, «I;«"« «
—
-——
..Yanskeren«.
It balvugentlig Nyhedss og Oplyk
uingsblad for det danste Folk
i A m e r i k a .
tmqu m
DAleH LUTlL l’l·lil«. UOUSB,
Blatt, Nebr.
»Dir-sternf- abgaak hver Tirsvag og erdag.
Ptii pr· Ausgang
II sum-di States 81.50, Udlandet two
sladet betales i Fokstud.
sestillluh Duell-IV Idresiefotandriag es
Inder nagaaende Vlabet adkegfekek
DANISII LUTIL PUBL. HUUSL
Blutk, Reh-.
schalt-u I. M. Rahmen.
Ille Bidtag til «Danfkma«s Jndhold:
Iidandlinger, Korrespondancek og Ittiklek
If tat-ver Att, liebes adkesfeket ·
I. M Andeksuh Blatt, Nebr
svtekea u the Post otkice seht-m Neh»
II second klss matten
Advelllslhs Eilet mads-h;t;;s» Ipoh
sopllcslioth
,,Danfkeren«
Ilion iendt til Substribintek, indtfl udtmks
selig Opsigelse modtages at Udgivetne, og al
Gold et besan, i Overenssiemmelle med l»
Fotenede Stateks Postlove.
Nur Lesekne dem-endet sig til Folc. der
untern i Blume« knien for at kpbe hoc dem
aller in at fu« Oplysning om des sperrend-,
Indes de altid onnalcz at de sag Its-russe
Itemec l dem Blut-. Det oil satt ttl sen
Idlg Nym.
Bart Ungdomsatdejde.
Lige sum jeg læfte førjte Artikel
vm Ungdomsks..gen, har jeg føls rnig
ti.sly.ndet til a. give et Ord knco i
Sagen
llngdomssagen er nol vckrd at tax-se
Pennen for. Spdrgsmaalet otn
Ungdominens rette Ledelse, deng Be
Varelfe i og for Kitten samt den«-:
Dygtiggprelse for Livet synes mig
rnue aktuelt i vor Tid end wogen
Sinde spr. Tansken hat nnderliz
greden om sig indenfot hele den trift
ne Bei-dem Vort Fædreland staat
itke tilbage i san Henseende. Men
vi sial nu for det forste begrænse os
til Amerika.
Skuet vi lidt oknkring os her, faa
set vi, at de forstellige Kirkesainfund
hver for sig gør et stort Ungdoms
arbejde, foruden den store alminde
ligc Organisation ,,Young Mens
Christian Ass-ociation«. Nr er sil
kekt Grund deerr.
Dei er Kiriens Stilling fom Fri
lirke her i Amerika, der nødoendiggør
et ltaftigst Ungdomsarbejde. Hvor
der er Stats- ellek Folkekirle fom
shjemme i Danmart og mange andre
Steder, er Forholdet meget forslelligt.
Der hat de itle alene Lejlighed men
Zigefrem Anledning til at give
Bøtnene en temmelig grundig Religi
knsundewissning i Alknueslolen. Her
sved vi, det er anderledes. Kunde
Kirken faa endda —- sorn der faa ofte
hat vætet baade talt og site-net om
—- felsv have taget hele Undervisnin
gen i Mand, — men ikte ret mange
Menigheder i dort Kirkesamsfund er i
Stand derti1, og vi er jo nødt til at
indtette vs efter Forholdense, vi lever
under. Qg det er netop disfe For
hold, der got et stætkt og solidt Ung
domdarbefde fra Kirtens Side saa
npdvendigsi. Thi vore unge Menne
seer, fom ved Konsirmationen hat af
iagst den gode Belendelse, er i Reglen
alt for daarlig udrustede til at gaa
Livet i den Bei-den, de gaar ud i,
i Mode. Dei forekommet mig at
viere Synspunktet, hvorfra vi mac
se paa vort Ungdomzarbejde Der
ian saa fes til fotsiellige Sider, baade
til «Verden'« og til de mange andre
Kiriesamfund og Bekendelser, sum
omqivet os. .
Det, jeg saa nætmest fslte mig til
styndet til, det var at pege paa, hvad
jeg vil balde Grundlinierne
for wtt Ungldomsardejde. Jeg money
nenvlig, at der ogfaa her som alles
Begne er wogen vi som Saat-fund
butde være ewige ow, og trog-et endet,
TM man ovethdes til den mkeltes
Fell-d Md i det vefentlige,
THM i det Wmilsige, strebtng
J Ut«
,-——- -- ·.....
Lys«. Jeg mener, det var et stott«
Fejlgteb, der i Fjot biev gjort fra
Tiere i »Den danste Kirke«, naer de
ved Ungdornsstæmwi i Chicagso flog
deres Ungdomsarvejde sammen rned
et rent verdsligit og nationalt Fore
jagen-de. Kirer er en guddomrnelig
Jnstitnrisow —.ksKriftus siger ,,n1in
Menighed«. sit-ten maa oæte trI
imod Kristus og mod sig felv i sit
»Il«gdomsarbejde, om den stal tutde
Vente Guds Vebsignelse over dette
Klebede Og vi maa lede vore uuge
’til Ettendelfe af den Kristenidomsop
fattelfe som er udtrykt i vor Beken
delse, faa de kan blive i Stand til at
gøre Rede for, hvad de tror og beten
der. Dette fra Kirtens Side set.
Men lad os se Zagen fra de ungeg
Eide. Der er vore egne Born, Me !
njghedens Born, dem, der er dobte o,1’
knnfirmerede i vore Ilcenigheder, oi
forst og fremkneft Inaa tnge Zigte paa
i vort«UngdomSarbejdc-. Og yvis de
er døbce og hat afåagr den gode
Bekendslfe san maa di se Pan den
foni unge Kristne. Jeg tcenter, at vi
er nogsenlunde enige om ved llngdoni
men tun at toente paa dem, der er
passeret Konsirmationsalderern Te
flulde jo hjælpeg til at fortfcette i
Forfagelfe og Tro. Dei gælder pg
s·aa for Ungdommen, at de stulsie
,,blive ved Kriftus, Iigesom de Dcd
Daaben ere indpodede i hanc Og
orn de bliver hjulpne til dette, san oil
de paa samme Tid blive hjuipne til at
blivc stilkede for Lioet som gode
Burgen
Jeg tcenter mig saaledes ocesenilig
Ungdnmsarbejdet i en Menighed so:n
en Fortsættelse af Konsirrnationsfor
beredelsen· Jkke saa at forftaa, at
man sial fortsætte med Lettielæsning.
Men Manlet vedbliver væsentlig at
rcere det samme. Midlerne Lan Ocere
fursiellige Een Ting vil Ieg dog her
gerne have sagt, og det er, at hvordan
man end ordnet Moderne, saa burde
de anslægges saaledes, at de foroger
de unges Vibelkundstab eller Kund-—
flab til baade Guds Menighed :g
dens- hellige Strifter. Thi det er no
get, alle de unge hos og trcenger
baut-di til. Og de: can ogsaa not
nøres saalede5, at det gaar med
Lyst.
Naar jeg hat fremhceoet, at de: er
Menighsedens egne, der sprft og frem
mesr maa tages Hensyn til i Ung
domsatbejdet, faa mener iea natur
liqvis ikke dernred, at di ftal Mk:
Djet for anden Ungdom, sont er dru
krlng os. Men vi stal ikke fsje oS ef
ter baade den enes og den andens
Smag for at faa dem med. »T:sldere
sag Syndere« Zorn til Jesus ,,for an
here ham«. Lisgnende ftal det være
E Jefu Kristi Kitte. Jkte ornoendt.
Ud fra dort eget Standpunkt i Sam
fund med Kriftus man vi føge
—:t Vinde de andre. Der er der eneste.
der bander baade dem og os.
Og naar jeg ncevnte, at vi sta! sei
pag vore konsirmerede unge fom unge
Meissne, saa vil jeg ikke have det for
fmaet sauledes, som Ingen af dern
sknlde have Onyvendelse dehnt-. Langt
m:ndre, sont om ingen of dem stuldk
trænge til Vækkelse. Det sidkte
trcenger siktert de allerflefte af dem til.
Vr vil hande, at ikke ret mange af
dem, her tænkes paa, hat sagt Jesus
lFarvel i deres Vierter Men de er
juafgjorte Ver-den med dens Lyst hat
zen stor Plads has dem. De er ikke
»n-c1aet til at kunne føre den Beken
dekse med Sandhed i Mundem »Jefus
alene mit Hjette stal eje«. sOg dei et
Io dog flet ikke mere end den garnle
Bekendelse af »ersagelfe og Tro«.
Dei er netop Vettele de nnge stulde
Tyxælpes til, saa de need lebende Be
vidsthed tun optasge Kwnwen for Kro
nen og Arbejsdet i Gusds Menighed
Swa endmt det. Dei foretommer
Irr-ig, at der er sen Ting, det nat-nütz
gcelsdec sm, made for at interesseee
ogvekkedennge,ogdetetat faa
dem Hm til attive Beleu
gete. For nn swavt W Aue siden
Dom feg Mast Mc med en ung dankt
Pige, sum tier en amerilanst
»Weil-er MHMC Oboe var hmt in
-Wev-t sg W. Isg Mai
M Mc for It M lristelig bat-i
c I 1
Samfundets Stole.
var Stole »Dana College G Tri
nttatis Seminarimn« hat igen i Aar
gaaet ret godL Eldvantallet hat
rectet tilfredsssttllen1de, og Arbejdet
dar væket i god Hatmoni baade i
College og Seminarium seliv otn de
teologiste Lætere hat vætet en Del
est-erlassen
iMed Jndfamling til Lererløn
aaat det ligekledes jcevnt og godt
fremd, selv oin der gansle vist er
Invale, der itte hat ladet here fra sig;
endnu. De tomsmer vel not med omi
end i sidste Rette. Jeg hat Tto til.
at der i Aar vil indtomme tilsttætte
siiz til Lætetløm og jeg vil hetved
iåge Tat til enhver, det hat arbejdet
mcd Trostab for at naa det gode
Resultat Vi venter altfaa, hvad den
Hing angetan at komme til Aatsmødet
i Council Blusss med en god Rav
dort.
Men der er een Zag, Tom det
Llatets Lob itte er gaaet godt med.
Der et neniltg kommen for lidt
Penge ind til lebende Ub
nifters Kasse.
. Vi hat en Satnsundsbestemmelse,
Tfom figer: »Kassen, fom benckvnes
»Es-denke Udgiftet«, bliver staaende,
»o; der optages et Offet til sammt en
FGang oin Aaret paa alle Steder,
itzt-or Satnfundets Ptæster vitler. Af
denne Kasse udbetales Reparationer
Hiaa Stolens Bygninger, Assurance,
iDirektionens Reiseudgifter o. a. m.«
) Mon den Sag stulde
være bleven ganste glemtt
Thi der et til Dato tvittetet for
Ftun 819091 til denne Kasse. medens
Udgifterne hat veret ca. 81000.00.
Det er mig en Gaade, hvotfot man
paa dette Omraade vil holde tilbage,
jda det jo dog et en selvfagt Sag, at
It itte ladet Bygningerne forfalde,
men ligesom andre gode Husholdere
icrger for at vedligehvlde Ejendom
mene og holde dem assuretet.
Jeg foreslaar detfor, at det i alle
lMenigheder. hvot Samfundets Prak
)strr vitter lhvor der fort-en intet er
sgiort), optages et Offer eller en Kol
lett til ,,Lpbende Udgiftets Kasse«
den fjetde Sondag efter Paaste (den
Ps. Apkic), og at stimme iudsmdes m
Samstmdets Kasseret inden den 10.
Mai 1907.
Lad os nu tage fat og se at korn
me ud over det døde Punkt og
ilte lave nn Samfundsgæld sims
seit hen ved vor Efterladen
he d. Et Offer eller en Kollelt i 150
Mcnighedet betydet mstndft 81000 i
,,Lebende Udgtfters Kasse«, og det et
Fauste forsvindende for den entelte.
Giv nu dort Fvlt, sorn elstet vor
Stole, en Lejlighed til at lcegge denne
.illc Gave, og vi ital se et herligt Re
fultat
Herren elstet en glad Giver, og
tun vil itte, at hans Mensng stat
satte Geld.
Broderlig Htlsem
J. J. Kildsig.
Racine, Wis» 2. April 1907.
Lplcvclier og Tanker
paa Reife-.
J Aln1inde1ighed, naar man fiel
sortælle Reifestildringer, er der bas
Ie Vegyndelse og Ende. Der tot jeg
Zog-» ikte indestaa for, at der oil blive
laade Begyndelfe og Ende paa min
Reife eller paa mine Reiseskildringet
Det er itke saa meget Rejfen, jeg Vil
formelle om, fom mine Opkeoelser csg
Tgnker paa Reisen. Man faar dek
for undstylde, at jeg begynder med er
Be3-ivenhed, som indtraf kott for jeg
naaede min Reises Maul i en as de
vestlige States-. :
Begivenheden havde vigtige Ting
at meddele mig, isæk naat man hat
grundet nsvget over Herren-H Ord og
i nogen Grad faaet Evine til at prøoe
alt, og hasaber jeg derfor ogfaa, at den.
Lan tjene andre til Gar-n og Oplys
ning.
Socialistbladet.
En halv Time for Toget namde
mit Bestrmmelseässtrd, tom Konduit
ten got saa venlig hen ti! mig og
gcw mig et Mad, en Stags Antis. »
Jeg fagde Taf baade for Venlighedj
og MS; men, o ve, det stulde jeg iste;
have gjottj nei, man mm ritt-, hoch
man kam-, fst man sigser Tok, ellers
M des let dem more Vatlig end at
itbe Wiss-s i Mien.
Mim-Misghvttkowlsd2d
pI W fu«M, M OWN
M, du NEM- M et
M i W, III M Wt
F ——-I
Steid stod det ikkez det var for mig
cxllerede en Ushyggelighed. «
Aa, pytl siget maaske en og anden,»
et dei noget at sltive om; dei et jo
nugsel gansle almindelsigi, ai der ud-«
bredes Soeialistblade saa vel som an-l
dre Blade. sAa jo, jeg synes deti a!
se en Oprotsaand en Opsævsigshedens
Aand og et Tidetnes Tegn.
ITlYi Bladet oak vistnol ilte as de
c.lmindelige, som hidtil et udtonineH
det indeholdt ligestem en Tislsiyndelse,
og Appel til alle, som det dar mulig
at faa med i samme Komplot, til atJ
sttive deres Naon for nceste Nummer-»
Altsaa en Appel ellet Udfotdring
fta Ledetne af dette Parti til ikke
.cengete at iaale den bestaaende Lov
og Orden, ilke længete, som Bladet
udltntie sig, lade stg undetttylie og
tussinete, men gaa paa i fotenet
Etat-e fot at aftyste Aagei og all,
lLtcsad der oil hindre Folt as den la
sksete Klasse i at gjøte, hvad de vil.
TIa de: var tun et TidssvøtgsmaaL
hoillen Dsag man begyndet at spøtg:-:
»wa« du med os? elletsz losiet det
Lwct.« Elletz »Vil dn gaa ftem med
pg- adi seidnappinaens Vei? Vi innr
Tser Ja oi lstctndet.« J hoett Fald
saa iea dette som et Fotspil paa,
Hoad der inatt vil l.lomtne
Folk hat nu lcenge haft gode og
Etede1ige Tjdet, jin-r i dette af Gud
tigl oelsignede Land. Man hat spgt
«l·i·3 Hjem og Beistand, og Jotden hat
givet tigelig; men denne Guds God
Lied hat desoætte ille tei langt oitlet
Lmnendelse, men detimod øjnet man
lltalnemmelighscd, Opsceisigshed og
traitig Modstand imod Gud og Men
nesler.
Ja men hvad lan nogle efaa Tu
sindc udtette? siget man maasle.
Faa Tusinsde! Hvad siget man om
fotuden Zocialistet alle Arbejderfor
bund og hemmelige Fotentnget Ver
den ooet, detiil Katolillet. som len
kte bat staaet ruftet til Halsen med en
Masse hemmelige Vaaben, opbevatei
i detes Kitlet. Jo, de manglet bloi
deteE Leder, Honedledeteti, »de!
Enndens Mennesle«.
Jo, det lallet siltert ad Enden.
Bettagiet man Bibelens F-otudsi
gesset om Jotdslælo, saa maa vi si
;j,e, at saadant slet oasaa: herom kun
de tilfpjes en Del mete, men det satt
Inn Icete nol, oa saa lan jo enhvet
its v tilfpje sin Kommentar Bate en
Icætning til. Man fotialie mig, at
’daa Siedet i Veststatetne kunde man
ilie faa Atbejde, uden man vilde gaa
End i en »Union« ellet Arbejdetfow
Hung. Detie btagte den Tanke ftem
hos mig, at der sial komme en Tib,
da man ikle længete kan itbe ellet
scrlge uden Dyteis Mark-N
Bag ZængselsgitteL
Iliejsesælle i en af Vesiens ststte Besen
ca oi pludselig blev fotstyttet i vot
Zamtale og tiltaabt as nogle unge
Mennesier fra en lolossal Stenbyg:
rijng med Jetnstænger sot Vinduetne.
Tieres indesluttede Stilling og detes
Illaade at tilraabe Fvll paa, sor
raath snatt, at de havde iabt i hoett
Fald den nieste Æteftygt for Gud qg
Fflennesietx dette stadfæstedes ydetli
ztete bed, at man høtte dem tale om
Stellige Ting paa en haanlig Mande,
pg ved at ftemtomme med haattesjsens
sde SpøtgsimaaL som: »Hoad kostet
lJien til at slukke Helvedes Brand
!:sied?« Dei tydede alisammen paa.
Iai de var itte bleoen ydmygede bag
Fængslets tylle Mute.
Staffel-Z Mennesket, detes Stilling
:ae ikle lyö7 men detover. ieentie
jeg, but-de man itke hol-mode sig og
fole, som man lunde se ned paa dem.
sSnateee maatte man da for-holde sig
Tom en tysi Priest, da han en Gang
iaa en blive fort til Fængslete han
gtæd og takkede Gad, sont hasvde spu
tefham fra at komme det, til Trods
int, at Boniteten i, ham var væsentlig
den samme.
Jeg spadsetede sammen med en
Jesus smiler.
De flefte sendet vel til tunge Tiber,
enlige Stank-et og miete Øjeblikte
paa Bei-dringen her i Berdens Orl.
Käse-san filte sag en Rothw
som jeg stulde tesse videre med Tagen
Da, seen jeg m kommen ind og
satte usi- i Tosen W jem- Ol W
inken en Vog. sont teas sig at date
RMRIW· Leg Moosd- m
getidenogpomdaoqsaajisletsted
s) dsi ·- ds- MI- in's-i lot
PMWJMM VI
mMWu--M-mä
Inst-»U- ’
l
book des stod. at Jesus smitek til out
set-v om det tan se mpttt og farefuldt
:td. HDette hjalp msig fortrcesseligt fo:
«den Dag, idet jeg tæntte lom saa:
»Ja, tyvis vaus smäler tisl mig, saa
soit jeg ogsfaaimsile til dasm"; og ud
fra dette tom det sum gaswsie af sig
felv: jeg maatte simäsle til mitne Med-(
r«:jsen-de. Jeg var trat; men saa tom
ieg til at tænte paa, at Jesus, da han.
tom til Jakobs Brpnd, ogssaa var
træt af Rejsen, og saa formelles det.
at uden nogen jsordist Bedektvægelse
beftyrtedes hiele hans Mier og ann
delige Liv ved, at han tom i Tale med
den samakitansie Kwindr. Ja, det
um vist godt ogsaa i dette at læte af
Jesus og finde Sjælen, som hungrer
og tørfter efter Retfækdighesd.
,,Saint Paul Bauen.«
Eaint betyder hellig, saa vidt jeg
70ritaat, det vil altfaa blive ,,hellig
Paul Bancn«. Paulus hat not itie
tckntt, at man en 1800 Aar i Frem:
»tidcn vilde talde en By og en Bane
»rei- hans Nasen Et Vidnesbyrd uni,
at Ver-den vil komme til at hædre og
tw, hvad de i Vikkciigheden iu- activ
jittiies om. Om Frelseren hcdder det,
at de skulde betend-e, at han er en
Hcrrc til Gud Faders Ære. -c-:-:
bvad jeg saa ellers tom til at tænte
paa, vat, at denne Baue furte mig
hjemz og alle dem, som aandelig talt
totnmet ind paa St. Paul Bauen,
sures stadig hjemad til Himmelens
Lind.
Luther lebte i lange Tider efter en
Baue, som tunde spre ham hjem til
Hjemmet heroventiL Han havde reift
paa Tungsindiglhedens Banc, pa:
Angerens og Selvpinsietnes Baue,
:«-aa ,,gode Gerningek«s Bank, men
tun-de ikte tro, at nogen af disse Ba
nek sprie ham hjem.
sTil sidst blev han af en god Ven
anvift St· Paul Banen. Troen uden
Gerninsgek (Rsom. s. 28) var den for
fte Station for Luther og for alle
iande Lutheranere, hvor vi fandt
Fred og Hvile i Ventevætelfet,
Snndernes kaladelfex og dermed var
man paa Banen, som spret hieniad til
Himmelen Paulus selv bestrivet tin
Reise saaledes: »Im at jeg er alle
rede fuldtomsmemmen jeg jager «dek
eitet«. Og et asdet Sted siger han:
I»-—— jeg ilek mod Maalet heroventil«.
Og han tilraabek alle, sotn vil hpket
»Bei-der mine Efterfslgere, ligesom
Lea et Kristi«.
J Korthed blvt dette: Dei-for er vi
paa Rejle fra Aug-gen til Graveu,
jkordi vi stulde komme ind paa Trsens
JBane og naa Hjemmet tilsidsft.
Venlig Hilsen.
C ht. Je n se n.
Tal til Vennet i
Stapleyutst.
Nu, da di atter er kommen Mie
.ig og vel tilbage til vorl locke Hiern
kzoor vi fandt alt Del, fslet vi en
ins-trug Trang og Længsel efter at
Ifige alle de lckre Vennet og Søslende
i Herren vor dybefte Tal for al den
fslærlighed som vi blev modtaget med
as eder alle. Og da del vel blinkt
.1io:«—crlon!meligt for os at slrive lil
sdem alle, fltiver vi lidt gennem »Dan
-flcs1en« og ladet den bcere det omkting
Htil eben
; Vi JEI sælle del me en Milepozl
pas vor Vej, som vi vil se tilbage til
ziusd Glasdr. Thi i Sandth del var
en stor (.«sllcede, Herren gav os paa
Band-ringenin det fokjceltede Land,
l-t:et at gense edel-, Sosiende, og dele
Gixds Niges Godet med eder bat-de i
Lictrens Hus og i Hjemmene, hvot vi
i faa mange Aar hat siddet samtnen
Tom Børn paa den Helligaands
Stolebænk og lært af hom, vor ftoke
Mefter. Vor Herre Jesus lom jo
saa underlig stsnt til Syne iblanidl
es, idet han frelsle snart en, snari en
andert, sasa vi blev en lille Her, der
lurde svinge Aandens Sværd. Loos
fangen tonede os i Mode ud fka feel
ste Vierte-, baade fra gammel og
ung. Og ud fra den lille Flol et
nogle allekede gaaet luden-for For
hcenget vg, som vi haaber og twr, hat
Wuel Kotigen i hans Derlighed Vi
sik jo Lov at fslge to ccf vore kære
gamle til detes sidsle Hvilested, den
lille Tid vl var demedr.
Ja, leere Wen-de det er med
Glcede og Taf M Herren, vi nein-des
de Dage, og deofor var del fu« simt
for os attet at evfem Saudheden as
herrens Ord: »F bot midt Mqu
Guds DIE M, Ist III U M
Oliv- ved cl fes-, selv un U et lang-l
I- I
bokte fra even Paulus sttioek jo
derom i Breoet til Efefmm ,,Vi ete
set Legeme og een Aansd ligesom vi og
eke tuldte til eet Haab i vort Mild;
een Herre, een Trin, een Daub, eien
Gud og alles Fasder, fsom et over alle
Jg ved alle, og i eder alle«. Der er jo
Judholsdet i sde helliges Samfund, og
nam- dette Sindelag sindes i os og
tiblandt os, da et det, som vi iyngm
»Wi- er det yndigt, medens her oi
vandte
Som Pilegrimsme i et fremsmed Land,
Endræsgtelig at fmnles med hvemndre
HJ Btsoderfked og Kerkligheden fand«
! Tat faa, kæke Broder, for di: Asc
stedsotd til os, at »der et ingen For
dømmelse for dem« som ere i Kristug
Jesus, der itke vandre efter Kødet,
men efter Rande-M
Sag anbefalet vi eder Gud og hans
Nandes Ord, som er mægkigg a: ov
bygge eder og at give eder Arv idlandt
de helligede.
erdens og Kastlighcdens Hilf-In
til eder alle.
Mk. og MUS. Rosend-Ik;:.
W
Vor Pensions- og Enkekasfe.
Paster Andersen trok altsaa, a: d.t
er ,,fo:so.trtigt« at sothandle t »Dan
steeen« Dm »Vo: Penssionss og Ente
tnise", ja, »at bete voet Emnsunt
sttrde vckre interesseret i den«.
,,«.)lll right«, vi vil saa ogsaa baatsky
at en mutig Forhandling maa Icere
,,Vor Kasse« saa vel som Samsnnozt
til aensidig Gasen Hvowm alting
er, Pastor Ilndersen er Manden ved -
tttoret l»Dansteten«). Vel an, vi sm
rer da med vor lille, skkøbeliae Baad,
»Vor- Prcrstes og Enketasse«, nd i
Samsundets Faemtnde, naturäigvts
itte for at optage Zamsunden men
for ---— estee min Mening —— okn nut
kiat at blioe optaaet as SamfundeL
Det er« for Reiten en tneget tedelig
Titstaaelte, men det hjælpet itte. jeg
naa betlage med Paftoe Andersenx
,,jea er itte belavet paa en grunng
Llshandltna as den Saa«, bar for
Ifesbltttet heller ätke megen Tid dec
til. Jmidlerstid, lad mig til at be
gynde med sigeJ Saat-met Santsum
det overflødiggsk en Pensions og
Entetasse, da tror jeg, at vi et fnldt
nd paa bibelst Gen-nd med Henfmsnt
den timelige Foespegslse as de, der er
opslidte i Kittens Tjenefte, og scim
itte da tan forssrge sig telv, kamt
Enter og Born, der ntaatte væte efter
Kirtens sande Aebejdere. thokvel
jeg tkor, at det tan godt sorenes kned
Bibelen at have en oeloednet Hjæipes
taste. —- Nogle er as en anden Me.
reing, lad detn behotde den, Adiofvra
bat vi ingen Lnst til at distntere. —
Men vor Sag er nu fort ind paa e:
nyt Stadium, sra hviltet vi nu for
tøgek at betragte den som en Sant
sundss en bibelsl Sag. Pattor Ander
sen spprgek: Munde Samsundet for
soate at lade Pkæsteenker og Fami
liee, hvis Forsprgere er døde i Kir
tens Tseneste, lide Nød og salde det
kissentlige til Byrde?« Og vi sparen
paa Grundlag as Guds Ord, natur- .
ligvis et absolut Nei. Thi Sttiften
siget (5. Mos. 25, 4): »Du stat itte
binde Munden til paa en Otse, nackt
den teerster«. Det vil tottelig sige:
Oksen stulde, idet han ttaadte Sæden
af paa Loen, have Lov til at tage til
stg as den Sced, han taaledes arbejde
de af. Dg i Lighed dermed føjer
Paulus til: ,,Atbejderen er sin Løn
Hund« U Tim. 5, 18). ,,Atbejderen«
det er i den-ne Forbindelse »de wid
tte« (Vers 17). Arbejdeken, jadet er
fo rigtig not, siaer man, han er stn
Løn verd; der staat jo endogsaa, at
»,.Hereen hat tot-ordnet sor dem, sdm
»fortynde Evangelsiet, ast de stulle leve
Ins Ev.« (1. Koe. 9, 14). Denne Ord
jning staat fast has Herren, og man
stulde ogscca mene, at den var klar
tot alle. Men, sigee man, nu ee det
netop dem, der itke tan atbejde, vi ee
kommen til at tasle otn, hvoeledes stat
de sorsstgeöt For det sskste kan ot
,ttke i dette Ttlsælde svare med at
gtibe »Sie-Mens« Dante igen i
1. Tim. 5. 18 og ssre Patallellen
videre med den logtste Stutntng om
Oksen ellet Asenet, naae de· tkle len
geee lan arbeidr. Rei, »Skrtstm«
lægger det hm M Menin at
»forter de rette Gutes-« (og vi m
not sssje til: oqsaa de. rette Ende-intend)
I. Um. s, 16. Og i I. Kot. s, U
hedber det: Mit-m vl W tust
edee de ouwdeltse Ung, et det da no
MMQMUMMUWC
weg-Heer singt-e at seu, pe- hsk ges-:
»sp- iedste Ist M ct todt-s seid
«
