»Yanskeren«,
It halvugentlig Nyhedss og Oplyk
gingöblad for der danste Falk
i Am e Uta,
Ubansec m
pAlell LU"1 kl. I’1"B1.. UOUSIL
Wan, Nein-.
»Anmuti« udgaak bvek Tirsdag og Fredag.
Pris pr. Aargang
I sc Form-de Stank 81.50, Udlandet 02.00.
stehet betalts i Fotstud.
Ocsiilliug, Vetaling, Idtesseiotandtiug og
sum aagaaende Bladet adkegfekes:
DAlell LUTH. PUBL. HOUSE
Blatt, Nebr.
Urban-n I. M. Andern-h
Ille Bidtag til Dunstkreis-I Jndhold:
Ifhcndlmgeh Kostefpondaneet es Amste
cf who-r In, bedes adtessmt !
I. M. Rahmen, Blan, Rest
Inteked It the Post Otkice It Blatt-. Neb»
s- secomi Un matten
Advektisins Ettes made kam-I spot
sowie-non
»Danskeren«
Ilion seicht til Substribentet, tut-til abtryb
hlts Ofsigelie moviageg at Uvgiveme, og al
sich et bekam i Operensstemmelie nnd di «
Form-de Staats Posilovr.
Rast Leser-ne dem-endet sig til FOU, der
nimmt i Stadtt, euren fok at til-e has dem
tset for at san Lplysning om du come-ede,
Ists de Iltid omtale, at de sag Sie-niste
Immt i dem Mad- Det vil satt nl seu
Idig Nym.
»O.
Hk WsnkmpHVäink
Bot Pensions- og Enkekasso
Jeg mente at Lende »D«sk.«5 Re ;
dattørs Overbcerenhed og Besindig !
hed san godt, at jeg var næsten
fast forvizfet om, at han vilde ittc
»iage til Genmcele« mod mit lille
Stykke om ,,Vor Pensions- og
·Enietasie.« Men nu ser jeg. at jeg
der paa et hcengende Haar næri
var ved at forregne mig. DerimodH
tcenkte jeg mig Muligheden a.f, at
der vilde folge nogle Reduktion-J
bemcertninger, hvilke ogsaa kom,
og de giver mig itke alene Anled
ning — men jeg fynes næften oc
saa Opfordring til at begrunde
mit fremfatte »Syn«, noget jeg
forresten helft vilde vcere fri for,
da jeg fremdeles er af den Men
ning, at Junge Forhandlinger« i
den Sag itke vil gavne Lcesertred
sen eller Verden ret meget, da dei
jun er et vegrændfet Antal Prak
fter i »Den foren. Kirie", der er
direkte interesserede i den. Ser
heller iste, at det er nødvendigt —
eller at vsi skylder Ver-den detail
lerede Oplysninger om, hvorledes
di har trentt at komme hverandre
til Viele-, naar vi ikte længere kan
arbejde i ,Evangelieis Tjeneste.
Mener heller-iste, at det kan gaone
nogen i Nutid eller Fremtid at faa
detaillerede Oplysninger em, hvor
godt eller daarligt vi hat forstaaet
at danne en saadan Hjælpetasse.
Nasar jeg streb, saa var det til
delö af den Grund, at jeg tænkte:
naar den Sag bringes frem «
NO saa er det maasie fordi
xSiyrelsen og den fvalgie Komitc
finster at vide Medlemmernes Me
ning i den osmhandlede Sag. Jeg
M mcksn Mening tiikende. Jeg til
Mr, den er- nvget radikal. Den
wide jo itke brwe cui-den cn den
W jeg Muster Roden tykket op
(Mssms, Foreningens VALE
King). Og dette med at faa en
M Mensing saadan Dort, klart,
helt og fuldt, saadan ligeud — d.
t. s. naar »der er en lille bitte Sma
Ie If en Mand og en Mening —
dkt svnes jeg altid er saa fredeligt,
— Wbigt og rati, selv om den
Wudom ntdvendigvis maa blive
tndidch ;
Enekg med Hensyu kii »mitSyn-i
tpna Vor Pensrnons- og Enkekasse
da keck jeg vinig Eins-» at fast»
da andre sik det HSynT som jeg
un har, blev ogsaa jeg spende. ThiY
Jan-di at sige (det er ncesten en!
Sigm for mig) naar jeg i henss
Jena Tiber saa paa Tabellen t
;· s»j,uu Deo-, saa tm sog aitid tii at
;--;.M m Dass-am i Dimenqu
V spa. »Eure-n Tid ernst-". Jeg sit
Use rigttg »W« paa det; men det
»Ur da elleri ferne-innreng win
Ists Skyld Meinen-, siden mit
MMSMSOCfotmkgspmen
agtet for 15 Aaes Medlemmer, da
de indttaadte i For-endigen. Nu
et et Antal pensionsberettigede, og »
andre blivet det snakt. Forrytkeri
man nu den Lovparagraf om de 60
Aars Pension-ste:, sag vil der time- -
ligois, hvad der et rimeligt, blive
Skuffelfe og Utilftedshed Og
·tan oi ustkasset foeandre nævnies
Paragraf og dermed sige: »da J
indttaadte i For-erringen, gjaldt det,
men nu, da J er pensionsberettige
de, forandrer vi det?«
Der et saa ogsaa de ydende, der
runde omtales, men det stal jeg ilke
udbrede mig over. — Nu tror jeg
slet ilte, at man vil vcere ukæriig
og tarrig mod de celidre Brødrr.
Men »N-pd btyder alle Loive«: Nod
vensdigsheden kkæver snnpelthen, at
der gøres en Forsandring paa en el
let anden Maade; tshi Kaser cevner
ikke i Lernng at jin-bekomme de
Krav, der vil blive stillet til den.
Naar jcg gik med i Pensions- og
Enketassen, saa var det siet ikte,
fokdi jeg indsaa, at Planen var
gennemsptlig, men farft fode jeg
mente, at jeg skyldte at Lage dette
btoderlige Hensyn at ftstte Sagen,
ftolende paa, at de Mænd, der hav
de begyndt Sagen og kalte fot den,
ndk skulde vide at have planlagt
den saaledes, at den var tetfærdig
og solid i sin Grundvold.
Hvorfor var der Uro og Newpsitet
over sidste Aatsmsde for Pensions
og Enkekassen? Mon ikle fordi
man saa, at Rassen kan ille bæxe
seg efter den lang Plan og vvre
Lovr. As den Grund blev ogfaa
— facwidt jeg hat forstaaet —- den
nu arbejdende Wie valgt, for om
mutigt at faa hjulet over det »d-de
Punkt.'« Men hvorfot ikte oplsse
Forenjngew hvad det, om jeg ellets
et ret undereettet, var Tale ellet
Forslag otn ved sidste Aatsmsde.
Saa faar vi allesammen lidt Penge
i Lommen, det et saa fjælden man
jhat det. Sau kan vi endda be
gynde fotfra, hvig di vit.
Ringsted d. 12. Matts 1907.
W. C. Nielsen.
J
J Anledning af
ovenstuaende.
Diet var alligeoel goo:, a: IS ne
Past. Nielsen til at ud:aie sig nær
mete; thi nu fotstaar oi bam me«.:e:
bedre. Hans Henftilling er fremde
les lige »kadikal«, men nu set vi, as
han hat tænkt baade aloorligt oza
tærligt over Zagen, og at han hat
de bedfte Hensigtet med Henftiujn
gen, og da Lan man sagtens takes
1sed.
Angaaende det at strioe her i
Bladet om denne Sag da krot jeg.
at der er ganske forsoariigt: thi der
er mange flere interesferet i den,
end Past. Nielsen i Øjeblikiet fmies
at fanse. Jeg mener, at heie voit
Kirtefamfund bsr væte interesfetet
i Den. Se om itke Samfundiet ta:
get sig af de Ptæfteenker, det hande,
for Penftonsp og Entekasfen blev
stiftet. Samfsundet vaklaer ved
hvert Aarsmøde en Komite til a:
jndfamsle Understøttelse for nævnte
»Prcefteenker. Kunde Samfundet
iforivare at lade Præsteenter on
-Familiek, hvis Forsptger er død i
Riesens Tjenefte, lide Nod elle:
falde det offentlige til .Byrde? Hvis
ikke, saa tan det heller ikke væce
uintetesseret i Ordningen af Unber
støttelsen for gamle og fyge Ptæfter
og Præsteenter. Derfom Pensions-·
og Enkekassen ikke havde været op
:ettet, saa vilde Samfundet nu haft
een Ente med nogle Bsrn og saa
een gammel og een syg Ptæst«
mere at» sorge for.
Nei, Samfundet lan itte vare
uintetesiseret i det SpsrgsmaaL og
det er maaske g-odt, at der netop er «
bleven en Anledning til at udtase
fsig om det offentliq
Man kan nu væte radikal i dette .
Sipstgstwaals Behandlskng, om man
vil. Ost et slet ikke Past. Nielsens
Radilalisme, jeg her ten-let paa).
Man san sige, at vi som Kristne
siet ikke stal tcwke hverken paa Al
«dstdvm, Swdøm eller Wall-,
menlasdevvrkæresadetihtmien"
siege for os og vore, waat vi -
ikte kan det lønqeve set-. Dei et rig- 1
tigwi,M-itcnsetdahelletkske1
at W Mvcm vor kæve Wel
str Indus hie-M fva vi hat en -1
MI- og Mise- Det ers
WIMMMUIIMUMJ
1
l
WWIMIMMM
MMIW eile-fast
leg-ge noget til Side for «a kainh »
)ay.« Fattneten soger at faa sin «
Fjendom udbetalt, og saa hat han
.n Livsfovsttting ellet en Statte fot
ine gamle Dage, som enhvet Præst .
Iistnol vilde væte svært vel til
skeds med.
Men Præstetne hat tun daarlig
Unledning til at erhoerve sig den
Slags Støttr. Da jea var nng
Umst, var jeg engang tilbudt en
Homesteadtet til 80 Actes Land for
MO. Men dels var jeg slet ill-:
«- Stand til under de davcerende
Omstændighedet at stasse de s40,
cg dels taldte min Livsgetning
mig andet Steds hen. J Dag er
nævnte Stytle Land sotuden Pyg
ninget etc. sillett vætd melletn 5
og 6 Tusinder Dollats Der et kun
faa as os, der hat haft Anledning
til at benytte vor Homesteadret.
Saa et det Spelulationen, sont
der hat været gjott saa megen Brug
as her i Ametila. Og der et vel
næppe nagen Follellasse, der stiftes
mete til at spekulete end Pia-stets
ne — om de bate havde noget at
speiulete med. Men —- det et ab
solut ilte heldigt for en Præst at
indlade sig paa. Han stal helst os
re baade sin Tid og sin Tanlc, alle
sine straften paa den Gerning,
hvortil han hat ladet sig beslille.
Og fot at lunne det ubelymtet hdet
en god Pensionskasse en god Hierw.
Jeg er itle belavet paa en grun
dig Afhandling as denne Sag. Det
lunde maasle væte godt at faa en
saadsan. Men jeg vil minde otn, at
i Stats- og Follelitten et det spr
ert for Pension til gamle Ptceste:
og Ptæsteenlet, og i Frilitlesamfund s
er det gansle almindeligt, at Ptæ
sterne hat enten den ene ellet den
anden Ordning i samtne Øjetned
Men det et langt fra Priesterne ale
ne, det hat sligt. Det et i Reglen
alle, sont hat sta Haanden til Mun
den, som man siger, ellet alle, sotn
hat en vis Daglsn ellet Llatsløn
for detes Getning.
Tag s. Els. Hætens Mand, sont
maa ofte sig fot detes Getning oa
ilte hat Anledning til anden Lins
cthvetv. De tjenet Staten, og Sta
ten ille alene lsnner dem, mens de «
er tjenestdygtige, men den taget sig
ogssaa af dem, naat de blivet fyge
tllet gamle og ille lan udsste Tie
neftens Pligtet langer-e
Og tag Haandoærlsmænd De et
Elle i Statens Tjenefte, men saa
dannet de Foteninger sig jmelleni
sot at have Stotte paa Modgangens -
Dag. og hoem vil sige, at de gst
Utet deri. Det samtne geklder an
dte Arbejdstlasset. Præstekne i
Ftilirlen et lignende stillet. De et
ilte i Statens Tjeneste, nien i Kit
lens. Men netop for at vate fti
for at falde Kirlen til Bytde et det,
at vi hat oprettet Pensions- og En
Massen.
Qg nu lotntnet jeg saa natutligt
ind paa Spstgsmaalet om Kassens
Bæreevnr.
Vi, der stiftede Kassen, mente
ille, at den stulde lunne svate, hvad
Tabellen vtser, med de andtcegter,
den hidtil hat hast« netnlig Pecc
sternes Bidtag. Vi ventede, og det ·
et ogfaa nennt, at Menighedetne
i Samsfundet vilde give en sti Kol- «
lett til denne Kasse en Gang om
Aarei. At Kassen hidtil itle hat
faaet en saadan Kollekt, det slal ille «
lægges Menisghedetne, men andte
Omstændigheder til Last. Der et da .
scerlig den Omstændighed, at alle
Pteestebtpdtene i Samfundet itle
hat ver-et villige til at gaa med, og
saa er Samfundet nsdt ttl at fort- «
satte den sætlige Enleunderststtelse.
Detsotn alle Peeestebtsdtene i Sam
iundet vilde gaa med, og Pensioni
Ig Enkebazsen saa overtog Und-ers :
stpttelsen as alle Enletne, saa vtlde
Nentghedetne timeligivis vcete Inl
kige til at give en Kollelt som Amt
til P. og E. Massen, og saa syms
seg, vi havde en Oedning as den
Zag, sotn alle tun-de viere glad ved.
Og saa venter vi pgsaa med Ti
Den at faa Legatet eller testatnentas
risse Gavet til Kassen. Men ogsaa
E den Weensde vat det saare In
sel-ist, om aue Priester l Sau-sun
bet sit med. At denne Untier-Ist
Msksag vedblkvee at være spal
et, det vieler uheldigt t W Ret
M
Sau »de 60 aartse.« Jog er slad
iemme hans Jndtjmmelfe, saa tro!
eg, vi er paa gode Beje til at
kam-me paa ret Kol. Thi de gamle
sendet jeg noget til. Gen af dem,
jvis fulde Pensionsret er hævet over
il Tole hat til Styx-elfen indsendt
et Forslag, som gaar nd paa at re
signere pas den balde Pentsiom og
en anden af de gamle hat ogfaa vift
sig meget medgprlig. J det hele ta
zet er det mit Hand at alle de al
dte Medlemmer vil vare lige saa
henfynsfulde over for de yngre, fom
disfe vat, da de indlod flere af os
smn 15-aavige, 10a1atige eller ö
aarige Medlemmer.
Hvad Slags Fotslag Komiteen
vil komme med. det ved jeg ikle,
heller ille, hvad kommende Mus
msde vil besiutte. Men jeg fslek
mig ovetbevist om, at del slet ilte
er de ældre Medlemimer om at
gsre at faa faa meget nd af Kas
fen som mnligt, men derimvd at
se den bestaa til fremtidig Gavn og
Glcede baade for Foreningens Med
lemmer og for hele Samfundet og
Guds Riges Sag iblandt os.
chknl nu over det, baade Past.
Melken og alle de andre interesse
cede: »Rom blev ikke bygget paa
ten Dag«, Amerikas Fremstridt hat
nfte maattet famle sig fkem ad abe
fakne og ulendte Veje· Den Streb
we dele: ogsaa Frikiirken og Jndret
nsingerne indenfor den. Og lom saa
J, kckre Bis-dre, fom hidtil hat stil
let edet udenfvr P. og E. Kassen,
lom og lad os dele btodetligl vg
saa i dette Stykke. Saa Dom-net
Igssaa den Sag nvl i bedre Spor.
Erfaring er en god Leeremester7 di
kr bedre stillede tilvat life Opgaven
nu, end da vi begyndtr.
A. M. A.
Lidt fm Kredsmødet i
N. Dakota.
Fremg Aften holdt Missioncer
Iz. P. Jensen et Fokedrag ovek Em
1et: »Den ktiftnes Vidnepligt.«
Hvem flal vidneZ Del er dem,
set lendet Jesus, denne Vidnepligt
Ins-Jan Det fordres af Vidnetne,
12 de lender Personen og Sagen,
·om de vidner om. Man maa lende
Jesus, som en personlig Fallen
llpoftlene thde væket med Jesus
Ig lendte hom. Du lan derfor ille
zidne om Jesus-, min leere vantro
Bild-ten
Vidnepliglen lægges hen til alle
sinds Bern, baade stote og fmaa,
Free-de og illeleerde. —- Man lan
tale am, hvordan Præsten flal prek
)ile, og om, hvotdan han flal gske
Husbespg, men man tcenler itle
paa, at man selv slzl væke med i
Urbejdei. Bi hat alle faaet for
flellige Bund, og vi maa beuge dem.
Dei slal ille være blot Pligtfps
Helfe, der drioer os i Arbejdet, men
Ji maa have Kceriihedssplelse —
Binden der ynles over zollen VI
lan ofte glemme, hvorledes vi selv
sur ligget i Synden, men det mag
IS altid husle paa, dersom vors Wid
1esbyrd flal gøte een fortwslede
Birlning. Dei et Herren-Z Naade,
It oi faåt Lov til at arbejde.
Hvern sta! vi vidne for? For alle
lllennester, men for Dunste i Seer
Ieleshed Undertiden lan man fac
"aa tkavlt med at vidne for del
Zoll der et langt bvrte, men ilte
For det, der er nat ped. Vi flulde
Heller ikle saa meget spsrge om,
zsm det lan hjælpe at vidne2 men
)i masa vidne. Bi maa gaa til de
cnleltr. Vi kunne ilte denje, at de
iommer til os. Der-for nd paa Vei
lkellenel
Hvad stal vi vidne? Sandhed —
)idne om Synd, Retfekrdighed og
km Dom.
Til lyville Tiber flal vi vidneT J
vselejlige Tiider —- l Scrdeleshed
caar Mennessee lommee til Beet
Helfe
hvotledes stal vi vldnef J Ord
Ig Gern-insg. Ordets og Gern-inqu
ces Vidnesbytd man stemsme over
ens.
Ltrdag Morgen fortsattes kned
Drsftellea af »Den enden VIII
We W spie-M M. Sal
ne og tnyttede M Den-cel
Ilnger dekttl: Derlom vl stal have
n eet Foespaaelle M Mk Dige, da
maviopsaaseatdererenseor
Del kblcndt vvrt Fell —- lblandt
is, der staat oben for Ouds W.
VII maa U bede, sont Jst-sel- Zoll
Mit-as Dage- Detre- hfsmfst
ska W! Og vilde via-n spit
Ie, We der er saa mange asl
dort Falk fangne, da stal det stge3,’
at Guds Falk fooetl Derfot, bate
Guds Rige maatte komme til os,
Guds Fall, i disse Dage. Og sau»
vil det intet sige, ved hvem det’
lommer —- blot det kommen
Past. Hausen: Jea mener, at
lsaade de fem tloge og de fem daakv
lige Jomirnek inv. llnder Guds
Folts Spvn lan Satans Rige
blomstte. Aandelia Sonn er en
Hindean for Guds Riges Komme
— baade indakiil og udadtil.
Pastok Nielfem Deriom det er
faaledes, som Pastor Damftov sag
de, at Guds Falk fover — da ausl
dek det not om, føtst og fremmeft at
Guts Fall kan blive væltet op, at
Guds Aand faar Lov til at vix-vat
me os. — Jtte ved Magt og itle ved
Styx-le, men ved min Aand, siger
den Heere Zebaotli. sOg vi maa
iom Guds Riaes Bargere betraate
Vor Range liae fra Kknbben til
Golaata. Vi maa gaa med ham i
hans Fornedrelse, hans Lampe,
bans Nod, Lidelie og Død —- slutte
tæt Kreds omlrina dam. Og vi man
give npje Agt paa Gnds Riges
.Sproa — de helliges Samfund VI
Guds Riges Lade — Guds belliae
Ord.
Missionær Jensenx De største
Hindringer for Gnds Riaes Kom
me stammer fta Guds Fall. Der
er ingen, der lan hindre Guds Ri
aes Komme fom Guds Fall. Der er
ingen« der faadan lan gote Spel
tatteL iam Guds Fall kan. Men
der et heller ingen, der tan ftemme
Gsuds Rige, fom Gnds Folt tan.
Pastor Petetfem Der er een, sont
vil gøte det, at Guds Rige vil bli
ve holdt borte fra mig og dig. —
Man lan godt mene, at man er i
Guds Rige, «men alligevel vcere i
Djævelens Rige. — Der et ingen
vantrv, der tan holde Guds Rige
fra at tomme til os, men vi tan
hol-de Guds Rige fta at komme til
dem «- oa itte mindst os Priester
Guds Rige er itle Talemaader men
Kraft og Liv.
Urnholdt: Stal Guds Rige kom
me iblandt os, da maa der være
Kerlighed iblandt de hellige· Vi
maa oasaa betcenle, at vi er paa
en Reise, og at det fnatt tan vcexe
forbi med Arbejdstidem
Andkew Petekfem Dette Rigs hart
Eine bestemte Gransepcele. Jeg trotJ
at mange af Guds Folk hindreri
Guds Riges Komme. Men det etY
ldog itte deres Styld alene, at det;
itte tommet til de vantro· De maaw
dog selv bcete Ansivatet. i
Det, som vi bedek om i den andenl
Bon, et at de fangne maa blivse;
udladte. Djaevelen der-ver des
Mennester Synet, som han fere:
ind i sit Rige. Men der et Mu
ligshed for, at man lan blive en;
Bot-get i Nasdens Rige. Jesus
.fkemviser sine gennemibotede Heu-:
der og sigek: Jeg hat betalt. Detj
et derfoe Mulighed for, at alle lan
sblive stellte, selv om alt Guds Fell
og —- Ptæsteene med —- sever.
Pastor Kjollen Der blev sagt ist,
at vi maatte betragte vor Konge ftaT
Krybben til legata —- det er rig-;
tigt. Men vi maa ogfaa betragtes
rot hiimmelfatne Kotige. Thi det?
er det beerende for os.
Lordag Eftermiddag holdt Mis
ssioncer Jenö Dier et Ohre-Mis
swnsforedrag, lntyttet til Anb. 2, 4·
Eil Jndledning valgte han de
Ord, som en amerikanst Ossicee nd
talte under den spanstesamerilansle
Reig, da hans Soldater laa, hvil
ten Odelaggelse de ankettede mod
deres Fjendee — og udbtsd i Glas
destaab der-wen Han siger til
dem: »stille, stille, der et nogle, lom
ds- dersovre!-—Naar vi set nd over
Hodwingevekdenem da maa ogsaa vi
.sige: stille, stille, der et nogle, lom
der der-me — udeu Gouv pg uden
haab i Werden
Menigljeden i Efesus havde ten
Leere, var nidkcer og taalm-odig; men
den hat-de fotlasdt stn fpvste Kett-lis
hed. Aærlighoden er ttedobbelst —
ttsl Jesus — ttl Bttdre —- til alle.
Der hat-de pgslaa veret wegen Alvot
i Mal-dem men Gud hat-de det
ste sit-ed den, at den hat-de fotladt jin
ist-sie KOMOE
lhedningetne lever i Mausle De
gaar M Aben. Dei-for illa-l WI
Evangean fortlmdes for dem. Kri
M Kett-law M W mss es
leu- tn at bei-pg- vm Lim- Ded.
lw wie W We wei
Ldepe nd alle M. Meile den
dansle Menin i Asmersora saa suc
re Missionstnteressel
Hvem sial sendeö til Hedninsger
net Den stal sendes, som Herren
sendet — baade lærde og ulærde
Men de sont s-,endes maa betegne
Omtostningerne Det kostet Osser as
fBehageltghed Msje, LIlnstrcengelse og
I.aarer
For Modet sluttedes Lordag Ef
okkmiddgg blev Jndbydelsen til nas
ste Kredsmvde modtaget fra ZWW
sMeniglJed ved Newport, N. T. Em
net ved dette Mode bltver »Du Her
de Bud.
ISsndag Morgen Kl. 10 lod Tri
nitatts Menigheds Kirlellolte sme
Toner lyde nd over Settlementet for
at talde ad Herrens Foll til Stets
temaal og Altergang. En tatrig
Stare soksamledes i Guds Has. Pa
stor Dantsstov holdt en varm og in
derltg Tale til Gesternr.
Derester præditede undertegnedettl
Hpjmesse over Dagens Evangelium,
Lut. 11, 14.-—28. Tema: Hviltet
For-hold staat du i til Jesus?
Der nævnes sent sorstellige Slags
Menneskeo her i vor Tetst i Tag,
nemlig:
L Mirallernes Beundkere.
2. Jesu aabenbare Fjender.
3. De Befalewde —- der hegte-rede
Tegn as Jesus.
ils. Nogle, der sorlod sig paa de
res sulde Rrstning.
5· Jesu Beundrere.
» Man tan godt være en Beundrer
as Herrens Mirakler, man kan godt
fforlade sig paa sm fulde Rustntng,
man tan godt beundre Jequ —
lhaade hans Ltdelse og Dsd uden
tat staa i det rette Forlzold til Je
sus. Man tan, med alt dette dog
ivære uden for Samsth med Je
sus. Perser siger Jesus i Dag:
»ja, salige ere de, som hpre Guds
Ord og bevare det.« Det er altsaa
dette, hvorpaa det stal ten-des, i
ihvillet Forhold vi staat til Jesus.
Efter Pradilenen blev Salanen
Nr. 4 sangen og et Offer pasa 8124.
22 blev lagt paa Herrens Alter«
Da jeg maatte rejse hjem ltge es
tet Gudstjenastem tan jeg itle med
sdele Slutningen as Moded —- Det
er maasle ogisaa allerede blevet alt
for langt, hvad her er meddelt. Og
saa slutteltg Tat til salle Herrens
Benner der tog Del i Mal-et baade
direkte og indirekte. Og Tat ttl Pa
stor Danvsiov og Hustru, der tog saa
trerltg imod os. Men forst og stdst
slal Herren have Tat, der lod sen
Nacride tilslyde oz saa tigeligen un
der disse Kredsrnsdedaga
E. M. Ntelsen,
Kredsselretæ:.
Til Paaikr.
Pasionsdigt, af Ed. Blaumüller.
Jndhold: Digte for Palmespndag,
Langfredag, Usdetkfor Domhuset,
Paa Domhufets Alten« Bed Gra
veu, og en dejlig ny Paastesalme.
Disfe heilige, gtibende Digte
bringet PaasteJStemninF De vil
Være passende at uddele til de stot
rc Born i Sondagsskolem Pris
10 Ctö., i Parti stok Rai-at
Nnc gudelige Entaaskkifter·
Digfe bekendte og meget esse-:
svurgte Skriftek vedblsisvek fremde
les at udtommr. Vi hat faaet en
ny Fotsyning af de i vott Katalog
angivne, og folgende nye, som ilke
sindes i vokt Katalog.
Nr. 479. »Neger Ynglinge eftet
Guds Hierfe«. Stildring af egne
Oplevelsek af Missionær Fr.
Autenreith. 36 Sidet. Ptis Sc.
Nr. 512. »Ja Ynglinge«. — For
tælling fra det vittelige Liv. 30
Sider. Pris sc.
Nr. 513. »Er du en Arving«. Af
Bistop J. C. Nyle. 44 Sitten
Pris 8c.
Nr. 514. »Dottorens Momente«.
Eiter »Stipensta Zettel-Mk as h«
K. 45 Sider. Pris sc.
Nr. 516. «En Netfcrdigs Bsn
formaar megek«. (Jok. 5, 16).
34 Sider. Ptis sc.
Nr. 517. »Gut-s Haand over Van
dene«, cif N. FriiQ 38 Sider.
Pri- sc.
Nr. ZW. »F gode heuder«, as
M. v. O. 64 Sider. Ptks 12c.
Nr. 520. »Wie-I til Saltghed«. En
Samtalr. 24 Sider. Ptis 4c.
Alle gudelige quastrifter i
Moses Qmsiag og folget Rein pg
poktosttt Mittde
Dankpr Luth. Publ. Dorfe,
slais ...... Dest.