—
—
.,glanskeren",
it halvugentlig Nyhedss og Oplyd
usugsblad for der danjke Folk
i A m e r i k a ,
udmnec as
VÄlell LU1 Il. H«HL. HOUSE.
Blan, Ja l«
»Nichts-« udgaar hver Liwdag og Ftedag
Pris pr. Aargang
s de sum-de Stank 81.50, Udlandek U 00.
stadet bekam i Fokstud.
JUNGE Betaling, Adressefokanvkiug og
sahn cagaaende Bladet adregfetes:
DAlell LUTlL PUBL. IIUUSB.
Blatt, Nebr.
Iedaktju I. M. k’·"dekien.
Ille Bibtsg til ,,Duns!e(en«s Jndholv:
Ifhaadlingey iconespondancet is Amttek
If who-r In, liebes adkesserets
I. M. Indessen, Vlmk, Reh-.
Insel-ed U the Post Otliche It Bist-n Reh-.
II second Uns matten
Advent-ins Este- macle know- spot
spplicsttom
»Danskeren«
Its-et findt M Substribenier, indkfl »Ums
kelig Opsigetse modmges as Udgiverne, og at
Sold et bekalt i Ovekengstemmelft and di
For-gebe Stateks Portions
Nur Leser-ne dem-endet ng til Falk, vct
com-M islaben knien for at lobe bog dem
illa fst at faa Lplogning om du unterwe,
bedes II altjd ommle, at de faa Tit-misse
Immk i dem Wad, Der vil take til sen- «
Ists Nym.
Er du med?
Dei var Helligltrekongersdag fode
ds-n, den Dag, paa hvilten Blikket fra
den kristne Kirle ligesorn vendes merk
bestemt udad til de mange, mange
Hedninger. Aa, hat du saa ogsan
sværet med som Missionær —- med
din Bim, dine Tanker og dine Mage?
Jeg havde Tvivl i denne Retning, og
mon jeg var del eneste Gudsbam som
kunde behøve at gribe i sin egen
Vc.rm? Ja, jeg ladet Spørgsmaa
le1 gaa videre — ikle som Undslyld:
Fing men for,· at maaske flere end eet
Mennefke kunde beflutte sig til at gørq
noget Minot
Thi er del da ikle til ethvert Guds
darn, det lyder: Gøk dig rede, bliv
Sys? Er dit og mit Lys kommet, og
Herrens Herlighed opgangen over os,
Tag varer det kun grumme kort Tib,
forend vi opdager, at Mørlel fljulec
Jorden og Dunkelhed Follenr. Du
ved, at det er dunkelt for Bei-dens
n-ennesler; men du can fandelig vær.l
forvisset om, at det er dunkelt for de
· stalkels Hedninget. Du kan tro, at
det er dunkelt for mangen en lille
Japaner og Kinefer; du lan være sil
ler paa, at det er merkt for mangen
en Wfrilaner og Jndier og saa frem
deles, mens du og jeg «svømmer« i
Evangelium
« Der bedes msaaste laa mange Bon
ner til Gud om Hedningernes Frelse,
mens der paa sammt Tid af famme
beiden-de Mennesier ille ofres en Cen:
vaa det Alter, fyvmk netop de havde
Lejlighed til at være Lys; thi det er
jo netop faadanl derude paa Mis
sionömarlem at Dollaren vejer san
velsignet meget, hvor Bønnen og Ga:
den hat rakt hinanden Haanden.
Der tales saa meget om at vcere
fuldt og helt og ikle stylkevis og delt:
mon ikke Vorherre har en scerlig Bel
signelfe til dem, som enten direkte
cller indirekte hat Hat-nd i danke med
det stoke Missionsarbejde, som venter
paa at blive gjott, fremfor til de
Mennestet, som er saa passive i denne
store Sag, Berdenz Evangelssativm
som Borherre dog newp hat paabudl
—- ip, sikkert. Paa den enden Side
-ætbedeforSo-genudenatydetil
Sage-, bei Minder for meget om at
sie-M da W pcs law-me M- vg
set sum lidet til den cgie Neste
Milch-d
OI M Lytken god og blid,
et det, at Fabre Mist-n
Im sont des gttnne Its-,
teuer Seen-ne lcnqete og len
gete nd?-deterfotdl,atdeter
MW i Msstrmnc Dg
sy. new fordi detie M sinds-, net-pp
-«Wtetdei,atsrwigtmnesog
- W ei W Wage
M tanzen til et beides-du
f s
Gisd ogsaa Vor Kitte, selv om den
er lille, maa vcere med til at dække
Bord for flere og fletez men fprst af
W: Hetre —
Hjælp os hver at gøte sit.
Hjælp os spge Riget dit
Som det allerførsM
Du, som get den svage stærh
Gør os varme for dit Verk,
For det allerstøtfte!
Trinitatis Seminariums Sehnsu
gemisstonsfokening. J le s.
Ungdomsfagen.
»Der dejlisgfte Syn, mine Øjne faar,
Er unge vaa Knæ for Gud2«
Saale-des staat der i den ssnukfh
norsie Zung; og der er okst ikke nsget
stonnere Inn Her i Werden end at se
rknqe Mennefker, fom bar zier Her
ren deres Oferken og Tom vandrssr
deres Lin i Oprigtighed og Zandbed
for dank undkagen det sjulde værc
»Den qamke Mand og Winde som i
deres Livs Affen med Fred i Hieriet
skJek mod dek Hiern, hdor de Jed, de
sial se den Frelfety fOM DE TM Sksikl
og fulgt i deres Liv.
Der fpørges Taa ofte: ,,·Lwad skal DE
ji«-e for at redde og beonre vore
Inge?« men vi betet næsten Qui-L
der spørges, hvad skal Vi gore for a:
redde de garnle. — ,,Bkandj de unge
Hindes dog Wie for Herren, knen
klundt de garnle næsten sieå Ins-en«,
Tiger en Missioncer, forn indes-der
blondk Minearbejderne i Pennfni
Dama.
Naar det er saa megej haakdere at
cmde de gamke for Herren end de
unge, saa er det jo intet Unde:, at de:
koeralt, ogsaa hos os, gieres e: Ebere
digt Arbejde for at vinde Zielene for
Gud, sprend de bliver gamke og for
kssckrdede
! Naar nu ,,Tansteren« bar Hinter
sinc Spalter for Troste-Ren af dk
unges Sag, faa but-de det vække sax
megen Interesse IT Redatknren oiise
ölive lisge saa overlækfet med Mann
fiript, fom han var i Læzrnandszi
"«Nissionssagen.
,,.Hvad fkal Ji byde de unge vcd
deres Moder?« spørger Eofuå (:;io
dem det Liosenz Ord, Tom alene kxs
gøre deres Zjæle fange Grdg er
tönt være de: dominerende seid alfe
Wieder, der er vi ve! enTJe om ts:
fieste af os; men pag kund Mino
der sle gives de unge, ozq Iaa Ins-«
Maade deres Moder stal Xedes, dez
bliver jo alligeoel en anden Zank-H
Jeg menek. der burde keepqu Vindj
paa, It de: itte bliver for ensformiaf.:
Jeu trot, Lplæsning kan vix-re baade
interessant og anngnende nur Die:
ovlæste blioer valgt med Forstand
—- korte Stytker, som baade er inter
esTa te og lærerige, ellee ogfaa tote
pzikiende ozx sande Etildringer fu«
Livet og Historien. Lange Forml-;
singen af hoilke Oplæsningen mai
fortfættes fra den ene Modeaften til
den anden, er uheldige af mange
Grunde. Jseg trot, som de fleste an
dre, der hat sit-weh at det er for let
og ofte usund Fsde for de unge. For
Jet andet er der næsten altid en Del
If de unge, som alletede hae lcest en
saadan Fortællingz dem kan det ikte
interessere at hsre den oplæstz og saa
er det itte alttd, at alle can komme
hver Gang; for dem, der altsaa mister
en Oplæsning, hat jo hele Jederma
gen mästet sit Verd. Og san de
fremmede, fmn træsin at komme, for
dem et det jo stet ikte noget at kom
meog htve et Brndstykse midt i en
Fort-IM. Jeg meins-, as hvert MU
ke but-De W sit Mig- PU
gtcm, og det buede give- saa vari
eret pg interessant som muvigt Op
lainsinz Tales-, tietchistorkste Fore
bkaz Sei-Maler oq Sang —- det et
aufs-km sodt G Akten i hver
Mucor-d M der hohes et speciell
Pressa-m med koste Zulet, M Op
Seewinqey fwftemwig Sein-, Solo
sauge pg Musik« pg bete Mem-t
ngmn burde udfsvet af de unge
NO
Dee et en yet-selig Wig Silbe
sehoW M M vote
ung- ovemci i vore lutherjse Mig
btdetZ des buch- afhjelspeh i Siedet
For M M tm W Wie-et
m mnge Siebe-. Der er en Jung
hoc ekhvett nagt Me, Im der
ers-sei seh at spe, Massen Lsp
viele spie nasses seh-. »Bei :
Ist
II
sc
E
I— J
Meengde af note unge gaak over til
danste og amerikanste Settee, hvor
de tan faa Lov at beuge deres Evnser
»s». Energi. Ved de store Ungdoms
weder, som Ungdoimsudvalget i de
senere Aar hat faaet i Gang, og sozn
siäkert er gode og til megen Esel-fig
nelse, get den samme Umyndigheo
blandt de Unge sig gceldende. Jeg
par med til et faadant Mede, hvor
der var flere Hundrede unge famledex
men itle et Ord havde en eneste af
dein at sige under site Dinges Moder;
heller itke bleo de en eneste Gang ov
fosdtet til at sige noget.
Nu mener jeg itke, at Præsten
stulde blive borte og lade de unge
stotte sig selv; nei, han siulde vcere
den ledende og stytende Aand, hjcelpe
de unge med at otdne detes Pro
gram; men under Medet stulde han
»Da-re en opmcertsom Tilhører, og det
tunde han godt for een Aften i Maa:
neden og glcrde sig til over at here,
Hvad hans unge Folk duer til. Og
saa stulde Nr førges for, at ikte
ncgle faa men alle efter Tut lorn tel
at voere meds l
Lad gis have megen Sang ved Me
dernez men skal Zangen vckre denkes
tende og inspiterende da maa den!
raste støn osg harmonisl. Vi ttængeri
til Forbedring ogfaa paa de: Las
raade; og dei, fynes jeg, lunde let
ioærtfaetees· J de størke Byer vilde
de: jo tun vcere en tinge Udgift at
Ieje en Jan-glatter til at undervise en
Aften i hoet Uge, hois Menigheden
itle iblandt sine unge hat nogen, sont
tm paatage sig et saadant Arbede
Ogsaa i Land-Menighedetne, thr
seyn helft der hat-es et Orgel og en
nxsgenlunde uddannet Organist, lan
Sangen forbedkes meget. Det et
iitte absolut nødoendigt at kunn
-l«:ese Nodet for at leere at fynze
smntte sirsiemmige Sange eller bløde,
gribende Solosange; ftadig og taal
Intodig Øvelse vil gøre det.
Saa var det vist godt, hvis Pras
sterne tunde blioe enige om en ene
attet Atbejdsmaade. Det er gerne
saa, at nasse der lommet en ny Ptæst,
saa hat han en hel ny Arbejdsmaade,
fra hvad den garnle drugie. J en
tilic Tilfælde lan det være godt, i
de fleste et det stadeligt. De unge er
H Sarnværet med deres gamle Ptæst
Heut-net til at elste ham og fynes, at
danke Feemgangsmaade et den bed
Hstex nzar saa den nye Pteest komme:
":-g fort-after det hele, da saarer det
dem, og de faar Uvillie imod dam,
for han rigtig faat begyndt at atbej
de blandt dem. Lad harn hellere fort
jastte med den gamle Ptæsts Frem
gangsmaade fta Begyndelsenz ha:
han saa noget, der er bedre, saa lan
han føre det ind seneee.
Og saa til Flut: Lad os have
Ungdomsforeninget og itle Pige- og
Ynglingeforeninger. Den Jde, at
det er ftadeligt for unge Meend og
Adinder at samles til Fellesmpdeh
er gammeldags og naragtig. Jo mere
de unge et i hinandens Selstab, des
Enere natutligt og respektfuldt bliver
deres For-hold over for hinanden; og
saeledes er det ogssaa, the de unge
Resinder og Mænd samleö i Falles
stab til Msdekne, der er et rent og
ftsnt For-hold hvok de holder MI
det paa den anden Monde, et det
gerne san, at til Ynglingemtderne
keine-mer næsten flet lagen, og til Bise
-:n-deene lata-les de alle, baade Piget
og unge M, den ene Flvt inde i
Witten og den anden uden for. Lad
dem saa hellen lot-me indesse
allein-M
Janus P. Jenfetr.
Wd,-Wn.
l. . L
Bart Ungdomsatbejdr.
Ja, jeg fsler ogsaa Lyft til at give
mit Beva med i denne Forhandling.
Det er en Sag, som vi stedse ttænget
til more Forstaaelfe af og Interesse
for. Om dette san opnaas ved en
Forhandling i »Dansteren«, da et
dct godt, at den er begyndt. Vi tren
ger sikkert til at fothandle om vort
Arbejde i voee Blade, lige saa vel som
Lceger, Forretningsmænd, hund
mriere og Farmere fothandler i de
res Blade am, hvordan de bedst kanl
gste det Arbejde, som et lagt hen til«
dem. Lad lun de forstellige Opfats
telfet komme frem, naar bare For
bandlingen bliver fsrt i en sammeng
Tone og med Agtelse for hinandenä
Meninger. saa er Der ingen, der meds
Grund kan Lage Forargelse deraf,«
men alle burde wxrrstmod glædes
des-over. I
hwtdan sac- Arteifset bebst san
gere- iblandt de unge, swaledes at de
F l
1«nge tan bevares for Herren i oae
dcnsle luthersle Kirle, vil der natur
ligvis altid blioe delte Meninger om,
og det er jo heUer itle sillert, at Ar
bejdet tan gotes bedst ester en abso
lu: ensartet Fremgangsmaasde over
helc Samsundet paa alle Siedet og
dnzed de sorstellig anlagte og begavede
!Ledere. Men alle Ledere as Ung
Ikonisarbejdet burde have Øjet opladt
;s«r to Ting, nemlig at de unge maa
raste og blive Guds tære Born, der
Jleoe ver hain til Velbelyag og i hans
Tamiund blive salisge, saaledes som
del hedder i Begyndelsen as vor gode,
gamle Lcrrebog, og dernæst at de
maa tomme til at elsle vort Land,
Dort Sprog, vor Historie og vor
Litteratur.
Dei sørste, som vi alle maa sætke
som Nr.1 paa Ungdomsarbejdetg
Program, er og knaa vcere de lært
singe-s Hiertesorhold !:l deres Gud Ig
Fresser, at de nm lslive hos Hans.
sller Ewig de er !I.s.:nen dort 7151
Ham, som den iaisse Zen, at de da
maa komme tilbage xed en fand Om
:sendelie. Slaar oi as paa dette, sen
Ziioer hele vort llsiidomsarbejde tun
et Elag i Lusten — luftigt, ilygtigt
og iorsejlet, saaledes som oi set det
: somrne andre Feirlesamfund ber i
Lan-det, lwis Ungdomsarlsejde mest
Jeiuar i at leere de smae al Elqu
Sport og GøgL og hvis unge ern-l
isaa som Menigheds - Ungdomssor
cnins holder ossentl la Dans, Korri , «
g Ztuespil Lad der tun SI. e
tsnszt rent Flug sor Jesus over Les t;
ilngdomsarbejdr. Men lad der 79 l
se; bkive wuei sent ang for o k«
torebare luthersle Kitte, saa vore .1n
ge netop maa lære at elste denne Af
deiing as Herr-Ins Kiste paa Jud
frem for de andre —- lcere a: elsle
Zeno Lære og Butsu-, dens Lio U
Vrrlr. For at dette tan ste, fris: Essxi
ogsaa, at det vilde vcere godt for cost
Zagnsund at lcrgae Vcegt paa at
holde storre Fellegungsdomsmøder i
Frerntiden F. Ets. at Ungdonksfosp
cningerne i Nabomenigheder som
sammen et Par Gange eller slere om
L7laret, som Forholdene nu tillod Zel,
eller at Ungdomösoreningerne i ei
Tsistrilt as Kredsen tom samtnen en
Gang om Aaret et Par Dage i den
dcjlige Sommer-nd hvor der saa lan
te asholdes Moder baade i Kitten og
i Naturen. Dette vilde sremme Zerl
lesslabgsolelsen blandt de unge og op
muntre til sælles Arbejde sor Herren-s
III .
Dernæst sor det andet, at de lange
man komme til at elste Dort Lan,
Sorog, Historie og Litteratur, Ig Ved
«.«-ef:e sorstaar jeg noget dobbel:, kna
dks Amerika og Danmark. Amerika
som deres Fodeland, Danmarl som
Jeres Fædres Land —- og tilltge
baade det engelsle og danste Sproz
—— Amerilas og Danmarts Historie
og Litteratur, og ille at slainme sig
unge itle tunne elsle dette bot-belka
Bei vilde vcere unaturligt, om Je
itte gjorde det. Karligheden til Anse
iita, dets Sprog, Historie og Litte
ratur behøver vi dog ille at lcegge
særlig Vcegt paa at leere dem at elske,
det slal de amerikansle »Um-man
fchools" not besorge; men vt stal da
heller ilte leere dem det modsatte, det
oilde viere unaturligt as os, om vi
gjorde det. Men det er vor Opgaoe
at leegge Bergt paa baade i Hiern,
Stole og Kirle at leere dem at elsle
derei Fædres Land, Sprog, HistorLe
og L·itteratur, og ikte at stamme dem
red at viere rundet as danst Rod; og
der er sandelig heller ingen Grund til
at stumme sig ved at være Dunste; thi
det hauste Fpll et over-alt t Beiden
anertendt sor at viere et as de Ma
lte vg mest vplslss Fell M Jst-M
lsg de er essen heil ansete kblaudt
Novelle-neue
Jeg tror vol nenne-, der lau W
megen Til- vee längsme-deine til
Undervisning t donsl Sprog, Histo
rie og Liedern-, Inn at dette nun
sie feel-is i Durste-leer og Sind-agi
slolere Dog runde der stetert un eg
da holdes et titles eller den-marschi
storsisk Fonqu fern jo godt hell
igenimn lan holdes t en kristekkg
Aand og Tone cbei leistecise es M
menneskelige tu viiselig soot lam
men, bare det triftelitze altid blicer
Nr· 1 og det msnnestelige Nr. 2. sein
Igsu Apostem Pralles oegesr ku.
naar han ster »O weist, VIII-et
hvad som helft der et Geburt, hvad
der er reif-wish hwd dee ee rent,
hvad der er elsleligt, hvad der hat
zodt Los-, enhoer Dyd og enhver HE
dekz derive giver Agtl« Gil. 4, 8).
Fu Ivkisi M jeg, at U Pest
fee-me Michel-en ell vort Zorns
«mangler en ny Sang-bog. Sangmn
et for en«sidig, og der er for mange
af disse lette, flygtige Sange, som e:
oveksat fra det engelste, i den« som
snan hurtig tkcettes af at synge. Vi
butde have en god Sangbog med irt
stonsomt Udvalg af kristelsige Sange
og aandelige Viser med i det mindfte
nogle faa Sange om Danmatk og
Amerika. Vi hat itte i Sange-en saa
meget som en Nationalsang til Fri
hedsdagen her i Amerika —- og ved
flete Lejlighedet mangler vi fand-an
ne gode aandelige Pisa-. Dei er en
Kendsgerning, at Zangen hat en sto:
Betydnsing for og god Jndflydelse paa
Ungdommen, og det er godt for unge
Menneskek at komme til at elske at
fynge gode Sange med Liv og Lyst,
ok: take hinanden til med Salmer,
List-fange og aandelige Viset, og læte
ist fnnge nndeliqen for Herren i detes
Hjcrter under det altsammem
Lad os nu høre fta ssere om Ung
dornsarbejdet igennem »Dansieren«s
Spa!ter. Dette faar at være not fra
mig for denne Gang.
Nemah, i April 1907.
J. Spe.
Fsm Krcdsmødet i
Hutchinson.
iUlkkmesma Flrcds holde fi: zusc
»1.1rg:1:rde i Hutminfsn fm 4. til 17.
.’,·hr7«g. Illle Siredfeng Prcrster med
ljndtagelse af Pastot P· ZE. Vig var
iil Zim. Paftor Lang maatte dog
Das Grund af Tedöfald i hans Me
nizshed rejse bjem alle-rede Inqu
Alt-argen Pssftor .lk. Hansen maatte
flirlade es Lord.1g Morgen
Torsdag Formiddag samledes Hi
E lekenighedens ftore og hyggelige
»Ah-le til Aabninggzndstjeneste, hvor
Paswr N. Hansen prckdilede, hvoref
Der Kredgformandem Pastok J. Gert
5en, i den treenige Guds Navn er
Mktede LIJiødet for aalmet og bød pag
Ällkcnigbedens og egne Begne de tilrejs
kende vellommm «
Om Eftermiddaqen samledes vi
c.::c-r i Kisten, hook del forsle Emnez
»Er-very den-Z Bru; og Belydning«s
indledel as Paftot Lang, blev drøfteL
Vi haode m Emnek til FokhandJ
Eing, og der nat w til at indlede
hvcrl Emne —- flrkftligt denne Gang.
De: var noget nnl for os her i Min
nefcta Krebsen. men Maaden et prak
Hsl og gott. To Pastor Langs Med-(
lxsjælper ille var til Siede, maalke
hxn alifaa indlede alene. l
Dei andet Emne: »Naadegaverne
os. deres Brug«, blev indledet af Pa
sior O. R. Olsen og undektegnede.
Dies tredie Emne: »Fristelse og
Novelle i del-es indbyrdes Fokhold«,
Mo indledex af Paslor M. Th. Jen
sei-. og Pastok N. P. Sorenlem
Hvek Aste-n Var der Gudgtjeneste
i Kisten, hvor Orde:s Pkckdilen lsd
met- straft og Vakme om Synd og
Naadr.
Sondagem »den sidfte og store
Hksjtidsdag« under Model, holdt Pa
slcsr M .Th. Jensen Striftetale og
sjenle ved Altetet, og undertegnede
vrcrdilede over Dagens Evangelium
Paslor O. R. Oler holdt Gabs
tienefte i St. Mottens Kitle paa
Landet.
Eiter Hsjmesse og Altetgatcg i
Bnen var dei en lort Bornegudötje
neste. ved hvillen Pastor N. P. SI
tensen talte. Det er glcedeligt, naar
Bptnegudstjenefter ogsaa faar dem
Plads ved Krebs-mildernd Dei gier
de mit Vierte gpdt at stdde htandt de
sama og deltage med dem i dere
hsjtid Der var en Mangel ved
denne Gudstjenesm der blev Mc
cfret. Lad Baume ensdelig faa An
ledning til at vfke til hetrent Sag,
medens de er Inm, deon lettete bli
vet del for dem at yde til Gudt MAY
naar de dliver wisnr.
Om Gftermiddagea var der Ung
domsmsde. Præstetne M. W Jen
sen og O. R. Olsen kalte til de unge.
Om Aftenen var der saa Stut
ningsmsde, hvot Pastot N. P. St
rensen first tolle; og detefter kalte
flete et Ord til Afsted
M stiltes faa ad mod den Fortis
ning, at den-en havde met iblandt
o- og velsignet vorl Mtde til baut
Ære.
Dei , var velsignede Dag- med
Stttmme as Naadr. M erfand-, at
»Kkistne hat kksonede Dage«.
Og san en Tat til Pkestrfawillen
og ttl Rufst-den for GCW og
Kerligijed swa pl m Wnd for
under Widri. M her-m dog fass
Lov at im os, sca pl cui-as tun mi
des dek, hvor »vi sial ved Lammeis
Side fynge Ftkkdens Sejerssang!«
J. S i m o n se n
Northsield, Minn.
1Vor Pensions- og Enkel-agie.
Jdet jezi atxer maa gøre nogxe Be
inærlniinger til, hvad der er iremtoius
mer« frei Paftor Andersens Haand E
den Sag, sag sigek jeg til mig ielv:
»Vert- liberaL for lempelia stem, dsg
Elle paa Sandhedens Betolmkns«s
Batmlhjertighcd stulde al7faa itle
Jckre noget at «løbe an Vaa for Al
derdommen«. Jeg mente i mit forrixie
Stutte at ville godtgøre ud fra Guds
Ord, at Barmhjertighed netop er no
get at lobe an paa. Og heimed jam
tser jezi i omhansdlede Sag ille alene
isxm Prasster m Prccsteenker, der i
Lieblitlet mangler del allem-Ideen
diqute, saa lom »Wer-der, Sto, MJZ
ci: Dritte, Hui og Hiern«, meii alle,
der med ndgen Rimelighed lieh-wes
roqu Stelle, naar de formedelst Al
dcsrkwm eller Evagibed itle leimen
tan arlsejde Oa en iaadan Hiælv er
Tor snig ilke cngsbetndende rnck at cur
re laitct paa Eurnlimdets Faktisiccrc
Ten. Alt en faadan Dickli ftulde ow
re »fremined for Guds L:d", de: er
D.-,i viit e: Zpørgsmaal Men se«v
Ists den er, lau vil jeg sue: del er site-«
»ic; betlcizieligh tbi efter mir »E;)n«
ftm jeg, indtil jeg blivet ooerlcoift
osn der niodfat:e, at de lande Arbei
Jere hat Ret til Hjcklp, efter at »Amt
Tdens stored« tildels er stilllet i Ste
.dcn. Vi hat talt oktr, hoorledes dile
lIscrlyold er i Statss og Foltelittem
rJ fpurqh hvad vil Frilirlen? Lq
fer trot, at Fritirlen her i Amerika
hat baade Evne, Jndsisgt og Villig
hed til Tid efter anden at darnie
Fiond til Ststte for opslidte Llrbejdere
og deres uforiørgedr. J Siedet for
Vatmhjertighed mener Paltok Ander
7en. at »Na sandt Arbeideme sind-IS
tio i Gerningen. laa mag deres As
Leide oglaa lunne give noget til Al
deedomsksunderitstielle«. Denne Blut-—
eijng behover for Zagens og verfas
ncs Elyld lidt EfterlyiL sNu tænlei
in ilte paa Tabellen i vnre Love med.
de 12 Dollars Jndftud noiqle Aar oz
de maalle man-Je Llars 200 Dollars
UNan Men ieg tænler paa, a:
ictange med mig naturligvis hanc-:
jcevn god Anledning til, imenz Stole
oarene fvandt, at taqe et prallist
Fiurlus i Øtonomix ille desto mindre
fandtes Kasten Tid elter anden It
lomme mere og mere ud af Balanee.
Med andre Ord: den nøzqne Virtelig
bsis er, at de fleste —- derlom de dri
iltc slap alt for hurtiqt over del-es
Etoleaar is.1mlede ssg mer eller «
mindre Gckld under Forberedellen tkl
Herrens Geming, Geld, som man
lag hat som redelige Mænd at bete-le
iif paa« efter fom Omstændighederne
tillader. Saa lommer der stund-Im
Flvtningsomtostninger. Dei th
l,cendt, at en Præst hat maattet laane
de Penge, det kostede at blive for
slytteL (Nu for-staat jeg, at det bli
ver almindeligt, at den eller de Me
nigheder, der lalder, besprget vcds
lommendes Flytning.) Endvidere er
del uden Tvivl stet, maasle itle lag
sjældent, at naar en Præst flyttede ft
en By- til en Landmenighed, at han
da maatte gsre Laan til Ksreltj. —
Jeg ved godt —- jeg vil ogsaa sige
det i denne Forbindelle med Tal til
Gud og Mennesier —, at der hat vie
ret, og der bliver flere thheder,
eftet sont de tlmeliqe men mvnllg de
aawdeliige Fvchold blivee liebte, der
paa en dem selt- stadeslfl Munde hat
spat-et dere- Prall for det nysomtwlte
Laun. Wen mod det ftk prntalte og
adstsilllgt andet i Bette-streitig laa
steuer jeg, at der stql merk end sit-,
mindelig streng Mouomi til mel- m
800 eller 400 Dollaet aarllg M at
tunne lcgge wget Willst til
Side- til «Aldetddmsimdetststtelle«.
Men der et da pgfaa de, der sue
meve ensd HOO Dol l Lsn, vll no
gen sige; sitlett, lad dem laa lcgge
til Side til Smaafolli Alderdomss
undetststtelse. Jeg hat her l den
hold tll Pall. NO Bemcrluluget
tmr talt om del almlndellgr.
Nu lommet svi til Post. AS »Und
tm et Pat Ort-K M. U. bar tjc
bewertet, at i,lIet er ille laa llse etc
Sag at oplsse Fokeulusem tbl de
gelte af W ee out-ragte l falte
Elendonrme vg Fetme, las de
can tlte lcodsu reden M its-blas
leres es set-dele- blandt Mel-Met
ne«. Smtonltejeg: smdetet
ZW, El W Im Ho Mve
Fremde-we og llm wi. M los