Oet vil detaf indscs, at Beatiden
ikke fotsøget at øsve nogen domine
ten-de Jndflydelse over nogen Stole
fom dens fotnemsfte Veslgøtet, tnen
snatete spget at anspote Befttcesbel
ferne af disse, det natutligt udgøt
dens Støtte, i Retning as financiel
Uasfhængsighed Det antages itte, for
di Pengene et en Gwve fta Mr.
R:octefellet, at den Omsftændigihed stal
øve nogen Jndflydelfe Paa Tone el
let Kataltet af teologifk eller anden
Undewisning.
Mange af de Betingelset, under
shvilte store Fotmuet et satnlede her
til Lands ekststeret ikke mete, ellek
er i Fcetd med at forandkes. Der
tænles her scetlig paa saadanne
Former, som hat Henfyn til Jn
dustti og Transpoti. Dei var en
almindelig Praksis for mange Aur,
at Jetnbaneselstabetne gav speciel
Fragttabat til detes bedste Kunden
Mk. Rockefelletö Veslsftand stol
1des hans For-hold til Standatd Oil
Co» og det et en Kensdsgetning, It
nævnte Firma i stot Stil nød For
del af scetlsige Fragtptsiset paa sine
Produkten
l Tusindet af andre stote Formuet
let bleven til paa samine ellet lig
nensde Maade, men fotn ilte nu tili
Dags mete anses for en tet og uspar-:
tisk Fotketningsføtelse, og spm Of-’
fentligheden hat fat en Stoppet for
gennem vifete Losvgivning.
Naat man ser, paa hsvilten Maa
de masnge bottødslet detes Fotmue,
-tan man ille ansdet end hjettelig bil
lige den Betcenksomthed og Visdonk
»so-m Rigmcend lig Catnegie og Rocke
erller hat tagt for Dagen i Forde
lingen af detes enotme Fotmuer til
Ossentnghedeus Vei. ·
sDet et ilite altisd nsogen let Sack
at bortflænsle Velsstand, saa den kom
met til at gute absolut Nytte. Mr.
Rockefeller og Mk. Carnegie hat ver
ret ualniindelig heldige i Valget af
Maaden, paa hvillen detes Gavct
tan blive Almenheden til Gaun. Dei
set ud, sont om den unge Rocke
fellet hat i Sinde at bottgive nogle
asf sin Faders man-ge Millioner, ug
derssom han blivet ved at give paa
Hen forstansdig Munde, bliver han
imaasie betsmt mete af den Grund
send som Fortetningsmand
: Naar Midletne er ansbtasgt i The
Genera-l Education Boatds Vate
;tægt, vil de blive anvendt vel. Med
;lemtnetne af Boatden, hvoti Mk.
Fr. T. Gates er Ptcesident, og Dr.
Wallace Butttict etsetsutiv Sekte
ter, et alle dygtige Mand, der lyat
Jndsigt og Etfating i ftlanttopist
Bittsosnihed
Ved H.
Pcngcnc til Skotøi vil række
doppelt san langt, hvis man
lieber de starke, godt form-bei
drdc
Hkolesko
for Mutter og Piger. De er tklviricsde af
det bebst bcarboide Lcrdm Saale-me er
surrte at slidcs paa, og Ekon hat fast-re Somine
end andre Sko.
Mauer Skolcsso er formet, saa de ikfe finde-r Jo
den hog voxzende Born. De
· er san starke fom Jcrn
Dercsz handlende furer dem euer vil skasse dem
for Dem — mobtag inqen anden. I)cka1)er's
Varemætke er stemplet paa hoc-r Saale.
« ’ Vi tiluirker ogsaa».douorbitt« Sko for .
( Hex-re og »Wcstcrn Ladu« Sko for ·"
Jeg stal ganfte lort for mit Bed
tommende beivare dette Sipøkgsi
maat ved at soreslaa folgende Re
solution vedtaget:
»Mødet ektlcerer sin Dilslutning
til Tanien om blandt Jndee Mis
fions Venner at danne en stivillig
titlelig Organisation as Wenig
bedssamfund, Menighedssorbund og
et sælles Landsfotbund Der neit
scettes en Komite, der beniyndiges
til at atbejde sor Sagens Viele
liagøtelse Modet vælger selv sels
ais Komiteens Medicinmer (3 Prok
stek og 3 Lægnieend). Bestytelsen
for Kittel. Futen. f. J. M. i Dan
mart opfordres til at vælge 4 Med
lemmek l2 Pia-stei- og 2 Lcegs
mænd).«
hvis vi lan blive enige om at
nedsætte en saadan Komitee, bøt
den overdeje de nærmere Enkelthe
der i Sagen og fotmodentlig se at
iaa nedsat Lokallsomsiteer paa de sor
siellige Egne, sor at de lan arbei
de for Optettelle af Menigheds
sanifund eller i hvert Fald seit-illi
ge Menighedsraad og Dannelse
af Menighedsfokbund
Naar der saa er dannet et pas-—
imsde Dlnial Menighedssorbund,
ian Landsforbundei stiftes, fom da
ivedtager de endelige Love sor sin
Virls-omshed, og den sotelsdige KI
mitee lan asleveke sit Arsbejde til
den Styrelse for Landsforbundet,
sont da maatte diive vaigt.
Maatte Herren faa Lov til at styce
det altsammen til sit Navns Ære
og sin lebende Menigheds og den
Jndte Missions Veisignelsel
« En stor Gave.
lEster »Revieiv of Reviervs« for
Mart§ 1907.)
—
En vidt betendtgjort Handling,
lzvis Betydning vansielig lan fattes
endnu, var Meddelelsen for en
Manneds Tid siden, at Mk. John
D. Rockefeller band-e stæntet 32
Millioner Dollats til ,,The Gene
iai Educativn Board.«
Mr. Rottefeller hat for givei 11
Millioner til lamme Organisation
Det meddeles fra paalidelig
Kilde, at Mr. Roclefeller de fenere
Aar hat trutlet sig til-how sra For
ttningslivet, og i Siedet for at sams
le flere Venge hat hans Tanler vces
ret bestæftiget med Planet, angesa
ende hvorledes han dunsde anvende
en Dei as sin enorme Formue i del
dædige Meiner-.
Gaben var siæntet gennem hans
Son, Jolsn D. R» Jr., sotn er ej
altin Medlem a-f the General Edit
cation Board, og som er dtybt inter
esseret i almindelig Oplysnings
Fromme.
·Mt. Rociefellers fertige Gaver
hat vceret bennttet as Vom-den, sam
tnen med andre Fonds, til Forde
dring af de offentlige Sie-let i Syd
«statetne, til Oprettelse as Højstsoler
og til Uddannelse as Lærere. Boot
den forssger ogsaa at optnuntke og
fremene Ageebtuget i Sydeu, i den
Hewsigt derved at for-ge den sied
lsige Evne til at stotte Stoler oz
Leeteanstaltek. Foruden det allekede
nmvnte benytter Boarden Renterne
as 10 Mllionek Dollsars, ogsaa en
Gave sra Olielonsgen, til at hjeelpse
tSlioler (Collegeö) udovet hele Lan-«
det i deres Besteæbelser for ftørre
Færdighed og Lethed til Udsprelsen
as det stadig vollende Atbejde.
Midleene, smn Boarden raader
over, er uddelst med stor Uparstiskhed
og med For-stand.
Det er endnu ille offentliggjort,
hvotledes Boakden vil benytte Ind
tcegtekne as denne sidste store Gewe,
som det vil komme i Besiddelse as
om lort Tid. Uden Ttvivi vil Sko
ler og Lækeanstaltet i starre Grad
end hidtil blive opmuntret og hinl
pet i deres Ardejde for Oplysningens
Frem-me, og paa saadanne Steder,
hvor Ageebtug ogsaa stemhjeelped,
vil dette Arbejde yderligere blive
stemthjwlpei.
Da der hat betet sagt og site-net
sasa meget om Me. Roclesellek og
han- Gwvet, svilde det maasle vcere
betimelsigt at sige et Par Ting an
gaaende Optinsdelsen til og Diemedet
med disse Mossasle Gewei- til Op
lysntngens Fromme.
Dei maa feist stenitheeves, at The
General Eduocettpn Boaed nnje uni
derssger de Stolen som de hielt-er
nied Pengemidler, og ast de tun nd
«1deler paa den Betingelles at den
anstaende Stole steil tndsamle sea
andre Mldet tre Gange saa stor
en Sinn, san Moden given
Lidt fra Kredsmødet i
R. Dakota.
; Nord-Dakota-Kreds holdt Mødeil
’Trinitati5 Menighed i Dagene fra
28. Febr.—8.. Marks. Tilftede var
folgende PMB-steh P· M. Peter-sein
H. Hausen, N. Damsiov, L. HJ
Kjøller og undertegnede, samt Mis
ssionærerne Jens Dier og J. P
Jensen. Vi havde et vebsignet, dejs
ligt Befr, saa Folsket var mødt frem
meget talrigt.
Paftor H. Hausen holdt Nah-;
ningsgiudstjeneste, hvor han talte ud
fra Ordet i Hebræerbrevet Kap. 12,
18.—24. lHan mindede om, htm
dan vi var komne bort fra det »ber
rende Bjerg« og »ti! Zions Bjerg
os-, til den levende Guds Stad« —
Guds Menighed. Men der er allj
gevel mange, som aldrig er komne i
Berøring med Jesus. Det falder
ikke den siøve og vantro ind, at han
bar overtraadt Guds hellige Loh.
Er vi kommen dertiL at vi hat set
Guds Naade i Naademidlerne, dal
stal vi ogsaa fe det forjættede Ka
naans Land hisfei. Hvad stal ders
til fra den enteltes Side for ati
komme didZ Troen. Thi uden der-J
er det unmligL
Torssdag Esftermiddasg blesv Kred
sens Sinne: »Du tredie Bud«, ind
ledet as Pastor L. H. Kjøller.
Loven er given aif Herren. Den et
uforanderlig som det benende Bjergel
hvoripaa Herren hat streoet den.
Saibbaten er ille noget nyi. Gud
indstiftede den ved Enden asf Ska
sbeksesværiei. sGud hat stabt alt sau
re IsodL Gud helligede og insdftif
tede Sasbbaten. Derfvr: Korn Sah-«
baten ihn, soim en hellig og glcedestig
Dag. Hviledagen er gisven os, for(
at den uensdelige Ftyd og GleedeJ
fom er i Gub, kan stmnme til os.:
Mist-des Miledagem —- »Mit
ILvs.." —- Jesus et det obs-Mute
LyS, over al Syn«d, Sorg og Nod.
s— Helligholde en Dag ud af de
syv, det er det, som det fcerligt kom
mer an paa. Det er ille Herrenö
Villie, at den Velsignelse, som HivH
ledagen bringet, lun flal tilflyde
nosale enlelte men alle.
Hvad vilde Verden være i Dag
nden .Oviledag? Det staar daarligt
not til endda. —- Herren tilraaber
alle: Korn Hviledagen iu! Der er
trerdslia"Vinding dersved for itle at
tale om aandelig Vindina. Vi hat
Grund til at sorge, naar vi ser hen
over vort F-oll, og ser hvordain de
nrisbruaer denne Dag — tager An
ledning til de forflelligfte Laster, der
lan ncevnes.
For de troende tan Hviledagen
blive en Vane, faa man gaar til
Kirle, synger og hører, uden det dsog
lrliver til Liv. Maatte Herren dickl
pe os paa denne Dag. Ver-den for
kkereder sig til Festdage, stulde ilte
lmeget mere Guds Folt komme Zwi
iledaaen il)u. Bestik eders Hus Ler
daa, faa J kan vaere færdige Sen-«
daaen Da sial J faa en rigtig
Soldan.
Efter Jndledningen drøftedes Em-l
net af Forsamlingen.
Pastor Hausen: De 8 første Bud
osnrhandler vore Pligter mod Gud.
Herren har fat en Del af Tiden lil
Side, for at rii ved den tunde be
fordres til Himlem — Søndag
Formiddag er alt pænt oa roligt
Zøndag Erftersmiddag har altid ver
ret trang for mig. Det har ofte
gaaet smaat med Hellisgelfen af den
ne.
Jens Dixom Mon det ille er goa
et, sorn Passtor Haner sagde, san
vi bar faaet Formiddagen og Dire
velen Efterrniddagen. Er Herrens
Daa vor Lystdags Er det ikte san,
at det mefte af det, som bliver sagt
om Eftermiddagem er torn Tale?
Det besnritter og sprer Forbanidelfe
over os. Hvordan tan det afhjcel
pes? Ved at bruge Bibelfprog og
Sang.
Ved Aftensmødet Torsdag pres
dilede undertegnede over Aab. 6.
Der blev særligt peget paa ,,Rytte
ren vaa den l7vide Heft, der drager
frrm sejrende og til Sejr.« Hast
drager frem og siyder sine Pile ind
7 Mennesienes Hierter —- ogsaa un
der dette Kredit-mode Spsrgsimaax
let bliver: om han stal faa Lov til
at seite, at indtage Hierterne2
Pastor L. H. Kjøller stuttede med
at tale om Jesus-na0net — Betyd:
ningen deraf — baade for troende
og vantrstx
Fredasg Morgen. Paftor Dam
«slo-v tnyttede nogle Bemerknsinaer
lil Ap. G. JO, 25.—-44. Hvorfor
dar oi sammentaldt dette Kredsmp
des Kornelius havde sanlimenlaldt
Oele hans Hus for at here, hvad
Gnd havde at tcole. Derfom Gud
ftal faa Lov til at udrette noget
iblandt os i disfe Dage, da maa
yan have Lov til at tale til os.
Pastor Peterfem Lad os hjælpe
hverandre, saa vi kan blive frigjor
te. Der er itke not med, at man la
der være med at arbejde. Men det er
Herren, der maa hellsige os. Man
tan ikte leere at helligholde Hvileda
gen, uden at man først har leert de
to forste Bud.
Post-or Hausen: Det er ikke at hel
ligholde Hoiledagen at gaa paa Vi
sit og saaledes undlade Gudstjene
sten og vcere Aarfag til, at andre
holdes borte ogfaa. Det gcelder
vm, at vore Eftermiddagsbespg
maatte tjene til at vi tunne hellige
lrverandrr.
Pastor Nielsem Det størfte og
.vigtig-ste om Sendagen er Gudstjes
neften. Alt eftersonr vi er m·odtaae
lige for denne, vil vore Søndags
Eftersmiddage bli-ve. Derfor bliver
Spergsmaalek Hvad jeg modtager.
og hvorledes jeg miodtager. Gudstjei
nesten er itte Qplysning alene, Op
rscellelsse alene, Onwendelse alene,
Beftyrlelfe alene, men den er det
altsammen og meget mere. Derfor,
stal vi faa rlgstig Vellsignelfe af vore
Gusttjenester, da maa vi folge med
i den heslt igennem —- lige fra Jud
gangsbønnen tisl Udgangsbsnnem
L. Lauritsem Ssndag Morgen
tan bltive spoleret for os. Derrfor
maa man vcere paa Bagst fva Mor
genen af. Man maa ttte stdde un
der Gnidstienesten med et trittst Vier
te. Vi er fatttge. Dei er Grunden
til, at vi Mr sasa lidt usd af Ovi
ledaaem
Jen- Aindersent Der maa være
noget fcerlstgt med det Zdte Bud,
naar Herren stgert M Moda
»gen thu. En vantro Mand, der a:
Oejdede om Spndagem fagde, at hat
tun-de itke forft·aa, at han altid tab
te, hoad han tjente om Ssndaaen
Vt traenger til at komme hen at fa:
Dore aandelisge Øjne renset i der
Bæt, der altid er fsuld af Band.
C. Hansem Ja, vi et klar over.
at der ikke er nsoget tjent ved at ar
bejde om Sondagem Jeg vilde on
ste, at en eller ansden kunde give
Raasd om, hvordan vi fom Forældre
ftal forholde os til vore Born om
Zøndag Eftermiddag.
Jens Dsixem Mine Fotæsldre gar
mig nødigt Lov til at gaa til andrc
Born. Det bedste Sted for Børn
er Hjemmet — Om Søndagen er
det, at FOrfængeliahed og Banden
ca manae andre Synder leeres.
Bett-or er det, at vi maa have ret
te Hjem for Børnene — itte en
Tvanastrøje·
Herrn Hausen: Vi maa beredes
Lørdaig Asften for Søndagem Vi
kan hjcrlpe hverandrc til at hellt-f
«i)ol-de Sondaa Eftermiddag med at
bekende Overtrcedelfer for hverani
dre. Man man give noget Ud, der
som man flal kunne blive ved med
at modtage.
Gisel: Det, fom under Tiden er
Styld i at man faar saa lidt nd
at Sondagem er, at man fover for
trenne. Man maa rejse sig i god
Tid og begynde Dagen med Sang
og Bøn.
Pastor Diamsfkom Jeg har vceret
glad »ved, hvasd der har været sagt,
men det har givet Anklage On
naar det er saa fsom det hat »dem
sagt, da lald os endelig se at blioe
l)jnlpne. Og sindes der Ting, der
itte er, som det burde være med
Hensyn til Helligholdelse af Son
kagem da se at faa sat en Stopper
derfsor.
erdag Eftermtdsdag indledte Pa
stor Hansen Menighedens Emne:
Den anden Bøn.
Det er af stor Nødvendighed, at
Guds Rige kommen Men det er itte
altid, hvsor der et Herlighed, at Guds
Rige findes. — Guds Rige er ikke
Naturens Rige, trods det, at det er
ftort og Wut. Dette Rige staat
uden for Mennefkei. —- Naadens
Rtge flal omdanne og For-handle
Mennefket og gøre det lnkkeligi. —
Gnds Riae er Retfærdighied, Fred
og Gliede i den Helligaand. Man
kan tkke lokaltsere Gudg Rige paa
Landkortetx tihi Guds Rige er indeni
eder. Det stal ikke alene komme til
os, men tnd i os, saa vi kan blive
Kongebøm
hvowed tan det komme? Jtske ved
jordiiste Msidler —- Ved Mennefketz
Masgt osg Kraft, men ved Guds
Kraft —- ved hans Midler. Ved
Guds Ssøns Komme til Verden, ved
hans Gerning, Lidelse og Don.
Ved Naademsidlerne. Guds Aand
maa ved Guds Midler fjerne alt,
hvad der staat hindrende i Vejen, faa
Guds Rige kan komme ind. Guds
Rsiges Borgere miaa leve i Guds
Menig«hed, for der er Guds Riges
Moder, der fætter dem i Stand til
at arbejsde, saa der kan blive fleke
Boraere. Thi Gud vil, at alle Men
nesker stasl vceke hans Riges Borgerc.
Pastor Kisllen Lige siden Synde
falsdet hat der været en Længsel i
iMennestet efter Guds Rtge — haa
de has Hedninger og Jsraels Folk.
Guds Rige et fremsstillet hos Pro
feten DanteL Kap. 2, som en Sten,
der blev til et ftort Bierg og op
fyldte hele Jordan Oim dette Rige,
ssiger Johannes og ligeledes Jesus:
at det er kam-met ncer. Dette Riges
Komme bar ofte yttret sig som en
vaelidig Storm.
Pastor Petersem Guds Rige kom
mer uden vor Bøn, men vi er ikke
komne ret langt ind i dette Rige,
ej heller er det kommen ret langt
ind i os.
(Sl.uttes.)
—
Til mine Børn.
Korte Betrasgtninger af Ruvenzort.
As tørste Stykke folgen-du
»J denne ktlle Bog Ivil jeg neb
strtve sfor mine Børn, hvasd der hast
beweget detes Fader i hans Ltisvs
Dage.« Ganste jmme Sandheder.
han saa syst vpsan Livet og Wort
Fordt Gud havde elstet sham over al
Munde, Guid havde stcnket hant al
den Ly«kke, der vel Tunde times no
get Metmeste og til den Lyskke harte
vgsaa J, mäne BAUER 88 Stdn i
OWag, Prit 40 Cents.
uniskh Luth. sonst-. Nun
Blatt, : : Month
000OOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOO·
okkfffbetaler sig
tat holde Deres
sKO
—
i goci Stanclk .-"-"
Vi gar al Slags ' «
Repakationsarveim
Dersom De hat en «Fireplace"
sua l)nuk«]ns.-ksms X’(-nti1-sting0rntc" for at edier Dem site Gange
den nlmimlesligk Hoch-. Pan detmc Riese kat- bkænkiks alle Stegs
sit-komisch »j; dtst set ml Sinn ital-en Pyr, mer« ved liedebesparenüe
Kam-e bagvml ug put- sitlcn ui Fytet et Sen Kamin i stand til It op
lnsele m- vcsntimro m eilt-s- ite-re Vieh-spek- i cltst gtnsngestc Vtsjr. 1 mo
dcsmt chk vil con knnms opwimse lusti- Hast-L
Dersom De ingen «Fireplace" hat-,
Sim Drug on «dlti,vtl»we-r Frunklin Amt-ON Den weites i Forbindclse
unt-d skorutemsn sum en qlnsinclolisk Knkkeluvm nie-n den Sek ud Som
en sahen lcnmien Entsverslugs lsræuclsesl Imn Isenyttostg Vers Itan
txt-sende- ptm lldlsuk tAmlimnnJ send isfusr Inmion L. der visec
disk-te Rislek »k. k’k;tksk1iti.s-·.s- »Es-m ein-r sittskiu Ratt-Aug over «And
ir(-tn-". Muntlet og findt-f Kismintilhclmr.
EDWlN As JACKSON se BRO.
No. 50 Blei-JOHN Ssrtekxscsr - NEW Yomc.
1
III IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII
Bøger for Konfirmcltioneu.
Undet Fadckhaand. As naku M. Pi»t«i.-n 130 Sidek tust just-unde
Trykt naa lcerdcles sint Papit meo lalinne Zonen P1«i-«—l«)c.
Til Konfirmandesk As Jahremissioukkk ei. V. mer-. Ei Okv med ask - Lis
72 Stvec i godt Shirnngsbinv :«.»c.
Fauna Turm: Ttl Konfirmanden med Form as Panos J. S- «—--. nick
ordec folgende: Bogens Jndhold er jnndt sg sandt, byver st s.i. » : oq us
turngende Fornmningsord oq mangt et godt Naavfm en as di -- «e s Lug-«
Wid » ange der bar sagt ja til Zwan derez Flehen manni- lq i 41 ie Lin-·
mmlscliel pm Dienen sont her gives dem, da vilde dek bli- »innan
sm- denk — Bogen er paa 66 Scher, lndbunben i komponesi ,.i singst-su
og koste-r 40c·
Troeng Bctuvning for den, der vil frcm i Verdru. I « »Er »W
lemnsn Lende olbes Benagminger over Trneng hier«-, « · s —i »F
mdnuth Vnunlncitigljedeng Vetndning, Wholdenlnsvz B i-« « stets
nndm Bogen u- naa lils store Sider, godt indbnndmik k-«-:(e1e- Ew(
: 1(z«»«:il)lttd. «1Tri-J(j0c.
Lkll llllslk Plaks Ilkllillc Timck. Vetmgminger ved Kon« - »so-sen nq n
cimsi xs u21i3 B -- i-. Fig-:- c Von bebøvtsr inqen Ulnbenlinz .- i-« lieu nun
nn ·s.s-.«i(sc en Ahn-ist« 157 Scheu Jndeholder 14 u He. tun-Zusi
s ul excl iingci YOU-en er -l»c.
.,«’e"k W. f l. En Von sur nnge Mir-nd as «1I-1fwr(Worq « h. As ch
u Dr! h nslsdej Jsuw - ml Fast-e dell nnge i Elimi- lil at .is«- «.)l-,i »"s.i«l»:ck
1m»"L-’·0i.;r , W-« »in 1 Irren, nær llmltiiq, Hast net-: « in .1l slie
l,n:n ins-( Z Izu-By de: km flink-re LIlnnkV szrl og zsk »- s« z»««i,,.»,
k« l« sen Hi ci He kuoi km nmuisinnnoiicignue Jud .-l « ..·3»-;n;1!-..
lile Zwei I net ji« tingcslnntk Wiss Inn-.
BUT "!,’-, Efllll Cn -.’s ogsor iccn1e.nvinder. Ifglaa aj Panos ii«-.i·q »k« si.«.»
Jls Ässllssldn U fll ( sI YH gis t«ll lIkUllslexlll.’i1l«llh(«’t!llll'!i « :. · »i, »
ki- .· su- «-i..«i.- .« n H, .t nun lusgnnpte in hebe-. Aal-et — i» .s- :
ki -«i ums-un ugt kk Ins nzl uelllgnidid Luni solch llgmd he nie Of Lust
1«l-. e 1 tun rog. Lsug.slc1"zcnall:3»ii.duogcnrkholon10 . :k.:. Ti Hi
u «s sc. .
Jule WANT ngt of Vl.:11hlnch. M Fäden Fint indb 25c.
Etllkibrk flll LZVULJ Floh. Eil lille Stocker need Vibeliproq nq et Vnsi nl
link-. is, s »Im-it. 211 Bengta Damen kllked Formd m Paj —ks!i’1l.; kner
oq X Wenn-en lW nnna Stdn, Dem godt Bann-, net indb sll
Ultlld llllllllls Eflllklstc Vibellwoq og Zahne-vers til hver Laili Ame-.
.-;n. lu m en Lien ul de nnge cinnkc indb BU(
To Lmn l subb. og gennetnnntken nie-b hudcsz lade til Ne - anele ep
nnndeoludige Bsgtvenlztper pna de sollkelltqe Dinge i hele Ame-. »t
lm pasldnde Wooe til Konsirmandek euer tilde størte anoag lkulezsrr
Besitl nogle as disle ngu for Konsitmationem
DANISH LUTH. PUBL. HOUSE, Blatt-, Nebs.
IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIJII·—l
DQ Its
W
G
soosoopss
ssjpskpopvuiåsstnnunot-fnannten-suspe
-.
900099
SOLO
EFEHFXZZJEJM
sä- sk no ro ist«-. ««. les-mens- sm »in-»t- »in- »st
chss cAIIIN silcflfl If« III U-·
DANISH LUTH. PUBL. HOUSE lelh Nebs