M —
»Yanfkkeren«,
et halvugentlig Nyhedss og Oply3
nmgsvtad for det dmnfkc Fuxk
i Am e r i k a,
udgwek a
DÄXlSIl LlJTlL 1’1«H1«. UUINH
Blan, DIE-Ok
«Dansteten« udgaar boet Tirsbag og Fredag.
Prig pr. Aargang
O de For-neb- Smtek 81.50, Udlanbet 82 00
Blut-et betales i. Fotfkub.
Vesiilling, Betaling, Adkegjefomndking og
ander angaaende Bladet avkesierecn
DANISII LUTlL PUBL. IlUlJSlL
Blaik, Nebr.
Rebekka-: U. M. Anderjem
Ill- Bidkag til «Dansketen«s Jndhold:
Iihandlingey Konespondaucet og Attiklek
If enhvet Akt, bedes adkesfetets
s. M. Rad-rieth Blaik, Nebr·
suteted at the Post Osiice It Blei-. Neb»
II second Us- matten
Tälsekttsinskstes made know-s upon
spplicatiow
,,Danskeren«
Olivet feudt til Substkibemet, indtil udtryks
selig Opsigelie modtages af Udgiverne, og at
Seid er bemit, i Operenssiemmelfe med de
Forenede Stam- Postlove.
Nur Læfetue dem-endet sig til Falk, der
tvmtket i Blut-eh enten for at kfbe hoö dem
ellet for at faa Oplygning om det avettetede,
liebes de altid email-, at de saa Axt-niese
Iuemet i dem Mad. Der oil vcete ttl sm
Iidig Nym.
Tit Pensionskasse-w
Medlemmet.
Kassereren hat nylig meddelt mig,
at der er mange af Medlemmerne,
som ikke hat indbetaxlck deves Rats
bidrwg. Han beder om at faa det
kestrrende tilsmdt for 10. Maj, da
Aarsvegnskasbet ti1 den Dato sial af
. statt-E
Og saa vil jcg her bede jer om,
· Denn-er, at efterkomme denne O »or
drin-g og staane os for Arbejdet og
sedet felcv for Usdgisfterne ved at nd
sewde Regnsinger til hver Onkelh som
plLoven eller paalægger os. Vær saa
—velvillsig«e at gennsemlcese § 2 af Ka
Pitel lll i vore Lade.
Brodescliigst
A. M. Andersen,
Formand·
Studentenitødet i .Tokio.
»An ngl.« af 11. April Miser
Det kristnse Studentermøde i Japans
Hovedsftad —- det førfte Verdensmpde
as nogesn f-o·m helft Siags, der hat
. meet hol-di i det fjerne Øsien —- hat
« cost stor Opsigt i Japan.
J »The Times« for 8. April staJr
der et Telegram fra Totio, som siger,
at Verdensforbundets Konference bar
faaet den varmeste Bellomithilfen.
man icm tænke fig, i Japan.
Der er gjort Feste-c for Deltagerpe
af to fremragende Jiapanesere og af
Vyen Tokio.
Den tue af de japanste Bcerter.
Grev Okama, hat sagt, at efier HE-»
stpriens Vidnesbyrd kan religiøs Pro
paganda ncepspe Wtes at føre til no
get videre uden en stærl Statsmagts
Ststtr. Kristrndsommsens Udsigter i
Orientm kommet not, mentt han, til
at afhængse af, hvorvidt Japan er i
Sinde til at »so-a denz Fotstrifter
-tilpasset til Østens modiagelige«
Aanlx
Telegsrammet fortcellek ogsaa, at et
Mode as 8,000 Buddhier hat sondt
crbsdige Hilsener til det kristelige
Studentetmsde.
Og Matquis Its-, som jo ikke et
nagen Fristen, hat givei 1,000 Pund
Sterling som Hirt-pp kil at dælke Kon
ferenoons Usdgssftet
» Bette botydet ikke Siejr. Dei taki
sflietyde Fave for stæbnefvangtet Sam
www-Mag
W det maa denken stætk Opka
.«dring kil Forbsm soc den Rathe MI
dn for Sitnsdenstey der stal holdes
webt om i Japan i de nieste Var
Uget as Wut-us Deltagere, ilte
W faa Sense-tim, men Sypderez
Wse til Music-L
Lidt m Præditen under
Instit-det.
yegfaa der kunde blive andet end en
fmut Takemaadr. —
Vsi kan oisi ogfaa alle være enqu
Din, at Ptædiken ved og under Aar-H
rnndet er If de ikke mindst vigti.zc
Ting —- eUer Handlinger, som feste
:.11es.B1-»mdt lutherske Krisme, so:n
j) tror paa Gudg Ord og detå Kraft,
Ifom det, der stader og Dpipl lder Kir-«
ken, Lan herom tun vcere een Menin3. I
Og hat man Rei til at fortange, atiT
en Prediken sial viere Foktyndelsei
af Guds Ord og i Overensstemmelses
med Gusds Ord, san blivek denne Rct
ikke mindst ved en saa hsjtidelsig Lei-;
nghed og Begivenhed som et Aus-»
made. Og ved et lutherst Arles-un
fonds Aarsmpde kunde og burde
man vente, at der lød fuldtoning.
klar og ftærk luthetsl Ptæditen, og
itke Harangner Paa maa og faa ud i«
set Blau.
Hvad der særlig hat bkagt mig paaj
disfe Tanker, er en Ptcediken, sont
blev holdt ved Aatsmødets Aabning
iKenmare, N. Dak» og som, efter min
Mening, er et meget stærtt Etsempel
paa, hvorledes en Prcediten ved en
faodan Lejlighed ikke stal vere. Naaq
Leg her pnster at gsre nogle Bemerkt
ninger til den, saa hat det sin Grund,
ikke just deri, at jeg følle mig saare
Ilde tilmode ved at være Vidne til,
12 en luthetst Ptcedikestol blev be- j
kmttet til at fremiomme med en san-;
kan Ptæstation fra, men derinwdl
sætlig fordi den sindes trytt i Rats-»
betetningen, og altsaa staat med denY
forenede Kirkes Sanktion, og altsaa
ogsaa med min, saolcenge jeg hsrer
til detise Samfuwd og ikIe hat yttee21
nogen MObilligelse af den. Rank
jeq hat ttvet faa længe, for jeg freut-«
konnner med en saadan, saa hat det
fiere Grunde. Jeg wilde helft væcez
fki for det, men jeg unser dei for min
Pligt at gsre det. Min Tid et knegct
vptaget, faa der tun lennes mig li
Oen Tid til striftligst Arbefdr. —- Men
da jeg ikke snster at hste siere af den
Slogs Presdikeney og allekmindsi ved
et Aas-Brutde, saaf awser jeg dej for
Ret at fremkvmtne med knin Mis
ksilligelse, inden næste Aatsmpsde rni
kes os ncekmete insd paa Liivei.
I.
1. Ncronke Prozdiken «- Lpem d :
bar hokkt den, er mig her als-eleg- Lise
qyldig — foregiver a: ockre NOTI: Josx
sen høje Tekst i Joh. 17, 1: »F:
der, Timen er kommen: herung Ikri
Son, at ogsaa din Sen maa herli;
gute Dig.« — Mcn det er ex kais-futu
djat falsk Foregioende. Udlægqelfesz
U Anvendelsen af denne Tetft i Pur
oitenen staat i saa strigende IJkodfi
gesse med sehe Teksten, soxn der oel e
!:7nx!i«qt. Men derfxr er der Hex-so ikks
en Prædiken over denne Tech
L. J Joh. 17, 1 flg. er der new-»
Tom enhoer kan se, Tale om Sonneng
Herliggørelse hos Faderm Vers 5
som fortlarer Vers l, er i saa Heu
Tecnde absolut afgøtende. Men ncevn
.e Predikens Thema er Jesu Herlig
gotelse i sine jkoende«. Og Predikcm
ten vovet at sige: »Dog bud han its
denne Bøn for sin egen Herlighed,
men for at han maatte herliggøkes i -
Js; thi først naar Kristus havde ind
taget sit Herligshedssæde ..... tume
denne Bpn opsfyldes." —- Jeg sial itte
opbolde mig ved en faadan Argu
mentation, som her prcestetes, men tun ·
sige: Den her fremsatte Paustand er
i absolut Modstrid med hele Tekstrn.
Dei er, som man udtrykter det paa
Engeisk »ti) beg the question«: ack gaa .
nd fra det, som givet, der forst stulde
fes-ists. —
3. Men san-dont er meget ilemt for
en Predikawt Dei giver nemlig det «
bestrmte detkyk af, at han ikke hat «
Respekt for Guds Ord, men kun bru
get det fom ei Msisddel for at apnaa sin «
Densng Og da dek, som betend-L er «
sit-u Rispea kpk Gut-g Okd i mes.
Dage, but-de en lutherst thdkkants
hvetken direkte eller iteditekte viere medz
til at gtke den mdnu mindre. Og’
en saadan Fremgangsmaade viset, ais
Prædikanten ikke twr paa Vibeleuil
Inspiration, men not maste pag ens
kwgei Masse of inspktetede Udtryk, (
km ums lau make med, som man j
k» O
yit Wen en Mit Fast-T
de W M W M PMB
for-Am W, M fuldt soc moget !
awd den« Max cyi sqwdskig: Sud ’
html-, It vk plttlket «
sigelse Men Gudg Ord, udresoet af
sin Samknenyckng og i ModsigelsH
«.;««Zs der-J Erwies-, er kkke længerej
Osmi« Ord. s
J Ternasst er naonpc radikcn i
lodstr rid med d n fteai one Telst ved
d n Tone, smn gair igennem« den,
en-« denne er ikle im lidl nedstc mt
s l
l
el o l
ten :trnke Form, L)oori« den nu sue-l
sp« i
r l
i
l
IEF er. Tekslen er nexnliz en Bon,
He reng npperstepræsreli ge Bøn Men
zsknn knærter sie: ttlc noget dertil .
lrædikenen — Terncet taler Bpnnen
hile Tiden onl, hmd Uud skul gere,
m cdens Prædilen hele Tiden taler om,
Pad de troende stal gøre Med saa
O«d sagih Modsige2« ien mellem Tel
szen ag Prædi ken er baade fundamen
.«1l og universal.
U.
1 Jdet o: n«i giar nærsnere ind
",-.«.1 Prædikens Jnthl d, dortset frai
psens Forhold til Telsten, skal jeg kunl
sure enlelte Bemærkninger. Og da
sersi dennet Der lan med dibelstl
fllet tales om Jesu Kristi Her-l
s«;gørelfe i sine :roende. Jeg bemær r-(
Ier udtrnltelig, at vor Herreg Iz
Frelfers Navn er Jesn s K ri
ru-, og ilke blot Jesus. Der es
:«e:nlig ved at fremkx rnxne en Jesus
religion, fett-« ikle bar ret nieget med
Kristendommen at gere. Jesus Kri
itns er nær oed a: blive til ,,en vis
Jesus« (se Ap. Ger. 25, 19), som man
tin beuge til hvad som helsi.
Z. Ja, der kan med Rette tales om
Jer Kristi Hvevliggørelse for, i vg«
ved sine troende, og hvor hetligt et
Thema vilde det ilke vcere netop vedl
e-! Kirles Aatsmsde2 Men saa burde
der rigtignol tales bibelsk bekom· Ogj
nu lærer Bibelen med Bestemthed, at;
den, der herliggør Jesus for, i og Veds
de kroende da hellige, er ille Faderem
nm den Helligaand, nemlig derved,s
s: han tager det sont Frelserens ec(
og forkynder dem. Dei kan manl
lcrse stg til i J·k). M, 14——15. —
. . . l
Men i trtnckonte Prcediien siulde det;
.fe;ge den valgte Telit være Faderemi
Tom herliggsr Jesus i de troende, og
i lldoitlingen as Themaet blioer des
d- troende, Tom herliggør Jesus!
It. Her dar oi en sorgelig Forviriz
r«ng, som aaar igennem en stor Del
ii den rnvderne Forlyndelfe: Man—
rillcegger Faderen og Sonnen den
«"«,-e:n·:n..1,so:n ifplge säh-isten er den
H. lligaands , og Sonnen den Gerning,!
icsn er Faderens. Det er saalede3»
fædrsanlia at børe del sige al Jesus
Zenker et Mennesle Troen, at han
bar sialt tVerden o.s.v . Den Hellig
.«.1ndg Gerning hat man ikle megen,
Vrng for, itke fjælden tillægger man;
Mennesket det, so:n tun den HellicszH
kund lan aste. For-bietet Tale hat
fm Grund i en forvirrei Tankegang
chen Herren herligwres ikke ved sau
dank.
4. Naar del i hin Predilen heds
dek: ,,Krislus herliggstes i sine hel
lige for det fsrste derved, at vi mod
Sager det evige Liv« —, da er desl
fort-irrer Tale; tbi den gaar ud sta,
at et Menneste er helligt, for det mod
iaqer det enige Liv, altsaa at der erl
billige, sont itte have modtagel det"
kvige Liv. Dei tun med Redte siges,
Ji Kristus herliggøres i et Men
neste derved at del bliver helligt
Idet et: troende) og modtagee «det
soige Liv. Selve del Kapitel, Was
Zjekften fotegives at viere tagel, viser
Lsettr. Se Joh. 17. 6. 8. 10: »De
Nennester — have annamntet — vg
eg et herliggfort i dem-"
S. Fremdelez leset vi i Predi
kenem »Ein-wides- fovherläsges Jesus i»
ine troende ded, at de ere eet. Jesus
fMir Masse Jeder-! bevor dem s dit
W, hville du hat givet mig, at de
naa viere set sigespm vi.« —- Attek
set tut-des vi den strgelsigsste For-vit
ting; ihi istlge MS 17, 10 er«
Jesus herle i dem, sont han
äedee M un at berate.
Ilckslm Mlde der mod- Mie kunme
läge-: De, i W Josu- er heutig
;ipkt, treu-set M at Wut, soc If
Dennovedbciveatvcteoei. Med
sndve Ord: Det, som Preis-ihnen siget
et Winke »I, est de fremde beu
.ei, siper W or MWI
stritt-n MI: Mut est-Wil- k
km .
C.0Iedvkdese: secme hier
mhsldelomdehesigei Hat-IM,
nenwpediMWme
MUWWM Den
mamwaieevacte
Mw«sewnrd-We
W, Wer Wi- M
—Mitmbqr, get-W
Wirtshaus-hineinn
läg Fokening af heilige, —- atter pa
pEftist Laere. Derncest got den en
snadan Forening til et Rande
r.«. i dde l, haillct er Zoærmeti. Tkjsi
istjvert troende Mennesle hører til de
:·.-chges:« Samfnnd, sont fttcetter sig
»Jenne1n alle Tider og findes paa alie
Este-der, hosor den Helligaand virtec
Hennem Okd og Sakrament, og tun
pei- disfe Naadens Midlet tan de
delliges Samfund beoares. De hel
'iges Samfund dliver her i Vetden
aldrig identisl med en synlig For
ening af hellige, og der er mange san
ranne synliige Fasteninsget, der paa
seltekisl Bis hat stilt sig ud fta de
tyelliges Sasmsfund om Ord og Sa
krament.
7. Ptædilenen siget om alle, soin
:.-1aasle as Sanwittighedsgkunde ttle
kund-e stutte sig til en sasadan synlig
Forening: »Nogle bevarer maaste Li
ekl til Nod og næppe, men den hellige
Jld i Hjettet tom itle til at gribe onl«
fig, og de troende blev aldrig en Magt
i Aandens Tjeneste, fordi de itte blev
:ndl)undne i de helliges Salnfund.«
Altsaa: Krifti Kitte paa Jorden, som
er de helliges Salnfund, er det famme
fom en Momgde smaa Konventitler.
Den, der itte hpker til en saadan.
f:elses med Nod og nckppe o. f. v. —
Altsaa et der erlfe udenfok Kristi
Hirte. omend med Nod og næppe,
chen er aaben fta Kristensdommei
nd i almi—ndelig, form-DE keligiøs
Subjectisme, fom den modetne Jesus
:eligion mer og met teuer med at
cnde i. — ;
Ptceditenen Ende-Immer, at baade
de dovne og de ftote tunne høte til»
de helliges Sara-fund, om de end iltef
tunne besinde sig vel deri. Den ta-’
triler Kitte leerer, at Dovenstab er
Dødsstynd, og Striften, at Gud staats
de hosskkdige jin-on De sidsie hskek«
ulcsaa ilte stil de helliges Samfund.
s. Men det et mig umuligt nderx
at optage alt for megen Plads at
qøre opmeertsom paa al den For-vir
;Ing, som sindes i ncevnte Ptcediten.
Detht endnn tun dette i denne Sam
menhæng: Den falsle Opfattelse as de
.««tristnes Vidnepligt fattes naturlig
Dis heller itte i nasvnte Prediten —
Me twende Kristne siulle vidne, de:
ec: predite for andre. Altsaa lan
Born, og da navnlig ille smaa Born
trete Kriftne, enfoldige Menneslet.
sum itle hat Gavet til at tale til
andre; heller ille. Naturligvis flal
Herrens smutte og alwrlige Otd i
Markt. 10, 32——38 bevise denne Paa
sland Men see man eftet, hvem
sdlgse Ord er talte til« laa findet man,
at del netop er saadanne, som Jesus
hat udsendt til at pecdilr. Qg see
man efter i den ncermeke Sammen
Hieng, hvoti Ordene staat, faa findet
man, at sdet et Fotfolgelsenö Tider.
Herren taler o-m. Men hvok sindes nu
Retten til at tage det, som gceldee i
Frstfplgelfens Tider —- og udsendte
Prescditantey og arwende det Paa alle
Tidet og alle Kristne uden Forstel?
Paa den Maadse tan man faa nd
cf Striften mitten-t, hvasd man selv
hat Lyft til. Ast vise hen til, at man
ge hat beugt den paa samme Munde,
got itte Sagen besdtez thi selsv om man
tællet not saa mange Vislsdfakekser
sum-men, lan man ilte faa anden
Sande til Sinn end denne: Bild
fatelse et Vildsfarelfr.
Ill.
1. Jeg vilde anste, at jeg hekmed
Iunde standse. Men der er desvætre
mere entmu, som jeg bestemt maa
poafalr. fordi jeg her hat med et Do
kument at gøke, som et sendt ud i
Vetden i Den formede Kittes Navm
ok: som jeg for män Del ille kan eller
Jil være medansvatlig for i nogen
Maadr. Var det et privat Fotetas
gcnde, siulde jeg have iladet det gar-,
jvm saa meget anbet. J det hele taget
unsdgaar jeg at læse tct meget for itke
ai gmmsmse mig alt for meget.
2. Nesvnte Pradiken begyndet med
ak sige: »Bei var den stdste Aften af
Frelserens Mennefkeliv«.?
Ente-: e- deite des faktigste Kette-H
—- eller dei er Tadel-they og det·
qst mig lige onsdi at an-tage nogen af .
Delenc; thi ingen as Deleue butde
sindes i en an Predikem enien
oed et Aattmpde ellet W endet
Stad. Er Ftelseven Mc sandt Men-«
sxeste mdnu, sæa san hcm ille være
vor Frelset, faa et han- Legeme os«
Blod ikke i den hellige Naht-re- —z
Her-Im et alle luihetsie Kristnc eisige.
Men er en Preditcmi sag Muskel-h at
bsn kan stge —- og siden stkkve — sont
ask-ist« faa burde hqn sillett være alt
sendet end Predi!ani, og nailmlig
Jbukde knn nldrig prcediile om, hvors
jedes Jesus Zerliggcres i sine Erden-de
:3. Dei header Neide 3): »Na reist
Zitclferen sig for at gaa hen og fulds
Tore sin stm Gerning, hvoriil han
»Ur komm-s n, Mennesleslægtens For
il Suing. « -s Hertil vil enhvet Kristen
sige Ja og Linien Men lesek nun
an oidere,sn.1 sinder man, ai Hen
sigxen med Kristi Komme til Betden
sar en Ianste anden. Dei heddsr
st· mlig (3ids- 9): »Bei et dertil Kri
)5lus fendtes til Baden, at vi stal vib
ne om ham i Ord og Gerning.« —
Aiter Eber nieder os en sprgelig Tan
lcloshed Der er ingen Tvivl um«
ni alle Krisine flal (og vil) vidne om
Rtistus i Otsd og Gerning, ligesom
der ille er nagen Tvivl om, ai Kristuö
et sendt til Werden Men Hensigsten
incd hans Sendelfe var dog vift ille
fwrlig denne, at vi flulde vidne om
darn. —-— Dette sidste er en Folge af
biet for-ste, men med adsiillige vigtigss
Millemled fom her er oversprungne.
4. ,,Ulydighed og Lovslsshed ex
Versdens Sætkende, og Amerika har
Akten af at gaa foran i saa Henke
mde. Love vedtages bloi for at btyi
des« —— hedder del i Predilenem Jst-i
oilde ønsie, at disse Ord aldrig vor
bleven udtalsi fra nogen lutherst Pras
dklestdL Amerika, vott stpnne, herlige
Adoptioland gaat fvtud for den so
tige Ver-den i Ulydighev og Lovls3
bed! — Jeg benægtcr dette paa del
bestemtestr. »Amerila« et nemlig
ille det iamme som denne elle: hin
Korporation, denne eller hin Klasse i
Amerika, ensdnu msinsdte end at Den
intenede danste Kitle i Amerila ee
det samme som detie ellek hint Parti,
Tom maasle sindes i doite Sasmsfund
Megei mere er Amerika del lovlydigsie
Land under Solen, og lunde elleks
ille viere del friefle Lan-d.
5. »Love vediages blot
for at brydes«. — Jngen uden
kam fom lender alles Hierin-, hat
Rei til at fremfceite en saadan Paa
snnd Qg alle andre burde afholde
sig detfra, ille minde en lutherfl
Punkt Paasianden er ielvmodsigen
De; thi det, fom vedtages for at den-.
des, er ille Lon. Desuden levetes det!
ilte Slygge af Bevis for Paastandenx
:k,i de, fom btyder Loben, bactdel
Smpfestcenteren og Øvrighedsperlo-«
netne, et jo netop ikle dem, som hat
sesedtaget Lippen- Og fea nogles eller
manges Ovekitædelse as en Lov hat
Jus-n ingen som hellt Ret iil at stntle
til Lovgivernes Hensigi, endnu min-l
dee,« at denne var« at Loven stuldei
lusydei Men not bekom. Jeg stemp
lxr disse Udtalelser som wvederhceftige;
.·g udefpjede og i hpj Grad siadelige.
Hand maa det Menneste, som hsrer
kaodant fra en Preditesiol og som
for-staat wl icenle sig en Smule em.
bvad Jndiryl man del fan? Og hville
Slutninget nma det drage nved Den
iyn til, hvad del ellers hsrer af Pec
sienY — De: et ikle noget, som stader
en Kirde mete end lus, opstyltet Tale
of den- 'Zlliedlemmet. Saaan kan
hverlen blive Mstet til Gwvn ellet
Gud til DER
Lucl, den 28. April 1907.
P.S.Vig.
Menighedsmadcuks
Pkædikeniainliug.
E t G e n s v a r.
Da vi fotleden opiog en Kritik af
Or. M. C. Jensens Fotstag om en
El’rceditensamling for Wigheds
rcadene i Danmiark. saa et
de: itte mete end ketfcerdigi
baade mod Forslaggstilleten o-,1«
Iore Lcefete at optage saa megei af
hans Svaik, at vi ser, hvad hans
Sande var med Forslaget. J en Ind
fendelse til »Kr. ngl.« striver han
dl. a.:
Dei er almindelig anerkendt, at den
stemastiste Qversigi, som Wigheds
raadene fast tilstillet, naar de sta-!
for-Lage Præsteindstilling, ingen Op-(
!ysning giver med Hensyn til Aus-ge- l
kens Stamde til det paa·gss1dmde«
Menigheddwrbejde Absolut ingen!
Dei Wkghedötaad der faar den
Opgave at stulle vælge mellem 20 a
20 Aus-gen fra Lande« forstellige
Egm, er derfor magei mIeligck stil
ler. Dei staat over for en Jndsiiis
Fing, for iwillon det stasl bæve Anst
ret, men det scwnek alle Beiingelfer
for at knnne for-Lage den Fotundeti
Tegele som Sagen tmver. Dei tasn
stwe i Flæng at opnaq Kende iil
nogle as de 20—80 Aus-gete, og dei
et det hole.
Dvetlen Menin eller Au
Tøgere lan fsle sig titftesdssiillet ved
dcnne Tingenes Tilftasmdl
« Enlegte Ollexiiggediraad hat sagt at
reso- paa del nyeidige Forhold der
·:eI, at n-:g!: fJJledlemmet bar tejjt
nd for at se og djm nogle af Ansp
.,;c:ne djeinxne i axsies egen Kirkelreds.
dkcriäl er at :1se:11arle, at detre som
Regel vil ocere e: meget begrænfet
«?l:«.:al, man des-gen at del blioet ket
ltjlskrldigh hoem man des-geh kg It
mssn næppe oil naa nd til de fjernth
.-.::J: ;g gansle Mende
« En awden Vej at goa et den« at
Præstevne selv rejser ud og bespger de
VIledige Embeder og vawdrer fka Me
FMFhedsraatdsmedlem til Wenig-dedi
taadsmedlem for at anbefale sig per
isonlikkt Denne Fresmgangsmaade er
fiere Gange praktiseret; den dliver
Iprattiferet mere og mete, og der ec
inne-n Tsvivl am, at den vil blive al
Fmindeliz hij ikle man sindek m
IIIan fom er fund-ere, bedte og mere
lilfredsstillende for alle Pack-ten
l Jdoen med en frytt Prcedilen til
Vejledning for indstillende Wenig
bedsraad lalder De, He. Nod-alter
Iot nogel af det väldeste og mest usw-I
geiige, De lcenge bar set, og Pastor
Epandet sinder, at det vilde være neb
vmdigende for en Præst at sttive en
hadasn Predilem
De-« er langtfta alle Preesten der
er enige med de to Herrer. Post-It
spandel synes ogsaa gansie at mis
Ffokstaa Sagen, idet han trot, at be
kncsldte Predilen flulde ver-re dest ab
solut bestemmende ved Inst-stillin
Jeg merken at sag godt som alle PM
ftet vilde strive detes Pradilen sau
ledes, at den —- hvad entm den var
vel strevet eller mindre vel sind-et
Halle est ille lige gosde Sttlistet) —
fblev et Udtryl for Fotfaldekens Taufe
W Hinte, og jeg menet dampft at
FMenigthedsmadets Modlemmer usd fka
»den Vejledning, de sil herigonneny
»vilde sum-le deres Opmæeksomhed ont
nogle af Aus-gerne og flaer slg et
nojere Kendslab til disse Aus-gen og
detes Vielfomhed i del praktiste Liv.
Sau blev der ikle arbejdet nd fta et
tilfældigt Instinkt, og san naaede man
nd til de ulendte og fjerntboendel
Der lan være delte Meningee otn
Menisghedskaadene, men de et nu en
Gang en Kendsgetning, spm ssgende
Breite-se et npdt til at regen med. —
Salinebasger.
Følgende Numte anbefales feerligk
som baade billige og solide, smutke
og smagfulde.
Nr. 49. Denne Zalmebog et lig
N 29 i Udftyr, og Vindei ligner
de andre, men den hat begge TU
lckg, ialt 992 Salmer, samt Kol
letter, Epistlek og Evangelier
(begge Tekstmiker). Den tosiet
sl.70.
Nr. 29. Summe Salmebog som
Nr. 9, men med Kollektee, Epist
ler og Evangeliet, begge Tetstteeks
ter. Denne er den almindelig
beugte Udgave. Peier er som
sædvanlig 81.60.
Nr. 31. Den Salmebog hat i
længeee Tid været u« folgt, men nu
hat vi et godt Oplag. Den et
lig Nr. 29, nien i Gedeskindsbind
(Morokto) og et æeiig Herd de
20c mete. Den kostet 81.80.
Dette er en scerdeles statt, hold
bat Salmebog.
Nr. 9. Salmebogen med eet Til
læg, uden Rosette-, Epistlet os
Evangeliu, med Guldsnit, eftees
lignet Kalvesiindsbind, med Kot-,
Hatpe og Linie i Guld paa sin
det. Smudsotnsiag og Hoden-L
Meget tynd og passende Form-It
Vkis s1.60.
Navn paattyltes i regte Guid for
10c essen-. Andre tagee ellets Be
Danish Luth. Publ. hause,
We, Neb. -
The Lutbetan
C ommentary.
Den fulstændige Udgave i I
Bind feelges nn -for 89.00. Den hat
fsr veetet folgt tic Moo.
Denne Pris er udscdvanllg los,
og Netto plus Forsendetsesomkosit
ninger. Dei er vs en Jotnsielh
at vi kan paa dette Bett spare
vote Kundet soc meget.
Lad os faa edets Millingek,
inden Opiqget er udsvlgi.
DANLSH PM. PUBL. IIOUIL
Blatt. Nod-.