.,2’Yanskcren«,
et halvugentlig Nybeds- og Oplys
ningsblad for der danske Folc
iAmerika,
umxlvek ai F
DAleIl Ll7TlL PFBL HOU8E,
Blatt, Nebr.
«Dansteken» udgaar hver Titsdag vg Fredag.
Pilz pr. Ausgang ;
l be Forenede Statek 81.50, Udlandet 82.00. I
Bladet betales i Fokstud.
sestilling. Betaling, Adressefotandting og
andet angaaende Bladet abreåferesc .
DAMSH LUT11. 1-LIBL.H0USE, i
Blaik, Nebr. !
Redakwn A. M. Andern-L
Alle Bidrag til »Danskecen«s Jndhold:
Ifhandlinger, Korrespoudancek og Aktikler
If enhvet Att, bedeö adkeåfekets
A. M. Andetsen, Blan, Nebr.
Zotered at the Post Oäice It Blatt- Neb»
II second klas mutter
—Idvettislngf Rate-; made knows upon ;
sppllcstiom
,,Danskeren«
Oliv-r sendt til Substribentek, indtil udtryk
selig Opsigelse modtages af Udgiverne, vg al
Geld et betalt. i Overensstemmelfe med be
Forenedp Staters Postlovr.
Naar Leser-ne henvender sig til Folk, der
com-set i Bladet, enten for at købe hog dem
ellet for at faa Oplysniug om det averterede,
liebes de altid ommle, at de saa Avertisfe
mutet i dem Blut-. Det vil væke ttl gen
Idig Nym.
Modstandcre as
Trosbekendelser.
lOVersat af W. C. Nielsen.)
Genneni Aarhundreder har den
fristne siirke haft sine Trog-beken
delser. Og til Trodfz for den Kends
gerning, at mange af dem er saa
gamle som Biergene, saa har Kir
ken dog ingen Tanke om at kaste
dem dort. De, som vil vcere Re
formatorer, er bleven overordentlig
trætte af disse Ting og har brugt
megen Tid til at anstille Forsøg
med at faa bort alt, der ser ud som
Bekendelse. Men Bekendelserne er
her alligevel, og de er her for at
blive. Naturligvis, der er Mcend,
som nafladelig raaber: ,,bort med
Bekendelserne, Bibelen er al den Be
kendelfe, vi behøver«· Nogle Men
nesker er blevne vildledede ved disse
fanatiske Paastande. De, som paa
staar, at de har ingen Bekendelse
og tror ikk paa -Bekendelserne, ved
r e kendelse betyder Tro.
i
Et Menneskes religiøse Tro er hans
Bekendelfe. Enhver sund Sjæl har
nogen Slags Tro, den kan vcere
mere eller mindre positiv eller nega
tiv, men«det, han tror, er haus
Bekendelse. Et absolut bekendelses
løst Menneske er en Abnormitet eller
Uregelmæssighed Enlwer tcenkende
Sjcel besidder nogen Slags og
Grad af Tro i Henhold til Religion,
og enten han er Atheist, Leist, Sud-IS
fornaegter eller Kristen, hans Tro
bestemmer hans Bekendelse, og den,
der erklcerer, at han ingen Beken
delse har, sætter derved sig selv i
en besynderlig Stilling
Men man hører ofte velmenende
Folk sige, at Bibelen er deres Be
kendelse, -og at alle burde forkaste
alle disse nylavede Bekendelser og»
gaa lige tilbage til Bibelen. Me-s
dens denne Erklæring bar en meget
fornnftig, from og ydmyg Lyd, den
er dog temmelig bedragerisk og ab-s
surd, urimelig. Vistnok er det;
sandt, at Bibelen er given ved Guds
Inspiration (Jndaandelse) og skal
vaere vor Bejviser og Regel for Tro
og Liv. Men Bibelen opfattes ikke
ens af alle, og Forskellen mellem
dem, der bekender, at de antager
Bibelen, er i mange Henseender
meget stor. Mange Mennesker siger,
de tror Bibelen og kalder den deres
Vekendelse. Men naar de raa bli
ver spurgt om Vigtige Punkter, saa
aabenbarer de snart, at de er langt
fra Sandheden, og maaske de end
csgsaa foknægter nogle af Bibelens
« Hovedlcerdomme Universalisterne
f. Eks. ønsker at blive regnet som
cegte Bibeltroendex alligevel for
ncegter de nogle af Kristendommens
fundamentale Lærdomme.
Derfor, den blotte Paastand, atl
man tror Bibelen, er ikke nok; man
maa ogsaa fortcelle os, hvad man
tror om Vibelen, hvad
den er, og hvad den leerer
Uden en saadan Forklaring ved man
ikke, hvor nogen staat, man kan
vaere sund orthodoks (rettroende)
men man kan ogsaa have Hovedet
fuldt as vantro, besynderlige Jdeer
og Begreber.
Men man hører undertiden Præs
ydifauter og Mgl). sige: »Vi er incodl
alle Bekeudelser, vor ziirte har iu
gen Bekeudelse«. En beketxdelses
losz- siirke? den virkelige Taufe er
lutterlig; der er ifke noget saadant
til sum eu bekendelsecilød hiirte En
Härte kan wie sig af lideu euer ingesi
formel lldtryfszsmuude af sine Leer
domme, men Prcedikanten prædiker,
rig Folket bruger i Almiudelighed
en eller unden Sangl1og, og de Vil
blive dømt derefter. Prcedikanteu
fremsoetter sikkert nogen Flug-Z
Laste, god euer daa1«lig, ligegyldig,
og det, som han leerer, bestemmer
Trosbekeudelsen af deune soeregne
Mit-ke, eller bvad man ønsker at
ltliue kaldt. Tet er en Keudsger
kling, at det er umuligt at have en
bekeudelsesløii Kirte Nogle sem
mldte Kirker er san vidt aalme, at
de vil Inodtage alle, som er nilliqe til;
at forene fig med dem og i Heerde-.
lesljed saadmme, som hat «Ienge
og er villige til at betale; alligevel
er de ikke absolut bekendelsesløfe
Den selvsamme Løshed af disse
,,catcl)-all« Menigheder former en
Pakt af deres Bekendelse; thi det er
et Udtryk for de Grundsætninger, de
Hat
F Nogle Mennesker strider mod alle
Vefendelser, furdi de tcenker, at Be
;t-endelserne er fjendtlige mod kriste
lig Frihed De er af den Meni1«Ig,
at Trosbekendelserne toinger Men
nesker til at tro bestemte Ding; men
det er at sprende Vognen for He
stene. En Bekendelfe danner ikke
nogens Tro, men Konfessionen eller
lldtryksmaaden af ens Tro danner
den formele Bekendelse Apostelen
Paulus siger: »Mein efterdi vi have
den famme Troens Aand, saasom
skrevet er: jeg har troet, derfor har
jeg talet, saa tro vi og, derfor tale
vi og (2 Kor. 4, 13). Mennesker
antager en Trosbekendelse, for-di
den er det formale Udtryk for
deres Tro, og disse, som har den
femme Tro, forener sig under den
samme Trosbekendelse Der er in
tet tvingende eller besncerende i den
Sag, ingen taber sin Tro ved at be
fende den. Heller ikke er det Kram
kelse af hans Ret, om andre for
ener sig med harn i den samme Be
kendelse De første Kristne havde
Skrifterne, men de ansaa det for
bedft t formul « holdet af de
"" rsijar enten
Ap " e e v" e er deres umiddeLs
bare Efterfølgere forberedt den apu
sioliske Trosbekendelse Det var
.ijort, for at enhver bedre kunde
Hatte Skriftens Jndhold og Vcesen
samt ogsaa for at beholde disse Lær
ldomme i deres Renhed Men fenere
gjorde falske Leerere det nødvendigt
for Kirken at forklare densz Last
domme nøjere paa visse Punkter, og
»di—:sse Vansfeligheder fremkaldte den
"atl)anasiianske og nifaenske Trog-be
fendelse Saledesz bestraote den tid
ligste Kirke sig for at forklare dgl
ndlnene sin Tro, saavel som at bygge
en Mnr til Forsvar mod Angreb
og FejL Der er ingen Tvivl um
at der lød Røster den Gang: ,,Vj
bar Bibelen, bort med Trosbeken—
delsen«. Jmidlertid de tidligste
Fcedre vidste, hvad de gjorde, og
Summen af Skriftlcerdommen er
endnu antagen som Kristenhedensks
tre store Bekendelser. Og de, som
furncegter og forskyder disse Tros
bekendelser, har ingen Grund, paa.
heiler de kan kalde dem selv Krist-«
ne, fordi Forncegtelsen af disse
Bekendelser er Fornægtelse af felve
Bibelens Jndhold Lad dette Fak
tum aldrig blive forglemt.
J Reformationstiden blev det
nødvendigt for den evangeliske Kirke
at bekende den rene Leere overfor og
imod Vildfarelserne i den romerske
Kirke; dette frembragte den berømte
Afugsburgske Konfession (Beken-—
delse), hvilken i Grunden er den
næstældste Bekendelse og fortjener at
blive kaldt Kristenhedens fjerde
Trosbekendelse
Det er ikke Meningen, at Beken
delferne skal tage Bibelens Plads,
men give Bibelens Lærdomme i
Korthed, saaledes som de er forstaaet
af Kirken; saaledes bekender Kirken
sin Tro, og de, som er af samme Tro,
finder ingen Fejl ved Bekendelserne,
som den fremscetter. For EksempeL
hvorfor skulde en Kristen forkaste den
apostoliske Trosbekendelse, der er et
Udtryk af den kristne Tro? der er
ingen Grund, hvorfor nogen Kristen
sfulde tøve med at antage den. For
kastelse af Bekendelsen indbefatter en
Forkaftelse af de Lærdomme, den
indebolder. Sandheden er — de,
A
sont kriger Inod alle "’ekendelser og
har sna nieget at sige onI at holde
just ved Vibelen og priser den sont
dereii eneste Nekendelfu de antuger
minde af alle Bin-ten Jndsoøbt i
del sc- egen besynderlige Mening
modsirtter de sig enhver Ordning.
Trostekendelserne er groet nd uf
seer Livet i Hirten, de er saa mad
vendige nn sont nogen Sinde, og den
Tid Dil aldrig knnnnch du Hirten pna
Jorden kan ufsknffe alle Trosbeketk
helfen Hvad den lntherske Kirkes
Trosbekendelfer nngaar, san har de
staaet intud Aarlnnidreders Sturm,
de hnr Vieret nnderkaftet enhoek Inn
lia Prøve men de forblioer nforan
d1et: jo bedre de blivei kendt oq for
smnet, jo ljøjere re spekteres og flat
te—:i. de. Etwrkt forsvaret i Gnds
Ordi- Lasrdntnnle er den lntberske
Mit-tx- ikke meget bange for Modstan
dere af Trosbekendelserue
C.
-———.-0-.--—
Der hjemmc fra.
For et Par Aar siden blev der
vedtagct en Lav i den danske Rigsi
dag, der bestemte, at der i alle Lan
detszs Sogne skulde nedsættes Menig
licdsraad som skulle bestaa af 4
McdlLIUIIUOr forudcn Præsten, der
sknlde være Formand for Raadet."
IVkenighedIraadene fik tildelt en
liel Række Horn-U de skulde vate
tage, hvoraf de vigtigfte var at be
smre de fattigesi Kasse, at værc
tjlstedc Vcd Kirkesyncne for at paa
pege Mangler ved Kirkerne, og
cndclig maatte de have Lov at
lindstille Præster til de ledige Præs
i fteembeder.
Otn Nytten af disse Menigheds
raad er der imidlertid delte Me
ninger hjemme i Danmark.
Et of disse Menighedsraad har
i den sidste Tid i færlig Grad her
lisdct Opmærksomheden paa fig, idet
det bar gaaet noget udenom sine
Rettigheder og Pligter. Sagen er
i korte Træk følgende:
Vesterbølle-Østerbølle Sogne paa
lHimmcrland er i de sidfte Aar gaaet
meget stærkt frem med Hensyn til«
Jndbyggere, særlig hat den. nyc
Ztationsby Aalestrup vokset i be
rudcslig Grad, saa det blev nødvenav
dig at dcle Pastorateksi to særski
Pirzæfteembe — , »
Kirker — "e«n i·"Åalestrup og" en «
Spingelbjerg —. Nu ftaar de nye
Kirker færdige, og Kultusministes
riet har, som en Anerkendelse til de
lldvala, der har ledet Opførelsen
af Ritterne givet disse Lov til at
indftille en Prcest til Præsteembedet
i Aalestrupx men herover følte»Me
Hiiahedgraadet for Østerbølle Sogn
Isig tilsidesat og kkagcde til Mini
Hteriet Ministeriet, der gerne Vil
de have Sagen opgjort i Mindelig
l)cd, lknstillede derfor til Wenig
lHedsraad og Kirkeudvalg at indstil
le en Præft i Fcellesskab. Der blev
saa sannnenkaldt et Møde, hvortil
Raadet og Udvalget samledes, men
der kunde ifke opuaaes nagen EnigL
bed.
Saa fom den mærkelige Optræ
den af Menighedsraadet Dette
blev nemlig sammenkaldt med Und
taaelse af et Medlem, der tillige
Var Medlem i Kirkeudvalget. De
forsamlede - Menighedsraads-Med-;
lenlmer affatede en Strivelfe til Mi
nisteriet angaaende Jndftillingen til;
Præsteembedet. Skrivelsen, der tog
sig ud, som var den et Udtryk for
hele Menighedsraadets Ønske blev
derefter tilsendt Ministeriet, idet
Forfatterne sikkert ikke lJavde tcenkt,
sig Muligheden af at »Fiffet« skulde
blive opdaget.
Men Kirkeudvalget, der anede
Sammenhcengen af Sagen, fik Mi
nisteriet gjort opmcerksom herpaa,
og nu afkræver Østerbølle Sogns
Menighedsraad en Forklaring for
dets Handlemaade Hvis dette ikfe kan
redde Situationen ved at forklare,
at det kun var et Udtryk for deres
Ønsker som Privatmænd, de havde
tilsendt Ministeriet i nævnte Stri
velse, staar Raudet sikkert for Fald
Det synes mærkeligt, at et Me
nighedsraad virkelig har kunnet og
turde handle saadant, nemlig at
tilstille Ministeriet en Skrivelfe fra
Randet, uden at alle Medlemmer
var tilstede ved Affattelsen heraf,.
eller i det mindste var tilsagt om at
overvcere Mødet, og Mænd, der kan
handle saadan, er fikkert ikke von
dige til at vcere Medlemfner af et
Menigbedsraad «
Fra Aalestrup-Egnen meddeles
det, at Menighedsraadets Skrivelse
q z«
hat lmft til F«ølge, at der mde
itte er kaldet nogen Priest til Ent
bedet trodLs det, at ziirken l)ar staaet
scrrdig til Jndoielse siden l. August
1907. M o r i l d.
« Brev fra Jcns Dixcn.
(Fortsat.)
Freestone Ereet, Queenszilano ZU.
November IS)()7·
War-wirst er en By, beliggende
csmtrent 150 Mil Syd for Brigi
lIane og er Eentmlpunktet for det
lxedfte Farmdisrrikt i Qneenisland
Tet er en skøn By, snmkt beliggende
Ved Bredden af et Vandløb, der
poa en Munde er Begyndelsen til
Moden Illlnrreo Oeronitring lmr en
Del af vore Landsmænd slaaet sig
ned for lang Tid tilbage. Ogsaa
her har der tidligere vaeret flere
end nu, da en Tel er rejft den«
hvor Landet er billigere. Dog er
her endnn en 50 Farnilier tilbage
Wg en Del unge Folk. De fleste
bf vorf: Folk her er Farmere, og de
«senere Aar hat de haft god Host. Og
saa i Aar er det tennnelig godt Det
Her just nu i Huedeljøst Da det i
den senere Tid har været noget
tørt, er Hveden kort og tynd, Inen
den giver alligetiel et temncelig godt
lIdhytte, og Pkiser er høj nemlig
«5j-1.25 eller 5 Shilling pr. Bufhel.
Majshøften hass- allerede været her
for i Aar Lug-hat givet set rigt Ud
bytte og gede Priser. J de senere
Tage er der falden god Regn over
the-le det sydlige Queensland, og
Græsmenkerne der ncesten var forte,
» egynder nu at grønnes, og snart
sil der vcere rigelig Græs for Krea
turerne. Vore Landsmænd her er
ikke saa lidt spredte, men kan dog
lnok komme sammen, de aller fleste,
til et centralt Sted Her har væ
ret det største religiøse Røre, der
shar været noget Steds iblandt vort
Falk i dete Land, for henved en
Stces Aar tilbage, scerlig har Frel
serhæren haft megen Tilslutning.
sEn temmelig ftor Bygning eller
Lokale ftaar som Minde orn Beme
felsem men for Tiden er der dist
«ok kun een Ofdnskey som tilhører
den. BegejstritlQen har lagt fig og
"i· Stedet for er hds mange indtraadt
Iphed og Vesslighed OgsakLz
I-««
cTuxyeLju satte Dur der-OTTka
Virkssomhed To Mænd derfra,« en
fældre og en yngre, fulgtes ad ud
-og prædikede Evangeliset for vore
Landsmcend Begge lever endnu
Vom Farmere, den ældre en verheer
dig gammel Olding, der er fvag
paa Legemet, men i hvis Hjem det
er godt at komme. Den yngre sy
nes desværre at være bleven lig
Temas: O, det er tænkværdigt at
ihukomme, hvad Brorson siger:
,».Begyndt er ikke endt, det maa du
vide«. Jblandt dem, som har ned
Hsat sig her, Var ogsaa Jeus Clem
men Kirkegaard, en Skolelcrrer og
Degn fra Danmark, født i Vraa ved
Herning og Lærer paa forskellige
Steder i Jylland, sidst i Bjestrub.
Han reiste her-over med sin Fami
lie Aar 1872 og nedsatte sig ved
Freestone Creek; her købte han sig
et Stykke Land, som han i For
ening med sine Sønner fik gjort
til Farmland; for ca. 15 iAar siden
overlod han Ejendommen til sin
asldste Søn, Bertinus Kirkegaard,
sum nu med sin Familie er paa
den. De gamle-flyttede ind til
Vyen og levede i Stilhed Der
fortcelles mange skønne Træk om
den gamle, hvorledes han i mange
Aar regelmcessig besøgte HospitaletÅ
syge og fattige. Traf han nogens
trcengende, saa hjalp han med hvadj
han hande, med de Ord: »Der, tag
det, men sig det ikke til nogen«..
J mange Aar kom Venner sammenl
i hans gamle Hjem, da han boedel
pku Formen, og han holdt das
Gudstjeneste for dem. Nu sidste
Mart-s fik den gaInle Pilegrim
Hjemlov. Hans Hustru, der trolig
hat ftaaet ved hans Side, overlever
horn, men venter nu meget efter
Budskabet.
Men det skønneste Minde har de
gamle efterladt sig i deres 2 Stan
ner — Bertinus og Marius. Den
sidstnævnte var for Aar tilbage
selvunderholdende Missionær iblandt
de indfødte her. Det var Hermans
butger-Misfionsselskabet, der drev
den, men den maatte opgives. Det
syues, som Lederen ikke bar tnrret
jin Stilling voksen Mr. Kitte
gaard rnr der omtrent 2 Aar, til
ljgemed en Nordmand, Larsen.
Sidstnævnte drog hjekn til Norge,.«
on stirkegaard hnr en Form i Rast
lkeden af det gntnle Ojetn Münze
til Brødre fknl Innn lede leeane 01n.
Du ingen lntherft Kirke Var her,
lmr de slnttet sig til Methodistsunk
fundet, Inen de er itke »Iarti11nend.
Tet gamle Hjem er vedblivende et
Betl)aniu, et Herberge for Osndii
Folk, og her helwver ingen at Am:
nl)jnlpen fru. Herren bar riqeliq
Velsignet Hufet og Familien bunde
limeliq og auttdelig. Her qives Ti
cnde til Herren og Iman Sag, og i
dette Aar del-aber den siq til ika
mindre end Ost eller ."2’W, og de
Hier xned Gliede dg Ink, baade fra
lnnn og ljunsJ Hnstrth og ikke at
sorglennne den qmnle virksomme og
bedende Bedstetnoder Gun oq heu
isseszs nu afdøde Mand, Berg-son, kom
kned Familie l)id fm Sverrig og
lnsrte til den sdreds, der var vakt
til Liuet iGnd ved den Guds
Mund, E. O. Rosinins, og naar
lntn fortæller oIn den Tid, da lmn
og Laut Ahnfelt reiste rundt, og
»
ej ighe MS
-...« .,..,·0.-«- - « , ; It
?CZ;»»»77P HEFT erih DOHRN
Det Mhydxrs . Dzmskere11s« Og »Ki1·kch1adets« Holdere,
Snm ljctzilcr dsrrcs Blad (cller Blase-) 0p til Nytaar 1909
--.·L«sm"111is1?g be: ti ler og beia er fo-— een ny aarlig
Holder at eet eller beuge nævnte Blndcz for
« I " sc
Eesi Bot-at Bogen-.
eft(.sr nedenstaaende Bogliste.
Det samme Tilbud gældek ogsaa an Holdere, som be
stiller og betaler eet eller begge de nævnte Blade for Sig
selv og for een Person were for et Aar. saadanne faar
saaledes ogsaa for
Een Dollar Böger
eftet Boglisten. Ligeledes: de, som bestillet og betaler
enten »Kjrkebladet« eller »Danskeren« for et Aar for en
ny HoHer i Fædtelandet, faat forstnæmte Blad for 75
cents og sidstnævnte for s 1,50. ·
For hver Holdet mete, end den ene her anstatt-, fast
den, sota indsendek Bestillingeu, Boget til
en halv Dollars VserdL
Dis-e Tilbud gældet fta na af og til d. I. Februar 1908.
Benyt nu Lejligheden!
Virelnionen for v. l:. p. b.
's? AS Ic- I’·.«-«-? DIESES-? IRS IY
»Um-« .- , « « «-4.,1-»4-sp-·«-«s44.;z
,.-«. , - csg ze..9k.zt,. . ,
WWWWIMO witsgswswk WORK-B XIV-NR
»Mit-kei- zssxxi HMMWM Was »s- s
Eoltns Dcnmarkshistotiq 2 D010,in(ib..... .......... .». O l 00 CON
kleuoh: Moci strommen og svar, instit-. .................. . 1-00
Kristi Eiterfsigelso at Thomas a Kempis .... ....·..»».·.. 50
Naar Dækket kalcior,akAlmqu1st indb. ....».-»·....».... w
Skrod(lig.(iog staat-it atM Blæclol indb. .................... 25
Den kristeligo studentekbevægeise nk Heil-org ...... .... 10
sprandkugiiens Darf-er at N. P. M ....... . ........·. . l. w
Mir- Ksmip moa Monumean at Joim Niobe-: .·....-........ 10
Den lyse Gnti (Tne kair Guid Lev. Wollt-Po .....·........·..
Irincifmgcr traWst vilthoc . .. .........-»..- f lW
En Pilgrims Vankiring. at John Bunysn .. ........«.....
Den lille sokngl om Kristikoktslxshon i spsnisu .... «......
Herren er mit skjoltj, indb. .. . . .... ...... ............
Mirjain Rosenhaun ot Edorshcim, indis. . . .... . . » .... .... . . . .
Jesn Biilodo, Digt at Manch, indb. . ........... ......
Ægteskabot og Euslivot, at Klavoness, indb. . . » .... ...... . .
Kristi Korlighoch l samling, 50 Pottollingoh indis. .·.. ... .
— o — II —- sl —- —
Ben Ent, at Low Waliaoq inclb. ................. s 1
seks Fottællingok tot Born, at steck-M 08 Ussing, indd. 40
Fortsilingot tot Born — — —
Fike Formllingor tot Bett-, — - —
Ttoens Bstycining tot- dem, der vil from i version,
at Lovgærd Peter-son, i Omslag Abt-» intib. w
Kristns og do studokondez — —- indb. 45
Zionismcm ak Pastor Hat-am Jenson «.......... 10
Frelst voci en sahn-, icmslag ............ .................. 15
Eva-i Mai-non fort-site en Jnlegavo St N. ........-........ 20
l ndek viide Rosck at Jan Mc Laien, indbb .. .80
Ochs-III AMIMÆIMUMM m
:..«- As sk- kic Wir- PXIWMI M
R ZZNISZZB
ZZ
llll
» « ,
-PNMM·U AK
liedehnset at II. Glaubrechc, i Omslag ......... 200., intib. 35
:.X(lventskioklcer sf Ernst Evcrs i Omslsg ...... 200., indb 40
splinter at et Verdensspeji ak Fast-or J. M. Hausen ......... 25
X Ekko tks saiomoss Hojsang, — .......... to «
Vejbiomstetz i Omsisg soc-» Papbind 750., lint indb. s i 00 ;
T :.«-1·.«-dkuc1, . — — .. ........ 10 T
sc; i;ejsetankek, - - .......... 5 «·
N Gipsy sann-, to Fondkag — —- 20 Z
T Um Troens VIM at Fast-or P. s. Vik. 5 «
II De tre okonotniskc symboler — ..... . 10
er Danskerno tindos inmorikky at Pastor A. M. Anna-sen 10
smulek can Bamedaabsm at Pastok J. Pedotson 10
Hvad hat vii vor Bibel, sk K. J. .......... ........... »..... 10
hie-mein lldproveix It Rai-am smith, indis. .·................ 50
Er net-, Nyt?, at N. P. Madaen»............................ 10
;
IF
»F
DI
soiopgang, — annual-. 81.00 H
Visjen til Prod, — 1 Omslas Ase-, lach. . . . . ..... 40 Z
stsjonsbuciet, 1 Del, 1896, 160 sicier. ..................... 25
« Jiikkszisem Dansk spkoglæto, indix 25 conta, stored Udgave 45 Z
;-· v, izecks Juiegavs, 1899, cis-: sickst udgiwc at Beck, ........ s. 20 F
lnclre Missions Almanak, 1907 ............. 20 as
Z Lix sbilledet krs Kirken i Norden indb. ................ 80 T
JZ limispopdmzc sc Kr. Lassen ..................... »........ 25 T
HL Nansen i den trosne vordem Pkagtucigavo indd. .. s 2.50 Hi
T 0111 Amerika-, ak Fischer Hausen, Pragkiicigave, indb. .. s 30« ?
: Om en toknuttjg Barneopdragelse. ak Thiersch ............ 10 ;
»J- xdisde Sjæ!e, ak Hesba stretton. indkx .................... 50 -«
ZZZ slraa og Guld, ak Geriiiirch i Omsiag ....... 15 cents, indb. 25 T;
J; Mc. Kinieys bekommelige Livshistorie, Fragtudgeve iisdi).s 1.20 X
FJJ Miirtyrerne i st. Andrenos. i Omslag ........ 20 Cent, ji«-ji« 40 J
LE- Aaksberetnjngek kts 1901, 1902, 1903, 1904, ...... hver li) »F
Is« poisk F«miiis, at c. Hauch. nun-. ..... s -.--;-) Fix
-’-·";« .J«)h.4nnos Falk, at II. P· Ewslci -.........»...».... s 2.-l-«i
Illllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll
« k.x--11.slc-.««ne ppm Kroiibokg, — . -......»-........·.. s Lin
Es Den sicotske Kvincie paa- '1’j010- -.... ................ c Licio -
Jljn Kamp meci Mormonerno, It Joh. Nislson ......... 10 TH;
-««— .1aciviga, at III-nost- sohtill, weit-. ... .80 ej
« uuvsk Tvist, at obs-. Dicken-, mai-. ..... 80 :
Piomseriivot i ot- stokt M same-many at Aug. Kagmussen 25 If
skkiv tyclelig og lclsktl send alle Beslillingek til IF
v
l
Eismisb Luth. Publisbing END-Hi
Maik. lieb-n
»i-«1-.« w-«-««« « -«»««(««- .
cec-."-(!R’s -. s. « « s- -. -.--"
»F
-
IF nhx snslkes Boge- tok tnsre end Præmiebeiobet, den-es , »Wie-»s- mssl
T sonnt Bostillineotn Pengono sondes neust- som :»I.-i.«—«. »in-H TJ
taaos pas Posthnsst, og hole Belabet for Brie- maxs Fonds-s sum '
? ticiig mod Bestillingsn .