Gipsy Smith.
Il .
Fra Zigsjnertelt til TalerstoL
(Et Foredvag holdt i Auditoriuni, Chioagso, Jlls. Fredag
Aften d. 18. Jan. 1907 af Gipfy Sm«ith. Redstrevet af
Jvar Marias Haufen, Chicago.)
Mit Fett, Zigøjnerne, findes i ethvert Land under
Solen, alle talende dek samsme Sprog. Der stal vcere
8 a 4 Millioner Zigøjnere i Verden, og vor Qprindelfe
striver sig fra celdgamle Dage. Jngein ved rigtlg, hvorfra
vi staimsme Maaste ere vi en af de dortførte Stamme
fra Jsraels Rige. Vi ligne Jeden en Del. Vor Næie
er itte faa fremstaaende sont hang, men vore Øjne og
vort Haar er som Jodens, og lvlandt Zigøjnerne bære site
lFemtedele af dem bibelsste og jvdiite Naivne, og de have
man-ge jødifte Stitte. Jeg brnider mig dvg itte iaa nieziei
Din, hvorfra Zigejnerne ere komme, men «jea brhder mig!
vm, hvor de aaa heit. Der er onitrent 35,t)0() Ziaøjneces
I England, men de hare aldrig noaen Zinde haft hverteni
Missioncerer eller Larere iblandt fig; de have innen BiheH
ca hane de den, tunde de itte lcese den. De ere blevnet
overfete; inaen har fendt dem hverten Bibel eller M:sj
sionærer. Nu er der f.re Altissioncerer, som arhejde met-i
lem Ziqøjnerne i England, og jeg hat for mit Vedtonii"
mende et storst Ønfte om at faa en Antoniobil, san jeg
i min Zommerfcrie i ltnaland tan tøre rundt til de for
stetline Zigojnerlejre og forthnde Evangeliet for mit Folt
Det er dig fortalt, at Zigøjnerne ftjcrsle Bern. Dei
behøve de itte; de have sont Regel not i deres egne. Min
Bedstefaders Broder naaede at blisve 101 Aar gammel;
han blev omvendt til Gud, to Aar for han døde Han
var Fader til 31 Born, og naar en Mand har en saadan
tøn lille Bornefloh da føler han nceppe Trang til at sijæte
andre Folts Born. Eaentlige Tyve ere Zigøjnerne itte,
men de ere gansie vift aode til at ,,finde« baade det ene og
det andet, dog de »sinde« ilte et Stytte Reb med en Heft
i den ene Ende. Jeg har aldrig hørt om Stilsmisie
blantdt Ziaøjnerne, heller aldrig orn en fabden Kvinde i
et Zigøjnertelt Du har næppe noqen Sitnde læst om en
Morder af Zigøjnerfollet eller en Bantrøven En Ziel-j
ner elster Heste og tender godt til en Heft; hsvad han itte
ved orn Heite, er itte værd at vide. Ziaøjnerne holde
meget strengt paa Sendagshvile on Stilhed, endog det a:
floite en Tone i Lejrev paa en Sonsdag er itte tillads
Bore unge Folt blive gerne tidligt forlovede; men der er
itte nsoaet iblandt os, der hedder at brhde sit Trostabsløfte
fra Trolovelsesaarenr. Der sirivcs itte mange Kærestes
breve imellem de unge Zigøjnere;. thi ni og halvfemssinst
tyve af hvert Hundrede have næppe nogen Ssinde haft
en Pen i deres Haand; men de den-are nbrødelig Troitab
mod hinan"den. De forlovede have itte Lov tll at være
samtnen, uden naar deres Fokceldre ere i deres Ncerhed,
faa de tunne om itle høre saa dog se alt, hvad de unge
foretage fig. J en Zigøjnerlejr er der intel, der heddsr,
at unge Folt tnnne samles paa ftjulte Siedet efter til.
10 om Aftenen, saaledes sont Ungdosmmen her l Chicagg
tager sig Frihed til. Et Ægtestab lslandt Zigøjnerne
stutteö ved, at de trolovede oprette en genssidig Kontratt
nie-d hinanden, hvorefter deres Bryllup fejres ved Gilde.
Brylluppet lianer Jsiats og Rebettasx han tog hende ind i
sit Alt, og faa var hun hans Huftrn.
Mitte Forceldre ere Kornelius Ztnith og hans
Huttrn Mary Welch, begge Zigøinere (i England og Ame
rita taldes de Gipsies) . Jeg er født den 31. Marts 1860
ncer Leystsonstone, England. Vi reiste i Landsdelene
Esset-, Sussolt, Norfolt, Bediord og Hertford Jeg
lvotsede op vild som en FugL alad sont det springende
« Lam og sasa vansstelig at faa fat paa sont Mariens vilde
Drin Guts, Blomfter oa Trin og alt levende vare
mine Benner og Rainnierater, endog Harerne vare saa
gtade ved msit Selstah, at de sommetider fulgte mig helt
hjem til vort Telt. Engang, vi leite, faldt jeg ned af
min Faders Vogn, sozn git over inkigx rnen leg tiog innen
Stade deraf.
iJeg er mine Forældres fjerde Barn; to Piger og
een Leeng ere celdre end mig og to Piger yngre. Alte
mine Seitende med Undtaqelse af vor yngste Søfter leve.
Engang rejste vi i Hertfordshire, da min ældfte Sesto
blev syg. Min Feder tørte ltrats til Baldoct, den mer
meste By, og hol-dt inart for Dsottorens Der. Lceaen
torn ud og saa paa niin syge Seiten som laa i Vognen
Snart sag-de han: ,,Pigen har Roppeu J maa forlade
Byen strats.« Han vilte os en halv Mit bott nd paa en
Bei, sorn taldtes Nortrsns Ghde. J en lille Bøjninn E
Gyden under en stor Tom og nied Stov ved den ene Side
reiste Fader vort Telt, og vor Vogn tørte han en 300
Alen lcengere ned i Gyden. Fra vanen tunde hat-. se
Teltet og here, naar der blev ta-ldt. Vognen blev Syges
dekretie, og Fader plejede den fyge. To Dage efter tom
Doktoren at se til os, og da havde min Broder Esetiel
for-net samme Sygdom og blev indlagt i Vognen. Min
Moder git ofte frem og tilbage i Gyden, grced og sag-de:
»Mine ftattels Born tunne dø, og jeg niaa ltte enganq
faa Lov til at se dem." Hun maatte gaa ind til Bhen
for at tsbe Feder-any og efter at have tttberedt dem i
wettet bar hun Maden til de fyge og til Fader hat-weis
then til Mien, hvor Fader heutede dem. Det var i Marts
Wonned, og Betret var meget toldt. Moders Hierte drev
hende til at neerme sig Bognen iaa meget sont muligt, til
lnm en Dasg svsel not tvm den for mer; hun blev sha; hun
stt ogsaa Kot-per. Min Feder blev yderft bebt-ved than
hol-de haust-et at timne frt Moder fra at blive lmittet5
sthi han elsitede hende, som tun en Zigejner tan eltte han
hat-de hallet de syge Bspn i Vognen en hel Maaned og
ttte veeret af Mæderne i den M; men nu twdfaa han, at
Inn ttte tmde Mde os aldstilte longerez han tsrte Bog
M ned til Zettet
St Par Vase after, at Moder var dleven M, fsdte
him et ltlle Bam; hendes Abstand fowærpedesz hrm for
tw, at hun matte lnarst ds. M Mr viere udftratte
foratdchdidehendh mardevatethnøtthden
keimt-ow. Mermis-»Wuc
W W pro-de at tW zw fort-att
« ku» i
,henide, at der var Barrwhjertighedxat sinde hoö R«
hasvsde en Gang vieret tastet i Fængfel paa ugsrune
tante, og der havde han af Fængsselsprcesten hort, .
stus dsde for Synderez dette fortalte han for msin di
Moder og bad med hende, hvorefter han gsit ud og gree
bitter-t. Da han en Stund efter tom ind i Teltet isgen-,
sagde Mtoder til hasny osm han niu ved hendes Dødsleje
wilde lvoe hensde, at hsan vilde holde op med act dritte og
bande, og osm han vilde blisve gosd ved Borsnene Dette
ssagcde han ja til. ()Det stdste Løfte holdt han; med Hen
fyn til de to forste, da drast han aldrig saa meget som for
og bandede alsdrig i Bornenes Paa·hor.) Fader git atter
ud og grad. Da han senere kom tilbage, fang min Moder:
Jeg har en Fader i Forjcettelfernes Land;
Min Gud mig tat-der; jeg maa gaa
TTil min Faider i Forjættelsernes Land.
,,.Hvor hat du larrt den Sang, Pollie?« spurgte han.
sJ daglig Tale taldte han Moder Pvllie.)
Hun spare-de: »Jeg harte den, da jeg var en lille
Pige. Vort Telt var opslaaet i en Landsth og da
Follene om Søndaaen gil til Kitte, lob jeg med dem, da
ved Gudstjenesten sana de en Salme, hvsori disse Ord
stod, og jeg lærte denk. Nu er jeg ille bange for at do.
Jea ved oasaa, at Gud vil tage sig af mine Born«
Min Fader vaagede over Moder hele Sondag Nat,
vg han forstod, at hendes Livstvaft svsandt limitat, og da
Dagningen tom Man-dein Morgen, bad Moder inderligt
til Gud. Jea ian aldria alemme den Morgen; jeg kan
lutle niine Lier oa dog tydeligt se Zigøjnerteltet og Vog
nen i Nortons Gyde. Jlden brcendte udenfor Teltet,
over den hana en stor Gryde, og tcet ved stod en Spand
Band. Paa Hegnet hang nogle Klæder, mln Fader havde
vadstet, da vor ganile Heft qraessede ved Vejlanten Jeg
li)nes, at jea tan se Trwernes Grene svaje for Binden og
næsten hore Fuglene tvidre; men jeg tan aldeles itte gen
fremtalide msin leere Mspders Anrsigisttcet; det elstede
Jlaftym der har bøjet sig over min fattige Zigøjnervugge
og funget Vuggefange for Inig; den Moder, som, om hun
hasvde levet, vilde have vceret mere for mig end noget andet
Mennefte paa denne Jotd —- hvorledes hun faa nd, det er
gaaet ganste lmrt fra min Erinsdring. —- Jeg git den
Mandag Morgen nted tnin Soster Tin ved Haanden
frem og tilbage i Gydem vi tun-de itle gaa hen til Faden
thi han sorge-de nassten over alle Grænfer, og de andre
svare syge. Da med et laldte min syge Søfter fra Teltet:
,,Rodnen!« Jeg lob derhen; hun var, sysg og ljdende,
staaet op saf Se.ngen: ,,Rodney!« sagde hun, »Moder er
dodt« Jeg tastede mia ned paa mit Anstat, som om
jeg havsde faaet en Kugle, grad bitterligt og sagst »Jeg
stal aldrig blive fom andre Drenge; thi nu hat jeg ingen
Mosder.« Og denne Forladthedssplelse er aldrig helt gaaet
bott; enrdnn langes jea ofte dybt og inderligt efter niin
»Moder.
! Bearavelfesdaaen lom eller frettere — Natienx thi
’Øvrigheden vilde itle taale, at vii foraaiede Ziaøjneke
maatte dlive bearavne orn Dasein Min Moders Kiste
blev mellem Kl· 10 oa 11 am Mienen fai vaa en aammel
Fjælleoogn, vig min ioraende Faden den enefie i hendes
Lig-folge, ait bagefter Vognen med en tcendt Lygte i
Haanden Hun blev bearavet i Norton Kirlezaaakds
Fattigsbegravelse Da min Fader ved Midnat lom tilbag:
fra Kirtegaardem var han dybt bedrohen Han ait ind psaa
Marien ved Siden af, tastede sig ned paa sit Ansiat i
Von til Gnd og sag-de, at han vilde stræbe efter at blive
Igvd mod Bornene, som han havde lsovet sin døende Haft-un
Fiorten Dage efter Moders Begravelfe døde det lille
Barn, fom blev født under hendes Ssygdom. Det bleo
fænlet i Jorden ved den-des Side.
IVi bleve fjorten Tage langer-e i Nortons Gyde, hvot
saa niegen Sorg havde ramt os, saa var Sygdomsmen
forbi. al Fare var vol-ex Doktoren aav os Lov til at reife
der-fra.
Naar jeg tarnlek vaa min Moders Dødsle1e, og hvor
ledes hun der tom til at tcenle paa de Salmelinier, hun
sont en lille Pige hasvde hørt i K«irken, da ftasar det tlart
for mig, at det var den Helligaand, som bragte hende
disse Ord i Erin-dting. Min Moder hasvde levet i aansde
ligt Mørte alle sine Dage; hverten Prceft, Missioncek
eller nogen anden triftelig Arbejder havde nogen Sinde
nærmet sig vort Zigojnertelt og fortalt os det glade Bud
stab; men Guds Aand bespate hende, som strevet staar i
Bogen: »Mei: Talsmanden den Helltgaand, hvilten Fade
ren stal sende i mit Nasvn, han stal leere eder alle Ting
og miinde eder paa alle Ting, som jeg hat sagt eder« (Joh.
14, 26). Jeg trot, at msin Moder ved Gudö Naade tom
til Himlen, og at jeg- engang ital mode hende der.
Men det tvm til at staa klart for mit Barnehjerte, at
jeg i knin Moder havde mpiftet noget, sorn jeg aldrig kunde
faa erstattet her paa Jorden. Og naar jeg Taa msine
Tanter at tumle med dereg Born og prygle dem, da ønsiedc
jeg tidt, ast jeg haode haft min Moder, om itte for alt-det.
saa dog for at hun tun-de have pryglet mig, naar jeg
trcengte til det. lJeg nidfte, at hun var gaaet did op;
thi det fortalte msin Fader for os, og jeg troede hvert Ord,
han sagde. Jeg forefttllede mig ofte ,at mtt Sryn tunde
nennemstrænge Styerne, at jeg faa min Moder, talte med
hensde og sag-de, at jeg engang vilde komme op til den-de. —
(Fortsættes.)
—st—
Jngcmans Historifke Romaner.
Baldemat Seitr—AfJngeman. 724 Stdn-, godt im
bunden. Prig 81.20, i Omflag 80 cts.
s.i-ritMenveds Vernimm-As Fuge-man 750 Side
gvdt indbunden, Qt.20, i Omslag 80 cu.
mag Erik og de Meduse-As Jngeman. 530 Side
godt indbunden. Pris 81.20.
Prins Otto af Danmqkk og hans Grund-As Jng
man. 570 Sider, qodt indbunden. Brit UN
Omilag 80 m.
Danksh Lutbetan Publishing hossc
WI, Mr.
XU ngs j
Inler: Sæsd og Host,’
rag og «Smcccsstykier.l
ih Luth. Puibi House, Wams
r. Ammeldt asf Plastor Haralsdj
« n«sen. J
sMun talet om Malere, der hat;
- ask-ver i deres Pensei. Dei synes jo;
Jt tyde paa, at der ogsaa er Malerei
fom ilte hat Faroer eller i hoekt Fald
soc tynsde Faroer i deres Pensier, at
man ligefkem glcedes over at finde
andre, der dog hat baade Eone til;
Farivetne og — Dristighed til at
icette dem paa Leeres-det
Og saadan er det not ogsaa med
Bogen Hvor dog det meste, der stri-4
ves, er inderlig godt ment og index
zig iedeligi. For hoer anden Mandl
kunde sirive dei samme og rimeligvisl
endda bedre.
Der sicil i Birkeligheden megei ti!
for at strive en Bog, som beiyder
nngei. Dei inesie suges blot under i
iljialsirønnnen Og det er nol enddas
godt. For dei ejede iite en ny Tanlei
-— nmaste ikie engang en gannnels
Jan-le, sagt paa en ny Maade. Deri
var ingen Faroer i Penslen. s
Men det er der hos Pnftor Anker«
Eiter soin jeg droges forbi de tusindei
Eimer i hans nye Bog »Sa-d og!
.s)ost«, sprang Hjertet i mig hejere oqI
hojere af bare een Glcede, den, at vi;
i danibamerilansk Litteratnr, —!
viorelobig en of de fattigste i hele Ver
Ien —, hat saaei en Bog som denneJ
Dens- Sprog er saa velsignet kenne-i
fisldt, saa man saar mere Mod ogi
Tro til, at ogsaa herovre skabes, dan
neås og ndoilles der Sprogkrast as
Modersinaaleis Muld. Man vil i
«S-«æd og Hosi« finde adstillige got-e,
erddybe Ny-Otd, saa tlingende dan
ste. at man gcerne over dem glemmer
de enkelte Scetnings-Usillerheder, der
forelommer. For øvrigi niaa disfe
fidste vel ogsaa strives paa Faroereg
ningen Den, som hat Eone til .1t
mile med mange Farver —- oii ei og
andei Penselsirøg mislyiies for.
Jeg er iilbøjelig til at tro, at oi
lieroore slal til at loegge mere Vcegt
tun Jndividualiieten — ogsaa ii
Zproget — at vi dog lnnde vinde et;
viere afgørende Personlighedsprcech
isoer oor danfimneritansie Gemmle
Ok: Pastor Anters Bog er iiie nogen
ilde Opslammer i den Retning.
Hvad Jndholdet as ,,Sæd og Host«
iingaah vil jeg sørst og fremmeft gore
opmasrlfoni paa, at det egentlig ille
tan nnderlasies en Anmeldelse — i
yiseri Fald ikte i Enkeltheder. »Seht
on Host« er nemlig en ejendommelig
Rog, personqu tænii, levet og siteoet.
Läge ud af .f,)jertet, men et tlogt
Hinte, saadan at det har vidst, hoad
der blev sagt. Dei er velgørende,
lsvorledes man genneni Sætningernes
Zoringsihed fokneminer Forsatterens
tmlmindeligt starpi iagitagende Øje,
et as dem, der ser lmade Ting, Om
iiændigheder og Motioer nøje efter,
nieder sig ved selve denne Forslers
gerning — og dog helst assokier
Vierteis Sangbnnd en ten Tone.
Ved Siden af detie Piceg as Hier
teiiudium hat »So-ed og Host« sin
Magi over Læseten ved den store
Rigdorn i Lnset as Gnds Ord. Nonn
.ig de gammeltestamentlige Siitlelser
er malede med en dejlig Farvepragt
eiier Gudsordeis K-aralterstrøg. Og
en Sstillelse som Johannes Apostel
er dybt forstaaet.
Andet Steds som i Foredmgei
»Magt« er Jroniens rensende og be
iciende Evne anvendt stcerlt, sandt og
need agitatorisk Kraft, indtil Forsat
ieren fører Jesus Kristus ind paa de
»magt«-syges Valplads. Hvor blioer
der yndigt stille — Foraarslufienz
Grødestilhed — alt som han, der hat
»Magien« til at gøre Syndere til
Gilds Born, irceder srein af sit Bibel
ord.
Lad mig som Stytter af hel anden
—- men ikte mindre personlig —
Erne heulede Opmoerksomheden paa
dei amerikanssle anteriøu »De Sty
rende« —- og det danste Internet-:
,,iI)rænsestridigheder«.
Men lad Anbefaling vcete over-fis
d;g. Jeg vilde blot onsie, at det dunst
arnerikansie Kirlesfoll tun-de san i
Hemde en Litteratur of »Sei- og
iiMW Tro, Alooy Erfaring, Mog
slab og Fslelsr. Dei stuslde not ken
ded paa vote Sonner og Datte. Vort
Sprog stullde saa lang-i sta udds, at
«det snakere stulde faa en peosonlig
Udmejtling hemm. For —- sont
See-d saa M. —- Dgfcm i vore Vase
og i vore Fort-IT
W
K or r Efp u n Ilini e"r
Notthfield, Minn.
Sondag den 7. April hwvde »M«is
sionsforening af Norshfield osg Om
egn« sit Fallesmøde i MzelwooT
hvok Pastot Winther fra Japan og
Student Erickfen fra Minneapolis
var til Stede og kalte. ngaia mange
haade celdre og Unge her ftia North
field var dem-de·
-—— Olaf Christen-sen fra Hutchin
sur er tomsmen herkil og har faaei
Arbejde i en ,,.Lusmberyard«.
Miss Ida Danstov fra Einm
go er i Besøg hos Pastor Simson-sens.
Vi forstaar, hun agter at opholde sig
her i længere Tid for sit Helibred.
--— Johin Christensen bar igen for
ladt os og er rejst til Kenmare, N.
Dak» kyvor han har faaet Plads i en
»anberyak«d«. Vi favner John o.;
bang sn1ukke säolofange, fonj han
stundotn underholdt de unge næd ved
dercs Sammenkomster.
-— Paftor Winther fra Japan var
her Mandag Aften og holdt Møde i
Jirien oq stremvssn en stor TRængde
Lysbilleder fra Japan. Det var et
Mode som baade var interessant og
oplysende og syntes at bringe os i
nær Bexøring med Folkelivet i Ja
Van·
J.P.Jenfen.
Audubou, Ja.
For at tilfredsstille adskillige og
scrrlia Jngvarsd Knud«en5, der gan
ite specielt bad mig om at skrisve et
Var Ord til ,,Dan-sleren«, naar de
lom til Montana, vil jeg lige i en
Fart tage Pennen og gijøre et Par
Pennestrøg.
—- Ja, ude paa Montanas Praxi
rie, et Stykle Vej fra Culbertson,
sidder nu altsaa baade Jngviard
Finltdiens, Peter Jørgensens oa Hans
Nielsens, soin alle er lomne her fra
Audubon.
Du slal vare lige ud over alle
Smaabsjergene oa ,,419 Fod Batken
faa lan du se alle deres Somaabsolix
act- paa den næste flade Prærie med
Vid Udsiat til alle Verdens Hjørner.
Men nndflysld, det var itke Mon
tana, jea sittlde strive om; derfor
maa jeg as Sted til Audnbon me)
LynetgFart lthi med syv Mils Zion-«
!cc forslaat itle) og opvarte med
del iidfte nye as Interesse
Af Interesse, siger jeg. Thi hvem
er ilte interesseret, naar man bare
nceoner Ordet Bryllup· Saa begyn
der Mcendene at tcenke paa, hvor høj
Hatten tan blive, og Kvinderne paa
Elør oa Kjoler. Ja, det er ncesten
liaardt at sige, hvad iscer Kvinderne
tænter Paa.
Men nu lige til Historien, og lort
knaa den blive. Thsi Nerverne span
dei, og Nysgerrigheden uokser.
l Dog, det tan ilke nytte altid at
weite sig ester andre, og jeg vil dersor
not saa stille og bestedent fortælle, at
Hcsnrit N. Smith og Sørine Jensen
tsleve akateviede i Gbenezer Kirke
Torsdagen den 4. April.
Henrit Smith er Søn as Peter
Smith og Hastm Og Bruden Se
rine Jensen kom Aar tilbage fra Ell
Horn Bornehjenn Hsun hat i lcengere
Tid hjulpet til at pleje og passe vor
fyae Soster Mrs. Nielsen..
Eiter Vielsen i Kirken fulgte paa
Jndbtydelse en stor Stare med til Pe
te-: Smiths Hieni, hvor vi alle nød
tjsyocolade med Tilbehøt i vigt Maul.
Ofter dette spadsekede man ud i det
frie, nogle med krumme Arme og an
dre maasie ikte; men det hele blev da
en stor Flot, som stulsde ned at tage
i Øjesyn det unge Brudepats Bolig,
som er nær ved Peter Smith.
— Anton Petersen med Familie
blev i Sondags optaget Li Man-ig
beden.
sVenlig Hiler til MontianaWew
nekne. Credo.
Lincoln, Nebr.
-Tirsdag den 26. Maus hasvde vi
vort regulære startals-Menigsheds
mpde. sTsil thasgelse havde meldt
sig Mk. Jens Jenssen. M bysder hasm
Bello-matten iblandt os.
Da vsor wirke treten-get haardt til
at blive malet, blw dct bestemt, at
dette siulde geres i Libet as Somme
rem der blev saa nedsat en mmttq
der still-de pttve ast faa Pensgene tnd
til at dokte Omkostnstngemr. Men da
nett-e io iksle er mget lsille Fonds-gen
de. og vi je tun et faa til ast sage sat,
«
——
tan det vel ilte forunsdre nogety It
der var en eller anden as os, der M
lede Bryn og satte et helt den-W
Ansigst op ved Tanlen Ins-, hoc-riet
alle disse Penge stsulde komme ind. —
Jlle destso mindre har Kozniteen I
kiegyndt med frejdigt Mind, og STE
er lagt i den almægtiges Haand; hu
flal nol lade det lrykles.
ZSmn Delegat til Aasrsmødet i CI
Bluffs valgtes Mr. Jens Jenseit
— Simdag den 7. April vat ds
Konfirimatiom der var dog lun CI
denne Gang, der ved den gosde Be
lendelsse belræftede sin Daabspagr. —
De unge hande ved denne Lejlighrd
smyslet Allteret med B’lom-ster; der
yavde ogfaa insdfundei sig en N
unge fra Nabomenigheden i Dass
Oni Eftermiddagen sasmledes man til
Ungsdoinsmøde i Præstebnligen Tak;
unge Benner fra Davey, fordi J tot
og deltog i vore stønne Møder.
—— Vi har i den forlølme Väniu
haft Besøg af forstellige Breiten der
ibiandt Menighedeng foryenoærew
Proka Pasior Weigmann fra Den
lier; vi var glade ved at se og hit
ltam; han talede for og i Kirien to
Gange. Tat for Vesøgei.
Søndag den 10. Maris hat-de H
Beng af Pasi. Pedersen fra Mvw
hcad og Kandidat Schultz fra Mai-·
De dar paa Hiernrejse fra Missionsg
mødet i Daoeyz de talede begge im
oEJ i Kirlen om Aftenen. Tat ftr
Oder Vesøg.
-—— Sidst jeg skrev, glemte jeg hel;
— ja, man kunde vel næiren frisits
is! at sige, det allervigtigjxe. nenikig
Kvinderne. Kvindeforeningen inller
12 Medleminer med Mts. Peter-.
Hausen som Lederinde, Mrs. Sas
Peiersen som Sekretær og Mer Js
lius Nielsen fom Kasferer· Dei-es
Møder holdes to Torsdage i Einer
Maaned omkking i de sprinle
Hjem. Sikkert har vi som Menighed
itke lidi at takle de ærede Minder
for.
— Mrs. C. Nielsen paa 21. og M.
Sis. har fornylig undetgaael s
meget vanstelig Operation; den litt
cog lykkelig, og hnn er nu i god BI
dring.
— En lille Nylommer indimeiis
sig Paaskemorgen hos Mr. sog M
Lcuis Christener paa 28. og O. Sä.
Vi ønsker tiil Lykkel
——— Hvad ellers selve Byen Lis
coln ang«aar, da vilde -det blive fu
Hidtløfiigt ai strive ret meget dem-;
»den er jo en ret smsuk og livlig BI
"o.3 det ser ud til, at der i Aar er M
1r7giig Kxafi paa Bygningslunstrt
Den ene Vian springer op efter des
auden. Jstnsellem Vyens 60,000 Ind
byggere flal findes omlring ved M
Danislex men desvcerre er der jo litt
»faa af disse, der besøger Herran
lHuLL Maa Herren gkve os zins
og Styrke til, at vi kunde gsaa td
ioin Arbejdere i hansts Vingaard Log
prøve at faa en eller anden af dort
kære Landsimænd hen at høre dei rea
Lirsens Ord, faa Hi ltinde fan fleu
rg flere ind unsder divrsbannerd
— »Danskeren« er ::- en kær Gesi;
den er vist ikke saa nscget usdbredck hie
i dennse By, nen noque Stytler a?
osshar nu fordristet og til at provis,
In: det ikke var tit«:li,;: at fau nvale
flertl til at hrädc Tjtte kaere Blad.
Hernied en kaskag Hiler til eile
Bladets Læscre. Korr.
T s1 nbciattcstcr.
Daubsatiekcr T?kr. 502 han«-; If
ter; efter de« E læxkgere Tid has net
ret vanstelixr a: siasse, hat m· II
naaet at fcI disk vaa Lager igm
«Det er trysr i Tyskland pa-: fms
Pa;1ir, i man-ge pcene Kuksten
Størrelsen e: 16 by 12, og messe
smagfuldt udførL
Prisen er som sædvanlig stscy
per Dusin. Paa Side XI under
Attester i vor ny Katalog sindes en
kun meget kinge Gengisvelse ej
samme i een Kulør og mindre Sm
reise.
Damish Lile in Towp
mal Oonnth
Opmcerksomheden heuledes pu
derme ypdperlige Bog for vor dankt
Ungdom
Det vil vccre en passende Gm
for Forælsdre at gsive deres Bitt
om Bist-neue ønstet at lese om Its
ForæVdves Fødebawd paa M
Bogen er Paa 266 Sidet. sitt d
styret med man-ge Jllsustratdm II
elegant iwdbuwdem -«Pvi·fen er Ies
81,30 frit Ulsendt
Mund Lush.-Puo. vix-i
VMt. : :M
