xlrdgrneu
Abt om triftelig Udvitttng.
F Zognepræft Brir, «2(Frøstøbing.
(,,Kirken og Hje:nmet«.l
u.
lriftelig Udoktking blioek des
efid tsøragmaak orn een Tinn -—s
-)-e: er a: sinde fixv Texxx tin Person
Egid
Jeg tror ikke, jeg Hat Uret, naak
ja siger, at den nieste Borneopdra
Fels-e hat fom sin Grundslade, at
Den væsentligit er af negativ Att.
,thyggelige Forældre« er først
ag fremmest saadanne, som am
Ppggelig gennemfører Lugevrincippet,
det, som ogsaa Pavlus not kendte:
Tag itte, smag itke, rør itte der-«
sed! (Kol. 2, 21) — et Princip.
Tom lægges mer derved, at dets
Itkeosverholdelse paa faa mange
Punkter medfører Ubehagelighedets
Fe for Opdragerne — som ogsaa i
sog for sig lan rære anbefalelsezsvær
digt, men sont jo biet er re: util
Kratteligi. og Tom ogiaa overrafter
de respektive Ospdragere ved dets
Utilstrættelighed naar de Magazi
hnde, der Var holdt Enden for sncev
ee Staufen brvder ud og slaar ba;
ap» De forundrer sig og kan flet
Elle tænte sig, ak det siulde blire
Resultatet af den omhyggelige Bei
sogtning. Saa forarges de stærtt,
Iaar de faar en Fortlaring ow«
at dette er den nødvendige Reaktion
Isod Jndespærringsfystemet, og
Arger fomndret, om det da er
Ren-ingen, at alle Sluser stal lut
sks op. —- Men Sagen et jo, at
ists Strasntetne er Videre eller stierb
tte, i Gesunden et et undetordnet
Spitgsmaah for om Opdragelsen
Istlde lytkeö, beroede allsigevel til
Statning paa det ene, om det val-i
Iyitedes at finde og opelste nogetJ
positiv-i hos den« der stulde apdrages,
soget, Fom man gasnsie vift til en
Tid maatte siasse Lys og Luft gen
Iem Lugearbejde — men sorn ogfaa
i in Tid stulde vtde at vokse sig
Icaledes frem, at det Lande klare
Ig selv.« ;
Man det samme Forhold et ogfaaH
Cl Stede ved Selvopdragelsr.
Naar mt Talen et om Seh-i
ssgttagelfe, er det vard at tcenke paa
Qudene i Hebrceerbtetvet om «det«
Emb, sont ligget for-an os, Zwil-i
Ik svf bar sont Skjcelens trygge ogi
DI- Ankeh der ogfaa gaar ind
W for thhenget« . . . (6, 18.
U — Mel-et as haabet ssom et
III-r er jio absolut paafaldendeJ
san vilde dog snarere vente «det
Mildet ved et spejdende Øje eller
I Wende Kraft. Men Anker-et
Ist her sin Mentlige Wag.
set er jd nemlig Mennesteliv not
fs istet sdlevs til, for-di Memwstet
Dr Ha otn til alle Sider og splte
is drevet og tilftyndet i alle maskige
W og saa af wogte Hundrede
M og Ttlæyndelset ikte« sit en
M ritteliggjori. Anleket, sont
, par txt-den for For-banget stget os,
it her er woget staaet fast paa For
Umd et GmndWld, sont tlle
Cis vpgive3. Man kan godt kri
Ieke Billet-et, om man pil, men
It mater jo den ene Ting med
M og Klar-ded: Fotholdet til
Its Mdige som det til Slwming
W.
Man her nettes jv saa ogsaa den
M MAS- Kvitik thmitksi Og
Ist-ist need Kvsstmdommem at
U foaledez egemnægtig staat et
Most-hold fast for Westen
II i· Stedet for at lade den Mel
k tot-lag og at den oven i stehet
Ugn Mgdepunktet uden for al
Mdelsig Rælleviidde —- netop »dag
Its-Weis W vi intet tan un
Ipfsge og tontwllete, og hvorfra de
- sc let-die sckclelige Krsfter pag
iwd er afstaame fva at kalte
I. Her vil vi idelig faa at vtde,
It. U W Web nwd det
Weils-, et Mel-, sont hat
is .W Weh-! i Var-ask
W II W —- — blvt
Passiv M M W nd at
I»
J
al
hondan opdager di ellers Vor Til
Jærelfeizs Illenknnf
VI kan ille noch :!:«:d .1: k)e.;5::nl:
i Selobestucjse: de: er not dem, der
hat gjort det, og Folgen er san ble
oen en Selvsnragen Dg Zelvbelyagm
der virkek ret Ubehagelig paa nor
male Mennesket.
Nei, siges der, lyltelig den Mand.
der har fundet sit Arbejdel Det er
seende ind i Lioefs nloorlige An
sigt, det er i Rast med Virlcjknkde
den-Z Opgave vi flnl lasse os seli
It kende .—-— Og de: er i og for sig
el godt og sundt Ord, og det Inder
med helt ovetbevifende Magt, naar
det komsmer fra dem, der et san lnk:
Ielige at have fundet deres Arbeitse
som følet sig ser i Samklang med
der-es Tilvætelse og hat fundtt Rau
derurn i der-es Livsgerning for de
res bedste Krceftet. —- Men naar
man nu fee bort fm dem, vieler dek
itke sasa helt ud overbevifende.
Vi kender nok Mennesielegemer.
fom ee blevne misdannede, lrumrygs
gede, hulbrystede o.s.v. af haatdt
Arbejde, ellet Arbejde, hivortil Lege
met flet ikke var stiftet. Vi kender
msansle ogfaa Sjæle, som Foll vi!
sige Um, at Virkeligheden var deni
haard og vvede Vold imod dem,
wang dem End i Spot, hvor de slet
ilke havde hjemme — medens detes
sinefte Anlceg slet ikle blev bedarede
end sige udfoldede. Og vi kan man
sie blioe enige om, at enten man
vi se at faa Tag i Forfvnstroen —
saa forceldet den end synes at vcere
i disse Tidet — og tcenke os, at der
et Guds Styrelse i hivert Mennes
steliv —- eller ogsaa bliver del en
ten Tilfældighed,« om Mennesiel
naar til noget af, hvad del but-de
na-a. For Birkelighedem den haar
de Nsdvendigshed hat ingen mind
vksende Pilekvisi, som lgn pege paa
Halte Aal-er i Mennesienatuten
Men hjælper det san nogel med en
Forsynsstyrelses
Leg læsie for en Tid siden el
Skeds en lille Skitse, som jeg illi
mt hat ved Haanden. Men Forml
leren hstte en Tid hver Nat —- del
var i en af de store lsbenhavnsle
Kaferner — en Mandssienrmes eng
bonige Sang; det gjaldt aabenbarl
at faa e! spcedt Born til at Tode.
J Almindelighed vilde man jo itke
betragle det som fremmede for en
Monds Dang at ligge og tumle
om Ratten med et lille uroliqt Born
—- og i denne Vetdenö Sprog pil
det der mung her blive kalt meget
om tilintetgjotle Livsmuligheden
spitende Anleeg, fortstynede of
Hinerdagskamipu men det var jo
tcnkeligt, at den Mund i en sau
dckn sttmslts th fandt del bog sig
fein, han iksle fsr kede anei: Evne
til Mkntsodig wirkling og yd.·.
nchg Selvøpvfkelse —- nvaasie med
Forstaaelfe ass, at der dog til Stuf
var met Renneer i Udvkklingen her
æf end i vedenstabeligt Arbejde pq
and-i godt.—Vgnwntvihetsial
Me one en Forswdstyrelse, saa
sicl vi W, at Sud Herren ekle
foririnsvis ledet eftet Geniet og
Talentey men efier Mennesster need
Wchjerieis Ade-sie Mr Eil
Tro og til Rettig-bed, — ja l days
Oer bilde vel det Ockdt Whi
mcmd til Fäuserspidsetw Met
ttl Rugekspidsetml naat det spukde
lagei fnldt nd, vcete entstydigt med:
Ifortaibt We! —- og baut Awd
hat siskert kendtes ved de sanDe og
W, M Mste og verdige
Ord, de Ord, know-d Muts gl
mju egen LWlse pas en
oft-this Maadex
Og gik end en Smule Digter bat-L
et Menineste blov dog bevor-et
Hvad var Jesus KristxuÆ Dig
ter eller Komponist eller Atskiteft
eller Organisator? Han var Men
neske sset og ret, men med den desje
fte Udfoldelfe af det dybeste mens
sieslige. Pladfen, han stod pau, km
rsede et Mennesie —- men med den
bis-feste Udvikling af de mennesielige
straften som Synden hat stæmsmef
i os andre. Hans Sejr er jo fka
en Side set Inn det vakme Men
nestehjettez Seit vmrden for alle
Tider over Synd og Dasd og MIs
ke.
Og Wd for Rest-n Livet km
vser, saa krever del me altid Men
nestsets Its-ver ikke Agnel, net-pp
book dess— Zwar et dr-jest, Nenne
stekusften en awejdmde Tro, et
Wygt Von-b, en twsast Kerlighed
Der er bog endnu Mc gjori den
Orts-Messe i Men, at dipfe Ting
oat til-ovetg. Oa het et Vittelig man
sen Gang Tinte-ne Risz i Herrenz
Hund Eil-Zorn fot:a1d! t ki: In Tand
Jlsende "Piletoif1, det hat vist til
tige Aatet i YJkenneftet, som ellets
havde henligget uopdaget.
Og her et det uncegtelig Tit-feel
det, at det vittelige Msennesie nltid
hat sit Antet inden fot Fothoenget,
der hat dct sin strite Fremtid lia
gende. Thi hvot «det hat athejdet
i Tto og ticettighed hvot det dybeft
hat følt sin ijcelelige Kraft, der
hat det inktet eitet den Dag, dI
Forhænget stulde dtages til Eid:
for en ny og undetfuld Vetden,
hvot Tto og Haab kunde gaa over
i Besiuelse og Besiddelse, og Kret
ligheden udfolde sin tigeste Blomtt
og sin hetligfte Fragt
Jeg ved godt, at den ttiste Frem
toning, man taldet den humane
Ethik, altid paastaat, at dette An
tet inden fot Fothoenget altid mai-·
te gøte Kristendommen vittelighedss
fjetn og vetdenssiy; jeg synes lige
modsat. Jeg fynes, at den egent
lig maatte blive det, fotdi den intet
hat at ttøste dern med, det udfoldede
detes bedfte Kraftet i Kampen og
Frt dem affvedne ,,undet Tidens Af
tenkuld«, medens Kristendommen tett
tilstynde til at lceaae Hjettets bedftc
Ktaeftet i, fotdi vi hat Antetet in
den fot Fothænget og fotdi vi vel
ital opleve den Tag. da Hiettet fuldt
nd tan leve sit Liv, fotdi Vi et
naaede derben, hvot
,,de tette Bornekaat
iaa listig ex til Stede.«
Men jeg et ogsaa fotbetedt paa
det SpøtgsmaaL om da min Kri
stendom et en tultutfjendst Magi,
der getne vil se Shatespeate for
vandlet til en batmhiettig Spftet
og Schumann til en opoftende Bat
nepigr.
Jeg ded, at Kristendommen altid
maa fttæbe at bevate sin Livsfot
kindelse med Kunst og Aandstultut,
jeg bed, det itte et et Tilfcelde, at
man altid i visfe Keedse hat dars
let Betdens snatlige Undetgang
famtidig med, at man fovagtede dis
se Aandsmagtet, fotdi man neinng
dettned var ude af Stand til at
magte Fotholdet til Vetden. Men
Ktiftendommen hat een Gang btagt
det mennestelige Aandsliv sin For
nhelse —- osg den hat stadig sit.
sotn den vil hawe ftem og ind i al
Kultur og Kunst —- og det et Men
nestet.
Begtebet «l’att pout Part« Mun
sten for Kunstens Sthld) et i dens
Øjne fotnedtende —- baade fot Kun
ssten og Kunstneten —- naat Otdet
tages hett nd.
IJ det ftcmsie Stuespil »Gringoite"
Geg beklagen at jeg idelig maa citete
M hutommelfen og bedet on:
Undstyldning fot Citatetnes Unsi
agtiqhey stildtet en Digtet stn
Gevning. han sittldtet den fstst sont
bestaaende i at smedde Rim, Vers
lsinier, sasa tunstsfuldt tilpasfede at
de kunde klinge fannnen »sotn fmaa
Eileiter-« —- og Stildtingen vcttet
den naive Kot-pedes Jota-St fom ht
tet derma. Sau stildtet han den
som at Wlede i sin egen Sie-l
Mennefleneö Smette, Angst, Int
wblelse og Jubel og saa hanö Ev
ne til at give den Udtrht, og det
wettet hans Tilhstettndes Besei
string. Det et maaste gamle for
ssvdte Sandheder —- nten faa maa
der siidei videte detpsaa Zagen
Lan for-lange, at alsvvtltge Menne- !
stet i alwtligt Arbejde stal fylsdes
med Wg over hatnistklittem
naat de me tan opdage en Mund
i harntjstet — ellet over en Lands
tneegts Saheltaslem naat de ttle
san merke et luende Monds-mod,
naat de spinget Sablen2
Ellet bot tan man vente, at
Met, undetgratme af Dtit dg
Usedelighed Lan gtpe mandig Kunst
med Blod i Aaretne og Jld i hier
tett —- og Slag paa Sitten, det
tan Kristne itte interessete sig for.
M Wdenstaslz fom vix-selig vtl fil
ge Landets Lou. al Digtetunst, sont
tcklet nd esf et etligt Dis-anw
al DMmsi, i Wltet et Muse
flethjerte fhngee nd — ja ltge M den
Ntkttettut, fom hysgee for M
ntstenes Sthld og Mc tot Mr
Wti Fehl-d —- alle san de Hohe
den enkelte til at finde Wenn-set t
ßg sekv — men kusn Jesus W
can for Moor hfekwe wogen M It
twdewaa-—ktlatmetstv
W W sptdk W MM
Miit-te —- et Liv M s dtt
1
lade. men nd asf den-finde Person-»
ji«-DER ud af Hsjertets rkge Og tene
Ruft Paa Gudsdacneks Kaan Je
sus, der bed, at han wlstid bsr vcte
i sin himmelsie Faders Gerning.
og som Paa det vender tsiilbage til
Nazareth for at væte et Par jet
diste Forældre unsdekdanig, det Bil
lede vckkker min Tro paa, ikke blot.
at jeg kan og stal ftelse min Per
sonlighed gennem et Hvudagsliv,
men ogfaa at den kan udvikle sig og
vokse sig stærk dekigsennem Og saa
Lan Vil jeg ikte frygte for det tri
vielle Hverdagsvrsle det san saa
godt flibe en hel Dei Ucegtheg og
fotlorenk Stemningstsen bott;
men det ægte stal det ille gøre nogen
Stadt paa.
Unægstelig — Mennesiene tren
ger til at opdckge deres indvottes
Mennesfe og apdage, at dets bed
-ste og sineste Nedsiaber ikke et Haand
og Fod og Oje —- ille Vilkiesktaft
cg Tankellarhed — mon Hier-set med
dcts stille Liv. Ja desvækte —- der
et ogsaa Mennester, der er blevne stg
alt for bevidste sont Hiertemennes
siec, for det dybeste der et tm altid
noget umiddelbart og abwide hvor
Sceden vokfet, Mennestet ved ej selv
bvorledes; men kan hænde, de siet
itke er naaet ned i den rette Dybde
endnu.
Den fortc Drokadr.
Ulf »Den gamle Kaptajn.«)
Ter stod for den strenge Kriggret
ckn menig JnfanterisL
DIka aabne, mandige Aafyn
Var blegt, og Blätter trift.
Han stod fom en Zøvngcrnger net-sten,
frirrende, foroverbsfet,
Men rettede fig, da hans Navn blev
nævnt,
Lg blev rød og fit’Taarer i Øjei.
Jens Hausen? Javel. Det Nummer
Ved det og det Kompagni.
Tyve Aar Sammet UgifL
Og Smed ved det Jernstsberi.
Zitrasset for? Nej, aldrig
Lth kom det, Stermnen dirred.
Da stiftede Dommerne Stilling,
Zaa Sabelfkederne llirred.
Og Avditsren løfted sit Bli!
Over Akterne for-sie Gang:
»Ved De, hvor det forsvundne,
Kostbare Verm-i hang?«
Anklagede tat-. Der rasledes
Med Dokumenterne paa Bordet.
,,Det fremgaar her af Forhpret
J Afstrift fra Herredstontoret,
At Deres Fader var mistcrnih
Som forhen strasset for Tyveri;
Siden har Mistanken vendt sig
nwd Dem.
Tit-staat De Dem ftyldig her-TM
Anklage-de tust-, et tungt Minut
Var det Frygten maasie, eller Stam
menf
Hans Leber-, hele bang QegeIn Malt-,
han ligesosm habt sank samtnen
Sua rettede han sig after,
Hart fawiede sig til Spar.
Alle hsrie hvert enefte Ord,
Og Sienanen ltd fast og blat:
»Ja, Br. Avditsy jeg tilstaars
Dei var mig, som begkk Tyveriet.«
Nu straajte hans Blik sotn af indre
Froh
Hsan aandede ud sont befriet.
Esn entelck as Dotmnerne undredes del;
W Xlycm sekv Wirte Oide det bebst.
Man undersflrev wlig oig Karten
Mem atter fsrt dort i Arrest.
han spurgte krun Vogterne tysi under
Bei-:
»Da-ad bliver min Strass« De smarter
»Sie-m Tyv er du vig ipaa Band og
Brjd
Og paa den for-te Karat-tief —
han bar den sorie Mrdr.
Dg traf Mmmeraternes Spot
Og de overordnedes Haatdhed,
Sau bsied han Hovedet blot
Og listed det attter taatmodig,
Vistnok med blegere Kinder,
Men med des samme lysende Blit,
Seen twstrt sasf stærke Minder
Og W sog assholdt blev han,
Sen for-te sdotavde til desz
En M, M faa man, da Krisen
, brsd nd,
M est tret-, og We, osg staat;
Punkt med Hin Wudsrcetning Eli-Id,
W en We var i Kuche.
Jen- haufen, ast W havde stkaatet
»Im
Mino-n MS bog-U
W, - »f,f-n-fffq Pf v. , f-Wa- M
. Dansk-Jlmerilcansk Selslcabs Fællesuus til
) og Rundreise i vanmark
-- meet —
skanklinavian—Amerit-an Unions
tye . mode eme oc yder rst Im ml Hm delt Inst- Its- mi
VII-ZEIT C. F. TIETGEN. I»"»."«.««Zi ME« H«
ITM kl)llu:--»st·g«ss Ill;k-.Nk1essssssl »z- »in-nis, SI:
mDANSK AMERIKANSK sELsKAB.
270 N Ast Nu tul T cM - cklchli 0. lll.lN0l-«.
Men Meer-let fad der bestandig
Og talte sit mørte Spr.og,
Selv midt under Santelmarts bla«
dige Strid
Og det strenge Tilbagetog.
Og alle de Dage ved Dybpr
Han stod og ftred faa mündig
Som faa kun, fsom en af de bedste —
Det sad der, det Meerte bestandig.
Det sad der endnu den Aprilnat.
lItdset ivar en Gran-It, der kom.
Den sprang med et predvvende Brug,
Og Løjtnanten vendte sig om.
Der sad Jens Hausen oprejft
J Lobegvawem paa Banden.
,,Jeg trot, at den traf mig,« fa’ han
Og Blodet lob ham af Wunden
Og Kompagniets Baake kom,
Og Karten blev læmspet op.
,,Farvel, He. sztnant!« fa’ han,
Og Kutden ryfted hans Krop.
»Hm De et Ønsste saa ftg det tun!«
3a’ Løjtnanten mildt. Han sparte:
,,Hr. ijtnant, jeg vitde gerne d
Med den røde og hvide Kotarde.«
,,Vcer De tun rolig. Jeg lover Dem,
selv
At tale med Chefen derom.« —
Saa git de med Baaren, og nye Gra
nater
Og ny Elendighed korn.
Men Lssjtnanten husted sit Lsfte.
Saa fnart han blev afspft i Staufen,
Git han til sin Neginventschef
Og bad for den brave Jens Hausen·
,,Vel. Har, trsods den sorte Kokarde
Han tjent sit Flag smed Honnpy
Saa bot han og bcere dets Farver
Tit Trost i den Time, han dsr!«'
Og Løjtnanten styndte ftg over tilAls,
Tit Augustenborg, til Lasarettet.
Endnu var itte Jens Hausen
As Sygelisten siettei.
Men lath var der itte tilbage;
Treet laa han, da sztnanten kom
Og satte stg venligt has han«
»Herr bringet jeg Dem Legedom.
Se tun, de For-ver, dem tender De
not7«
Da vendte han Fig til en Side,
Og grad og kyösede Gang eftee Gang
Kot-Jedem den rsde og thvidr.
»Na stynder De Dem, Jenö Hausen
Og msder sved Farren igen!«
shan fresse-du »Nei, He. sztnant,
Jeg er kommen for langsz hen.
Men lov mttg altäd at tie
Med det, som jeg nu bekender!«
»Don klemte stn Mtnants friste Haand
J sine tv alsdende senden
»Im hat spekuletet derover.
Jeg troede tit, jeg blev gal.
Jeg løj den Gang. Det var ikke mig,
Det imk min Jan-, fom stjal.
Men han var kommen paa Fcestmiw
gen nu
Zom to Gange Typ, det er give-L
Og miig var han altid en kæklig Fa'k,
Jeg styldte ham mer end Livet.
Var det form-L at jeg provede paa
At gsre Iidt godt mod hame
Jeg vidste, dermed var han teddetx
Selev mal-te jeg not den Stam.
Jeg tciv til Haardhed og til FomgL
For min Samvittighed sparte:
Jeg kunde vel siaas for Das-mark
Solsv under den sokte Keim-de
Og nu, nu er det faa godt igen.
Og nu hat jeg sagt Dem alt.
Hils min Fa’r, han lever endnu,
Og fortckl hum, hvoriedes jeg faldt.«
Den unge ijtnant nittede tun
Tit den syge, der fmilte fornpjetx
Sua reiste han sig, for at stjule
De Braten der stod bam i Øjet.
Den unge sztnant var mig few.
Jeg synes endnu, at jeg staat
Qg hour den butdtende Hoknmusib
Som wider Augustenboth Guard.
Men da jeg Vendte nrig, laa han dpd
J Sengen der ved misn Side;
Hatt Inugede fast dmod Btyftet
Keim-den den tsde og hvfdr.
Valdemar Rstdaem
Tit Paaikr.
oweonsdigt, af Ed. Blaumüllet.
Jndhold: Digte for Palmespndag,
La.ngfredag, Udetrfor Domhuset,
Paa Domhnfekö Alton, Ved Gra
ven, og en defng ny Paastesalme.
Disfe deflige, gtibende Digte
bringet POsteEttmntmg. De vil
viere passende at uddele til de stir
ke Born i -Ssndagssiolen. Ptis
10 Ets» i Pakt-i siok Rahab
Konfinnationsmindr.
Vi hat after faaet Oplag If
Konfitmationsminde Nr. 401, trth
paa sint Papir i mange smagfucde
Kulster efter Tegninger, udfprt i
Tystliand. Dette Kunfitmatims
minde var det mest salgbate as alle
vi hat Mi, og vil sotteri i de fleste
Tikfælde vare filfredsstillendr. Pri
sen er 8150 per Dwsin. For nceki
mere Oplysninger se vor Katalog,
Side XlV, under Attestet i vor
ny Katalog for 1907, hvot der sin
des en mindre Efterligning i een
Kett-L
Daaböattester.
Daabsottestrk Nr. 502 haveö at
tekz effer det i tangere Tid hat va
tet musteligt at Fasse, hat vi op
naaet at faa del paa Lager igen.
Dei er tkykt i Tystland pag stnt
Papie, i mange pæne Kultur,
Ststrelsen er 16 by 12, og meget
smagfuldt udfsti.
Prisen er som sædvansig 81.50
per Dusin. Paa Side XI under
Attester i vor ny Katalog sindes en
tun meget tinge Gengkvelse of
samme i een Kulst og mindre Stir
relse.
Verdeushistrrir.
Daan Udgave as Nordal Rotf
sens Vetdmghismie ved Jngvotd
Bondesetr. Gendemset og revidetet.
Jndbefatter Oldtiden, Middelal
deren og den nyere Tids Historie
To Dele, indbunden i eet Bind, i
alt 320 Sider med mange Illustra
tioner og flete Koti. Heti siildres
de vigtiqste historisse Begivenhedet
ned gennem Tidetne. Godt og stækkt
indbsunden. Bogen kostet 81.00.
De blide Batndvmsdasr.
Tre Fortællsinger af Mesttne
Warum-act deehoskder »Mein-en
gen'«, »New-« og" »W«. Zins
indburtdcn, passen-de M Gave for
Bsrn i Sendagdstolam Prisen er
25 Gem. "
Danish Luth. Pub- Hause,
Bleir, : : Rebpastm
Vogeletts
Klettcns
wurzel
Oel
til
Haarvækstens
Befordring
es til Hat-km Fekikinnelfe,
Bevarelie sg Geusckst.
J Iakhnuskebee hat dem Mke is
pksvede Middel Ictet fpkbelugtigt keadt
De san-se Lagers Unheialingee If dess
Obhed,tkait og biet-uns overilsUggIe
heil oidete Iris·
Amen Wutj l cel Hmm Usd Otte)
Museum Dovedhsden m II og htdece
siechend-d eeuiek be- in stun- og
Sich iokhindeet hat-m l It selbe si,
ellet blipe tidligt staat, hell-redet de
Sygdomsng iom ofte viiek II Im ho
vedet, og befotdkek en ny og itsa paar
væku Dauben givet set hat-m cis-o
digt as gliafende Udseende, fom tue op
tian oed Mag ei aoget anbet, cisteude
Und-el
fen 50 sein ve. slsflr.
Fuss i alle Apotheke ellet direkte im
St. Jacobs Oel iimit
Baltimrh MI
