—
—
Yed Zrnen
Danddækcke og Vedljuggere
i Hecrcns Menigljed.«
Le: ringede paa Entredøren til
ngæ Etagr. Fru Steen Zum-de sel:
sk, Jägen var beslæftigex ude i Rol
defkez og Var endnu ikke saaledes paa
mo: at hun kunde vise fig.
.De stulde vel ilte oille tegne Dem
du Denne Liste? Det er en Jndsam
er til Hjcelp for de vanføre.«
Fku Steen mønftrede hurtig der-«
Elle Zlikkelfe, som stod foran hende.
Fu uanselig lille Dame med ej«blegt
Znsigu Dtagten havde tydeligvig set
äedre Dage.
»Was-« det er itle en, jeg behøvek at
genere mig for«, tænkte hun, ,,det er
sanfte sitlert ilke en Person af nogen
Hewdning. Jeg vilde jo nødig, det
Linde blive kendt, at jeg sagde nej.«
.Tal, men jeg kan not ille i Dag«,
jsgde hun hpflig men bestemt til Da
sein som stadig stod med Listen nd
mkt mod hensde. ,,Jeg — jeg hat
äle Penge engang netop nu. Men
It bot mange her i Gaarden, som
Te oist vil faa noget hos."
Fitt. Asnsderson fmilte ved sig selv,
Dei hun vcmdtede op ad Trappen til
Iziden Etage. Hun kendte saa gvdt
Tit disse velvillige Anvisninger paa
endkel
En tæklelig Tjenestepige tog imod
Zeno-.- dekoppe. »Jeg flal gaa ind
Egid den.«
Fku Rosenberg soc-d og læste Da
gsms Apis. ,,En Liste, fagde De?
III, fandelig om jeg engang vil se
pag den. Her var jo en i Gaar vg
Zaa. Jeg vil ikle engang vide, hvad
DIE er. Sig, at Fruen ille er hjem
sed«
Ellen blev tod. Hun ftod et Ofe
Mk med Papiret mellem sine Fingte.
Det var ikke saa længe siden, huu
sie-de tiltvaaidt Posten fom Stuepige
Eos denne flotte Familie, og aslt va:
jsaet vel hidtilz men dette —. Nef,
hin tunde ikke lyve, hun, som endOg
ist-leg var blevet Medlem af en
Låristian Gndewvot« Forening.
Runde jeg ikle helleke sige, at
Irren give-: til saa meget, at De sy
s, De maatte sige nej i Dag?«
Zeuen saa ovekmstet paa hende. —
Im- Pigen uforsiamsmetik Nei, hun
Id der scca besteden og faa gansle
Iltzttelig ud. Men ufl ja, det var
Habt, Ellen stnlde jo vcre saa keifte
Igßndm hun var vel for god til at
Iegte hensde hjemme.
Nu var det Fruens Tut til atj
sit-e red, da hun forstod den Kritik,
III laa i Pigens Optrædem
.Naa ja, sig, hvad De vil«, kom
set utaa-lm-odig, idet hun atter bsjede
I over sm Avis.
,Det san fandelig have sine Sie-sk
Ifeder at have en sawdan Pers-m i
ff hus«, tæulte husn ved sig selts.
»Tri- pg flink, ja, -det et hun; men
III man saa ved Siden af have den
Inn-jele at end handlemaade bli
Iek kritiseket as ens unsderoednede —
I neu-rege Toll«
Rheumatisme
«- USE-U
’« og Neuralgia
Gier-few
st. Jakobs
, — Wie
sei fes-m vermischt-met
I Im est sc In.
UUVIOM
I-"
Jmidlettid vandtede Fri. Hinder
Znn opcid ti! Kaisklejäiqlssden i :-:-L"i
s »Lie. Dei czr sen i«-.-!"t:):;.:«—: LI«
Unker end de II sots1e; nun ijnn eid z
fte as Etsating, at det vat itte altik
jin-»t, at man sit den daatligste Nod-«
stagelse hos de mindre velstillede. z
»An nei, det tinger det«, sagde Fru«
-J»ensen oed sig selb. Hun stod just ogT
Exadstede op eftet Ftotost. Ztellet J-.«.:"
sites-set staaende san lcenge i Dag, da
»Zum hndde hast andet th festst: EWI
Jäcwde ingen Pige, saa der var megek
Essi- hende at gere.
j Fri. Andetson knnde se paa hensde
Taf hnn stod midt i et hnsligt thisejde:»
kenn hnvde et stott Fortlckde vaa, o;
scset ene LEtme var smøget ov.
O »Jeg sotstytter Dem vist«, sagbe
hzm nndskyldende, ,,men jeg Fant
:undj her i Huset med en Liste: der
er en Jndsamling til de dank-te det
grtldet.«
Ftu Jensen tog ikle Listen rnen saa
nied Interesse paa den lille Mittels-.
anr bleg og ttcet hun saa ud. Men
yzssilket dejligt Blik hnn har, taenkie
bun. »Bake jeg havde Tid at bede
hende ind!'« tcenkte hun videte. »Men
Opoadsten — og saa Middagen —
aa, jo pyt, jeg got det!"
,,Vil De ikte komme ind og hvite
!idi?'· sagde hun venlig. »Jeg sta!
nckop have mig en Kov The —- —
veets,god, den-ne Bej!«
Fri. Andetson sulgte henoe ind;
det ttcette Ansigt var tivnet op. Ast
book godt det gjotde at mode saadan
L7enlighed, og det hos en stemmed!
Udiltaatlig tandt der hende ei er
E Hu: ,,Jeg var ftemmed, og J tog
snig til edet.«
De to kam godt ud as det med bin
cnden ved Tebotdetz snatt kalte de
stxnmem som om de var gode Le
!endte.
»De synes vel ille, det et noget
liehageligt Arbejde at gaa faadan oin
tring?« spntgte Ftu Jenseit
»Paa en Maade ttte«, svarede den
anden. ,,Men paa sannne Tid et jes
glad ved det. Jeg stal sige Dem, at
set et det eneste, jeg tan gere som et
lille Vingaatdsatbejde.«
Ftu Jenseit saa interessetet paa
hinde. »De gaat altsaa oste oni met
Liste?,, sputgte hun.
»Ja, spart ofte. Det er sont sagt
san lidt jeg ellets tan gere. Jeg hat
ingen Midlet at give as; det et alt,
jeg lan klare mig selv uden at tnaatte
:«h til andres Hjæm Og saa tan jeg
ikte atbejde med mine Hemden for
Iet De her, hvot ttogede de et as
Gigt2 Men jeg et not saa stark i
Benene, vg detfok hat jeg tilbndt mig
ni gste dette. Falk hat saa lidt Lyst
til at gaa saa-dan, saa det et næsten »
altid Bkug for mig til at samle ind
tit en ellet anden Sag.«
,,Det, shnes jeg, et meget ppoftende
If Dem«, sagde Ftu Jensen vatmt.
,.Jeg ved, jeg shnes, det et slemt, nan
seg en enkelt Gang sial gaa med en
Liste. Det et vitkelig noget af de:
sidste, jeg paataget mig!«
»Na nei, det et meget lidt at tose
mig for«, sag-de Fri. Anders-on alt-ot
lig. »Li-dt Uvillie og lidt tolde
Blikde —- og lidt Stand intellem, det
er dethele. Ogdetviljeggerne«
beere; det et, sont jeg faat Lov at lisde
lidt — bare ganssle lisdt for Jesn
S«kyld. ssJeg hat saa oste syntes, det »
var ondt, at jeg havde saa let et Lin
og slet ingen Modgang sot min Kri- «
itentwö Skyld. Og seea san De tro«, ;
Als-jede hun med Liv, »ast jeg oplevet
ogsaa neeget godtt Man-ge et saa gode
og gewunhde vgsaa5 osg the met-samt
et det Me, war jeg saat en god Samt
kamlett Det et godt at maatte viere «
nvget i Gad- Æntghed, om det saa »
rate er en Mag-get og en Amt-d- ·
bietet«« sjjwe hun smsilende til
er meget lettere gtl ikte Fet.
Aal-essen web ed Tmppem end hun
var gar-et op. Mhsvdehaften
Oviims og Whlseas Gesund ho- et
andt Mik, hast-de Mt Kerl-ig
lkcd og Forstaaelse — og hvad san vel
ftyrte og optive smn det!
Men fra Fru Jensen opsteg der en
Taffet-In til Sud; svtdt han hande
givet hende Uns-W M at W
en tret Zaubrer og demd beugt den
de Mo en as de eineste Gliede-h som
Livti Lan gw, pg esse-a sm- det Jud
-l-tik, hatt hat-de ladet hende saa i en
Its-I dg edit SM, fpm var Malt un
eee ee W Yes-, w M
wes-Its so- w. now-H
»Lædcmiandcn« fra 64.
-«· ;.;--I
XI :!!«:.."te5rlds d
Den 2« Maus 1864 — en af de
M terlolde Dage, der i deres Klarhed
zinles sde Danste ude mellem Dyb
loks oprddede Muldvarpeslud sag
um deli1 lange —- kom et Pa: frem-:
edc ji »Nei:nuts Hote1« i Spnder
Lorg og opgav dere: Lllavne sdm »t)h
Hsilxsuulle « DIULIeron Herden og Mc
L.—Zilliaxl. E. Hall fra London
Te var i Besiddelse af de fineste
quätirnationgbeviier og Alibefaliiigs
drin-elfen af hvilte del ftemgil, at
All-. Herden var Søn af Greven af
lFxlrnaroOn og Broder til Medlem ai
LDerHUTet Henry Howard Molyneur,
Hart as Carnaevon, saa de fil siegt-J
di Oderldmmandoen Tilladelxe til at
færdes, hvor de viloe.
Tte Timek efiet dekes Anlmnsi var
di: allerede pag Bej ud til Sternlein
Du Dndbøl Balle, og netop som de
fiendtlige Battetiek ved Brvager gav
läg til at over-se Sianfe Nr. 2 med
cn Regn af Projektilek, holdi de
dIres Jndtog i detie bekømle, men
usfelt udseende lille Verk.
»Jens’erne« i detes ikke hell illa
fwlige islandske Uldtrøjet og jord
flasede Deagonkappee stottede til de
U irenimede, der ptceseniekede sig for
Lfficerernr. Den ene var iførl Hinr
tefkindsfkakke, Benilæder og Gama
icher ai famme Zlags og havde et
Frosdisgt Fuldsiægz han præsenlerede
Fu sel-: Tom Aubekon Spencer on sit;
Wen — en ftæglos, ung Mund i tyL
Ha Turiikdragt —- soni Williani E.
Hall. Te vilde gerne opholde sig Z
Staner J; beo: dne dens Fors svarere
deres Zynipati.
»Ja, mange Tal —— oærsgo’, de
Var Iettornne og maatte endelig lade,
Tom de var djemkne — inen Hufe:
:-..: ja lid: i Uotden!«
De Dunste syntes strale del va:
-: Pa: iasre Paironer, og døbte sie
Lilitlelig den celdste med Navnei »Lee
Tse:manden«, medensjs andre foreslog
is lalde bam Robinson Ckufoe og
Tanz- Ven »erdag«. Men de saa
f«i-.1tt, at der var det rette Siof i de·
fkemmede, som itte fyntes at btyde
si; det niindste om de syngende og
fsscingende GranateD og Venstabet
bleo hurtig indledet Og famme
2lf.en, da Tappenftregen gik gennern
Epnderborgs Gade, kunde man i den
Ekake Soldaten der fulgle Musclken
se de to fremmede med en Jens under
wer Arm, forføgende at lempe Orde
»e til »Den Gang jeg dtog af Sied«
ifxer del-es engelsle Tunger.
Bei-get i Skanserne blev gentaget
Tæfte Dag og efterhaanden hver Dag.
Te to Englandeke bleo Stamgæster
Derude, gjorde Notater og havde ei
Ienligl Ord, en Cigat eller en Marls
Zeuge tilosvers for enihvet af deres
Rennen
Saa kom Ratten mellem den 27.
)3 28. Marks, da Pkøjferne forspgie
1t oveerumple Dybdslfiillingem J
zen tidlige Morgewstuwd tom Anbe
ron Herbert ud i Stanserne, pg band
Tidt fygelige blege Kinder bluifede,
Ia han sau, hvoeledes de fattige,
Iaatligi bevcebnede og usselt llcedle
Danstete flog fra sig. Men han tog
cke Del i Lumpen —- han var ikke
,f:irillig Officer«, fom der hat slaaei
TekgrammerQ dee bereitede om
Hans Dsd fotleden — han gcv sin
paandsrcelning paa en anden Maa
«e. Unidet hele Lampen ferdedes han
. Jldlinien fotan Siemsetne og bar
"am-men med en awden modig Mond
se saurede ind til Lægernes Psleje.
Bed denne Zeilin kom hans
licerspnethed til at spille ham e:
Lobi Fee Stdn-sen havde hatt set
In Soldat falde scatei pra, og tie
Elitlelig sprang dem nd for at heute
has-n ind. .Men M Bejen tabte han
sin Lvrgnet og forfejlede der-heb sit
Maul, saa at den i Siedet for til den
saarede dem til en nsaaret Soldat,
der nelap Its-elende tog Sigie. Da
hatt nu tog Monden i Benene for all
lrcekke ham vp paa Bauten, spat-lede«
inden de lom til Ferstaaelle J
Dette lille Uhelo afsircekkede dog:
itke Me. herbei-l fes at veddiive med
sin modige Gerning midt under Men
sdeng Jst-d, og han« Eltempel wehe en
ndmwiet Viel-eing. Mk Minim
sten sit hatt sig da« vgjaa el dundtende
Eures i Was-few Oderme
ytede hanc siu persoufige Ton otz
den s. Mk sit san Genueser-glot
seneuk Mddewks
»Das-o ocd Use-»po- Wart-H
W «jiiel««ik- sit-se- W sif
UND-ne Zympati for ds:
I
Dansz c-«g
is.:- refxte dort med Beundtinz ka ds:
I".-.e modige Fall og med Sorg over
den Skæbne, der truede det. Ved del
leisendte«M-de i Odershnset den s.
Juli 1864 fil i svtigt ogsaa hans
Moder-, Jaklen af Caritas-vom Akt-J
ledning til med Banne og Kraft at«
tale Danmatlg Sag: »Det et mirs
kliligt og min Ret«, fagde han, »Mit-r
jeg fer et kristent Land, der er kam-i
ist til os ved Blodets Baand, paa en
fasse-tm Maade blive fraadt under«
Fodder, og naak jeg set den engenle
Nation dcagen ind i denne siette Sag,
da at rense min Samvitttghed, at ad
::.le min Affcy, at afvise al Deltas
gslfe i Fotbrydelseu, at vadfke wim
Lsænder med Hensyn til dette ustyldi-!
».1e Blod og at ryste af mine Fødder
Ekøvet, der llceber ved denne natio
rxale Vanæte«.
— Mr. Herberts Jndiryk fra Fell
met i 1864 foreligger i Form If
Breve til hans Moder, ttykte under
Illlen »The Danes in Camp«, Tom et
beifalende Jndlæg for den dansie
Sag og som en overotdentlig willig
smdet Stildring af den dansie Nas
iicn og danste For-hold.
Han fortjenet da ogsaa at blive
beoaret i venligt Minde og nu at faa
fiu Krans i de danste Farver.
— »He-n var vor Ven —- og nu er
san d-d!« (Efter »Natt.«)
Ct Grundfkud
Ten Wie Prceft Emil Fraumer
«Os."iver i fm Bog ,,Veks Lampeftin«
sskgendez
clt man i Ziarlsdad maa undgaa
-1 Eindsdeooxgelfe, er notsom bekendt,
:·.1 der cirtuleter allehaande gruop
ækkende Historier om de stadeligc
Folger af itfe at have indprentet si;
Tenne Regel. Og dog hat jeg der paa
Hain Eam.iikighed engang jmod mit
Bidende og Villie at have btagt en
Jauddrittende Hette i frygtelig Har
nist
Jeg havde netop efter to Timekz
Juden omkting i den frisie Morgen
:.:st foktjent mig min behageligt daf
:—.-nd-e Kasse og vilde just tænde min
Läste, da en Hekre ncermede sig m·t
Bord.
,,O1n Forladelsse — men er De
kttk Præst?« sag-de den temmelig vel-·
næisede Herre.
Trods min grad Froste fotnægtede
jeg itte min Livsstilling og spukgle
den fremmede Herre, hvad han for
scngte af mig.
Aa, jeg vilde bare indlede en
Jamtale med Dem«, sagde han.
»Wer saa god, begynd De tun««
fisarede jeg. Jeg tænkte mig, at han
vilde fuatke om de scedvanlige Emnerx
Im Vejret, om de forstellige kande
Ig deres Band, om Madens meke el
1er mindre gode Bestassenhed paa de
forftellige Nestaumtioner o. s. v.;
neu han gik strats dydere.
»Seit De«, sagde han, »jeg scetter
itke synsderlig Ptis paa Religionen;
Gud Fadet kasn jeg not finde msig i;
thi hcm et alt for nsdvendig; men
Guds Sen ved jeg intet at stille op
med, ham hat jeg itke det minsdste
Brug for.«
Uden at jeg saa mig for, var je3
altfaa pludselig bleven angreben. —
Hvad siulde jeg gete? Jeg mutte:
du maa spare en« Dame eftet han«
Taabelighed (Otdspr. 26, 5).
»Saa?« fagde jeg. »Da man jo
cis-nd gleede sig over, at De dog lade:
ham fotblive i Live. Men sig mig
enger-M hvad er Def«
«Jeg er Pelshandler.'
»Sei-? Og De er vel rig og
fund?«
»Das just kkke rig, saa dog dema
oende, men deöværre ille rast —- el
Lets var jeg ikke her i det stme
Karlsba«d.«
»Ha! De tidligeke væwt i Karls
bat-f«
»Du er sprste Gang, jeg ek her.«
,,·k-Iaa? Og hvot gammel er De?«
»Fire og treds.«
»Hm-the ee De ikke tidligete kom
men til det stpnne Katlsbad?«
»Ja, set De, jeg var tidkigete Tau
feist som en Fist i Vandetz men san
sank jeg sidste Mater Smeriet k Lem
:-«:u. »Bei er Gaan!« sigee min
»Huslage —- ja, han et nu baade min
Medicinalraad og Professor. Aa
Hostie Smerter jeg havdet Tit Karls
jkmd sagde Doktorer De maa til
staut-bad, det er des eneste, der san
Ins-Ip
k »Was« sasde jeg. »Refor- i site
W teeds Aar er De five W til
ist-gelind i al den Ikd havde De in
:e:1 Brug for det; men nu, da De hat
issxkldestcm t::nn:er Te hertiL sag
Iiz sige Dem en Ting: ikke langt fra
Lemen sidder der endnu saadan en
fual levende Tingest, som man lal
der Hinter Naar Stenene engang
lsegynder at trytte derinde —- jeg
inener Syndestenene ——, da vil ogsaa
De gaa til Lægedomskilden, til Guds
Son, hvem De i site og tredö Aar hat
ladet haant om, fom noget De ingen
Btug havde for, og da vil De vcece
glad, naar man siger til Dem: »Til
Jesus, De maa til Jesus, det et det
eneste, der hjælper.«
Nu sprang Manden op og sagdei
»Her, ved De hvadt Jeg troede, De
var en Kærlighedens Ptæditant, og
nu pdelægger De mig den hele Kurt«
Og isdet han vendte sig til en Ven
If mig, sagde han: »Dekes Ben der ck
ingen hensynsfuld Mand. Jeg vsilde
blct have haft saadan en Smule
Was-state med ham om Relsigionssagen
og saa griber han mig fttats i VO
ftet og siger, at jeg hat Sten i Hsjets
«e.’; det et ikke net og itle tolerant.«
Stallels Pelshandley sum uden at
ane Uraad sit saa alvorligt »von Pel
7en"! Dog haaber jeg, at den Salve,
fom assyredes mod hom, ogfaa man
viere gaaet gennem Peler og havef
Vatet ham til Gavn. Dpd af den«
er ban ikle; thi han blev endnu i lang
Tid i Karlsbad —- men han satte·
sig ilte ofteke ved sum-me Bord som«
jeg·——— 2
Ny Bog.
Dir. Unter: Eæd og .s,)sf’,:
Joredrag og ZmaastylkerJ
Tanish Only Publ. House, Blainl
hell-. Ilnxneldt af Pustor Harald!
Jensen
Man taler om Malere, der hat
Izu-er i deres Pensei. De: synes jok
It kyde p.1.1, at der ogfaa er Malere,
Hcm ille hat Farver eller l hvert Faldz
":-c. tynde Faroer i deres Pensier, at
man ligefrem glædes over at sinde
andre, der dog hat baade Evne til.
Farverne og — Driftighed til at
kætte dem paa Lerredei.
Og saadan er det nol ogsaa med
Bogen Hvor dog det nieste, der stri
:se5, er inderlig godt ment og indu
.i·,s. ledeligt. For hver anden Mond
lunde strive del famme og rimeligviö
rndda bedre.
Der sial i Virteligheden meget ti!
fcr at strive en Bog, sont belyder
nagen Det meste suges blot under i
Malstrpmmen Og det er not endda
gebt. For del ejede ille en ny Tanle
—- maasie ille engang en gammel
Jan-ke, sagt paa en ny Munde. Der
var ingen Farver i Penslen. ’
Men det er der hos Pastor Anker.
Efter sont jeg droges forbi de tusinde
Eyner i hans nye Bog »Sæd og
soffs sprang Viertel i mig højere og
højere af bare een Glæde, den« at vi
i idansbamerilansi Litleratur, —
Eorelsbig en af de faltigste i hele Ber
den —, hat faael en Bog som denne.
Dens«Sprog er faa velsignet lerne
fuldt, faa man faar mere Mod og
Tro til, at vgsaa herovre stabes, dan
nes og udvilles der Sproglraft af
Moderömaaletö Muld. Man vil i
»Scd og Host« sisnde adflillige gede,
rcddybe Ny-Ord, faa llingende dan
sie. at man gerne over dem glemmer
de entelte Sciningssusillerheder, der
frrelvmmer. For Ivrigt man disle
sidsie vel oglaa strives paa zuweg
ningen. Den, foim har Evne til It
male med mange Farver —- vil et og
ander Penselstrsg mislykles for.
Jeg er tilbsjelig til at tro, at vi
herovte stal til at lcegge mere Vægt
pas Jndividualiteten —- ogfaa k
Sprogel — at vi dog kunde vinde et
mere afgsrende Personlighedspræg
over vor danstæmerilanste Gerning.
Og Pastor Anlers Bog er Mc nvgen
klde Opflamsmer i den Retning.
Hvad Jndholdel af »Geh og Dost«
angetan vil jeg first vg fremmest gsre
opmcerksom paa, at del egentlig ilte
tan underlastes en Anmeldelse — i
hvert Fald ilke i Enkeltheder. »Sc«
sg Host« er nemlig en ejendommelig
Vog, personlig lenkt, levet og streveL
Läge nd af Hiertet, men et klagt
Hierin saadan at det hat vddlt, hvad
der blev sagt. Det er velgsrende,
bvorledes man gennem Scrningerneö
Springsthed fernem-mer Forfatterens
ualmindeligt statpt iagttagende Øje,
et af dem, der set baade Fing, Om
ltcendigheder og Motiver nsje effek,
gis-der sig ved lelve denne.For-ster
gern-lag —- og dog helft afloller
Hieriets Sangs-und en ren Tone.
Ved Siden as dem Preg af hier«
lesenme hie »Seid og hist« sin
Beskyttende Maling
Hirt-, Wlsites Ltwl Mitlimk tmskyts
tor tstoinlmnmen jmml li«sim·kuj»«.
isksnnniling hg lsUsnlisstlstz Don gi
wr lkygnthmsr ist hulres l·(ls(«0n(10.
Ue InsMisr sing heilt-o ng Salgcss losem-ex
Krug kn« rtsn Litmhes »k:
Rad Saal
Pure White Leach
tillnvest eftssr dtsn ganle Jud-Hi Pro
mks,s(sm Auslgkss j spat-de Ine-(l"the
durch b»)«" pas Sitte-n sum Handels
mnsrke.
hom- llxsmlkslsnuorkis beskyttek
Dem jin-at l»-(lmg»risk Whitis Les-tä.
Forml- kningms »z: Hub-drunten
send For
Zool
".X Tnlk nn Pius-IN
Hin-n valuulple in
funnmlun un Ute
nim Hut-irrt·
sent kroc- mI ke
ist«-sitt
NÄTlONAL LEAD OOMPANY,
clsflc Ave. Iad loth st» St. Laut-. Mo.
km- sulc by All Dessenu
·.»- « —«- .
Riqdom i Lnfet as Gile Ord. Nava
Jg de gaxnkneltestamentlige Skiktelfet
k: malcde nied en dejlig Farvepragt
Hier Gudsordeks Karaltersttsg. Og
en Skiklelse som Johannes Apostel
er dybt forstaaeL
Andet Steds som i Foredtaget
,,«.I.Ii«a,12« er Jroniens rensende og be
fcicnde Evne anvendt Muth fandt og
used aqitatorisi Kraft, indtil For-sat
fecen føker Jesus Krisius ind W de
»magt«-syges Valplads. Hvot blivek
der yndigt stille —- Fotaatzluftens
Ercdeftilhed —- alt fom han« der hat
,,Magten« til at gøte Syndere til
Guds Born, trædn frem af sit Bibel
ord.
Lad mig som Stytket as hel anden
mm itke mindre personlig —
Erne heulede Opmettfomheden pas
dec amerikansie Juterisn »De Sty
kende« —- og det danste Jnterisr:
,,(5)tcensesiridighedet«.
Men lad Anbefaling være oderpr
E:g. Jeg vilde blot snsie, at det dunst
atnetikansse Kittefolk kunde faa i
Hienide en Litteratut af »Seit og
odhW Tro, Alvot, Erfating, Mog
flab og Følelsr. Det stulde not ten
deä paa vore Sonner og Dittr. Bett
Spkog siulsde saa taugt fra udds, at
M snarete stulde faa en petfvnlig
Udmejöling hemm. For — som
Sah saa hist. —- Ogsaa i vore Dass
og i voke Forhold. «
Nne gudclige Smaaskrifter.
Disse betendte og meget efteks
sputgte Striftek vedblisvet fremde
les at udtommr. Vi hat faaet en
ny Foksyning af de i vott Katalo
angivne, og folgende nye, som Mc
sindes i vott Katalog.
Nr. 251. ,,Med Gud og uden Gud«.
As Erik Norden. 48 Sider. 10c.
Nr· 479. »Neger Ynglinge esiet
Guds Hierie«. Stildting af egne
Oplevelsek af Missionæt F:
Autenkeith. 36 Sidet. Priö Sc.
Nr. 516. ,,En Retfcerdigs Bis
formaar meget«. (Jok. s, 16).
84 Sider. Pris Sc.
Nr. 517. »Guds Haand over Bau
dene«, of N. Fkiis. 38 Sideh
Ptis sc.
Nr. 519. »J gode heudet«, as
M. v. O. 64 Sidet. Ptis 12r.
Nr. 520. »Nein til Salkghed«. Es
SamMr. 24 Sider. Pris str
Alle gudestige Smaaskriftetij
Markt Omslag og sælges Neto oq
pottofrit tilsendt.
Danish Luth. Publ. Dunst
Blair ...... Nebr
«Guldgtuben«.
Pastor MZschenfeldt Hansens Bi
l·-elsfortlating »Guldgkuben« er un
fuldstændig fætdig i otte Bind. Hefe
Vcetket kostet 820.00. De for-stel
lige Bind fælges sætstili. De, som
ønsier Bind der mangles i at have
lSamlinaen fsuldstændig, bedes til
sende os dereg Bestillinger spare-It
muligt inden Reftoplaget bliver nd
solgt Ersbtdigft
Dan. Luth. Publ. Hause.