Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, April 19, 1907, Page 5, Image 5

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    )
- 1
-k
sandt svm vi haabek, at vore Penge
hvcrlen er anbragt uopsigelige ellct
saftsere, end at de tan faas igen, saa
et dtet jo tun et Ttdsspørgsmsaal.
Den Mulighed her gives for Kassens
Oplssning er i »Endnu et Pat Ord«
mildeft talt ændret gansie betydelth
og betænteligt. Thi man gør her
kpmeerkfom paa, »at der flet itte kan
blive Tale om Fokeningens Opløs
ning af den simple Grund, at den
hat indgaaet Forpligtelser overfor
sin Medlemmer«. Det er en Paa
ftansd, der, saavidt jeg fer, behøvet en
grunsdigere Begrundelfe. Dersom vi
selv waler theningens Opløsning,
hvor er da den Lob, der vil forbyde
det? Bote egne Love forbyder os
de: ikte..« Den moralste Lov fvrbydet
es det«, visl man maaste sige, »thi
FOteningen hat indgsaaet Forplig
telser vverfor sine Medlemmer«· Her
tænles vel paa »de helt uokntvifteligt
pensionsbekettigede«. Det bliver alt
saa et Samvittäghedsspørgsmaat
Men se, dersom disfe nu hat faaet
deres Ret indtil i Dag, vg vi saa
ved Foreningens Opløsning trazsser en
Ordning f. Ets» at de yngre op til
en vis Alder efterlader fom et bro
decligt Minde til de ældre, Renterne,
scim deres Penge hat indbragt i de
Aar, Foreningen har bestaaets Maa
ste min Samvittighed er elastisl. Al
linevseL hivem vier og kunde have
gjdrt det bedre for dem, der tiltom
met særligt Hensym i den lorte Tid
Foreningen hat bestaaetI »
Er Paastanden om Foreningens»
napcpsenghed fu«-jedes grundet i deu’
moralste Lov, og vi sont faadan itte
»J» Samsvittighedenö Styld lan op-1
We den, faa vil jeg meget tiltaade,
rgsaa for Samvittighedens og Bro
dcrlighedens Styld at vi tillader alle,
sons- ønstet det, at gaa ud af Hufet
(Fr-reningen) medtagende dereg Eim
dom, med Undtagelfe af, som før
sagt, de efterladek en sivnfom Del til
Erindring.
Jeg begriber itte, hvorledes man
lanczsyaabq at Forentngen stal kom
l
«tne til at fortsætte en velsignet Virt
somhed efter Aarsmødet«. ,,Jo«, siger
man«, nu flal vi have vore Love mo
disisetet eftet Forhvldene, vg saa gaar
det«. Men Sindene, Hiertekne, sial
der stundom mere end en Komitee til
at modisisere. Folgetne er vfte abe
:egnelige. Past. Christensen siger, at
der hsjest tun lan væte een pensions
berettiget Pkæst. Past. Anderer
havder, at vi hat Medlemnier, der
er »helt uvmtvisteltg pensionsbeketti
gede«. Ja, nu stal vi sprst have kla
tet den etyknologiste Betydning af
Ordet Pen sion, og faa falder alt
i Lave derefter. Jeg tvivler. Vel
ved jeg, at »Misundelsens Brod bli
der ogsaa spis «. Endnu er der ingen
Ulykte stet, men jeg er bange, at en
Fortsættelse vil give noget af et
Misundelsens Brod. Og vi vil vist
hellere spise Barmhjertighedens Brod.
Past. A. hat sagt sit sidfte Ord i
den Sag indtil Foreningens Aus
cnøde. Haaber, at jeg sial ogfaa bli
re fri for at sige mere tndtil F.S
Aarsmsdr.
Ringsted d. 13. Apr. 1907.
W. C. Nielsen.
v- -I- «
Anm. Det ser ud for mig, fom
baade Past. Nielsen og Past. Olsen
vil hævde »Barmhjertigk)eden« som
en R e t; men da er den ikte lern
gere Barmhjektighed. Jeg er i Gudg
Ord forpligtet til at s v e Barm
hjettighed mod n-dlidende, men itke
til at fordre den. Jeg san
ille blive fri for det Jndtryk, at de
kcere Brsdre i al deres Velmenthed
hat tænkt for lidt over den entband
lede Sag.
Som Oplysning stal jeg meddele,
as Foreningen hat to Priester og to
Præsteenlek, som alle vil indrømme
er pensionsberettigede. Hvem det er,
lau enhver jo not felv udtegne. Me1
enbda vil Foteningen i Aar, efter at
Llarsbidkaget og Rentekne af Foudet
er indtommet, kunne for-ge sit Fand
med nogle Hundrede Dollar5.
hermed unser jeg denne Diskus
sion for stuttet i »Dst.« Der er stre
vet not til, at Fokeningenö Medlem
mer og hele Samfundet san tænke over
Sagen indtil Aarsmsdei. A.M.A.
CO-— -««—-——
Danst-Amerikanst Selfkab.
Et lille Ord i Tibe.
Tusinder af Dunste, her fom Mem
me, stiller sig i Dag det Spørgsmaak
Hvotledes er Danst-amekikanst Sel
stabs Stilling og Udsigter for Die
Miet? De hat hidtkl spurgt fo:
gewei.
tf J
Haanden paa Hjettet, Landsmccnd,
et det ilke saa, at det Rote, der et
onli, et godt pat ch til at fortade
sig i og concenttete sizs s.-·n personlige
Lttidighedet og ·J.ltellemt-cetender,
Tier et Ossentligheden og en national
Sag som denne uvedtammende?
Er det Net at ststides om, hvem
der gao Offentligheden Jndblil i Sa
actnes Stilling, ellet hoem det lom
føtst med disse Hilfst-ringen naat
Isian jo dog tun hat Grund til at
certe talnemmelige over, at man sit
dette Jnddlil i Tingene og tun lan
beklage, at dette itke et stet fot lcenge
sidenZ
Naat man et enig om dette, hont
ins saa itle resolut og Ptaktisf gtibe
til Bunds i Tingene. Det et jo itle
Sensatiom man jaget eftet i denne
Laza, hvem alle omsattet med leoende
Interesse og Synnnthi. En na
tional Sag staat Far- fot at salu-: i
Stumpet og Sthklet, og Faten bli
t-et mete overhængende sot hvet DU,
der ikle btinaes Hin-la
tskn Mand et sctldet, — hans Navn
Han jo aodt lades ude het, ---- for
ihan et ja salden. Ønslet man a:
nde ham den Retfætdiahed der lan
tillomme ham, ellet hat man Med
lidenhed med l)am, lan man nctppe
nu øve denne paa bedte ellet mete·
tjenlig Maade. J Ln as ufottjent oJ »
niisbtugt Tillid og uhyte Godmodig: .
hed hat han oed egenmaegtig Fortd
siingsføtelse, der ikte indstiede givnei
Laster, btagt Selslabet i en sictv og
pinlia Stilling, en Situation, der
appelletet til velvillia Sympati og s
ZEøtte mete end til oitlningsløSJ
Kritik. «
Ossentligheden hat jo ille stottet .
denne Sag, sotdi denne ellet hin sad »
Ende med Myndiahedem men lun for
di det var en national Sag, —- om- .
end btagt ud i Livet under moderne»
ca Ptaltisle Attieselslabgfotmer. -
Eielstabet staat oa saldet detsot ilte .
med denne Mand. Tvættimod, naac .
hat-. hat oist at have sotløstet stg paa «
de Ovaavet, sot at btuge et mildt «
lldttyt, sont han havde stillet sig, et
det jo blot sotøgede Mulighedet for, .«
at disse vil kunne løses nu, da man .
et kleven hatn lvit. Ptoatainmet er ,
so nationalt, ikle Enleltmands.
Sagen tummet mange Sensationss
Punkten men at fotsølge disse vil so
blct bringe en bott sta Saaens Kætne :
ca gøte det vansleligete at vende til- «
Sage til den. Sttiden stembydet :
sjctldeni stistende Lejlighedet til at
afaøte petsonliae Melletnvcetendet,
men Vcetdietne, det staat paa Spit,
tetsaetdiaaøt vel nol, at man, —- ille I
for en Gangs Styld, men som man
hat ajott føt — ladet Sætintetes
ferne sate osg loncenttetet Opmcetk
sbmheden paa det, man alle vil viere :
kned til at bevate fta Fald. «
Selstahei. dets Stilling til Lands
mcendene hetovte, som til dem der
hjemnie, det sta føtste Fætd hat set
idenne Sag Virkeliaaøtelsen as, hvad
snan jo altid hat oentet vilde komme,
Akltbejdet sot at bevate og ftemme det
ie Arbejde, det et jo det, det ligsJet -
for, og som ligget paa Bunden af den J
standende Sttid.
Hjemme vil man tun se paa Sagen, .
og den Kritik, det lan made fta den .
Kant, og som kan blive den mest vit!
ningösullp og mest stæbnessivangtg
tat! vittsomt asledes ellet asvæbnes
ved at vise Danmatk en enig Dunst
hed hetovte samatbejde fot at føte
Foretsagendet ftelst over de Vorne
sygdomane, det tammet enhvet Sag, «
og lom synes at opttæde ktafttgete,
jo mete det staat paa SpiL
Selskabet et fotnemmeligt selv
Stylsd i, at Tingene hat veetet disku
tetede paa les ellet slet ingen Bund.
Jkke saa meget sotn een officlel Lin-te
Mdegstelse hat man at holde stg til,
næppe not en Antydntng detas. Selv
om man ved, at dette nuta komme,
ca tIr gaa ud sta, at Selskabet tun (
endnu itle hat menst Tlden inde, tutde
der maaste vcete Grund til at stille
idet Spstgznmuh otn dette ikke et «
sTtlseeldet nu. Kun i Ly as deune !
»Ja-owed hat jo netnlig Dagens
’:naalsattlge Diskussion kunnet finde
Ncering paa ftemimede Legemer.
Op med Binduetne, ftlst Luft i
Stuetne og saa Kottene paa Binden
Tut et det mindste, man san sotlange,
naat man staat med Hendetne rede
tll Samatbejdr.
Det et ingen Kunst at tndstille et
Arbede men i dette Tilfaelde vil
del endda maaste væte ultge leitete
ved ttlltdsfuldt atlagge Sagen stetn
tot Offentliaheden at vinde enig Sitt
te til at site Arbeit-et vtdete med
fee-get Stutte, am end malte ad«
—.-s.
..- -.- -
H
lidt roligete og mere konservative
Linien
Det er jo dygtige Mænd, der fid
de: tilbage, Mænd, man hat Grund
til at tro, ilte vil stumme sig for at
tage sig de indvundne Etfaringer til
Jndtægt og lade Foketagendet nydc
godt detaf, og fom siskkert, efter en
tilcxidebragt Reotganifation, ikke vi!
have svætt ved at knytte de rette
Mænd om sig i Selskabets Styrelse.
Hvorledes denne Reorganisation stal
gaa for sig, orn man vil insdkalde en
Escneralforsamling i Dag ellek i Mor
gen, det maa Direktion eller Aktione
rsk om.
Jkte Dansimmersiksanst Selsiab hat
Habt de Opgaver, hvovom man hat
samlet sig. Opgaverne hat flabt
Selsiabet. Derfor vil dette paa For
haand være vis paa at gaa frelft og
fmtket ud af Striden.
Chicago, den 13. April.
Kot-fes non d a nc r
Fra Williams Co., N. Dak.
Liae siden ttolonien i Ke112nxlre
.-le:· til, haode jeg haft Øjnene sog
Tonlerne henoendt paa at faa en;
,l;olnestead«, men først i Fjor bleoi
let til Virtekighed. Til Underretnitu
or ligestillede skal jea i Korthed bei-s
seite lidt ogn Lioet og Landet her. —
fceg ,,filed« « Marts og flyttede her
il i September-· Stulde jeg gøre det
«:n igen, oilde jeg ,,file« i Oktober og
emine- l)er nd i Foraaret, naar Zorn
ncren staat sor Doren Vi byggede
Ins-—- 1:3X14 Fod med et 7 Fods
.fl)ann)« Paa Nordsidem alt della-di
ned Tjasrpapir paa Ydersiden. Blol
ci tslioer toet, saa stal der itte me
ict til at holde varint inden Dim.
De fleer har en Kælder under Hufet,
Hi er sarnrne syldt med en 5 a 6 Tons
ZianiteKnL saa er alt i Orden saa
sidtz inen den milde Vinter sorrige
Ilar luode ajort, at de nceften alle
indlod a: lcegge Knllene ind i Tide.
Der hat oi levet i Vinter --— rnin
Instrn on jeg og vor ncer 3 Aar
kainle Zon.
Forft fil oi en glnbende Appetit te
erste s.1-—7 llger, og tolde Fødde:,
on: crldre Folt oste llager over, har
Ii itle hast i dctte »country«. Ensoxn
W Tiden oste været, mest vel sordi
nnn er tonnnen fra sine gamle Be
endte. Jeg oil ærlig tilstaa, at naar
nan loininer hernd, er man omtrent
iae saa »grøn«, som da vi landede i
Mo York.
Te bedste Zialde, jeg har set her,
r as Eod « Vceggene 30 Tommer
Bunde-n og 6 Fod høje paa Siderne
ned Brcrdder og cherpapir paa Top
«en Ia om muliat tynde Grcestøro.
Ltlot intet Ztraatag, da Kulden gaar
tat iaennem det. Hoad Landet an
iaar, stal jeg itte sige 1neget; jeg hat
ndnn itte fet nogen, der var util
rede-« ined Koaliteten. Men Not-vg
ierlivet bar her —— som alle Steder
— hast sine Genvordigheder. Men e:
sei andre Zteder gaaet langsom med
,Eettlingen«', saa er det her gaaet
ned Stormslridt, og hoer enefte
Toartsettion er ,,settled«. Vi er alle
-ede en 30—4() sra Fronten nu, og
Ioeste Aar vil antagelig se det sam
::e. Hvad Landet er verd, stal jeg
te sige, men jeg hat set Land folgt
Osten for 860.00 pr. Acre, som ttle
Iar vers-d saa meget som Landet her!
Fa ja, det var en god Munsdsusld. —
in gammel Mund 4 Mtl hersta, som
,settled« ene med stn Hustru for en
( Aar siden, sit paa 20 Acres fertige
Lar 1,200 Busheld hasvre og t Flor
L,000 Bushels og solgte ncrstea alt
or 50 Centö pr. Bushelz vi san gaa
sver og se haml »Nybyggerens Land
giver megen Afgrpde.« De flestx bei
orcttælter Otser at »bkcetke« med,
II der er dem, sont blot hat eet
,Team« at tsre i Tærstntngen og
rette Ho op, og sasa lejer de dereg
Land ,,brcellet op«. sEn anden Fare
spe: er, at mange starter for stort, for
De faar noget t ,,Field«, og for det
torste Aar er omme, hat de en Styld
oaa 81,000.00, mer eller mindre, og
saa er det antagelig tun et Tit-s
Lvsrgsmaah naar de maa overlade
»Na-trinkt« til Bank-ren.
Jeg er ille personltg bekendt med
Anker og Beet t Danevtlle men bar
haft Øjnene ltdt med dem og trot
ikle, at de er som saa mange Agenter
og ,,-Locators«, der fsrst sorge-: for
at mele derei egen Kuge.
Det kunde viere behageligere at gaa
til Culbertfon, Mont» og derfra nord
paa; men ved at ftlge Mr. Ante-I
«
.Vejledn1ing. saa er ,,Emigranterne
strals i gode Heender. Mr. Anker
spolerer vist ikke sin Reputation for
iiogle faa Dollarsi
Nu haaber jeg blot, at Dansville
maa faa een om ikte to Jernsbaner i
Sommer; men ellers klarer de fig
rol; jeg tænker paa Stipperen, der
s.idbrød, da han saa den store Bølge
komme: Taaler hun den, taaler hun
incre, sau, har de taalt sidste Vinter
saa godt, saa møder de not den nceste
med Simil paa Kind, da Vinteren i?
Llar har voeret af de usædvanlige.!
Samsme Slags havde de 1896 88 og
st. Nu maa alle forstaa, at dette er
ei Land, hvor man faar mere Snel
end Regn, og der er tun et Par Tom
mer Frost i Jorden, saa naar Eneen
er smeltet, er Marien rede for Pio
l
t
ven, og er Marien førft pløjet, san
hcslder den hvad Regu, der tommer,
og Foraarsregn har de haft ,,plenty«
af hvert Aar. Der var megen Flax
Her sidste Efteraar, der næsten itke var
csasrd at høste; det var paa Land, som
først var ,,brcclkei« efier Regntidcn..
Jtu stal feg itle ,,boome« dette Land«
sxtere og heller ikie laste det, da det
itke behøver det førfte, og det var en
Etam at aøre det sidste. Dei er nok
her fom andre Steder: det kommst
kkge saa meget an paa, hvad Man-den
er, som hvad Landet er; og Job er
det visi, der figer: »Du skabte Jordenl
til at leve Paa«.
Om Lignite:Knl. J Forgaars var
ieg ovre hos Naboen: Om de havde
iaaei Hocling Valley Kul fra Am
broseZ Ja, vi fit Illinois Knl den
gang. Jeg hader de Lignite Kul,
man tan lcegge i Stoven hele Tiden;
ne;, da, sagde Moderen, som var der
i Beføg, jeg hader det «dirty« Illi
nois Kul, jeg sial ikke have andet end
Ligniie, der er ikte »nicere« Kul end
det.
Om Kuldegrader. Samme Nabos
Fader og Moder var der i Beng fr.1
Michigan (Benton Harbor), og lcvede
i det fydlige Nord Dakota i 20 Aar,
indtil for 4 Aar siden. Han fortalte,
as det var saa koldt sont 5-—10 Gr.
under Zero i Michigan i Vinterz men
det var nu ogsaa lige saa ,,lvldt« som
LJO below herudei
En flønne Morgen i Februar syn
ics jeg not, det var lidt bidende; men
m Nabo et Par Mil herfra flog sin
Ehact« op samme Dag med et Pa:
Mand til Hjcelp, og næste Dag mat
te jeg over at hjælpe at sætte Taget
»r.c;a; faa fandt vi ud, da vi nogle
Tage efter kom til Byen, at det hav
de vceret 49 under Zero i de Dage.
Et Tilfcelde stal jeg omiale, som
handie her i dette Townfhip. En
Mand og hans tre Sestre var i By
en efter Posten og ftoppede ved s
Tiden hos en Farmer paa Vejen
hjem; da de saa spændte Hestene for
igen, løh de fra dem og hieni, saa de
mente, de vilde gaa en 3 Mil over
has-s Moderen; men saa tog de fejl af
Ltejein Til sidst tun-de den ene Pige
itte gaa mere, men de maatte lade
hende sidde i Sneen og selv gaa for
Im muligt at naa Has. Flere Gange
oendte de orn at sige Søftnren det
iidste Farvel her paa Jord. Saa ef
ierlod Monden de andre to i Sneen
og naaede omsider en Farin, hvorfra
to Meend git med at hjælpe; da hav
de den førfte Stifter alt lcenge nd
siridt, og en af de andre to laa siiden
en Maaned paa Hospitalet og fik
begge Tommelfingre og den ene Lille
sineser afsat. Et Menneste mer satte
Livet til den 16. December i Kuldew
Men det er og de eneste Ulykter af
den Sslags i hele Willstams Eo.
J. J. M.
Council Bluffs, Ja.
Det fynes, som om vi i Aar hat
faaet Martsstormene i April, medens
vi i Marts havde endogisaa varme
Dage. Foraaret hat dog melidt sit
Komme, idet Marketne begywder at
grpnnez og Træerne staat i Knop, osg
Folt begynder at faa travlt med at-.
grade dereö Urtehaver og tiksaa dem.
Dette var nu lidt om Vejr og’
Ide, der lunde dog maasle være an-!
fsdre Ting at meddele, som jeg nu
»efter fattig Lejlighed stal forspge.
—- Der har været ikke saa lidt
Sygdom iblandt os i den forløbne
Winter; Døden hat ogsaa gæftet os
Enden for vor Menighedskreds, som
alt meddelt om Mrs. Gudmundscn.
Gn ung P-ige, som siere Aar hat til
«k«,ptt vor Menighed, nemlig Mifz
Laura Lotsen, døde den 8. Februar
Ffier flere Aars Sygd-om, og for de
! (S1uttet pwa Si.de s)
F
Ärbeidssko
Man san nlttd stolc pkm Fortrinlighcdcn af
Manu- Arlmidszsto for at Slags Vrug og iac
Slazpz Brit-. De er solid tilvirkct as udsogt og godt
bearvuoet Order-, hvilket gjnr dem til de allerbeoste Ar
vciosssko for Formen- Grubcarbridctc, Skjærpem
Tønsnmlmggcrc, Haandværtcrc oq Art-sitts
nurud.
Mayer ,,Arbeidkzsto« lig alle andre Sko af Mayer
Fabrikatet er fomrbcidct paa Aste og er san starke — —
sum Jeru. sijub dem hos Deresz handlende, men
fotvis dem onl, at Mayerg Varemærie findes
paa hver Saale.
For Stagsw brng »Honorbilt«
for Herren ·
I-. MAYER BOOT sc sHOE c0.,
Mitwelt-Reiz Wis.
Dersom De hat en «Fireplace"
Amt l)rug«J-1cskson Visntilming Grun« for ist sit-re Dem Hre Gange
drin almintlelizzc Hub-. Pius den-se Rist kan Ins-walks alle Stag
HrkknsbieL »Hm-L Her nkl sum naht-n Fyh nie-« vcd lusdebesspareucle
lcmnkelia«vc(10gpus Siclcn us Fyrot ek est-n kmnin i Stand til at op
ltults us vernimm t» eile-r sit-re Vusrolsæsr i du«-i stretlgisstc Vtsjr. 1 mo
dcmt chk vil ern kunnc uswurme ltcle Husch
Detsom De sogen «Firep!ace" hat-,
Hin bru- ert"Mu)-Uuwcsr ankljn stnvo." Den Hasttcs i Furhindelse
tin-d Ihm-steilen Ann- tsn Hinsindolig Kskkehnstk tin-n den Ist-r ud Sol-I
un nahe-II Kantin. Exil-vor shng limmdsel bis-n lusnyttcsug Vcd kat
hrmndksn psm lldhuk tAntlirmusJ send ein-r Rntnlog L. du- vix-er
disk-st- liislek »k- b’rmsk1itss. - um«-m est-»st- sackskilt Katzin-g over «An(1
ir»n.-«". Mannes »i- nndet Kiittsintillnslmt.
EDWlN A. JACKSON Cz BRO.
No. 50 litetcscdth Nrmctcsts — Nur Tonk
«- «’-»z1’ ,
j4kfv ,
i
X )
-I «
- -«1’s"- x
.- -«, H -,
J
)
-
.--k .- -«-»
F J XII
I ss .(I -
. .
A
x -
END
I - « IN
'»I ·
-
-
HRFFRHFJH
» Y- . XI- « -"-.
»i
Y-»
Blair, Nebraska.
PIIXIIIIIIII111111111111111111
Dei betaler sig
at holde Deres
sKO
i goci Stanclt
Vj got- al Slags
Reparationsarveicke
pas Sko.
III-Is
-. :- T
« Bøger for Konfirmationen.
Undet Faderhaand. As Panos M. Mist-im 130 ejder nat jin-hunde
Ttnlt pna ieeisdelcg sint Pnpii tned lntinzte inner. Pris- 40e.
Ell Notlflklllllllchb As Jndkemissioncer C. V. chen Er Otd med Ud i Livet.
72 zwei i godt Shirtingsbind stoc.
Jan-in Turm: Ttl Konfirtnandcn med Foka as Vanka J. Steeu. At Its-.
otvet folgende: Bogens Jud-hold er jnnbt rg jandt, bydet et varan og int
tsnsngcnksc annaningsord on mangt et got-i Rand fra en af de stille i Land-et
Nin innngc der hat tagt ja til Zwingl, deres Fielteix maatte lcgge fig di VM
niindclfei pua Werter, fotn her give-s bem, da vilde det blipe til Beltigtif’se
for drin. — Bogen er paa 66 Stder, mdbunben i komponem Shiitingszbsc:3
og kostet 40c.
xtocng Bett-dalag for ch, der vil freut t Vordem It is. Sk vgamt
Petrifen Jiide:.older Betragtninger over Troens Hjælp, Ætlighedens Be
tydning, Bartnlnettighedeng Betydning, Afholdenhedg Betydning vgflne
andre. Bogen er vaa 148 state Sider, godt indbnnden i kpmponetet Syn
flugs-bind. Pkis 60c.
Dkll Ullae Plgks helllgc Tlmck. Betragtninger ved Konstrmationen og nd
over Livists Bank. Tenne Bo heb-ver tnqen Anbetaling da den hat staan
siii »Es-sei eu Amt-wins. 15 Sim Jud-holdes 14 uviektige, kkistenge
Betkagminger. Priten er 40c.
Slckk og ft·l. En Bog for unge Mond If Pastot Geokg Eva-arti· As For
oidet folgende: Bogen vil sætte den unge i Stand til qt opfylde Apostelens
ud ,,Baagei, siaar fast i Trom, var mandig, var stækl«, og den vil iste
ham ind i Stint-bed, der kan fkigsie Anat-, Slæl og Legeme fta Syndens
Lasnkek Den vil passe godt som Konstrmationsgavr. Jndholder IZ Dunkel-,
136 Sidek i net Shiitingsbind. Ptis 50c.
Lys og Still En Bog for unge Kvinder. Ogtaa af Pastot Georg Odem-d
As Forordet auf-res: Tet gik en nng vekbglig Kvinde tauledes oeb at asfe en
ai P ssior lfveraws Wagen at hun begyndte at bede. Aatet efter stno hist
tit Forfatteren og takkede og velsignede ham for, hvad han havde stænkez
hcnde i hin Bog. Bogen et paa 112 Sidek og indeholvek 10 Stykler. Prits
er suc.
sein Billet-in DigtaiA.Muuch. ooSidek. sinnst-Use
Ltaaber fka Livets Floh. Eis tine Statkiste med Bibelspkog og et Vers in
hvet Ing i Arn-et. Af Bengel Haufen. Med Fotord af Pastok Vilh. Beil
og J. Lemnfen 400 smaa ther, paa godt Papir, net indb. 40c.
llngd Wams Statliitr. Vieeispwg og Sacmeveks til hvek Dag i Aar-t.
Sainlei as en Ven af de unge. Smukt indb. Zuc.
Do. Sinntt indb. og gennemtmlken med huide Blade til Nedtegnelfe af
mindevastdige Begivenheder paa de sokslellige Dage ihele Anm- soc
Cn passiende Gave til Konstrmandet euer til de stpm Søttdagsstolebsrn
Besttl nogle at didie Bsget for Konsument-new
' DAleH LUTH. PUBL. HOUSE, Blatt, Nebe
L —
Tiec »o.57- Poe-sum «- qss , FEE
jöo II- ncs ro su» Au- ssen-»M- Tmmssscss »Ja-c fest-«
wonn- ctmocn ohn. Ok- Jotm If» III VIII
DAleH LUTH. PUBL. HOUSE, Blatt-, Nah-.
00000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000
O00sssfsogcsssdsipqstsgqqgggpggpggspssOOOQQOSOOUQOOOSIQOOOPOOOOOOIOIOOS