—v
—
..Vanfkeren«.
et halvugentlig Nyhedss og Oplyd
Itussblad for det danste Folk
i A m e ri t a ,
udanm m
pmsli Lust-u Nur-. uoUsE.
Makk, Nebr.
Osaikuast ndgaar hvek Iikzbag og Judas
Ptis pr. Aatgang
Its spannt States 81.50. Udtaadu Ism
sladet buntes i Fokstutk
scstillius, Demütig, Idkessefotandting II
sahst ans-made Blut-et avkesimk
VANISII LUTkL PUBL. HOUSKL
Mai-, Nebr
Iedaktsu I. M. Und-new
Ille Bidtag til «Danskerea«l Zahl-old
Ifhandlingey Korrespondancet og Armut
If III-ou Art, bebst adresieket ·
I. M Andetfeu, Blan, Rein-.
Ins-fett It the Post Ossice It Blatt-. Neb»
II second Ils- mutter
Advent-ins Este- made know-I spot
sowie-Ema
,,Danskeren«
Most findt til Subskribenlet, indtil udtkyki
ichs Opsigelie moving-s af Udgivekne« og at
Geld et hetalt. i Overenssiemmellt and di
Fokenede Steuers Postlove
Nur Læfetne dem-endet sig til Folc, der
com-m i Bladet einen for at ksbt hos dem
ella for at iaa Lplysning om det unterwe,
bei-ei de alt-d ommle, at de saa Avekcisfei
mentet i dem Blut-. Te: vil Ists M sen
Apis Nym.
Dansk-Amcrikanfk Selfkab.
Dem Selskab er rigtig kommen
paa Dagsordenen i den must-ameri
kansie Presse. Anledningen dertil
gav Redattør Sophug Neble ved sin
Afsiøring af General-Manager Char
ch Rybergs Uduelighed.
Om noget eneste danst Blad her
taget Hr. Ryberg i Foksvar, faa ei
sdct undgaaet vor Opmærsksomhed. —
Derimod hat vi lagt Merke til, at
saa godt som alle er ensige om at stille
Hin Ryberg som Managet og HI.
Neble som en af Direktorerne for
Selstabet paa lige Linie. Nu vel,
di sisal ikke blande os ind i Selstabets
indte Anlsiggender. J Forhold det
til er det os not at være kefererensde.
« Men der er noget andet, der infer
esserer os, og det er seloe Selstabets
Opgiave og dets Virtsomhed ude
ibiandt vort Folt. Hvad Lan vi vente
of dette Selfkab, om det blioer bestaas
ende og kommer under en god
Ledelses Kan vi vente os noget vir
kelig godt og gavnligt for dort Foll
If det?
Da Selstabet tun hat bestaaet faa
fort, stal vi ikke indlade os stort paa
at tritisexe dsets Virksomhed. Men
vi kan saa udtale os positivL
Var det for meget at henftille til
De Horte-.- Ledete af Selskabet, hvad
Avostelen striver til Filippenserne i
tmf mennestelig Henseende: ,,Hvad
fom helft, der er sandt, hvad der er
crbart, hvad der er retfærdigt, hvad
der er rent, hvgd der er elsteligt, lyvad
Ztet hat godt Lon, enchoer Dyd og
enhver hæder —- derpaa giver Agt!«
Sasa tet vi forstaar, vil Selstabet
i bred Almsindelighed sagt »bygge
Bro« mellem Dunste hie-arme i Iebte
landet og Dem-sie i Amerika, maaske
srgfaa mellem Damnart og Amerika.
Men vi memr nu, at Dans k alene
ec et alt for bredt Begreb. Hvad vi!
man bygge Bto for? For hvad som
Leist, der er dansM Saadan
hedder det komme Tiber, og saa tales
der om salicis btede Lag«. Mep
Oesvcerre —- om vi end er not saa
nationale og holder meget af det dan
ste, saa maa vi dog nætmere defmete
Dort Jsdeal i saa Henseende. Dei er,
»Na-d der er elsteligt, Lyvad der hat
godt Last-, etc-dort Dyd og enshver
Heda-« i dort Falk, vi vil vcm med
at bygge Bro for. Med andre Okd
—- hvad der vitkelig kan tjene til at
Mne vort Fell og dets Jdealey thd
der Lan ltfte det i tristrlig, wande
morasva og intellekkusel Hacke-Oh sdet
errimodpm——oqsaahmddetlan
Szene M at bedte von Lan-WOde
ist-W ilaar.
Wen mu SelstM anhcd
MS Ilal W M at w nd
m at stoss- vm Mond Jot
. ka so WA, ssc wem vi
U i sit MD or Mist-disk
M D
Vort Ungdomsarbejdr.
Der er streitet mangt og inegei,4
som vi ved, og noget, vi ilke visdsleH
del viser Jnteressse for den vigisigek
Sag — a: her-are de unge for Herren
Vvorfor Arbejdet just udfolder sig
for Tiden, soni det got, det er soim
al: ander en Folge af Udvillingen —
Jnden for Ksirlen vaagnede Erlendel
sen af, at »vi lan alle være med i
Llrbejdet for, at Guds Rige maa
komme til oH«.
Hvad jeg her vil frernfætte, er at
Tigne med e: «r0ay freigsht«, der holder
paa Si-defporet, medens de vorige
P.:ssagertog sufer forbi, og man end
da faar Tid til at iage Hatten af,
naar f. Els. den store Jgnorasmits,
Angeln-Z farer for-bi.
Der er flere unge end den haabe
ftilde Zlags, der befindet sig i Al
deren fra 1-J--30; vi hat dem heli
Jp til Kamperne paa RO, og det er
ikie noget nyi, men en gammel Hi
fis:rie; derfor er den lige fand. Tod
LUZofeLs, for han gaar op paa Neide-;
der er en eoig Ungdomssommer. Den
Tale, han holder til Follet, har
Fynd og Klem; oi lan formelig end
nu høre Velsignelfen og Forbandelsen
Inde, og de llinger paa vore Trom:
ntehinder, faa det giver Genlnd i
Hierin
Og Raleb, der er en Ungersvend
naa 85. Eiter han har læmvet nie-d
de unge, iaar han sin Lod og Del
blandi dem. Ja, det var i den gode
garnle Tid, men nu er vi af en anden
Italibet Sstop lidt, for vi gaar vi
dete, iaa oil vi dog iom Folkene ii
Beroea, der var retsindige, se eitel-«
om den Sag hat fig faaledeg.
Den forste Dag, jeg kom til Ell
l;r-rn, houe jeg Miss Arildfen
sige: ,,Gamle Trandberg var dog den
bedste af dem allesammen«. Altsa.1,
han kunde gribe de unge; det var paa
Aarsmødet i Cedar Falls-. Han var
end-un ung i sin Aand liae til den
Dag, han iteg op paa «Neho« for at
siue ind i dei forjceitede Land.
Hvem lender itle Past. Dahlstrøni:
Haar han taler, faar man langt fra
den Fsorstaaelfe, at han i Aanden ho
rer med til en Aslderdomöforenina
Man faar ordentlig Lyft til at fra
rned Wshitiiert »We are twenin, we
are twenty, who says we are mors.
ts- is tipsy houng jackanapes shle
him the door. Gran remvlez of
iiventy, ves, white if non please:
where the inowflales fall thickefi,
then nothing can freece«.
Ved Vilhelm Becls Bearavelse
talie Anders Ztudlcer. Lin oa Var
nie firømmede der fra ham, flønt og
fa-; han snar: gil hjem til Kanaan
Ligeledes tænlte jeg oni Dr. Nørre
kra;·rd, da han vaa Bethesdarnødernr
forte Order, for ikie al tale op
Gasardmissioncer Klausen, da jeg on:
Aftenen fulgies med ham i hang- Ar
bejde for at »redde de forvildede«.
Naa ja, siger J Mast-» del er
godt, oi itle har mange af die-se
Mcend, for saa blev der not ingen
Briug for Vore Ungdomstforeningen
«om de nu er; thi de vilde alle fra
15——80 høte med til Ungdomsfor
ensingen, og ni lom til at leve, i hvad
Avostelen siger: »Se, alt er bleoet
:-n:«. Dei er vel sandi, dei iager paa
Legemeh men er Aanden nng og fyis
rig, har der ille saa meget at sige.
Nu gaar de flefte af de ældre i Bam
dcn1, fordi de hat forspmt at blive i
Ungdom. De hat ladet deres aande
lige Liv, fvm de sit i Daab og Ord.
gaa i Stampe og forkrsbles, mens
tun dei ver-dslige er volset. Naar
san Legemet beghndet at forfalde,
ha- de intet uden en aandelig Krib
ling, der geredet og klager over, at de
forssmte deres aandelige Livg Udvits
ling, ja ikte engang saa meget. De
tkenker tun paa hvåle for dere- Krop.
Jammerkde Bi hat ille Seid til
i disse skokte Dage at lade vor wige
Aas-d pg Sie-l fortrøileh smal
ee We svim Reff-. Dei er lan
delig Mem Barthens syst Eise al
jeg hat alletede M det, M ja
ger«. Glut MIN send i Mr
F
ældkr. vakfsots For-di vi hat for
ladt hetrens Ord: »spget first Guds
Rige«. Gsr man det, er det umuliigt
for et Gast Born ask biive W
melt. Dust —- «-her stal det sin Pis
ve stockt Jotden et vor hixnmelfke
Iaders Forstgsstatiom hvor han
gtnaa pr-ve, om vi vix vcete tro over
det lidet, fot at han engang kan
fette os over det megei. M san
«ikte. Dei kuwde Israel heller ttke,
sderfor blev de slagne i Orienen o;
Dom ikke ind i det forjættede Land.
De gav som Undstyldwing, de tun-de
Elle for deres Born. Den samme
Undsiyldning lydet endnu, og man
faar ikke fom vavsa og Kaleb sin
Arn mellem de unge men sin Gran i
Drienen, eftek at man dog i Dan
sken hat faaet Jndfød elsret til
Isiatiaam i Ordet faaet llndervisning
km Vejen dertil og i Nadveren
Sfyrkr.
Vort Aandsliv maa aidrig stand
-seL-. Da stal de yngte fotftaa os,
og vi skal forstaa dem, leve med og
Liikre vaagen. Leve tort Tid elle
1asnge, blot vi lyfer op i Taagen. —
Kør saa farbi, saa rast J kan, men
hast: The Waysfreight will come
by and by. Eders
J. Z c I t i.
Til Bcroligelfe.
Hidindtil har jeg været tilbøjelßa
til at mene, at Vejr og Vind var et
Ineaet usiyldigt Samtaleemne og no
·—:c:, man dristigt lunde strive og tale
am, naar man ikke havde noget an
der; men nu ser jeg mig wunan til
kgsaa at slippe denne Opfattelse. —
Saat-an gaar de, en efler en anden.
J afvigte Vinter, eller « maasie
heitere, for at være forsiatia — - i den
snart henrundne Vinter — strev jea
ei Par Gan-ge lidt om Vejrforholdene
her ved Kenmam men det skulde jeg
-»«:i! ille have gjort, efter hvad Fol!
flriver. Man er bleven angsteng for,
at jeg, forn jea wides, enten henfalderl
t:l Løgn eller oafaa i den Grad erl
Eva-klet, at jeg ilke kan føle Kalben
ijdigvig er inaen af Delene Zufal
?«.-«, Da jea anfler ved Hjælp as Re.
Panorens Velvillie at fremføre noale
irr mig selo nomstødelige Benier
:n.1.:sle der tun-de beroliae de belymi
«cdc og trøfte de misfornsjedr.
Folgende er en paalidelig Zorns
nelfe If Kulde- og Barmegraderne
fr« 1. Januar 1907 til 16. Februar
Umme Aar, efrer en ,.(Elcctric Ther
mometer« tilhørende Firmaet H. R.
Pecl ö: H. E. Perl. Dekle Tenno
unser regnes for at vare det meft paa
lideliae i Kenmare og Dmegn, Ig
Frrmaet er willig til at aflargge Ed
raa Rigtigheden af ,,·rhe record«.
Mide Mionat
4. Januar s; ab. Zero 4 ab. Zero
Z Januar 7 ab. --—— 9 bl. ——
TH. Januar 12 bl. — 4 bl. —
1. Januar 2 ab. — 2 bl. —
«.3. Januar 2 bl. -— 5 bl. —
G. Januar 2 bl. —- 14 bl. —
7. Januar 1 bl. -- 7 bl. —
S. Januar 1 bl. —- 5 bl. —
SL Januar 8 ab. —— 23 ab. —
IU. Januar 15 ab. — 9 ab. —
U. Januar R ab. -- 1 ab. —
12. Januar 2 bl. s- 12 bl. —
3 Januar 13 bl. —- 24 bl. —
14. Januar 26 bl. — 32 bl. —
35. Januar 18 bl. —- 24 bl. —
Ih. Januar 7 bl. — 14 bl. —
U. Januar 16 bl. —- 10 bl. —
18. Januar 3 ab. — 3 bl. —-—
W. Januar 20 bl. —- 26 bl. —
IU. Januar 32 bl. — 8 bl. —
21. Januar 5 bl. —- 13 bl. —
Dz. Januar 2 bl. — 8 ab. —
2!-’-. Januar 25 ab. —- 10 ab. —
24. Januar 2 bl. —- 5 bl. —
25. Januar 11 bl. — 8 bl. —
26. Januar 10 bl. —- 16 bl —
23. Januar 23 bl. — 27 bl —
»Es. Januar 22 bl. — 22 bl —
29. Januar 16 bl. —- 20 bl. —
BU. Jammr 2 bl. — 8 bl. —
31. Januar 2 ab. — 18 ab —
1. Februar 2 bl. — 10 bl. —
2.Februar20bl. —- 28bl. —
3.Febmar28bl.—32bl—
4.Iebruat12bl. — 18 bl. —
TM sbl.-.sbl.—
C. Mr 8 bl. —- 5 ab. —
7.Je,srnat22ab. —- 28ab. —
9.Mrwa-b. — Aals. —
10.Mt34ab. —- 22ab. —
Ml m W falle-, at Ia.
M Isi- M s M« M
M old M G sc. II das s. M
M 4 ist« M M »O is. sm.
II — W M w
Its III W- all
I
man not iwdrsmme, at jeg ikte hat
faret med Ufamdhed, noget jeg ikke
engang hat Raad til at væte mäs
tcenkt for.
Ærbsdigst
Niels Damskvv.
i e- c
A n m. Hvad Paftok Damstov
fester til medssii Udtttyk: «Hvad Fvlk
steh-etc lendek vi Me. Wen det et
sgsaa det samme. Dei et i kvert Fakd
iangt fta Reduktionen at have bein
let Rsigtigheden af, hvad han i Vin
tek meddelte om Vejrfotholdene. Kan
heller ikke fotstaa, om nogen ansden
stulde have bewivlet det. Red. sitev
jo netop, at der var »lige saa lidt
Grund til at betränte Sandheden i
stige Melcdinget som i Pastot Dam
stovs Meldinger«. Meldingerne var
as den Art, at de saa godt tunde stack
oed Sisden as hinanden. De modfag:
de flet itke hinanden. Den ene Slags
drejede sig om Kulnøden paa Ste—der,
Hort de var afhcengige for Fotsyning
Of Jernbanerne, den anden Slags om
chrforholdene og tildels vaa andre
Sie-den Vi for vor Del hat aldrig
wir-set de: allermindfte om vor man
ncjarige Vcn Pastor Damsfovå fulde
Paalidelighed og Sandruhed, og sittl
idk der vcere nogen af »Dss.«s Lesere,
Tom hat ncetet Tvivx i saa Dense
ende, sag stal vi Være rede til at jage
dann i Forsvat, hvad vist for Neffen
et overflødigL Re d.
To Tage i Notgen
Inspiration etler
EvoerrneriZ
H.
Der er interessant at folge de
»mspiretedes« Gang tundt om i
Tisstland og ie, hootledeg der ooerak
dannedes »Jnspirationsmenigheder«,
Der fandt tig Tilgang ai Itiedlemnier
Lit-:nd1 Separatister og Denkt-stere,
Jst-der vtxedelie af Ludoig Grube-r og
Johan Friedrich Rott
Den nye Bebcegelie bestceftigede
alles Tantein »Udia,1nene« ledsagedcs
axtid af iuafaldende Vevcegelser as
Legeniet, og Vlnsigtet sttaalede iom i
.L-enryttelse. II mere Ztilhed, der
lkeistede blandt Tilhøterne, desto spa
qere var Beoægetserne og Talen. Der
iJretozn Tale i fremmede «Sprog!
lHebraist eller i Zprog, ingen for
s«od), men det var itte det iædoanligc
J Foriamlingerne var ovrindelig in
gesi bettemte Ledere, men Ledelfen
zselelede imellern alle Bis-diene nd
sagn af de indipirerede afbrød For
samlingeme, hviltet imidlertid estek
Eigende itte virtede fvtityrrende.
Tatrige Lmvendelfer fandt Steh.
J Menighederne tierstede den inderlig
ite Brodertærlighed, der ogiaa iandt
sit Udtrvt i »tiærlighedsmaaltidet«.
nicd kyoitte man iotbandt Fodvadstss
ning og Nydelie as Nadoerm
De farligste Modstandete asf de
,,n pirerede« var de ,,falst inspitede«, !
de: fulgte deres egen Aand og itt i
vilde undersaste sig Tugt og Orden.
Bisse »Mit Endspirerede« med deil
ne »in-flehe« Jnfpitakioner ftadede
Den sande Inspiration i hpj Grad.
Jnspirationen Var afhcensgig af de
infpireredes »scedeli,1e Trostab og in
dre Oprigtighed«, og efter den mcegs
tige Bevaegelie fulgte en Sigtetsens
Tid og en Tid, da mange Wie-diew
rner falsdt fra.
J 1841 udvandrede stote Starer If
de ,,inspi:erede« til Amerika, hvoe der
nu er en Rat-te as saataldie »Ju
ipitakionsmenigheder«, scerlig i Jo
tvsy der er faldne i forftellige grobe
Vildfarelser, bl. a. i Foragt for
Daab og Nadvere.
Men tworledes dsmte Samtidens
tietydetsige Mænd om diöse Fænomes
net?
Zinzendorf strev bl. a. engang tit
Rock: »Bist Inspiration fokftaar jeg
iste, og altsaa vit jeg itte dsmme den;
men dig sendet jeg, at du et en tto
Diteipel af den take Frelsee vg mtn
Zerseer Moder . . . . Jesg hilsee dig
hier-tells i Jesus . . . . Din singe Zin
zendorf.« Senere sittlie Zinsendvrt
sig dog gen-sie fta de »nspiretede«.
Freuden Zinsen-does M adstilltge
andre bete-wie M Mænd en W i
Forbindepse med de «tnspteeeede«, bl
o. M- sen-l- M Mittag-.
TW 4
Sänger Monde, at hasn Lande
ikkeWM, Ruh-actiij
Sage dem s
W M: »Seid vil end-w
W W. sog W sie-l
II
holde os til Bibelw, der er jo alt
os tilstrceskielig beten-It Vii lceser den
falige Rocke og andre fromme Monds
Siriffer og Udsagn og opbygger as
derved; neen hausen han eller nogel
andet Weste bot have TilhangerQ
Vi bsr M være Krisdi Til«h(engere."
Han Wer imidlerth ogsaa i an
dre Henseensder Inspirationen for
yderst fatlsig, da den er »en Der for
falsie Aander'«. J Virtelsigheden op-,
lraadte der jo ogsaa hyppig en fale
Inspiration ved Siden af den san·de.
Sterlig værdifuld er Terfieegens
Dom angaaende Jnspirationsbeoeegel
«sen, der grunder sig paa perfonlig
Erfaring. Tersteegen stod ogfaa i hcj
Aatelfe hos de ,,indspirerede«.
T e r s te e g e n
striver:
»J Tider, da Gnsd i storre elle:
mindre Grad iærlig bespger et Land
eller en Gan, ladet han ofte Forknns
delien af dans Sandhed gaa Haand
1 Haar-d med cverordentlsfge Medde
lelfet af sine Naadegaoer, med stdr
Kniff, mcerleliae Rorelfer, Bevceae!:
Her og Virininger, ligesom paa Pin
Iefesien Jeg hat oæret Vidne til
sorstellige Elagg heftige Sjcelsrorel
str, nickrlelige Legemsrystelser o-;
fltge iojneialdende Birkninger. Om
ksogle hat jeg iile tunnet nære gode
Junker, da Udgangen iike var got-:
d: baode enten en indre ond DIPan
delse, eller de Var tun Efterlignin,7.
Jeg hat sei Mennesier, der tun blev
ieorn hen af andres Tale ellet Eis
enkpel: de opferte sig ogsaa temmeli.xi
sitiol"dig cig var itke i Siand til at"
nodftaa slige Jndlrnt. Jeg hat fee
andre, med hoem det i Begyndelfen
fcrholsdt sig rigtigt not, men fom fi
den faldt i Selvbehagelighed Nonle
Jnfpiraiioner bragte som sagt ingen
aode Frugtec; andre satte slet ingen
Fragt, og Mennesiene blev ved at vor
re de samme, sorn de var for. Men
bog adsiillige andre var det ogfaa
lVegyndelfen til en grundig Om
juendelie «- det var sont hint steerie
HVejn Jordftcelo og Jld, der gi! for
an Herren, derpaa fulgte, naar Sjce
sene forbleve iro, en stille, sagte Su
sen, hvori forst Herren var . . . De
indre Sanser kan opvæltes, saa at
man lan se og hore, hoad der hsrer
Engleoerdenen til, og derunder fole
en sang Gliede og Bederkvcegelfe for
sin SjæL Bisse Erfaringer er Mid
lertid altid meget farlige, og de eng
lelige Henryllelser tan astrses If
d;ccvelsie Kvaler, hvorfot man meget
maa vøgie sig for Selvbehagelighed.
Qg Hvad angaar de heftige Legems
bevcegelser og andre iejnefaldende
Ting maa man soge paa lemfæl-dig,
stille Bis ai« holde dem nede, men i
hoert Fald nsje jage sig i Agi, at
man hverlen i disse eller andre over
ordentlige Tilfælde formaster sig til
ar domme, langi mindre fordsrnme
Gar-er og Meddelelser, paa det man
ilie sial faa Skin af at ville satte
Grenser for den hellige i Israel
(Sal. 78, 11).«
——-.-0-.--—.
,,tlttenigl1cdsraadkues
Ptædikknfantling«.
»Ur. ngl.« hat modtaget føl
TCZYJCL
Hi. Tltedattørk De bedes velvilligst
·.1i:e folqende Plads i Deres Etede
VIII
Jsra en He. M. C. Jensen, tgi.
Tranglaxer i Engelsl, forhenvcekende
Warst E Zlmerila o; nu Medlem af
illieniqhedgraadet i Halm-L er txt-goa
ei en Iniotdring til Landets Pras
»ster ——- i det mindite til dem, der er i
»den Ell-der, at de endnu høret til de
føgende --— om at indsende en Predi
ten sorn Bidrag til en Preditenfaw
ling, der stal bcete ovenstaaende Titel
; Preditenen maa fylde indtil 5 Si
Ider a ca. 1500 Bogstaver. For at faa
Jden trytt i Samlingen sial Præften
HEetale 40 Kronek
T Nackt Samlingen er færdig og
ttytt, slal den sendes gratis til ethvekt
lMenighedskctad i Kongetiget Dan
mart, og hviö Foretagendet via-der
den fornsdne Tilflutning, vil Udgi
Eveken ogsaa tilsiille lyver Bidragyder
jet Geatisetsemplat as Bogen.
. Meningen er, at MentwhadseaaM
kne Mdet over i denne Mobilien-lam
ling stulide have en nsdvendtg
Ihaandstætnstng og hjælp til at be
dpmme de fotllelltge Aus-gere, der
jsmaatte viere om et ledtgt Peæsteems
-bede, os W der eventuelt mactte
regne sig til at W et Rettig-bedien
bejde pp pas det nasse-deute M.
Mem man bit-Mit MIC- M up
E
gen for Alvor trot, at et Wenig-habs
xsaad af en Prædilensamlsing stulde
tunne bedstmne en Prcests Dueltghed
Hm at tage en Gerning op paa et ellek
fandet Sted; hele Opraabet et saa «
infmageligt assottet at nmn maa have
Ret til at shenlede Ossentlighedens
Opmcertfotnched paa det og til at nd
tale, at fonhaabentligvis kostet ewhver
Prwst, der mvdtager dette Opraab,
det i sin Papirturv elle: i sin Kassel
:-vn, uden at spare He. Jensen.
Man tænle sig, at Præften stal
kemsle en ubetendt Mand 40 Kroner
tot at. fasa en Prediten trykt.
Jeg stal itle opholde mig lcenge
lded, at Samlingen stal hesdde »Me
»n:gbedskaadenes Samling", ret sosn
sont en Prædikensamlstng stulde were
;.:ndekledes for Menighesdsraad end for
landte Mennesler. Qg der er vel over
Ikcsoedet ingen Præst, der vtl nedvær
Iige sig til at lade Predikener trytle,
ji«-w at det denned stal godtgskeå, om
Te er Værdige til Fotflyttelle; der er
oek ingen, der hat saa slet en Tro til
den danste Præstestand.
Hjortlund Prceftegaatd
P. J. N. Spnndet.
Zenete bar He. M. C. Jenlen i en
Zträoelse til Prassterne meddelt, at
Wange lkymper sin ved den Udgift«
Tom en eventuel Tiljlntning til »Me
njghedsraadenes thdilenfamling"
knaatte medspke«, men at han as Hen
·:)n til Graf-isudsendelsen til Mentg
isidsraadene set tig nødfaget kii at
saftholde de 40 Kroner.
Vsi man give Sognepreeft Spandet
Re: i, at denne Jde med at udgive en
.,’.chenighesdskaadenes Predilensamling
er noget af det vildefte og mest almo
gelige, vi længe hat set. Den Maas
de, hvorpaa den fættes l Vert. gpr
den itte mere tiltalende.
Gjorde ,,Danste Landsbnpmdites
net« i sin Tid Forspg paa at spekuleee
i Menighedsraadene, saa hat »Me
nighedöraadenes Proditensamsling«
qjort et lige faa mislyllet Ferse-g paa
It spekulere i Præftetnr.
»Akk. ngl.«s Red.
nsp
» FspHAmAGAs
it«r1.-.! paart-! In malum-ji ur .q
fu«-N- « «."«.
« »Hast : Tumm« H «:k-:-.!·ksx..c s:
- INth IILTIJ.Z«;I .·» JO N leskznr ; Nin
spukhade su: ZEIT
«d«it:Ith-m« «- —n.;c:s .’sz.» N
Izu-Un III- Zu mein sjjckeitsinss n Je stun
msf V uniakTm-, N u qumnlknst at tm
ni» Ist-»s- tI-« Ists-neue tltbagehnase0.
Lin-g N :-«« Ehr-V. the Jus-c Dank
« fs:"rcrkis,:-1I:«r T« » Wind stated-Hatt -
tms mir »Ic- -:: Jst-Use as ,,dalk-Ageu«,
N Te M li.-v- nxsusrie m; Nimmt-m
— Ein Musk- t.:: s vctns M«"c:·?s- « T-·
Flaflck til Mletti.x mst . es.
Prio 75 Mute ver Flusse-.
Ecno durchs nl :"«I. szu remlss C:1.c L Host
mager
Dept. 24. Esther-To chemical co»
5118i11ltAU-» Ncsw Tusk. N. II
sonfitmationømindr.
Bi hat atter faaet Oplag 17
Konfirmationsminde Nr. 401, ttykt
paa sint Papir i mange smagfuloe
Aal-m cfter Tegninger, udføtt i
Tyskland. Dette Konfirmations
minde var det mest falgbare af alle,
oi hat haft, og vil sikkert i de fleste
Tilfcelde være tilfredsstillende. Pri
fen er 8150 per Du«sin. For met
mere Oplysninger se vor Katalog,
Side XlV, under Attester i vor
ny Katalog for 1907, hvor der sin
des en· mindre Efterligning i een
Kulvr.
Danifh Luth. Pub. Haus-,
Blair. : : Nebrasta.
Nur gudcliqc SInaafcriftcr.
Bisse belendte og meget efms
spurgie Striftek vedbliver fremde
les at udkommr. Vi hat faaet es
ny Forsyning af de i vort Katalos
angivne, og folgende nye, fom ill
findes i vori Katalog.
Nr. 251. »Med Gud og uden Gut-C
As Erit Norden. 48 Sider.- 10c.
Nr. 479. »Neger Ynglinge eftet
Guds Hier-ist Stildting as egnt
Oplevelset af Missionær Fr.
Autemeith. 36 Sider. Priö Sc.
Nr. 516. »En Retfckrdigs Bis
formaar meget«· (Jok. S, 16).
34 Sider. Ptis Sc.
Nr. 517. »Oui« Haand over Bau
dene«, af N. Iriit 38 SM.
Pris sc.
Nr. 519. »J godc heut-er's CI
M. v. O. 64 Sider. Brit 12r.
Nr. 520. »Weil til Sollst-Mc II
Smntalr. 24 Sider. Pri- ic.
Alle gudefige Sau-astrka I
tut-set Qmsshg og folget Rote os
perfoer Month
dauifh sup. publ. disse
M M
W
«
