AI
ch Birnen
Motmonekucs fulste
Profetek.
—
»sic. Tgbl.« we modtage: fol
getloez
J Titsluming til det, sont »Ari
ftelig Iagdlad« allerede hat bragt
frem Itn 33 mo) ,,J«)e sidsje Dinges
helliges tnaa der maaske væee mig
tilladr .:: form-Ue Hostie-dies en as
denn-e Ists Jlgiremter i Saus-met
optuadte her i ——.
Je; Im blandt mäne Betendze ex:
halobtindredaakåg Enkefrue, HAL
Fætkcr soc en Lljkenneftealder sidcn
advaktdrede til Amerika. Huu Hat
oldrst fexxdt meget til ham Ig aldrig
genncrrn Den vorige Familie hørt no
get um dam.
Er- Dag i Sommer rlngede imid
leetid en Manidgwrson med stor!
Aposteiftæg og i en mørk Dragk paa
dendes Der. Han prcesenterede sig
som Jendes Fette: og foregav, at hakt
gsodt Bunde kende hende igen, skønt
der Jus forløbet saa mange Aar, og
ftpm hiun paa stn Side ikke fandt de
eingeste- Ligshedspunkter.
Hirt-Z Naka og hans Fortællinger
om Batndomsminderne stemie imid
lertid godt overens med Birkelighe
den« Ils· og til funtes hun gansie visi.
at hat var lidt »forkert paa den«,
men —- fom han ogfaa felv sagde "—
der var jo gaaet saa mange Aar.
Senere huster hun, at han under-ti
den lod, som om han tent havde
glemt at tale Dunst.
Da Je havde talk lidt sammen,
for-kalte han, ak han hørte til Mor
monernes Zelt. Hart bestreo For
holdene blandt dem med meget ler
pg ldkkensde Fanden Lidt eftet lidt
dleo Jan ligefrem glødende begejftret
pg veiulende og da hcm havde endt
sm lange Tale, ovetrakte han heuoe
»uogle Etrifter om Mormonismens
Lyksaiigheden
Der fskste Dag indsktcknkede hasn
kg tti denne indirekte Agitation.
han Zad blot ved sin Bortgang, om
hun okide læfe Bogerne igeemem og
om Lan til paa ny at des-ge hende
og tale med hende.
Neste Gang mengte han stcerkt
pas for at faa hende til at flutte fjg
til hans Lom. Han forestillede heu
de pas ny, hvilket jordisi Paradis
Norm-Ismene trods alle Forfslgelsek
(!) levede i derover ved Saltsøen.
Les-n Terms, hun var faa alewe her
hjemnre og Vilde have den-de med
derovser. Hmdes Spatepenge siulde
bkive Tat i fragt-dringende Wie-Hom
heder og give den 4——5 dobbelte Ren
te o.f.v. o.s.v.
Husk Tiger selv, at hans begejstrede
Tale Jforde et steckst Jndttyk paa
sende, der vitkelig kom til at fsle
Udvö nwd de ny, saa glimrende For
hvld Og da hlm foreholdt ham Flet
ionseriets Afstyelsighed, ssvarede han,
it de! var forlmgst ophævet; det
spat endog hellt flettet cpf detes »Re
ligion«. Mormoneme var nu del
jedelsisgsde Folk i Venden (!).
stsidlertäd gisk der nosle Dage,
sg lslfældigsvis traf hun pwa nogle
andre Damm form husn kendte fka
äu Uingdrm Mormonagsidatioten hav
de bedt bende der-are den dybefte
Davshed om hanz Des-g og hans
Ist-inde- Men wol-redet er jv Drin
Dövhod og
Katarrh helbrodot
VED «ACT1NA".
95 Ak100 THE-He If Døvbed. kommst tu
Kot Kandskab. er Resultat-Um us kkontsk
Ists-»in i Haken euer Mkllemorec Lskts
Isejkae blivrr tilgteppedc sfkstukrhnlske Aki
MEDIUM-L sum stand-er de vibrekensle Fest
Bexskegelset lndttl Cis-e
Afsondkjn ek et bott
sserner er ngen Held-c
rlksxscs mu!jg. Der Indes
Ort- kan ikke nat-es iden
nekn simxlesring cllek
sp-oiO-11ng: der-if kom
mcr dess» ur Ujenlzkkek
054 Lin-get ikke kam hel
l-fed-«. Uretrsnnmet et
Esset-re end umstrng At
cis-.- (-r en visleusksbell
Kur sur kann-rh, bkv -
sen hvkrlmx vecl Brukcss
tis«.-'4ctin.-i". Den Damp
strm«n. Qum skktbes l
««Ac«.inn" ng gzinr Yes-I
msm de puncukisks Røk
insj l dlcllexnøret, oplips
Sek de knuirrulske As
soaslringek pas tin Vej
fjesnncm Tnhekse. nk
øsnek Bette-ne »Tum
mer, Art-holt os stif«
Sile) I det Indveadikze Øre. sna at de hllvek
wimgelige sur de »und-te lcktlvibrationer.
»Ach-M hat sjislsken undlskdt at lautete
Ist-met- for økenr. W bar kjendt Poll-. tlek
thske fis hat«- lidt skdetme uhehskelige For
Deanselse, Iom er blevne helbkedede pas Z
II et ved des-ne vldundekllge Opflttdelse.
Hierin-« helbkedek ossss Lsoripk)e. Anton-,
Wirt-. um- flich, wage Lasset-, Rot-Im
Uh sovedpiac os alle andre Lidelser. Dom
site sites-te ellek lachteer kommek us Ica
unsd «Aet.laa"sendss ortofkit ps- Prove
IIriv til o· out Des-es Tit solt-le. VI give-« Rand
sit o- bettetate sivlper sm- Helmedclsr.
Professo- Wilsous 100 stsjsks Zog »He-Use
.- DlsecseU fett. Tit-kris- New York and
bot-co- Mectric Aaoclstsoa De t. 258 c,
IIWJIIE Its-det, Icsuuu ckty. o c
der; det varede ikte Ioenge, for disse!
gamie Vseninder toxn ttz at IJEe cui
»JJH:sr:;·.:n;1m—sxeu«. ch wish-Les Dz-.
:.1 førjr Hemmexjgtzedsfuwyedcn
mast, at denneAgitator ovekar en af
Damerne havde intkoduceket sig fom
en Ven af hendes Mand, der var
død i Amerika, og prædiket Mor
monisme for hende. De var kont
ncen til at tale om man-ge Ting, og
hnn yavde i Talen-? Lob sagt, at
yun engang havde tendt en ung Pi
ge, hois Falter var rejst til Ame
rika. Nu spurgte han hende strats
ud otn denne Dame-s Naon, om de
tom sammen, om Fettnean Navn
og Alder o.f.v. Og dekpaa vax hart
ganske frækt gaaet op til den anden
Dame og hævde presenketet sig som
yendes amerikansie Fetten
Damerne var som lamslaaede over
hans Frætkyed. De besluttede at lægs
ge en Stute for ham og fik ham til
at mode en bestemt Dag hos »Ka
sfnen", her de saa i Fællesstab mod
tog ham og lod nogle mandlige
Slcegtninge læse ham Teksten indem-H
lig.
sStraks, da han saa sig fanget i
Feldem blev han perpleks, men et
Øjeblik eftek lagde hasn ud med en
faa musndrap Prcediken, at de andre
ikie kunde faa indfprt et Ord. Han
paastod, at han var Genstrmd for
ondsmdet Forfslgelse sosm overalt,
hvot han Vom frern i »hedenste" Sam
fund! Og efter en Del Tiradet og
Floskler om, at Hcevnen hotte Mor
mon til, trat han frg daglcengs ud
af Deren.
Familierne tæntte sprst paa et
kuelde Sagen til Politiet, men Da
merne var bange for at komme LiX
at møde i Retten og opgav derfor
at gpke noget. Da ingen af dem se
nere hat set noget til dam, menek de
dag, at han er ssygfet hersta. Men
mauste hin han allerede da gjott en
rig Hpst blandt andre lettroende og
letsindige Mennesset, hvem Insel
det og Forfynet ikke bar betet fna
gunsstigt. S. h.
Hund der kmves af en god
Opdmgct.
s«
lEfrer ,,Hje:n Ia Stole .)
Zom faadanne Karaktekens Grund
:rcek, oi gerne oilde fremelske yos
note Born, og Tom pl derfor felv
forst maa oære E Besiddelfe af, naevs
ner vi streng Ourigtighsed, ubestiki
lelig Retfærdighed og Kerlighed det
er Karaktertræk, de: «gaar igen hoE
Menneskehedens npoekfte og bedin
Llf sdisse er Oprigtigheden dem mest
fundamentale, Grundlaget for al
Karakterdannelfe, og vi kan fsje til,
Maalet for et Mennefkes scedelige
Beerdi.
Dei er derfok vanfteligt i vor:
Forhold til Børn at ovetdrive Be
lydningen af denne Egenskab, saa
meget mere som Born er yderst fol
somme over-for den. Aabenhjertige,
smn de er, market de pjeblikkelig, orn
vi vil skjule noget for dem eller dreier
uden om Sporgsmaalet ved at stryge
op til Kanten ak en Ufasnsdhed Mel
lem voksne siges der faa meget, der
tun til en vis Grad er Sandhed el
)ler — hvad baade Taler og Til
hsrer stiltiende er enige om —- ikke
lflal fotstaas alt for bogstaveligt. Ja,
der sindes i det sociale Liv adskilligk,
fom baade den ene og den ansden
Pakt hat en fvag Fotnemimelse af
sorn Falsthed, men sont de alljng
,-stiltiende see gen-new Fingre med.
fordi deres Instinkt for Sandhed et
Flor-et og faaledes ogssaa deres Evne
til starpt at skeer mellem virkeligt
og uvirkeligt.
Bornene et ier endnu kommen i
Berering med den Ver-den, der an
tager, at den vanernæssige Usanidhed,
Fortekningslivet frister til, et en
Nsdvendighed og foget en Undfkylds
ning herfor i den Omstændighed, at
Lampen for Tilvcerelfen er faa haard
i vore Dage.
Born lan nok sige Usandheder,
men det ejendommelige for dem er.
at de med en vis Fristhed siger,
bvad de tænker og mener, uafhcengig
«af, hvad andre fynes om at faa
Zandheden at here. De gsr ik·ke
rede far, af hvilken Grund de hat
denne ellee hin Opfattelse eller ej,
den er ganrfke umsiddebbat, og de
hat Enge-n Betænkelighed ved at leg
ge den for Degen.
Men denne dybe Fplsssomhed for
sedelisg Virkeljghed nvaa ikke fav
ne5. Vi neaa der-for sve os i selv
at udvise Mägde-d og kkke mände
l. .
ls vott Fest-hold tIl Bøtnene leeer den
Aar Tag-en i alle Entelzhedcx.
? Txri Links-stunk at i F.1t»);.d ti:
Born euer, at hoc-r det »Um et
Betn«, det dtejet sig onl, behøder
oi itte at Lage det saa nøje med en
Fejl, det over for Mennestet, son
i aandelig Henseende er os ligeftil
lede, i»t)ilde ttæne en Jndtøtnmelse
cllet en Undstyldning et sortaitelig.
Endnu vcette et det, naat vi hat
begaacr en Fejl ovetfor et Vatik, f.
Ets. sttasset det usortjent, alligevel
a: sotsoate Festen, som om det stut
dc gdte Zagen bedte.
Men et det Vejen til at læte vote
Born Respekt for Zandyedsz Og
lman maa vel spøtge, ont det et
Gtunt til at sotlange as Bøtnene,
at de stal cete og tespektete os sont
ætlige ellet optigtige Mennester.
J Kraft as vor sysiste og aandelige
Qoetlegenhed over Batnet et det let
at tvinge det til Tavshed og under
ttytte dets Dom over vot Fatd,
men det et ikte nagen anbesalelses
vcetdig Maade at leere det Optigtig
hed paa« vi vil tvettimod saare der
i sin Sandhedssølelse, og det vil
foragte os.
J Tilfcetde, hvot vi hat begaaet
Fejl ellet ligestem Utet nwd Bat
net, et det mgen anden Udvej end
at betende det as et optigtigt Hierte
over fot Batnet, og det vil faa Re
spelt, itte blot fot os, men sot Sand
heden, felo lære at følge·den, ogfaa
Tilsælde, hvor den slal staa sin
Ptøve "
Dei et aldeieg ingen Vinding ai
staa over fot Batnet som et tilsyne
ladende ufejlbatligt Menneste paa
Zandlyedenö Betostning, men langt
bedte at staa for det sont et Menne
ste, der i al Etrødelighed og ttodk
alle Misgteb alvotligt sttæbet estet
at holde Sandheden i Æte og bedate
et optigtigt Hjette.
Zorn Born et mete følsotnme over
fot den sædelige Virtelighed end vi,
saa et ogsaa detes Folelse for Ret
og Utet statpete end Vot, og Grun
den hettil et itte vanstelig at paa
rsise, naat vi hettviset til, at vi lcvet
i en Verden suld as scedeltge Kons
Ptontisset.
En danft Politittet hat sagt: Gan
aldtig paa Attotd med Utetten, men
olbigevel et det nceppe noget Om
raade —— ene knaaste med Undtagelse
as Fottetningslivet —, hvot Retter-.
hat saa svanskeligt ved at trioes, end
netov i det politifte Liv, hvot det er
svansteligt at se andte dtivende Kuri
tet end den petfonlige Interesse, i
clle Tilfælde udscettet man sig sot
at faa et galt Facit, otn man regne.f
med andet.
Men alt det hat til Folge, at vut
egen Retfætdighedssans sløves, og
itet tan ste, at Batnet got as til
Stamme tned frn umiddelbate Its
lelse fxt Ret og Utet i Tilfælde,
hvor svi selv staat tvtvlende og usittr.
Bat-net tendee den fnnple Lov oz
dont-met estet den uden at se til
hsjete ellet venstre sotn det lille
Batn i Eventyret otn »Kejsetens
nye chedet«, og der-for blisvet dets
Dsom san-d.
Opdtageten tnaa derfot vogte sig
sot at over-se Bat-new Reisen-disde
fslelse, for-di selsv stnaa Assvigelset
fra Rettens slagsne Vej gsr et langt
dybete og smerteligete Jndtryt paa
Bstn end paa celdte Felt, hvem Va
nen hat slsvet. Vi Lan i vore For
hold til Btrn itte vogte not paa os
selv i saa denseende, ja, ntaa lige
frem keempe med os selv fot at væte
ketseetdtge om itte vi vil ndelutte
es selv sra a-t udsve sedelig Ind
flydelse paa dem.
Retfcvdtgtheden maa ogsaa andeu
bare sig derigennem, at vi ttte for
langer meee as Batnet end det i Fol
ge sitse Evnet et i Stand til at yde.
Og ved Ttlsdeltng as Lsn og Straf
maa streng Retsærdighed vaete pat
ret af en vis Besindighed,sdet givet
stg Udilag i Taaltnodighed «og Oder
bcetenshed samt Visdom, der anvens
det de rette Midlet paa den rette
Maasdr.
Vor Udsvelse af Retfcerdigheden
sbal heller itke vcete metanist i den
For-stand at den sasntme Fotseelfe
altid sttasses paa sann-te Maade,
faaledeg sont det sier i det offentlige
Liv, sparende til, at Retscrdighedeni
Gudknde stemstsllles med et Btwd for
Øjnene for at antnde, at det gal
det tagen Person« Anckeelse
Det inaa der tm helletettte aste
i vor-i .Wd til Bis-W, de man
alle me Rge for Lesen, og det vilde
were en stot Zeit as Opdsagem at
III- W If MW M stu- Mc
c— A
det, tkge Fotældm høj sotinl Stil
..n,t. d. lizttn
Linse-oh Inn der oæte Tilsæ;T-e,
Zwot den saninte Fotvrndelse hos LJ
fotstellige Born bør strassess paa for-—
stellig Maade, sotdi der et Omslæw
däghedey det talet ttndsl1)ldende for
den ene, sont ilte tan finde Atmen
delse paa den anden.
Et Barth det tottttner sta et daat:
ligt Hjem og hat saaet sin eneste Op
Iragelse paa Gadem vil væte met
ndsat sot den santtne FristeLse end
set Batn, der stedse ljttt beim-get sig
": Oxngioelset as høj stedetig Ri.tttg.
Lg ntedens Læteten tan væte til
:«ojeltg til at undstylde eller gaa te:
zsen ooet de: pcette Batns Ferseetfr.
sit det ligge ncet fot h.tnt at gsan
Etem ester Boden-:- Zttengyed ovetsox
T-e: snavsede Bntn sta det datttlxgc
Hiern, sont maasle tilnted hat et
ttastødende Bat-sen.
Man undstylder saa let de Born,
man «elstet, nten ladet Lotsen sie
Fyldest ovetsot dem, det et sta
findende
Lilien Retsætdighed uden Kaufg
hed et Gtusomhed; Kætligheden et
lGttsansen paa de Egenslabet, en god
Opdtaget ntaa væte i Bescddelse af.
og den staat saa langtsta i noget
IRodsætningssorhold til Retsætdng-«
beden, at den snateee ntaa stges at
ocete dennes Forudscetntng, fotdi
den bringet og i indetligere person-»
Zig Fotstaaelse tned Betnenr. Ficke-H
ligtyeden et sont en Guldnøgle ttti
Botneneg Dienen en Ttyllestao,’
Jet sttat Hjetr es Dote til at sprin
se op og get der lettete fot os at s-:
Zagen fta Batnetis Ennspnntt. Lg
Je: et oztsait ttætligtxdett, sont gr
:«-et US den T»talntodigkled, lldholde::
bed, Otetlsætenhed og Onthed soc-et
fot Batnet, det ktaae de: til Hjetkeyi
saa vi btivet i Stand til at ndooe
andflydelse paa det. antet et as
størte Verdi for Katattetdannelsen
end Kætligheden Vt tan ved den-;
Hjcelp stentelfle en Aandcns Sten
kted, en Hjettets Finhed og en Sin
dets Renhed, hoot den tolde For
nuft itte vilde lonttne et Hanesjed
Hvent tende: itke Kcetlighedenö
Mag: og ved, at nden den er Livct
tontt og ttist og ode som en Ottern
Kætligheden tan udtette det atta
ligste; hvot den sindes, et det, sotn
Zolen stinnet dobbelt vattnt, Ingle
ne synget tisind Gange slønnete, og
Blomstetne dustet som ingen Binde
spr.
Der et Solem der faat Stoven
til at springe nd midt i April, og del
et dens Fravætelse det slyldes, at
den endnu staat bat og merk cnidt
E Maj. Det et Zolen, der saat det
gamle Ttte, det hærgedes as Vin-v
terstotmen, til at styde et Væld If
Knoppet stent ved Fotaatets Kont
me og staa med saa løvtig en Kro
ne, og det et den, det faat den sengt
sotnste lille Plante til at slyde det
tankeste Stud.
Og det et fstst, naae Solen kont
mer, at der tnyldtet med grsnt,
the der set var bat-t, og hvor man
itte havde Anelse otn, at der stjul
tes spitende Fr-, ellet at der sand
tes en Jotdbsund hvoti Blomstet
runde siaa Rod.
Dei et Solen, der lollet Lillietne
stem bag Geer-de og lleedet Engene
med Blontstet, det et den, der lan
ner Blomstetne Farbe og modnet de
herligste Frugter.
Sont Solon i Patutens Rige, et
Kerligheden den deinende Kraft i
Opdragelsem
Og mete end den wksne treu-get
Vatnet til Kerlighedens Sol-stin, det
menget til, at man taget det ved
W, at «msan leegget Armen otn
dets Hals, at wrt Øje straalee del
i Msde ssom en varntende Sol, og at
vi talet til det med Ønthedens Tone
fald.
Der maa sttaale lysende Gleede
fta vott Liv over Bemeneö Fætd
iblandt os, og de vil selv blive gla
de sotn de, der selee Ftyd, fordi de
htlstes med Ftyd
Kerlighed sieentet Bstnene en
Rigdotn, det et ntete vætd end det
rtde Guld.
Vi stal væte som Solen i Bist
nenes Liv, og der vil lægge sig Glanz
over Barndontimens Dage, og de vil
folde deres Evner ud sont Blagde paa
lsnopspende Troer og fange Jndtryls
teue, de niedrigen som vattne Stran
let geninem Sjclens asabne Poter.
hoc-d den mme Luft er for
Plan-ten, er «venlige Omgevelsee for
Barmi, pg- dest vil vol-e l Sonst-ed
og Myrte, det anndelstge Ltv vil
btvds da sind-« Wpss do WI
Pynt op
med god
bsiallng.
Dest ksr gucl
FurrrmiLL
at lmlilcs su
lOJ eststln nI
JOHN-! »p«
M l.:u.- sti«
Wut »Whth
L·«:«l" Rh
lmjx Lin-r
jMue ist«-is
·l«m·,.se-.t«- ist !
las-In- Hist
entl« ok- surhisjpr Man Kulswwrth
hist Lin-r ils-m »Es-m Yurjehsstl UT
lusjesns Irnli i l«·s-nk-ilcsn.
Red Seel
Pure White Lcad
Lin-r Tut-ist on unzemnismkstth m—
ktg Klitstiningiug hower siesl tnml .
Title-us uzx Vesjrosts slth I
l)·-, (1N" Anskssslts iU kube Wut
Whjtks Les-Zul. hin- hjtilil Hist-N cui-ist
surmangcs Fursng Ima lktstlriig vtsd
Furficlkntng sog nett. at mutet strtuss
i steuer Desr Imml » sk- nn Ins-Myl
tost ved »Wie Dutch lZ(-»v" Handels
nm-rko. lcvilket sinds-s pas sjilksn M
Spuk-da Vom jnclcshoclek bun- rein
White Leim. t"ak)kikoret ester den
gut-tit- hullimdske Jløtsxlø. so Uter,
Dreimal-.
Sead For
Zook .
".F Tielk un Punkt-·
Lin-s- valnislple in
formation im Hu
Isuint Inn-Irrt.
Scnt five un n-.
Uneut
NATIONAL LEAD cOMPANY,
usck Ase. and Uns-s sit-. st. Louis. Mo
on de: vil blomftte og Være Frugx
: Hosteng Dage.
Lg de gode Zpirer, der slydec
ire:n, oil lockte lltrudtet i sine Rod
dek.
Naar oi derfor vil begynde pJa
den riglige Ende i vor: Forli-old iil
Beurene, niaa der begyndeg met
Kerlighedu Vi mass behekste vor
suke Miner og vor Gnadenhed,
mode Bøtnene med et glad Ansigt
og et deltagende Sind samt vife
dem Tillid og Venlighed.
Bornene vil ogsaa da føle fig tryg
gere i vort Selstab, og i vott For
hold til dem vil Kærligheden vise
os Vej, hvot den lolde Forstand
staat stille og itte ved nogen Udvej.
Naar Samlivet i e: Hjem elle:
i en Stole lnirler og lnagek, steiget
Ig piber som et gammeli Masti
xieri, der mangler Impulse et del
iordi, der niangler den Kcerlighed,
der kan faa den mest ledsomsmelige
Taroetriller til at stkaale over hele
Anfigtet som Fuldnvaanlen i sin
Glanz.
Men Kækligheden maa ille føte
es bort fra Retfækdighedens Ve1.
Vliver den til Sentiknentalitel, en
blegfottig Kerlighed, vil Opdrage!
sen fsre til sedelig Svællelsr.
Der inaa i Kerligheden vckke et
Element af Jetn, der givet Oliven
geren Mod til at folge Opdkagelfenz
lige Linie, ille blot Besmdighed til
at ooetveje, hvilsle pædagogissie Tug
temidlet, del er kniest sengt-dringende
at bringe i Aus-endele men ogsaa
Uforfærdethed til at tmde op nied
fern-den Alsvok og Kraft mod Mani
hed, Ulydigthed des og hvad an
idet, der lan stille sig hindrensde i
vVejen for engod Opdragelsr.
»Im Ptæsteu, lad Kasten
komme.«
sEn Brodes i Englawd indestaar
for Saswdheden af folgende Berei
ning. En Herre i London af høj
Stilling i Zamfundei blev angtebet
af m futlig Sygdsom. Ligesom fn
en ovmhængende Stormsty faldt
Møtket over det lyse, glade Hjeinz
VII-neue stieg sig lydlssi gennem de
elegante Verelfet elle: sad i Tavs
hod ventende Paa udfaldei. Tiljisosi
tom dekes Moder fra Sygeoærelser.
og eiterat hun haode famtalt i
Dæmpet Tone med Lcegen oed De
ren, samledeg de omiring hende
nied Ængstelfe udxrth i deres An
sizitgtræk og hvistede: »O Moder,
howd siger Dotioren"-« Roligt svai
rede Moderem »Han trot, at Papa
vil komme stg, og endog jeg kan se
Tegn til Forbedting5 mm han er
endnu iiie fri for Fakt, og her man
vcere fuidkommen Stilhed i hast«
Da hun saa et boufalsdende Blit i
sin Eidste Daiterö Gine, tilfsjede
hun: »-’fog hakt bedet hwm vm Til
iasdelse til-« sewde Bis-d eftek Pice
strn, mit-n hcm vil ikke famiykke i
hems Mme.« Gen-nom- den lange
Nat fasd den trostrste hustru ved
Siden af hansz Beng, og da hun
Den ruf-e Elltiorgen fandt en Fu
tagelig Fovandring til det bedte i
fin Mands Tit-stund, vovede hun
at gentage sit SpøthmcmL om itte
Prwsten stulde hinteT »Nej,« spa
rede han afbrydende, »send Bud ef
ter vor Kustt« Dem-weh og itte
«oidende, hviad hun fiulde tro ozn
jssen besondetlige Befaling, gjorde
nun dog, fom hun var anmodet om,
Icg snaxt stod den tinge Tjener ved
.Een.»iesns Fad. ,,Jot)n«, sagde den
fnge Herre, ,,for tre Uger siden
Ihøtte jeg dig prædite for en FLL
YFattigfolt fra en Vogn t Gaben;
du saa itte mig, men jeg stod bag
zdig og lyttede til hvert Ord fra din
«Mund. Du fagde dem, at enhver
«3-yndet, sotn en Folge as hvad Je
sus fuldbragte paa Korset, tunde
t-:ioe frelst just nu, just sont han
var, og at han tunde vide, at han
var frelst ved Troen paa Guds sitce
Ord. Jeg hat sendt Bnd efter dig,
for at du tan vise mig af Bibelen,
at det et sandt, hvæd du sagde.«
Bette var en frydefuld Tjenefte for
Ratten, sont ftrats begyndte at l« -
se: »Menneste! sine Syndet er diz
fokladte!« (Lut. 5, 20.) ,,-Og han
fagde til Mdem dtn Tw hat
ftelst dig, got bott med Fred." (Lut.
T, 50.) »lei Mennestens Ssn er
kommen for at spge og frelfe de for
tabte.« (Lut. 19, 10.) »Hm) sdm tror
Ha Sonnen, hat et evigt Liv.«
:(Joh. J, LMJ »Und beviser sin Kerk
Ilighed mod os dekued, at Ktiftng
Tode for os, der vi endnu var Syri
Iere.« Nian 5, d'.) »Jesu Krifti,
hans Zøns Blod, renfer os fta al
Sond« (1 Joh. l, 7..) Manne lig
Heut-e Siedet oplcefte den Intteligk
Tjenek If sin Bibel. Han oifte llak:,
at vi itte frelfeg ved Gerninger.
men ved Tro, og at vi ved Troen alc
ne, uden Tillæg af Fplelset. For
iasttek o.s.v., hat en virtelig Frelse,
orn lwilten vi fotvisses ved det Ord,
iorn lever og blivet evindelig. Alt
dette blev velsignet for den fyge,
og here-e og Tjenet ftydede sig til
sammen i den falles erlser. Ef
ter sin Helbredelse git den nyomvensd
te Heere stkats til en intim Ven, en
Offieer, sont ogsaa blev ledet til
Jeden paa den fkie Rande i den
Her-e Jesus Kristus. Den Ofsicer
bar siden meet vittfom for Sie
les Frelse ved at tale til Forli-un
linget og ved at fortælle alle, udaf
Fylden af sm egen ivelsignede Erfa
ring am en, sont et niægtig til at
stelfe til det ydetlte alle, fom kom
Iner til Gud formedelst dam.
Saaledes satte Kutten, der t Ker
lighed vidnede oim Kristus for Sin
le, ubevisdft Bølget af aansdelig Jud
flydelfe i Bevægelssh der stulde rulle
frem, indtil det brufer nwd Einig
hedens Kosten i de evtge Lovsangg
Melodiet til Lamn1et, fom siddet paa
Tronetn
Jesus siget til enhver. iom han
bar udrevet af den ondes Mngtx
»Gut hen i dit Huö til dine og
fortynd dem, hvor state Ting her
ren hat gsjort dig, og at han for
bnkmede stg over disk (Matt. s. 9.)
»F. G. og U."
Tag
Winc of Cardui
Hicmme.
Livek Te as nogm Eugooms
pur Lage-s intet lunuct unreier
Bilde Te Mk hellste underfaite
Tcut Behaudling Ojemmc ?
Nirxtcn ljuäuundksn Million Mom
d-«k hat Undt Wim- of Omciiu has
Apoll).ki-1«r m her sunlsM tun-rot
W fslu »ja-unk- ai Imik«.:1:n-s 31)g.
du«-inh- Ium Etni rijs I qus stu« M
BL- Hk Muth-im drn Vuwk »Hu-Inn n
ls i- hr d, M-r1si-«-:sl,pss·s, z· um«-H. un d,
du«-link 091 NrmlsgnnL1-«xs« m ils-« our
zulgvn us wuchsle zuckt is-.
Tissp Jupnmnss cr I«' l ttc rkt
h(’1111s’t’u’; Ul. .l L« :I—. m D - H-.1-11«
kck Stur, n--1: L« » k 1ns«:«-)1·m«1ur.
Wills- nf Wut-us : -kr 1 N stun
nmnn Vulwtilnk .s r Nin-fri
INHHUHLU IOPTLHHT up (x«- · .» Unk
IUWV W t)c·(l-r(-Oi---sp- -4 l.·. : : « ·-r
fkl fisr Ulssrlr W iml «I"-»«nn:s subbifu
mxsnkksr. Tut lu» « fu«-( kiksn Unter
puacsnsmtut«lu1:Uck«-.1k«..
ijs of Unrdni san-IS Ast- Apothe
kerc tut m I ollar Maske-L uq Te kalt
VEMIW Behandluner unu, VilDe
pruve deu?
s——
vls TI- its-the her-ski- ikikcikst «-s«·-!s.mh««g,
da ktlvttluvlabmmdo LIMI- lsn Iv1-1»«dL"mt
ksaoogaMedirineCo ,llhaimmw »Du-mes
se, og anglo alle Simon-nur«
