»Yansl-teren«,
et halvugentlig Nyheds8- og Oplygs
Mugöblad for der hauste Folk
iAmerika,
udxuuu u·
pAlell U« i n Wut-. Hocle
BUUL Urbi«
.Danstekm« ndgaak hoek Iusdag og erdag·
Brit pr. Aufgang
I de sonan Stam- sl.50, Udlanbet 02.00.
Bludet buntes i Form-L
sestilling, Betaling, Adresiefotandring es
sahst angaaende Bladet obre-Tieres:
DAN 1511 LUTIL PUBL. LICENSE
Blaik, Nebr.
Redaktsn I. M. Andekmr.
Ille Bidtqg til «Donsiekeu«s Jndholdc
Ifhaudlingek, Kotresponvaucek tq Aktitler
If sahen Un, liebes adkesseket -
I. M Andersem Blatt, Reh-.
Dosen-d It the Post Ossice si- Blolr. Nebq
II second Us- matten
Achse-Untat Ist-es mittle-f kthvs spot
umso-Ums
»Don f keren«
Ilion Ieudt til Substribenlet, indtil umwi
lelig Opsigetfe modtages af Udgiverne, og al
Geld et betult, i Ooekenssiemmklfe med d
Iotemde Steuers Posiloor. !
Nur Les-tm dem-endet sig til Falk, dei!
Mem iVlodeL einen for at ksbe ho- hem I
alles-for at faa Opkysnittg oku der com-rede,
hohes de cltid nannte, at de san Koeffizie
Immt i dem Mad. Dei vil W M sen
sdis Nym.
Opfordring til Kvinden
Pan Den fore. dansle eo.--lu:h.;
Kirteg Aaksmøde i Racine, WLs
1902— tettede vi undertegnede en;
Opfordring til Kivinder om at givej
hver en Dollar til Missionen blandts
dansfte Mormoner i Utwlz og eftexi
Aargkmødet blev Henvendelsen sendtJ
rvidere gennem vore Blade, og Knirps
detne efterlom beredoilligt Opfer-«
dringen, saa Resultatet af Fabier-m
-linggd blev over 1,000 Dollars. Bi
herholen-me os især til Præftetvnerne
? Schmfusndet om at tage sig of Jud
san-Augen as disse Missioughidkag
sfra Koindernez og hvor Præftens
Hustru ille kunde, paatog en an
den slendt og pawliidelig Kvinde sig
at lede Jndsasmltngem
Päa Aarsmødet i Ell Horn, Ja»
IRS-, takkede Samfundet for den
indtdmne Gave til Missionen blandt
Momsoneme og bad ogtfaa stindesp
ne om at yde til Sagens videre
Fremme (se Aatsbeket for 1903,
Side 76).
M- e: Mission-ten blandt Mor
monetne i Gang; Past. Harald Jen
sen med Familie bot i Saltspstaden
og ever Missionsarbejde blandt vo
te mange Lansdsmænsd, og selv om
Gengen der — foim Pasftvr Ha
tal«d« Jensen nylig hat strenet—lig
net det lille Sennepslorn endnu, faa
er den itle uden Opsmunstking cg
Fragt allerede.
Mistsionen i Utah behøver kraf
tis Stpttex men det gør Den tote.
Krittes andre Æsssioner ogfaa, baa
de Missionen blandt Jndianeene og
twpaneserne Disfe tre Missioner
ligger wrt Vierte lige ncer og tren
get alle til vore Forbtmney vor
Werkstng og vore Gasvey og vi
schindet-, fom wdstedte nævnte Op
sordrtng pag Aarömpdet i Racine,
»Ist udsender nu atter herved en for
uyet Opfordting til Krinder om at
give htver een Dvllar eller mere
(eller mindre, hvot man ikle evnet
at uwdvære en hel Dollar) til Mis
sionem knn at vi denne Gang itte
blot beder om en Gave til Max-mon
siniössisonem men ogsaa til Indiana-;
vg Jupianimizsionm Der er jo Jnd-’
famlinger i Gang til Geldm,
Leeres-Inn o. l., og det er vel for ens
ist-or Del Mændene, der substriberer
Mil; stulde vi Minder saa ikke
M at fass en gosd stor que ind
swmlet til vore ncevnte tre Missio
netf Osg vil J, leere Presse-Zonen
We not tue-de hielpewde til ogsaa
M denne Inding ved at ben
sende edet til den enkelte Kvinde
M at omtale Segen ved Kleinbe
W ellet ved andre Lejlighedeyt
Mut Minder-we kommet samtnen, vgl
M I mal-tagt og knidsenlde de End-l
smlede Wrwg til Staatsinde
Wasseretz Mi. Mitten- Veck, Mai-,
M. W M du feel-le Masse-le
W W de M Wie Mis
F Marzien-Mk
we »Hu-, des hier-ex
Jndianekne og Jsapanerne; men vi
hat vore kære Miscswmerer paa
Misofwnsimutlen·, og naat vi fis-is
ter dem i deres byrdefuslde Gerning.
da er vi oqiwa delagtiqe i Alls-sinns
arbejdet og Velsignelfem Dersvm .der
i Sommeren 1902 var over eet Tu
ssinsde Koinder til at bidrage hver
een Dollar til denne Sag, mon der
jaa ille tm i 1907 Lan blioe ite
Tuisinsde til at give. Lad vs bede om
det; lad os arbejde iimsod det Maul.
Med hjertelig Hilfem
Ebers Søftre, som begyndte
paa stindernes Jndsamling
1902.
II it P
Eftetflrift til Kvinderneg
prordring. — Det gaar med stærle
Stridt mod det 11te Aatsmøde,
som, om Gud vil, bliver afholdt
fra 5.—11. Juni.
Til de tre nævnte Missionek —
Utahmissionem Jndianekrwissionen og
Jupaumissionen heb-ver vi ewdnu
forend Aatsmpdet 81000, om vi
flal lumie fremimsde uden Geld.
Halvdelen af denne Samt behel
Xvet Japanmissivnem
Dei maa være mig tilladt It
udtale: dei er os en stor Glæde at
fpje denne Efiersitift til Ländern-es
Opfotdtisng am —- trwfiigt at be
de for og fest-te disse Missioneu thi
vote Kvitkdets aktive Deltagselse i
Missionsakbejdet er en beiydeliq
Faktor i hele vott lirielige og mis
sionerende Avbefdr.
Om dette Offervillighedens Ak
bejsde kan komme til at flaa dybeke
deder blandt os — blandt Krisis-i
derne i Særdeleshed, vil dei faa
stor opdragende Jnd.flydelse haa
de i Familien, Menigsheden og Kit
lieu.
Dei maa nemlig komme sderiil
-—— en Frikirke les-ver det i gansie
fsætlisg Grad, at det blivek Natur
for os at ofte til Herrens Sag.
Fivst da kommt vi ind i stabile
For-holde med vote Kirkesager.
Der et, sont wen-for answdet,«
omkring tre Mut-siedet til Ratsins-l
det; lad nu dette Tidsrium blive ei;
Merketidsrum blendt vore Kvsinden
de smaa schinden de unge Kvinder
og de ældte Waden
De mindstse som de sttrre Gans
vil blive modtagne med stok Glas
de og Tak.
Jesus elstet en glad Givek«.j
Lasd alle Præstckonekne eller Les
deme af stindefsokeningewe og Le
dekne for Pigefoeewingetne, stille sit
i Spidsen for Sagen. Og der flal
komme et hetligi Resultat ud deraf
kp til Aarsmsdei.
Lajd en Kvinde i enhvet Krebs
tasge inmd alle Gaverne for Bespr
gelse af Belsbei til Samfundeis
Kasseter i Bilair. Man del vise si:
ogiaa blaudt os, at der et en stor
her as offer-billige Mder. Med
Ftedens Hiler
G. B. Christiansen.
Saurer
fra Missionsmpdet i Easton. Cas.
fra 28. Feb. til Z. Maus.
»Herr ftal herliggøte mig; khi
han stal tage af mit og forkynde
eder.« Joh. 16, 14.
Da Jesus stulde forlade sin lille
Disciplestare blev det dem sagt not
faa tydelig, hoem der stulde indtage
han; P-lads, nemlig Helligaanden,
jom vilde vceke deres— Tals-wand —
tolle de Sandheder, fom de has-de
hørt af Jesus-; thi derved herliggø:
han misg, skger Jesus —«— han tage
af mit —- ikte af sit eget· Hvor
Guds Aand saadan faar Lov atj
rære med, kan Velstgnelsen næppej
web-lika
Det Lan vistnot siges om Mis-,
stonsmpdet i Ea-stvn, at det vat!
Herrens Aand, fom ledede alt saa
wel for os i alle Miaadey saa vi
sit et vevsignet Mode. —- Vejrct varä
godt, og Full var siittige til at
komme nd — ja, endog langij
sfra com der nogle. —- Af fremmede«
Priester var tilstede A. h. Jenseit«i
Ferndale; P. J. Ofmgaatty Dels
Reh vg S« stm Obde «
qusor Jessen as den dawsie Mk-,
sie var til-stehe Doridccg DAM. f
Wem varede fta Kl.10 til 12i
Fun, og 2 til 4 Gftm., om
MM sewmdez Kasse og
W udmfor Mtken i bei-.
spie, M der m W lange
WMIWkwM darben-In
sluppen sti for den Ulejlighed at
dcetke Bord i det stie.
Aasbningsgudstjenesten holdtes as
Past. Ostergaard, hans Tekst var
Lut. 19, 1———10. Blandt andet diver
lede han ved den Lytte, det var
for Staden Jekico, at de sit Be
søg ass Jesus —- og hvsor Folt tan
blsitve lyltelige, naar de sank et Be
søg as Herren; ttlyi da kommek han
jo med Guds Rige til dem, og da
vederfakes de Ftelse« baade den
blinde Bartimæus, som sad ved
Jndgangen til Staden og tiggede,
og den lille kaceus, sont var kom
men saia typjt op, og atter de 3
blinde, som han mpdte, da han gil
ud as Jerito — jo, det lan not si
9es, det var en lyttelig Dag for
disse Fdlt og saaledes stet det fo
alle Vegne og alle Stedek, hvor Je
sus modtages. — Past. S. Joha
son sluttede med nogle saa Bemerk
ninger.
Qm Estm. talte Past. Jensen,
hans Tetst var Phil. 2, 1.—16.
Missionsarbejdet maa udsskes as
Missionærene og udsskes med varme
Hjekter og fremssot alt et helligt
Liv. —- Fotmaningen i Kristus
blandt Guid-'s Fvlt og Kæriighed til
Brpdtene man være de Tegn, soin
folget dem. — «Kan Mesteten ver
te gdd naak hans Disciple er san
onde2« spukgte man i gamle Dage.
Jesus havde Medynl med Foltet,
demed lagde han Gegend til et
lraftigt Llltissionsarbejde.
Pastor Ostergaard sluttede ined
at betegne Jesus sont den stækte
Frelsek til at trænge ind og kioe til
sig -— han tog det stckkte soni sit
Bytte. —— Hat Jesus saa vundet dig,
saa du et bleven hans Byttei
Fredagen tilbragtes paa samme
Munde nie-d Tale og Sang. Jlte
at forglenrme Sangloket, som gav
os et Nummer titbedfte nsu og da.
Lsrdagen var Hviledag ellet For
betedelse sot Smdagen Sendu
gen er jv altid den store Festsdag ved
slige Moder og det samme gjorde
sig ogsaa gceldende het. — Kirlen
Var patsuld as Mennesket, saa det
maiatte anbringes Sei-der helt ud
i Gangen. — Post. A. H. Jensen
ptcedilede til Hsimesse, og Pastok
M. C. Jensen-Engholm tjente ved
Alter-et. — Eiter Gudstjenesten blev
Past. Engholni indsat i Gmbedet
sont Jananuel Menigheds Ptæst og
sSsjælessrget as Kredsens Form-Ind,
Past. A. H. Jensen. Om Eftevn1.
Kl. 3 samsledeö vi attek i Kirtem
tyook der scrlig blev tsalt til de un
sge as Præstetne Ostetgaatd og
Lohns-son. Om Astenen var der soc
FSlictningsmsdg hvok der velsledes
med Sang og lokte Taler. De fle
-ste var vist not enige ow, at vi
Ihcwde hast et godt Mode. — Men,
det tan verte, at der var npget i,
chvad Stedets Presst sagde tilsidst,
at det vil senete pise sig," om ni
Ihm-de et godt Æde5 thi da vil det
maaste gaa en vg anden som det gil
heiter-stauen i Danmaet sont ogsaa
havde vætet til et Mode, soin hun
lasldte godt. hun beslustiede da at
smäde den gasnile Bcgt nd, sont var
Hsalst Faat vi nogen at se, som
tager sig for at sinide nvget as det
gamle ud, som hat betet salskst, ja,
san kan der siges at vi hat-de et
gpdt M. Det vilde so were gla
deligt, mn san tunde ste. Der vilde
sda blive Gliede baade i Hiinnielen
og tm IMM.
Sau sluttelig en Tat til Vennerne
S Gast-on set de Dage, vi tilbragte
tilssamnnem herren hfælpe os at
stride Irgen- gode Strid tsil vi
war hie-n Dette enstes as edett
i Kristi fokbundiu
S. Jst-hassen
Ungdobtfgsnødec
Dei er vel nærmest vort Udvalg
for Ungdomsfagem der anses fvt
competent til at kafte Lyö over
ovenanfttte Emne og give Hv. So
fus Ssvar poa hans mange Styx-gä
msaal om de unges Moder. Thi vort
Udvalg hat utvivlssomt tænkt meke
over didse Sptrgsmaal end awdrez
de er jo valgt af vor Kitke til at
give Rand og Bejledning i fand-an
ne Saget og san tillige tale paa
Embedivegnr.
Gier-di der iike et Fate for, at
jeg stal udtsmme Garn-eh sige et for
lssewde Ord ellet noget i den Mis
wing og demd gøte Udvalgeis Rand
oberst-dng san jeg med geb-Sma
vitttched M en Begyndelse sige et
Par Ord, efterssom jeg ogscu et no-«
get interesse-et l
s -Spørgeren fotudsaettek, at et stet
ssiilt Arbejde blandt de nnge et be
.tettiget. Den Fokudsetning ee ti
imelig, naar man set hen til vor
EKirtes Pratsis paa dette Dmraade.
sNaesten alle Vegne, hvor det tant
jiade fig getre, holdes der speciellH
Moder for Ungdoinmen. s
Vi dar jo ogsaa et Udvalg for at?
fremme den Sag. s
J lyele den tristne Kirte hat det
sceklige Ungdomsarbejde saaet en
stor Plads og optaget mange Kreisf
ter og megen Tid. Kisten hat ind
set, at den for sin egen Fremtids
Styld og for de unges Styld maa
ssge at vinde Ungdomimen fsor Kri
tstus ellek bevare den Ungdom, som
tilhøret Kristus, hos hom.
ilngdomsmodet holdes vel fotdi
de unge Aar et en sceeegen Tids
periode i Mennestets Liv. Den un-:
ge paaviekes let. Det et i den Al
det, at Karatteten dannes ellee mis
dannes. Den unge udvikles til en
Personlighed med et besteknt Prog,
fom oste folget med gennem Ante
ne enten det et onsleligt ellet ej. »
J denne lyse, drømntensde Tid,
suld as Kraft og Mod, getes saa
mange Balg, tages saa mange Be
istennnelser.
For at hjcelpe den unge til at
vcelge ret i Livets aller vigtigste
SvørgsmaaL for at dtage de unge;
til Guds Rige, for at bevare dem il
Guds Rige og for at sitte dekes
Kætlighed Tjeneste og Arbejdskrgst
for Guds Rige, er det, at Ungdoms
mpdet holdes-.
Det triftelige Ungdomsarbejde vil
søge at danne en bestemt Modvægt
knod alt det Atbejde, der ska den
vantro Verden got-es for at vsindc
Ungdomstnen for en L-ivsanstuelse.
hvori Gud og hans Rige med Naa«
de og Frelse er udeluttet. Den Rost
sra Ver-den lydek med the Was-In
stød i vor Tid. Maatte saa Rosten
sra Gudö Kirte lyde med støtrc
Kraft og Klang end hsin Rost sta
Vantwenö Felt.
J dette Arbejde er Ungdomsmø
dets Jndhold ellek Progmm as stor
Betydning. Det et gennem det, sont
bydes de unge ved Mpdeene, at
Paavirtntngen ster. Dei-for lan det
ivist itte veeke ude as Vejen, at der
tales ltdt ncetmeee om den Sag, da
Spsrgsmaalet et samtnen-met
Eftee det Kendstab og den Ersa
rin3, der staat til min Raadighed,
steil jeg smtaade, at der bruges tet
meget as Tiden til Oplæsning.
Rotte ellet længete Fortællinget lan
Ungdomsmen selv lese. Der butde i
hvee Ungdomsssotening sindes et
Bibliotet need saadan Læsning·
J Almindelighed et de unge its-:
uvilligie til at lasse gede, interessante
triftelige Fortællinger, naar san
danne bydes dem i et Bibliotet. Li
gesom jeg ogsaa mener, man faae
met-e ud as en Fortælling, naak man
i en stille Time lcesee den selv,
end naar den oplsses i en For
samling. Forteellinger er for let
Fsdr. Slal en Flot Mennester
stadig leve as historiet, blivet de
udygtige og uvillige til at tænte
wer og modtage dybere, lodigeee
ng km Gude steige
I
Det fordrer en meget god Op
læser, lyois Opmærtsontheden stal
holdes under et helt Msde ved Op
!æ«sning. Og det er nu engang itte
falden i enhverö Lod at være en
god Ovid-sey selv om der tan peges
tilbage paa mange Aars Stolegang.
Fortællinger og Tmt fea hi-»
stotien, Naturen og List-et tan gseeH
god Tjeneste sont Jllwsteationens
nærmere Fortlaring ellek Stadsæ-s
stelse af et eller andet Punkt i eni
Tale, Prediten eller Foredrag. Men«
ud over det lan jeg itke indse de
tes Beeesttigelse ved et tvistsligst
Ungidomsmsdr. l
Nu vtl manste nagen sige: Ung
donnnen vil hellete sank-les one Op
lcesnsing og Forli-länger end ont
Preestens Foredrag ellee Taler. Det
er tillige meget lettete, lIvad For-»
ketedelse angetan at lasse en ht-l
sstonie end at hobde et Fmdtaz I
l Magn- det ek Den-im pas siuel
Stem, m saa Egger dei «i Op
fsdmpelssw Og jeg Ost-l tillode nein
iat Mde det en dacebtg Opdragelse
I— m dete- ommde — as ung
J-dommen, nun-e den wisset en For
Jtelking,—— setv otn den ergeb
Jssot et gvdt ist-speist Fong ellet
en Seid Mutw. Sen er det
vgsm letteee ait tage en Fest-Mag
I W vix- gne til M need
Eben end It M see-n mä et vel
W n. Ren iog haa
bet Me, at nogen Presst hat saa -:
liden Lyst til Studium, at han stell-« :
de fnlde for den Fristelsr. Hvad Tid
angaar, vil jeg sige —- tag Tib.
En Pkæft kan godt være bekendt,
al han vil og man have Tafd tisl Stu
dium. Dei er Wet, som TImipelthen
hom- med til hans Migl.
Der ligger faa store Stalle i vor
B-ibelbog, der forlælles saa meget
Personallhiftorie, faa tig paa Leer
dom, at det itle burde være nan
sleligt at finde Eminer for kristelige
Ungdomsmøder. De unge man leere
at lende disse Stalle, maa lære at
clste deres Bibel og beuge den. Bi
belen er endmt den mesi interessante
Bog i Ver-dem blot vi læfet den
ret. Men den lræver selvfølgelig
mere Arbejde end en kristelig Kret
ligheds - Roman.
Sau hat vi stsoke Mænd fea Kit
te- og Missionshiistoeiem rige pag
Tro, Karlighed og Getninger, ud
fta hvis st Strømme af Weltw
nelsek er komne til den Sslægt de
lavedc iblandt og til senere Swa
tet. Dei kan blsive baade til Vett
kelfe, Balgele Befæsielse og Lærs -
dom at tilbringe nogle Timer i de- -
res Selstah
Lad det vceke not denne Gang
Tillige vil jeg indsende en Att. fra ;
,,»Ungdom«mens Ben« Nr. 5 d. A.
fom netop handler om denne Sag.
Der sindes gode Ting i den«-)
Chr-. Hans e n,
Kenosha, Wis.
Judke Missious
Organisation
—
Il.
Men nu rejser det Spørgsmaal
sig med Nodvendighed: vatfor ital
di otganisere os saaledes? «
Jeg vil herpaa for-it give det ne
gative Spar: Jngenlunde for at
afstasse den nuværende Ledelie af
Jndre Mission-s Arbejde. Lad
Jndre Missions Virksomhed frem
deles blive ledeck dels paa Landet,
dels i Kobenhavn ais en Beslyrelic,
der supplerer sig sel-v, iaa lange
den baade af Henan til Paltor «
Becls Afsledsord derom og af sag
lige Grunde mener, at del er det
rettefle.
Men Jndte Missfwns Folck som
saadane bot have en felles Orga
nisation Vi bpr del bog-de af hen
syn til Nutiden og Fremtiden.
As Hensyn til Nutidem Naar
Flollen Volser, som den Flot, hom
ckn her er Tale, Gud sie Lov, et
volset i de forlpbne Aar, da vil dei
flslive vansteligete og vanflelsigere for
den at blive bevorei som en Enhed,
derfom den itle faat sig saaIedes ord
net, at den lan komme til at op
ltcede sont en samlet Enshed indad
til, hvorved den gennem Repre
fentantek, kan faa Lejlighed til at
iale sammen og tage Siilling til de
praktiste ogs aandelige Spekgsmaal
der Paasttcenger sig os. Deite gelber
navnlig med Hensyn til Jndke Mis
ssions Vennet hele Landel over. i.
lMen ogsaa i det enkelie Sogn og .
si den enlelie Egn vil en gvd Orga- «
nisaiion være til megen Nyite for al»
hindre, at Arbejdei falsdek ud fra;
-l7i-nanden i Stumper og Stylter. ak«
f. Els. de unge arbejder for sig og’
de gamle for sig, uden a: de staat
i en levende otganisi For-bindele
og at der komme-: mindre heldige
Fall til ai staa for Arbefdei indess
ioe den enlelte Vivksomshed Jo me
te Enhed i Arbeit-eh desto ftprke
Kraft
Organisationen hat oglasa sin sto
re Beiydning under stiftende per-;
lonlsige Fochold Korn-met en iro
ende Ptæst bori fta et Sied, ellek
der en lroende Lægmand, lom hat
baarei en stor Del af Ardejdei, da
gælder del otn, at det itke bliver
tilfoeldigsi, hvem der iagee Arven
ap, og at der ovevhovedet er nogle
lom er opdragne til at lage Del i
Ledelsen.
Vi hat ment del rigtigt at orga
nisere Sendagzstoler og Ungdomss
ferenjnger. og det hat usden Dvivl
vætei til Vesstgnellr. Er dei da ille
natutligi ai otganifere felve de Me
nigshedslredse, som er Udgemths
let og Mantel for all W
og Mwnsatbejdeii
Vog hidbil et det kr- saael ret
godl i den Wende mange Ste
dee udeu nagen lywdeelig Organisa
-tion. Men i disse Ader lau vi, hvis
Vwerfsmneethspmvi
W l M Re. hol-.
Ji et vaagne, itte undlade at rette
wrt Bltt miod Fremtigdem Bi staat
tu meget mere end ttdligete over-for
Je mangfolsdige Muligheder. De nye
Firmon foin allerede et vedtagne,
lom os ret overrastende. Vii ved
ltte, naat vi tan staa overfor fas
Ianne Inhalt-, da vi enten flet
tngen Foltetitle dar, eller da For
boldense i den toinaek til en Ud
tradelte Bi Vil ttie note noget
snadant letsindigi. Men vi bar W
let itle være sag letsindiae, at vt
flet itte for-beredet os paa noget ina
dasnt. Og fom Jndke Missions Folt
hat levet sit Liv hidtiL er vi In
novede i Organisation Pas: Mens
hedens Omkaade, laa uptsvede i at
staa paa egneVen i stonomisi Herd-(
seende, faa vante til at msodtage alt
Ivensra, fka en ellet anden meinte
stesig, faderlig Stntelfe, at vi vix
de vEte saure ilde ftedte, dertom vi
plusdfelsig skulde blive nødte ud nn
kek ftiltitlelige Formen
Vi Inaa have en Organisation,
smn lan uidtate siq og tmsse As
Pkelser paa hele Jndre Mit-stetig
Fsolketö Begne vvekfor ovdulkende
Iigtige Spstgsmaai. Nu hat oi jo
nat et Raprætentantmøde i «Q)ag.
Men det hat dog siltert i mange
Maader sine Manglek. Hvordan et
De entelte iblandt os valgtef BE
nanglet en Melleminstans. Tbi et
Mode af saa mange hat sine lxcre
Banfteligsheder. Der kan itte blive
Did til en grundig og saglig Duf
telsr. Vi lan jo meisten cede den
By op, hvot vi ek, hivis vi stal ocere
der i flere Dage. Og hvordan fhl
Den helfe os? Nei, havde vi nu
Haft Menighedsforbuwdene med ok
dentlig valgte Nepkcefentantee, hook
Zagetne var fothandlede fern-d, faa
Javde vi haft gsanste ansderledes
Mandat, end vi nu hat« og vieret
neget bedre kotberedtr.
Men naar vt nsu itle hat Menigg
Jedsfokbundene og Landstforbundet,·
ad os saa ssge at faa dem op
:etede faa snart det ban fle paa
sn god og fokfvarlig Mache Lad
IS bestutte det i Dag.
Jeg tan fokud regne usd en stor
del af de Jn-dvendtnget, der vil
reife sig devimod. Og jeg kunde io
wes-ge paa at ncevne dem vg ptsve
Daa at gendrive dem. Dest vil ieg
mädlektfd itle, dels for at lade dem
komme ftem fea dem, der stddet in
De med dem, dels for tkke felv at
pptnge Tiden for lange.
Kun eet: Naat nagen maassie pil
De mene, at Jndre Mission ved at
erganitete sig vilde frisste sig felv
sil at ttæde ud for ttdlig, da ttok
eg tvcettimad snateke, ast Organisa
sionen vilde forlænge Folteliriens
Eb, tdet den vil gste Statsenym
Digedeme variommeee til at paa
cvtnge os Fort-old spim tunde fsre
cil Foltetitlens Swrængning.
Der-sor, ldd oä itle veete betænkes
Tige, men fümvdig sitskde tiil Met
Ul
Mein saa bliver Spitgsmaaleh
dvocledeö stal Sagen tsvcevksptth
Maling sit-set
HIFIWMI IIL Lill
Uljts ist-heiser In
gisn Atsl«-i«:tlictg,
issgssn Ansttwusg
sur ist Ist-Mo sig
sum dist- hulims »j;
tut-est kkmi()tni.s—k0 Mu
sik-g« um« ers-Inn Muth-n
Vunskkeliixhissiun sur Ko
mmen Imr non-L m Lut
nv werte knkkisr pua alxjtl at kni- Mit
lklyhvisu »F Ultex
Rom ei Umsi- suk Kot-org alle Ves
ms pzm Ægtlsect og lktenhiecl hat« vi
reqismerot sum llanclvlmstwrko"thtk
Unten «»y" Male-L Dis-te Mast-les
vises pua cecslsver spund us
Rad sssl
Pure White Leach
law-(- puu den gut-ils »Juki-M Maule
ZENP FOR DOOK
«A Tullt nu Paiis(." clvcn Maja-Me- in
formation im tlse unt-It aus-»ich free
upon request
NÄTIONAL LSAD cOMPANY,
csstlt Ave. Ists ldtls st» st. bonI-. Mo.