W
Yed- anen
Tunnelcn under den
engclstc Kaval.
THAT Tr. Feiix Lampe i »Umfchau«-)
Te: nordoeftlige Frankrig ligner i
Formen af sm Ovekflade et stor:
Laffen nvis Rande dannes af Urs
vennerne Vogeserne, Melieknfrantff
rigg Heiland og Bre: agnes jerge.
Run mo) Nordoest er Fladen aaben
on nden Rand. Banden dcetteg af
Haveiz men dexte er itte dybere, end
at England oilde blive landsaft med
Frankriz, kwis Vandspejlet scenkedes
tun 40 rn. («J.såeter, knapt 40 engels
sie To:nmek). Hinsides den skillende
Ranai fortfættes Bæktenef i England
sog de famme mere elle: mindre po:
,sse, knere eller mindre frugfbare Kalke
Fra den geologisse Kridttid, der dan
net Grundform-ationen i det nordoest
Läge Frantrig, sindes ogfaa i Bjergene
? Waxes oa Cornwall. Den samme
Jokdvolge af ovhobede Kalte danner
iFrJnkrig fom Heilandet i Artois osg
EsSndengland fom Weald Vandfkellet
ern-Gern Kanalen og Vesierhavet, og
Tirkreden Jedem den franste og en
zejfke Kyft i Gennembruddet ved
Takaig fabder enhver rejsende i Øj
gene. Det er, som om en stempe
:oeoe med en oældig Kniv hat ojori e!
Iarvk Snit i det fammenshængende
sind-, saa at nu de steile Kalke ZU
Qøjre og venstre gaber 30 Kin. ud fra
Qinanden Alligevel er den størfte
Hiavdnbde kun 100 m.
Folkekriftoriens Gang svarer ti!
Sen Kendsgerning, at Bækkenet om
sjäsris og Bækkenet om London dan
ie: en naturlig Enhed, som Havei
siltaarlig hat sondervevet Da Ju
Zins Cæfar havde undektvunget Gal
äxen .,rog han straks til Brijannien«
ävor dej romerste Herredømme flog
szmndiaere Rad end i Germanien. —
Jsa Beim-ne senere blev trænate as
Angzerne drog de over Havej tä! dei
Franfte Bretagne, der endnu th:
Zkzon est er dem. Vilhelm Erobreren
grundlaade med Normannerne til
isitnnæld fra Normandiet sit engecke
Rhe. J mange Hundredaar ejede
engelfke Konger udftrakie Egne as
fram Jord eller gjorde Fordriny
Hernach Tal-ais var fra 1347 til
1558 en engelst By. De engelske
s»:uaek’er ftpttede sig til dek fransie
g-- - Ochs
chrt Naboskab mellem daadlraftigke
Jo!feslag, der beboi en af Naturen
k-. starksartet Jordbund, ytrer sig snart
fern inderligt Venstab, snart spm
.cfsefonl«igt Fjendstab, og alt efter de
Frist-Este For-hold betragker man den
Ied Naturen givne Sammenhæng
skekkem Landene som Fordel elle:
Stade og fee i de af Naturen rejfte
Stensnker noget velkomment elle: en
- hätt-dring. Saaledes hat man, siden
· Inn bkev sig den store Betydning be
stidst, fom geogkafiste Kendsgerninger
In for de politisie og statspkonomiske
sorhold ogsaa oaklet med Henfyn til
OpfaOfelsen af det Beerd, der tun til
fsgges Kanalen mellem Dooer og
Minis. Den betydelige engelske
Siatsxnand Fox paastod allerede for-J
hindre-de Aar siden, at hois Frankrigl
okx Esngband fokenede sig, vilde de
Tanne tegeoe Betden, og omttent paa
den-me Tid fokelagde den fransie
Fugen-ist Mathieu Forstekonsul Bo
naparte der hat-de anlagt en Vej over
· sperrte og WILL med Tanlm om
HMbnaL Planet til at byggse en
W wer eser en Tannel under
f Ecke-M ved Tal-sit Og i Aiatet
M vg May i 1869 stet- MS
le Mt at Rade W den
M,deeisinungdomhævdemet
W fee en WWML for
III Wts W stecke-u wer
Deren for disse Anstuelser. De naere
des af Flertallet i det engelste Paxla
:1;ent, og Jernbaneplanerne blev for
lastede. Men for Øjedliktet herster des-«
lJenstad mellem Paris og London, os.
tin drofteö Planerne Paa n1).
De soarer ogsaa til den almindelikc
zinlturudoitling. Den stadig tilta
Iiende Zarnfærdselåtrang har oed Ka
calcr gennemftaaret de smalle Land
sirætninger mellem to Habe oed Zieh
Ziorintiz, Kiel, Amsterdam, og Panal
matanalen er under Bt)311ing. Den
aar ligesom draget vide Ztrcetninger
r ’«.tiordamerita, Sibirien, Afrika nar
:.--.ere samtnen oed Jänner-de Den
f:i·bedrer, tort sagt, Naturen ti!
Gunst for den menneskelige Fordc!.——
Og naar Haoet inellem Dover of
Calais luktedes ude, vilde egentlis
Inn den gamle, naturtige Forbindekse
oære genoprettet, og Enyeden i Natu
ren paa den franste og engelfte Eid
af Haoet vcete fuldstaendiggjokt vcd
In Sammenslutning i ZainfærdTels
Vcesenei. Desuden vil den ndosklede
Tctnik nu have færre Vanfkeliahedec
af overvinde oed Fcrknndelfen mellens
de to Kyfter end i de forløbne Tiaar.
Lkn Bro paa 5 Kin. Zængde osg 23 rn
coer Højoande fører allerede over
Tayflodens Hamm, en anden, der er
ZEI- Km. lang og neesten 50 m. over
mospejlet, sprer over Firth of Fortb.
Man hat allerede udkaftet Planet til
k-. Bro over Bosporus. Underjordistc
Jernsbaner viser sig i Verdensboernc
at Vcere særdeles hensigtsmressige J
London er der allerede lagt en Slin
neoej gennem en Tunnel under Them
?en, i Berlin en under Sprec, og den
underjordiske Jernbane, der siden
1900 er i Drift i Paris-, for-es to
Gange under Seinen. Jeenbanen
mellem Dover og Ealais vilde tun
oed sin Storrelfe adsiille sig fra diss
Anlceg over eller under Vandet, oa
i Fald Grundene for at lette Sakr
feerdslen anses for oigtigere end de
niilitær-politifte Betænteligbeder,
btioer Svørgsmaalek kun, osn Anl
lcegsomkoftningerne oil tunrie for-renn
sig tiltrækkeligt Ved Benvttelfen
Da England og Frantrig for Lje
tlilket langt hellere betragter sig iorn
Forbunds7celler itnod en tred3e, den
lque lige ubetvem Metat, end i«o.s.-:
Fjendee, tillægaes der ille de militoere
Betymringer saa stor Vægt foni tid
ligere. Bed en Bro ladet who-:
Oderrumspling sig let forebngge Ved
Jprængning af en eller flere Bner.
og en anders-ist Tunnel lan i fern
Minutter setttes under Band. Dess
ixden Dicke 50 Man-d ooere tilftrcette
lege til at fiotfvare den snæore Ind
aang til Tunnelen imod en fremrykst
tende Heer paa 10,000 Krlgere. Oper!
for dette staat sont et Metal, der er
rcerd at tilftræbe, Færdfelens for-gede
Hurtighed og Bekvemsmeliahed ved
Birnen i Sammenligning med den
nuvækende Skibsforbindekse. Den
:ndifk-aust-ralste Posi, der as Heutan
til hurtigheden fsrft i Syditalien
Hringes paa Skib, vilde vinde en
;Tag, hois den ikte behooede at oente
oaa Tilslntning oed Kein-eilen Rei
sen fra London til Paris vilde tun
rate fem Timer. Frantrig opnaaede
niegen Gennemgangsfcerdsel af Per
son-er og Post, der nu lgaat gen-nein
Belgien over Ostende eller gennen
Holland over Hoeek oan Holland. —
Dover otlde maasie komme til at kap
peg med Hamborg sorn Personhaon
for hurtige amerikarejsende fva TM
land, Dstetrig og Ausland Og den
sagelfle Handel vilde stllert vinde oed
untiddefbare Togsfotbindelset med
Wien og Konstantin-weh Mostoo og
Sibiriesn. Mem Mr stme i det
feefte Wisse at kunne gsre Reg
ainsg paa 11X2 Million refsende og at
Lunge fortent- en Anlægtbæpital paa
400 Matt-net Futte- med 9 pCi. —
HDitse TIEW TM owed-. —
GENUS vg MM W MW Mk
riet Wie ums-see M dei
WHGMMWMHM
WILL .
see der W et seit-ist
ists-»Id- Add
WARWW
W erlös- We
whequ
OW
- www-w
?
?
I—
TunneL hvsis dybeste Sted laa ca. 65
m. under Havbundem Da de geol
ogist-g-eografiske For-hold et ensartede
oaa begge Sider, vilde man i Dybet
ttke være udsat for nogen sont helft
Oderrastelser med Henfyn til Sten:
formationen eller Jotdlagenes Bands-·
spring. Tunnelen vilde i Almindses
Zåghed komme til at ligge paa chen
sen mellem den for Band uigennem
krængelige Kridttall, oven over hvils
Ein der ligger genuemttængelige Lag
og del-over igen Havbundssandet, og
den temmelig uigennemtkcengelige
Giault, den underste Kridtformation.
Dcsuden vilde den af Hensyn til Ub
Htprringen saavel fra den engelsie som(
ira den fransie Side straane nedad
Imtrent 6 Am. ud fta Kyften og der-?
vaa igen ftige jævnt til Midten. Des
vderlte henved 3 Kni. lange Ztylkerz
tsærmest Kysten fkulde de paagældendej
Jembaneselstabek bygge, Hovedstrcel-J
ringen derimod et opkettet inter
nationalt Kanaltunnelselsiab. Af
Heniyn til Driftens Sillerhed maatte
der anlægges to Tunnelet, hvet 51»-«-«·
ski. i Tvcetmaal og med en indbyrdeg
Afstand paa 15 m., der nnd visfe
Mellemrum ftod i Forbindelse med
binanden ved Tværgange. Endvidete
vilde der udlkceves scerlige Kaval
tunnelanlæg, gennem hville det neb
sivende Band kunde ledeö bort fta
Telve Jernbanetunneletne og pumpes
Ip- ved Kystem Wangen til Tun
nelen vilsde paa engelfl Side komme
til at ligge ved Shatespeareklippen
:·ed Dover, paa sinnst Side ved San
zsatte tæt syd for Calai3.
Saaledes et de nyeste Planet be
siafnr. Anleget menes at lunne gen
neinføres i Lobet af syv Aar. For
ilnget vil komme til at besiceftige
baade det engelste Parlament og del
iransse Kammer.
Hvotfor stulde det mutet
(Af O. Funcle.)
zo. For-inneren endnu isoede psu
Lan-M, stuide dan prwdike ved en
taki-Lin Fest i en Land-Ihn feig TE
mai Reise fr-: Luni Hjeth Tierxc
ENer samt harn itte let, især da der
::«- Sorg og Nod i Hjemmet. De:
tat imidlertid bieoer ham Hart, at
seitens Villie koxdte ham til Gernin
Fern oq bdn reo sig derfok løii og drug
Ins »Er-ed i
Veer gik gennem oiLde Biergegne,4»
st::e, merke Zinne, bratte SkraaninJ
Yes og dle Huloeir. Han nmatte paa:
ufene an fpørge siq frem fra Sted til!
Lied, da hnn ikle tendäe Vejen. Om
Morgenen var Beste-E behageligt, hon
ket han fyntes var i sin Orden. Tini
saadan er vor Natur. Er vi of
1-evidst, at di as Lydighed mod Gud
Isretager os noget, som er vor egen
Last og Villie imod, san mener vi, at
«1k bør ockre kxappet og klart —-s nu
time Votbetre tjene os igen.
Henimod Middag trat der svcrre
Swer op, og snart flød Regnen i
Etrømme san voldfomme, at det siden
Noahs Dinge hat hørt til Sieben-—
Adern-. Der blev næsten merkt ved
IJIiddagslid, Biergftierne blev til
Vandrendek, og for den Wette Reise
picedikant blev hvert Stridt tangere
paa den opblsdte Vej og med det gen
nemvaade Slotpj.
Der fandtes ikke en tør Ttaad pac
ham; han havde endnu tke Timets
Gang tilbage, og det syntes hakt-.
umuligt at naa frem; frern maatte og
ffulde han dsg, og oven i Kobet siulde
hatt holde Fasteptædikem At hans
gode sum-: herved sit et Kuck, san
Læsmn not begribez muligsvis hat
man ogsaa saa megen Erfaring, at
man aner, at han begyndte at knurre
og spstge: »Hm-the stulde det nu
Mkop tegne iDag?« Ja, Ohr-m
rsar i fulsd Gang! hans Føddet var
Trge san metie sum bang Sind, oq
da han iomsider sit Øje paa en lillt
Hytte fett ved Bejety yilste han den
hier-selig selme og gis ind.
LI den labe, fattige, men teulige
Sin- fad en stund ung Rom med et
Izu-disk Born i Amm. hun var
bleg, og Udttyktet i heudes Anstgt
vidnede om dyb Kummer. hun mod
tog mäg kolbi, men satte dog en ite
bmetstol You M mkg ved Kaki-lod
nea, per sc M me Mittqu
strd di M, besinnt M Mgmd
for hats-deren der var Etat-darbei
du«
For at W i Swiale und
Am fsgde jeg: »Da-Mut yadigt
dem De hat deri« — vg Mitte der
ved at me Mode-ums Gerte pp Mc
W Jus-; Eies Los Mo feil, me
,«iegpletesdeiweuddri-its
Mist-.
I -
l
I
»Gud hjælpe os«, sparede hun, »et!
nndigt Baru? Sek Die da ilte, at han
er blind --- blindiødt!« Disse Otd
tsxraavte hsm ncesten med et Steig oz
s·«.n! mai samtnen, nicdensz Taakernc;
;i«.«,1«tede nd as hendes Ler og ned pa:
Sen lille E-jæl, der itle lod sig for
Eintre.
Jeg solce inderlig Iliedlidenhed med
den statt-UT unge Kom, knen lunde
stetige ille sige et Ord; ti)i man ten
itte trøste, sprend man selo hat gke
:-et den Trost, der stal nieddeles. Og
;.sg sad længe suklende og segend:
Wer et Ord, der ejede Liv og Kraft
i sig; Inen hun sandt selv del rette
chr ved at sige:
»Ak, Heu-et del værste er, at jesg vist
sitt-v er Styld deri; thi saadan en
Ulytte komm-er over Votnene for For
ajdrenes Gnaden Vornene er jo
ustyldige Nat og Dag hat jeg i disse
site Maanedet grublet over, hvad jeg
sei lan have syndet nwd Gud, stden
jcg siulde blive en saa ulytlelig Mo
den« Her kvaltes hendes Stemme as
Taater, og hun hullede høji.
Da hun blev noget roligere, bad
jeg hende høre et Øjeblil paa, hoad
jeg vilde soktælle.
»Fo: mere end atten hundrede Aar
siden levede en meget viis Mand«,
sag-de jeg; ,,l)an var en stor Proset og
tendte Guds Villie i Himlen og pas
Jorden. En Dag gik han ud ined
sinc Disciple og mødte paa Vejen et
Ttatlels blindt Mennesie, der, som d:
sit at here, endog var blindsødt.«
Konen begyndte at lytte og sa
spcendt paa mig.
,,En as Disciplene spurgie den vife
Læren Mester, hvo hat syndet, denne
eller hans Forældre, esterdi han er
Irlindfødt2 —- Kender De denne Hi
storie i Forvejen?« spurgte jeg.
»Nei, nej", hvislede hun hurtig —
,,hoad svarede Proseten?"
,,Han svarede«, sagde jeg, »at hort
len den blinde eller hans Forwldre
baode syndet, men at det var stet, pag
det at Guds Gerninger slulde blioe
audenbarede paa ham. — Forstaat De
de:, gode Kone?«
Zynlig leitet, men endnu sorgende
Iceitcde hun et gennemtrcrngende Blik
un mig og svareidc »Nej, jeg sor
tuscir det iklez men sotftaar Te det,
da sig mig det strals.«
Nu stemtog jeg mit Nne Tefta
mente og satte mig ved Bokdet bog
Zinnen, ligesom fordum Filippug hos
Kummer-spenden sra Morland paa
Vognen Og var denne Mond en
ratnemmelig Tilhtret, da Filippus
fortlarede ham Guds Vej til Frelse
o; Salighed, saa var den unge Vierg
Jiands Hultru det iile mindre.
Jeg tot vel hande, at ligesom den
Blinde fandt Jesus gennem sin Blind
ksed, saaledes fertes ogscm denne
Fkvinde ved sit blinde Batn til sam
me Falsch til hom, sotn siger: »Hvo,
som iølger estet mig, stal itke vandke
i Msrtet, men have det Livsens Lys«.
J al Enfoldighed ssgte jeg at vise
kcknde Vejen til den ulendte Frelier
— en Vej gennem mange Tkængsle:.
J denne Time sældedes mange,
niange Taarek, men ikte hede og bitte
Tom spr. Smerten vg Fortvivlelsenl
oplsste sig i Glæde og Haab, og Gud,
Tom selv stemlaldte disle Taster ti!
Lindring sor den ·bedrpvede, vil i
Naade have set til hendr. J Himlenl
iaar vi maasle mere at vide deromt
Vor Bibeltime blev temmelig lang:
et sammersuldt, tskstende, om sig selv
fortvivlende Vierte, som endnu itle
Sender Livets Kilde og for ssrste
Gang ledes derben, trættes ikke saa
lnart ved at Ise as den.
Motten var tre, da vi sluttede vore
Vettagtninget, og jeg maatte nu fort
fcette min Gang. Endnu strsmmede
Regnen neb, Besen saa bundlss ud, og
ieg hast-de endnu tve Timet at gas;
men jeg hat-de laasde paa Stiel og
Legeme erfaket, ist-ad det vil sige «at
gleede stg i den lebende See-Mc Øn lille
«orvildet Just hat-de sendet Ly og en
Rede, hvot den kunde sinde Stint i-·—
Solade meu gis-d tut-de seg un be
kvste enle Mr AM, M
sot bei sinkde biive saa sterki W
vej1, og book-for sog M Ismene ad
i det. Tal pg Brit-viere Ug, o Gad
spt den W W! Ulgis din
Time-I M v- tsztee Spit
getu M W Wie les ce
ligtfptM,otiegWW
forttydekis over Mut og ofte«
nistet- Wt M M regu- M
ledes i M ,
·«O, lese htkMpel M ved les
goth W Inn Eli-d
MS M lee- Mt Ich its M
egsss,ssd«ovslweussemhets
eleee at esse alt uns Weiß-ed
as Herrens Mand, selv om vi ikke for-!
staat hans Tilstjkkelser. san sendet
udvottes llvejt, for at der kan blive
kndre Fred, sendet tydte Blindhed, for
ai Esjælen Lan blioe seende i Tid og
Evighed.«
Makkfynet.
Man kan ofte i Bønnenwder høte,
hvotledes Kristne i deres Banner og
Vidnesbyrd kluger og klynker over
Feiriens Mangler og det leistelige
Livs Svaghed. Ofte Lan man høte
nogle af dem stille Kirkens verheeren
de Tilstansd i Modsætning til, htm
Jan den var i gamle Dage, og de kom
mer da til den Slutning, at man lede:
i Forfaldets Tider. Saadanne Sjcele
fortæller deres Venner i en bedrøvelig
Tone, at Kikken gaar nedad i Kraft
sg Jndflydelse, og de set Fremtiden
i Mode med stort Mismod.
Disfe ligner Spejdetne, som nd
sendtes for at anders-ge det forjcettede
Land. De stod op i Forsamlingen
og fortalte, at Landet nok var godt.
snen at de stote Kcempet var unver
vjndelige Derved overførte de deres
Vantro til Folket og gjorde deres
Hinter wish-ostng Saaledes et der
en Del Kristne, fom er uden Frem
fidshaab, og de bringet Mismod over
andre. De forglemmer, at et Sen
nepskorns Tro kan flytte Bjekge. —
Naae Tko og Frimodighed svindek.
sammes Heendetne,«og Hierfet bliver
.spagt; men naat Haabet og Tilliden
opliveö, kan ingen Fjende gste oS
Binde ellet overvinde os. Herrens
Disciple var knn en lille Flok og hav
ds hele Verden imod sig; de gik til en
kaard Kamp, men med Haab om
ISejn
En spag, nedtkytt og mismodig
Sjæl kan opagitete en hel Menighed
Ied sine Talern-ander om Torhed liden
«F-remgang, smaa Forsamlinger og
kaut-tin aandelig Tilftand. En san
Pgn fnnes at take-, fom om han følte
hu san trykket og er saa ængstelig fo:
Zagen; men tng eder i Agt for Tit
;«-«nneladenheden. En saadan Jobspost
Jener kam staa i Ledtog med Fjendem
)f.«.n være og er i Almindeligbed en
ITdiolen en Knarren en Fejlfinder,
len llroftifter. Alle og alt er forkekt
iundtagen han. Om en saadan stulde
szde paa at gaa nd af Menigheden
Erz-. forene sig med Fjenden og gøre
jsii bedfte for at rive Menigheden ned
Jved Vantroens Argumentek og Frem
’gangsrnaadet, vilde han ikte geee
Iholv saa megen Stade, som ved at
Isøte en stor Bekendelse i Munden og
Etsaa samme Tid aande Tvivl og Klage
sog Uto ind i Herrens Menighed —
Efotgifiende Folkejs Sind med Van
’kro, Mitzmod og Knurten. Lad dem,
dce intet Hain hat-, tie, medens Josva
sog Kaleb taler. Disse san vcete i
Minoritet, men Minotitefen hat ofte
ReL Kakikerne og Inst-Gerne er
Haabets og Troens Mænd, et hvetken
bange for Kcempek eller for indesluts
tede Byen De undervutderek viftnok
Elle Vansiekighederne paa Vejen, men
de regnet med Gad. »Der et siete
med og end med dem. M can lettelig
Lemægtige os Lasndet.«
Ser sinnen-tin E;
Meeres ( , E
ssvafs
stumm hst Hat
Fokkslelsek,l-loste,1ulluenzI
Aæshech Bronkitis og
Ls crippe·
!
s WOR- TIILYEJKFITJ ’«’ ’ " " "
singe sf Mit tot-met qeaunn
Zutun-Mc II Ali-atfsksndrins,
sey -
Dr. August Koenigs
Hamburger
Yrystthe «
sfsim es hurti- is Illek sur is f
is IOWUI Tus.
Kutscflslsspsssd
Ists-cost
WILL Cis-I .
Elias’s Gud et vor Gad. Løftek
die hængende Hænder og styrker de
simge Knæk ,,Hvorfot nedbøjer du
d1,1, min Ein-L og brufer du over
lmigk BE eftek hind; jeg sial endnn
tatke band Tbi kmn er mit Ansigts
weg-en Frcsie og min Gud.«
Mr. Tid.)
I
I
I
L G
Den mindre Kober as Maling,
Sinn Am- ssstuz Ji "iln- l)nt(·l- Buy"
llinnlclmmrer2 smn via-s male-nich
« lindcss pan Hihvisr Spncnl Ucliisg
l l«0n(j". lmn kalten-. tsr kultllml los-Myst
l t(-l. « lim- san gu(lt..—i»1nmn han var
H H- -lprnl«iInst-Inboth-nan iltsr kobw
Ilosros llnnslmtlts Tun-; ask Inn-ils ke
Inisier til ut s« »Hast-. at innen fulng
mesr leswnstlspi hinn.
s
l
l
l
. Recl Seal
. Pure White Lead
l
l
l
ug ren Lin-nic- esr ulssulnl nmlvcsntlijk
for god Manns-L
Seud For
Book
«.X «l"nll( un Rai-IN
usw«-· nilmslile in
inrsnniiim im Un
Isnint Sul-i(«i"t.
Sont inst- un »s
mit-pl
NATXONAL LEAD cOMPÄNV»
, clsrlc Ave. sinkt 1001 st» st. Ums-. Mo·
lknt scle by All bessert-.
i
i
i Bøgcr Nytl
En Zamling as kristelige Bpgcr
riblandt soerlig de nye abgian
«o,ier as Siirlflizj Forönin3·««s3«t
Den Jndre Mission i Danvmvciic
Behag dt gänfnecjiset distwa
dei oil vckre BogdrI sonifostil
skiaoe niesen Nie-de seist-It læsr. REIZ
sfmgie as»de:n nfensAviv haft Assnm
s
se
J
ILifien bliver skadig sorandret.
Videnslabet og den bibelsie Stuf-el
fesbeteining populcer stemstilleL
lsn Odervejelse til Hjælp mod
Tidens Baum-. As Pasiok G.
Minister Prasst Ved Lukaslitkew
40 Sider i Omslag 10c.
Herrens Veje. Anan Samlinp
Ovievelset as Guds Born i Dan
marl, samlede og sokialie as
Lama Vrochsenius. 32 Sidet
i Omslag 10c·
Liossanzen As D. Alcoch Fors.
til De spansie Brødke, ovetsat
ved C. Monslet. 136 Sidet l
sicerkl Omslag. Pris 40c.
Men jeig siger Eber —- En Vei
ledning i dei hellige Liv. As J.
B. Meyer med Forsattetens Po
iræt. 216 Sidet i Omslag.
Pris Mc
llngdomsliv. As Olseti Ricatd Tan
ier oq Meninger vundet under
14 Aars Ungdomsarbejde. Frem
lai sor unge Mænd i 14——15
Rats Alderen. 178 Sider i sinl
Omslag KOC. Jndb. 81.30.
Liveig Lylke. As E. Nod. Prisbes
lsnsnei as det stansie Akademi.
Oversai as en gammel Lege.
224 Sidet i Omslag. Pri- Oc.
Soldatetminder. Samlei ved to as
Soldaletnes Bewies-, med slete
Billoder. 136 Sider l stetkl
Omslag. Ptis 40c·
Titus- En Kessels Felle. Es
Fortælling sra Krisis Tib. As
Florence M. Kingsler. 296 Si
der godl lwdb. Ptls 70e.
Vor Frev. CI Rutidssotths
paa danst ved R. P. W
680 Sider. Glase-us W. M
82.00.
Jesu Alledr. Visi- as A. Manch
esiet ei vorne-I Legende. w Ci
det sini W. Brit Löc.
Sstchens M sttktt Missetä
Fotiællinget soc sim og sum-,
m Dansk ved M. OW. W
Sibet kahl-. Brit Be.
Dyrdon og Lan-met In lllle sps
set Osm. As E. S. Mk
48 Sidet l Mag 10e.
MW II. Cum W
Fortælliuget san-lese as I. J.
70 Ader gods inw. M st.
okmsa Lom. MI» now-.
l Ums-, not-.
