Web-: Xrnen
»Und-er Rocdenvindens
Svøbe.«
Pan Gylsdendalsde BoÄhandeL
Not-disk Foriag i Kobenhavm udkom
i Fjor en Bog (Rejfeskildringer) af
Knud Rasmussen under Titelen
«11nde: Nordenoindens Svøbe«. Ma
terialec :·11 disse Rejsefttldringer er af
Forfatteren indsamlet paa den Reise,
hcn sorn Meplem af »Den danste like
ræve Gtønlandsekspedition« foretog
i disfe nordlige Landsdele i Aarenc
1902 og 1904.
Bogen et godt 200 Sider stot og
indehoxder fortrinslige Stildringer af
Lioet, sont det leves af Grpnlænsdetne,
Vinter og Sommer. Forfatteren tegsw
aer Hatt disse Naturfolt, det Liv, de!
leder. de Anstuelser og Forefttllinget,
den de bar om dette Liv og det hin-!
siocs. !
!
l
l
Fokst fortceller han om Vestgrøn
lenderne, der hat vsceret Krisstnc I
tangere Tib, og dernæft om Østgrøw
lænderne, hooraf en Del fornylig harT
ladet Tig døbe. -J fortrinligse Smaaz
billede:. der samler stg til et stortJ
Maler-. med starrte Forder, vifes os
Gronlænderem hans Liv og Wir-Hom
ded ein-der fattige og atbejdsomme
Kam T: Kamp med de bat-sie Elemen
ter a-; de vilde Dyr for cct staffe F
de J; Klæder sttl skg og sinc. Man
leere: a: ten-de Gtønlænderen fotn
godnwdig og gæstfti, men ogsaa som
et Mennefke med stærke Li«densiabet.
J Hedenftabets Tid hat Blodhævnen
wadet, og fom det fes af Øftgrøn-«
lændernes Fortcellinger ogfaa Men
nestecederi.
J Lamng bliver Grønlændetneä
Foktællinger — thi det er« dem, Kausd
Rasmusfen giver Ordet — Iwget
frættende og ensformige, ligsefom sel
ve Lkoek deroppe, som det foimer stg i
det Lange Vintermsrte.
Den kneft tiltalende Skikkelfe blau-of
Gwnskænderne, som Knud Rasmussen
gsr os beten-di med, er Storfangeren
Osjwvxinath. Han strivet sauledes:
Esjuvainath var 40 Anr, men faa
ud Tom en Mand paa knapt 30. —
Han var crf ·dansi-gtmlandst Blan
ding, middelhsj og ualmindelig hat
msonifk byggei. Hans-s Ansigtstrwk var
igke ftcertt umrketede, men sinc; et
fort Lrufet Haar falsdt ned over en;
hsj, hoæwet Pan-de. Øjnene var dran-;
vg spillende, Nasen stam ncesten lige,
pg den energiste Mund var halvt dek
ies af et tætklippet, tsdblondt Find
staeg. Hans Gang var spændftigj,
Holdningen ftatelig. Hasn var stærk og
for-sind at benytte sig derafz hans
Junker var klare, og han gav dem
sitid Udttyk i et elegant Gwnlandst.
Nod Iavde han i Oderfkod og ltagt-e
heller ikte Skjul der-Pack Sine
Land-singend var han over-legen Z alt,
hvad der vedrsrte Kainsfangst, og han
var stig sin Stillsing bwidsi. Haa fIIte
sig med en Beetdiigshed, der ellets et
Srpnlændekens sanfte fremmed, og
man merk-ehe u-vsillcoat1igt, at insgen
af hans Lansdsmcnd gpdvilligi turde
I Dust-miss
I sause- smish i Dust-m If
Immer var II et
Ic. Ingusi Zornig
Vamburger
Brzzsttbe
II Itslh Mfstltdelise Ist III
gtlss og
Mas- Messen
Our
III-t- hun-no visit-, W
IIIW
Uns-c
Lsssis
gxm ham imod i nogeltt the knn bed.
ftixxrse økeblittelig Handling.«
Ist bestritt-s n:(, doctlstfxx . ..
ist Indcn ngg til Zunge CAN-denke
Beundtetinders Raseti havde giftet«
sig med en fattig Pige. Ztotfangei
ten var lytkelig ved sit Hiern, Bot-«
nene ten Dteng on en Pige) og Komm
Ojuvainath boede E et tummeltgy
Stindteltx den dtede Bttts, hoot sit
l.1.1 om Ratten, han selo, hans Kons,
Lsøtn og jeg, var tæpnelagt mcd
kttensftind der gjotde den blød og be
taxelig J et Hjøtne at Telte ,paa
tsøj re Side af Britfen, ftod en Væg
stenslampe, som btcendte baade TIJ
dg Nat. Et halvt Hundrtde Stridt
in Teltet faldt Elven skummende ud
i F«jorden.
Af den Stags Gtønlændete sindes
jtnkrdletttd tun fau. Flettallet et af
Ydte mindre tiltalende.
— Knud Rasmussen lætet os dg
s.m, hvorledes en Gtønlændet set pa:
note sociate Forhold Han havde fas
talt Gtsnlændeten Manasse om de
estropæiste Stotbyets S-msaafoltz
ttvarteten og Manasses Fotblpsselke
tendte ingen Gtænset.
,,Talet du ·Sandhed?" sputgte
Manasfe. »Kan du vittelig i sam
me By finde Folt, fotn dst af Sult,
og andre, sotn hat mange Penge Ug
nende, — Benge, det blot et til fot at
spde andre Penge?«
»Ja, Manasse!«
»Mei: hvad gøt da Kongetne og
Ministtenes De stulde jo da hjcelpe
detes Folk ...... Du lendet Es
Gtønlcendete7 ingen af os hat meget,
ndgle lidet, s·omme intet. Men vi
hjælpes ad, detfot et det ttle saa
tungt at leve. Hos jet fynes det It
væte andetledes. Jeg hat Medliden
tycd med edets fattigex deteö Sind
niaa blive sondt og bittett, Tom du si
get, fotdi de et Vidne til saa megen
Lverflod, de aldtig faat Del i. Men
J: vcete Rigmand i et fsaadant Land
fnnes mig dog at væte en endnu stptte
Forbandelse.«
— Naturktceftetne i Gtønland op
. trceder med støtte Voldfomshed end het
»bjem«me, shoot vi ellets ogfaa not ten
Jdet Stormens Rasen. Af en Stil
tring fra ,,de onde Vindes Fjælde«
hidscetteö fslgende kotte Uddtag:
»Vinden Laster sig ned fta Fjældene
cg jaget som en lang, sott Sckygge ud
tivet Fjordene. Det et Norden for
Sylspidsfjældet og Osten fot Js
btinkvigem de provet Ktceftet. Men
bangt uid over Jmatssuaq-Bugten
ttætter Taagen ind over Lan-d. Bag
ten et allerede htnd hderst ude. Det
et sden haatdefte og ftædigste af alle
Bänder-oh Sydvesten, der nu kommer
brelende ude fka Davisftmdet. J eet
Nu er Taagen inde. sDe stdsie Sol
straasleglstmt fotsvindet ind osvet Jud
landsisen, der lcenge lyfet solsbeftinnet
aennem Taagen.
Men snatt sttyttet Regnen ned. Tte
Bin-de »des; Syltoppens Rot-den og
stblinckens Osten smcettes tigesom til
Bunds i den stummensde Fjotd, og
Sydvesten thlet sin sSejt usd over
Fjældmr. Den pibet hvislensde og
gutglende vp af en Klsft ltge neden
sfdt os, og vi httet et Steig sont fra
et Meninsstef -
Men det et ogfaa sent detosppe,
dog et Solsstinsdagem med smiutt
Vejt Um sm. En fanden samt Das
tiefer-does smledesx
»Bei bat en dejlig Eftermiddag.
Seen lwa blank sotn smoltet Bly
Umwade Udttyk), Solon dagte
ubamvhjerttgt, og Stutter det Iaa
patlensde tot M til Land, strawledr.
Band-i M Flug-m lagde sig Wste
ltyseøttnt End i de mnloblasa Hulet
kg FordhdndtgeL fom ESten havde
ædt.«
sFovfatteren stildtet Gtmlcndets
nes Wette-, detes sacerde hurde
Sltd, detez faa og tatveltge Glas-det
detes Ltyft til at sattelte gamle Sagn
og den« Beretninget om Dagens
spendende Sestos-Weder paa chten
dg Fistevieh Swledes fvtdrived
Tidm, W de siddet leede i de
lange sum-te Retter -«-—«og Dag- med,
nam- Usvejtet vg Mttket bit-der dem
til Hjekmnet — ntens en dssig Latin
pe spat-sonnt apply-set detes Hyttet, og
Nord-Messe —- Jdet et sde des-de, sotn
willen soll-« — farek hen over den
tust-de Himmethg. Og medens
M ellee de Wie Mndet stor
tiellet, W W nved hund
dthdeh
TT M MWM M« et
not W It lose, List nagt man ta
tgee W W ad M —
M W p- sisv M sit
" ck M m nvet sammt-ej
« «. s- w sm- ein«- Les-c
sc at verdsoette diese Jovdtlvdens«
ins-Mystik Beb:ere, hvem oi ogfaIE
l:si:"-:r im Ilkiifnnszairlsomheden dcr
csppe. (N. P. i ,,Mm.«)
En Fritæntets Prediken
En ung Man-d ved Navn Thorpe,
sont siden blev en vittfom Evangeli
cts Prceditant, var en Tid en af
Whitesields bitreste Modstandere, og
da han havde et ualmindeligt Talent
for Efterabelfe, gjorde han ille alene
Fotstyrrelse ved hans ossentlige Pre
ditmer, men latterliggjorde dem til--I
lige i selstabelige Kredfe. j
Engang havde han og tre af hans
Kammerater indgaaei Væddemaal
ons, hvem af dem der bedst tunde
eftetabe Whitesield i at ptcedite. De
stulde aabne Bibelen og holde en Tale
over det fptfte Vers, de fit Øje paa
Efter at Foreftillinsgen var til Ende,
stulde Forsamlingen afgøre, hvem der
stulde have Belpnningem
Thotpes tte Slcemtebtsdte git føtst
gcnnem Legen, og faa lorn hans Tut.
De btugte et Bord som Talerstol, og
da han stod op derpaa, overbevift om
sin fortrinlige Dygtighed, taabte han
,««Jeg stal ovekgaa eder alle!« De gav
ham Bibelen, og da han aabnede den,
fæstede Gud i sin Forsynsstyrelse hans
Ljne vaa det 18. Kapitel i Lukas
Evangelium, det B. Vers, der lydek
fauledes: »Men deksom J itte em
rende eder, sstulle J alle ligesaa em
komme'«.
J samme Øjeblit, som han læfte
disse Ord, begyndte han at se og fsle
deres Betydning. Aandens Sand i
dette Slkiftfted gik sont en Lynstraale
igennem hans Hjektr. Overbevisnin
neu om hans Tilftand sokn en Syst
dek for Gud gennetnttængte ha-m, og
hans Samsvittighed forfcerdede harrt
Han fplte Gengældelfens Kraft, og
dens Nædfel viste Ttg klart for ham.
Fta en faadan hurtig og grundig
Lvetbevisning talte han. Som han
talte, tiltog hans Fyrighed og Jver,
og hans Predilen bestod i en trsaftig
csg ibrændende Fremftilling.
Han fortalte sisden efter, at han
syntes, som um hans Haar rejste sig
af Forstrætlelse. Dog svar der ingen.
fom forspgte at afbryde hamz thi alle
fplte og saa asf hans alwvlige Anstatt
udtryt, at der var en overvceldende
Kraft sovet harn, og de sad sont nag
lede til Sædet, tdet de lyttede og saa
vaa ham.
Da han steg ned asf Bordet, herste
de der en dyb Stilhed i hele Modeh
og itke et Orsd blev talt om Vcedde
maalet. Thotpe uniddtog sig pjeblib
telig uden at sige et Ord, og han
Joendte aldrig tilbage til detes Sel
stab.
Efter at han hasvde tilbkagt en Tid
i den dybeste Nod og Kamp, frem
sttaalede Evangeliets fulde Lys i hans
Sieh og than blev ligesotn fotdsum
Paulus en svittsom og nidtær Bespr
drer as den Sag. som han fst havde
betet en saa bitte-r Modstandet af.
»An Gwds Ord et levensde og traf
iigt og starpere end noget tveegget
sSværd og tmnget igennem, indtil det
aivstiller baade Sjcel og Aand, baasde
Ledean vg Mart-, sog det dsnnner
over Viertets Tanter og Raasd« (heb.
4, 12). (,EvangelW«.)
Barnenes Livsglædr. s
(Efter »Mein og Stole«.)
Dei pas-set sog langt bedke at str
Blomsstiet og Blade i Klasserne end
Virtetis. »Jeg vilsde forettcekke at la
de male Munterheden, Glæden,
Flora og Gratherne paa Swleveeg
gene, fauledes som Filosofen Spen
sippes gj-orde det i sin Stole·
Dei maa vcete et ledende Syns
Funkt, at Born —- som for-mißt vg
faa voköne — stal have Qov til at
være glade, og des er ikke blot et
fromt Ønsske, men et Maul for Op
dragelsem at Bøtnene maa ver-e
glade Mennesten fordi vi i deres
Glcede set et Udityt for, at de er
lykkelige. Og vi set tillige i deres
Gier-de et Værn mod scedelig Forder
relic.
Bsknene trænger til, ja langes ef
ster Glæde, og den sprste BettngelsJ
for, at de kan faa den i Efe, er, at
vi hemm- den for dem og ikke Ide
lægger derez nackurlige Lsivsgledtz
fclv som den undertiden ban give skg
et noget stsjende og eftet vore Begre
ber maaste ogsaa overgsivenst Udttyk.
Der er nceppe unget, der hat en
san mcegtig Etme til at forwdske Sin
det og sge et Mienmsies Kræfter som
»Hu-den ; den gir, at Livet gaar somz
en Leg, selv om det fremtyder itote
szt V.1.:It·teli;-e Opgaven den er i)::s
an Mag-t, der hjælper osxs til at le.«e
Livet rigt og stott, stønt og godt, og
oi maa derfor bemre note Born i«
Zagt med den. Naar Born leger, ers
som et Vækd af spkudtende Livj
er i Virtsomhed, hver Mustel og hoc-es
keck-de « wandt, hvek Evne i Bist-Z
U:-1t)ed, tyver Kraft taget i Brun. ON
Kilden til denne Kraftndidtdelse, deri
Ioervinder alle Hindringer, glemmer
at Træthed, er den Gleise-, der fylder
Varnetyjertei.
Men naar vi er enige om, at Glas
den er en Magt i et Mennestes Liv,
cg at der bøk fredes okn den hos
Vornene, hvotaf tommer det da, at
den saa tidligt rinder tør sont en
Kilde, der itle tan holde Band, eller
som gaar tør naar Sommeren kom
met-?
Er det Glceden over Livet, der
Piceger vor Tids Ungdom, eller mon
ilte fnareke en mørt, tnugende Al
Dur, et Tungsind, der tun hat lidet
med jublende Glæde at besttlle?
Og dog levek vi i en Tid, der for
tlindek Livsglædens Evangelium, og
en Slægt, der dritter af Nydelfens
Vceger i fulde Drag·
Nackt Glæden saa hurtigt svindek
.ovt fra Barnets Vierte naak den
klare Lattek alt»for tidligt døk pan
dets Læbet, saa hidrøret det bl. a. fra
at den soger daatlig Næring, en Næ
k;ng, der bringet den til at visite,
fordi der tages feil af det, der brin
Jet Glcede, og det, der bringet
sorg
Vel stal Bornene glædes eller
Ums —- om man Vil udtrytte de:
iaa —- men vj oil ftrals faitslaa den
·.I-rundregel, ast det er hundred-Ovid
Lsedre, at Forældrene sptger for at
more og fornøje Bøtnene i Hjemmet,
end at diese spgek sig serv Morstab,
for det vil de sont Regel gøre udenfor
szemmet, og man-sie da tillige i slette
Lammerateks Selstab, og Motstaben
sit da blive af den Natur, at den ittc
trkot stiller Bernene fu Hjemsmet,
nien ogsaa fka Forældrene og deress
Zoktrolighed, det vil sige, de er pn
Gled til at tomme paa A«fveje, og
Frrceldrene tan tilregne sig en itte
ringe Del af Stylden, fordi de itle
forgede for ast form-je og give detes
Born Underholdning i Hjemmet.
Og i Virteligheden er det san
uendeligt let og tatnemmeligt et Ak
bejde at more Born. Saa længe de
er smaa, fordrer de tun en ubetydelig
Hjcelp, for at de tan more stg fett-.
Man stal endogsaa vogte fpg for et
ice ftott ydte Apparat. Naat de
tommer i Stole, maa vi i Stedet fpr
at gste de votsnes Lisv dim-inutivt,
ie ast sinde paa noget, der passer for
deres Alde:, lede detes Interesse ind
i got-c Spuk, spm f. Ets. Jdmt,
Elsjd, Mussit, det et ogsaa at anbe
fale at tage dem med paa Rejsek,
lStoleudflugtet og Ferietolonier.
Nase vi derfot gerne vil bei-are
Bemenes natuklsige Livöglædr. maa
det faftholdeö, at der herttl ikle nd
tkceves tunstige Midlet eller Blinds
stillelse asf deres Luna-, men ofte gan
ste tin-an Mist-ten sont det staat i en
hver Fadets og Moders Magt at
bringe i Anvendelse, og first og
fremsmeft det venlige Sindelag, de
selr læggek for Dagen over for Bek
nene.
Ventige og opmuntrende Ord vir
tet paa Beweises Sind fotn Sol
straalet psaa en Blomst, der i Solens
Lys og Bat-me udfoldet det flinneste
og bedste, den nennner. Bei-neue
famler sig twillaatligt otn den, der
hat et deltiagende hier-te for dem. —
Venltgthed er sont en Morgens-III fri
tle Straaler, der tastet gylden Glanc
over detes Dag og dere- Tilvætelse
De snma, sont wisset w i Mitwe
dens Luft, tedes langt lettere end de,
sotn levet i usvenltge og raa singt
eselser. Mildhed avler itte blot Oft-by
smen Atem Willst-, Trøstab yg Aal-m
hed, medeni et wenligt Sindelag
hattet Sachetti-d Mel-stand ond
Willk, Bedengeti. og hoc-d der i den
ne Foebtndelfe fertig tnteresseree ot,
Jndesluttethed, der hat ttl Ists-, at
Bat-net tsger Tilskedsstillelle for sin
Livstrang paa Bittens Befe.
Alt det, der bidtaget ttl at bevate
erd og Harmoni i Bienenei hier
tee og tnyttee dem satt-re til Forel
drene med Dilltdens og Kerltgssedens
Wyd, tsnytter dem ogspa til Mem
met yg fix-et dem dersmed ogsaa ten
de Zorn-fetten der deager boet fra
dette.
Selt- om vsi lsqer at Inytte VII
nene til W, tsal de ttte starkes
inde her. De M je pgiaa i Stole,
og faa vel her fvm andet Stedö uden
for Hiemniet soii de finde Kam-meta
tet, hootaf nogle bliver detes Ven
ner, og de hat godt af at fætdes
lslandt gode Vennm i en god Verme
tkeds tcendes Glcedens Jld, de man
ge glade Oer og lyttelige Sinil vest
ter en lys og løftende Stenming, og
i Glæden set Barnet fig, fom det ger
ne vilde viere alle Tider, og det synes
ogsaa bedre om andre Mennester. —
Glæden opildner og driver dem fteni
niod det stønne, aabne og gode. —
Dekfor danner et godt Kammeratstad
den bedsie Overgang for Barnet ska
Hjemmet til den store Vetden.
Men vi tan paa den anden Side
itle vogte dem nol for daaklige stam
merater, de er ncer sagt den vcekfie
Ulytte for BAU, ja, tan ligeftem for
dert-De dem i fordelig bellst-ende ilkc
at tale ein« at det et fra dem, de la
rer at tyge Tobak, men det er osgsaa
paa den Vis, de hildes i Løgnens
Snarer, fes-at en uren Fantasi og lee
rer tønslige Udstejelser.
De store Borneselftabey velstillede
Hjem undettiden got for deres
Vørn, og hvor de materielle Nydeller
synes at spille en ganste dominerende
Rolle, tan ogfaa volde Barnet
Stude.
Det er vgfaa en Uting, at Piger
ital have Lov til at blive Ratten over
has deres Beninder, naar de des-get
dem. Lad dem holde saa tidligt op
med Bei-get, at de enten selsv ian
gna hjem eller blive fulgt hjein af ei
thendr. -
J ncer Forbindelfe med Spørgss
maalet om Bornenes Fornøjelfet
staat Forholdet mellem de to Kon,
et SpprgsmaaL der i de senere Aar
lzar vccret taget op til Drpftelfe, og
Tom ogfaa er as ftor Betydning, itte
::iindft nnat Talen er om fædelig
Renhed
Som Dtenge og Piger volset op i
.szemmene, spiser ved det famme
Vord, leger fammen, taler sammen,
er det sittert ogfaa naturligst, at de
»Ja vel i Stolen som i det selstabelige
Lin hat Adgang til at mødes og læke
binanden at ten-de. Jnden for Sto
len er der jo ogsaa en Befimbelse for
at taade Bod paa tidligeke Tiders
ksiere velniente end tloge Asdstillelse i
Skolen af de to Kon, en Bester-helle
der vel not tan have adstillige Ban
lteligheder at belcemspe, men som dog,
hoot den gennemfsres med Omianle
og under ordnede For-hold, tun lan
viere til Held.
Og htvad der gælder Hjem og
Stole, gældek tent i Almindelighed
Hypot- dek gives Lesjlighed til for
Dienge og Pilger unsdet naturlige
Fochold at ins-des og tale samtnen, og
derigennem leere hinanden at tende,
its-l man ilte hindre det, ja, vi stal
endogsaa mvdatbejde Tendensen til
ac lade Dnnge for sig og Piget for
sig, fordi det et en Unatutlighed, og
den vil lom alle Unatutligheder herv
ne sig felv.
Karat-ten
Fra alle Side: lyder den samnie
Klage, at Karakterekne stedse bliver
ljældnere. Overalt er der Mangel
paa Personlighedek med de Egenfkm
ber, sont krwveö for at opildne og
samle Bestrebelsekne for de stoke Op
gavet, der ligger for til hver sin
Tid
Nutidens Littetatur er dybt me
lankvlsi. De Romanforfattete, som
giver sig ud for at se Virlelighedm,
sauledes sokn den er, findet den ens
fotmäg og trift. Digterne fottæller
os okn detes bvistede Jllustoner og
deres Msodlsshed Wem ægget vor
HandletraM hvem apildner Lins
modet i os? hvem tænler paa It
lninde om det Fand af Kraftet og
sinke Muligheder, fom Mennestene
taadet over, date de vilde lage dem
i Brug og bringe dem til Anden
delsef
Nasvnlig mod Densyn til Ungdotn
men blivet det en stedse mere uns-«
vilelig Pligt at gribe til traftigere
Æggelsesmjdler, at vætle Ver-Wi
beden om, hvad den kan udrette, naar
den vil btuge sine Kkæster — i Ste
-det for at drive om Paa Bemerk
ninget og modflunsdslsft lade sig ti
.-oe med af enbvet Modetetning i Ti
den, lelv om den er aldtsig saa hul.
Her er tun et at give: man ntaa
fokspge at bis-kluge de unge en »mo
ralst Vakcine«, der gst dem atmet
lagelige for de mange Jndflydelsek,
Tom sit-mutet lnd pas dem. Dctte
er ftrst pg known-Jst en Opsave for
dein, sont hat med Dpdragelslen at
sm. Bed al Undewisning miaa
Daarllg Maling er kostbar.
liess-wiss Ins-n osr ris.k mili Iil nl l-«l««
Hm Nin-Juli L mal-« unsr livtsrt Aar
1·»Is l-’«ri,«je-Nsn M at Hklllts l(ul»r»
Ema H- Misltngksns knuan us minier
llcslyclnjtix1. Um man (lesrinm(l wislær
sit Halm-sin- Mnlosrnijninqem til cltsl
minth Innllges pr. Aar. Axt-I esr ils-l us
smrstts inznglnsti. ut Muljngpn bli
ver lnnsl us
Red Seal
Pure Whlte Lcael
tsg (le-n lwlkstcs Lllmliis Dosr give-s l«Jl"
tisriilpelscsr i l«’»rm ist« los-« must Wlnte
l«t«a(l. cij (l(«r man Hulislttuttsr i
Form us tllllcsreflt Manns
Vi Lapi-unsrer desw- Wltite Lokal
at vix-re- alssnlut resul. og »Un- slulclt
l)0·v« ji«-l sillen as her spkmd er
l)·-r(-s djklctsrliml si« isftesr hinn.
send For
Zool-c
'«.«l Tullc un Pol-Its
Firm- wislunlsle ln
«knnsll0n »I- Un
s-alnt sind-imst.
sent its-c- un re
sinkst
NÄTlONAL LEAD COMPANY.
clsrlc Anb- sncl tmh st» St. Laus-. Mo
lTor Sile by All besser-.
man lacgge an paa at lade de unge
spie Personlighedens Magt og Per
sonlighedens Vllvor i Siedet for at
lade dem tilegne fig den falsle sag spiel
tende ’.Ilnstnelse, at de tun er ej
melanisl Led af en Rcelle uansvak
lige limiter.
Vlandelig Sundhed lan ille ind
gioes xned Zsleer, den tnaa erobces
af dem, sont itle ejet den. Men til
den tilftrællelige Grad af Mod, Bil
lie og feig Energi, der træves for
Sylleligt at gennemfsre et saadant
Erobringsværh opildnes man ilke
alene gennem Teoriet og Sysstemer.
Teorier lan lnaelle, men llle opbyg
ge og lebenden-L Dette lan alene Be
røringen med levende Personligheder.
Derfor maa al Opdvagelfe først
og fremmeft lægae an Paa at vcelle
Følelsen af personlig Vatdighed og
xcrsonligt Ansvar —- i Historieun
dervisningen ved at leere de unge at
leoe Personligt med i Begejstringen
over alt det, som er stort og Edelt
—- i Samfundslceren ved at indgive
dem en fast Overbevisning om, at
Troskab mod Fcedtelandet under alle
Omstiftelser er en Samfundsplig!,
for hois Opfyldelse vi beeree An
srak for Gud — i Religionsundee
visning ved at stille dem Ansigt til
Llnssigt med Kriftus sosm den, hvem
del gælder om at lende og folge,
sinden der lan viere Tale onI noget,
der fortjener Navn af Kklstendom
Aun ad disse og lignende Beje
oil det lunne lylles at opdrage Ka
ralteker, der hvet paa sin Plast i
Livet lan udkette noget, der viele
lig fører Verden ftemad — Katal
terer, sont hat Nespelt for sig felv,
og msod hville al Modepkat kaltes
viklningsløst tilbage.
Nye gudelige Smaaskrifter.
Disse belendte og nieset efters
fpurgte Striftee vedblsisver fremde
les at udlommr. M hat faaet es
ny Forstyning as de i vott Kalalos
angivne, og folgende we, fom ille
findet i vort Katalog.
Nr. 479. »Man Ynglinge eftet
Guds Hierie«. Stildting af equ
Oplevelfek af Missioneee Fe.
Autenreith. 36 Sidet. Pkis Sc.
Nr. 512. »To Ynglinge«. —- Fet
tælling fka det vielelige Liv. 80
Sider. Pris Sc.
Nr. 513. »Er du en Awing«. As
Bistop J. C. Nyle. 44 Sidee.
Ptis 8e.
Nr. 514. «Dvltotens Testameutc
Efter »Svm1la Felsens-est as c.
K. 45 Sidek. Pkis se.
Nr. 516. »Es! Retfætdigs Bis
formaat meget«. (Jol. s, 16).
34 Sitten Pelz Sc.
Nr. 517. »Gut-s Haand over Bau
dene«, af N. Felss. 38 Sider.
Pri- 8e. .
Nr. 51.9. »F gode Anders sO
M. v. O. 64 Sidet. Pest Isc.
Nr. .520. »Wenn til Sollst-M II
Samtale. 24 Sider. Pris 4r.
Aa- gudenge Immku i
kulsret Omllag og stehet Nelo os
poelostlt tilfendh
Danks-h Luth. Publ. dense,
Vlals ...... Rede.