Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, March 22, 1907, Image 1

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    »Dan5lcenn"
er et halvugentligt Nyheds
oq Lplyssninqsblad for
set cum-In Folk
i Austritt-,
THIS
txdgoar
« « ,,» Tirsvag og Frrdag
law-. sont Ilmct I Konkur
H«."-«I : de Rosencde Zum
Ov, EIN-U i llblllnksts.
H Yzm
»l)ansleeren"
er det eneste danske Vlad
i Amerika, der udgaar
to Sange
H om Ugen lM
udgives af
EIN-TM UJHL P«F. LIABLE
Ist-Ane. Methsz
Prove- Nunms seudcs
im mm Forlangcndk
" · 16.sIcargI"
Vor Kuba Politik
anerkendt.
Moneoe - Dottrinen
endosseres.
Fremtnede Magter imod,
at U. S. forlader Kuba.
»Chi. Rec. He.«s belendte Korre
spondent, Win. E. Curtis, striver
fra Hamm, Ruba, uwder 15. ds:
IJtonroeDottrien sit i Gaat et
stærtt og betegnende Endossernent,
idet Storbtitaniens elstraordinæte
Envoy til den lubanste Republil
presenterede sine Kreditisver til den
provisorisle Guyet-non som ifslge
Fuldmagt fra De Forenede Statersjs
Præsident della-der Stillingen i Ku:
has ekselutive Cheis ossicielle Resi
dens. Det var en Anerkendelle fn
den britifle Reqerinsg a«f Guvernos
tens Ret til at oære der og udføre
sin Stillings Funktioner. Dei var
en Anerkendelfe im denne Regerinjk
of U. Läg Mundiqhed til at inter
rienere i andre amerikanfle Natio
ners Asscerer for at opretholde Fred
oq Orden vaa denne Halolug!e.
Repræsenianterne for to ansdre ento
pæisle Magter hat udvifl famme
Holdning ved deres Kommunitatio
net kned Guvernor Magoon, og de:
lan derfor sigses, at vor Regeringg
Ncerværelfe og Antoritets Udovelfe
vaa Øen Kuba billiges og endosse
res af den ovrige Ver-dem
Paa stimme Tid paalægger denne
Llnerlendelfe as vor Autoritet os
Ansoaket for Fred og god Orden og
,ka Beflyttelfen af Lio og Ejendom
Ema Den. Og ·oi tan«vente at blioe
windet om dette vokt Anwar, der
som Prwsident Roosevelt prover paa
at drage Tropperne tilbage derka
eller atter at over-give Regeringen
til Kubanerne, som Taft i sin Jn
terventions Protlamsation erllærede,
der vilde blive gckort. England,
Franlrig og Rusland hat ollekede
udtrylt sig direkte desangaaende.
Spanien, hois Undeksaatter ejer
60 c; log fomme siger 75 »J) af
Kuhas Formue, hat itle formell
taget Still-ing, men lan ventes sit
laore det naar fom helft.
M kan itte ttcetle os tilbage fra
Kvsba nu uden de eukopæisste Mag-s
tets Billigelse. Vi hat paataget os
Ansoaket for Bostyttelisen Of dekes
Underlaiaters Liio og Ejendom paa
-Øen, og derfor lan Prcespdent Mose
oelt itle betragstes som en fti Agent
E hans Kuba - Politik.
Leseren vil man-sie minder-T at
StorbritansienXe Side i, at oi be
dcldt de silippinste Øer. Hat-de det
ilte været for et Bildstock-, fsom
Dronning Viktoria fendte Pmsident
Winley en Sonsdasg Gftermiddag,
san vilde Tysilgnd i Ding hasoe haa
tet »Wie »Mehan bit-den« i Ste
det for De Fremde Stein-, og det
et ganste fandsynligh at Starb-ri
·tanien, hvis Undetsaatter hat over
8200,000,000 anboagt het, vil for
eller senete sende Præstdent Boote
velt et lignende Busdstaib angaaende
Ku«ba.
Lord Pauncefote wflagde to Be
spg i det Hvide Hus under Nie-kin
leys Administratison for at aflevere
personltge Budstabet fta Dronsning
Viktorie-. Det fokste var paa den
Sontdag Eftetcnidag, sotn fulgte ef
ter MaKinley Proclamation til
Spanien om at ttække sig tilbage
fra Koba. Da den gode og vise
Rinde læste denne Protlamation,
telsegvaserede lnm til Pauncefote, at
bon siulde sige til Præstdentem at
sden brltifte Rogertng otlde siaa med
ce. Wec- Miksla All-.
Ist kamst, tmekt II mlldellqt Uldsel tot M
sllet new-I hohes-tun Institut-, Mut-tue, Um
tslssthewIstteh Jetltadllttet, Givnlsshed, sägt
OW. Jus-holder komm Vol-In esse stoffl
ss M lasen liess-e Uterus-Mager- I Vom
s caus- Isa Inst-eke- ellek sendet at
pe. Wie's W co» slM Inst-su
ham, i hvad han Inaatte foretage
skg for Udførelsen af, hvad der var
antydet i hans Kundgørelse Aldrig
var et Budstab mere veltomment,
fordi der just ved den Tid nætedes
stor Tvil om, hsvorvidt Franks-ig,
Ostrig og Tystlansd vilde tillade
os at blande os i Spaniens tolo
niale Affæter. Med England i Rem
gen vidste vi, at der ingen Jndblan
ding vsilsde blive fka de andre, og da
Spanierne harte det, stenede de den
engelske Legution i Madrid. Og
Spanierne ertlaeter den Dag i Dag,
at de vilde have »whispped« vg,
hasvde det itte været for England.
Efter Krigens Slutning insdle
dede den tyfte Regering IS'-erhand
lingek med Spanien om at tøbe alle
dets Besiddelser i SttuehaveL Pri
sen var bestemt til 828,000,000, og
Rontralten var vcefentlig sluttet, da
den britisle Regering fil at vide der
om. Dronning Victoria sendte da et
andet Budflab til Prwsident Nie-Kin
le1), og ved et mærleligt Sammentrozf
lom dette ogsaa en Sendag Lord
Pauncefote gil til det Hvide Has
Søndag Eftermiddag for at afles
rere det. Denne Gang ssagde han,
at det var ham paalagt af hensdes»
Majeftæt at underrette Prcesidenten
om, at den britiste Regering vildes
alvorlsigt bellage en-lyoer Dispositionj
af Philippinerne, der stilte Dem-:
fra De Forenede Staters Jurisdils
tion. Han fortalte Ptcesidenten onl!
Forhandlingerne mellem Spanien
og Tysklsand og fortlarede, hvovfor
England og andre eukopceiske Mag
ter ille tun-de tillade Kejferen at fna
et saa solidt Fodfæste i Ztillehavei.
MeKinley tablede strats til«Fre—dZ
Mommsisstonæterne i Paris, "og dek!
er Grunsden til, at De Forenede
Staster betalte 820,000,000 for en
søqmppe i Stillehwvet, som det
ille ønislede og ille kan komme af
med. Denne »in-hin mans but
den« blev lagt paa vore Skuldre af
Stordritanien Tystland lobte Karg-l
linerne og Spaniens vorige Be-;
sit-deu- i Stint-how for 83,(x)0,000.
Det vilde siet ilste vcelte Forten-»
dring sont jeg allerede hat antydet,z
orn Jsames Btyce, den nye Ambros
iadør, siulde bringe et Bndstab fra
Edward Vll til Theodore Rost-fe-;
-velt af lignende Betydning angcu71
enide Kava.
Enljver Gngelstmand man mode:
her, enshver Ttystet, enhver Jst-anst
mand, enhver Spanier saa vel sont
enhver amerikanst Bot-get paa Ku
ba vil foktælle den samme Historie,
Udtale de sont-me Formodninger og
spaa det fasmme angaaende hvad
»der vil sie i det Tilfælde, den ame
rikanste Regerings bestyttenide Arm
drages tilsbage, og Regetingen over
gives til de magtfyge lubansle Po
litikere. De vil stge, at ille et Lio
og ikle et Stylle Ejendom vil være
scltektz at Anatli vil tasge Oder
chaand og at den elsemspellsse »pra
sperity«, sont waa nu nyder, vil
ende, inden 6 Uget er omme. De
Vil videre fottælle, at Hasvana vllde
blevet plyndret, og mange usisylsdige
EBotgete vilsde blevet massa-krere-t,
dersom den amerikanfle Flaade ilte
shavde vtst sig i Havansa Havn, da
den gjorde, sidsbe Septem«ber, «og
dersom »Den-UND Kaptajn ilke hav
de landfat en Bagt for at bestytte
Vrwsident Palmas Palads.
Der fortsattes med at give Els
emsplek, sont vtset, at hvad der er
faqt ttsle er ovevdtevet Blandt an
det fortcelles der om en Plan for
at dick-be baade Prcssident Palma og
han- Famälle, men fom de revolu
tionære llke tun-de blive enige onl.
Men vi Haar flatte. Det vesentligste
er meddelt.
Fort-We hell-redet paa en Dan.
m sonst-e yet-i Damme kahl-es· Den
sme Gmel-a alle spielt-setz livts im hell-redet
I. s. Irovcks Ia- m dver Mike-. Ue
Rockefeller om Dagens U
SpørgsmqaL
Korporationerne er over
kapitaliserede.
Regerings - Kontrol det
bedfte Botemiddel.
! Under 20. ds. meddeles fra New
HYort et Jnterview med Jus-hu D.
Mocilesfelley fom hat Nutde - Be
tydning. Han var paa Rejse fra
Aug-usw« Ga. til P’hiladel«phia. Vlie
kongen gennemgii hele Skaiaen for
Dagens brændende Spørgsmaal og
»erklærede blandt andet, at han var
imod Wall Street Financerings
system. Han udtalte i klare og ty
delige Ord, at han var ,,en Mod
stander af Overkavitalisation·«
»Jeg favoriferer den engelske
Msaade at gøre Forretninig paa«,
sagde han. ,,J:g er imod Wall
Ztreets Takt-it Jeg er vis paa, It
mange af Aktierne paa Matkedet er
usunde, og at De Forenede Staterö
Regerings Kontrol vilde være det
Lsedste Middel imsod det ncervcerende
Jernbaneonide.«
Paa Spørgssmaalet, om han men
te, at Jernbanerne og ansdte ftvre
Korporationer er kapitaliserede ef
ter deres vikkelige Værdi. svarede
han:
»Nei; de er storlig ovetkapitali«
ferede. Sidfte Sommer trængte de
amerikanste Baner til 8200,000,000
for at fortsætte deres »impwve--s
ments«. De lunde ikle faa Pengene
- dette Land og maatte lade deres
Oblsigationet gaa reden-Lands til sm
kring 6 IX) f(diöcspount?).«
Pan mente, at der i del-te Land
er en Mani for at samle Penge for
hurtigi. Det er vor støtssie sinanciellc
Feji. Banekne et i en sprgelig Til
stand Arbejdet feiger, medens Regis
laturerne besserer Bancrnes Jud
tomster.
Pan Overfladen er den alsminde
läge sinancielle Tilstund i dette
Land god, sagde han, men der er
en Undersstrøm fom ikte set godt
ud.
Rusfist De«fpotisme.
Vi, som lever i det frie Amerika,
Lan itke danne os noget Begreb om
den frygtelige politier Trælsdom,
boori Czarens Undersaatter lett-er.
’Saataldte Cenfotet gar det faa
godt som umuligt for enshvet, der
itte er Embedsmand, at faa Vogek
eller Trytsager fra Udlandet. Sam
ine Fort-nd gælder Jndsprelsen af
Vater. Selv Mediciner, indbefat
tct det veltendte Lægemjddel Dr.
Petets Kurilso, forbydes indfsrt til
Landet. sMen trods alle Hindrim
aer hat dog Ryet am denne Me
dicins Gasvnlighed naaet Rast-and,
og mange Lidende der, hat spgt at
stasse sig dette Præpamh men i
lvert eneste Tilfælde blev hele For
fendelfen tonfkstetet ved Gtænfen
Den fidste Fortendelse, sosm paa
denne Maade blev ødelagt, var sendt
til Michael Maenle, Zacharawla i
Proviner Clherfom Han striver et
get tørende Brev angsaacnde sit Be
lyov for dette Lcegemiddel og sin
Uformaaenshed til at erholde samme
Den eneste Forstndelse, som har
naaet Bestemmelsesstedet fra Labo
ratoriet i Chicago, blev sendt til
den amerikansie Gesandt i St. Pe
tersborg. J dette Tilfælde Vavede
den russifte Regertnsg tkte at stride
ind, da jo Gesansdter og deres Fa
milie ifølge internationale Love har
famme Rettiqheder fom i sit eaet
Land. Nasat man hører sasasdani.s
tan man ille andres over, at Anar-’
ti og Nsiihilisime trives i RuslandJ
og vi hat i Sandhed Gruwd til at
srære tastnesmimeltge over at leve i et
frit Land. . - !
Fra Rusland.
Regeringen looer
gennemgri-bende
Reformen
Sociialistisl Optrin i
Dumaen.
Fra St. Petersbotg lceses i Dus
dags:
Premierminitster Stsolypin mødte
i Guar- for anden Gang i begge
Rigsdumaeng Huse for at gøte Re
de for Regeringens Program.
Han begyndte imidlertid med at
lade den nu forsamlede Rumsa for
staa, at den streng-i maastte begrænse
sin Virtsomhed indenfor de i Kon
stitntionen asstulne Grænssey hvis
den itle nnsker som sin Forgcenger
at blive opløst.
Dumaens Oder-has, det saakald
te Rigsraad vedtog, ester at Pre
mierministeten havde oplcest sin
Programtale, en Resolution om
loyalt Samarkejde med Regeringen.
Premiernes officielle Prsogramtale
anbesaler omfattende Reformer.
Folgende er de vigtigste:
Ytringssrihed Pressefrihed Tros
frihed
Habeas Corpus- Principet bragt
i Anvendelse som i Vestens Lande
Jndsørelse as ensartede Krigsret
ter, ensartet Sags-behandling, lokalt
Selbstyre, Reform as Zem«stvofor
sa-mlingerne, Ansvarlighed for Em
bedsmcensd
Andre-formen
Forbud mod fri Jndsørsel as Va
ret til Vlgdioosstoh Fuldføtelse af
»den tmnsiberisle Jernsbane, for san,
svidt den ligger paa russist Derei
toriu-m.
Oprettelse ass Folkeskoler over hele
Lsandet.
Alle disse Reforma, sagde Pre
msieten, er allerede bearbejdede af
Regeringen, og Lonforsslag til deres
Gennemssøtelse ligger særsdige til
Behandling.
Aandke Reformforslag har Re
gerfngen under Bearbejdelse og vi(
snart kunne stemlcegge for Dumaem
Blansdt dem, Stolypin ncevnste, stal
oi ans-te:
Ulykkesforsitrinsg for Fabriksav
lyejdeke, Alderdomspensvon og Lage
hjælp fior alle Arbejdere, Fovbud
mod Ksoinders og Børns Avbejde
om Ratten og unider Jordem lod
scestet lortere Avbejdstid for Le
gems - Avbejderr. -
Whovesdet heevidede Premieren i
sin Poograsmtale, at Bestemsmelserne
s. Czarens Mnnjfesst asf 30. Oktober
Vetdrørenide Tros- og Samvittighedss
stihed samt Borgeknes Ukreen-kelsig
hed usden esler Ret og Dom maa
settes nd i Qtvet, og der mwa
scettes Grænser for Embedömcends
Villaarlighed Ruslansd maa blive
omdannet til et konstituttnelt styret
Msonarti i Lsiglhed med Bestens
Lande.
sEster Oplcezningen as Premierens
Tale foreslog en Socialiist i Unber
huset, Fyrst Zeretelck, en Resolution,
lyvoti Regevingen angrisbes voldsomt
Der blev Uro i Forsamlingem og
der Hortes Raab som ,,Løgner«,
»Morder«, ,,Jødeplyn«drer« o. l. Men
idet lykkedes swatt de tonstitutionelle
Dem-okratek, Oktoberlsterne og andre
smioderate Elementet at tilivejebringe
Orden, saa Dumaen derester fort
satte sme ordinære Forhandlinger.
Urolighedcr i Central-Amerika.
Fra Washington meldes under
19. ds.: Telegraimmey fom er mod
tagne i U-denrigs-departementet, la
det forstaa, at nicaraguanske Ktsigs
Hamen-heitrer hell-rohes i 6 14 Dage.
i case claim-m munteres at hell-sede- ethven
IItlstklde afklsende, inwendig-. blsvende euer-rem
"Ikudte bemerkt-albern til 14 Dage, eller Penqeue
I ungeheure-. dok.
flibe truer hele Nordkyften af Hon
duras. ,
Philip R. Brown, Sekretcer for
den amerikanske Mission i Guate
mala og Ho«nduras, underrettede i
Dag Departementet om, at han
fra den amerikanssle Konsul i Cri
2bul hat-de msodtaget Telegrammer,
fom ladet forsia-a, at Forholdene’
sder er meget fovstsyrrede.
Den sidste Mel-ding sfra Mr.
Brown stadfæster det Rygte, at
Trujillo er i Howduras - Revolu
tionisternes Hænsder. og at Hondu
ras’ Nordkyst trues af dem, der
sopererer inwd Regersingem Telegram
met meiddeler ikke, om de nimm
guanfke Slibe hjalp til at indtage
Tnujello for Revsolutioniisterne, foin
arbejder famsmen med Nicaraguas
Regering.
Fra Panama lceses under 18.
ds.: Jfølge paalidelig Underretning,
modtaget her fra Sialva-dor, hat det
te Lan-d aabent allieret sig med
Hondursas irnod Niemang Den
10. Marts landfattes 2,500 sal
vadorcanske Soldater ved Amapa
la og fortfatte næste Morgen i Ret
ning af Choluteca. Denne Styrle
lom fra San Miguel i Honduras
og er under Kommando af Gene
ral Jose Dolores Presa.
Det meddeles vi-dere, at Genue
ral Von-illa, Honsduras’ Præsideni.
msed en støre Styrke er startet for
Segioria, Nicaragua. J denne Bevæs
gelsfe undevstisttes han alf tso Asde
linger nicaraguanste Revolutionister.
Guetaimales Regering hat afslaaet
en Anmodning fra Revolutionister
ne i Honsduras om at faa Lmv til at
gaa over Grænsen ind i Honsduras.
" Et Tselkgrasm fria Mana-gua, Nie
ragua liwder fotstaa, a-t det et nim
raguaniske Krigssstibz der hat ind
taget Trmsjill·o, Honduras, og at en
Del baaide fvært og mindre Skyts
ei fialden i Fjendens Hemden —
Der er ikkse mindre enid 4 amerikan
-fle Krigsfarstøjer i Ncevheden for at
varetiage vore Jnteresfer i det ltigs
truede Mellemaimeriila
England og TransvaaL
Frsa Johannesborg meddeles, at
det er blevet ovevdraget General
Both-a at danne Tvansvaals første
Ministerium J den Ansledning heu
vifer de lsondawske Blade til, at
Engl-and er dei føvste Lan-d i Ver
den, der saa faa 5Zbar efter at have
erobret et Land, vover det Fovspg,
at sætte den fjendtliige Overgeneral
i Sipidsen for Regersingen. Det er en
Begisoenshed der er eneftasaensde i Hi
storien, og det maia devfor haasbes,
at Boererne vil forftaa at værdfætte
den Tillsid, der visses dem, og ikle
misbruge Forfatnsingen til at drive
en engevstfjendtlig Politik.
Hjemmelqvet Katakrh Kur.
Enhiver fosm hiebst kan i sit eget
Hjem ·lave det bedfte Lægemiddel af
sit «Slsaigs, sonn msasn ten-der. Nasvnet
,,C-yc«lone« antages at være givet
folgende Recept paa Grund af den
HuvtigIhed lyvormed den uddriver
fka Blodet og Systemet det mindsse
Gran af »Mit-mich - Posifon«« oq
kureker denne befsvætlige Sygdom
uden Hensyn til, hvior den hat si.
Sæde.
For at Hlbersede Miksturen køl
Vz Ounce Fluid Extract Dandelckom
1 Oamce Compound Knrgon og k«
Ounces Gompound Ssyrup Ssarsa-s
par-illa. Ryst vel og tag en Testefusld
efter hvert Maalttd og sved Sange-·
tid.
Dette er en usiadeliig og ikke kost
bar Medic-in, der hat en underlig
Virkwinsg pau Nsyrerne. Den hjceilpek
sdem til at siltreke og udrense af
Blodet og Systemet dl Kakus-th
iPsoifovm det, vm ikke den- Hemes,s
Bedes bemærketL
J næste Uge vil der paa Grund
af Langkfredqg som Felligdag
tun nd omme eet inmmec,
Onsdag eller Totsdag.
opbwges af iSvimhisndem og et anbent
Saat eller Katarvh Wisver Følgen
Mkbered nogei og forfsg det, da
det er en tRecept som en fremragende
Katarrh - Special-ist med national
Bermnmelfe hat giveL
Jernbane-Problemet.
Fra Washington strives der til
Chi. Rec. Her. den 18. ds.: Prit
sident Wellen af New York, New
Hex-den og Hartford Rwilrsoad stal
have sin Konsference med Præstdent
Roofevelt i Morgen, og derefter vil
rimeligvis de andre Jernbane Prak
sidenter, hvis Mode med Lansdets
Prcessident arrangeredes af Pier
pont Morgan, følge i Ugens Lieb.
Prcxssident Roofevelt, begynder man
at se, spiller en af de stævkeste
,,games« paa Storpolitikkens Are
na, som nogen amerikansst Prwsisdent
hat taget sfat paa.
Det heddek faa videre: Jernbane
Mohamedanerne begynder at komme
til Bierget De fandt u:d, at Bjer
get ibke vi·Vde komme til dem, eller
ligesfrem sagt, at der ingen Imde
delse vilsde blive udstedt til dem.
De fiskede efier en Jndbydelse En.
Smule nølende —- fovdi de tid
ligere dar behmsdlet Situationen dik
tatsorish heller ensd bønfaldende —
begynder de nu at rykke i Redninsgsi
tin-en, ssom ,asltid set indess-fes- der-es
Ræillevidsdtz der er sbefvcerede og
cen-g«ste-de.
UMIU Mellsen bespgete saxa Prwsidenj
ten i Torssdag, men han ømstede
site at udtate skg om Mai-et med
Præsiden ten.
DampikibøMotitfer.
»C. T. Tietgen af ,,«Sc-an-dinavian
American Linie sarriverede i New
York den 14. ds. Alt veL Skibet
vilsde seijle denfra 21. Marts og
ventes - til Sskansdinwvien den 31.
Marks.
Ærbødigst
A. E. Johnson sc Co.
Nyk gudeligc Smaaskrifter.
Disse bekendte og meget efteki
fpursgte Skrkfter vedblIiIVer fremde
les at udkommr. Vi hat faaet en
ny Forfyning af de i vort Katalsos
angivne, og folgende whe, som iILe
sindeö i vort Katalog.
Nr. 479. »Neger nglinsge eftet
Guds Hierte««. sSkildring af egne
Oplevelfer aif Missionær Fr. ,
Autenteith 36 Sider. Pris Sc. "
Nr. 512. ,,-To Yniglingse«. — For
tcelling fra det virkelige Liv. 30
Sitten Pris 6c.
Nr. 513. »Er du en Arving«. As
Bistop J. C. Ryle. 44 Sider.
Pris 8c.
Nr. 514. »Doktorens Toftamente«.
Efter ,,«Ssven«sta Folkelivet« af d.
K. 45 Sider. Pris 8c.
Eir. 516. ,,En Retfcerdigs Bsn ..
fern-am- meget«. (Jok. 5, 1S). «
34 Sider. Pris Sc.
’kr. 517. »Gut-s Haand over chv
dene«, af N. FIHQ 38 Salz
Pkis 8c.
Nr. 519. ,,.J gode Ebenda-T s
M. v. O. 64 Sider. Ptis ··-:
Nr. 520. »-Vejen til Salighed«. S
Saomtalr. 24 Sider. VIII s
Alle sgudeslige Smaassttiftet
fiuløret Omslsag og scebges Reto :
portoIfrit ttIfen·dt..
Danks-h Luth. Puhr. huc
Blaiir ...... Idevr.