ch grnen
Abt om triftclig Udvitling.
If Ssogneprcrit Brix, Wust-hing
(.,.5iir:en og Hjemmei«.)
lll.
scan Herren kommer igen, brin
sc Jst-, Fuldendeäfens Herligded·
Hm k3:::::!e: i Hiknlcns Etyer »me)
jäan :-.J. Inegen Herligl)ed", heddec
List Its-. Jan-» Fuldendelfens Hcrlig
ked Kaiser ham sa: til alle dem»
Der he: oua Jordeii erfatede Beger
fätlfens Heriighed. For-sie Gang fødi
»k-; han Tom Batnet — og endnu er
ji vestasidig under Barneis Teg:i.
Laigyedslioez Guds Riges Kærlig
ch ex indesiuitei i detie Vani, er
Zirkels-; til Siede, men uudviklet
Ema Bariiers Anlæg er det. Dei slal
Exil-: t«: II Im Begynsdelsens Herligi
Jed.
Us)e:: Begyndelsens Herlighed kan
ssi kecke erfare Fuldendelsens Hex-Ug
Hl Saa undetfulde. ssom Herren-s
seminger ere —- saa got Herren
Zog aldrig det, der strider mod Li
ssts Lode, fordi Evighedslivei er
M THE-, og han har det evige Livs
Des. J Guds Rige er der saa lidi
Im · Naturen Haft uden Udsced.
Lekwixdelsens Herlighed er ganste
cis uanielig for Mennesteøjne En
Its-is- Sisire over Jorden ser ikke
Id II anger, fortæller dog fmaat
tin Je: store, Livets Sejr over Do
Ztir In Bon, fom bedes, hvor
Essai-·- m i mange Aar, et Kors»
Its-. tnieg stille af den, der aldrigJ
Ist Ha: Kors, ser heller ikle nd af
We, Jien fortæller dog smaai om
U store, Liveis Sejt over Dpden
·- Mennestenes Hinten
sOg der vix sikkert findes en Traad
ges Begyndelfens Hetlighed i Tiden
E Slutningens· Herligihed i Evigg
käm-, faa det ban ten-des, at de
Im sammem Jeg lunde icenle
Iig den genwminends herligheds
Decke wie til sink: Her bringet jeg
Zalsenå Fragt af mit Kurs —
dtte hande, visne Træ —- iil alle
II, der lcekte at stille Korsei mel
ZIM dem selv og detes Frisielser, til
de Dem, der derpaa korsifæster de
IZ Jsxmle Meint-sie og døder der-es
We Lemmer! Her bringet jeg
It wige Lios Frugst til dem, der
It scaet i Aanden, s.m hat villei
Oe et Liv i Lydigfheds og Sagtmos
Heds Rand, ssom under stot Msje
s irr-Liede Kaar har faaet Troens
q Kerlighedens Sæd i deres Sjæle
I- bringer jeg Men og Mater
II Sæd til alle dem, der gik dereS
sing med Grund, udbærende See
Ihmet, alle dem, der ikske tog oe
Ue Zidee med ei flwi og bitteei
M mea sag, at dikse Tidet var
Mel-Gir, og i dem suaede haabels
sei-da Dille Hengivelfez Sæd i de
s Sie-le
'« W fwa btr vi da vente, at vokt
S i Gudz Herstin Obige vil vcre
sqet af vori Jovdelim nagt Syst
U Mitte er stettei ud af Fortis
Ssens Blod og dei fordtunge for
Itk Und Qpsiandelst Herled
Ickmcbes bog vol itke godi paia den
paa Appetit
LIOW Ist-M- st U bei-ver
. Dr August Koenigs
Hamburger
braaven
- I sit-Ue es hellt-bell- fot en fo
W Rau, huka fett-n et si
Isbi Ioth usejlbskt Rüssel V
Uk siiu isod Norm Gutbed
Us Wer m iot siegen satte
M 50 cui VIII-m
Jttaade ftilles fra vort Fort lin, at
fes tun btev III-. ex! Drum, Nr
«")1-’1)!. «ka Dies ;’s-!’!J-c«)s I fett-«
-.-;c;:::e Ltitldt nk .-;:: L·.-;.:k)cs«
Jnennefte stulde ndvillte sij de koed pu
ejendommel ig Bis
Man hat en Fortcelling orn en
indift Kongesøn, sont var dødsdomt
tun Grund af lldftejekser, men blev
benaadet med Paalceg om at for-se
see sig. Men dn tun mente itke at
tnnne Vase sig knod Fristelse, b ev
tun fat ti! at bcere et Und Oti e fuldt
Randen gennem Bnen, medeniz
:: Zoldater med drnnne Zvcekd
snlqte ham —- tede tät at hats-bringe
dann naar han spildte en Txaabe
Jlir. Da han tom tilbnge, blev han
udspurgt om, hvad han haode fee
under Bejs — men han havde intet
fet, fordi han maatte passe paa Otte
tarret Og san opfordres ban til a:
lebe sit Liv paa farnme Mande,
nden at se til højre ellek oenstre.
Om Fortællingen er ægte indifk
Ved jeg ikte. Kriftelin er deni
hvekt Fald itke. Der tan godt vcere
de Tidet i Mennestenes Liv, hvor
man maa gaa sin Gang med halte
de Øjne og Øren — fordi man
aandelig talt falder blandt Royem
men det stulde nødig være Existen
livetö Ejendommelighedt at fæedes
her paa Jord uden at se og horc.
Naar det heddee: »i Werden —
men ikte as Vetden«, saa liggee
not Tonen paa »itte as denne
Verden«, og Ordet flat tage:
i den dybeste Alvor: men Leder
,,i Ver-den« stal itte tages mindre al
oorligt Bi er stillede under denne
Jokds Kaat itle for at foragte
Dem, itte for at gaa Uden om dem,
-—— men for at leoe et Kristenlio
midt i dem.
Man tan sluges as Werden, rnan
tan blive et til Bunds verdsligt
sMennesie men derfor er de: ille
givet, at man tot lobe sin Vej fra
det bele.
Monrad hat i en Preediten veget
paa det ejendonnnelige i, at as
famme Jordbund tan den ene Plan
te sage de funde og ncerende Safter
og den anden dpdbringende Gift.
Pan samme Maade tan af famme
Joedbund, samme Livsviltaat det
ene Mennesie indfuge et sundt Sjæ
leliv og det andet Ufundhed og aans
delig Bod. Det er flaaende sandt.
Vi stal jo nemltg itte staa fokstelsi
løst optagende over for vote Omgi
Ielser, men fokholde os dertil paa
levende Bis efter det aandelige Bee
fen, som er indplantet i os.
Evighedsmennestet kan blive pros
get as Modstand og Rennp mvd sine
Omgivelser Naar Jesus viset Tho
enes- Nagleg San .sine beenden cJ
naat vi syngek i en Salme:
Med Heltefrhd i Sttaalestrud
Med Ae as cegste Saat-, , !
Da stevned Sejevheeeen prud j
Osp knod sin Fasdeks Gaatd — T
saa stal vi jo ikte blot tænte paa de
bestrtnte Saat ccf Nagletnr. Men
han tog dette med sig til hinnen,
at have beratet Mennesienes sit-be
lige K-d, at have staaet ene i Kmnp
need Mstketö Magt, at have pttvet
den bitte Did, at have veeket for
søgt i alle Ting — dog nden Syndt
Des-for ftelser Gud da heller itte
Mennestene uden denne Kame- ved at
tage alt det Inst-te dort fea deees
Vej, — hcm steifer dem tun igen
nem Striden, at deres Evighedzltv
tan faa den usndevsukde Fam, detes
Bot-sang for Geedt Trpne den ejens
dommeisige Dybde, sont Ersavingen
om Jordens Max-te og de og Eis-di
Frelse fra det onde maa give. s
l Men Evighedsmennestet pteeged
)ikte blvt ved Modflsansd imod denne
Baden, men ogsaa ved Titegnelse
Taf det lhse og tige her nede, socn
sSynden tlle hat saaet Idelagt. Be
vor-et man ttke den himmelfarne Frei
see Mindetne sta Gatthas nge, Min
deene om at have set Indes-eng Leer
lighed fra neben, set hans Die-and
fsde Fugan som ikte saae og itte
hister, og klcdet Mariens Lillter.
som ttke athejdee og ille spie-den sei
Livets Love i det lave, set dem i
Mariens hvede, i Sennepswknets
WI, t den wisende Vinrankr. Be
svaeer han most tkte Mindet em
,hvotledes see-vie og hmede Hinter
kemde W Ig for hem, »dem- Otd
TM M i den Muse Wd desin
de«, M un M, sont gar
lsighsthempmstsvogwstn
Im Wi of han- Ren-U
Der M dvs W M Obst-owe
L.— .-» r H
tan forbartne sia over os, fordi baut
Dis fortda: i alle Eint s« d:a Udscsn
Bund
Qg dersdm Vi- intet havde at
bringe med til Hirnlen fra vott Jor
delio, fra Dagc nted Sol og Haasx
oa Dage med Trængsel og Angst,
fra Dage, hvor vi udsoldede vsrir
Kraft, og Dage, hvor vi biede stille-,
fta de Dage, da Verden syntes at
Länge aaben for de unge, fuld ar«
man-te lottende Muligheder, sra d-)
Tage, da di bceter Daaens Byrdc
Ja Hede —— og ikte mindst fra de
Daae, da Toten og Lyket, Maanen
Da Etjernerne sor:nprtedes, og Stn
ctne tommer ian after Regnen, den
Dag, da Husets Vogtere bæver, of
de stærte Mænd trummer sig, og de.
san betjener Møllen hørek op, ford
de er blevne faa, og de, som set gen
nem Vinduerne bliver dunkle (Prced.
12, 2) — da maatte vi jo staa son:
den lade Tjener, der gravede sij
Pund ned i Jorden.
J et gammelt Strist staat de
martelige Ord: Jesus siger: »L-st
Ztenen, og du vil finde mig der,
tløv Tretet, og jeg et det — stn
ktte Betden, men gennerntræng den!«
Meningen er god not. Lige saa sit
tert som Gud vil, at Jesus sial
vinde sin Stittelse i os, lige saa vist
hat han itte i det Øjemed anbtagk
es i en aandelig Brit-dient men gi
ver os en Plads i et Liv med Møje
cg Sorg, med Anstrengelse og Ne
der-lag, — men ogsaa med Glcede on
Haab —- og paa alt det stal der ta
aeg, —- itte med Fingerspidsernc,
men med Hiertets bedste Krefter.
Tbi gennem det alt vinder han sin
Ztittelfe i os, sorn oasaa stked hier
l Werden med sit Hiertes bedste
Kraft og agtedc itte sin Kerlighed
for god til at same den i Lampen
for at stelse, hoad frelfes tunde,
netop for at kedde Mennestelivet
som en Stat, der horte til GudiJ
Rigr.
Og her er Soaret paa et as Men
nestenes svæteste SpørgsmaaL B
Lan taale den haarde Ztrid, det tun
ge Arbejde, sont slider as op, —
men alt det mislyttede og sejlslagne.
alt det, sont strandede for os, »
tyvok stal Vi dog tunne soksone o:
med det?
St. Blichet strivet i et Digt:
Her et Kampen vis, men Sejken ej:
Ultid modnes hoften ej herneden.
Det, der itte givet Grpde udad
til, det tan sortscette sit stille Liv
i vote Sjcete, at saa den Host, vi
Itte saa modneö herneden, tan hiern
baeres i det evige Liv.
Og der-soc sial di saa gerne se
Vorhetres Disciple det, hvor andre
aaat af Vejen, i alle de Gekninget,
hvor man tun hsster Utat, ja sokn
see ganste haabtpse ad, —- men hvot
der dog siulde staa en Man-d.
hom- det vilde vere et mægtigt
Vidnesbyrd for Krtftendommen i
diöse Ttder, hviö vi havde Mond ved
Mand, sont tunde tage haandfast og
tett paa Livets Virtelighed, —
»men sont saa ogsaa havde Troens
Iaatmvdighed og Selvsokncgtelse til
at ftaa stimodige og starke under
trange Kauk, maatste med hele
Strsmimen imvd sig, viöse paa, at
Herren stal vide at sinde dem, naat
ban tonsmek igen i Fuldendelsens
Herlighed
Der bruges unsdertiden det Ub
tryt otn Jsraels Ftedstidek, at hver
tm under sin Vinstot og under sit
Tthentreet (1. W. 4, 25, Mich.
-4, 4). Det er allerede et sttnt Bil
stede af en Fredeng og Betsignelsens
Tit-, saasdan som Ordene tyder. At
bejdet et lyttedes og hat baaret sin
Fragt, og de, sont bar Dagens Pyr
de og bede, hattet detes Lin. Jn
gen Mender stal btyde tnd og tm
Udbyttet, som der tmes med senere
(Mich. S, 15): »Du ital saa og ttte
ils-ste, du stal presse «Olstven, menitte
salve dig med Otte, presse Most,
men itte dritte Vin.« Men i det,
r: set af Mennetteltsvet, er det· tun
alt sor meget as dette at akbejde uden
stugt og saa uden hist. —- Men i
Himmerigeö Rige vil det gelbe, der
Lan tun Mennester bp hver under
sit Bintree og under sit Figentrm
Tet, der stal vcre vor SEND-T
tun jo sauste vtsi tun me Sud
ufpsstyidte Mam, met Um den
Gudi Mag-any tm er bleveu
M- lsom et West-i W Ies
netn vott Lord-Oh W i pl
og apwtset has os reader seid-spen
WMVIDAWMWIUW
dersitMnttcosMskMs
Les-, day et himme- sg tm ps«
den Mira-de hn di blire hjemme i
käumerixes Rige og »Ja-re den ful
de zølejse af, at der er vvrt Sted,
,,hvok ingen stal fokfærde os". Men
ai det da maakte sie os efter den
aamle Sohne
Und mig et ringt Nazareth,
En liden rolig Rede,
Hvor jeg af Gud kan blive meet
Og Jesus kun opledeL
Sau stal msin Sjæl alt her med No
J dig min Jesus hvile,
J Himlens rette Hjem og Bo,
Der stal al Sorg bortile!
Paul Gcthatdt.
Ili Zlo tpgs mit H. K i s L m e ne r,
Finden-Ideen
Ten 12. Maus for 300 Aar si
den fødtes i Gräfenbainichen i Narr
beden af Wittenberg Tystland s stor
ste Salmedigter Poul Gerhardt.
Han var en Sanger af Guds Rande,
ira hvis Harpe der klang dybe og
rxge Toner af Jubel og Klage, af
Tilbedelse og hellig Glckde og af en
irimodig, steckt og uroitelig Tro
Og hans Salmer har ille blot fun
det Vej og Øre i hans Fædrelandz
Inen overalt, hvok den luthetsle,
evangelifle Leere findes, er Paul
Gerhardts Salmer lendte, og fo:
mange trætte og lidende Mennesler
bar de verret en rig Kilde til Trost
Ia en Troens Hinnnelftiae
Om hans Lin ved Vi tun lidet,
rg doa vil man iJa Ferne leere denne
ftore Tigzer nnsrknere a: tende. Dig
:eren er j: knere end bang Dtgtnlna.
Da Hierjet er riaere end den Eckern
af Poesi, der Vælder frem derak.
Man vil iaa gerne wide, hvnd der
taldte alle de Toner frem, der llana
D dans Digtninzr Men det er nxed
PaulGerhardt iom med Natteraaletu
niedens den lader sine vidunderlige
Toner lnde, iaa at alle lan here den«
er den fctv stjult for Øjet. der stir
ter efter den. Oa ftsnt han bar
citerladt sig 130 Salmer og Sange,
booraf de allerfleste sitlert har veret
Lejligbedsfartge, er alt del person
liae dog saaledes loftet op i Entg
hedens fortlarede Los, at hgns Liv
næften ikle stinner igennetn Han blev
todt 1607 og var Sen af en Borg
:-.ester. Hans Moder var en Pres
itedatter, og hun har opdraget ham
lutherst Fromhed og Tro. 1627
blev han Student og begyndte at
itndere Theologi ved det der-mi
Universitet i Wittenberg, der den
aang havde 300 Studenten Der
flog den luthersie Kirles Hjette.
Universitetet i Wittenberg stod som
det faste Værn for det rene Evange
lium, og der blev han fyldt med hel
lig Jver for den rene Leere og med
den urollelige Trosiab overfor den
lnthersie Belendelse, der siden sittl
de bringe ham saa megen Kamp og
faa trange Tider. 1643 tog han
Qphold i Berlin og der dlev han«
indtil han 1651 blev laldet til Ptcst
i Mittenwalde i Netheden at Ber
lin. Hans Kandidataar i Berlin er
klevne saa velssignelsesrige for den
luthetsie Kitlez thi i dem digtede
lian stsrste Delen af sine Salmer.
Og medens Trediveaarstrtgen ra
sede, spang han sig form en Lerke
hsjt op over Krigens Rædsler med
dens Nod og Taarer til den Gud,
der bester-mer sine. J Mittenwalde
giftede han sig og sit en Meu,
der ejede en fiel-den Binneni Kraft
vg dyd Merkifhed til Guds Okd og
om hvem det hedder, at »hun gil tun
fra sit hie-n for at hsre Predilem
bei-ge lyge og faltige eller for at
ledsage de hjemgangne til derei fid
fte Divilested«. 1G7 vendte han til
bage til Berlin sont Præft ved St·
Nitolai Kitte, og der let-d han Li
vetö Btsd for hungvende Sjcle og
vandt i hpj Grad Menighedeni Leer
hed og Lilien
Men da Kurfyrst Frederit Wilhelm
den Store vilde gsre Ende paa de
davcetende Stridigheder mellem
de lutherfle og de reformer
te ved at hindre de lutherskle
Breiten i frit at belende den
lutheriste Tro, traaidte Paul Gevhardt
frem sont dete- Fsrer. Deetll dre
vet hart tele of Lyst til Strid og
Dame-; tdt hatt var en mild og kred
rlfende Maul-, men as sitt Samt-it
tighed, der both hatn fast ttl den
lntherste Mise. Bed sit W
dige set-spät elf den lntheistr Lcte
Modtog hatt sig MIWI Bude
og IM blos hatt affekt. Mr elstet
og soei Pest-l sechstdt . var, vilee
« fis
’ - Jst-ts- W
cis-sollt- "
; Ost-des Lampe
« ’· Nun f’)·ss-H0« «t.
’ ssquzq sinke-tu ..-». ·
Ins Äschc cs UN- -«»«- hing-. Sh- »- sffsf ngslojh Itzk .
lclnn csa f-- « - « « .1-;-c. onus-»ich Luz- -..-· . -«:».s:«-.
HUN VAIDUIC UUIIT c0.. bot HO- Ums-m 0.
Neu-Ism- ok MS ctmplsislt Wes-It
«
Vl( l oRlNA traust-Hm at Mrr m Walidrliq medic-Mk kapandnnqsok m
inst- mkvose, stimme m private Zugs-man samt-I
minvelig Ovayhed l alle denä Formen toten-unt stumm-use o. s. v» »Um-um« tscd Erkran
strmmclir, Udrmnksvmhcd items Baum wackusihr n. I. v. Ten obs-»Ist « tusva Nerve
sp sem Da se apum-r Saus is, Imm- oq Moos-Ist Ton gnjck Wobei m mask- »Ist-,
spinnen-e oq trug-nas- mlob. sont » N- sxsrste Vrtnsqelse sc« uswfmsndsa Zum-lus
Lmks oq skcmtlsm Akt-ist« J dem Unsic- Ranm oq startq Rnnmkstmkzm » Nr tun en Munde
a! beluslbc Entwinden paa, uemh vers at hist-me fiel-mein chemri N am buc- Inn: fu«- mufo
tmnectzxsksvxkhvc cis-nun mi Most-as . am His- oa Eueres r s Mxrxm H not-wen
Virt»tma:skhaadlmqm hat gjott du c for unt-tu ku. Hist den has qx U »Mu- hn sen zw«
amt- snk Tem. Menge Ins Grimmer 1 g de nimmt kaut-de vv tvimksr (- s«. om I! den er m
Mic- Vthaudlina. III Otto-sank Undnspqelfe H-. en eilig billig Gewohnqu fom
mdmdcs smfkm eite- cnlsvcrs ovgwne Symptomen Its-d sitet Summa-Mitten i Das-.
THE VIcTOKlNA coMPANV. Des-h A. Koda- sth 59 Oesrdom streck. chicssm Minos-.
sig i den store Sorg, hans Menighed
folte over at stulle miste deres elstede
Zielesørgen Jkte blot Menighedenz
snen Verlins samtlige Haandværter
Lan og Byens Magistrat git i For
bøn for harrt. J et as Bpnstrifterne
staat der bl. a.: «Hvad stal der
llive as vor By, naae vi itte man
beholde de frommeste?« Men han
sit itte mere sit gamle Embede til
kaga 1669 blev han Erkedialon i
Lirkiben, og der dvde han 1676. Hans
Liv har vreret suldt as Sorger og
Kors. Jtte blot under hans Peæstes
virtsornhed i Berlin, men sra bang
iidligste Ungdom, havde han lært
Nod og Trang at tende, som han
selv frger i sin betendte Pilgrims
sang. J sit Ægtessab saa bnn det ene
Barn ester det andet synte i Gra
ren: tun en Søn sit han Lov til nt
lebolde Hans Huftru blev svagelig
med Aarene, on tilsidst mistede han
onst-m bende. Zine sidste Aar maro
te tun leve sorn en entom Mand.
Men naar Kurs oq Kummer var
størst, bøjede Paul Geerdt sine
ttnæ svr sin Frelser, og i Lübben git
den ensomme Mand ofte alene ind i
Kirten og tncelede soran et Rrucifrx
under stille Bon.
Paul Gerbardts Tid var San
qeng Tid. Salmer og aandelige
Zunge lpd sra Vertsted og Zotten
fra Bonden Pan Matten, sra Ja
peren i Stoven og fra Vandring5
manden paa Lan-devejen. Og han
var itte den eneste Digter paa den
Tit-. Medeas Trediveaarsttigen
lJit hen over Tystland sont en hcers
gende Vinterstorm, lod Digterne de
res Rost here. Salmer og aandelige
Zunge var tilligetned Prediten .og
den tristelige Barmhjektighed den
eneste Dag, der saldt over de liden
de Vierter-, og jo stærtere Krigen
:asede, desto mere greb man til de
nandelige Sange, hvori Trwns
rg Bannenö Toner klang. Men
Paul Gethardt ragede vp over alle.
sStsnt han havde levet et Liv, der
til Tidee var fnldt as Damp og
·Strid, mærter man dog itte som
hos Luther, Kampens Nasen. Me
dens Luther sang sme Salrner midt
i Stotmen os Kam-pen, synger Ger-!
hardt sprst, naar Freden er dvagenw
ind i hans Vierte, og over hans
Sange hviler der en sorunderlig
Solglan3. Altid vender han sit Øje
mod Evigheden som Blonvsten ven
der sig nwd Lyset; her paa Jorden
var han tun en Gruft Han tan itte
andet end bekendte sin Tto og tatte.
Ja, selv mar Korset tryttee haar
dest, sttger Drittens Tonee op srr
Land Vierte. Gennenr Gerhatdtz
Sange lyder altid Tat og Tro.
Medens de tidlägete Digtere i de«
kes Salmee beugte ,,vi«, saa bru
gst Gerhtdt gerne .tsg'- og stss
Gans M begvndee de nandelige
Sange at antage en mere subjektiv
Nara-Her end tidltgere, og «Jeg salk
mer« sandt esterhaanden Jndgang
i Mentghedem Men W subjektiv
Gechatdts Schnee end tan viere,
PUIMCCGE k dem alle ee dog Kir
tens scelles Betendelsr. Deosor sandt
s
W
Hans aandelige Sange sra Vegyndel
sen itte blot fyngende Kristne, men
en jyngende Menighed. Hatt tm
en foltelig Digter, der fokstod at
gkibe Hjerterne ved sine Sanges
ftoce Vakme og ved deres Vellyd.
Han havde en sjcklden Evne til at
give sine rige Tanket en ftsn Form,
fotbunden med stor Klarhed. hans
Sptog udmækket stg ved plaftisi
Glanz.
As hanö Salmer stammek 50 fra
ham fett-; de Ivtige et Omdigtninget
ca Oversættelser. J at bearbejde
fremmed Swf viser han sig sætlig
fom en Mester; han for-staat at ern-«
fotme alt, saa at det tilsidst bliver
hans eget.
Hans Salmet og Sange otnspcens
der hele illtennesielivet fria Bugge
til Grav, men han er scerlig bleven
Siirkeanrests Zangen og den Tid If
Kirleaatet, Paul Gerhakdt hat stam
tet de dybeste og rigefte Bahnen et
Fistetiden Da den stille Uge. Den
tcstsfcestede var hans Hjertes eige
ftc Stat, hans bedfte Trostet i Li
delletnes Dage. Der stal her stet
ltg mindes om Solanan »O, HI
oed højt forhaanet«, fom er en Be
atbejdelse as en Hymne af Bernhard
af Clairvaux. Hvilten Menighed tan
undvceke denne Salme Langsang
Most tendt af hans Salmet er dog vel
,,Befal du dine Veje«. Ont denne
Salme hat der dannet sig den Le
gende, at Gerhatdt havde digtet den
eftet at veete bleven afsat fra sit
Embede, medens hon singtede med
Husfttu og Batn. Dette stemmet
bog itte med Virteligheden, da Sal
men ek langt ældrr. Sei-o om vi tun
ejede denne ene Salme fra hom,
rilde den sttte hans Navn mod at
plemmes. Den et Hsjsangen otn
den alnmgtige Fadekö Kaklighed til
hans BIrn paa Juden hvot
niange anfcegtede og bedtsvede Sic
le hat denne Salme itte styrlet og
ttsstet, hvot mange Taarer hat den
ilte aftsttett Man hat sagt otn
Geschode at han digtede under Kit
tctlottetlang, og sandt er det, gen
nem hans Salmet hseer vi Kitte
lottea, der tat-der Sjclene til Hvile
ved Ketsii Ind. Dei-for has hans
Salmet vætet til en laadan uendelig
Vebsignetse gennem alle Tider og
itte hlot indenfor den luthetsste Mete.
J Paul Gekhatdts Fædreland be
tedte man sig (da dette strevch til
at fejte Wink-et om hatn paa han«
300 Aarg Wende-g nie-n oglaa
vt danst-lutheriste Kristne bot mändes
denne Jesu ttøfastr Dilripel, der
fandt sm Frelfe, Glcede og Kraft i
Liv og M i Guds Mkklsighed til
Shndere i Kristus Mus.
: Tit Slutning vil feg gern-e vaxmt
»onbefale et fortrinligt Jestsirift om
lden stvee thste Salmodigten »E.
Kochs Paul Getthatdt Leipzig.
Detchekts Forlag.« (80 Pf.) Dette
Sttift et udgivet paa For-einleit
ning af Allgemeine Evangelischei
lutherische Konfetnez. Maatte dette
billige udmekrlede Sirift ogsaa hoc
os finde den III-beedele det fortse
net!
x’
»Es-M- -- · ABBEs-'T- D
G Giver størst Profit at· Masska
Ilnvtsekzynin!--n, s- cis-r h- h»
s--s.«1i..«.( - ;..s,« : «i«-r.x- I.'. f
u ·« s-« -: « · stuan usu) »s. « «
k» w ds « - -,,..-.: s, i- -t;1 ist«-sc 4.11«»1 I U:
« «;c. t-;1«.-u;(«.
U· « I CI( ljj xx Hei
. L» o REPA R A, KOCH
III- Vekdenskekuntcn Im- Re«ut«umnan.
»H» » cflhnserns Ihm «-1«:- uns-« M« Mec- l:«ls—s IX K.
cyjhnlenn c-- km- 2 usw«-« .«»« mit-v it«.-le, lenk- «i » vnl;
met-den inm- nl Hoden --- Miste-» »Um-den kann-late
«1«-e· V-«·1ri, nzc liskzk viwr 411hspmmsmziz H ( Hin-Je
Isen· kipkklunsr vors-»den mäsnmmsr scheut tng h.-»ksc
des den antu- Verczvnsrelun il( n.
Dein fis-»- ll ist«-m »l- I mittl(«. Inn- Stuths. atnu ums-umg- I»s«
schon-In Ude voll-mor, nimmt-,uutsiaususkusstsmrc ts-. »Es-az
sngsumntly Konstrukmm siq lskmkuk C. A A lltusnsiiusit;-.r.
symm-1smtianlcisk.tsiitusss Ichmismuums (:.«-,;-1.»s ·. »s,s»«
2571 os st- olc mv Von Kultus-« Ima- sksiIbr mer« Flotte-EDU- Hugo-tm gis-«
IIIICNT FÄII IACIIIIIZ co-- Deut-VII IFSUH vi·
»so-s gki » U. s. Syst-stoss- srs Vushuss l chlissqm ist« I,g p» ·
J« Imgoäfouw Imp»sk,qx cny. l«..scsmms(’n) . It-. »Im-Is- Noh.. U’i--«qu(«,.m ·
«. "l«.
Ost
Hin-us tr
"t«« !’--’
’« « «
« I
II·’. Ut A
«s--..a«..« »so-L »in-. »in-Inst Ul- snew m m« »M- o-.I.1.f- J,
