,,xlanssäeren·k. !
et halvugentlig Nyhedø- og Oplst
ningsblad for det danfke Folk
i Amerika,
udgivet af
DAXlsll Ll"l’ll. PUBL. llUlNlå
. Blait, Nein-·
,Dsnskeren« udgaar hvet Tirsdag og Fredag.
Pkis pr. Aargang
lde kaenede Stater 81.50, leandek 02 00.
Bladet betales i For-stud.
Vesiilling. Betaling, Adressefokandxing og
ander angaaende Bladet adresseres:
DAleH LUT11. PUBL. llUcSkL
Blair, Nebr.
Redaktpc A. M. Audeklem
Alle Divng til »Dansteken«s Jndlpold:
Ifhanblinger, Kotrespondancer og Aktiklet
as enhvet Art, bei-es adresserete
A· M Anderer, Blum Nebe.
Botetecl It the Post Officc at mal-. Neb»
II second blas wettet-.
-Advfekttsinf;flcketes made knows upon
sppllcatiom
«Danskeren«
blixiek smdk til Substkibmw indtit umwe
keltg Opsigelse modtages af Udgiverne, og al
Geld et betalt, i Lvetensstemmelfe med de
Fokenede Stacers Postloor.
Nackt Lesekne henvender sig til FOU, der
averterer i Bladet, euren for at købe hos dem
eller svt at faa Lplvsning om det averterede,
liebes de altid onnale, at de saa Avektisfe
mentet i dette Blut-. Tet vil vcere til gen
sidig Nym.
Farka
Bil Gud, er del min Befiemmelfe at
bcføge gamle Danmakt i kommende
Sommer Reisen foregaar fra Sk.
schn, N. B. med »Ehe Empres of
Biitain« d. Z. Maj. Min Adresie
i Danmark blivet
cpr.«J?-dtkeai..1hy Station.
Dei er mit Haab at vensde tilbage
til Amerika til Efteraret. Farvel
saa lcenge. Herren beoate os hjemme
og ude. Lad os alle Begne beflitie
os Paa at behage ham.
Venlig Hilsen.
Jvar Marius Hausen.
Mærk!
Paa Grund as rnin Rejfe til Dan
marl vil Zeltelceren i Kredsftyrel
sen, Past. A. Nasmusfem MaNabh
Jlls. udførse Kredsformandens For
tetninger for Illinois Krebs-, hvoki
for man fta nu If Liedes hsenvende sig
til ham om alt i den Henseende.
Jvar Marias Hausen,
380 W. Erie St.
Chicago, Jlls.
Verdensftcden.
Ved Fredskonferencen i New York
forleden er dette Ernne alter blevet
altuelt iblandt os.
Dei er ret mærkeligt, saa uenige
Fredsvennerne lan blive, naar de flal
frei-handle om Fted —— netop om
Fredl Dei var Roosevelt og Corne
gie. Begge er de verdensbewrnie og
hcedrede som Fredsyenner, Roosevelt
endog som Fredsstifter. Og de to er»
vven i Ksbet personlige Venner. —
Men naar der bliver Tale om Bejen
at apnaa Badensfred paa, saa e:
de Grund-is uenige. Den ene holder
part vcebnet Fred, den anden
pas Afvæbning som Bejen til
Fied. Nin vel —- Respett for Geld
ssuendighedem Dei lau ogsaa være
godt at se, at Stotmcend, som er
perfpnlige Venner og hat stote Sy
uet silfcllex at de san time sammen,
meet del gceldet Ovetsbwizning.
.- M vi allerede antydede M,
steuer vi, at Csmesie hat Ret i Prin
cippei og Tat-dem me- Wedeltzhat
del i WANT Mel-elf et jo net-pp
hng Praktiker-. M hans Armes
. Kunde alle Verdenö Nationer bkisve
enkge om at afoæbne og lade alle.
Toistemaal afgøre oed Voldgift, saa
Var Sagen klar. Og dogäss hoem
stillde saa være Garan: for, at Ina
sun en BesiemmclTe dienencrholdts
k Man Islisser jo san ofte Bidne til,
Hzt Fol! sei-o i ciojlisercde Lanchhocr
Lfser er Tomstole not og jagen Man:
fgel paa Voldgift, alligeoel rnger pag
hin-Indern erm borger for, at Iigs
nende itle lunde sie mellem Nationerl
Og del er jo da, saa ret vi for
ftaar, itle Fredsoennernes Mening
sned Afocebning, at en Nation flet in
nen Heer eller Politi siulde holde. —
Men stal der behoves Soldaten og
anden Politi for at gøre indenlands
Polititjeneste, saa blioer Freden in
denlands i hoert Fald en oæbnet
Fred Og lan der saa scettes en
absolut Grause mellem national
Poljti og Verdenspolitis
Slal Teorien om Vlfvæbning gen
ne:nføres, saa maa a! national, korn
nznnsal og municipal Politi ogfaa
afslaffes. Dei syneå os endog, at del
warte oære lextere at gennernfore
lFreden i en By, en Kommnne eller
c? Land end .1: gennemføre Werden
fteden. Lige saa oel sokn der rcefon
neres fra Jndioid til -Z-atjon, naar
der er Tale om Afoæbning, faa man
der ræfonneres tilbage fra Nation til
msndre Sarnfund og Jndioider, tyon
Polin angaar. — Jdealisternes Teo
riet er de: ille sag let a! genaemføre
i del praktier Lios Virtelighed.
Der er Engen Selofolge. at man
zil ocere Dommek i sin egen Zag,
fee-di rnan oil habe vcebnel Jud-. —-«
Jlsan can holde paa Væbning Bande
for Selvforsoar og for Poli:i:jeneste,
Taa længe disse er nødvendige.
Del er nn fm Sag, at de skandk
naoesie Riger, Nederlandene og lia
nende Nationer er gaaet ind pag
Vcldgift. De kan næppe øjne et de
dxc Forsptar inwd muslig Loerlaft.
Tei kan da enhoer se. De ftore og
rnægtige Nationer er anderledes stil
leise.
Tanken om Verdxnzfred e: f«r
Neffen fle: Elle ny. Jgraels Profeier
·lreo om den. Efaiaz spaar om en
"Tid, da »Mer fial gaa Ins Lgrn
met, og Parderen Iigge hcg Fiiddet «
Kalven og Løoen og Fedlvcxget slnlje
Være sammen, og en liden Treng flal
drioe dem«. »Er! UZV og et Lai:
flulle græsse famrnen, og en Løde fla.
chle Halm soxn en DIE-All Man for
fis-at not Billedssproge:. Hefejis sk.j
Ist Tom Herreng- Oxd: »Lg jea J:
Epnderbryde Bue og Zoærd og Her-IX
o. f. v. Salmisten spaar o:n, -1:
»,,K1igen skal hore op indtil Jordeng
I(Tnde«.
Men die-se gamle Leere hat and-est
Grund for deres Znner om Ver
Densifreden end Rundele Idealist-In
Berdensfreden og Guds Riese-Z Zei:
faider for dern samtnen til ee:. Ver
densfreden man komme fammen Use-I
del godez Sejr Eved Krisius som
erdsfyrstem De ser. ille Werden-J
fkeden som et Prodult af mennesielig
Streben eller Forhandling, men som
Glle Riges Sejt over det onde.
Ogsaa maa oi husie paa, at dette
at holde pna Bæbning ikke er ens
betydende med at ville Krig. Hat del
gamle Otd Ret: »Sie-Eben for Freden
stal oæte vor Lyst«, san tan del med
end ftøtre Grund siges: «Vcebning
for Freden stal vcm vor Lyst«.
Endnu en Taute
Ftesden et ille «det stsrste i Ber
ten«. Dm Brit M Kærlighe
den Holde. Dei var detom Skor
teu heuty DWWD strev san stink.
Hm Reis-AMICI sejm og staat
igennonn der steil de- wi blähe We
Fkid og Menschh» M seelig
dedm M M site-W endi. Dei
Wsennem os www,
M WWWRM Ost sp
FIMMTM. oq M for ooce
MM« " -; s ,
en Pkigsh der paahvilee enkvee
Mand, at han af al Magt fokfpger
it hjoelpc sig seit-, og at han get sit
Vedste for at forsørge sig og sine Gør
nun ikke det, tan ingen hjæl pe ham, »
Dg ingen ten raade Bad paa Fest-s
gerne.
Men hvsad der er Pligt for enhver
enden Mand, Inaa selvfølgelig ogsaix
icrrc Pligt for en PræsL Derfot me
Ter jeg, at vi man se at faa vor Pen
sions- og Enketasse i en saadan Ot
»)en, at Enletne og de ældre Btødre,
der Paa Grund af Alderdoni eller
Svaghed itte et i Stand til at for
oalte Einbedet, ian faa en rimeiig
Pension, saa de itte stal synte ned i
Fattigdom og N-d. Endvidere mener
jeg, at det først og fremmest paahviler
De Præster at gøre noget — ja gote
Hvad vi kan i den Sag. Jndtkæffet
det saa et Tilfcelde, hvor en Prcest
Eli-per uarbejdsdygiig ellet dør i en
ung Alder, san Pensionen itte bli
oer tilstrcettelig, ra oil seivføigelig
Lande Menighcd Og Eamfund tende
dei Tom Pligt at træde stottende til.
Men dersom vi Xægger Hænderne i
Sind-et In Entet vii gøre i den Zag,
siten tthe hele zorsørgerpligten over
Jan Menighederne, Inon LI.sicnigb-eder—
ne da vix kende det sont deres Pligi
a; forforge Enkerne og Je zum-te
Partien
Ten Tale orn den store Velsignelse,
sosn d : vix veere for Menighederne at
ferscirge de gamie Ptæfter og Entn
ne, Lan jo være en meget sie-n Teori
gi- sidde og undetkyoide sig felo og
andre med pas-i sine gamle Dage,
mat- man in:et and-et Lan bestille,
kris man da ikte til den Tid hat
fanden nd, at Menighederne ikte er
san fcerdeles viilige til at forførge d:
Jainle Priester. Der er et Zpskgs—
Inst-Jl, sind Jndilydeife des vi! have
Dac- vcr Missiotiskasse, Im Menighe
dcrne stai forfekge -— lud IS sige —
II a 20 gamie Prassien
Vor Pensions- sog Entetasfe e.«
Seit igenneni Zagt an pag Form
nan cg itte part Barmhjertigbed ej
Zeller pa: en Zammenblanding nf
.-:egge, og saaledeå man dei blive
Fremtiden Barmhjertighed er jo en
:xted:idende Fels-he der rotes ved
andre-:- Nød. Focreining er deticnod
si: fornuftig Lidning as vote Foc
jkiiisu for at Neben tun undgaas, fan
»--0: Ese: just ei! es Menneste:. Vedz
at undlade at ordne vore Sagek pcu
In Okselig Maade ian vi maaste not
Tezo fxemtaike dien i de kommende
star, Ig da vil vi jo faa faa Lejligg
ked til at se, om Barmhjettigheden
waret til Nod-m- Barmhjertighed er
en siøn og herlig Troens Fragt, hvor
Scærsigheden staat bag ved som Deid
sraftem men stal den ftemtvinges, er«
den mindre ocrxd end intei.
Jeg tilladet mig at spsrge: Sta!
;·i nn se :il at gøre Fotretning ved ai
Irisne note Saget paa en god, fund
Og tristelig Maade for at søge at unsi
Jea NødenZ Eller stal vi ved For
Tommelse og Uenighed ssge selv It
ftabc Nøden for detved ai opvætke
Barnthjettighedeni
Selvfølgelig vil det altid væte en
hellig Pligt for vor herres og Ful
sets Jer Krisis sande Menighed at
leite Enketnes og de gamle Ptæstees
Rank, okn Nsden indtrekffer; men det
vil dog veere sisnneres at oft-arge
Reden ved en fornnftig og kristelig
Ordning as Sagen.
Vil Wen Pwsst Tige- »ch hat
Ette Rand til at viere med«, da menee
jeg, at han hellere man henvende sig
tit sin Mensched pm at reife Lmenz
the det et vel dog lige san rimekigt at
sei-lange, at en Wenige-d betaler sin
»An-est en ordentläg Ltu foe han« Ar
bejde i den Jed, hatt san atbejde, end
bei ee at fothnge Menighedeme til
at beisle Widet for dem» der itke
mete san nebeij
»Aus Knet We, M der et no
set i Neu need edeei Knsfez en Mu
har W et Hul, hwdgennem Pen
gms W nd«. Vi indess-mer« at
der er et Hul, wen san eepaeeeet vi
den i Siedet for at eine Lassen i
Styx-let og lebe hver med sin Part.
OsMwsen-iedensinlvinotfaa
fatpcazsstenkeliwstnnda
Wen- tws M Wen beste-Or
inne i en Reiswein-esse af
Oedet Musian M Pen
stsu Wi i- We- Mbech .e-c
one-tin Bengel-in syn- W en, oben
nt den derive esse-MS see Zier-sie
Pser ferneste- et Gusse-by og fein gi
vesnjdeforMomdgsmqhed
Wiss-U GUW esse til
Internet Wenn-see been-Unions
M; est nee- Essen-set Ist-ert
IIW CO M M Dis M VII-d
Fsisn Eoöso »ein-Man nw kais IS
have Pensionen, enten san de inde
lnwek Embede og Løn ellet ej. Der
er Hullei i Kassen. Og denne Op
"fatielie af Ordet Pension et vistnok
sgansle uiendlsudenfot oort Samfunds
Pensions- »-"Ixnkekasselregds. Denn-:
kUdtydning a Ordet Pensibn er fini
jelt kyen menizggslos hvisllei jekj for
".«ængete Tid iilbage gjorde donnert
Fxxm paa, men dengang blev, jeg ims
dcgaaet med mange Grunde —- blev
bog ille ooerbeoifi. Den et meningss
Ins af to Grunde:
l. Jngen Pensionskasse
tzn holde til dei. Dei er nt
fu«-abe, at mange af vore Priester vil
ima i Embedei indiil deres Bod. Te
Sommer faaledes ikle til at ircenge til
Pension; og jeg haabet, dei maa gaa
saadan med mig. Men de, foin bli
Der ivage og ude af Stand iil a:
Zoroalie Embedei, lan san Pension.
Tersot flulde Pensionen heller aldrig
Viere san stor, at den fiulde frisie no
gen til at nedlægge EmbedeL Men
er Jan If Jllderdorn eller Zoaghed
txnngen kil at fraitæde, da et det en
oelfignei Tinn, at der er Ildgang iil
Pension for hssm inaoel sont for han«-i
Lsnkh om hnn der føksL
L. Dei bliver en Benge
CH e i n l n t io n og lwsctlen Forreii
nn; eller Pension.
Forreining er det ille, del ier oi af
de nuvcerende Tilstande, og Pension
flnn det ilke Verte, saalænge Monden
its-der i Embedei. Men en Benge
flselnlaiion lan del blioe iil og inte:
cndeiz -:l)3: der lan iniei indes; men
fr: nogle er der megei ai oinde. Eei
nn iil Els» at en Mand gaar ind i
Foreningem naat han et 85 Aar. J
III Aar beialer hasn en Dsollar o:n
Maaneden Naar han dar naaex
Lildetsgmnfen for fuld Pension (60
Nur) hat han indbeiali PZOOML Er
hcn ved den Tid ved Magi, lan han
sidde i sit Einbede og drage 820000
Im ?l.11«e: indiil sin Bod, og dør hon
tidligete, kan hans Ente uddrnge Pen
..ene i sanfte kor: de xg tnjnxxc
Gange det Beloh, sorn er indbeialt
LKassen er beeøvet en hoer Mnlighn
irr ai gøre Fre:nslridi. Men del er
«1:—Jasie, sont en sagde til mig: »Mit)
f««:zende, ihi du lan da ingieng faa
nkcre ud af Kassen, end du hat int
Le:n2:.« Men nu er Der en anden
Hage oed dei, fotn jeg knaa omtale,«
siden Sagen alligevel er kommen for
Offentiigheden, hoillei, jeg leengek
iænlte, ille var nodvendigt Dei et;
nexnlig saadan, at da vor Pensions-J
og Enielasfe bkeo opreiiei, fiele dei?
as nogle faa Mcend. Disse lavedej
Lovene og havde hele Sagen faerdigH
hoc-reitet de indbød os andre til at!
km- men Vi git mcd i god Tw vgl
ans-de ille, at der oar en Revne i
Lisoene, elle: at hele Bygningen stod
uden for Beregnings Grundvold. Men
den spr nævnie Hage bestod i, at non
le of Medlemmetne lom ind som Z
aakige —— andre fom 10 ankige vg
sgen andre som 15 aarige Medlenpl
met. Naar nu ei 15 aarigi Medletn
ketaler i 5 Aar (86()) saa lan han
irifl og fund, siddende i Embedet med
got eller mindre god Lon, hoeti Aar
nddrage af Kassen 8200. Samme
flal betales af andre Pkcefter i Em
eedet med maasle ringeee Len. Dei
flal ilie svæti meget Omlsb til ai
regne ud, at del er en indbringende
Forreining. Man behever ille at gaa
iil Wall Stteet for at spekulete; ibi
be: et det megei leitete og endnu mere
indbringende.
Dog leer jeg-ille, at nogen hat
foteiagei sig noget i ond Denssigd
iDet et stet paa Grund as Mangel
paa FondningsfandQ Men vi man
liege for at fwa Rassen reparetet og
Hullesl time-Weh
Jeg hause-, at vi m Aar-natur
lonnnet dil den rette Forstaaelse If
Ort-et Pension vg leg imme- m
det destrmteste at oMe Massen .Men
kan vi ilte enes mn at foetolzte Ot
dei Pension sont We »W,
da dlivet en Oplsining as Lassen
oist nundgaaelig; lhi ieg tm niedre
der er tel nmnge, fpm dar Lyst til
at speiset-te under den Weende
Pratsiky Jeg for min Dei Inslee
en Pensionskasse for Mene og de
sgsnxle Poet-Den dee paa Gmnd ni
V »New-mode Praktis« er neivv
ae beMe Pension til Enlee og
til Miene-, fein paa Grund af
Mit ellee Uldetdom islle
er l Gnade-de, og til in
geus out-m- ittit ils-u Posi.
W for-eilest Sarden-dar
dee vie-et Gen W M«
me se pe. er. I
! käl F Time k Mk
wen jeg mßet M at date med til
Jl betale »Pension« til Ptcester, sont
fiddet l Embedei og hat sin Lan Der
it simpelthen meningslpsi
Jeg hanc-»in soin for sagt, at Sa
gen vix blive o·rdnet i al Broderlig
jed, snia vi lan-·f-ottsælle med vor
pfaabegyndte Gerning til megen Vet
signelse stor Enlerne og Ue gsamle
93 de spage Bis-dre; men lan den
ille ordnes ad den Bei, vil del næppe
nytte tel meget at paa-staa, at Kas
Jen ille lan oplsseä og at Grund
Ifnndel stal staa som Garanti. At
vi lan udtmde een for een er vel
nok beregnet paa at stulle vcte en
Stags Trost eller et godt Rand-;
men Stade, at man samlidig faar
at vide, at man maa efterlade sit
tcaatige Jnsdslud med Reuter for at
Fundet flal staa fom Garanti. At
man kan blive fressen nd paa den
Maade et ille ket megen Tal verd.
For hvem flal Grundfundet fiaa som
Esaranti. naat vi træder ud een for
ren? Mon ille Grundfondet Mys
m dem, som flabte det? Eller stal
tblive staaende alene for dem, der
kom ind som 15aarige Medlemmer og
nu menet sig Pensionsberettigede, few
Itn de siddek i Embedet?’")
J den Sag vil jeg blot sige: Bli
ver Sagen itle bkagt i Orden paa en
tiifredsftillende Maade ved vokt fo
restaaende Aarsmede, da agter jeg
Elle at betale mete til Kassen. Og
stulde jeg da faa i Sinde at lrceoe
mit Jndslud, stal jeg nol vide Vej
til at faa det, og jeg slal tilmed ga
rs:ntete. at der stal ikle lobe tei meget
ud as Kassen, inden jeg hat faan
ltvad der er mit.
Dei er baade mit første og sidste
Otd i den Sag. Jeg havde ilte
iænlt at sige noget, men for at af
mtge senere Misforsiaaelset tom
jeg til at ans e del for en Nsdvendig
hed.
Med Haab om el godt Udfald keg
ucr jeg mig eders Bruder
J. J. Kildsig.
Racine, Wis» 20. April 1907.
En Tanke om Ungarn-us
atvcidct.
Lgfaa jeg hat Lust ril at weg-Je
ei Otd ind i Diskussionen om Ung
domssagen eller Arbejdet bxandt de
unge. Lg jeg er da saa heldig, at
mgen af dem, der hådtil hat streer
dar taget fra mig, hvad jeg make-:
Au a: strive um«
Wogen egeuklig Diskussion Tone-J
jcg Me, det et naaet til end-nu. Dir
er not strevet foksiellkgt baade om
I1«1.7do;1-L--.1tbejdet i sm Almindeiig
hei- cig om, hvokledeg Ungdomsnw
Derne isor Ledeix Men jagen hat
ncsodet noxket :i1 Forftel fka andre.
LUZaasle der ogsaa er det bedstr. —
Muiigt bog, hvad jeg agxer at striV-7,
m: sinde Modsigelse, men det jaar
-kt"e hjckipe, hvis blot Redaktøken vil
:kioe Plads ogfaa for mine Bauten
Or. N. Riis anbefalede at benyite
en De! af Ungdomsmøderne ti?
da n st Sprog, Litxeratur og Histo
rie, om jeg husler ret. Men saa
sandt der er noget i det, han paape
gede, at det er saa gkumme lidt, der
her i Landet gøres for, at den op
votsende danste Ungdom tan kom
me til at e l ste det danste (og der er
stltert noget i det), saa tylleö jeg, at
man tan komme til at vende Tanken
i en anden Rein-ing.
Jkte hat jeg ins-od, at der arbejdes
att muljgt for Dansthedent Bevo
telse. Tværtimvd. Men man set det
Scrspm at celdre Mond, som hat
ihvldt vg hvtdet meget steckt fast paa
Dunstheden — felv derei Bttn fere
trækler det amerikanisc, navnslig da
def engelste Spros. Der-sont vi da
gtt Ungdmnfmsdetne alt for den-ste,
udelnllende dankte, mon det itke vix
have til Folge, at vi kalter det, der et
of htjete Verdi end Dansthedem
nemlig fele Ungdommen ellet dog en
alt for stvr Dei of den?
Not tkor jeg, at vi tan koste Dunst
heden alt for tidlig over Bord, vg
nnd den gaa Gtip af dytebare
lh) Its sttmnen at Past. Kilng
hat grundig misfotstaaet min Op
lysning deiaugaaendr. Dei er sont
Gatantifond for dem, der eftet hu n I
Begreb er pensionsbekettigede, det
mais blive staaendr. Don og jeg er
Müstcndig entge, emme hoem
der er pensionsberettigede, i hvert Fald
hthuhnstrkvenoghvudjes
hat vaei. A. M. A.
fkduk W beses- MI- LEHI M
Fede. at hol-de for lange Pan Baust
Jeden end til den mvdsatte. Og der
ek slet ingen Fare ved at anbefale
den entelte at holde ved den l unver
stuelige Tidet
Men —- ja, der er etMen tilbage.
Der er ret og slet Faltum, at Mas
ser as vor dansle Ungdmn alltgevel
Ladek sig amerit-anise:e, og oversor
dssse bucde der anvendes Engelsf. —
Kristendommen og vor luthersle Be
lendelse — de Stattq det ssrst og
seemmest gælder ont at holde paa —
Seh-ver dog ikke at stiste med Spro
get. Vor lutherste Kitte hat notsom
kevist, at den tan benytte stg as man
ge sotslellige TungemaaL
Desuden tcenter jeg paa, at detspm
Einn, hvot der er Betingelser eller
Maske endog Krav derfot, th et
llngdomsarbesde op i det engelste
Sptog, saa —- ja, hvad san? Jo, san
bar man et stokt Arbejde og megen
Etsaring soran sig, sont der mutig
kis tunde høstes nagen Fragt as. —
»Luther League«, den udbredte ame
« ritansl- luthersle llngdomssorening,
Im allerede noget as en Historie. —
IDen er organiseret Og hat Progkam
for sine Moder-, og den hat ogsaa en
l
I
I.
t
I
I
I
I
I
i
l
Del Litteratun J Insekt-Feld hat
den en egen Sangdogk Otm man tog
den til Monster, lunde der sparez
»Hu-et samlende sorbetedende For
oqsnt ejde.
Og soe at man ilte stal mene, at
eg er saa langt ude as Besen, slal
jea tillade mig at nævne (hvad der
Dist er mange bekendt), at blandt vgvke
torsle Belendelsesbtødre hat man i
sscr Udstrcelning optaget Ungdoms
csrbejdet i det engelsle Sprog og i
Foxbindelse med »Luthee League«.
Der er da ogsaa gjott enkelte Ferse-g
i den Retning indensor dort Sam
Fund.
Altsaa —- intet imod Dunst ellet
Iansthedem men hvor det dansle
!
Sprog itle visee sig at være det rette
Middel til det højete Man-E Opnaas
·lse, vor Ungdoms Bevatelse hos
Kristns i vor luthetsle Kitle, silllde
ri itte der sorsøge paa Engelsl?
En Ungdomgven
! Jeder i Nutidcn.
l
sle Bist-or J. F.1uerholdt, Jede
1 rnissioncrr i Rumcrnien.)
I
l
l
ist Last fra rnin Bamdom er ofte
«riinde: mij i Ort i de scnerc Alar un
»se: min Fast-den mellem Jeden Hos
«::::«s«je If rnjne Paarørende i Hopp
’-s«l;:T-en Zorn en Lasse, sont havde c:
«c«l-ifl Jijglh men Im hoc-m man ilte
;äk«f:e, Im han Var dobt eller älte.
«T-.: txleo i en garner wogende den
Erklärt li: mig, a: jeg, nasste Ganz
Man-den visle sig, slulde sporge hom:
csr du Jede? Men da man fonds,
It jeg Sile forswd Zpøgen, men Tom
Y»mfan: :ekrible« lel runde gøte At
«.-:-r af den, bleo alt gjo:t, for at
»Epørgsmaalet itle stulde blive stiller
«Manden.
l Detee Trcel et ketegnende. Under
Hm hjemlige Fothold er del, al et
«J.Ilenneste et Jødey nogel, man helft
undgaar at tale om i hans Nervos
:(lse. Selofølgelig er det en Eilig
Sag at væke del, og paa Mandtalsi
listen strivek Jeden ogfaa under Ru
lstillen Trossamfund »Mofaik«;
nien del tegnes ille for mete afvigeni
de fra det almindelige, end om han
Var Katolik eller Metodist. Al de:
et Tale om en Mond af en enden
Rate, lautes der fjceldnete paa.
« Med disfe danste Fee-hold for Øje
forstaar man vansteligt For-holdem i
de pstlige Lande, særlig da Ausland
og Rumceniem hvot Jedeemancipcs
tionen endnu ladet venle paa fig. —
’Men selv i Ostertig, the den offi
ccell ee fsrt igennem, udgtr Jedetne
en national Bestanddel blandi- de
forsiellige Follellag, som man ließet
det. Dette gældet sterlig om de
Hain-le polsie Landsttcelninger Ga
»!irien), som man da ogsaa taler om
L,,pokste Jsdet« sont en Art for Is.
J Byerne Kratmt og Lemberg ung
de en anfellg Procenckdel as Befolls
ningem Fort-den ved Racepeægel et
rnange af dem kendelkse paa de lange
isaftaney hvori de gaar klædt, l
Modlætning til Joderne hos vs os i
iLande under lignende Rundschle
hvot de spget at fsre Aisimllationen
med de leistne Jnsdbyggere san lange
iud som muligi. Er de rigtigfttens
spe, fster de Jededommen nstxil
Eli-dringend mindste Enslelthedek, es
mange af de fromme, selv dlckndi de
nagte bietet lang- qutlotkee fees
