Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (April 12, 1907)
Kump og Seit. Er jeg i Anfcegtnings Mitte, Fadet tret, vcet du mtn Stytke, Nam- jeg mig omringet set, As en Stridshcet, vcer mig net. Giv mig Kraft, at jeg maa seite, Ovet Fjenden og hans Lejte, Saa at Ltgn og Fmtstshed mea, Saat-lägen en Ende fau. Tidt jeg feel-der bitte Taater, Fttft de standseö ved min Baute, Naar mit Stsv ital lceggeö ned, Paa sit sidfte Hvilested Otn jeg end fotladt stal danke, Herren tendet jo min Taute, Vil m«ig verne, hvot jeg gaat, Blot jeg udi Naaden staat. Lad tun avindsygc chele Ecttte Plcettet paa min Æte, Lasd den altinq jage hen, Gud i Himlen et min Ven. Han alene hat mit Hjette, Og han tender al min Smette, Tøttet Taaten af min Kind, Givet Fted i Sjcel og Sind. Fat da vel, al Jotdeng thengsel. Efter Himlen staat min Længset, Der jeg hat min fultto Ven, Sotn sit Mo fot mig gav heu. Margretha Petetsen, Shennington, Wis. s —-——-·.0-«—- -—- - »Fotglemmtgej« Fotglemmigej et, som vi vel alle ded, Nnvnet paa en Utt ellet tettete en Blomsst; den hat sont en hvet an den Blomst et Navn. Navnet For glemmigej er tet betegnende, thi det minder os otn itte ait fotglemxnte, dvad vi jo ofte et tilbøtlige til. Der et en anden Blomst, det hedde: ,..8iristi Blodgdtaabet«. Dette Navn et itte mindre betegnende, naat det tan lede Tanten hen til Kristi Blod. Jeg tæntet dog her tun paa den fptste, nemlig »Fotglemmigej«. Jeg hat læft om to elftende, der spaserede »so et Altan —— ellet vat det et Bjetg? Jeg hustet det itke saa nøje. Den unge Mond set nogle stønne Blomstet paa Bjetgsttaaningen; han anfttenget sig for at plutke nogle til sin elsiede. Hun taabet eftet han« »rein tun nu, det et not«. Han sagde: blot een ji:, faa lommet jeg«. O! men i det komme spsimlede han, faldt og ble tnustz men idet han faldt, tastede han Blomstetne eftet sin elstede, idet han taabte: ,,Fotglemmigej!" Sagnet for tckllet, at detaf sit Blomften Ravnet ,,Fotglemmigej«. Sagnet fluttet med at sige, at hun gaat endnu paa Bier get ftekn og tilbage, med Blsomftetne i Haanden, ventende paa stn Ven. Men hun hat mistet Fotftanden. Det date nu, som det vil, het er aligevel noget at læte. Ved at lcese ont de fotstellige »Sam fundsopgavet«, Pastot Andetsen min dede otn, vat det vist g.odt, om vi og saa blev mindet om itke alene at se HAIR AHAIN . ZEISS-Akt « ; nistet-Haares og «« tritt det fka ssa — « Fiendr. dont stel« qther denkst dct natutltae Lit- og en fund Glane. «0-tr - Anat-« ml treu-drinne et Was, fttkenattqt haa- oq beim-trug betn hooedhadtn tm Stel. «dsltssstlu« et sagen Jan-e ou Ileltet We. Der eneite Mission er at frem nte dsatvaskstem oq vt qatantrmz at dct s- Ist dem- ellet vennene imposed-um« dvis de hat Eilet-IT hviv Den-I Dank sendet-ab hnis te er den-je ilnlvbovedet - ins send-tret en Flotte at »d!stk-II-u«. oq De otl blive Mit-ehe og tat-semin. Em Flsste tut-de mete Miit-»ele To Melker vtl sitt-stic- vctt let. Pri- 75 Muts net Musik« Stab direkte ttl os. M bete-let Expteescmkofh sinser Dokt. Ist-. stthetto Chemtesl co» sll sixtb Ave» New Yakh. N. Y Konstrmatiousmindr. M hat alter faaet Oplag u Konfitmationsminde Nr. 401, tryki paa sint Papst i mange smagfulde Kultur eftet Tegninger, Udfstt i Tylkland. Dette Konfikmatious minde var dct meft falgbate as alle, vi bar hackt, og vil sikkert i de fleste Tilfældc væte tikfredzstillendr. Pri sen er 81.50 per Wu. For nar meke OplysningerJe vor Katalog, Side XIV, under Attester i vor ny Katalog for 1907, hvor der sin des en mindre Efterldgninq i eens Misr. Daslsds Juki sit-· »se sm- YO» paa Blomsstens Sksnhed og Beerdig hed, som i sig fer er giodez thi kom mer vi ikle længere, ja saa var det sitteri godt at rnsindes Raasbet: »For glem-migej«. Psastor Andersen sitev bl. a. »maa sie dette kunsde satte dygtige Penne i Bevcegelse.« Men andre hat vel iænkt som jeg; Emnet var for saa vidt udtvmh da Past. A. var fer dig, saa der tun var tilbage et »For glemsmigej« (undstled jeg bliver i Billedsproget). Forglemmägej er et Ord mellem trofaste Venner; det bru ges maaske mest ved A«fsted. Den Tote. ev.-lut-h. Kirke med alle dens CIIremaal staat vi i Kævlighedsifor hold til, thi det er en gammel Ven, ja vor Ungdomsvenz mange af os elsiede den der hjemme fra, fordi den staat i Slægtstab med Guds Foik hjemme, drives af sasmme Aand. Naar vi saa møder en nær Slcegtning el ler en aammel Ungdomsven i et frem med Land, bliver der gerne Glcedc. Sirach fegen »Forlad ej en gammcl Ven; thi en ung er itte at ligne med Inn-. En ung Viin, en ung Ven! naar den bliver gamsmeL dritter di: den med Lyst.« (Ssirachs Visdom O, 1«.«—-18.) Saa er der den danske Litteratur; hvok det et en gammel kcer Ven. De danste Salmer, det danste Sprog, Vor kære luthersie Kirke — maa alle die-se Vsenner ikte blive forglemte! En ny Von er ikte at ligne ved den gamle. Det er ofte Paafaldende at møde Mennesier, der forholdsvis hat oæret fort Tisd her i Landet, som pro ver paa at glemsme sit ModersmaaL sprend de lan tale Engelst. Ei Ets empelx Der fortælles om en Bonde. :«ige fra Jylland, fom havde været i Knbenhavn 8 Maaneder. Hun kom yjem paa Befpg. En Dag, hun kom i Kitte, beklagede hun sig over, hvor !angsomt og tedeligt det vat, naar man ingen tendtr. Paa regte Kis Ernhavns Dialekt sag-de hun bl. a: En siger: godag Maria, en anden siger: godag Sofie; jeg lender ingen, :1den en gammel Mand, jeg synes, de! skulde væte Frec.« Nei, saa elster Eeg hellere, som Zakarias Nielsen si ger, den fattige Nonne, enten saa det er Kirte eller Samfund, naat Ker Iigheden raadet; thi CFt tærligt Hjem det mit Barndom shde Der leerte jeg fra, jeg begyndte at .stsnne, M Nøjsomhehd ltydret det fattige Brod, Ver lsd den fis-sie Bøn mig fka LE « ben, Der lagdes det fsrste Kerligheds ftp Ter saa jeg min Modets flittige Stra ben, JDet san jeg tilsidst hende blegne og l ds«« , O, hvor hat dog Inange Fokceldre i dette Land Grund til at raabe til Bot-neue forglem 05 ej! forglem ej det fjerde Bud; thi, mange løber med den amerilanske Tidsstrøm J Ste det for at sige: min Fader og min Moder, eller: mine Fokældre, san Haar det lettere at ftge: ,,The old man and the old woman«. Fokglem ej, ssez fjerde Bud: »Du stal asre din Finder og din Moder, hvilket er det lfis-sie Bud med Forjættelse, at der maa gaa dig vel, og du maa længe Itve i Landet«. ! Der var saa nogle af de Farer, der Unter vort Folt, ikke nrindst de unge Ijeg dar forsøgt at Paapege. Lad mig isrge det igen for ligesom at trækte det Ihrle paa en Snor. Vil man samle Perler maa man trække dem paa en Enor. Det var alt, vi itte maatte »g!emme, vi vil trække paa Snoren. Isonifundct med alle dens Goremaai. JTet er den sprfte »Fokglem1nigcj«. sOg i kære unge, fokglem ej det fin de Bind; forglem ej at tage edeks Pladö paa Fædrenes Kittel-Ente Selv om de ligner den fattige RInne" imod de Engelsfe, vi hat dog Jesus med sme udstmkte, indbydende Arme til fattige Syndere, der arbejder og ere besværede, og giver dem Hvile. Et Elsemipeb nogle unge gik en Dag hen i en prægtig Engel-ff wirke; ’hvor mange Tujinder. den nye wirke -k;av-de kostet, ved jeg ils-, men det var mange. Da de com ind, kunde de bsre Sangen, men tun-de Mc finde Lokalet, der var for mange DsrgDe maatte gaa igen. Detimod i den dan lle lwW Kirte fee man liige op jtil Minos og Dtbefonten og ofte den fortsequ Feelfee elle- Jesus med issine W og thstes Anne. Hvor inidbydensde, hvsor Ihjemligi. Dersor lad den lille Blomst, der fik det betegnende Nava, msinde os om itke at forglemme de her ombalte Ting; og naat der gror højt Gras paa note Grave, glem ille det danske Sprsog og L«itteratuk; thi en ny et ikte at ligneved den gamlr. Husk, at vottj Modersmaal er os en betroet Arv fraj Fædrene, htvorigennem Herren har! Asabenbaret sig. Hvilten Rigdom af4 Salmer og sisn Littekatur. ’ Lad os fukke med vote from-ne Fædre: Herre, vær os evig nær, Vcer os nær niaar Sol oprinder,. Og naar Sol og Stiernestcer J den dybe Nat forsvknderx »Ja-d din Aand ei fra os vige, Tit vi se dig i dit Rige! N. P. Neue-kund ,. -. --·.-——....—.., Altid bede. »Weder uden Afladelse.« (1 Thess. 5, 17.) Deite Guds Otd hat en troende· Tjenestepige, der tjenie i en Presse gaard, givet folgende Fortlaring til: »Naar jeg vaagner om Morgenen. san siger jeg strats den tære Gudl Tat sor, at han hat vaaget over mig tni Nattern Og saa beder jeg oni, at hans Naade maa vaere over mig den Dag. Naar jeg har gjort det, kiceder jeg mig paa, og medens jeg Mr det, saa plejer jeg at tænke paa, at det got ingen Ting, at det tun er fattige Klæder; det vigtigste er jo -dog, at vi er isøtte den Dragt, om hvilken Greo Zinzendors shnger: Dit Blosd og din Retscerdighed Mit Smykke et, o Jesus sde Denned kan jeg for Gud bestan, Naar jeg dil Hiimlen stal indgaa. Zaa oadsker jeg mig, og da falder jo faa vasdsker jeg mig, og da falder jo Tankerne as scg selv paa, hvorledes Fielseren har tvcettet kniig ten i Paa kens heilige Bad, hvorledes Kristi Blod der hat renset mig sra al Synd. Zaa gaar jeg til mit Køtkem det spr stc· jeg Lager mig for, er at gøre de paa. Jeg samler da Spaanekne cg Bracndet samtnen og antaender det, og naar det saa begyndee at flamme, søtst lidt og stden stcekkt, indtil del hete staat i Brand, saa, ja saa mag leg tcenke paa Evighedens Lys, der endnu saa ofte og mangt et Sted tun ex en lille Gnisi, og jeg beder saa: Dpsiam, o Guid, den Aandens Gn-ist, Zorn dybest stjult udslutkes sidst Zelv i fortahte SjceleL Derester anretter jeg og saetter Maden paa «Bocdet. Og, naat jeg knr med Maden at gere, saa maa jeg icenke Paa, at Mennestet lever ikte as Brod alene, tænfe paa han1, der er der Livsens Brod, ham, der hat sagtr »Om nagen kommer til mig, han skak cldrig hungre"· Naat Bordet er dæks ket, gaar jeg op i Præstens Stue og begynider at feje og gsre rent. Men hvor kunde jeg seie, hvot kunde jeg Lage en Kost i Haanden, uden at tren le paa hende, der sejede og sejede, om hin dog kunde sinde den tabte Pen n:n1.« Ja, saaledes bliver hun oed cn Stand endnu, denne markelige Pig"e, der havde et Gwds Ord med ved al sin ··:«uning. Ptøv at gøre ligesaa, kæte Jersey og du stal erfare, at det er Inan, naar Ver-den siger, at det for swrrer os i vor jordiste Gerning, naar vi skal bede uden Asladelse. En bekendt Præst hat sagt: »Von nen er de helliges Aandedræt«. Den, der hat en levende Tto i Hier-M be det altid. Jkke, at han ligger hele Dagen paa Kna; men naar han er i sin Butit, paa sit Konten-, ved sit Ar bejde, findet hanö Hjerte altid et seit Øjeblih da dei lan flhve op til Guds Bann og kam-net atter forsrisket til bage sor at optage Avbejdet paany og møde andre Mennester. Were Leser, er du et behende Men nes!e, et as disse Mennesier, som staat i et saadant anesorhold til Gus, at du beder uden Asi-Idelse, f)·d«: dxt bar Gud med i all-. Ting og tan ille nnsdvate hom! Jndsendt as J. M. Jensem « 1eanver, Czl Dann Collcgr. Alt i Naturen et i Færd med at reife sig op af Dvale. Nu hat den udhvilt sie. E styrkensde Vinterfsvn hat genhkbet den site-sterne, sont den forhM i MZMDM kommt M atter stem med sornyet Ynsde og nye Overrastelset til dem, hois Hjetter ilaar i Takt med dens. Hvert—Men neste nyder den dejlige Fotaatstid, )t;i«-ett paa sin M«a-ade. Det nye frem »j·pirenide Liv maner til energist At bejde. Farmeten saat ved det søtste Tegsn paa Fokaat pludselsig Febet i iBlodet; han maa ud. En nimod staaelig Magt dtsager ham. Land lnugsmaistinerne anders-ges, om de et i Orden. Nu mangler der batc en Dags tøt Blcest, saa et Jorsden txenlig til at bearbejdes, og saa —. Fortetningsmanden og Haansdveetle ten siddet med Haand und-et Kind og drommer. Hsvad et det? — Tan tetne bliver lioligete, blivet lysere. Livstnodet stiget. Arbejdsenetgien fordobles Der maa atbejdes. Pan Sendag slal vi ud paa en Kotetur; wen nu stal vi forst have dette Ar: beide fra Haanden. Foraatstiden er Lovsangens Tid Atti-satte man rigtig tunne synge en Loosang til Staberens Pris, hang, der dog hat skabt alle Ting saa un-I derfuldU Mangt et Menneste gaa:; .ned et betlemt Hjette. Den bedstes Lovsang, et saadant Menneste tunde tllbyde sin Stabet, var viist at give Ag: paa, hvorledes Naturen udfolder sitt, hvotledes Blomsten fta at vcesses en Ftnop ndoitler sig til at vcete en Blomst ester sin Slags, hootledes Udvitlingen ster fka Hjertet af, og det smlde aabne Hjettet for Stabeten, sag at han tan faa Lov til at udvitle Dei i Lighed med Blomsten og tillsige Lringe det i Hatnioni med sig selv, del selv og Naturen. Da skal sittett Sandheden af Digteten Emetsons er erfares, naat han siget: ,,Men fast dit Hierte til dens Bryst, og alt stal blive tlatt og lys«. --— Ved Stolens Begyndelse mødte et iemmelig stott Antal Studente-, hviltet natutligvis øgedes bethdeligt i Vintetens Lob. Jgennem Fiotaatet snnes der at blive slere end nogen Sinde spr. Nogle entelte, det ellets havde bestemt sig til at blive, fik Rej fcseber, da Solen begyndte at vatme, og reiste. Ved Fotaatstetminens Begyndelse tom det to nye Eleoer, en fra Califotnia og en fra Montana. -— Fotleden Dag tom den forer Forsendelse Boger til Stolens Bibli otet fra Danmatt. Man oenter stete. Det var fine Bogen smutt -indbunsd ne, noget as den bedste Littetatut, der findes paa Dansk. Pastor Frimodt Møller, der som bekendt hat været tcologist Lceter her ved Stolen og nu et Sognepræst i Aarhus, Danmatt, hat besorget Jndtøbet og For-sendin sen. — Miss Amanda Hausen, dek nn i to Aar hat vceret Musitlætetinde her paa Stolen, og som ved sin for tkæsselige Musik —- hvotmed hun al tid oat villig til at deltage i de niste l:ge saa oel som de littetaete Moder « hat ethvetvet baade Studentetes og Professorernes Agtelse, blev i Tirsdags Aftes behageligt ooettasiet as disse og hine. Alle Studentek og Vkosessoter fotsamledes i Spisesalen Kl. 8 og nød en Fokfkistning. Der paa gjotde en as Stusdentetne, nd oalgt as de øvrige, Miss Hausen op :nættsom paa Grunden til denne lille Fest, hvoteftet han overtatte hende en Diamantring, ledsaget as nogle del ralgte Otd om vor Ettendtlighed as hende for hendes Arbejde iblansdt os. Entelte iorte Taler bleo holdt. — Bl. a. talte Professor C. X. Hausen om Musiktens fotcedlende Virtning uaa Mennestesjælen. Professor J. P. Jensen talte om, hvem der vel mod koz den stotste Glcede, enten den, der n.cdtog Ettendtlighed, eller den, der iiiste den. Han udtalte Tat til Miss Hausen; tillige benhttede han Lejlig schen til at talte Situdentetne for de res Jstandscettelse og Jndhegning as Stolens Gravplads, og den Offets eilligihed, de der havde dist, samt for deies Atbejde for Stolens Bibliotet." Miss Hausen, det jo blev ovettastetz og altsaa itle havde faaet Lejlighed til at faa nogen til at ndbtinge en Tal i Form as Tale siot stg, sagde ved Opbtudet Tat til hver enslelt og lod sasmtidig Diamanten funkle i Lampelyset siot os, at ogsaa vst kunde glcde os ved den cedle Stens Strau (et. Bote bedsste Ønstet stal stlge Ihende paa hendes Bes. — Tit Biblioteket et det, stden der stdst blev site-net hersta, tnsdtomsmen fra en i Conneil Blusss (ved A. Dos gaiatd) 81.00; stsa de unge t St. Ans gats Wenig-bed, Statmwtt, Minnesota, 810.00. P;.-c. P. » fs » Wiss ? » ...-.- Fa sxfjskzxescrttqcs -«.«j.! » . l . 's. s s s ··« · «-s. «· ' - - · - · « « — -« ·· -- ·-- - - - · o -O . « --.«« ·»Di.L«.-.s.««s,k·-««.»-:.s« » Pcngene til Skotsi vil tkekke doppelt san langt, hvis man kjsber de staatse, godt intended dede Okolegka for Guttcr og Pisa-. De er tilvkriede af det bebst beut-beide Last-eh Saale-me er starke at slide paa, og Ston har færre Sønnne end andre Sto. Mauer Stolcstv er formen saa de ille stader Fo den hos voxende Born. De - er iqa starke som Jekn Dereg handlende fsrer dem eller vit staffe dem for Dem —- modtag ingen unben. Mat)er'3 Varemwrle er stemplet paa hver Saale. Vi tilvirker oqsaa »Dauert-ji«- Eko for Herre og »Wenn-! Ladu« Sto for 11111111111111111111111111111111 1111111111111111111111111111 th betaler sig fat holde Deres sKO i gos Statuts Vi gør al Slags Repakationsarveise ps- SI(0. --. Mk « k .», . : Dersompe hat- en «Fireplace" Sm- hrusz«st()lksms Vcntilisting Gram-« for m sikre Dem iircs Gange dist- islmindelikze Heils-. Pan demn- Rist kun bis-unless alle slsäe kirkkmlsesL »z- dtst Her ml sum milusn Pyr. nie-« vod lusdelxegpsten e Kanne Iris-Zweit ng pas-s sidtsn us Fyret er msn Kmnin i stand til at op hkdes us v(-ntiler(s tu ellor iltsres Hirn-Met- i qust streng-Ett- V(-jk. l kno derat Vtsjr vil Hsn kunnt- Oliv-inne til-st- Hast-L . . » Dersom De mgen «Fn«ep!ace hat-, Pisa Iskng en "Nn)«t«ltms»k Frnukliu sth(-." Don Netto-( i F(irl-indelse tut-d sktsrgtmnsn kann en ulmin(l(-lisz Kukktslmsm nusn den set nd sont un Saht-n Kinn-ich Enlnscr shng IFrikndSel kun lusiiytws »s; Vtsd list hrtcndeki sum lldlmlc (.-Xn(likmsn.) Sei-il »in-r Enteilt-g l« der viset tljSSsK Rislek »k- FrisnkliIn-«·- ugsim eiter Særskilt Katalng over Wänd inms". Misntlek n- mmäH Kisnnntillnslmn EDWIN A. JACKSON se BRO. ; No. 50 lzmxmth STKHJT - thw Tonk. «,- - Dis-« Zifka » --—-----—-------— IIIIIsfvassvffvvvvfsvvvvvvvvvvvv- ---------------- « Bøger for Konfirmationcn. Under Fadekhaand. As Vastok M.Petersen. 130 Sivek stei- wem-m Ttylt paa scerdeles sint Papst mev latinile Typer. Pns 40r. Til Kosmkmandetk As Jndkemissiomk C. B. chr. Ccokt »le» Hishi 72 Sidel i godt Shirtingøbiud Hoc. , Fauny Tun-u Ttl Kolssikmanden med Fokokd asPasiqk J sei-»k. sk- gw. ord» folgende: Bogens anhold er lundt sg sandt, bydn s- out-ist ng ins-: 1iængende Formaningsokd oa mangt et godt Naad fka en as us mu- csqixdcp Wid uiange der har sagt ja til Jesus, detes Falten month usi- -1- ssq de Mao mluvelierpm.D1ertet,iom her gwes dem, da vilde det l-« «-« s «s!-·E«ni-·’ for dem. — Bogen er paa 66 Stock-, indbunben i lompons -- s.·«s· um«-« » og kostet Oc. Trocng Bctytming for den, der vil srcm i Verdru. si- sit k.» . schmien J11oe-:older Betragtninger over Troens Herr ««ss«««-« s G tydnlng, Barmhjettighedens Vetydning, Asholdenhe s « nimm-, »k, :.«-..« andre. Bogen er vaa 145 stoke Scher, gvdt umbunde« .- .-»-.:«p»iu-tet Sty tmggbind. Pris 60c. Jkll Illlslt Plgks hklllxlc Tlnlck. Betragtninger veb f "«-"·-ss««"-nk-·. » U not-: stusrs B »r. Tenne Bog heb-ver mgen Anbefa Wo di m-» hnr usw-« jin ·lTI«-m-i en letsicrtktu 157 Süden Jndeholder 14 ...:p«i,ze, 1:«1:..; Beu- ·g1ujngel. Brut-n er 40c. Illklk tm f.l. En Aug for nnge Mel-nd us Pttftok Gevs (f ---«n·d. »li- Ro. oldec klug-zude: Vom-« ml sætse verlange i Stand til .: ssxisulde Izu-unums ud »F aqe , nam- ian i Troen,« væt ntandiq, ockk »l«. csq den vil »H lmm snd i »f- ndljed, der kan frigøre Anttd, Ssccl og Ins-» un ,.-I::· - Wilh-« Tm osl our-je godt sont Konsirsuauonøgave. Its-holder 13 Orts-c lsltl Zwek i net Shistsngsblntx Ptis 50c. LUS vg Espll En Vog tot unge Kvindelr Ogma af Pasxnk wem-a tm- WI Lls Jst-rothes aisfplesx set gik en sing nisrdslsg Kvinde jaa"- rsiz wo I tksc m m le nor Wurmde s.1«oqu, at htm llcgnndte at bede. Llalet rsm s·r· s T «« til ,’x--.71·f(1ttc1enogtcilkcoe og velsiguebe ham for, huad mm Hunde-mitl hcnde i hin Bog. Bogen ek paa llL Sider og lade-holder lU thkkexx ’ et« Juc. Iser Bllledin Digt as A. Manch. soSidek. Fim iuvh. exc. Tranbcc ika Livets Flut-. En tiue Skakkisie mev Bibelwpr kig » Vers m hoc-. sog i Aar-t. As Bett ta Haufen. Med Form-d at lsauor Bill-. Bezcl og J. l«evmsen. 400 smaa weh paa godt Papir, net indb. loc. llllgdullllllklls Stufklstd Bibelspiog og Salmeveks til hvcr Tag 1 Amt-; Sauiln ai en Bett of de unge. Saum indb soc. To. S-I1tultsndl). og gestnemlculken med holde Mode til Uhu-gucle in minbevækdige Beglvenheder pcm be fokskelllge Dage ihele Anker Qui . Un passende Gave til Konsirmander eller til de støtke Søuoaoxsttolchwx Beil-l nogle af diss- ngek for Konstrmatlomm · DAleH LUTH. PUBL. HOUSE, Blatt-, Nebs. - sssppwsgoiqqsosssstosdsei-possi-o-09s000009.00000090900sZQIOOOOUOIOJZOOI IT Mc »aus Papa-«- «« »s- ;,ÆI IF- ssmcs ro w» Au- Ists-am sum-W- »- ts Iosu cannot-O u. .- et- dom- Izu-. muss Id mqu Luft-L M Russ. Mk- Ngic