Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (April 19, 1907)
WLW « sözo Oes S ( ( Nr. W- v s« »I)ansl(eren" er et halvngcntligt Nyheds «og Oplysningsblad for ««»-.«ss»;·(taniue Fon( J« -4merika. SI ubgaar Tirsdag og Frcdag kszx fnsms cnn Ilatet I Foksknd akle i de Rotenede Smm og 83.(10 i Unmut-et Z Vzm MWT W v 29. E Vcaik, chr» Fithiag d.f19)«.scpric-1(.)"()7. " »Dein-steten« er det eneste danste Blad i Amerika, der udgaar to Sange HI om ugen l« udgives af JMWZW LUHL PUB. WORK Ethik-. NEIkseAsIc-x. Provekxfkumre sendes frtt paa Forlangendh W Wios Aa·kg. «B-n til Kongernez Konge om Fre . Saat om aning. J hvekt eneste , negte blev Me besteht og dem dies · weni· aummde Muts-ne Resul Fsrxdskonfekcnccn i New York. Fledsfyrsterne «t-a’r Tag Henftillinger til Fredtss tonferencen i Hang. J Onsdags Aftes endte den forste Nationnle Voldgift5- og Fredstonfe tence efter 8 Dages Zession i New « York. Det er not voerd at notere sig denne tkonferences Jordan-düngen Llndretv Catnegie, som er Kongres Jene Præsident, detoreredes af Re prwfentanten for den franste Rege ring, Baron de Conftant, med Aste-Z legionens Kurs for hoad han havde gjort for at fxemme Freden og for Paladset, fom han hat stænket Han. Efter hvad der berettes fra New York, faa det i Mandags Aftes nd, spm Fredsduen stulde jages bort fra Fredstonfekencen Den forste Anled-« ning til Ufreden var en Betncertning of den engelsie Journalist Man T. Stud, at ,,Kirten var til ingen Nntte under Akbejdet for almindelth Fred«. Rabbi Silvesman ertlæredeJ at »Ztead efter al Sandsyntighed Dil-l de btive en Kilde til Speltatel i Ste de: for til Fred, hvis han itte holdt fm Zunge i Tømme«. Ost san rnodtog Andrelv Same-nie et Btev fra Prcesident Roofeveli. bvnri denne udtalte, at ,,medens det er vort Folts Plinj at arbejde for Freden, san er det end mere dets Pligt at arbede for Ret on Netfcer diqded. Thi dersom Retfætdiqhed oql Fted noqen Sinde totnmer l Strid med binnndem maa det amerikanste Foll holde paa den forstr. Qq med Hensvn ttl Afvæbning erklætek Pre sidenten, at etdvert Ztridt i Retning af almindelig Afvæbninn vil gøte vndt i Ztedet for godt, idet det over lader civiliferede on fredelftende Full til de Folts Rande on Barmbfertins ded, fom hverlen er civilikerede eller frcdelftende En lidensiabelig Fredstale, som stiller Krav paa noget der itte tan vpnaas, er ttte meget værd«, slnttede Pkæsidenten Dette Brev briaqte Caknente i Hat nist. Vi stal senere se bang S-var. Senere var den internationale Fted ved at bltve forftykrei. Det be gyndte med, at en Franstmand paa stod, nt Frantriq git foran alle andre eurovckifte Lande i Ønsset om Fred Hei-til svakede en Toffel-, at Kefser Wilhelm sset ikte var faa trigslysten, sont ban blev anset for at verte. Han var san fredeligsindet fom nogen Fur ste van Jorden. Dertil bemerkte-de en Engelftnmnd at Wilhelm elttede Fee ten san heit, at Frantrtg hver eneste Minnt maatte holde sig dannen af Ftngt for, at en Heer stnlde scette over Rhinen fsr Frotost. —- Saa rei stc en Stotleensder sig on ertlærede, at Kong Edward aldrig lngde sig til at sove, fst han havde opsendt en dens Bevarelse paa den ganste Jord. Saa lagde Carnegie sit fredelige Sindelag for Dagen ved at modsige, hvad en tyst Taler havde sagt, og han applauderedez af de fokegemende Ta Ieke og af Forsamlingen for svrigt Sees-s Vom Wm. T. Stead og fagde kl. a·: »Der hat veeret en hel Del Lan-d t Europa hat jeg hsrt det, Ig ieg habet det, sum den onde hader hel Itgt Band. Ins-en Weins i Verden vtl foteslaa nagst stigt ved Konse tencen i hung.« Udenrtgtmsintfter Rwis og andres Taler get t from-me Retntng spm Pre Ident Roofmlstd Brav. Men Tat izseller itte Gut styldln « Onsdag W sav dem en »Gute tekt, Dort tm fees-de pas baute Pessidmteni M og andre Wu dinger. Han talder dem tilsammet »objections«. »Vo: Fredslonference«, siger han »nur tlart forelagt os tre Jndvendin ger: Festste: »Nationerne kan ikle ladi alle Spørgsmaal afgøre ved Vald aift.« CI Svar: »Sets af dem hat nyliq ved Traktat gjort det — Danmakt cg Nederlandene, —- Chile og Argen tina, —- N-orge og Svetrig.« »An-den: »Retfcerdighed staat højere end Fred." I CI Svak: »Den naturlige Retfæk idigheds føkste Princip forbyder Men jnestek at være Dommere, naar de selr tcr Pakt i Sagen. Alle Lave i hele lden civiliserede Ver-den hviler paa Rette Princip. Kam det for Dagen, tat en fad som Dommer i en Sag, ihvori han selv var hemmelig interes se:et, faa vilde han blive dishonore rci og afsat fra sit høje Embede. Der sinn et Jndivid nægtede at lade sit xlltellemvasrende med en Nabo afgøte af uinteresserede og infisterede paa at være sin egen Dommer, faa vilde han Evettrcede Retsplejens førsie Peinen-. Tersom han greb til Vold for at for srare sin Ret til at dømme, faa vilde han blive behandlet som en Lobi-ver ttcrder. Saaledes fitres Fred med Retfcerdtigsljed gennem Boldgift, al drig ved, at een af Partei-ne sidde: til Danks i sin egen Sag. Nationekne er tun Samlinger of Jndivider, og de vil aldtlg opnaa L)tetfcerdi,1t)ed eiter deres egen Bebt-m knelse, for den samme Regel gsres aceldende, nemlig at de, lig Indivi der, itte ftal ocere Dommere i deress egen Sag. Hvad der et uret for Jn divider, det er uret for Nationer.« »Tredie: »Bei er hoekten Fred, hel ser itte Retspleje (justice) men Ret færdighed lrigl)teonsness), der slal bckve Nationen« Es Spar: »Retfcerdigheden got simpselt den, hont- der er ret. Hvad der er retfcerdi,1:, det er altid rek; lzpad der er uretfaedigt, det er galt. Da det er Retsplejens sprfte Princip, at en Mund itte stal være Dommet i tin egen Zag, saa er det urigtigt at næzte at lade sin Sag afgøce af en Damm-er eller ved Voldgift, for det er Retfcerdighedens Væsen at gøre Ret. Dei-for — Mennefker, loin stri ter Retspleje eller Retfcerdighed over Red, de protlamerer praktist talt, at de vil beqaa Ilretiærdighed, tilside Tætte Retfærdighed ved at indfætte sij selt. fom enefte Dommer i deres egen Sag til Trods for Lav, Retfcerdigshed U Ret Den civiliferede Mond er naaet til den Zlutning, at han tun tan mode Eltetfærdighedens og Reitens Krav ved .s.t opholde den nækvcerende Lovens Regerina Hvad der er tigtigt for Enteltmand, maa være rigtigt for Nationen. Den Fordring, at de in teresserede Parter stal sidde til Doms, er «wictednefs that degradez a nation«.« »Man maa tilstaa Mr. Carnegie, at shan principmæssigt hat gendrevet alte Jndvendingek grundigt. For al Krig ligger dette falsie Princip til Grund, at man vil viere Dommere i tm egen Sag. Magten sidder i Ret tenö Stad, og Reiten sidder i Svyd-« singen. Ftedsvennerne hat absolut Reiten kaa deres Side. Men her spiller jo, hvad det gamle Ord peget paa, ind: »Man tan ikke have Feed tangere, end ens Nabo vit«, saa dct et itte let at f—orudsige, nasat Natio netne naar til at stille sig psn Vald atftsprsicsippet Den ene tan have Ret peincipieli, den anden praktist set. — Mon denne Bei-den nogen Sinde naat nd over at lieh-de Selnforsvat2 Win. J. Beyan hol-di en Tale, hvori han steng hævbede, at han i Stedet for det gamle hist-dritte Ord Jst-M ens- Dzsw »in-e san-, »Fa thek sc NOT Bette Ord ansah To nm, tun Its See-wem han- Tale. J den afsluttedc Fredstonfekence tax 36 Statet og fleke fremsrnede Na . tioner repræsentevede, Blandt de Resolutionser, som Kon jerencen fattede for at lægge for - Fkredstribunalet i Hang, sial nævne5: 1. At arbejde i Retning af mere international Union og Samarbejde fer international Lovs Anoendelse og Verdensfredens Bedarelsr. » 2. At Haagkonferencen gøres kil en permanent Institution for WO nationale Problemers Lssnsing. Z. At Haagkonfereneen flal Dem Haben for alle Versdens Nationen 4. At den kommende Haagkonfe :«ence got Udkast til en Voldgift3 1raktat, som saa sendes til alle Natio ne: for der-es Ratisikation, saa at in femationsale Disputter, som ikke kan afgøres ad diplomatist Bej, kan find-: deres Afgorelse oed Voldgift. ’ J øvkigt prifes Præsident Rode Velt for, hvad han hat gjott for after at faa Haagkonferencen sat i Virt som»hed, for hans Bestrebelser for at strfte Fred imellem Rusland og Ja pan og for i Forening med Mexico at have afvendt den truende Krig i Mellem-Amerila. Bryan var den sidste Taler Onk dan Eftermiddag. Hatt sagde bl. a., at han oilde anbefale, at Penge faa vel sont Kngler og Krudt blev gjort til Kontrabande i Krigstid Thi hvad hjælper det, at di forholdet Ammuni tjon, saa lænne vi forsyner en Na tion med Penge til at købe for. Atbot Dah. Nebraslas Guvernøt hat udsiedt en litollamatiom hooti han opfotdtzr Follet i Staten til at anvende Mari dag den 22. April scetlizq i Trak :sianinings-Eaaens Interesse. For ældte og Lætete opfotdtes til at ind meinte Bøtnene Befydninaen af Tra chcntuina, Ded Elfempel saa vel som acd Fotsltifi at undetvife dem i praktist theluliut. Og hvot det fal Det beweint, taader Guvetnøten til, at det holdes ossenilige Øvelset i Ooetensftemmelse med Dagens Ka kalter. Fandt Hjcelp tilsidst. — Tfølgende Bren, det blev sendt uop frsrdret til Ejetne af Kutilo, taler for sig selv. Det beoiset paa ny, at deiie Lasgemiddel lan hellste-de Tilfcelde, iwot andre Medicinet og videnslahz lig Lægehjælp hat Vift sig magteslø5· ,-".Ikt. Louis Jensen sltivet fta Alton cia, Bau »Den Provelasse Kurilo, Tom jeg bestilte hos Dem, modiogcs for nogen Tid siden, og jeg lan nu imdettette Dem onI, at jeg hat btugt Jliedicinen med ftott Held. For mu :«-:eiu fem Aar fiden blev jeg angtebel af Netvefebet og blev ille tigtig ftist Hat-n. Jeg sorføgte en Mængde Pa ientmedicinet og taadsptie mig med mange Læget uden nagen tilftedsstil iende Resultat Nu, eftet at have beugt otie ellek ni Flaslet af Kutiko, iølet jeg mig som et andet Mennesie. Eliaat jeg tommet tilbage til Phila-— delphia, vil det glæde mig at ovettage Agentut fot Detes Medicinet og vil Icnete lade Dem høre ftsa mig.« Dr. Peiets Kutilo faas ille paa Apoteketne, men kun hos Lolalagen ter. Slulsde det ikle ver-e nogen Agent i Deus Nabolag, kan en Ptøvelasfe, indeholdensde tolv 35 Cents Flastet, faaö for en speciel Pris, nemlig to Dollats. Adresse Dr. Peter Fahr neh kFc Sons Co» 112—118 So. thne Ave» Chicago, Jll. DampfkibssNotitfer. ,-Unsited States« ankam til New York 16. April. Alt vol. Skibet agier at afgwa Zö; April og venstes da til Stankdinsavien den 5. Maj. Ætsbsdisst A. E. Jahr-sen ckc To. Primær-Valg-Loven i Nebraska. Ex- Senator Allen vil »conteste« den. Den paastaas at væte grundlovsstridig. Fra Lincoln, Nebr» meddeles un der 16. ds.: Ex-Senator W. V. Al len vil ,,contestr« den direkte Pri mcer-Lov. Han vil føge at bevife Deus Ulovlighed, før den gøres tin-« EVendelig ved Primcerivalget næste Efsp tcraar. Næfte Dag sagde han til en »World .Herald« Reporter: ! »Der er flere grundlovsstridige Be stemmelser i denne Lon; den formul Ite af disse er, at den fordrer af den, der ftemmer, at han fkal tiltendegioe sin Parti-Jdentitet. Dette er imod den aushaler Valglovs Princip om Hemmelighed og en Jndskrænlning af Balgrettem hinad Ksonstitxttionen for-— byder.« Bidere hævder Ex-«Senatoren, at Belostningen ved at holde to Valg om Aaret vil blive trylkende for Statteyderne, som endog besværet sig over eet Balg. Og hvad slal kun ne forhindre en Kandidat, der hat Penge, i at gaa ud og opstille betalte Stemmehververe paa Valgftederne til at hverve Stemmer for ham og holde andre ude? Han mener, der er lige san stor Mulighed for Korrupkion under Primcersyftemet, som naar No nxination benytles, om ille større. Primærloven var lovet i Demokra ternes Platform, og i en Redaltions artillel udnlek ,,World Herald«, It hvorvel den hat den dybefte Jlgtelfe 7or Sen-am Allen, mener den, at den cffcntlige Stemning vil gaa ham imod. Og det, at den stemmegivende sial vise sin Partifarve, mener Bla det hat sit Sidestykle i, at kngen hat lunnet deltage i en Konvention uden at tilhsre det Parti, der holdt Kon tscntionen Byvqlg iJllinois. Kamp om Saloonerne. J Tirsdags var der Byvalg i Illi nois-, og der, som for to Uger siden her i Nebraska, var det de fleste Steder -Saloonen, Valgtampen gjaldt. Jud-· beretninger fra 129 Byer vifer, at L»lnti-E—aloonfollet hat sejret i 73 af diese, altsaa 73 mod 56. Det maa betragles som en stor Sejr for Af boldssagen Sucfald i Nokdvcftcn. Fu St Paul, Minn» meldes i ALTMAin Baade paa Greath North crn, Northern Pacifjc og Soo Line hat man i 24 Timer maattet indstille Jsccrdsten Paa Sidelinierne i Nord Dakota paa Grund af stort Snefa1d. Det Wes-, at et Tog paa Sioo Bauen smar fast i Sneen· Northern Pacisic fil iTirsdags fine Sneplove ud og arbejdede i Lo cet af Dagen for at klare Spotene for FærdseL Roofevelt og Fteden i Mellemamerika. Fra Sau Salvador meddeles un der 16. ds.: Prcesident Roosesvelt hat telegraferet til Prcesident Figuerva, at Prwsident Zelaya af Nicaragua hat meddelt, at Kkigen kan betragtes fom endt, og at han tilder sin Tie nefte for samtnen med Præsident Diaz af Mexico at aktangere Tsingene spa tedes, at der ikke yderligere stal blive fjendtlige Summenstød mellem Sal Vador og Guatamsalsaö Stridskrceften Roofevelt tilføjer, at Troppetne maa trcelkes kilbage, faa snari som han og Præstdenst Diaz, som haust-let citer Overlaeg med Præsident Wuc roa, er i Stansd tilsat stsille Pkæstdmt sZekaya af Nicaragua og Prcesident Cabrera af Guatamala Garanti for Freden i Prcesident Figueroa ønsker at faa i Stand en Ksonference i Amapala, til hvsilten han er indbudt af Prcesi-v dent Zelay«a, i den Hensigt at arran gere en fast Basis for varig Fred og Ro. Præsident Roosevelt hat stillet Krydseren ,,Clyicago« til Disposition for Præsidenterne Zelaya og Fsigueroa under Tut-en til Amapala Nebogatoff i Fængsei. Den russisie Viceadmiral Neboga tosp som blev døtnt til Doden for Osvergioelsen af den russissie P-acific stftadre under Slaget i det japanssie .Ha-v, men som sik sin Straf ved Be nasgdning nedsat til ti Aars Fers ningsfængfeL hat paabegyndt Asso ningen af denne Straf. Han bleo anvist et komfortabelt møbleret Bee rclse i Fæstnsingen og vil blive givet Anledning til selo at holde sig med Kost, saaledes at han faar Lov til at jpise, hvad han ønsker. Frq Jordfkælvet. Den sidsie Bereining, vi har set sra de af Jordskæloet hjemsspgte Egne i Mexico, var i Onssdags Morges fra Dagen forud. Denne Bereining gi ver Antallet af døde og saatede til henholdsvis 38 og 93 — i Einlan cingo 12 døde og 30 saarede, i Einla pa 14 døde og 39 saarede og i Tixtla 12 døde og 24 saarede. Men der siges tsillige, at det kun er de døde og saarede, man oed om, — at Efterretningerne er meget ufuldstændige, og at der derfor sikkert er mange flere, som enten er omkom ne eller kommen til Stade i Jord ftæloeL Videre meldes, at en Wandrer, der er kommen til Chilpancingo, siger, at Bycrne Ayutla og Ometepec ogsaa er pdelagte. iOmetepec er en By med 4,000 Jndbyggere, og man frygter, at Tabet asf Liv der er stott. Streng Vinter i Wisconsin. Fra Chippewa Falls, Wis» meldes under 17. ds» at Tømmerflaaderne i det nordre Wisconsin er standset laa Grund af Kulden. Sneen sales ter itte, og Floderne er atter bleven tiltagt med Js. Fra Ashliansd mesddeles, at Snest-or men vedbliver at rase. Det hat nu ineet i næsien en hel Uge. April-Winter. Den vcerfte oi hat haft i Aar. Saa figes der i «Wsorld Herald« i Dag ti1 Morgen. Sneen begyndie at falde tidlig Onsdag Efiermiddag op, blev ved insdtil Torssdag Aften. Dei var ingen lokal Storm, men den firakte sig langs Missouridalen, og sSneen dcekkede tildels Nebraska, Iowa, Kansas. Missouri, South Dakota og det øftlige Wyoming. — Aldrig før i Vinterens Løb er der paa eeu Gang falden saa megen Sne. Jovden var tør og trængte til den Verde, den sit. Men en saadan Sue fiokm i Midten af April efter flere chetters temmeliig haatd Frost har forsinket Foraatsarsbejdet beiydeligt og hol-di Vegetationen til-hage. Konsevvatiive Bedømtmselser af den ne April-Winters Sksade paa Frugten sætter det for-mosde-de Tab af tidlige Varieteter til 75 Procent. De sildi gete Varietetek er formodentlsig ikkc siadet fynsderkigt. TO cllchGO AND THE CARL Fest splendidly e nippe-d tkqitm dally to Ohio-steh mal-In o tec connoctiona for lats seist. via he North-Westen: Une. he only dotsble-tmclt milwqy between the Missouri Blvek and Ohio-km Also fast Toll Etalna to sloux cit . dient-tm St au Ulnnespollh Dulnt satt ponts la oath Volkes-. the Blick AM- ancl Wyo ming. Pen- kstes and full mittlern-t- apply to your tlclket Ist-sah Borgerflab for Porto-Nicanctc. Taft mener, de har det væsentlige. Krigsminister Taft med sit Følge Jnlom Tirsidag Eftermiddag til Ponce, P. R., hvor der om Aftenen gaves en Banket til hans Ære. J en Tale for Taft udtalte Her minio Dsiaz, Medlem af det ekseku five Raub, sig meget stcerkt for, at «Porto-Ricanerne kunde faa fuld Bor gersiab i de Forenede Stater. J sin Svartale sagde Minister Tast: «Atter opfordres jeg til at udtale mig angaaende Unsited States Poli tik over for Pxotto Rico. Jeg er kun et sirnpelt Medlem af Prcessident Nov scbelts Kabsinet. Hvasd jeg end maatte tcenle eller gøre, hat ikke stor Betydning for denne Ø. Jeg kan ksun heulede Deres Opmcerksomhed paa, at Øen hat haft Bespg af Ptæstdent Roosevelt, af Udenrigsminifter Root og af Fiormanden for Repræfentant huset, Mr. C-annon. Hvad disse Be jøg visdner om, det er, at Folket i United States føler dybt for Folket paa Porto Rico, at det hat en hier zteligere Interesse for die-m end for Folket paa Cuba eller Pshilippinernh United States har tryklet Psorto Rico ti! sin Barm og givet den, hvad der ;for den betyder materiel Fremislridt og Fordelen af de Forenede Sitastexs zMarked Det hat givet Øen det Marked og den Lykke, sosm den nyder i Dag. ! Psorto Rico nyder samme Frjhed sont Mosderlandet. De siger, at De zikke har Borgerstab. Prcesident Rod .sevelt hat anbefalet, at der bliver gi vet Dem Borgersiab. Men der hat staaet kongressionale Banfleligheder i Vejen Hoad er det, en Amerikaner nyder, som en PortoiRicaner ikke er gamnteretI De har enhsver Garanti, som en Forenede Staters Borger try der. De hat ,,habeas corpus« og For hør for Jury, og naar De er uden lands, beflyttet samme Flag Dem fom en Forenede Staters Borger. — Naar derfor Prcesident Roofevelt til raader at give Øens Befolkning Bor aerskab, faa gør han det for at tun-de komme Øbosernes Ønske. Men naar de vil underføge Fakta, i hvad De ønsker, saa er del et Sspørgsmaal, om det ille er mere nominelt end sub ftantionelt.« Tafts Tale syntes at vinde Bifald, ’:nedens Porto-Ricanerne ikke havde stxntes om Cannons Tale til dem for leiden ! Rylsckgs Rcfignation. » Fra DanfksAmerikanfk Selskabs FJrniand, chry L. Hektz, har vi Hliqc modtaget Meddehelfe om, at han km »Ur-owed and accepted« Charles »J. Rybergs Resignation. Han staat Ltke i Forbindelse med Selskabet læn stere. »ka.«s Red. » Ccdar Falls-, Ja. Vor Agent for Cedar Falls og Ornegm Fred Jochumisem hat et godt »Udval.«1 af gode dansie Bøger, ster iigt passende som Festgaver ved for slcllige Lejliaheden Henvend Dem M Dank, naar de Inster en god Bog. Ærrbødigst Danifh Luth. Publ. H-o-use, Blair, Nebraska l« GOVEKNMSNT AOWSTEADS IN ; sOUTll DAXOTA. ! Plenty of oveknment fand til-W- Uie new line of the mir-so s- Notths estem be tween Ragld city and Pier-e open to - Moment bete sie no cbskæeoe cegzt s lanc! oMce fee of from klit· toxislh f t - uqttek activ-h It ts the einan visit t me. It will pay you to have-Wiss. A any tschet agent ot the No - nie Lins. to give you may-. vompblsts s complete tatonustfom