Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, April 19, 1907, Image 1

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    WLW
«
sözo Oes
S
(
(
Nr.
W- v s«
»I)ansl(eren"
er et halvngcntligt Nyheds
«og Oplysningsblad for
««»-.«ss»;·(taniue Fon(
J« -4merika.
SI
ubgaar
Tirsdag og Frcdag
kszx fnsms cnn Ilatet I Foksknd
akle i de Rotenede Smm
og 83.(10 i Unmut-et
Z Vzm MWT
W v
29.
E Vcaik, chr» Fithiag d.f19)«.scpric-1(.)"()7. "
»Dein-steten«
er det eneste danste Blad
i Amerika, der udgaar
to Sange
HI om ugen l«
udgives af
JMWZW LUHL PUB. WORK
Ethik-. NEIkseAsIc-x.
Provekxfkumre sendes
frtt paa Forlangendh
W
Wios Aa·kg.
«B-n til Kongernez Konge om Fre
. Saat om aning. J hvekt eneste
, negte blev Me besteht og dem dies
· weni· aummde Muts-ne Resul
Fsrxdskonfekcnccn i
New York.
Fledsfyrsterne «t-a’r Tag
Henftillinger til Fredtss
tonferencen i Hang.
J Onsdags Aftes endte den forste
Nationnle Voldgift5- og Fredstonfe
tence efter 8 Dages Zession i New
« York. Det er not voerd at notere sig
denne tkonferences Jordan-düngen
Llndretv Catnegie, som er Kongres
Jene Præsident, detoreredes af Re
prwfentanten for den franste Rege
ring, Baron de Conftant, med Aste-Z
legionens Kurs for hoad han havde
gjort for at fxemme Freden og for
Paladset, fom han hat stænket Han.
Efter hvad der berettes fra New
York, faa det i Mandags Aftes nd,
spm Fredsduen stulde jages bort fra
Fredstonfekencen Den forste Anled-«
ning til Ufreden var en Betncertning
of den engelsie Journalist Man T.
Stud, at ,,Kirten var til ingen
Nntte under Akbejdet for almindelth
Fred«. Rabbi Silvesman ertlæredeJ
at »Ztead efter al Sandsyntighed Dil-l
de btive en Kilde til Speltatel i Ste
de: for til Fred, hvis han itte holdt
fm Zunge i Tømme«.
Ost san rnodtog Andrelv Same-nie
et Btev fra Prcesident Roofeveli.
bvnri denne udtalte, at ,,medens det
er vort Folts Plinj at arbejde for
Freden, san er det end mere dets
Pligt at arbede for Ret on Netfcer
diqded. Thi dersom Retfætdiqhed oql
Fted noqen Sinde totnmer l Strid
med binnndem maa det amerikanste
Foll holde paa den forstr. Qq med
Hensvn ttl Afvæbning erklætek Pre
sidenten, at etdvert Ztridt i Retning
af almindelig Afvæbninn vil gøte
vndt i Ztedet for godt, idet det over
lader civiliferede on fredelftende Full
til de Folts Rande on Barmbfertins
ded, fom hverlen er civilikerede eller
frcdelftende
En lidensiabelig Fredstale, som
stiller Krav paa noget der itte tan
vpnaas, er ttte meget værd«, slnttede
Pkæsidenten
Dette Brev briaqte Caknente i Hat
nist. Vi stal senere se bang S-var.
Senere var den internationale
Fted ved at bltve forftykrei. Det be
gyndte med, at en Franstmand paa
stod, nt Frantriq git foran alle andre
eurovckifte Lande i Ønsset om Fred
Hei-til svakede en Toffel-, at Kefser
Wilhelm sset ikte var faa trigslysten,
sont ban blev anset for at verte. Han
var san fredeligsindet fom nogen Fur
ste van Jorden. Dertil bemerkte-de en
Engelftnmnd at Wilhelm elttede Fee
ten san heit, at Frantrtg hver eneste
Minnt maatte holde sig dannen af
Ftngt for, at en Heer stnlde scette
over Rhinen fsr Frotost. —- Saa rei
stc en Stotleensder sig on ertlærede,
at Kong Edward aldrig lngde sig til
at sove, fst han havde opsendt en
dens Bevarelse paa den ganste Jord.
Saa lagde Carnegie sit fredelige
Sindelag for Dagen ved at modsige,
hvad en tyst Taler havde sagt, og han
applauderedez af de fokegemende Ta
Ieke og af Forsamlingen for svrigt
Sees-s Vom Wm. T. Stead og fagde
kl. a·: »Der hat veeret en hel Del
Lan-d t Europa hat jeg hsrt det, Ig
ieg habet det, sum den onde hader hel
Itgt Band. Ins-en Weins i Verden
vtl foteslaa nagst stigt ved Konse
tencen i hung.«
Udenrtgtmsintfter Rwis og andres
Taler get t from-me Retntng spm Pre
Ident Roofmlstd Brav. Men Tat
izseller itte Gut styldln
« Onsdag W sav dem en »Gute
tekt, Dort tm fees-de pas baute
Pessidmteni M og andre Wu
dinger. Han talder dem tilsammet
»objections«.
»Vo: Fredslonference«, siger han
»nur tlart forelagt os tre Jndvendin
ger:
Festste: »Nationerne kan ikle ladi
alle Spørgsmaal afgøre ved Vald
aift.«
CI Svar: »Sets af dem hat nyliq
ved Traktat gjort det — Danmakt
cg Nederlandene, —- Chile og Argen
tina, —- N-orge og Svetrig.«
»An-den: »Retfcerdighed staat højere
end Fred."
I CI Svak: »Den naturlige Retfæk
idigheds føkste Princip forbyder Men
jnestek at være Dommere, naar de selr
tcr Pakt i Sagen. Alle Lave i hele
lden civiliserede Ver-den hviler paa
Rette Princip. Kam det for Dagen,
tat en fad som Dommer i en Sag,
ihvori han selv var hemmelig interes
se:et, faa vilde han blive dishonore
rci og afsat fra sit høje Embede. Der
sinn et Jndivid nægtede at lade sit
xlltellemvasrende med en Nabo afgøte
af uinteresserede og infisterede paa at
være sin egen Dommer, faa vilde han
Evettrcede Retsplejens førsie Peinen-.
Tersom han greb til Vold for at for
srare sin Ret til at dømme, faa vilde
han blive behandlet som en Lobi-ver
ttcrder. Saaledes fitres Fred med
Retfcerdtigsljed gennem Boldgift, al
drig ved, at een af Partei-ne sidde:
til Danks i sin egen Sag.
Nationekne er tun Samlinger of
Jndivider, og de vil aldtlg opnaa
L)tetfcerdi,1t)ed eiter deres egen Bebt-m
knelse, for den samme Regel gsres
aceldende, nemlig at de, lig Indivi
der, itte ftal ocere Dommere i deress
egen Sag. Hvad der et uret for Jn
divider, det er uret for Nationer.«
»Tredie: »Bei er hoekten Fred, hel
ser itte Retspleje (justice) men Ret
færdighed lrigl)teonsness), der slal
bckve Nationen«
Es Spar: »Retfcerdigheden got
simpselt den, hont- der er ret. Hvad
der er retfcerdi,1:, det er altid rek;
lzpad der er uretfaedigt, det er galt.
Da det er Retsplejens sprfte Princip,
at en Mund itte stal være Dommet
i tin egen Zag, saa er det urigtigt at
næzte at lade sin Sag afgøce af en
Damm-er eller ved Voldgift, for det
er Retfcerdighedens Væsen at gøre
Ret. Dei-for — Mennefker, loin stri
ter Retspleje eller Retfcerdighed over
Red, de protlamerer praktist talt, at
de vil beqaa Ilretiærdighed, tilside
Tætte Retfærdighed ved at indfætte sij
selt. fom enefte Dommer i deres egen
Sag til Trods for Lav, Retfcerdigshed
U Ret
Den civiliferede Mond er naaet til
den Zlutning, at han tun tan mode
Eltetfærdighedens og Reitens Krav ved
.s.t opholde den nækvcerende Lovens
Regerina Hvad der er tigtigt for
Enteltmand, maa være rigtigt for
Nationen. Den Fordring, at de in
teresserede Parter stal sidde til Doms,
er «wictednefs that degradez a
nation«.«
»Man maa tilstaa Mr. Carnegie, at
shan principmæssigt hat gendrevet
alte Jndvendingek grundigt. For al
Krig ligger dette falsie Princip til
Grund, at man vil viere Dommere i
tm egen Sag. Magten sidder i Ret
tenö Stad, og Reiten sidder i Svyd-«
singen. Ftedsvennerne hat absolut
Reiten kaa deres Side. Men her
spiller jo, hvad det gamle Ord peget
paa, ind: »Man tan ikke have Feed
tangere, end ens Nabo vit«, saa dct
et itte let at f—orudsige, nasat Natio
netne naar til at stille sig psn Vald
atftsprsicsippet Den ene tan have Ret
peincipieli, den anden praktist set. —
Mon denne Bei-den nogen Sinde naat
nd over at lieh-de Selnforsvat2
Win. J. Beyan hol-di en Tale,
hvori han steng hævbede, at han i
Stedet for det gamle hist-dritte Ord
Jst-M ens- Dzsw »in-e san-, »Fa
thek sc NOT Bette Ord ansah To
nm, tun Its See-wem han- Tale.
J den afsluttedc Fredstonfekence
tax 36 Statet og fleke fremsrnede Na
. tioner repræsentevede,
Blandt de Resolutionser, som Kon
jerencen fattede for at lægge for
- Fkredstribunalet i Hang, sial nævne5:
1. At arbejde i Retning af mere
international Union og Samarbejde
fer international Lovs Anoendelse og
Verdensfredens Bedarelsr. »
2. At Haagkonferencen gøres kil
en permanent Institution for WO
nationale Problemers Lssnsing.
Z. At Haagkonfereneen flal Dem
Haben for alle Versdens Nationen
4. At den kommende Haagkonfe
:«ence got Udkast til en Voldgift3
1raktat, som saa sendes til alle Natio
ne: for der-es Ratisikation, saa at in
femationsale Disputter, som ikke kan
afgøres ad diplomatist Bej, kan find-:
deres Afgorelse oed Voldgift. ’
J øvkigt prifes Præsident Rode
Velt for, hvad han hat gjott for after
at faa Haagkonferencen sat i Virt
som»hed, for hans Bestrebelser for at
strfte Fred imellem Rusland og Ja
pan og for i Forening med Mexico
at have afvendt den truende Krig i
Mellem-Amerila.
Bryan var den sidste Taler Onk
dan Eftermiddag. Hatt sagde bl. a.,
at han oilde anbefale, at Penge faa
vel sont Kngler og Krudt blev gjort
til Kontrabande i Krigstid Thi hvad
hjælper det, at di forholdet Ammuni
tjon, saa lænne vi forsyner en Na
tion med Penge til at købe for.
Atbot Dah.
Nebraslas Guvernøt hat udsiedt en
litollamatiom hooti han opfotdtzr
Follet i Staten til at anvende Mari
dag den 22. April scetlizq i Trak
:sianinings-Eaaens Interesse. For
ældte og Lætete opfotdtes til at ind
meinte Bøtnene Befydninaen af Tra
chcntuina, Ded Elfempel saa vel som
acd Fotsltifi at undetvife dem i
praktist theluliut. Og hvot det fal
Det beweint, taader Guvetnøten til,
at det holdes ossenilige Øvelset i
Ooetensftemmelse med Dagens Ka
kalter.
Fandt Hjcelp tilsidst. —
Tfølgende Bren, det blev sendt uop
frsrdret til Ejetne af Kutilo, taler for
sig selv. Det beoiset paa ny, at deiie
Lasgemiddel lan hellste-de Tilfcelde,
iwot andre Medicinet og videnslahz
lig Lægehjælp hat Vift sig magteslø5·
,-".Ikt. Louis Jensen sltivet fta Alton
cia, Bau »Den Provelasse Kurilo,
Tom jeg bestilte hos Dem, modiogcs
for nogen Tid siden, og jeg lan nu
imdettette Dem onI, at jeg hat btugt
Jliedicinen med ftott Held. For mu
:«-:eiu fem Aar fiden blev jeg angtebel
af Netvefebet og blev ille tigtig ftist
Hat-n. Jeg sorføgte en Mængde Pa
ientmedicinet og taadsptie mig med
mange Læget uden nagen tilftedsstil
iende Resultat Nu, eftet at have
beugt otie ellek ni Flaslet af Kutiko,
iølet jeg mig som et andet Mennesie.
Eliaat jeg tommet tilbage til Phila-—
delphia, vil det glæde mig at ovettage
Agentut fot Detes Medicinet og vil
Icnete lade Dem høre ftsa mig.«
Dr. Peiets Kutilo faas ille paa
Apoteketne, men kun hos Lolalagen
ter. Slulsde det ikle ver-e nogen Agent
i Deus Nabolag, kan en Ptøvelasfe,
indeholdensde tolv 35 Cents Flastet,
faaö for en speciel Pris, nemlig to
Dollats. Adresse Dr. Peter Fahr
neh kFc Sons Co» 112—118 So.
thne Ave» Chicago, Jll.
DampfkibssNotitfer.
,-Unsited States« ankam til New
York 16. April. Alt vol. Skibet
agier at afgwa Zö; April og venstes
da til Stankdinsavien den 5. Maj.
Ætsbsdisst
A. E. Jahr-sen ckc To.
Primær-Valg-Loven i
Nebraska.
Ex- Senator Allen vil
»conteste« den.
Den paastaas at væte
grundlovsstridig.
Fra Lincoln, Nebr» meddeles un
der 16. ds.: Ex-Senator W. V. Al
len vil ,,contestr« den direkte Pri
mcer-Lov. Han vil føge at bevife
Deus Ulovlighed, før den gøres tin-«
EVendelig ved Primcerivalget næste Efsp
tcraar. Næfte Dag sagde han til
en »World .Herald« Reporter: !
»Der er flere grundlovsstridige Be
stemmelser i denne Lon; den formul
Ite af disse er, at den fordrer af den,
der ftemmer, at han fkal tiltendegioe
sin Parti-Jdentitet. Dette er imod
den aushaler Valglovs Princip om
Hemmelighed og en Jndskrænlning af
Balgrettem hinad Ksonstitxttionen for-—
byder.«
Bidere hævder Ex-«Senatoren, at
Belostningen ved at holde to Valg
om Aaret vil blive trylkende for
Statteyderne, som endog besværet
sig over eet Balg. Og hvad slal kun
ne forhindre en Kandidat, der hat
Penge, i at gaa ud og opstille betalte
Stemmehververe paa Valgftederne til
at hverve Stemmer for ham og holde
andre ude? Han mener, der er lige
san stor Mulighed for Korrupkion
under Primcersyftemet, som naar No
nxination benytles, om ille større.
Primærloven var lovet i Demokra
ternes Platform, og i en Redaltions
artillel udnlek ,,World Herald«, It
hvorvel den hat den dybefte Jlgtelfe
7or Sen-am Allen, mener den, at den
cffcntlige Stemning vil gaa ham
imod. Og det, at den stemmegivende
sial vise sin Partifarve, mener Bla
det hat sit Sidestykle i, at kngen hat
lunnet deltage i en Konvention uden
at tilhsre det Parti, der holdt Kon
tscntionen
Byvqlg iJllinois.
Kamp om Saloonerne.
J Tirsdags var der Byvalg i Illi
nois-, og der, som for to Uger siden
her i Nebraska, var det de fleste Steder
-Saloonen, Valgtampen gjaldt. Jud-·
beretninger fra 129 Byer vifer, at
L»lnti-E—aloonfollet hat sejret i 73 af
diese, altsaa 73 mod 56. Det maa
betragles som en stor Sejr for Af
boldssagen
Sucfald i Nokdvcftcn.
Fu St Paul, Minn» meldes i
ALTMAin Baade paa Greath North
crn, Northern Pacifjc og Soo Line
hat man i 24 Timer maattet indstille
Jsccrdsten Paa Sidelinierne i Nord
Dakota paa Grund af stort Snefa1d.
Det Wes-, at et Tog paa Sioo Bauen
smar fast i Sneen·
Northern Pacisic fil iTirsdags
fine Sneplove ud og arbejdede i Lo
cet af Dagen for at klare Spotene
for FærdseL
Roofevelt og Fteden i
Mellemamerika.
Fra Sau Salvador meddeles un
der 16. ds.: Prcesident Roosesvelt hat
telegraferet til Prcesident Figuerva,
at Prwsident Zelaya af Nicaragua
hat meddelt, at Kkigen kan betragtes
fom endt, og at han tilder sin Tie
nefte for samtnen med Præsident Diaz
af Mexico at aktangere Tsingene spa
tedes, at der ikke yderligere stal blive
fjendtlige Summenstød mellem Sal
Vador og Guatamsalsaö Stridskrceften
Roofevelt tilføjer, at Troppetne
maa trcelkes kilbage, faa snari som
han og Præstdenst Diaz, som haust-let
citer Overlaeg med Præsident Wuc
roa, er i Stansd tilsat stsille Pkæstdmt
sZekaya af Nicaragua og Prcesident
Cabrera af Guatamala Garanti for
Freden
i Prcesident Figueroa ønsker at faa
i Stand en Ksonference i Amapala,
til hvsilten han er indbudt af Prcesi-v
dent Zelay«a, i den Hensigt at arran
gere en fast Basis for varig Fred og
Ro. Præsident Roosevelt hat stillet
Krydseren ,,Clyicago« til Disposition
for Præsidenterne Zelaya og Fsigueroa
under Tut-en til Amapala
Nebogatoff i Fængsei.
Den russisie Viceadmiral Neboga
tosp som blev døtnt til Doden for
Osvergioelsen af den russissie P-acific
stftadre under Slaget i det japanssie
.Ha-v, men som sik sin Straf ved Be
nasgdning nedsat til ti Aars Fers
ningsfængfeL hat paabegyndt Asso
ningen af denne Straf. Han bleo
anvist et komfortabelt møbleret Bee
rclse i Fæstnsingen og vil blive givet
Anledning til selo at holde sig med
Kost, saaledes at han faar Lov til at
jpise, hvad han ønsker.
Frq Jordfkælvet.
Den sidsie Bereining, vi har set
sra de af Jordskæloet hjemsspgte Egne
i Mexico, var i Onssdags Morges fra
Dagen forud. Denne Bereining gi
ver Antallet af døde og saatede til
henholdsvis 38 og 93 — i Einlan
cingo 12 døde og 30 saarede, i Einla
pa 14 døde og 39 saarede og i Tixtla
12 døde og 24 saarede.
Men der siges tsillige, at det kun
er de døde og saarede, man oed om,
— at Efterretningerne er meget
ufuldstændige, og at der derfor sikkert
er mange flere, som enten er omkom
ne eller kommen til Stade i Jord
ftæloeL
Videre meldes, at en Wandrer, der
er kommen til Chilpancingo, siger, at
Bycrne Ayutla og Ometepec ogsaa er
pdelagte. iOmetepec er en By med
4,000 Jndbyggere, og man frygter,
at Tabet asf Liv der er stott.
Streng Vinter i Wisconsin.
Fra Chippewa Falls, Wis» meldes
under 17. ds» at Tømmerflaaderne
i det nordre Wisconsin er standset
laa Grund af Kulden. Sneen sales
ter itte, og Floderne er atter bleven
tiltagt med Js.
Fra Ashliansd mesddeles, at Snest-or
men vedbliver at rase. Det hat nu
ineet i næsien en hel Uge.
April-Winter.
Den vcerfte oi hat haft
i Aar.
Saa figes der i «Wsorld Herald«
i Dag ti1 Morgen. Sneen begyndie
at falde tidlig Onsdag Efiermiddag
op, blev ved insdtil Torssdag Aften.
Dei var ingen lokal Storm, men den
firakte sig langs Missouridalen, og
sSneen dcekkede tildels Nebraska,
Iowa, Kansas. Missouri, South
Dakota og det øftlige Wyoming. —
Aldrig før i Vinterens Løb er der paa
eeu Gang falden saa megen Sne.
Jovden var tør og trængte til den
Verde, den sit. Men en saadan Sue
fiokm i Midten af April efter flere
chetters temmeliig haatd Frost har
forsinket Foraatsarsbejdet beiydeligt
og hol-di Vegetationen til-hage.
Konsevvatiive Bedømtmselser af den
ne April-Winters Sksade paa Frugten
sætter det for-mosde-de Tab af tidlige
Varieteter til 75 Procent. De sildi
gete Varietetek er formodentlsig ikkc
siadet fynsderkigt.
TO cllchGO AND THE CARL
Fest splendidly e nippe-d tkqitm dally to
Ohio-steh mal-In o tec connoctiona for
lats seist. via he North-Westen: Une.
he only dotsble-tmclt milwqy between the
Missouri Blvek and Ohio-km Also fast
Toll Etalna to sloux cit . dient-tm St
au Ulnnespollh Dulnt satt ponts la
oath Volkes-. the Blick AM- ancl Wyo
ming. Pen- kstes and full mittlern-t- apply
to your tlclket Ist-sah
Borgerflab for
Porto-Nicanctc.
Taft mener, de har det
væsentlige.
Krigsminister Taft med sit Følge
Jnlom Tirsidag Eftermiddag til
Ponce, P. R., hvor der om Aftenen
gaves en Banket til hans Ære.
J en Tale for Taft udtalte Her
minio Dsiaz, Medlem af det ekseku
five Raub, sig meget stcerkt for, at
«Porto-Ricanerne kunde faa fuld Bor
gersiab i de Forenede Stater.
J sin Svartale sagde Minister
Tast:
«Atter opfordres jeg til at udtale
mig angaaende Unsited States Poli
tik over for Pxotto Rico. Jeg er kun
et sirnpelt Medlem af Prcessident Nov
scbelts Kabsinet. Hvasd jeg end
maatte tcenle eller gøre, hat ikke stor
Betydning for denne Ø. Jeg kan ksun
heulede Deres Opmcerksomhed paa,
at Øen hat haft Bespg af Ptæstdent
Roosevelt, af Udenrigsminifter Root
og af Fiormanden for Repræfentant
huset, Mr. C-annon. Hvad disse Be
jøg visdner om, det er, at Folket i
United States føler dybt for Folket
paa Porto Rico, at det hat en hier
zteligere Interesse for die-m end for
Folket paa Cuba eller Pshilippinernh
United States har tryklet Psorto Rico
ti! sin Barm og givet den, hvad der
;for den betyder materiel Fremislridt
og Fordelen af de Forenede Sitastexs
zMarked Det hat givet Øen det
Marked og den Lykke, sosm den nyder
i Dag.
! Psorto Rico nyder samme Frjhed
sont Mosderlandet. De siger, at De
zikke har Borgerstab. Prcesident Rod
.sevelt hat anbefalet, at der bliver gi
vet Dem Borgersiab. Men der hat
staaet kongressionale Banfleligheder i
Vejen Hoad er det, en Amerikaner
nyder, som en PortoiRicaner ikke er
gamnteretI De har enhsver Garanti,
som en Forenede Staters Borger try
der. De hat ,,habeas corpus« og For
hør for Jury, og naar De er uden
lands, beflyttet samme Flag Dem
fom en Forenede Staters Borger. —
Naar derfor Prcesident Roofevelt til
raader at give Øens Befolkning Bor
aerskab, faa gør han det for at tun-de
komme Øbosernes Ønske. Men naar
de vil underføge Fakta, i hvad De
ønsker, saa er del et Sspørgsmaal,
om det ille er mere nominelt end sub
ftantionelt.«
Tafts Tale syntes at vinde Bifald,
’:nedens Porto-Ricanerne ikke havde
stxntes om Cannons Tale til dem for
leiden
! Rylsckgs Rcfignation.
» Fra DanfksAmerikanfk Selskabs
FJrniand, chry L. Hektz, har vi
Hliqc modtaget Meddehelfe om, at han
km »Ur-owed and accepted« Charles
»J. Rybergs Resignation. Han staat
Ltke i Forbindelse med Selskabet læn
stere. »ka.«s Red.
» Ccdar Falls-, Ja.
Vor Agent for Cedar Falls og
Ornegm Fred Jochumisem hat et godt
»Udval.«1 af gode dansie Bøger, ster
iigt passende som Festgaver ved for
slcllige Lejliaheden Henvend Dem M
Dank, naar de Inster en god Bog.
Ærrbødigst
Danifh Luth. Publ. H-o-use,
Blair, Nebraska
l« GOVEKNMSNT AOWSTEADS IN
; sOUTll DAXOTA.
! Plenty of oveknment fand til-W- Uie new
line of the mir-so s- Notths estem be
tween Ragld city and Pier-e open to -
Moment bete sie no cbskæeoe cegzt s
lanc! oMce fee of from klit· toxislh f t
- uqttek activ-h It ts the einan visit
t me. It will pay you to have-Wiss. A
any tschet agent ot the No - nie
Lins. to give you may-. vompblsts s
complete tatonustfom