Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (April 26, 1907)
— Tsei er aldeies sikkekt, at der vil for ixie fix in «),kr:its:«is, yuorocd de indstix lcnde Menigkyedskaad i neigen Munde Gib-et i Eiland til at opnaa Kendsinb iil Linse-gerne Tendenzen gaar i Reining af Reiser nd til Menäglchszs tandem-. »Menigskyedgraadeines Prckdikeni famlingm suppieret ood Tillæg med nogle Aars Mem-nimm tunde ijene som Vejledning og vilde uden Toiol straig soetie en Stoppec for Reifer i Form af »Embedsjasgi«, Reises, der for det fsrste kostet mange Penge )g for de! andet næppe tun vcere tim -iende sosr nagen. Nogle Tantek fta Johannescvangeliet. («s’1f owessoc Vald. A-mmundsen.) J snart et Aarhundrede hat den tidensiadelige Kantp om Æsgtheden If Johannesevangeliet og Johannes bkevene bplget frem og tilbage. Grun dene hertil hat i mange Tilfælde vcei iet Fordonnne, man niedbragte iii Underspgelsen. Dei gælder baade højre og ve e Side. Men desuden er der den Grund, at baade den kir lelige Oderleoering om Johannes ok; Sktifterne selv kumsmer Gaadet, fom der maasie ikke er muligt at Use til fredsstillendr. Saa vidt jeg hat haft Lejlighed til at prøve Grundene for og imod, vejer i mine Øjne Grundene fo : Ægtheden mest. Det et dunste ligcte at tænke sig Strifterne som uægte, end det er at antage dem for fotfattede af den Discipel, Herren elstede. Men i Pmiscs er der et Spøkgss masaL som er endnu vigtigere end det Im Ægtheden, nemlig dei o m V æ k dienafJohannes’Forftaa elfe af Ktiftus og Kriftendom Jeg trot, at der heri er Sider, som Nutidskrisine i sæklig Grad trcenger til at tilegne fig. Jeg vil af den stote Mangfoldighed nævne enkelte Tim. Dei forste er de starpe Mod scetninger, hoori Johannes be standig bevceger fig· Lys og Motte Liv og Dad, Sandhed og Log-i, Gud og Ver-dem Guds Born og chevelens Born — det et Vensdinger, fom sta dig tommer igen hos ham. J seloe Dr »Du-n ruWi Full-m Tot senirr Hans-ist pg . in ds! srzx Im , OJIMVL Umir nsl. qwkr anrn das wan is xm « en fund Man-L «Hulki«slqtlin« r! Rouslsuzstsi » flam, Hut-sammt Haus M icwupsq drin Oos i Waden Im Ein-L «-dqlk-Uqcin« »Ur Ums-: Just-c M unin- ilf(-« Tct nnih »J.I(":—;Ius1«-1-1l stsrm « ! mecmnrmcfhm ou u unpirkeskssx « trt qsr Nin-, sum Pinam- Allmacht-tatst inm- Ie Imr ENL Ists-is Tit-e paar instrras,hch Te » Dann-i ikn’.r!»v.«ke: san send Hirt Hi Flusse M ,,«·«mi! »Um-NO og Tis sit mivc tuer uq mkn :I:i. Lisen Its-ist kurze nan- lctimuxi .i.; T« Flastrk vtl intelli.1 ums ret. Ptio 75 Muts per Flafkr. Senkt hinfli- fll os. Vt lseialisr Eil-u Emwa singt-r Pakt-· 24. Esthetic chemical co» soll sixtls Aus-· New anlh X. Y. »Ist-s pan Vejeu«. Smaatræt og Fortcellinger til Brug for Pkæfter og Sondagöskole laute. En ny Samling til Belysk ning af bibelske Sandhedek, sunde og naturlige med Sandhedens Prez, scerlig passende for Sønidagsstolenf ne. Bogen er ogsaa bestemt for Las ning i Hjemmene og vil yde god Hjælp til Okdets Forstaaelfe. For at leite Brugen er der i Bogen en Fortegnelse, der viser, paa hvilke Side der sindeg Fortællinget til de anfjrte Sttiftsieder. hvilket er meget prakiiil 242 Sider godt in«db. Pkis 81.20. DJCNISU l«l;"l’ll. PUBL. HOUSFZ Blatt-, Nein-. Vetdenshistorisle Smaastrifter af Professor S. B. Thrng J Vort fattoi Frertisiilling. Jndhold: 1)Jr landö Historie. 2) Ruslands Histo rie. s) Grundlæggelsen af de nord amerikanste Fristater og den indke Kanns om Slasveriet. 4. Det tysie Rbges Historie. 5) Den sidfte fran ste Republiks Historie. S) Dei brits stiste Verdenqrisges Dannelsr. 7) Cy-. perns Historie. Disse verdenshiswriste Træk er· Elle tørke Fakta og Tal, men inter essante, vellkrevne Fortcellinget af Berdengbiswrim Entwer, Dom yde historie, vil lese dem med stock Jn 2eresfe. Oder 500 Sider kalt. Godt inw. NOek 81.20. DAlem 1.11Tll. PUBL. ROUSIIL »ich-, Naht-. det at arbejde med de skarpe Modsaet nmger har Johannes et Lighedspuntt med en oidtsorgrenet Aandsretning, s: n Var i thomst paa hans Tid, den sattald te Gnos ticlg me. Der var en Blanding as stristendoni og del-Z grast« delS esterlandst Hedenslad Her sttilledes en ufokttarlig Modsæt: nan mellem Aand og materielt Stof, Hellem Gud og Verdem Werden Var saa stet, at den n:nutigt tun-de ocerc Tadt af Gad. Den oar frecntonuncn zsed en lldstrømning fra ham, en neb adgaaende Beoacgelse dort fra den hetjeste Gud, og i sin virtetjge SM telse var Verden dasnnet af en under ordnet eller endog ond Gud Det var en pessimistist Verdenshetragtning; lldoitlingen oar gaaet nedad og itte opad Den scedelige Opgave blev acnnem Aslese at feig-re Aanden fra den tnugende Forbindelse med det materielle Stof. Hvig man da itte, hoad der af og til foretonh slog ooer i det ntodsaitte, ertlærede, at et Aands knenneste gerne tunde taste sig nd i alle Slags lldsvckoelser, - han stod dog for højt til at kunne besmittes of siedet Gnosticismen havde rigtig erkendt, a: der er nforligelige Modsætninaer i Tilocerelsen. Men den saa dem som natnrbestemte, itte sont person läge. Det er Modscetningen mellem Aand og materielt Stof, som beher ster dens Tankegang. Hos Johannes er det anderledes. Han deler Joders sg Kristnes fælles Tro paa, at Ver den er Guds Vcerb Og naar han saa ofte bruger Ordet »Bei-den« i den nedsættende Bethdning, da Inenes der itte mere Naturen, men den Men nesteslægt, sont hat vendt sig bort fta JGud og et under Djoevelens Herre «dømme De afgørenide Modscetninger er hos ham Personlige, moralste og re »Eigiøse, villiebestemte. ,,J oide itte«, et den haarde Anklage, Jesus i Jo lhannesevangeliet (5, 40) retter mod Isine LUtodstanderr. J-ohannes’ Tale oxn Modscetningerne er som en videre Udsørelse as Jesu Ord: Jngen tan txenc to Herren Barnets Tanter bevæger stg i de samme Modscetninger: sort og hvidt, onde og gosde Mennester. Este-som oi met-er tnere as Livet at tende, dlandes act sorte og hvide ofte saa marteligt -"am-men. Tit Tider tan det hele synes gtaat i graat· Men selv om ri extra-der, at der baade i os selv og i andre faktist er graat, saa beror dog vor Udvitling til Karatterer paa, at vi i vor Handling saar opløst det .«,taa, faar stilst sort og hvidt ud sra hinanden. Barnets Dom: enten sort ktler hvidt er vel sorhastet og naiv. — Men der er alligevel heri en untid dstlbar oprindelig Folelse for, hvad Mennestet egentlig stal verre. Og paa mere end een Maade gcelder Ordet om at blive som Børn. Johannes hat vistniot fra ung va ret as de afgjorte, resolute Naturer. Det dar ham, som itte tunde finde sia i, at en Mund udenfor Discipel tredsen uddrev onde Aander i Jesu Navn (Mart. 9, 38 fl.). Han var If dem, der let sorstod Jesu«Ord: »Den, som itte er med mig, et imod ntig« (Matth. 12, 30). Han trcengte til, at Jesus nu lærte ham, at der ogsaa var Tiber, hvot man maatte stge det omvendte: »Den, som ttte er imod os, er med os«. Og det var Johannes og hanö Broder Jakob, der enstede, at Jld fra Hirnlen stuldes sttoffe den samaritansle By, som itte vilde modtage Jesus (Luc. 9, 52 fl») Jite for isngen Ting hasvde Jesus gi vet de to Brsdte Navnet »Derdens-n netne« (Mark. Z, 17). Nu var Jo hannes bleven en gammel Mand, ind -levet med Tanten om, at Gusd hasvde elstet Verden fauledes, at than havde givet sin Sen den tenbaarne for, at hvet den, som tret pasa ham, itte stulde sortsabes, men have evigt Liv. Noget as denne Kerlighed havde vg faa helltget hanö Petsonltgihed Med Rette sit han Navnet Kerlighedens Apostel. Men dog er det Billede, man i Almindelstgthed tconster sig as Johan nes, noget enstdigt. shan raader vel ever de bl-de, rnhstiste Stiemsninger, men hans Bitt steter dog bestand-is gennetn alt det blandede geaa og op lpser det med ubirchtrlskg Skawhth i sort og hvtdh Der er noget kla-. tende, velgetende over en saadan Tale, der not-net ailsttng ved det- ret te Navn. M kan ilie leere en saec «dan Tasse ndenaid som en Lettiez saa et den tntet verd. Men hvts vi t vor Handving mer-e strebte at faa sat Sieh san bltv der not set-e helttsbte sinMietey end der net er. « Mannes ved nu acht, at t Birke itztheden er Lys og Merke itle pna den Munde ndstilte sont i hans Tale «an scr del tl .i,1r hnor han ink- -: on: ttoende titistnes Forlsold til Zynde n. »Ich-is oi siger, nt vi itte hat Enan Ein ltedrnger Vi os sel v, og Zandlie Liten er ille i Is, j,a vi gør th tEZ sen Los-mer« nanr hin nemlig hat « .t os- Eyndssorladelse il Jof) l L sl..) Oqt dog stgek hant enere, at Iden, sont er født nd af Stud, lan itle synde (1. Joh. Z, s)). De to Ord :e:odsiger hin.1ttden. Men Meningen er del netop, at der stal oære en Seid-— «nodsigelse i erene sont Tegn pan den Selvmodsigelse, det et for en Kristen at leve i Synd Det at vcete sodt nf Gud og at synde bøk for den sttistne viere en lige saa pinlig Splid, fein del selotnodsigende er for Trent ningen. Og saaledes er Johannes er her et indirekte, men stærlt Eg gende strnv til den tiristne om at san Zelvtnodsigelsen dort, at saa de rene Liitier frem, del sorle sjernet fra del holde-. Dei verste, jeg 1nener, Johannes sterlig hat at give os, er en mceg s tig Tro paa Zandhedens Magt til at sejre. Han inter esserek sig sterlig sor, hvoridan Men-v kiesler lotnmer til Trer paa Kriltus Tot er itt,1enlttitde alle Former, han s!-entltiller, f. Ets. mangler hos ha.n hell det Trei, at Jesus og de dnbest fnldne, Toldere og Singen sandt hinan-den. Men en anden Side kom mer han Gang ester Gang tilbage til, netnlig at den ideales- trak ben man føre til Kristus. Den, sont over Sandheden, tommer til Lyset (J-oh. Z, 21). Om nogen vil gøre Guds Villie, dian stal erken dc ont Leeren, ont den er as Gud, eller jeg taler af mig selv (7, 17). Jeg ev. derlil spdt og dertil kommen til Ver den, for at give Sandheden Vidnes tsykd Hver den, som et ud as Zank beden, derer min Rest (18, 37). Saa ledes siger Jesus i Johannes’ Gen pivelse as hans Ord. Og i dette Spor gaar faktist bevidft og ubevidsi en slor Del as Nutidens Fortyndelse, itlc mindst, hvor den vender sig til de unge, sotn itle hat gjott saadanne littaringetz at de lan scette sig selv i Klasse med Toldete og Zynderr. — Men endntt stærlere treenger vi til a: iaa srem Respetten sor Mennesters Sandhedssøgen og Troen paa, at den til sidst ille lan lede bild. Det er sicrbnesoangert, naar man sor tidlig oi: paatvinge Mennester en lriltelig’ Ovcrbevisning, naar de med Rette syne5, at der eves Vold mod dereJJ Sandhedsttang, som nu engang erj det dyrefte, de ejer Gid vi Kristne dog a ldrig vilde prnoe paa at forl edel Illenneslee til at gøre et eneste Stridi, Iotn de ilte i dekes indekste maattei Littigel Det hjcelper ilte, otn manl tetkned tror at srelse Sjæle; de tritt l ( l nu engang itte frelses i kristelig For ftand uden paa den mest personliqe JJiaade at sige J-.a Om dem, son noer Vold, og ikle søger den rette. ntsoralst lovlige, det er: personlige Ad qang til Menneslers Sjcele, tan an vendes et andet Drd i Johannesevan 1eliet, som de r gansie vist staat ten Heerlig Sammenheeng: ,,Den,son1 itle sqaar ind ad Deren til Faarefolden, isten stiget over andet Steds, han ess en Tyv og Reden Men den, som gaar ind ad Deren, han er Fusan nes Hytde« (10, 1 sl.). Man vilde nu misfotstaa Johan-: neg, hvis man mente, at denne Sand lzedsspgen tun var en teoretist For standtssag. Nei, det er et praktist Anliggende, en Maasde at le ve paa. Det geelder om at øve Sandheden (Joh. Z, 21), at gsre Guds Villie. Apostlen er trsods sine dybsindige Re jlettioner snvst og fremmest praktist anlagt. Oversor de troende betoner han frem for alt Nødvendigheden as at holde Jesu Besalinger, at vansdre saaledets, sotn han vandrede (1. Joh. L, Z. og 6). Hvorledes Jesus vilde vandre, det hab-de Johannes en Gang indirelte vieret med til at fremlalde Mestevens Udtalelsse om. Det var da Jakob og Johannes (eller detes Mo der) havde stsdt de andre Apostle ved at usdbede stg Hæderspladsetne i Medstasrigei. Jesus havde da talt etn Modsætntngerne melletn Ver dens Mger med dered Tyrannee og bans Rsige, hvsor man blev sto: ved at -tjente, ltghsiom Menaestetspnnen sitle par kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og give sit Ltv til Ltses penge for mange (Matth. 20, 24 ft.). Og den We Aften havde Jesus, som Johannes 13. bereitet, gtvet Diskus lene et Bettl- devpasa genwem en sind billedlsig Demdling, da han vadstede Disciplenes Føddet. J et saadant chnersind eller, tyvad der er de: sam me. i Kcerligheden var det at holde Jesu Befalinget samlet for Johannes. Og man maa oel tcente fig, at det .:: øoe Sandheden for ham hat tum met Tilløb til det samme, smn var Jsen rette Efterfølgelse as Kristus. Men Tanten om, at den ideale Streben fører til Krist-us, bringet os et Stridt videre. Den hviler nemlig nat den Forvisning, at i K r istu s, og i hele Ver-den tun i dann salder det fulde Jdeal og den fulde Virtelighed f a m m e n. Johannes Tanlegang er Her gansie modsat Gnosticisimens. —· Ud fra deres Sty for Verden tun-de Gnostiterne umuligt tro, at Kristus um een Gang kosm sra Gud, ovensfra, ug dog var et virkeligit Menneste. — llndettiden tænkte de sig heim som et guddomsmeligt Versen uden Kød og Blod, tun med et Stinlegemez yans Lidelse og Død blev da tun et Stin. Undertiden opløste de ham i to Per-: soner: Menniestet Jesus og den Erim-s tnelske Kristus, der var steget ned is Mennestet Jesus ved Dem-den« mens kjavde forladt ham før Lidelsen. JJ denne stdste Form traadte gennen1’ Brangslæreren Kerinthos Gnosticis snen Johannes ncer, da han i sin høje leldersdom levede i Eifesos. For Jo hannes var denne Tankegang, der ilte betendte Jesus som Kristug (Messi (-s), kommen i Keb, lige det modsatte as Kristendomimem det var Antikrists Aand (2. Joh. v. 7, 1. Joh. 4, 2 fl.). (—Sluttes.) En vclment Opfordring. For flere Aar tilbage plejedse Tid efter awden snart en snavt en anden Proest at strive et anbefalsende Stykte :ffentliig, swaar de havde betragtet Al tekbillesdet her og der i en eller ansden If do forftsellige Kiefer, som He. Kunftmaler H. Jensen i Council Vluffs, Iowa, hat malet saadanne Malerier for. De ældre Prcester maa tlart kunne huske dette, da dissse ten-s der Hr. Jensein perfonligt fea den Tib, han virtede som Prcest i det for henværende D. ev. lwth Kirkesam junds Tjeneste Men det er muli;t. at flere af de yngre Prcester itke ten der ham eller hat tagt Markte til hanss Materien Det er saadannes Ovi Jrættsornhed jeg øsnster Ined disse Li-» nier at heulede pack ham, saa de lan, naar deres Menigiheder stal have Alterbilleder malede til at pryde deeeks Flieteh11st,henlede Meniqhedens Op :.«rettfomtyed paa Hr Jenfen, i Ste det for undertiden at henvende sig til! nuske Malere her i Landet, til hvilte de tommer i Forhold gennem de Ader ; 15sementer, der findes i flere forfte -» sue norfte Bladie, der hat fundet Jud-; Fang i en Del dansie Hjem her t» Amerika. ! Hetmed fendes saa ovenstaaende ud3 m vervinig Osvekvejelse spk danne! T-;cefter osg Menigsheder i Amerika, da He. Jensen er kendt som en veløvet Maler af Altetbilleder og en mseget paalidelig Mand, der udsprer sit Ar kejde sasa billigt, som than paa nogen Maade kan vcere tjent med at gøre det. A. J. Dahm. Fta Uvenskab til Ven stab. — En god triftelig Fortæls Itnsg af Maria Rathustus, oversat fta tyst ved Olga. En Bog pas sen-de for de unge at lase. Den but-de sindes i alle de unges Biblio tetet. 252 Sidet, sint insdb., Pris 80c Danks-h Luth. Publ. hause Blatt ...... Nebr. Yoger sor Horn. Bsrtscncs Bill-»Miner Udvalg afj Bibelens Fortællinqer samt flere bibelfke Sange og Digtc vcd Stole bestyrer, Kand. theol. Chr. Vredss dorff. Med omtrent 60 Illustratio ner. 382 S. Stnrrelsen af Bogen dy- x 11 Tom. Pkip 32,00. Bedstemoder. En Fortælling, færlig egnet til Dplæsning for Barth 380 Sider, sint indb. Pkis .I,00. . Usme Vette. Fortælling fra Not-« dens Oldtid for Ungdommen. Ved S. T. Thyregod· Med mange Jllu strationer. 122 Sider indbunden ’ Priö 60 Erim-. « Disfe Bisses er helt nye og fass fra Dan. Luth. Publ. Hause, Blaik Nebr. l s HONORSIIJ Blau for Werten Dis-se uoniæxtede öko omfatter bedste Facoty , Tilpasming og sinnst-reife Der er ingen iaa R smukte, er stærke til Prtfem De er sorarbcidet pna Ærr. Det er det, Navnet beim-en En Prove vil vise verte. Brug en drtig »Dauert-Ur- Sto. For-lang dem hod Deres handtende — insistrr. Tilialgs overalt. Hvis De ikke kan erholt-e dem saa striv til os Vi tilvirker ogsaa ,,chtern Leda-« og«Martha Washington-« Comfort Sko og et komplet Udvalg af Herrens, Damers og Varus Sko. Port Vate Baremærke er stemplet paa hver Saale. k. MAYER 8001 Fk sflOlE co» Mitwelt-lieh Wis. «.« » » . « ,.- . k » . « -. «; ! . AW . .-·stf:.«.;.";· O «"Y-«--J-«sf«i wdmoscw vsw« UGTØ JG ««« · wmxwwmwwwwx«w«.wGE Dersom De hat- ca "Fikeplace" Sss bin-; Nach-on Ventilntinsk Grate" for st Slktc Dem Aq- Gsnse den qlminclelige Rede-. Pan dem-e Rist ksn btwndes .«1e slsäs Hkændsehog det Sei ud Snm sahen PM, men ved hedebespstea e Kanne bagved og pas Zielen If Fyket et eeo Kamin i stanqtil at op bede on Yemileke m ellek ileke Vækelser i det strenge-etc Ve)k. l mo dekat Ve» vil een bunt-e opvskme bete Auser Dcrsom De sagen «Firep!ace" hat-, st- hmg en «M8·vilowet Frau-Un stove." Den Sættess i Fokbindelse med skoketenen sont en Ilmindelik Xskkelovm met- Cen Se- ucl Son en nahen Kamm. Enlivek slsgs Bkkndsel sum l)enyttes. og Ved km lnænrles pas lldhult CAnditonsJ senkt eftek Xataloz L. der visct disse leistet og Frankli11s. —- ogsss eitek Sie-stillt Katalo- ovek «Äucls itoas", Mantlek og endet Kammtilbehøn EDWlN A. JACKSON ö- BRO. No. 50 Bismcdhm STIka Nsw Yomc. «" " w «-f« CNVÆ , J . GGWO«H Jst — ogsptjktaler sig at holde Der-es sKO i gock Statuts Vi gøk al stags Reparsilonssrveiue ps- SRO. Blair, Nebraska klll11111111111111111111111111111 Ell-MINI- isälENS VMMIN AP JOHN SUNYAN zka W »s« c dm mest omhyggelige og ttogsmuende Ovetsswitelsk TSUM vctsi.l-L-!1----s» ! « sp kmdt over hexe Zordktoden ilumdrede fotstkellige Spros, I c«,.1»«g i eihom Hiern. 338 Oktaosidek i imagfulht Bind. Iris 70 Ermi. I I f Pragtudaave af En Ptlegrtms Vandrmg med fortlareudc Anmasxkkunger m Nev. Robert Magnire, V. D., samt Fotsatterens D nehschcskriuclic Mcd t:s»3uns1rauonet, tegnede ai Barnard og anbre. 558 Side. Jnduimjden I Ihmmggbind 82·.«)0. J hel Morokko og Guldinit ss.50. sc J DAIXXSU LUTIL PUBL. H(.)USE. BLAIR. NZBIL WOOOOOOIIIOOW WOOOOOOOOQ Mk sALMEBØGER W ROSXlLDE XONVENTS SALMEBOG. Vor-e sahnebgger er indlmnden sulidt og smultt, wes tydeligt Tkyk pas gudt Papst og sælges til billige Pri ser. sulmeboger haves altid paid ()plng, da vi sel trykker dem. De have-s i numge korsktsllige Bind, mcck ellek utlen Mel-isten med et eller to Tini-IS mecl ellct uden Guldsnit, med euer uden Feder-at og stund-out slsg. Priseme er Sækdeles law-, fra 60 Ceats og op. VI anbefalck vor-e salmehøgek i højeligt Bind, da disse ikke et saa tilhøjelige til at briukke som de stive Bind. Nr. 10. med et Tillakg.u(10n Tksksteh Bl. 80; Nr. Zo. mefl et Tinka heggt Tekstmslcker, 81 80; Nr. 40, med begge Tillus-. heggc Pekstm kli« i.q-1.90. Alle 1 bojeligt Bins Ugelecles anbesales Nr. 32. mcd pulstret Bind, meet et Tillæg og begge Tekstrækker, Pkis 32.00. Vi hat en god Salmebog til st.0!d. en tin med Guid-mit til sl.60. se i øvkigt vort Katalog for skriftpwvet os cis evkige fokskellige Indbindinger, som Este-. For de, som susker særlig Ene og elegante sslmebsgsz hat vi kaaet indbunden specielt i meget smuklte os holdbake Bind et Pakti salmebøger De et de Aue-t ok mest elegante sslmehogetx fort pag Lageki Amt-ritt Alle diese salmebogek et- med todt under Gold-vit, M runde Hjomer. med et Tillæg og beggc Tokstkækketss skkjv after specielt cis-lautete DANIsH PUBLISAINC HOUsE. Blatt-, Nebr. Wiodosoooow Wdoooooooow UUIDIUWMWZOUUMO WOOOOOOOOOWWIOOOQOOOOW M