se
knt eset Howdllæde sor- at - stjule
Haaret, og for mange3· Vesdkomsmen-T
de, baade ihnmdt Mem-d og ibiandt!
Kvindey er Klæderne lasede og lud
siidte, ligesom Reiiliighedstilstanden
ladet meget tilbage at einste.
J Rumeenien er dei noget ander!e
des. Den ydte Fremttceden er ikke
saa asstitkende imod andre Meinte
sters sont iblandt de pclste Jeder. J
den Retning er Assimilationen start
tere i Gang. Alligevel berstet der
cgsaa her megen gammel Oetodoksi
og megen Fanatisme. Men de nye
Itder tan ikle undgaa at omdanne
det jpdiste Falk ttods alle Un-dtagel
sessokshokdsreglek sra Statsmagtens
Side. Zionismem Bestrebelsen efter
nationalt at samle Follet i Palcesti
n: ellek andet Steds som en Enhed.
hat stor Magt over mange unge. —
Naat man hat Besøg as saadanne
Unge Mennesier, stcerke jødiste Patri
Dfer, ser man, at der virkelig er en
trastig ideal Trang hos dem som hos
as tet Ungdom. Og dog er det et
stort SpergsmaaL om Zionismen
Lan stille den Trang hos dem. Den
jødiske Vegavelse gaar, som enhver
peo, for en meget stor Del i trittst
Retning. Og man treesser unge Folk,
Tom i sin Tid har sluttet sig til Zion
ismem men som nu set noget skeptist
aaa det hete, sordi dei synes dem no
gtt santastisk. Men, hvad man nu
end tan mene herom, betegner denne
Vevægelse en Foeandring i Jedem-m
mens Fysiognomi. J en og samme
Boiig kan en gammel Bedstesader
sidde til langt ud paa Ratten, efter
en anstrengende Dags Gerning, og
studete gammel jødist religiøs Liste
1aiur, og hans Bornebørn arbejdee
nxed moderne skanste Romaner. Hos
begge Partee er der Tsrst ester Bis
d:m, men hvor sorstelligt ytret den
sig iktei
Om Fredagen tører der sia i alle
de Byer, hvor Jederne beherster den
stetste Dei as Forretningsvetdenen, et
leoceget Liv. Da indtræder jo det,
sotn vi vilde talde Sen-dagstravlhed.
Men Fredag Asten regnes Sabbaten
at begynde. Og gaar man da iaew
nein Gaderne, ser man Mcendene be:
give sig til Synagogerne, de gamme!
tags iblandt dem brerende en saerlkg
Sabbatöhue, en Fløjlshue, kantet med
en Stindbrwmme. Samtidig er det
Hustkuens Opgave at taende Lysene i
Hjemmet »Sabbatsasten« lyses de:
etstra sestligt op med Lys i Stagn
ne; set sra Gaden er det et meget stem
ningsfuldt Syn, der med dansie For
bon i Minde tun tan lignes med det
SM, man en Gang om Aaret tan
iagitage sea vore Hufe, naat man
paar igennem vore Gader paa en
Juleasten og set Julelysene i Hiern
mene. Og saa tommer selve Lørda
gen, Jedetnes Festdag. Selv her i
Rumænien, hvoe der sra Statens
Erde tages dei mindst mulige Hensyn
til Jedetne. see man bedst, hvillen
Rolle de spiller i det kommercielle Liv,
ved at leegge Mcerte til den Stilhed,
der er i Byerne om Løkdagen. Fai
tigdom og Oetodotsi. Beistand og Re
sormjodedokm d. v. s. den asblegede
Form for Jodedoem som vi findet i
voet Lan-d, —- det er den scedvanligI
Pan-ing. Dersot er det scrligt i de
cht ny Bog as Pastnr Kr. An
ker· Den indeholclosr korte lies
tmsxlningok over mauss- Emmzr
mit-ist Mart og kmngslesnsiu
Denn-«- lsog vil bikkesrt blin
motitxcht meil Gliede M di- man
ge Das-site i Amerikusmn Ist-»der
Fortune-»sogis-nimm tun-s Vit«k
sonst-M sum Prasst »F skokssors
stand-sc
240 side Hut indlnnulon sum
DANISH LUTH. PUZL Hollle
Blei-. Neb.
DANMARKS KORT.
sturrclse UXZS Tumult-tm Trylit s
fonds-Mike Pan-eh vix-es Ich-» .I-rr.
hanc-r ihn-n Kot-Hinter og l«’1.1 k: «
Iamt zule- I-(-fy(1(-1iz;t« l«and.—by»· —! « »
Gaum-s o« list-koste
Time-iu1(-izien Paprnlle punhsrir t-.
O56. i Frumrrkch lännvesrclxuthq XI« «
dukdc tsjs N Kot-f its Dunst-urk
DANISH LUTtt. PLEBL HOUJHF
mai-, Nebe.
NEWTOer i need de Range nein-L
dre hanidslende, at Sabsbaisstilheden er
faa fremdherstende, at man mindes om
en engelst Sen-dag. J øvrigt er ban
de i Runlcenien og Galicien den egent
lige Reformjødedsosm sætdeles svagi
reprcesenieret, saa at man overalt fin
det et meget ringe bevceget Form
ningssliv fta Fredag Aften til Ler
dag Aften. Men Lørdag Alten er
det, som okn Verden blev en anden;
fas. begynder Travlheden, og Sen
kag Morgen, hvor de Kriser hjemtne
paar til Kitte, er der en fornyet
Kraft over det jødiste Forreinsingsvce
sen, indsiil her i Rumænien Hell-ig
dagsloven ved Middagstid medfører
en Standsning Var denne Hellig
danslov der ille, viide det gaa lystigt
med Handelen hele Dagen. Det ser
man bedst, naar man lægger Markt
til, hvor stcerlt der arbejdes Privat,
ziaa Vakrtfteder og i Systner. — Al
Handel under disfe For-hold et Pruis
schandeL Saa lange, indtil man has
ticrnnet sig dertil, er del en Toriut at
stnlle tinge om Prier for de mindfte
Ting soin for de størfte. Men man
nma det, om man ille Vil lade fig
fund-e Afrlighed i Hanle er itle
dlsfe Inder-Z Dyd Ja, has manae er
de moralsle Begrelser i den Grad for
vendte, at dei anses for en Dyd at
lnnne føre godtroende Kunder bag
Lnsei. Og del aælder vel at mcerle
de ,,allerfron1meste« Jøder. Thi
Fromheden bestaar i, at man passer
sin ydre Gudsdyrlelse, gaar i Syna
zogen og beder der, holder alle Mosc
lovens Forslrifter, saa vidt tnuligt i
alle Enteltheder og efter Rabbinerness
Tydninger. Saa hat det mindre at
irge, oln man er, hvad vi vilde for
flaa ved moralfl, eller ille.
Onl Synagogetjeneften maa man
indrømme, at den trods alt indehol:
der nieset, som lunde være baade
smult og opbyggeligt, idei mange
Bønner er hentede direkte fra del
annlle Tesianlentes Siatte lDavids
Jallter). Men Manden, hvorpaa
Gndgtjeneften holt s, er bleven nfi
aelig aandløs, en Ztøjen og Frem
;"iapren, saa at det i alt Fald for
den, fom ille er volset op dermed, er
nrnnligt at begkibe, hvorledes nogen
tan finde Opbyggelse derved. Og een
Ting er siller for en leistelig Be
ti-aa«tnina: den Jodedom man get
Lictendtslab med i vore Dage, viser
qIcaet lidt af dei, som var den gamle
Jededoms Kenne: et aandeligt GIle
iorhold Det er den Retning, som vi
tender fka den gamle Pagts senere
Fäden den ensidige Lovretning med
lin dnbe Kerlighed til Moseloven, i
Modfeetning iil den mere aandelige
riefeiiii Reining, det er den Ret
nkng, soin hat ndviklet sia videre, saa
at vi iet, hvorledes Jean Kristus D
ira sit Stade m aa t te tollidere med
en Reliqionsreform som afsiede Mykl
vg nedflugte Kamme-. Og i den ef:
tetiriftexlige Tid har Jødektnnmeng
lidartning fortiat sig, saa at det er
vansleligt, for ille at sige umuligt, at
finde nagen Lighed mellem denne je
disle Religion med al dens Udvor
teshed og det, som det nye Testamente
kalder Abrahams Tro.
Dei hat i det foregaaende været
forspgt ilie fcerligt at le Sagen fra
ei Missionssynspunti. Men anleg
aer·man et saadant, maa man spor
gcs? Hvor beerer hele Jededommen
ben? Paa den ene Side bærer den i
Metnsing as Assimilationz Jederne
cpgiver at tale Jargon, dei »Sprog«,
de hidtil hat talt, og hvoraf Holbergs
eg Goldschmsidts Jødet kan give et
smeget svagt Billedr. Paa den anden
Side staat Aniisemitismen og dens
indiste Modstykle Zioniömen og Gen
oplivelsen af det cegte, liasstsle he
beaiste Spros. eredes dlsfe
Kreeftet vil samvitte, et fljult for os;
tnen fta et MissionssWspunlt stal
dei Spsrgsmaal udlastest Vil den
danste Menigshed gøte sit bedste for,
at Abrahams Seed maa blive en vir
lelig Abrahwms Sæd, ikle blot i
stet, men i Wandenli Man betet
laa afte udlialt, at det gceldet am, at
Jeder-ne komme-; til at ».lkifte" Reli
gion. Nei, Abraham ser blev ret
fardiggjott ved den Religion, han
hande. Hovedslaget staat der, hvor
Jsden erlendet, at han ikle hat faaet
fal paa dei dybeste i stn egen Religi
on. Faae han fat paa det, og tin-der
han Medsiasideem saa sial han ogfaa
ie, at vo r Kristus netop bringet det,
han mangler. Saa bliver den Foeans
dring i Trost-elendele han i det ydre
lommet til ai gete, tun et Udtryk for
den indte Oplevelse, at han nu fuld
lomment bestsdder det, som han føt
Inn havde paa forbilledlig Vis.
WWWGWFZFWanithg WW
I.
Ftu Zigøjnettelt til Taletstol
(Et Foredrag holdt i Anditoriutm Chioago, Ins-. Fredaig
Aften d. 18. Jan. 1907 af Gsipsy S«n1itsh. Nedistrevet af
Jvar Marius Haufen, ChieagsoJ
(Fortsat.)
Vilddyret i min Fader havde faaet et Døsdsstød ved
niin Moders Ded; han prøvede at leve et msoralst Liv og
holde sit Løfte til Moder; han blev et andet Menneske,
saa langt det var· haln inuligt ved egen Kraft; men hans
sSjæl hungrede efter noaet, han itle tendte; en nagende
Util-fredsl)ed, intet tunde stille, fortærede hans Liv. Hatt
lavede Tinsvarer og Tøjtlemmer, og vi Børn folgte dem.
Jeg var vift en helt aod Forretningssmand; jeg hørte til
Firinaet »Es-with og Senner«; de stap itte faa let fra at
tøbe af min: Madamme, tøb disse Klemmerz de ere de
liedste, som findes; Katten vil itte cede dem; de ville ikle
ndelægae chederne, dg om Ratten ville de ikte vække eder
ned at strige«. Saa tølste de gerne af mig; Inange vidste
loafaa, at jeg ingen Moder hande
t J de Daae var jei iført en hoid Trøje, der havde me:
Hei store Lommer, som ille spare taa helt lette at sinde. En
iDag Var jea lravlet op i et Blommetræ, der bar de dej-»
iliaste Vittdriahloninier, nagen tnnde ønsle fixi. Jep( fyldte
iLdninierne og l)adde en itor Bloinme i min Mund og varj
aladx nien al! i det sasnme saa jeg Habens Ejer at staai
ived Træetg Fdd qioende iiii,1 en nieget indttænaende Jndqx
tliydelie til at komme ned. Jeg Inhatte innte, den ftoreF
;Blonime, jea havde i Milndem hel oa fagder »Bare De vil«
Tqaa bott, faa ital jea not lrybe nei.« Men han bteo
lftaaendez ned maatte jeg, men det git itte hurtigt, heller itte
imed lttleede som for Satans. Da jeg endelig naaede Jor
jden, toa Manden ved mit højre Øre —- og der laa flet in
iaen Lytønstnina i bans Tag — trat inia hen foran et stori
lStilt oa iaader »Man du liefe, hvad der itaar?«
i »Nei, min Dekret«
I Jeq oil lasse del for din: ,,Enk)ver, fom paa nlovli.1
dVig betrceder denne Grund, vil blive strasset efter Loven.«
Jeq fortalte Mandem at jeg inqu Moder hande. Han
kostede mia alvorliat da sandte-: »Je«q ved det, og jea tender
idin Fsadep da oar det ilke for hang- Styld, da stnlde du
iblive tastet i Fænaiel.« Han rystede niig igen, gav mia en
’Addariel oa sendte en paminel Sto efter mig, men jeq sta!
doq fortcelle eder: »Hast glenite at trcelte sin Fod af den
førft!" Af Sted for jeg, dog not iaa aladx thi jeg havdel
taaet beaae mine ftnre Lonnner vel fyldt med Bloniniee.«
Oa jeg fit der en Fortlaring paa Ordet enhver (whosoever),1
sont jeg aldkig siden hat alemt; jea lom til at forstaa, ati
»det onifatier ogsaa mig. Jea tnrde itte fortcelle min Fa
der denne Heendelie; thi jea vidste, hdad der Havde vankeL
Han vilde itte here saadanne Ting mn os; thi han var af
alle, der tendte ham, holdt for at viere en cerlig Zigøjnee.l»
Havde vi vor Voan ncer en Frngtl)aoe, dg han sandet »Jeg’
pnftee ille, at J Born aaa langt bortsfra Vognen i Dag«,«
da vie-sie vi ane, hvad det del-im isan quck bad os omt
tat komme til ham til en Dis Tid, da forsiod vi, hvad detf
sgjali. Vi fit en god Dei af vor Undervisning med AnJ
isieitet den-di ned niod Juden Manne i vore Daae mencY
Ho, at Børn flulle have bete deres Lspdrageiie for fra; nien
tdet tukde Decke, at de seite. Min Feder vikde ikke spare si:
Hiis og ødelcegge sit Barth Af og til sendte han mig efter
Jen KEP· Jeg toa altid enten den tyndefte eller den tyltefte;
zden tynde, fordi den itte lunde slaa saa haardt, og den
thtle, fordi jea vidite, at med den vilde Fader lette pai
;Slagene. Dette vil jeg dog siqer Fader flog mig aldrizi,
lnaar hart var vred; oa jeg er vis paa, at naar jea sitPrVAL
Hda fortjente jeg dein, da de aavnede missi. Mine Bam
Jdomgdage spandt ben, riatig fle:nnie Vaner fik jezq itke, dzi
Hjeg havde ingen flette Kamnieraterz jeg er dog bange for,
Hat jeg ofte fortalte tlsandhed, men jeg leerte aldria at dritte
tellek at bande, og jea bar aldrig røget Tobak —- oa jea
Fenster ogsaa, at du unge Mand vilde lade den stinkende
Tobak vcere, saa du taki dyrte Gud med en ren Mund.
i Min Fadek var en fin Violinspiller; hans Musik var
Lefter »-Øret«, men han spillede godt, og han ijente en hel
YDel ved at spille ved Dansegilder forstellige Siedet Sstønt
idette Biolinspil ofte ledte ham iwd i stote Fristelser, saa
jfoktsatte han dog med det efter Moders Død Han spit
lede tit i Baertshusene, og jeg maatte danfe. Efter at have
fpillet og danfet en Tid, vilde Fader sige: »Notwen! gør
nu en Jndsamling«, og rundt gil jeg med Hatten —- J se.
jeg blev allerede den Gang svet i at »optage en Kollekt!"
—- Dersom msin Fader fenere dral saa meget, at han ikte
leengere var klar, faa git jeg omkring med hatten endnu en
Gang, og det indlomne beholsdt jeg for mig set-v. Jeg httrte
med til »Kompaniet Smith«, taenlte jeg, og naar jeg hat-de
vceret paa mine fmaa Fødder saa meget og saa lange, da
mente jeg not at tunne have tjent et Par Stilling til mig
felsv ogfaa, og hvor var jeg dog glad ved fenere at vife min
Ssstrr Tilly dem. — Maatle vil du ved denne Lejlisghed
sporge mig, oin en Kristen maa demse. Detsotn du onster
at danse, da gaa du llm nd i Guds tlare Svlstin og dans
ssaa meget du lyster, og din Kristendom vil neeppe lage
sStade dem-f. Men at tage Del i vore Dages Dang og
Danfegtlder, det teor jeg tkle, en Fristen kan uden at tage
Skasde paa sin SjceL Laid os tcenke os, at en Flol Men
nester vare Mel-ne omsvensdte til Gu-d, og Mentghedens
Præst belendtgjokte ved Gudstjenestem at nu flulde disfe
Mennesters Omvendelfe fejres ved et Bal, da vilde den
usleste Stodder paa Gaden lunne te det forlerte, upassende
og vrange deri. Nej Dans og Kristendom passe ikte
fammen. Du siger, at Bibelen taler da om at danfe.
Ja, det gør den; den fortceller om et Dansegilde, som
kostede Døbeten Johaan Hovedet og to, tre andre Men
nesler deres Sjælr. Og naar der fortælleg om David.
-at han «dan-fede for-an Herrens Ark, da er det et Udttyl
for band Gliede t Herren; men voee Dages Dane er not
iUdtstyk for nsoget helt ansdet end for den Gliede.
i EJ al denne Ttd var mtn Fader i dyb Sam-vittigheds
;n-d, stønt han levede t Spit, Drtlog anden Synd Han
dabei-e sig telv, fordt han saa let gasv efter for Iristelfeenr.
""LITHWI M
Børsn sov, stddende ved Jl-,den vott enefte Lyg i Tal-iet,
grædende, faa Taaæene flød fom i Strom-me ned over hanö
Kinder, og hørt hasm sige til sig fel:): ,,·Jeg vil gerne viere
god; men jeg ved itke, hvordan jeg sial blive««det«, og med
Haanden paa Hiertet udbrød han ofte: »Jeg andres paa,
hvorledes jeg skal faa Hungeren herinde st-illet, og Byrden
taget bort.« Han talte ofte om Moder, og vi Børn fryg
tede, at vi ogfaa stulde blive faderløfe inden ret længe.
Miin Fader git længe i denne forpinte Tilftandz ende
lig flog Forløsningens Time for ham. En Dag kørte vi
,for at naa en anden By; min Søftet var gaaet et Steds
ihen for at fælge nvgle Vater, og vor Vogn hold-i pcul
fBejen og ventede paa hende. J det samme kom to andre
IZigøjnervogne fra den modfatte Side, og snart faa vi, at;
det var min Faders to Brødret Woodlock og Bartolocnæus
og deres Familier. Jeg hufter g-odt, hvilken Glcede dette
Møde forvoldte dem alle sammen. Min Fader var dens
smsindfte af de tre —- dog var han over 6 Fod høj og bredi
i For-hold dertil — nien baade han og de andre grced fosms
Vsørn, da de falsdt hsverandre om Hsalfen.
rettede fine Brødre oin Moders Ded, hvorom de intetI
vidfte, og fnart fortalte han dem ogsaa om sin Ufred ogs
dybe Længfel i Sjælen. Han fagde: ,,Brødre! Jeg hat
en ftor Byrde, fom jeg maa have aflaftetz en Hunger gna- l
ver paa mit Hjerie Jeg kan nceften hverten spife, dritte
eller sove. Derfom jeg ilke sinder Hjcelp og faar Liege-l
i
l
l
dom, faa dør jeg«. Og begae hans Brødre foarede:
»Kornelius! vi have det akkurat lige som du. Vi have
lange talt til hinanden derom«. Slønt de havde vcerit
ftil te for lange Tider, mode Gud vakt den famme Længfel
og Trang i deres Hierter.
Min Fader vilde leise til London; thi han mente, at;
han i Kirkekne der maatte lunne finde den aandeligei
Hjcelp, han behøvede. Hans Brødre lsefluttede fig til at
rejfe med ham. Vejen lagdse de gennem Cambridge, der
gik de ind i et Vcertshus og fortalte Vertinden sderes Nod -
Hun bcgyndte at grcede og sige, at hun havde det ligesdan
Hun hentede Bogen: »Pilgrimmens V«andring«, og en
ung Mand læfte for dem deri, oni Hvorledes Kriften kosm
af med sin Byrde ved Korfets Fed. Bartolomoeus rejfte
fig op og sagde: ,,Jeg ønfker ogfaa at faa min Byrde taget
bott. Derfom Gud ikte frelfer mig, da maa jeg dø.« De
grced alle fom Vørn. De gil om Søndagen i en Metodift
tirle i Eamsbridge uden dog at finde Hvile i Trsoen. De
fortfatte deres Vej til London, hvor Fader folgte sin Heft
og fagde: ,,Jieg rejser itte herfra, førensd jeg hat fundet«
Kriftus«. Bort Telt ftod ved ,,.Hytdebufken«, hvor flerc
andre Zigøjnere vare lejrede. En Dag gik Fsader ud for
at spørge om Frelfens Vet; han traf en Vejsmand og be
gyndte at foktælle hani sin Nod. Vejmanden fagde: »Jed,
ded, hoad du behøver; du flal omvendes«. ,,Jeg forftsaar ikte
meget derom«, sagde Fader; »mkn jeg lcenges efter Kriftits,«
cg jeg har befluttet at finde l)am«. »Godt«, fagde Vei
mandenz »der slal dem Forfamling i Missionshufet paa
Latimervejen; jeg vil tcmsme at heute dig og tage dig med
derhen. Vejrnanden lom og han, Faider og hans Broder·
Bartolomæus gik til Forfaniling Der fang de: »Der er
en Kilde fyldt med Blkl«. Fader gil op foran i Salen;
hans aandelige Nød var faa ftor, at han sagde: »Jeg fynes
at vcere bundet i«en Lænke.« Men ved dette Møde fandt
han Fred med Gud; efter en haard Kamp med sig felv og
andre Magter udbrød han med ftor Glæde: »Jeg er blenden
csmvendt!« Og han fortalte, at hans Byrde var falden af
hans Stuldre, og han følte faa let, at om Salen havde
været fyldt med Æg,i iaa kunde han have bandret imellemi
dem uden at flaa dem i Stytker. i
l
Da Fader kom hjem til os fra Mødet, samlede han
cs alle om fig og sagde: ,,Vcer ille bange for mig, korre
Børnt Gud har sen-di eders Fader hjem fom en and-n ·
Mand, en ny StabningA Han omfavnede os og lyssedei
os alle, faldt paa sine Knie og begyndte at bede. Noefte
Morgen git min Fader og hans Broder Bartolomæ1«s, ·
der ogfaa blev omvendt i Missionshufet famme AfteH
cinkring i Zigøjnerlejren, der ialt talte omt. tyve FamI-’
lier, og bad med dem og for dem, o « ,·
derilslandt min Broder og celdftc Søfter, bleve fansinef
Morgen førte til Herren, og itke længe efter blev den1
tredie Broder Wondloc! ogsaa et troende Mennefte, og en:
Tid efter tom de alle tre til at akbejde sont Lcegprcediskan
ter, og megen Velsignelfe fulgte deres Vidnesbyrd i
Jeg var en vild Dreng fuld af mange Kunfter, men
dybt i Sjcelen var dei- Lcengfel efter Gud hos mig· Og
den underlige Forandring, der foregit«i dort Zigøjnerhjei-1
ved min Fsaders Omvendelfe, forvissede mig dybere og
dybere om min Trang til Frelseren. Jeg begyndte at
længes inderligt efter at gøte den famme Erfar«ing, min
Fader havde gjort. Jeg havde ogsaa faaet i min Tanke,
at det at blive troende greb først en Families Overshoved
og siden de andre nedad efter Alder. Mit Hjerie var
tungt, fordi jeg frygtede, at jeg saaledes stod i Bejen for
min Safter Tilly, der var yngre end mig. Jeg fad pa:
en Kussert, der stod under et stort Trce ikke langt fra min
Faidsers Telt. Jeg lcengtes efter min Frelfer og vilde gerne
blive en god Dreng. Med eet fagde jeg til mig selv: »Rod
neyi Vil sdu vandre omkring fom en Zigøjner uden Haut-,
eller vil du biive en Kristen og leve for noget godt!« Alt
var stille om mig, og jeg blev noesten bange for min egen
Rost, da jeg fagde højt: »Ved Gusds Niaade, jeg vil være
en Kristen og møsde min Moder i Himlen.« Mit VaIg
svar gjort; jeg tvoede, at Gud havde antaget mig; jeg hast
fast besiuttet at leve mit Liv for ham. Senere hen aflagde
jeg en offentlig Bekendelse i en protestantisi Kirke i Cam
brsidge. sJeg fil den Vished, at Kriftus var død for mig
og vilde frelfe mig, og jeg tkoede i Enfoldighed paa hans
Ord, og Lyfet brød frem for Sjælen, og Frelsens Formg
ning blev min Ejendom. Jeg vidste, at jeg itie endnu var,
hvad jeg burde være, rnen jeg vilde aldrig mere gaa tilbage
til mit forrige Liv. Da jeg kom hjem og fortalte min Fader
om min Omvendeise, gtæd han af Glædez han spurgte
mig, hvoriedes det var gaaet til. Dei var ikke faa helt let
for mig at fortælle hom, og jeg maatte nøjes med at sizae
med Haanden paa Hjertett ,,F-ader, jeg føier saa varmt
herinde«. Jeg hande faaet lidt af den Banne, iworaf
Emausvandrernes Hierter brwndte. Det var i November
1876. —
sSlniies.)
chuiicsssquskkipckwstsss
Vi hat eftet Bestilling faaet its
tbunden i specielle fine og elegant
Bind den lille San—ger. De et U
mest famgsfulde og nydeligste Biss.
vi kendet. Disse Sangete et sek
lig passende sorn (,,Gift Bomtkd
Gavet til Btsyllup, Konsitmsastiox
Fødselsdag og andre Lejligsheder.
Jndbindingerne et alle i de sind
ste, specielt tillavede Læderbind met
Moite Silke-Fotsiats i hat-mont
rende Kuh-ten S-·vlte-Mæt«tebaaus
med Kvastet, fint Guldsnit, iruude
Hjørnet, elegant Fonstting i Guld·
Det et en Ftyd at eje en saadan lille
Sanget indbunden, det mest attistis
sie, man Lenden et helt lille Kunst
vætt fta Bogbindetfaget.
Navne kan itke paattyktes dizse
elegante Bind uden at vansyne des-.
Om Navn ønsies, kan det ttytles
Ppa et Sitte Maetkebaand som ta
lcegsges i Bogen. Syv fotstellik
Farvet havcs sont het angivet.
S. 446. J møtterødt, fløjelssagtigi
iKidsiind med J. H. S., Sange
geren og Løv i Guldttyk, Benge
liniet i Blindttyk. Ptis 83.50.
S. 4-1-7. J mørkegtønt, ftøjelsagtigt
«Kidstind, med Kors, Cittlet as
Ordet Sangeren i Guldityt. Rose
med Løv og bølgense Liniet I
Blindtryk. Pris 83.50.
S. 448. J møtkegrønt, ftøjelsagttgi
Kidstind med smaa Stjetnet·
sine Linier og Ordet Ssangeten I
Guldttyt, med Kløvetblads-Fot
siting. Ptis 33.50.
S. 449. J rnøtkebrunt fløjelgsagtis
Kidskind moduletende Fatve s
btunt. Ordet Sangeten i Guld
Ptis s3.50.
S. 450. J himmekblaah fløjelöasc
tigt Kidskind med Kors, Emblet
vog Ordet Sangeten i Guldttyli
og blindttykt Lav-Fotsiting. Ptil
Ps.50.
S. 451. J tosentødt, siøjelsagtigi
Kidskind moduletende Fatve i
tødt, Otdet Sangeten i Guld pas
Rhggm Ptis 88.50.
S. 452. J chocoladebtunt, glatt
Kidfkind med et sint lslle Kot!
og Liniet i Guld samt Otdei
Sangeten paa Ryggen i Guld
Fin Fotsiting med Liniet, Knop
pet og Lilliet. Ptis ss.25.
Danifh Luth. Pub. Haus-·
Blatt, : : Nebraska.
the gudcligc Smaaskriftct.
Disfe bekendte og meget efteti
sputgte Skriftet vedblisver fremde- I
les at udkomme. Vi hat faaet es
ny Fotfysning af de i vott Katalos
angivne, og følgende nye, som itte
findes i vott Katalog.
List· 251. »Med Gud og uden Gud·.
Vlf Crit Norden. 48 Sidet. 10c.
Nr. 479. ,,Neget Ynglinge efter
Guds Hierte«. Stil-Bring af egnt
Oplevelset af Missionæt Fr.
Autenteith. 86 Sidet. Ptis Sc
Nt. 516. ,,En Retfæthgs VII
fotnxaar meget«. (Jok. 5, TO
34 Sidet. Ptis sc.
Nr. 517. »Guds Haand over Ban
dene«, af N. Fritz 38 Sidep
Ptis 8c.
Nr. 51.9. »J gode Heendet«, c!
M. v. O. 64 Sider. Ptis 12r.
Nr. 520. ,,Vejen til Salighed«. Es
Sasmtale. 24 Sidet. Pris 4r.
Alle igudeslige Smaassttiftet is
tsuløtet Ornflag og sælgeö Neto II
pottoftit titsendL
Danks-h Luth. Publ. haufe.
Blatt Nebr.
Konfitmationsmindr.
Vi hat atter faaet Oplag as
Konfitmationsmände Nr. 401, ttyst
paa sinst Papst i mange simsagfulde
Kuløter eftet Tegninget, udføt i
Tysklsand Dette Konfitmattvsss
minde var det most falgbate af alle.
vi hat haft, og viT stktett i de M
Tilfcelde vaete titfteddfttllensde. pet
sen et 81.50 per Wu. For Os
mete Oplyöntnget se vor Rats-is
Side X1V, under Attestet i bot -.. —
ny Katalog fot 1907, hvor der sin
des en mindre Eftetsltgning t ees
Kulør.
Danish Luth. Pub. Deus-.
Blatt. : : Music
»Det ftore Spargsmaal.« «
Setö Ptæditenet af Pastpk I.
P. Thoteby, veltensdt from Preft t
den forenede Kitte t Amerika. sc
stote Sidet t Omstag Pri- 23 M
IMleH LUTFL PUBL. EOUM
Blatt-« Naht