »Herr-: Jesus-, her kommer jeg for at slutte Pagt med dia Fra i Tag vil jeg vcere din, og du skal være min — for Tid og Evighed.« Saa lev vel, min lille, elskede Helene, indtil vi ser hinanden i Himlen, Din egen Søster E s te r. Brevet fnldt Helene ud af Haanden - En Stund sad hun i højtidelig Tavshed Guds Engle var hende mer, det knnde man se paa de straalende næsten forklarede Øjne. Med et rejste hun fig, tog Brevet op og kyssede det l)jertelig. Derpaa gik hun hen til Sengen, knælede ned og begravede Hovedet i Dynerne, idet hun hvifkede: »Herre Jesus, her kommer jeg for at slutte Pagt med dig. Fra i Dag vil jeg vcere din, og du skal vcere min —- for Tid og Evighed. Amen.« Endelig var den lange, lange Kamp forbi. —.—— Hvorledes Bruder Frans af Assisi fejrede den hellige Julefest. En chcnde. Det var i December Maaned i det Aar efter Gndsts Byrd 1223. DAA ud og Dag ind Iaa Scirocco- Luften tung over Rom isra en uforanderlig araa Himmel strømmede Regnen ned, og kun hen mod Aften knnde der komme en Standsning i Regnskyllet, og under Randen af de t graa Skytceppe kunde en Stribe Himmel stna klar og golden bag Pinierne og Cypresserne pna Monte Mario. Der kom i det øsende Regnve jr to Vandrings mænd nd af en af Roms Porte. Det var den salarifke Port, de gik ud igennem — Portvagten tilkoftede dem et ligegyldigt Blik inde fra Vagtstuen, hvor de sad otn den knitrende Jld og fordrev Tiden med Tærningfpil csg gjorde sig til Gode med varm Vin, der var sødet med Honning Der var tilsyneladende heller ikke megen Grund for Portvagten til at skcenke de to Vandringsmænd Opmærk fonilied To nanselige Skikkelser var det, to sinaa mager m tnnde Masnd tiasdte sotn Onrder i en aroo est-Jst Kittel nied et Reh oIn Linet Til Viel-n mod Rennen haode de staaet den spidse vSiette paa deres Kittel op ooer Horn-det, tnen nied nøane Fodder traadte de i Besens- Pntter on, Blond To Vonder eller Onkder Pan Vej itd i Windun nen, faqde man noilkaarlia til sig selo. Maasfe lmode de onst-et i Rom for at sielge Ost eller fis-be Vicelder til dere-:- Hierd. Sandbeden Var iniidlertid en qanste anden. De to bondeklasdte Mcend havde ikke haft Forretniimer i Eskoarteret nede ved Tiberen oinkrina dilninen af Mar kustan Theater, der, lwor Vønderne endnn den Tag i sDag holder til paa Piizza Montanara og ender den-s Hmideler oa besorgt-is deresks Jndkøl1. Te toin fra en -ganske anden Egn af Rom, nemlig nde fra det fornennne Koarter onikrina Coelinsbiemet, og den klkinnd, de der havde tnlt med, vor inaen rinaere end ssloc Wiin Etat liolder, Petri Esterfolgeiz Herr Paoe Honorius den Tredie Te lmode vieret stedet for lsani i en af Lateran paladseth anldstraalende Zule, lioor han liaode niodtaget dem, otngioen as Kardinalen Ollibeder og Linden oa lmor den ene as de to sncaa liondetflasdte Sskxend lnode liest det Dokument op, ved hvilfet lian i sit eget on fine Diicipi les Naon looede Honorius Ærlsodiqbed og Qudialied Tkii den ene af de to sinaa Miend i de gisaa Kisler Var inaen anden end Vroder Franks fra Assisi. Stifter-en af Minde lsrødrenes Orden, og den, soIn ledfaaede bank, mr han Yndlingsdiscipel oa trofaste Følaesvend de fidsxe tolo Aar igennem Vroder Leone, ogsaa fra Assifi Og nn qik de to, ester fnldbraat Værk, taose og tankefulde bort fra Noni. En af Kardinalerne lmode snntesä det var SUnd onI dem, oa bavde tilbndt dein Dus lo, indtil Vesret klarede op: men Vroder Frans haode afslaaet det nied Tak. Loholdet i det store, støjende Rom liaode allerede oaret lnnn altfor lrenge —f han følit sta landflnatiq oa liiemløs i de store, straalende Kirker — alle Vegne reiste sig bøje Hilfe og tog lldsigten fra bam — tilsidst leenqtes ban saaledes efter at komme bort, at Leengslen stemte hant for Vrvstet sont en legenilig Pine. Lg nn aik lian til, saa Broder Leone tiæsten ikke knnde vinde med — git rask til midt nd den folede Vei, i hvis Potter de flossede Flige paa lians qatnle, slidte Kntte dnpoede ned. Tbi deroppe mod Nord der laa jo Hjems met — ikke Fiedreneliieinmet i Assisi. det, han for lcenge siden liaode sorladt — men Hiennnet i det lille, ensonime «031-eeeio, lioor lmnsi tro Vrodre oentede l)am, lioor hans Celle stod rede, oa lmor der var Pladszs sor bami de lange, oaade oa tnørke Vinteraftener om den braaende on sprud lende Jld, i ziredsen af de tasre oa tendte Ansinter . . . . Han gik til, fnldt af den lykkelige, forventningsglade Følelse, sont enlnier af oLi tender, der fra det srennnede atter l)ar oendt sjne Fjed Inod liienilige Egne s-— en iFølelsa som ffnlde og alle-bang retmressige Efterfølgete iskyldig alle Ens Leenaszsler nn omsider finde Fred oa Hinte. s Og Frau-:-v Forventning blev ikke sknsset. For de ifleste af os» er det jo saadan·, at Vi drøtnnier Tingene stin inere, end de er — at Mindet forgylder og forstører, hvad ider i Virkeligheden er graut og ringe — og at, naar mas shar naaet sin Længfels Sted, staat man stusfet, Ined et endnu større, endnu mere hjeelpeløg og raadlø5-Tomhed—— end nogen Sinde. Thi dette er det sidste, bvortil ma ljavde knottet sit Hjerte — og det vedrog ogsaa — og n er hele Jorden bleven øde for en, og manved ikke book man skal gøre nied sig selo og sin Tilooerelse, der tyngek en som en unyttig B1ere, der skal beeres ingen Siedet hen . . . . Men saaledesz var det ikke for den lille Bruder Franz og hans Følgesoend. Deres Hierter havde ikke banket forgceves af Glcede, da de endelig mellem Sabinerbjecs geneS Skovpletter saa Røgen stige fra deres Brødres Hytter paa Fjeldsiden overfor Greccio By —- der blw en Gensynets Jubel, som den kun kendes mellem dem. der er enige i de højeste Ting. - Og saa begyndte Broder Frans sit vante, stille Lin — bad om Tagen i Ensomheden, b.rød om Aftenen Bri det Ined Brødrene og talte Ined dem om de Ting, der hører Gnds Rige til. Dag efter Dag gik af Decembe Maaned; Inørkere og mørkere blev Vejret, tungere ok tungere hang Skyerne ned over Biergtoppene og slæbte dereLi Slør af Regn hen over den store Slette, der stiller Grecco fra Rieti By. Julen ncermede sig — og Brodek Frans tænkte paa hvorledes han bedst skulde feine fdex Et Par Aar tidligere havde Frans holdt sitt Jnl i det heilige Land. Han havde besøgt Bethlehem —- hin havde vandret over de Marker, hvor Hyrderne i den hel lige Nat vaagede over deres Hierd, da Herren-S Engli stod for dem og Herrens Klarhed skinnede om dem, Los de frngtede saare. Og Engelen fagde til dem: »Frygk ikke, thsi se, jeg forkynder eder en stor Glcedel Eder er en Frelser født, som er den Herre Kristus i Davids Stad. Og dette skal være eder et Tegn: J skal finde et Bart-, svøbt, og liggende i en Krybbe!« Og de gik hen, fandt Barnet og dets Moder og tilbad det . . . Frans havde vandret over de Marker, hvor Hut-— derne havde vaaget i den første Julenat, og han havd fulgt Hyrdernes Vej til Krybben og havde kysset Sføvei for Jesusbarnets Fod, der, hvor Stiernen i Fødfelskits kens Gulv endnu den Dag i Dag forkynder, at her fkete det store Under, her bleVGudMenneske, født af en Kvindr. zyrans kunde i Aar ikke gaa til det oirkelige Bethle bem — men hvad hindrede han i at forretage dem »Valsart i Aanden? Og hvorfor fknlde ikke ogsaa d andre Brødre, der aldrig havde vaeret i det hellige Land. knnne faa.-Del i samme Jnleglcede2 — Franks tasnkte over Sagen og« lod saa gaa Bud til es rig Bonde paa Egnen, der ofte havde vist ham Tjenestrr. Den rige Bonde, hvis Navn Var Johannes Vellita, iud fandt fig, og Frans bad bam om, at han sitleaften vilde laane Brødrene en Oxe og et Aer samt en Krybbe fch med Hø Dette lovede Johannes og holdt ogsaa sit List-. (Ski1ttes paa Side 8.)