Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (April 16, 1907)
Gipsy Smith. Il . Fra Zigsjnertelt til TalerstoL (Et Foredvag holdt i Auditoriuni, Chioagso, Jlls. Fredag Aften d. 18. Jan. 1907 af Gipfy Sm«ith. Redstrevet af Jvar Marias Haufen, Chicago.) Mit Fett, Zigøjnerne, findes i ethvert Land under Solen, alle talende dek samsme Sprog. Der stal vcere 8 a 4 Millioner Zigøjnere i Verden, og vor Qprindelfe striver sig fra celdgamle Dage. Jngein ved rigtlg, hvorfra vi staimsme Maaste ere vi en af de dortførte Stamme fra Jsraels Rige. Vi ligne Jeden en Del. Vor Næie er itte faa fremstaaende sont hang, men vore Øjne og vort Haar er som Jodens, og lvlandt Zigøjnerne bære site lFemtedele af dem bibelsste og jvdiite Naivne, og de have man-ge jødifte Stitte. Jeg brnider mig dvg itte iaa nieziei Din, hvorfra Zigejnerne ere komme, men «jea brhder mig! vm, hvor de aaa heit. Der er onitrent 35,t)0() Ziaøjneces I England, men de hare aldrig noaen Zinde haft hverteni Missioncerer eller Larere iblandt fig; de have innen BiheH ca hane de den, tunde de itte lcese den. De ere blevnet overfete; inaen har fendt dem hverten Bibel eller M:sj sionærer. Nu er der f.re Altissioncerer, som arhejde met-i lem Ziqøjnerne i England, og jeg hat for mit Vedtonii" mende et storst Ønfte om at faa en Antoniobil, san jeg i min Zommerfcrie i ltnaland tan tøre rundt til de for stetline Zigojnerlejre og forthnde Evangeliet for mit Folt Det er dig fortalt, at Zigøjnerne ftjcrsle Bern. Dei behøve de itte; de have sont Regel not i deres egne. Min Bedstefaders Broder naaede at blisve 101 Aar gammel; han blev omvendt til Gud, to Aar for han døde Han var Fader til 31 Born, og naar en Mand har en saadan tøn lille Bornefloh da føler han nceppe Trang til at sijæte andre Folts Born. Eaentlige Tyve ere Zigøjnerne itte, men de ere gansie vift aode til at ,,finde« baade det ene og det andet, dog de »sinde« ilte et Stytte Reb med en Heft i den ene Ende. Jeg har aldrig hørt om Stilsmisie blantdt Ziaøjnerne, heller aldrig orn en fabden Kvinde i et Zigøjnertelt Du har næppe noqen Sitnde læst om en Morder af Zigøjnerfollet eller en Bantrøven En Ziel-j ner elster Heste og tender godt til en Heft; hsvad han itte ved orn Heite, er itte værd at vide. Ziaøjnerne holde meget strengt paa Sendagshvile on Stilhed, endog det a: floite en Tone i Lejrev paa en Sonsdag er itte tillads Bore unge Folt blive gerne tidligt forlovede; men der er itte nsoaet iblandt os, der hedder at brhde sit Trostabsløfte fra Trolovelsesaarenr. Der sirivcs itte mange Kærestes breve imellem de unge Zigøjnere;. thi ni og halvfemssinst tyve af hvert Hundrede have næppe nogen Ssinde haft en Pen i deres Haand; men de den-are nbrødelig Troitab mod hinan"den. De forlovede have itte Lov tll at være samtnen, uden naar deres Fokceldre ere i deres Ncerhed, faa de tunne om itle høre saa dog se alt, hvad de unge foretage fig. J en Zigøjnerlejr er der intel, der heddsr, at unge Folt tnnne samles paa ftjulte Siedet efter til. 10 om Aftenen, saaledes sont Ungdosmmen her l Chicagg tager sig Frihed til. Et Ægtestab lslandt Zigøjnerne stutteö ved, at de trolovede oprette en genssidig Kontratt nie-d hinanden, hvorefter deres Bryllup fejres ved Gilde. Brylluppet lianer Jsiats og Rebettasx han tog hende ind i sit Alt, og faa var hun hans Huftrn. Mitte Forceldre ere Kornelius Ztnith og hans Huttrn Mary Welch, begge Zigøinere (i England og Ame rita taldes de Gipsies) . Jeg er født den 31. Marts 1860 ncer Leystsonstone, England. Vi reiste i Landsdelene Esset-, Sussolt, Norfolt, Bediord og Hertford Jeg lvotsede op vild som en FugL alad sont det springende « Lam og sasa vansstelig at faa fat paa sont Mariens vilde Drin Guts, Blomfter oa Trin og alt levende vare mine Benner og Rainnierater, endog Harerne vare saa gtade ved msit Selstah, at de sommetider fulgte mig helt hjem til vort Telt. Engang, vi leite, faldt jeg ned af min Faders Vogn, sozn git over inkigx rnen leg tiog innen Stade deraf. iJeg er mine Forældres fjerde Barn; to Piger og een Leeng ere celdre end mig og to Piger yngre. Alte mine Seitende med Undtaqelse af vor yngste Søfter leve. Engang rejste vi i Hertfordshire, da min ældfte Sesto blev syg. Min Feder tørte ltrats til Baldoct, den mer meste By, og hol-dt inart for Dsottorens Der. Lceaen torn ud og saa paa niin syge Seiten som laa i Vognen Snart sag-de han: ,,Pigen har Roppeu J maa forlade Byen strats.« Han vilte os en halv Mit bott nd paa en Bei, sorn taldtes Nortrsns Ghde. J en lille Bøjninn E Gyden under en stor Tom og nied Stov ved den ene Side reiste Fader vort Telt, og vor Vogn tørte han en 300 Alen lcengere ned i Gyden. Fra vanen tunde hat-. se Teltet og here, naar der blev ta-ldt. Vognen blev Syges dekretie, og Fader plejede den fyge. To Dage efter tom Doktoren at se til os, og da havde min Broder Esetiel for-net samme Sygdom og blev indlagt i Vognen. Min Moder git ofte frem og tilbage i Gyden, grced og sag-de: »Mine ftattels Born tunne dø, og jeg niaa ltte enganq faa Lov til at se dem." Hun maatte gaa ind til Bhen for at tsbe Feder-any og efter at have tttberedt dem i wettet bar hun Maden til de fyge og til Fader hat-weis then til Mien, hvor Fader heutede dem. Det var i Marts Wonned, og Betret var meget toldt. Moders Hierte drev hende til at neerme sig Bognen iaa meget sont muligt, til lnm en Dasg svsel not tvm den for mer; hun blev sha; hun stt ogsaa Kot-per. Min Feder blev yderft bebt-ved than hol-de haust-et at timne frt Moder fra at blive lmittet5 sthi han elsitede hende, som tun en Zigejner tan eltte han hat-de hallet de syge Bspn i Vognen en hel Maaned og ttte veeret af Mæderne i den M; men nu twdfaa han, at Inn ttte tmde Mde os aldstilte longerez han tsrte Bog M ned til Zettet St Par Vase after, at Moder var dleven M, fsdte him et ltlle Bam; hendes Abstand fowærpedesz hrm for tw, at hun matte lnarst ds. M Mr viere udftratte foratdchdidehendh mardevatethnøtthden keimt-ow. Mermis-»Wuc W W pro-de at tW zw fort-att « ku» i ,henide, at der var Barrwhjertighedxat sinde hoö R« hasvsde en Gang vieret tastet i Fængfel paa ugsrune tante, og der havde han af Fængsselsprcesten hort, . stus dsde for Synderez dette fortalte han for msin di Moder og bad med hende, hvorefter han gsit ud og gree bitter-t. Da han en Stund efter tom ind i Teltet isgen-, sagde Mtoder til hasny osm han niu ved hendes Dødsleje wilde lvoe hensde, at hsan vilde holde op med act dritte og bande, og osm han vilde blisve gosd ved Borsnene Dette ssagcde han ja til. ()Det stdste Løfte holdt han; med Hen fyn til de to forste, da drast han aldrig saa meget som for og bandede alsdrig i Bornenes Paa·hor.) Fader git atter ud og grad. Da han senere kom tilbage, fang min Moder: Jeg har en Fader i Forjcettelfernes Land; Min Gud mig tat-der; jeg maa gaa TTil min Faider i Forjættelsernes Land. ,,.Hvor hat du larrt den Sang, Pollie?« spurgte han. sJ daglig Tale taldte han Moder Pvllie.) Hun spare-de: »Jeg harte den, da jeg var en lille Pige. Vort Telt var opslaaet i en Landsth og da Follene om Søndaaen gil til Kitte, lob jeg med dem, da ved Gudstjenesten sana de en Salme, hvsori disse Ord stod, og jeg lærte denk. Nu er jeg ille bange for at do. Jea ved oasaa, at Gud vil tage sig af mine Born« Min Fader vaagede over Moder hele Sondag Nat, vg han forstod, at hendes Livstvaft svsandt limitat, og da Dagningen tom Man-dein Morgen, bad Moder inderligt til Gud. Jea ian aldria alemme den Morgen; jeg kan lutle niine Lier oa dog tydeligt se Zigøjnerteltet og Vog nen i Nortons Gyde. Jlden brcendte udenfor Teltet, over den hana en stor Gryde, og tcet ved stod en Spand Band. Paa Hegnet hang nogle Klæder, mln Fader havde vadstet, da vor ganile Heft qraessede ved Vejlanten Jeg li)nes, at jea tan se Trwernes Grene svaje for Binden og næsten hore Fuglene tvidre; men jeg tan aldeles itte gen fremtalide msin leere Mspders Anrsigisttcet; det elstede Jlaftym der har bøjet sig over min fattige Zigøjnervugge og funget Vuggefange for Inig; den Moder, som, om hun hasvde levet, vilde have vceret mere for mig end noget andet Mennefte paa denne Jotd —- hvorledes hun faa nd, det er gaaet ganste lmrt fra min Erinsdring. —- Jeg git den Mandag Morgen nted tnin Soster Tin ved Haanden frem og tilbage i Gydem vi tun-de itle gaa hen til Faden thi han sorge-de nassten over alle Grænfer, og de andre svare syge. Da med et laldte min syge Søfter fra Teltet: ,,Rodnen!« Jeg lob derhen; hun var, sysg og ljdende, staaet op saf Se.ngen: ,,Rodney!« sagde hun, »Moder er dodt« Jeg tastede mia ned paa mit Anstat, som om jeg havsde faaet en Kugle, grad bitterligt og sagst »Jeg stal aldrig blive fom andre Drenge; thi nu hat jeg ingen Mosder.« Og denne Forladthedssplelse er aldrig helt gaaet bott; enrdnn langes jea ofte dybt og inderligt efter niin »Moder. ! Bearavelfesdaaen lom eller frettere — Natienx thi ’Øvrigheden vilde itle taale, at vii foraaiede Ziaøjneke maatte dlive bearavne orn Dasein Min Moders Kiste blev mellem Kl· 10 oa 11 am Mienen fai vaa en aammel Fjælleoogn, vig min ioraende Faden den enefie i hendes Lig-folge, ait bagefter Vognen med en tcendt Lygte i Haanden Hun blev bearavet i Norton Kirlezaaakds Fattigsbegravelse Da min Fader ved Midnat lom tilbag: fra Kirtegaardem var han dybt bedrohen Han ait ind psaa Marien ved Siden af, tastede sig ned paa sit Ansiat i Von til Gnd og sag-de, at han vilde stræbe efter at blive Igvd mod Bornene, som han havde lsovet sin døende Haft-un Fiorten Dage efter Moders Begravelfe døde det lille Barn, fom blev født under hendes Ssygdom. Det bleo fænlet i Jorden ved den-des Side. IVi bleve fjorten Tage langer-e i Nortons Gyde, hvot saa niegen Sorg havde ramt os, saa var Sygdomsmen forbi. al Fare var vol-ex Doktoren aav os Lov til at reife der-fra. Naar jeg tarnlek vaa min Moders Dødsle1e, og hvor ledes hun der tom til at tcenle paa de Salmelinier, hun sont en lille Pige hasvde hørt i K«irken, da ftasar det tlart for mig, at det var den Helligaand, som bragte hende disse Ord i Erin-dting. Min Moder hasvde levet i aansde ligt Mørte alle sine Dage; hverten Prceft, Missioncek eller nogen anden triftelig Arbejder havde nogen Sinde nærmet sig vort Zigojnertelt og fortalt os det glade Bud stab; men Guds Aand bespate hende, som strevet staar i Bogen: »Mei: Talsmanden den Helltgaand, hvilten Fade ren stal sende i mit Nasvn, han stal leere eder alle Ting og miinde eder paa alle Ting, som jeg hat sagt eder« (Joh. 14, 26). Jeg trot, at msin Moder ved Gudö Naade tom til Himlen, og at jeg- engang ital mode hende der. Men det tvm til at staa klart for mit Barnehjerte, at jeg i knin Moder havde mpiftet noget, sorn jeg aldrig kunde faa erstattet her paa Jorden. Og naar jeg Taa msine Tanter at tumle med dereg Born og prygle dem, da ønsiedc jeg tidt, ast jeg haode haft min Moder, om itte for alt-det. saa dog for at hun tun-de have pryglet mig, naar jeg trcengte til det. lJeg nidfte, at hun var gaaet did op; thi det fortalte msin Fader for os, og jeg troede hvert Ord, han sagde. Jeg forefttllede mig ofte ,at mtt Sryn tunde nennemstrænge Styerne, at jeg faa min Moder, talte med hensde og sag-de, at jeg engang vilde komme op til den-de. — (Fortsættes.) —st— Jngcmans Historifke Romaner. Baldemat Seitr—AfJngeman. 724 Stdn-, godt im bunden. Prig 81.20, i Omflag 80 cts. s.i-ritMenveds Vernimm-As Fuge-man 750 Side gvdt indbunden, Qt.20, i Omslag 80 cu. mag Erik og de Meduse-As Jngeman. 530 Side godt indbunden. Pris 81.20. Prins Otto af Danmqkk og hans Grund-As Jng man. 570 Sider, qodt indbunden. Brit UN Omilag 80 m. Danksh Lutbetan Publishing hossc WI, Mr. XU ngs j Inler: Sæsd og Host,’ rag og «Smcccsstykier.l ih Luth. Puibi House, Wams r. Ammeldt asf Plastor Haralsdj « n«sen. J sMun talet om Malere, der hat; - ask-ver i deres Pensei. Dei synes jo; Jt tyde paa, at der ogsaa er Malerei fom ilte hat Faroer eller i hoekt Fald soc tynsde Faroer i deres Pensier, at man ligefkem glcedes over at finde andre, der dog hat baade Eone til; Farivetne og — Dristighed til at icette dem paa Leeres-det Og saadan er det not ogsaa med Bogen Hvor dog det meste, der stri-4 ves, er inderlig godt ment og index zig iedeligi. For hoer anden Mandl kunde sirive dei samme og rimeligvisl endda bedre. Der sicil i Birkeligheden megei ti! for at strive en Bog, som beiyder nngei. Dei inesie suges blot under i iljialsirønnnen Og det er nol enddas godt. For dei ejede iite en ny Tanlei -— nmaste ikie engang en gannnels Jan-le, sagt paa en ny Maade. Deri var ingen Faroer i Penslen. s Men det er der hos Pnftor Anker« Eiter soin jeg droges forbi de tusindei Eimer i hans nye Bog »Sa-d og! .s)ost«, sprang Hjertet i mig hejere oqI hojere af bare een Glcede, den, at vi; i danibamerilansk Litteratnr, —! viorelobig en of de fattigste i hele Ver Ien —, hat saaei en Bog som denneJ Dens- Sprog er saa velsignet kenne-i fisldt, saa man saar mere Mod ogi Tro til, at ogsaa herovre skabes, dan neås og ndoilles der Sprogkrast as Modersinaaleis Muld. Man vil i «S-«æd og Hosi« finde adstillige got-e, erddybe Ny-Otd, saa tlingende dan ste. at man gcerne over dem glemmer de enkelte Scetnings-Usillerheder, der forelommer. For øvrigi niaa disfe fidste vel ogsaa strives paa Faroereg ningen Den, som hat Eone til .1t mile med mange Farver —- oii ei og andei Penselsirøg mislyiies for. Jeg er iilbøjelig til at tro, at oi lieroore slal til at loegge mere Vcegt tun Jndividualiieten — ogsaa ii Zproget — at vi dog lnnde vinde et; viere afgørende Personlighedsprcech isoer oor danfimneritansie Gemmle Ok: Pastor Anters Bog er iiie nogen ilde Opslammer i den Retning. Hvad Jndholdet as ,,Sæd og Host« iingaah vil jeg sørst og fremmeft gore opmasrlfoni paa, at det egentlig ille tan nnderlasies en Anmeldelse — i yiseri Fald ikte i Enkeltheder. »Seht on Host« er nemlig en ejendommelig Rog, personqu tænii, levet og siteoet. Läge ud af .f,)jertet, men et tlogt Hinte, saadan at det har vidst, hoad der blev sagt. Dei er velgørende, lsvorledes man genneni Sætningernes Zoringsihed fokneminer Forsatterens tmlmindeligt starpi iagitagende Øje, et as dem, der ser lmade Ting, Om iiændigheder og Motioer nøje efter, nieder sig ved selve denne Forslers gerning — og dog helst assokier Vierteis Sangbnnd en ten Tone. Ved Siden af detie Piceg as Hier teiiudium hat »So-ed og Host« sin Magi over Læseten ved den store Rigdorn i Lnset as Gnds Ord. Nonn .ig de gammeltestamentlige Siitlelser er malede med en dejlig Farvepragt eiier Gudsordeis K-aralterstrøg. Og en Sstillelse som Johannes Apostel er dybt forstaaet. Andet Steds som i Foredmgei »Magt« er Jroniens rensende og be iciende Evne anvendt stcerlt, sandt og need agitatorisk Kraft, indtil Forsat ieren fører Jesus Kristus ind paa de »magt«-syges Valplads. Hvor blioer der yndigt stille — Foraarslufienz Grødestilhed — alt som han, der hat »Magien« til at gøre Syndere til Gilds Born, irceder srein af sit Bibel ord. Lad mig som Stytter af hel anden —- men ikte mindre personlig — Erne heulede Opmoerksomheden paa dei amerikanssle anteriøu »De Sty rende« —- og det danste Internet-: ,,iI)rænsestridigheder«. Men lad Anbefaling vcete over-fis d;g. Jeg vilde blot onsie, at det dunst arnerikansie Kirlesfoll tun-de san i Hemde en Litteratur of »Sei- og iiMW Tro, Alooy Erfaring, Mog slab og Fslelsr. Dei stuslde not ken ded paa vote Sonner og Datte. Vort Sprog stullde saa lang-i sta udds, at «det snakere stulde faa en peosonlig Udmejtling hemm. For —- sont See-d saa M. —- Dgfcm i vore Vase og i vore Fort-IT W K or r Efp u n Ilini e"r Notthfield, Minn. Sondag den 7. April hwvde »M«is sionsforening af Norshfield osg Om egn« sit Fallesmøde i MzelwooT hvok Pastot Winther fra Japan og Student Erickfen fra Minneapolis var til Stede og kalte. ngaia mange haade celdre og Unge her ftia North field var dem-de· -—— Olaf Christen-sen fra Hutchin sur er tomsmen herkil og har faaei Arbejde i en ,,.Lusmberyard«. Miss Ida Danstov fra Einm go er i Besøg hos Pastor Simson-sens. Vi forstaar, hun agter at opholde sig her i længere Tid for sit Helibred. --— Johin Christensen bar igen for ladt os og er rejst til Kenmare, N. Dak» kyvor han har faaet Plads i en »anberyak«d«. Vi favner John o.; bang sn1ukke säolofange, fonj han stundotn underholdt de unge næd ved dercs Sammenkomster. -— Paftor Winther fra Japan var her Mandag Aften og holdt Møde i Jirien oq stremvssn en stor TRængde Lysbilleder fra Japan. Det var et Mode som baade var interessant og oplysende og syntes at bringe os i nær Bexøring med Folkelivet i Ja Van· J.P.Jenfen. Audubou, Ja. For at tilfredsstille adskillige og scrrlia Jngvarsd Knud«en5, der gan ite specielt bad mig om at skrisve et Var Ord til ,,Dan-sleren«, naar de lom til Montana, vil jeg lige i en Fart tage Pennen og gijøre et Par Pennestrøg. —- Ja, ude paa Montanas Praxi rie, et Stykle Vej fra Culbertson, sidder nu altsaa baade Jngviard Finltdiens, Peter Jørgensens oa Hans Nielsens, soin alle er lomne her fra Audubon. Du slal vare lige ud over alle Smaabsjergene oa ,,419 Fod Batken faa lan du se alle deres Somaabsolix act- paa den næste flade Prærie med Vid Udsiat til alle Verdens Hjørner. Men nndflysld, det var itke Mon tana, jea sittlde strive om; derfor maa jeg as Sted til Audnbon me) LynetgFart lthi med syv Mils Zion-« !cc forslaat itle) og opvarte med del iidfte nye as Interesse Af Interesse, siger jeg. Thi hvem er ilte interesseret, naar man bare nceoner Ordet Bryllup· Saa begyn der Mcendene at tcenke paa, hvor høj Hatten tan blive, og Kvinderne paa Elør oa Kjoler. Ja, det er ncesten liaardt at sige, hvad iscer Kvinderne tænter Paa. Men nu lige til Historien, og lort knaa den blive. Thsi Nerverne span dei, og Nysgerrigheden uokser. l Dog, det tan ilke nytte altid at weite sig ester andre, og jeg vil dersor not saa stille og bestedent fortælle, at Hcsnrit N. Smith og Sørine Jensen tsleve akateviede i Gbenezer Kirke Torsdagen den 4. April. Henrit Smith er Søn as Peter Smith og Hastm Og Bruden Se rine Jensen kom Aar tilbage fra Ell Horn Bornehjenn Hsun hat i lcengere Tid hjulpet til at pleje og passe vor fyae Soster Mrs. Nielsen.. Eiter Vielsen i Kirken fulgte paa Jndbtydelse en stor Stare med til Pe te-: Smiths Hieni, hvor vi alle nød tjsyocolade med Tilbehøt i vigt Maul. Ofter dette spadsekede man ud i det frie, nogle med krumme Arme og an dre maasie ikte; men det hele blev da en stor Flot, som stulsde ned at tage i Øjesyn det unge Brudepats Bolig, som er nær ved Peter Smith. — Anton Petersen med Familie blev i Sondags optaget Li Man-ig beden. sVenlig Hiler til MontianaWew nekne. Credo. Lincoln, Nebr. -Tirsdag den 26. Maus hasvde vi vort regulære startals-Menigsheds mpde. sTsil thasgelse havde meldt sig Mk. Jens Jenssen. M bysder hasm Bello-matten iblandt os. Da vsor wirke treten-get haardt til at blive malet, blw dct bestemt, at dette siulde geres i Libet as Somme rem der blev saa nedsat en mmttq der still-de pttve ast faa Pensgene tnd til at dokte Omkostnstngemr. Men da nett-e io iksle er mget lsille Fonds-gen de. og vi je tun et faa til ast sage sat, « —— tan det vel ilte forunsdre nogety It der var en eller anden as os, der M lede Bryn og satte et helt den-W Ansigst op ved Tanlen Ins-, hoc-riet alle disse Penge stsulde komme ind. — Jlle destso mindre har Kozniteen I kiegyndt med frejdigt Mind, og STE er lagt i den almægtiges Haand; hu flal nol lade det lrykles. ZSmn Delegat til Aasrsmødet i CI Bluffs valgtes Mr. Jens Jenseit — Simdag den 7. April vat ds Konfirimatiom der var dog lun CI denne Gang, der ved den gosde Be lendelsse belræftede sin Daabspagr. — De unge hande ved denne Lejlighrd smyslet Allteret med B’lom-ster; der yavde ogfaa insdfundei sig en N unge fra Nabomenigheden i Dass Oni Eftermiddagen sasmledes man til Ungsdoinsmøde i Præstebnligen Tak; unge Benner fra Davey, fordi J tot og deltog i vore stønne Møder. —— Vi har i den forlølme Väniu haft Besøg af forstellige Breiten der ibiandt Menighedeng foryenoærew Proka Pasior Weigmann fra Den lier; vi var glade ved at se og hit ltam; han talede for og i Kirien to Gange. Tat for Vesøgei. Søndag den 10. Maris hat-de H Beng af Pasi. Pedersen fra Mvw hcad og Kandidat Schultz fra Mai-· De dar paa Hiernrejse fra Missionsg mødet i Daoeyz de talede begge im oEJ i Kirlen om Aftenen. Tat ftr Oder Vesøg. -—— Sidst jeg skrev, glemte jeg hel; — ja, man kunde vel næiren frisits is! at sige, det allervigtigjxe. nenikig Kvinderne. Kvindeforeningen inller 12 Medleminer med Mts. Peter-. Hausen som Lederinde, Mrs. Sas Peiersen som Sekretær og Mer Js lius Nielsen fom Kasferer· Dei-es Møder holdes to Torsdage i Einer Maaned omkking i de sprinle Hjem. Sikkert har vi som Menighed itke lidi at takle de ærede Minder for. — Mrs. C. Nielsen paa 21. og M. Sis. har fornylig undetgaael s meget vanstelig Operation; den litt cog lykkelig, og hnn er nu i god BI dring. — En lille Nylommer indimeiis sig Paaskemorgen hos Mr. sog M Lcuis Christener paa 28. og O. Sä. Vi ønsker tiil Lykkel ——— Hvad ellers selve Byen Lis coln ang«aar, da vilde -det blive fu Hidtløfiigt ai strive ret meget dem-; »den er jo en ret smsuk og livlig BI "o.3 det ser ud til, at der i Aar er M 1r7giig Kxafi paa Bygningslunstrt Den ene Vian springer op efter des auden. Jstnsellem Vyens 60,000 Ind byggere flal findes omlring ved M Danislex men desvcerre er der jo litt »faa af disse, der besøger Herran lHuLL Maa Herren gkve os zins og Styrke til, at vi kunde gsaa td ioin Arbejdere i hansts Vingaard Log prøve at faa en eller anden af dort kære Landsimænd hen at høre dei rea Lirsens Ord, faa Hi ltinde fan fleu rg flere ind unsder divrsbannerd — »Danskeren« er ::- en kær Gesi; den er vist ikke saa nscget usdbredck hie i dennse By, nen noque Stytler a? osshar nu fordristet og til at provis, In: det ikke var tit«:li,;: at fau nvale flertl til at hrädc Tjtte kaere Blad. Hernied en kaskag Hiler til eile Bladets Læscre. Korr. T s1 nbciattcstcr. Daubsatiekcr T?kr. 502 han«-; If ter; efter de« E læxkgere Tid has net ret vanstelixr a: siasse, hat m· II naaet at fcI disk vaa Lager igm «Det er trysr i Tyskland pa-: fms Pa;1ir, i man-ge pcene Kuksten Størrelsen e: 16 by 12, og messe smagfuldt udførL Prisen er som sædvanlig stscy per Dusin. Paa Side XI under Attester i vor ny Katalog sindes en kun meget kinge Gengisvelse ej samme i een Kulør og mindre Sm reise. Damish Lile in Towp mal Oonnth Opmcerksomheden heuledes pu derme ypdperlige Bog for vor dankt Ungdom Det vil vccre en passende Gm for Forælsdre at gsive deres Bitt om Bist-neue ønstet at lese om Its ForæVdves Fødebawd paa M Bogen er Paa 266 Sidet. sitt d styret med man-ge Jllsustratdm II elegant iwdbuwdem -«Pvi·fen er Ies 81,30 frit Ulsendt Mund Lush.-Puo. vix-i VMt. : :M