Ell-ed grnen !
At viere anven og crnigkxsp
Kintel af Gleflüstette Worte:
As Catmen Syva
XII-: du tcenkt paa, lære Ven, hoad
den Taakaldte ,,?laben- og LErlighed«
den«-der for en Uendelighed as Bitter
hed og Uretfcetdighed2
Man er faa ofze ftolt .1f, at man
Jger alle Mexmesler fm Jlkening text
EI. Ig tcenler slet ille Na, It dermir
Diesing maasle flet Ekke er Eundhe
den« men er fordrejet og forlerL
AS fcge SansdhedenZ Ja, hvilket
Mexmesle er i Stand dertkrlk At sije
den Taalaldte Sandhed er ofte bkot
It ZU Lqu for sin egen Pikrelighed
og Tit eget daarlige Humor Hvillet
Merkmer hat nogen Sinde set Sand
heden i ØjneneL Vær først anben
ca Xrlig mod dig felv, det er pausie
ligl not! Men at vcere det imod
and-e er en anden Sag, fordi de sy
ne24. at det er kigtigt, som Du
fynes et forkeri. De andre hat mau
fle et ganste andet Naturel end du,
hat haft en hel anden Opdragelse og
km dort udtale helt andre anlee,
og faa ttor du at kunne paatvinge
ders- dine!
De: er i Virteligheden ilke Mennes
Fels Opgave at tilrettevise sine
Medmennesker, undtagen naae de
loxrkrner til os og beder os om Rand
elle: Hjcelp, og faa er der endda
Grund til den ftprfte Foksigtighed,
For-di et daarligt Raad ofte fremkal
der lllykke.
Te: sindes ftor Uretfærdighed un
der Navnet Aabenhod — »den ærligse
Menin3«! For del mesie ved man
Jlet Elle Gesunden til vor Næstes
Handlemuade og forllaster den uden
at forftaa den. Det, som vlrkelig ex
fort-ert, ved han forlængst; days
Samvittigshed hat sagt ham det, og
der-for trænger han ikke til din Vis
dom. Ja, det, som vi fynes et for
let:, er maaste vigttgt og hat været
en Tærlig Opofrelse. Jeg hat ofte
beklaget as Diskketion ilke at have;
immer for-spare mine Bewies-, naae
jeg horte, at- de blev uretfeetdigt be-.
Indie, dem, hvis Godhed og cedle
Tæntemaade jeg npjagitigt lendte, og
jeg tut-de ikle sige det for ikle at for-—
made, hvad de vilde skjulr. —- Her
iuwde jeg ikke viere »milden og eerlig«
men txt-satte vcete ttlbageholdende,
saadan fom Samvittigheden ofte et.
Den et et stille Besen, aldrig paa
ttæsegende ellet ubefteden, men mee
sngre Ostd spiegel- den Mennesiets
Jndee, hvorledes det for-holder sig til
fette Gekninger, ·og hvorfok det ha:
V Der siges i dette Kapitel mes
set fom ikke alewe et verneinen-de
isten fom bsr siges, og fom vi alle hat
zvdt ccf hvet for sig at ovewejr. —
Derfot optager vi det. Men vigtig
Vol fyteeö vi ogsaa, at del gaar for
Fädt i Reining af at lade enkyver have
Fu MeMng og Mnelfe uforstyteel.
den gmstdige BelæreHe og Formo
ring siulde ilke drcbeö vol-« date Jot
Hgtigzhed »M» Red.
UOODDCDOQODCUD
Range Sygdomme
et tu Folge If
Ueklldelse
Raums Uokden,
Ali-such Hovedpine
Ins-! us Imm.
Vi. August Koenigi
Hamburger
Draaver »
htm- Ssmm s- sum-.
M sc fett Ok. Alst
Z
Z
Z
z
UODODOOODIDMM USE
SSOO DQOD DODODODOOOD M
udfstt detde paa denne Wand-e on
itse dem en fix-den« iznsi EzU I !
knister, DE du rJntckI II ’1:««s..
s,-.:.1 inco- :1.1..:rd djsizsnd :1 ..d :t:.,
irook ondt det ger! Eller du hat
s.-sr:a1t noget v:de:e, sont »in-In siger«,
:7:;:et, du aldrig dnrde have :r:-e:,
du hat mgaste saaret og trcenket dnbt
de1:.ned Ja, hvor raat er der itke
cfte at vcere ,,-cuben og ær ig«k Lwcr
.-r!elnft tan det ikte osæreL Hvits
:r-.xn Dirleiig sclcs Var F.-.«d, faa vildc
Tass- ikke Unsre fu ten-Erd men Ist-»N
nndfkylde dek, svrn man rnaaste
ikksc lud-de forstane:.
Man viide koliqt U veniign sog-e
cis-n Zandbeden i Siedet for at
schrie ind i Menneslets allerhelligste
-:·.1 rnedt1n1 Hannd ødelægqe de un
Oe Eis-im —- Hoor ofte vilde je.i
Ferne have lntkm Mund-en i paI
Fisctte eller bint Menneske, sont i dusn
"11videnhed faarede de bedfje og fineste
III-leiser- Hvor ofte vilde jeg gerne
txt vc sagt: »Men san fe dog, hdilken
Stade J gekl« Hvilken Synd be
»aus der itke af de sanlaldte Ven
ner,fon1 saa ivrigt fortæller det VI
!dere, sont »man bar sagt« ! Men
kvcrfor fortæller de det, fom man
»ed, itke er sandt! Det er san let at
tie, hvorfor er det saa saa vansleligt
at lade vcere med at tale? Det er
san klvgt at tie, hvorfor faa lukke
Daten op for unyttige Ord? Nei
der bliver i, hoert Tilfældc sonder
lkge·saa meget paa denne Jord med
den saakaldte Ærligbed fom ved
direkte Falsthed Hois man tlcedez
denne Ærlighed af, fer den gansle
rnderledes nd. Den er egoistist,
Lserteløs og Wand II anretrer en
faadnn Stude, at den maafke aldriJ
Hin gøre det godt igen fom den hat
fvrbrudt. Mange Begivenheder viide
have været taalelige, hvis itte den
sprgelige Llabended daode blandet sin
Ideri og med et koldt Hasandtag til-:
intetgjovt det tvnde Bev, som alene
gjorde en Omgnng mutig
» Her forfærdeligt er det, naat et
Menneske mifter den narelange Taals
nndighed han hat haft med sin Ven,
Ig nu bebrejder baxn alt, hvad han
dkdindtil hat taalt. En Afgrund op
lulkes for den ulytteliges Øjne, hvori
alle de Fejltagelser og Jllusioner for
soinder, der havde gjort hans Karat
ter og Skæbne udholdelige. Jo, kcere
Ven, begynsd derfor heller itke med It
date taijlrnodig dersom du itte tan
være det fuldt ud, men i et usoverlagt
Lieblit ladet det hele styrte samtnen.
Var ikte pasa een Gang anben og cr
lig, naar dit hele Liv ellers var en
Løgm
Sig ikke paa een Gang, at du hat
lidt saa meget og haft overmennesie
lig Tawlmodighedx den, der i det
mindste hat levet i den Tro, hat pre
:et lyklelig og tilfreds. Alt det gode
og opofrensde, du hat gjort, er blevet
tilintetgjort ved denne utidige Aal-ens
hed, og det ande, du hat kotaarkaget,
er uhelbredeligt. Du vilsde gerne tage
dine Ord tildage, men Pilen er knei
Iet, og Stumpen siddet sasa dydt, at
du tkke san trækse den wd. Dette ene
Ord — blot det ikke var dlevet sagt!
—, kam et Magniumdlys oplyser det
alt og efterlader Mitte og For-triv
leise.
Det er ntdvendigt at vcere for-fig
ttg i alle mennestelige For-hold, men
nmaste ingen Siedet mete end med
n sige Fell den saalaldte Sandhed.
This du ved jo ikke engang kelv, hwd
Sandheden et, eller du set den tun
frn een Side. Du set jo ille, thr
sot den anden tonker og handlet san
ledes, spm du itke vilde gtre. Men
hvor dan du san date lau indbtldst
It tw, at dsin handlunaade netop
rr den rigttge, sie-a at du alene dar
Eilet til at act-endete Visdommm
deuwdatltqesaaswdtspmdu
mäjsiomrnellgt evhvepvet sig sin Lins
snftuelse, og hvor ofte sier det iste,
en nmn first kenete i vaet indser,
doad sandt der var i det, der tkdligere
syntes Ist vcre fortett og usandi.
Dei er let at holde sig bot-te fra en
Lsgnet, denn-m vil jeg tkke tnlr. —
Msekte Man-Weder focmdct sig
fett-, usden ask du ellet jeg hjælper til
Direlte Ukandhedet hnter til Sygi
wan ellet des-artige Bauer, fom
M M ek en Lage. ,
Zac- quitig into-d dig set-.
dei et W hin-ist, og det et M
W M ne um dee impl
anderes- M denkst Mc unget san
W II M, st der Mc sen
IIM..J:M«M . M M W
" Helft-nich M M tun
M VII-— W» W di
" m Me. W Sorg
bitter Sein-dringt og Smette: som et
cilodensde Fern irænaer dix Lin ind,
sxr dg-. Neste iidrn at .«—:f»!:):2::1::iT-—e
»in forsvaie Fig overfor dine Angreb.
Det menneftelige Liv er iaa indviklex
og ufatteligt, at du itte tan okdne
dei. end ikte for din bedste Ven. —
Derfor er Vensiaber dfte iideh.1geli;zs:,
fotdi de tror sig berettigede til at
sige Sandhedet, som tan være ydetit
remle Da som man lwerten vil viere
iekendt ooerfor sig ielv eller for sin
Eamviixialyed Oa saa er Rennen
ekxfsda i Stand til at blive need, for
di man itke betror sig til ham eller
Leder o:n bang Raad. — Dei gøk vg
s.i-: Forboldet mellern Staatmnge
særlig vansteligtx de bildet sig ind a:
lsinne sige hinanden Sandheden, j.1,
ser orn de tender lige iaa lidt til
»!)inandens gensidige Interesses at
Lio som Folk, der er hinanden frem
niede.
» Der aives i det hele taget ikte na
Jzzei saa iibehageligt iom den Jntimii
Htct, der i Birkeligheden ikte er det,
Jmen givet Ret til at fige »du« on
tderfor inddildet sig at have Lov til at
Jsiae sin Menina om alt det, man itle
That noget Ansvar for, og maafle dil
ide man i samme Situation haoe
ihandlet ligesaadan.
" Seiten-de et detfor ofte saa aben
lige imod hinanden, fordi de mener
at have Ret til at være aabne og
errlige overfor hinanden, og itle
merken at den ene influerer paa den
andens Fribed og Vatutel uden at
iiasge Heniyn til Petionligheden has
Inn and-en, iom jo tilfaeldigt ee nd
’,iaaet fra samme Slægt oa er opsvok
zfei i iamme Has. Man oplever jo
ejendommeliae Ting af den Zlagös
JSostende, iom itie hat een ferlleå
Tantej naae de ophører at tale om
deres Borneerindkingen de tan itte
iale samtnen, fordi de ilte hat eet
Bereringspunit med hinanden. Ja,
esidog en Moder, hvis Born er borte
og secvstændige, et nodt til at være
korsigtig og tattfuld og maa ilte
glemme, at Bernene selv bærek An
srsaret og itte mete tan komme til
bage under hendes bestyttende Vinge:,
seit om de gerne vilde det. Livet er
en Kamp, og det er vansteligt not
for den enlelte at klare sig, —- og
faa hoor vanfteligt at hjcelpe den an
den. Dei iaalaldte »at udtale sig«
for hinanden ved given Lejlsighed
forderter fot det meste Sagen helt.
Hvis man vilde have fotftaaet hin
anden, saa havde man iike behsvet at
tives og steil-eh og naat man et kom
men dort fta hinanden, hjælpet et
saadant Opgsr for det meste ilke, vg
man gaar mere vted og etgetlig
bott, end man var for-indem J hvett
Tilfeelde httek der uendelig EtodheZUl
Tqaimpdighed pg Veredvinighed titi
for den ene af Pest-Krug for at ans-I
liage sig febv for det, som han mevaftel
ikte er Styld i. Men naar man hat-i
der fast paa sit Standpunkt, hvokfott
fass-eures Maul-nebenhe
gnndelsen asf have Taalmodighed faa
der ikke lieh-pedes noget Opger, og
alle vidste faa, at der altid var et
aabent og taalmodigt hinte, betedt
til at modtage de keepinte Sjeele.
Ja, lad dit Hier-te være anbent og
dine Dawket vptsigtige imod dig selv,
men lad de andre gaa veres egne
Befe, de et oafaa ntdt til at finde sig
til Rette usden din Zielp. Du tan
itte hielt-e ellet fordedre »dem med et
fortett og hjerteleft Ord.
J Siedet for aasben og etlig tunde
man for det nieste sitt-de »gtov Jg
utaahwdig«!
Eu Judianettviudr. !
Mary var dei nye Navn, hun day-J
de faaet, da hun blev dpbtz hoad hunj
heb spr, ved jeg iktr. Fsrsie GangJ
jeg traf heade, var en dejlig Esset-I
aarsdag, idet jeg kom ridende igenU
nem et indiaan Territvrium, thr«
bendes Stamme opholdt fig. Solerf
stinnede paa Sletten, og de sma«
Jndspex glimtede fom Guld i Sold-»O
!ysningen. Jeg maatte tænke, hvii
ten Modfætning de: ftakkels form-r
kede FOU, som"k)oede der, dannede til
det straalende Landstab.
Jdet jeg red ftem i hurtigt Trav,
fjk jeg Øje paa en Gruppe Jndianere
i ivtigt Arbejde lidt til venstre sor’
Vejen. Dei var et Has, de var vedJ
at time — itte en almindelig Judi-;
aner Wing, men en lille Bygning«
»Er-, dog tun besiaaende af to;
Voerslsen Til min Iowa-bring sau!
jegen Kvinde staa ved Siden; html
kalte W Meendene og gav dem smel
Ordket llart og bestem-t, kunde jeg(
fckftaia. Dei var en Wamtkvinde,
fmj og velbygget med et klogi. næsten
:::1ie:!:!mn1knde Bitt ide merke
» »n-» ;.T:"en »e: sur knsig aller-Amte
ispxste var, at hun var klædt i europæi
isi DragU En ten og net Bomuldsi
ixole omslnttede hendeg slante SM
Disc
Jeg steg af Hesten og gik hen osg
txclte til hende. Førft saa hun Paa
Tun med et gennemtrængende Bitt,
s:-.1 oplyftes hendes Ansigt as Ot:
Dejngt anbent Einkl. Vi kom i
Laxntakgog hun fortalie mig sm
VIII-sein an havde Været længe
:«r:e, sagde bun, og var kcsmrnet tji
«:qc til sit Zædreland sinkst for en
IT cjs Tid siden For ji Aar sioen
nr hnn flngtef biemxnefra og var
fragst phde Nu Iilde bnn atter do
»-«.ndt sit FOR, :nen hnn vilde baoe
cr: Bolig af den Zlaqsy smn nun
’.1Ude set hos de Hoiden Hendes
tfngelsi var ndget gebtokkent, men
JJA san hun kunde ggre sigfoks
ftaaelig.
»Mig meget flem — løb bott. Den
sme Aand sag mig — mødte mig
der Syd — sendte hvid Mund til It
mie. Hvide Mænd talet meget oin
Gud og Jesus. Hiertet tungl og
Lebt-net —- syndet meget. Store
Aand sggde dine Synder ete dig
fotlasdte —- da Hiertet vatmt, lyl!e
ligt. Mig talede meget med hvide
Mand. Tog Bog med mig -—— mig
we efter Bog, mig lære stakkels Jn
dianere efter Bog.«
Eeks Maaneder efter tom jeg after
til Landsbyen. Mange Hvide hnvde
nn bosat sig i Nærheden — de hand
E:«sde med Jn-di-.1nerne, men var des
særre et daarligt Etsempel for ist
fund-» uvidenke iUkennesker. Hedw
ssxbetg Dkørke txt-Jede endnu over
Jndianerbnen ---— Fordærvelse cg
Raaddenstab berskede blandt de
L):Iide; men midt i denne Gnaden-Es
lia ! var Jndianerkvinden Mams
Bolig fom et stinnende Lys, den ene«
sse Stjetne pau den styfyldte Him
mel.
Jeg gik omkring blandt India
nerne, og ovekalt høtte jeg om hendes
Osedhed og kærlsige Omhu. Hun
klejede de syge, hjalp de fattige, og
kcd Ord og Eisetnpel ssgte hun ak
føre dem, een efter een, til Liveis
rindende Bande.
I Sau gik jeg en Dag hen og besnge
kende i hendes lille Bolig. Den tog
sin godt ud, sont den laa dek, belyst
a7 Solen. Og hviltet Lyö medic
der en ikke indenfra! Stuen var
sitinnende ren og pen, og bibelste Bil
ledet hang her og der paa Vceggene.
To state bibelste Tetstet msdte eng
Fie, idet man tkaadte ind.
»Saa elstede Gud Ver-den, at han
gav sin Sen, den enbaarne, paa det
It hver den, som tkor paa hum, ille
stal fortsebez men have et evigt Liv.«
Dei var den ene, og den anden
lsd sauledes:
»Dir! Tro hat frelst dig, gaa dort
i erd!«
Mary felv var itke hjemmez jeg
satte mig ned og begyndie at blade i
bendeö Bibel, fom laa paa BotdeL
J Randen var der ofte strevet med
Bwant foestellige Mal-, som:
«Gud veeke Tak!« »Er-d meget gvd
mod siakkels Mary!« og lign.
Lyktelige Kvinde, tænkte jeg. Du
et en af «Faatene, som gaat ud og
:nd og findet Fide«.
Ornstrent et Aar efter holan et
Stagö Matked paa de Egne Alle
ISlags Fell sasmledeö der —- Euro
rsceete og Jndianete mellem huren
dte. Ud pas Eftermiddagen den an
den Das var Stemningen blandt
Jndianerne meget ophidsei. Pan en
tller enden Maade troede de sig for
s.i.:ettede af de Hdide. Ei Stag, som
en hpid Wand i Betuselse til-dem en
Indiana-, Uev Sigm-let til et almins
deligt Slagtmaal.
»Jndianere hid!« raubtez der fra
den ene Side, og fta den andent
»Ja-a Its pack dehudetne!«
Da stryetede en Skikkelfe insd met
lem de stridende, en Kvindeg Arm
iøftedes mpd Himlen og pegte opad
»Man-dg, stand-F
J et Øjeblik standfede Steiden
medens alles Øjne vendte sig nwd
den Minde, som san ufsorfcekdet hav
de kostet sig ind imellem de rasende
M
»Bei er Mam« rechtes der.
»Men, we sod- MM .
M Mond farnlede sig om bewde
v»den en Stegs Lippe-at MAY
eeepä de, ,lad M Mec« j
sog hmk sie-ne J over So Wut-J
ice satte hun var-at indttwnde,
NUM, kndikl de stede Leiden-(
sitt-der lagde sig, og stærte Mænd
græd ·
»Gaa nu dort og synd itle mete!
Dust den gode Aand over eder!« —
Enaledes fluttede hun, og efterhaan
den stiltes Staren.
Dei var en Vintetdag en Tid efter,
sit jeg gæstede Makys Hus. Hvor
istundret blev jeg ikke ved at sind-.
begge Verrelfer beboede —- omdan
iscde til Engeværelser. Tre unge
zksinder laa i hver sin Seng, inde
:-..1t stcertt angrebne af Tæting. —
Bette var den Getning, Mary nu
Mode paataget sig —- at omdanne sit
Sud til et midlertidigt Hospital sog
søtge fpr stalkels ulykkelige Meinte
fter vnade til Sjcel og Legeme. tin
Manne-) havde hun plejet disse, sont
alle heftede i sit Lege-ne et syndiqi
Lios Udfæd. Hin Maaneds Sam«
me med Mart) havde vakt de stat
lels formatlede Sjcele af Zøvne, og
alte disse tre tabte Faat havde fun
det Hvile i den gode Hytdes Fami.
Toden havde mcerlet deres Ansigter
—— men Livet lylte ud af detes ØjneS
Men næste Gang, jeg atter paa
Inine Reiser tom til hine Egne, fandt
leg itle lcengeke den lceee Maky i
bendes Gerning. Gud havde kaldt
hende hjemx nu havde hun faaet
Hvile fta sin Møje, men »hendes
Gerning fulgte hende!« Hendes Hus
var eftet hendes eget Ønste blevet
qjcrt til et Sted, hvor Foll Hunde
samles om Guds Ord. Hendes Ven
nek havde lovet at sorge for, at det
Lplev vedligeholdt og altid siulde være
rede som Samlingssted for hungrens
Je og spgende Sjæle. Med store, men
stælvende Bogstavek havde hun i sin
«sidjte Eygdom strevei disse Ord pa:
et Stylte Papie, fom bar fat op paa
Vieggen inde i det stskste Vætelse:
»Dette Hus hat været den state
Plan-Its Boslig. Lad det altid blioe
det!«
Og nedenunder havde en anden
xdaand strevet:
»Ja, det lover vi dig!«
Mangen en omvandtende Missio
ncrk hat tilbragt en Tid i Matys
Bolig vg famlet Fsolt om sin det.
Da jeg eftet mange Aas-s Fotløb
aller tom til Stedet, fokefandt jeg
ftoke Fotandringet. Huset var ud-«
videt til to Sider —- paa den ene
Side var der tilbygget Verelsey det
YOMgtes som Hsospital fvt syge Jnd1
!anere; den anden Sidebygning tjen
Itc sont Bolig for en fastboende Mis
sioncer dg hans huftm
Marys Geming er bleven optagetl
af gode »He-endet —- hensdes stattelsJ
Fall stulde snart i sin Hekhed bltvej
iet kristent Falk, blandt hvilket »den:
che Rand« altid kunde bot
(,,Luth. Miss.«) (
Veiret. »
En rosrd April. s
l
l
l
! (
s Afdelinggches ved Meteorologlst(
lJnslitut i Ksbenhavn la Cour halbj
soen 20. Maus i Setstabet fok Roms-l
Islcrrens Udbreidelse et Faredrag om
jVejrsorholdenr. Medeas Forelle-agre
sholderen forrige Gang gav nogtes
iOnlysninger om Maanens Jndser
delse paa Vejret, bestæstigede han sigll
»denne Gang med sorslellige Forhol «
vedkorensde Forandringet i Tempera
"mren.
Han niste, hvorledes man lan «
komme til rel overraslende Resulstater
oed at pille enlelle Dage ad, s. Els.
for en Dag i Februar en Gennem
lnitstemsperatur paa 8,8 Grader, me
jdens en Junidag tun lunde drive det!
1il 5!-(»- Graders Vatme. Hvor de
»slore Byer breder sig, stiger Tempe
»raturen. Den er saaledeg gennem
lgaaensde l Paris 1 Grad hsjere og «
Berslin 0,8 Grad hpjere end sor Om
;egnen.
» Asdelingsches la Cour stemfsrte
:a?)slllligt lil Belysning as Biwas
’maalet om, hvorvidl Vinlrene er ble
rcn mindre strenge og Somrene min
Orte varme end sor. J Middelaldercn
kunde baade Øslersøen og Stageral
leryse til, saa at man oandredc sra
Land til Land over Jsen, hvor der
»Iss»rfrem var opretlel Herlierqer til
vaile under Beis. J 1424 særdedes
man sor sidsle Gang over Jsen sra
Jyllansd til Not-ge og 1636 sidstc
JGang sra Svetrlg til Bornholm. —
;Den meteorologiske Dagbog, som
HTyge Brahe strte paa hveen, deswe
.ler del Jndlryl. al Vinteren hat ver
Jrel strengere i ældre Tib, og der er
rgsaa Omstcendigheder, sont lyder
paa, at Somrene bar verel vatmere.
Hatselbusle og andre Trcevcelsler
votsede saasledet l stn Tid tangere
owed Nord end nu. Forholdel synes
EII Halm-s M liati
Helbrcdede sin Mund for
; Drukkcusiab.
1
Skriv til hendc idng og htm vil
, med Gliede meddxlc Dem til-or
lcdcs lmn mai-de ch.
.sI Was-ihm 1 Tmnku i
«"--v·,:tks »Ur ums-« s
EIN « licht
s« J ssrst fis-»U
TTsLin »Ist-n
«mm sit- tstin km m- Ins
Wstl s I .:I Ess« « f..;
j«1 Iw« lud « « « sst L
(;:«:. u: k i » k111:«:.kik!«-.
,
· -11«s’
IPII Uln
l ,
» --! Ins-L
· Ast-N NU
».1.!-’ !
,« »
HI« ;
.. kt -
»Es-m- «-Ii ’
qratlsnl Tnsmrsu ssq sinkst m. 1.»s«k:sctsss»««
Mm Atm- seu: M» Murg-I f III-IN ( 1107
Maul-Im» hüllt-um« R. N. DUTO tils
ihn-L vil im bespan- Dkrks an itrar Ein. -: w n
Pcnqcn
at kcrre det, at Somkene er blevet
,l«.ge faa meget loldeke, som Vinttene
Her blevet varmerr.
I Man hat itte alene Optegnelset
sun, at Vintrene er bleven mindre
f!renge, men ogsaa om, at de hat
vasret mere eller mindre strenge i Pe
noder paa 33 Aar. Saadanne Pe
»rioder tan gøte sig gældende med
jHensyn til, hvotvidt Vinhvsten kom
,n-cr tidligt ellet sent, og hvorvidt de
missier Floder for tidlth ellet sent
sqlbarr. Tek sindeg oasaa en anden
Periode i Vejrforl)oldene. Ret natur
lth tæntte man, at den 11-aarige
«4·ckiod-:, der gør fig gældende ve)
Hnlnletxerneii Tiltagen og Aftagem
stumm væke 'c:1deli,1 Paa Jokden, og
Ic: hat da oift fig, a: der. taget over
sit-re Lan·dstkcelningek, til disse Pe
rioder hat væket lnyttet Svingnin
ter i Temperaturen. J Troperne,
hoc-r Vitlningen er stetst, er Tempe
raxuren 0,7 Grad hsjere, naar der et
saa Solplettek, og der synes at vcere
Exmlmenihæng mellem Solpletterne
og Cycloneknr. J Østmig hat man
fundet, at Vinhpsten gennemgaaende
e: 5 Dage tidligere og Vinen tigeli
Hexe og bedte i K«valitet, naar der er
Solpletter.
Hr. la Cout omtalte endelig en
trcdie Pettode i Vejkfokholdene. J
Halvfjerdserne og ind i Fitserne var
Middeltemperaturen for April i Kl
bcnhavn 1870: 6,0 Gr.; 1871: 4,0;
1872: 7,0; 1873: 5,0; 1874: S,t3;
1875x 5,0; 1876: 6,5; 1877: 4,0
o. s. v., sauledes at April stiftwis
hvekt andet Aar havde varmete eller
tcldeke Temperatur; de lige Aar var
vatmete end de ulige Aar, hvoraf
Refultatet blev, at Fokaaket begyndte
hele 13 Dage for. Man tan itle gen
ud fra, at det stal holde Stil, tnen
et Blit paa eftetstaaende Lifte gioet
dog altid et lille Fingekpeg am, hvad
knan tetstest bør belave sog paa:
Aprils Middeltempetatut:
1903 . . . 4,3 Grader
1904 . . . 6,5 Grader
1905 . . . 3,8 Gmdet
1906 . . . 7,5 Gradet
Efter dette siulde vi altsaa i Aar
lunne vente os en mindre vaknn
April.
Maling for
Profit.
lnkxisn vil lis-«:t-kfis. at vol upnmltst
Month-in Mr sinkt Inl· llvncl l«th«n
Is(««sl»-si(l(1(«r·-.n wuer »m. ist-L ·«k:
’«I«JI« l.’(l.-s««t«nilist. sit-M 1’rw-n«.-"
lmkirlig III-Hing osr knn kot- »Hüte-r
hsligf l’clsi,-(«n(lks,«
Rad Ssal
Pure White Lead
Mstliniz osr sur walks Fugu-sieh »z(
sur Us««k)«lt.·«l—;s- l)t-L spukt-r Um
k».-ih«inj.ks-sms visit Its-lik«"uf.mn tsg
Upnmlimh (l·«I· kustrr ins-Hiel- Innre
« und kud Jlsilinks
»Nu- lmtisli Uns llswlcslmmterko
tin-les kun pat- spmsth disk Quid-Il
msr Hin-. XVI-ins Leu-L fuhrjlcvkot
pa» dssn ginnlv «(luli«ls" Mai-die
send For
Book
»F Tolle »I- Pult-its
klug-s Halm-Mo lu
mmsmlsm on Use
Jst-n subject.
spat case un m
quest
NATlONAL LEAD cOMPANYp
clsrlc Ave. satt Imls st.. st. laut-. Mc·
Pos- ssle by All Dotter-.