Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, April 09, 1907, Page 2, Image 2

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    —- A.
—
»Yanskeren«.
It halvugentlig Ryhedds og Dplyös
dringst-lud for det danskc Folk
i U m e ri t a ,
udgioet as
pUlss LUTLL l'L-7 BL- ll0U8E,
Bleir, Nebr.
»Nimm-« udgcmk hvet Tirsdag og Freitag
Pkis pr. Uatgang
s se status- Statet 81.50, Udlandu Ism
slam ittalesi Its-sind
seistle Vetaliug, Idtessefokandtiss II
Ins-i sagaaeade Mai-et Wasser-h
DAN 1811 1.11Tll. PUBL. sollst,
Blau, Ncbr.
schalt-n I. M· Andermr.
Ille Bidrag til «Dausteken«s Jud-halb:
Ithndlingeh Korrespondancet II Initm
If subvet Att, bedei adresferete
I. M Invecsen, Blau, Nebr
ststekeå It Use Post Otlice It Blei-. Neb»
II second lklcs matten-.
Aflvekttsiusfkstes msae know- sue-«
svplicsttom
»Danskeren«
Muts-um tleubsttibcnter. inbtsl ubtryki
selis Opsigelse modtages as Udgivekne, og al
Sold et bemlt, i Lockeiissiemmelfe and de
Ionnede Stateks Postlovr.
Regt Les-me heavendet fig til Falk, der
Ipemm iBladet, taten fot at tobt hoc dem
elln for at fut- Oplvsning om det named-,
bit-es de slnd omkale, at de sag Avettisfei
atmet i dem Bind. Det oil un Mien
Idis Rotte .
Bifkop Frederik Kriftiau
Nielsen.
Sc-. Okt. 1846 —- 21 Marts 19U7.
Arn xæfte vi i »der-. ngl.« as
2-s. Marks:
Bistop Frederit Niele blev forles
den everexet fos en Bisrr—i«?,elfe if
Dr. nied. Nord-mwa Bei nist-. si;
tV ·stoppen hat-de en III »O- Tg anx
Vgl-ern De ARE-D age hat dxt v !
TU· n: der er en ftcerk Scisggeyvidexf
joiidxing T Urincn.
LU. modtsog - Ganz- Llftesz fplgende
P! :"-.1!!e(egram;nk.
D« med. Not-denkest tcsegraferm
»Meget betænkelig· Nyrelidelsen for
verret.«
Senere: »Tsilstanden meget foruroi
liqende Newpe Haab.«
Dagen efter, Sienng den 24.
Marks, døde Bisioppen
Neste Dag strioer nævnte Bla)
kølgende fmutte Mindeord om den
afdsdet
Budfkabet oim Bistsop Frederik
Nielsens Død vil vække dyb Sorg i»
alle kristne Kredse af dort Land.
Som Prceft, som Professor, som
Bisiop hat han vunidet sig mange
Venner. Man kunsde i adstillige
Henfeender msaaske se anderledes poi
en Sag end han, men man oisdije
aktid, at man her fwd over for en
Mand, der keernspede for en Overbe
visning, han ej havde laant af andre.
inen felv kæmpet sig til; en Mand,
der var rede til at fette noget ind for
»den Sag, han iroede paa, en tros
varm Kristen, der havde et rurnmeligs
Hjerte overfor alt, hvasd der stammede
fra Gud, et Ruttdsmenneste, der ifke
men—je, at nvget menneskelsigt var hanc
fremmed. Hart var ej blot en stac
lærd, der higede og spgte i gamle og
nye Bogen han var en danst Mand,
bvis Vierte bankede for alt, hvad der
kunde tjene til hans Fcedrelands Bel.
Der viar noget af en ewgeksk Bistop
« i Frederik Nielscn, rede sorn han var
E-; til at Lvære med, hvsor det gjaldt,
-1ned i hvad der rørte sig i hans Tib.
Udgaaet fra et fatttgit Hjem —
Gans Fader dtde, mens han var Sko
; lediscipel i Aalboeg, og eftetlvd Mo
Z dem- i dyb Fartigdom —- emdt met
t kcempe sig igennem Vansteligshedey
forstod han, her Skoen ttyllede for
- andre. Dei fociale Spsrgsmaal og
i- den somi- Nsd imdt dekfpk as scg
sepvsnstoaebfehosw Daten
- nye Tid bttd ftem med alle sine so
eiwle Spsrgsmaah var han en af de
. Professoren der forstod de unge og
jillede sig ved deres Side.
saurem sveere W var
hau
I— AI
hme de: somit-m i dazu-« dek sm-;
lig ejede hans Hjerste og havde ejet«
det fra hans tidligsie Studeniettid.
En Rette af Vierter viser haus
ualmindelsige Flid og Wighed.
Gennenvblasdek man .,Danft Wir-lett
dende«s ældre Aargange, findet man
fra hans frnisdige Pen Artikel pas
Artikel om Dagens kirkelige Spptgs
masal og Personer, osg en Samling af
sine Dagbladsariiklek hat han udgi
Dei i »Karaktetiftikskek og Kritilker«.
Midt under fin itcrvle Professor
Virlsomhed fik han Tid til at udgive
.,Lcerebog i cVerdenshiftorien«.
»Dannde i Kirlens HistorieC »Le
ietraad i Kirlens Historie« og det
»epokegokende »Romerlirken i det 197e
I VutLdredaak J den apostolste Tros
LEekendelse fandt han Fellesbannerei
for de Kristne, men skønt fuldtro
Discipel af og findig Fokfvarer for
Grundtvig havde han dog en videre
lirkelig Horizont end mange af den
neLI andre Disciple. Skønt han med
sit udprægede kirkehistoriste Syn man
sle iit tun-de se Farer der, hvor andre
glædede sig over det spirende Liv, var
hans Hierte altid i Samklang med,
hoad han følte som Hellig - Jlandens
Virlninger. Ogsaa Ists-du Mis
sions Venner i de to Stifter, hvor
han lom til at virle sont Bisiop,
7ølie, at de haode en Ven i deres Bis
slop, der forfiod dem.
Hans desvcekte for tidlig afbrudte
»Smaaslriftet« hat veret til Osplys
ning for mange Kristne. Hans ufuld
endte Eitkelelsiion for Norden« vil
vansielig finsde en Udgiver, der lan
eisiaite ham.
Dei forbaosede i sin Tid megei, at
Fredrik Melsen, der synstes kirlehist-.
tisi Profesfor as Guds Naade, kunde
fvtlaide sin LærevstoL men fra sin
fersie Præsteiid havde han altid be
vakei Langslen eftet den praktiste
Gerning ude i Mewigheden.
hekude sik han da sin ftdste Get
ning. »Da kirkelige Udva«lg« og sin
Bispegerning viede han sin sidste
Kraft.
En sin Sorg hat holdi sit Jud
tog i Aarhus Bispegaatd
Der var faa Ægtefolk, der delte
zknere med hinansden end den afdøde
IsBiskop og hanshustrm
. Alle Faner fenker fig ved Aarlyuss
Bisioppens Boote Han er en af de
Mænd, der vil favnes i dansi Kitte
iiv. Den dansie Kikle et ikle rig
paa staalfatte Personlighedet.
Bisiop Fredril Meler oak en If
dem.
Vor Pensions- og Enkel-agie.
Jeg var itke med ved sidste Aus
nxøde Ig hats-de verfo: ikke nogm
Hineife om, at Der var noget i Besen
med vor Kasse, for jeg lceste Pan-»s.
Ulndersens Artikel derom i »Danfte
ren«. Nu fer jeg til min Zorfærdelse,
.c: heke Foretagendet »synger Paa fi!
sidstc Ver-« og er lige ved at gaa til
af bare Armod.
Nu ja! min Forfærdelse er just
Este saa forfcerdeligz men jeg task
simpelthen ikke fotstaa det Rahab-L
cg dekfm tillader jeg mig at fpsrge,
Ema-: der er paa Fonds-. Jeg mag
med Pastor Niexfen indrømme, at jeg
albrig bar anders-Vgl Soliditeten af
nenne Kasses Forretningsbasis, da
jeg stolede ubetinget paa de Mann
m satte Sagen i Gang og anbefale
de den til m-i-g. Nu hat jeg imidlet
tid faaet Lovene opsøgt og gewim
Uøjet med al den Kritik, jeg tunde
crdrive, og — ja, jeg siammer mig
næsten ved at stge det —- jeg tan vir
kelig ikke finde »Nissen«. Loven sy
nes mig »all :igtsh«. Heller itke san
jeg regne ud, hvor alle de fast-erde
Tig stote Udgifter gaat heu, da jeg
ikle kan sinde mere end een Pensio
nist blansdt vore Prasser (og jeg ded«
endda ik.te, om hatt faat Pension), og
blandt Enåketne san det ikske være
state Summa-, Kaser nma ud med
efter Lovenk «
Ved at lese Post-or Olfens Sckyti
le lom jeg inridleriid til at tænke paa, I
at »Bei-en et een Sing, og WI
ningen en anden«. han stvmr f. Eis-,
at Wes-steh der me Alsdetögtcns «
sen (60 Aar), i W M bkivet ftk «
for at betete Jus-NR Dei san jeg
cmsindenogetomisovens Dec«
Nar, at end-et W (altsa:c
Aver- det Ist-M W) et fti
t
vi tkænger disl den ellet ej«. Jst-, det
et der jo weg-et i; nien vi fotsdaar vel
da allesammen, at det kan ikte lade
stg gete smnndigt baade at fotdlioe
i sit Emdes og draige Pension. Vil
jeg gste Fedking paa min aaklige
Pension af denne Kasse, faa man jeg
da adsokwt stst nedløsge miin Get
ning som Profi, Prof. el. lgn. i
Samfiundei, og det tæncker jeg næppe,
nogen oil gete, fee tvingende Om
strendigheder ktcevek det, da Pensio
nen itke er san stor, at den stail set
lig lotke nogen. Ali, hoad jeg kan se,
denne Aldersgmnse (60 Aar) bein
dek, et, at om jeg soger Pension, for
jeg er 60 Aar, stal jeg staffe Lege
ateft for, at Sygsdorn got mig det
Umuligt at ardejde i min Gernjng; er
Leg over 60 Aar, dehøvet jeg insgcn
Lægeatteft.
En anden Sag er det jo, om Kas
sen godvilligt oil tillade en Pensioniit
at have lidt Præstegerning el. Izu
:ned lisdt særxig Jndtcegt ved Siden
ais Pensionen, men Reglen man da
absolut væte den: Pension faaes tun
efter udtjent Embedstid. Jeg hat
da aldrig dort, at en Emdedsmand
Hunde erholde Pension og dog fordive
Z sit Emdede, om han san var not
ZU Sammel.
Hvis note Love stal fortolkes sag
dan, at naar et Medlem er 60 Aar
gl, stal han itte detale Medlemsdi
Drag mere men detimoid have Ret xil
Pension enten han fordliver i sit Em«
kcde eller ej, ja, da kan jeg godt for
staa, baade at vor Kasse ikke san
balancere, og at Ptæftet ille vil ve
te Meinem-steh samt at ingen hat
Lyft til at ststte Küssen ved frivillige
Gover. Men hvis Rassen virkelig
er, hvad Niaonet oiset: en Pensions
og Enketasse for fyge og udslidte
Præftek og deres Eulen da Lan jeg
ktle se, hvorfor den ikte siulde lunne
bete sig og sve en Getning til Bel
signelse.
Chr. Christensem
Endnu ct Pak Ord.
Jeg hat pag Fslelfen ,at jeg endnu
»und fige e: Pa: Lto om Vor Pen
sicn5-Fotenix1g, og san ftal den Sag
Ein Ro for min Dei indtil Fotenin
aens Llatsmødc
Nur je; hiTnil hat taget saa Tem
Deliq paa denne Zag, saa hat jeg
Fijxskt det, fotdi jeg slet itte trot, der
»t nagen IS'-are paa Fætdex og jeg
Tut ogfaa forstaaet de gjorte rI1dikale
kssenstillinqep forn de knode not Fass
J-«:-bedste ti! Hensign
Anat jeq saa nu attet faget Pen
ncn, faa er det for at gste Anmerk
".-:n paa, a: Foteningens sidste Flats
nsødeg Beflntninget slet itke gnat E
Refning af Opløsning Den Komije,
Erim blev nedsat, blev detimod in
firneret i Retning af· Foreninqens
fortfatte Bestaan og Bitten. Den
sHuld-e nemlig anders-ge, hvotledss
note Jndtcegtet og Udgifter knn brin
qxz i sandant Forhold, at de fort
farende kan balancete.
Og lad mig med det famme drin
ge det i der-es Erindting, sont var
tilftede, og unsdertette de øvtige Med
lemmet om at de: var kun Kap. Y,
51. hvis Ovsfnttelfe der var delte
Meninget orn. Denne Patagtaf stut
De Komiteen ogsaa komme med Uds
Saft tik Revision af, saa den ifte Lan
Væte udsat for Tvetydighed. Enhver
kein saa selv grunde over denne Para
gtaf i Forbindelfe med de Folgende
Patagrasset. ,
Og til Past. Nielfen vil jeg fisc
It jeg et fuldstændig enig med ham
ern at hævde, at »det er saligeke as
give end at tage«. Og derfot vil jeg
faa gerne, at baade jeg og alle mine
Ptæstebtpdre stulde faa Lav, selv
naar vi ille lcengete kan usdfste not
Getning i Kikkens Tjeneste, at væte
Ulandt de givende og itte af Nod og
Trang tvinges over i de tagensdes
Rollen Der er Omraadet not fvt
BaWighedem Der er da fertig
indeufvt vott Sade baade voke
Bstmhiem og note Msissionen Og
san et der vol new den Menightd
fom ingm fattige hat, ensten inden for
sitt Hut-stand eller uden for dens
Vir. -
Srw jeg fpt hat sagt, kan en Peeeft
elle- Ptostefqmilie Use faa vel fom
sum ftm W enden komm i VII-,
suche-m me-sladndoibtkve
senM fpt OW. M
ckale om Foteningens Oplssnsing af
»den simpje men gode Grund, at den
hat iwdgwaet Fonpligtolser overfot
sme Medlemmek, og rent bottset fra
net-nie §1 i Kap. V, san hat di
Medlemmer, sont helck Mkstrlig
«er penswnsbetettsigede, og det Fond,
Hi hak. maxpavsotm hnve stack-de
som et Garantifond for Jndfrielsen
Iaf vore Forpligtefser over-for disse.
sOg hvis de Brod-z dek fokestaqk Op
ipsning, var dpde i den Tib, de hat
tilhykt Ioteningen, mon saa Detes
pensionsbetetstigede Enker vilde have
ftpttet et Fotstag om Oplssning og
jlddeling af Midletne til Medlemmet
ne?! Der et tun een Msaade, san
rct jeg ser, at denne vor Forening
kan opløses paa. Den ene kan træde
ud efter den andeu, indtisl kun de
pensionerede er tilbage. Men Fondet
moa blive ftaaende for at sikre dem
keres Ref. Det vil jeg bede Fore
ningens Medlemmer at tænke over paa
indtil Llarsmpdei. Der er dog vift
ingen, der efter Overvejelfe vit, at vi
ital fragaa vore Forpligtelfer over
sar de pensionerede.
Dei et mit Haakx at Komiteen kom
nser med et godt Atbejde til Aas-Brus
det, og at vor P. og E. K. Forening
fkal komme til at fortfætte en velsig
net Virisomhed efter Aarsmpdei.
Den er begyndt med Von om Herrens
Velsignelfe, og jeg trot, han vil del
ssgnse den i Fremtiden.
A. M. Andetsen. L
Smulet
ZU Disttiktsmodei i Spencer, JoivJ.
Eli Horn Distrilt af Iowa Krebs
holdi sit Mode for dejie Aar i Spen
-.-c1, i Past. Søbolms Kalb. Folgende
tilrejfende Præiier var tilstede: Bre
ksc Johanien, N. P. J. Nielien, J. K.
Jenieu, G. B· Christianfen, Th. N·
Jersild, samt Yliissionær Shultz.
Zpencer er en pckn By paa 8000—
two Jndbygaere beligaensde paa
inigibart Prærieiand i dei notdvefis
lige Iowa Den dein-sie Befolkning
lever dels i Byen· dels nord for
samme, hoor der ogiaa sindes en
Menighed med en enen Kikke beligs
qende ca. G Mil fra Bnen Begae
Kitlet er smulle og stilfulde med
flinke Zvir teilende op mod Him
len. Dei miia frnde en ærlig Lu
theraner at ie Kirlebygninger i en
Eiil, Tom vidnet om Fafthed, Kraft
og Ospadiirwben, hcevende Korfets
Mærle heil mod Sty. Deite er ei
isnult udvortes Udtkyl for den Kriiii
Rand, som frembar Reformaiionens
Ritte, og som fremdeles giver den
Tsremgang og Seit udooet Jordens
Nkaer og Lande. Det Evangelium
sisei eneste, der gives), der udgaak fta
og samlet sig om Kristi Kors, er ene
siiægiigt iil at overvinde Tiber og
Falk og siaa klippefast Æd Tidens
Iz; Dsgneis Storme. Hvok vi Tan
ile lan prise os lykielig, at vi tog dei
i Arv efter vote Fædrr. Maatte vi
fiatte det, ioin det fortjener, og itie
lade os forlede og bedrage til ai lobe
eiier noget som helft Esiyhedsktcem
1neri, religiøst ellet itteligiøst, iom
cltid sufet om Drene paa en. Ali-Linn
i Verden siifier og lebet i Ring, tun
Kotseis Evangelium stifter aldria,
risedens det selv fotmndler alt og
ille, have det lyder flatt, kraftigt og
:ent.
Dei synes at vaete i Spencer fom
alle Vegne, at tun alt for faa stattec
Koriets Evangeliums Verd, medens
Poet dog tegnek iil, at flere og fleke
Taat Øjne, Zur og Hjetter op versor.
Menigheden hat i det sidfte Aar spiet
en itle saa lille Navnerækle til sin
Liste over Menighedsmedlemmer, og
des et at haabe og vente, at mange af
disse hat fundet eller vil finde Hinte
sIejen til Korsel og dets herre. Vor
gamle, cervcetdsige Brodes, Paswr
sSøholm sont alt i mange Aar ha- «
udspkt et anstrengende og udholdende
Atsbejde blansdt Mt Fell her ovre,
nien som endnu er lisvskrasstig og ar- .
Ieidddygkig, bosiddet i hjj Grad Be- «
follnsingens Ageelse ogs Stillst-; del s
meetlede jeg pasa Here Munder. Og ·
ei gewsidsgi Astelsseb og Tillidsfvts
hold mellsm Menighed og Ptesi er«-l
rmireni bei W Vidnetbyvd, dee (
lau givet dem liess-. En Prcst lau ·
fttae over Dian i ih- Pdenig- «
heb,MMb-rMu-dwkkedenxi
ogmMØsdlansnsteetelleransl
FIEWMMOLMDMMUHJ
L AI
lale ham haanligt. Forljener han en«
faadasn Beherbung-? fovtjener han
spxst og izexnrnest at fjernes fra sit
hpje Fean men faa maa der gaas
frem ad en anden Vej. Djmlen ded
dcr Die-del lvedi han er en Basta
lcr, og en leekksprutte spruder sin
peemsmelige sorte Bædsie, fordi den
few er fort. Herren selsv ansaa en
saadan Fremgangsmaade for unter
dtg og ulcerlig endogsaa mod en Ju
das. Hans Domme rammer vel
lnusende i Samsviltighederne. Men
de tUsekr aldrig. Lad os alle lære
lem.
Foruden de Gudsljenester og Mo
der, fom jo npdvendigvsis folget med
en faadan Saimimenlomft, forhandle
de vi orn de to store Emner Nadoeken
og Bønnen. Jeg stal ille her prpre
al gengive Forhandlingerne, lan del
ej heller. Det vcere nol at sinc, a:
mange flonne og frugtbkingende
Sandheder fremholdles under livlig
Dellagelfe fra Talere og Tilhørere.
Sondag Eflermiddag havde vi en
sløn Fest, hvor Menighedens nne
fnmlle Kirlellolle blev indviet. Vor!
Sanckunds Formand udsprtt Jndvk
elfen. Qm Aftenen sluttedes Mode:
kned smaa lorte Taler, som jo er
feedvanlige ved en saadan Lejlighed
For Fuldstcendsigheds Zlyld burde
oel ncevnes Gudstjenefterne i Kirlen
nord for Byen og Kvindemødet hos
Vangsi Akkn,nwn silldstænMg bä
rser en saadan Beretning jo ille aliis
gedei. Derfor lun dejje: del var en
If de stpnne Swnunaäomsien fom
vi dsg, Gud sie Los, has irre san fas·
as her blandt vort vidt adspredte
Fall. Maatle lun mange siere af
dette Foll elsle og spge dem. Lad
Ulrene nol saa lange lude, i Læ If
Lmstw anerda amd Susttm«
Fred og Glæde. Naar end Stagslth
gerne fra Verdens isdallede Werg-«
findet ind Paa de mesl fredlysle og
selbeslinnede Siedet her paa Jord,
over-vinsde Naadens og Frelfens Sol
ftjn lan de dog ille. Gaar end Dia
velen med til Kirle forsthrre og for-l
nindre Frelsens Verrl lan han ille.l
Tesnden ved vi jo, al slsnnere os;
tnere sollyse Egne er heredt for Noa
dens og Lyfets Born, Egne, book
ingen Sltygge og ingen Djævel las-.
nan. Dersoy J Danfle i Amerika,
Foger de Steder, hvor Naadesolen fra.
Golgathn laster sin Glanz, del er de
slpnneste her paa Jord. Kun de, so:n
elster denne Sol og del Liv, som den
fremlalder her nede, hat Guds For
iættelser om det stprre herefter. Ran
der Msrle og Dpd i Hieriet her,2
kaler Guds Ord llart om stsrre«
Msrle og mere Kval herefter. So
zer dekfor Lysel, hver del stinner.
midt i Gast lille Menighed hernede,
Ig aaben dit Hieries Blmnflerlakl
dersor, at der ogsaa hos dig maa.
bannes Evighedsftugi. Ja, maatte«
oi alle faa Naade lil at lade del flin
ize llart og virle uhindret.
J. K. Jensen.
Rye Tantet indenfor
Zudre-Mision.
(Sluttet.)
Jdet nu altfaa Atbejdet for at;
Tit-sie de vakte og bevidste Kristne»,
Dvetledelsen i Menighedskaadene itke
im tunnet lytkes, var man i Odense
Lsekokntt paa at stasse dem en saa fast
qg stært Stilling fom muligt over
7ot de eventuelle ny Kirtelovr. Herpaa
Izuede et Foredtag af Pastor Halt ved
.«·"-:zatethtirken, som stal omtales lidt
armen Han hævdede —efter ,,Kr.·
DckgblaU ——-, at man (d. e. Indie;
Mission-'s Venner) ,,maasfte organifere
7ig«. Og denne hans Tante formede
Tg til et Forslag om en i hoj Grad
Iennemfprt Sammenslutning af Mis-·
Wiens Venner Landet over, en Sam-l
11enslu2ning, der hat givet Btadet
-K-ben«hwvn«, som stænter Forfab
ringssagen itte ringe Interesse, Ans.
edning til ast tale om »en Kirte i
Iscken«. Paftor holst vil have Me
tigshedösamfund opeettet i ethvert
Sogn, hvor de aandelige Fotudsæts
tinget detfot et til Stude«. Bette
Instanz nætmere sanledes, at det cys
jvot Jndte Missions Venner et tol
rvge og starke not dertil. J Spidsen
Tot et saadant Saniftmd steil M en
.S-tytelse«. Der stiget ikke, af hvemI
denne Wlse stasl bestu; men det
sammt as Wagen at detl
bin Regel stal W Woll, Weit
den« VII-W fass-umling med
Oe W k den fsvfh WJC
set sigeh et de »Wie et Mc
Pu- d« « ·- W M. ko
t
l
I
—- sioet Mr Don — »be- hoii (sic)
selivfslgelig vere med og som Regel «
Formand i Styrelsen«. Men »e: der
Elle en Pecefi med de ncevnte For-nd
sæiningen mwa Sasmspnxdet alligevel
crganiseee sig og akbejde paa egen
Haand, rede til lsicx naae Form-Ide
ne blivek gunstigete, at komme til It
sfaa i et kegulcert For-hold til Einbe
det«. —- Det fremgaat endvidere, at
man ligeftem maa indmelde sig i et
iaadant Samfunsd, nien at Besingels
sen for Opiagelfe ek, at man afgiver
en Belendelse om at vckte ,,et Men
nesie, der tror paa Jesus Kristus som
Un Fressen ellet i hvert Fald ai Hier
:e: begcerer at tilhsre ham og bang
LIJ’e11ighed« Dog stal han finng for
: tunne op tagt-s, ,,ooerfor e: as Sty
relfens Medlemmek udiale sin om sit
--1ndelige Siandpunli«. Men e: der
»He-get vitterliqt, fom aflrcefier veds
kommende-«- Belendelfe, lan ban end
di ille optages. Eamfunsdetk Med
:.-:nmer er undernione »Meninbeds:
txt-ji« ludøvet af Styx-elfen) os. lan
Lxxlk udelulleg, deriom de »i Lin Ig
Leere aabenbntl vifer, at det ikle er
Enndhed med Tilslniningen til den
Tro, de ved Opiagelsen hat vekendt
si.1 :il«. -— En Keedg af Meninbedg
fainfnndet flal ndgore et »Meniaded5
iorlsund«, og fasntlige Menighedöfot
Fund i Landet iial styres ai et
»Landsfotbunk
Dei kan ille ncegles, at bete dekte
Diesing paafaldende minder orn »en
Siirle·i Kirlen«. Man lommer iil
s: tcenle paa de Organisationen Tom
forflellige Munleokdener, til Eelzenn
ncl Jesuitterne. i sin Tisd hat dannet
inden for den roinersi-kaiolske Kitte
Tfnldt ud lan main forstaa Pastoc
Holts Hewsigi, som jo er at smrle Ig
sføtte det af Jndre Mission valte Lio
indenfot Follelirlen ved en Summen
ftuming, der lan danne ei Værn mod
de Ost-ergieb, som frygies ita den
aandeligt ligegyldige ellet ligcfrem
livgfjensdsle Del af Folkekirlen gen
icm de fokvenlede nye Kirselove Men
Elle bloi et det jo llari, at Jndke
Mission. om delte Forslag gennem
Jenes-» endnu mere blivet et Po t : i,
end det hidtil hat verei, faa Bill-.
Bei-is Ord: ,,ik-le et Parti, men et
Arbeit-« da slet ille mere lan gelb-»
Incn er det dog ikle en ovetondentlig
betæntelig, ja farlig Udoortesgsrelie
as de helliges Samfund der Ewigen
ncsn oil ftemmes2 Osie et jo Jndre
Wirssion blevei beslyildst for ai ville
,,:ælle Herrens Folt« og gste de
Feredfe af Missionens Vennek, der
finde-«- rundt om i Zognene, til ei med
« de helliges Samfuwd i N. N. Sogn«.
soorledes vil man vel lunne verge
s
ngm mod denne Bellyldnina naae
Zamfundene ligefkem stal være or
ganifekede, saa der lan holdes Mand
:.1; over Medlemmeksne, diöse kan mel
de sig ind, oPiages og maasie alter
udeluklesZ Vod Optagelfen sial de
jo ligefrem bekende deteö Tro, og
sZandheden af denne stal under
5Iges. (?) Qg disse Styrelsesmeds
!nnmet, Lægfolt, der stal viere Sic
slesprgete og Wansdeprsvere indenfok
Zamfundet, stal lonikollete Medlensp
memes Tro, Lio og Færd —- mon
Je vil tusnne magte detle, og mon de
vi! kunne taale det uden selv at tage
Stade paa detes Sjæle? hvilken
Tsommen, Vejen og Vtagen oil der
Elle komme til at floreke og detmed
Blei-d og Splitieler Og hvor over
cedentlig umstelng for ikle at sige
umuligt, vil ikke Foeholdet blive til
Sognets Prcest og Menighedsraad,
særlig til forstnævniei Kcm han
Ecke med Jndke Msissions Wenig
beddsamsund i SogneL da blivet der
selofslgelig Krig, og anerkendeö hin
af deite, bliver maaste endog Formgnd
for dei, da vil han —- neiop paa
Grund as den gennenvfsrsde Organisa
tion i Samfundet — komme i en sca
re vansvelig Stilling mellem de w
Jlkenigshedsmd
Der man man spprgu Hvorfot da
ille lang-i hellere Uditckdelfe af Felle
tirlenf Og man mag heilig andre
sig over, ai Forlamslingen i Mse
ille strax hat forkasiel Pastrr holst
Formg, men »Nimm entfern
enigi« li) hat beweget en Welt-Mon,
spottwede »Bei W ndlalee sin
Tilslntwing til Genus-lauterm i Pa
siot Vol-is MWMI M
Orsmifwiiom Wdee det W
Yen for sie-seh Zone-eins for den indre
MiMmiMriomattogemdee
Ost-MO- Mit-des dMe sue-id
W W M dicken-steif
IMM