I II I ’I NNil I I Dansksjsmerilcansk Selskabs Fallesims til og Rundreise i banmarlc med skanclinavian- American Liniens »Wind ms ogyusk Wka ist-hemmt susus LIMITED-. c. F. TlETGEN. L"T.««"« W« I cos«-«I«·-««i « IHIIIIIH -»I g« »Im cui-. HI» »s« Is- »I- :4 l DANsK-AMER1KANSK sELsKARm 270 N As Msntl A He - ctichUO II l lN0l8. I mødet, ved hvilke sidste Menghedss fokbundsstytelfen vælges. Dgfaa der kunde der vcelges paa Livstid. El ler hvis man vil have Valg af kor tere Tidsrum, tan man varetage Princispper ved at indføre Selvs supplering for ei vift Antal Med lemmer af Mekiighedsforbunsdets Stytelse. Denne Styx-ekle fom mai lade Menighedsfamfundene virle i fuld Ftihed, maa dog have den Op gave at swrte Saqundslivet, hvor det er i Fore. Dei maa have nogcn Ret til at godlensde eller forkaste de enkelie Menigshedslamfunds Bed tcegter. Og ligesom det enkelte Sam sund natutligvis til enhver Tid kan udmelde sig af Forbundei, saaledes maa Forbitnidsstytelfen hasve Ret til at opsige Forholdet til et Menig bedssamfund, dersam det i Liv ellet Lake stulde fremkiomme med san dem-ne Fing, som strider mod hele Menighedsotdningens Aand og Grundptceg. Menighedsforlundet maa ogsaa have sm Kasse, hvokaf Udgifierne til Fasllesvitksodheden indenfok For: bundet mfholdes. Den vil ofie Itun ne klare sig ved en Jndsamling ved det store watlige Falleömøde. Oele Ordningen assluttedes end-es lig isLandeorbundesL fom da bliver en Sammenflutninsg asf alle Menigs hebsforbunldene Dets Opgave Eli ver at virle til aandeligt Summen hold for Mnighedsliveii Jndre Mission i vort Falk og at represen tere dette Menighedsliv udadtiL Som Menighedsforbundme stadig mcka vcere underrettet om Menigs lxdösamfuwdene og deres .Stytelfe, «saaledes mua Landsfiorlbundei be standig viere underkeiiet om Mienigs hedzfokbundme og deres Stytelfer. Diöfe maa enten direkte eller ved Repræsentantet vælge Landgforbuw deis Styx-elfe- Denne kan da sam menkalde Menighedöforbundenes Sty relser eller Repræsenianter for disse eller, i ganste ekstvaordincere Til fcelde, store Landsmsdey dels til tegelmæsfige, dels til ekstraordinæke Moder, naat der moaiie viere An ledning dertil, ellet naar et vist An tal as Menighedsforbundene lrwvec det. Jeg trot, at vi folget vor lus thetste Bisses Grundsætnsinger bedst, naak vi faa vel i Ænighedöfotbun denes som i Landsforlmndets Sty telse vælger fasa vidi msuligi lige mange Priester og Segment-. J ov rigt mua Fokholdet melletn Lands fokbundet og Menighedsfothwdenc ivcere ordnet paa lignmde Maade som mellem disse og Wen-igde famfundei. Dei enielie Menigheds for-bund mua kunne sudiræde, og Landssorbundsstyrelsea maa kunne oplstge Forbiwdelfen med et Menigs hedssorbunstx Og dettes Vedtcew tek maa altid væke godkendte af ·Landeorbundet. (Sl-uiies.) W Dct ftoke Nummer paa Programnet Som et begyndende Jndlæg i Diskussionen om Ungdomösagen stal vi uden Kommentar optage følgens de efter det not-sie Blad ,,Ung-dom mens Ven« af 1. Marks: Hvad bot von-e det store Nummer paa Programmet i Ungdomkforeningernecck Dei er en ypperlig Ting, at de» unge i en Menighed danner en« Ungdomsforening. De unge bot gi weö rigelbg Anledning ttl at sam m, hvot Danz og Dri! og tun-d den Tale et banlyst og hvor der stverfpmod getes Forspg paa at Isi te deres Syn og stytke deres moral ste vg. teligisse Sans. Men altfior ofte og pcm altfot mnge Siedet maquer man Shn for det, sont sit es virkelfg Msteu Ungdvmss forening saa aldeles sorslellig srni enhver anden Ungdonisforening. Og det er, at Kristns itke alene tages med, naar man aasbnet og slutter Mødeme med An«dagt, men at Kri stus er det store wamer paa Programmet. Stal man da gøre Ungsdomsmøi derne til Bønnemøder? Aa ja, det otlde vel itte være saa rent ud If Vejen. Man lan vel ikle benytte Tiden til noget stort bedre end at bede sammen til Gud. Da hat man jo et greit og bestemt Løste fra Kristus selv, at han oil være tilistede. Oa lyvor han er til-stede, blir der not et Mode, hvot Pri grammet er hvad det bør verre. Men den Slags Møder, vi tcenler os, behøver ilte netop at vckre Bonne l moder. Ved systematisk Bibelstu dium, titlehistorisle Foredrag, Fore drag om Mission, Vidnemøder, Samtale over bibelste Emner eller bibelsle Katatteret blit Kristus det store Nummer paa Programmet, dersom de, der ledek og tager Del, er gtebne af Kristus og hat sat som sit Lin-s Maal at ophsje hans Navn og Vinde Stridssmeend under bans Kotsfanr. Fdlt, som itle har dette Maal, hat aldeles intet med lristelige Ungdomssokeninger at Aste. Det er Menighedens Prest samtnen med trdende unge Meend oa Kvindec, som hat det paa sig at drive Arbejdet inden en leistelig Ungdomsforening. Dei-, hvot ille det et Tilseeldet, lan der natur-liq vis ikle vcere Tale om, at Knistus tan være det store Nummer pa: Programmet. En Ungdo-msforenina drevet helt ass tanteløö, letsindig Ungdom blir til Stade da ilte til Gavm Flere Ting tyder paa, at man faar Øjnene op sok Nødvendigheden af, at Ungsdomsmsderne itlealene saar et leisteligst Praeg, men en helt nd a’sgjort, bestemt leistelsig Karalter. »Ungdommen sor Kri stus; Kristus soe Ungdommen« blir Maalet. Jntet mindre end det. Det et bedre og tettere at have en liden Forening, hvor Mesdleminek ne mener det alvotlig med sin Kri stendoni og shvor de lan opbygges og dolse i Kundslab om Kristus og hans Kirle paa Jorsden og tiltage i ·Dygtigl)ed i titleligt Aribejde end at have en stor Forening, hvor de ssesle Medlemmer tænter tun paa· verdslig Fornøjelse, og hvor det al voklige Element maa gste Komm-o mis med det letsindige Element. En Forening, vor det letsmdige Element raa-der, er til l»iden Hjeelp for Menigheden. Den kan naturligs vis samle mange Penge for Me nighedem men hvor mange Penge en Forening end samler, dersom den itte er en aandelig Kraft i Menig heben, er den i Grunden Wenig-i heden til liden ijlsp. Den et Me-» nigheden til Stade. Hvad der abso lut ttænges er, at Menighedens Prest og troende unge Mænd og Kivinder visdomsfuldt tager Le delsen i sin Haand Om man-ge as de mere letsindige Medlemmet taber Interesse for Fokeningen saar itle hjælpe. Der maa være Salt i en Ungdomssorening ogsaa, og at Saltet lomanet nogen helt tnd i Viertel og snier dygtig er det bed ste, sont kan ste. Pasa samme Ttd, som man mete og mere ptsvet at sætte Fee-entwer ne stprke Maul, gar Trangen eftek at mode samtnen med andre for at beleeres og tnspireees ats andre slg gældendr. Kredsmsdet ellee Di sttiltmsdet as Ungdoendforenlnget holdes mere og mete. hvor den lata-le Forese-lag hat at bestem-t, afgjort tristeltgt Maal og hvor der arbejdes aslvorllgt hen end-d dette Maal, vil Erlendelsen as Udyglllls heb veette Ønstet om Raudllaawlng med faul-arme sont hat sMUW W. Manne unge Meers-d og Minder og Pulte-e Saat vg FEM m dem sann-. M sage Fpn Tom-me samtnen og Modet vil bli uljyre srngtbfingendr. Man komme: stammen sot at lære, sor at op tlsyggeä Ja, man er hungrige, og da vsil man ogsaa tage til sig as Ret lerne. Hat derimod de lokale Fortentw aet ingen anden Opgave end at staf fe Medlemmerne Mord og Unber holdning og samsle Penge for at cller andet GøremaaL vtl man for gæves lede ester nogen Trang til a: mode samtnen med andre Forenin get for at raadslaa mn, hvad lan være Foreningen til mest Nytte og Gavn og paa hvillen Maade den bedst lan fremme Guds Sag paa Jorden. Kom saadanne Fornsjelsess Foreninger sammen til et større Møde vilde det bare gaa usd paa Mord og Forlystelse. Der vilsde ilte være nioget Alvor; heller ille no-« gen Trang ester at leere, at ins-pi reres. Et sadant Mode vilde vcere uden aandelig Kraft; thi det dil de væke uden Aan-d. Lad nu Prester og alvotlige Menighedsifolk og opvalt kristeltg Ungsdom taenke Paa dette, tale om dette. Det er en stor Sag! ,,Kvistus for Ungsdomimem Ungdommen for Kristus«. Hvorledes lan der bli niere Aandens Kraft i Ungdoms arbejdet? Hvorledes lan vi sag Ungdommen lebende interesseret i og hungrige ester Guds Ord? Fast Ungdosmmen begejstret for Missionss erej«det? Ttden gaar. De unge bli snatt gam-le. Kan vi ilke faa dem med, mens de er unge, salder del haardt siden. Verden arbejder as Lsiivsens Kræfter sor at saa Ung dommen med. Hat Guds Menigfed paa Jotden saa lidet Syn sor, hvad den hat i Efe, at den er lige glad enten de unge blir med eller ilket Meget har veret gjott. Hvok talnemlig den unge Slegt bør ver ke nwd de gamle sot hvad de hat gjort i littelig Henseende ved at danne Meni-gheder, bygge Ritter-, oprette Stolerl Men om end meget hat vceket gjort med de unge soc Die, er det ille sag-t, at endnn mete tkle burde have været gjott. Og ingen er mere villig til at sindrømme dette end de gam-le. Ung -domsbevcegelsen er endnu ny blandt os. Vi hat samlet os frem. Hat ille gjort saa godt Avbejde som vi burde. Vi set meget slævt i Ungdomsarbejdei. Dei bot vi ret te paa. M vi hat en Stare med ptcegtig Ungsdom paa Land og i By. Ved at vise dem Venligihed og Overbærenlyed vindet man dereg Fortkoligshed Da vil de med Glcede lytte til Raad og Formaninger og Alvorsord og med Ttden lan man faa dem med i Arbejdet paa at byg— ge Guds Menighed i vor Midte og sblandt Hed-n«rngerne. Alt ester sont Interessen sor saadant Akbejde vol set, alt ester som Kristus blir det store Nummer paa Programmet t Ungdmnssoteningetne, vil det steeve vige Pladsen sor det, som er tet og sundt og dersdr elsleltigst i Guds og gode Menneslerg Øjnr. Cedar Falls, Jn. J— denne Tisd tegnes der Sub stviption i Nazareth Menighed til en ny Ritte. J sidste Uge var der tegnet op til PLOOQ det er Menin gen, at den nye Kirke stal koste ca. P10,000. —— Hans Hansen og Mary Jst genfen (Datter af Claus JørgenseM blev cegteviede den 20. Feb. Bi Fnsker det uns-ge Par Lykten og Bel signelse. —Godtifred Jensen hat rentetJo han Peterfens Form og er flyttet der-ad 1. Marks. —- Pastor Nyrop holder Faste ptædiken en Gang om qun i Naza reth Kirke i denne Tib. ——— J Onsdags overtasiede nogle af Kvinsderne i Nazareth Menighed ?Mrs. Passtor Nyrop ved at overrwkke hende en Gabe i Anledning af hea des Fsdselsdag. — Jngwakd Knudsen og Husirn Ifra Audnbon, Ja. aflagsde i fidste iUge Bespg has andsenz deer, sont bot her i Byen De reiste i Mandags til N. Dwkoka. — Her hat verei en Del Sygs dem i den sidste Tib. J. Clausen hasvde for 3 Uger siden et Tit-hage fald as sin gamlle Sygdom, spm han Elle er kam-met over entmu. Ris Bari-e og Mes. N. Grkstensen hat vgssaa væeet abwvlkigt syst —- Qkiver anch, en as de sae taldte Evansgelister, hat i de sidste 8 Uger holdt Møsder i et start — kfor Ansledningen opført —- Brutde hus paa Main St. Efter den al minvdelige Mening at dømme set det itte wd til, at hans Birksomhed for aavsager omiinøse Forandringer. Han er imidlentid i Besiddelse af en Del Hmnøy som nu og da kommer til Udbkud paa en for en Evangelist ret moertelig Maadr. Der fortcelles sauledes om ham, at han en Aften da han var midt i sin Prædiken, og en celtdre Herre reiste sig og gik ud, udbrød: ,,Naa, nu fik han det not fior vanmst, den gamle Rooftet.« —- Hvis de kan faa Jernsbane -vogne, rejser Niels Okfen Nielsen og Martin Jtverssen i denne Uge til Kenmare, R. Dak» hvor førstnævm te hat købt og sidstnævnte rentet en Fam. De var begge Medlemmer af Nazareth Meniighed og naar de nu fotlasder os, vil vi ønssie dem lykkekisg Rejse og bede om, at Her ren maa velsigne dem og dereö Fa milier i detes nsye Hiern. —- Gamle Mrs. Jushl var for en 8 Uger siden saa uheldig at falde og forslaa sit ene Ben meget flemtz vi vil dog haaibe, at hun fnart maa komme faa vidt, at hun kan bruge sit Ben igen. —- Chr. Juhl et igen i sit gamle «bu«siness.« Han hat et smukt Ub valg i ,,.Harnish«, og bliver vist ikke vred, naar hans gaicnle Forretnings Venner tonnner ind og hilser par ,iham. Hob-J. Til Paafkr. » Pcnsionsdigt, af Ed. Blaumüllet. ’«Jndhold: Digte for Palmespndag, Oanngxedag Usdewfor Domhwfet, Paa Domhusets Alton, Bed Gra ven, og en dejkig ny Paastesalme. sDisfe deflige, gtibende Digte bringet Paasskatemning De Ali vaere passensde at uddele til de stin te Born i -Ssndagssssolen. Pris 10 Cis» i Parti stor Rahab Konfikmationsmindr. iVi hat atter faaet Oplag If Monfirmationsnrinde Nr. 401, trth spaa fint Papir i mange smagfulde Mal-m efter Tegninger, udfprt i Tysklsand Dette Kanfirmations jmsinde var det mesfi falgbare af alle, vi hat -ha1ft, og vil fhktert i de fleste Tilfælde være tikfkedsstillende. Pri sen er 8150 per Dwsin. For nærs mere Oplysninger se vor Katalog, Side XIV, under Attestet i vor ny Katalog for 1907, hvor der fin sdes en mindre Efterlisgning i een Kulør. Dnabsattcster. Daabsattester Nr. 502 haves at ter; efter det i længere Tid hat væ ret vansteligt at siasse, har vi op naaet at faa det Paa Lager igen. Dei er trykt i Tystland paa sint Papst-, i mange pæne Kuh-ten Stamlsen er 16 by 12, on meget smagfuldt usdspri. Prisen er som sædvanlig s1.50 per Dusin. Pasa Side XI under Attesiet i svor ny Katalog findes en Tun meget ringe Gengfvelse af samme i een Kulør og mindre Stor relfe. Verdenshiftoric. Danst Udgasve asf Norda! Ross fens Verdenshistorie ved Jngvord Bondesem Gennemset og revideret. Jndbefatter Oldtiden, Middelnb deren og den nyere Tids Historie To Dele, indbunden i eet Bind, sl alt 320 Sider med manne Illustra tioner og flere Koti. Heri stildtes de vigtigfte historiske Begivenhedcr ned gennem Tiberne· Godt og stcerkt indbunden. Bogen kostet s1.00. Ung Erik paa Sødergaard. As Amlajtus (Pcrstor Kaer Gass lasnsder) ovekTat af Emil Westtusp, udgivot wf Kirlekig Forensing for den demMEiDsion i Dcvnmsch Fint insbbunkden i eleganst ksomipsoneret Bind, sieng passende til denne Bog. 184 Sisder, Prig 90 Eig. Bogen et helt ny. Ny Bilier. sEn ny Bog crf Elith Weder-sen« som ogfaa hast ists-met Den ny Proc stegaatd, »den er ndgkvet af Zirkelig Founing for den Jndre Mission : Dame, fom sgasramäeter for Bo gens JnMd at mte ä erstelig Amt-d. M Sidey elegant indb. Pri- 81.30. Danks-h Luth. Pub. Hause. stetig : : Music Hafmeliöger If: Hafmeööger For at tilfredsstille de som onskek swtlig üne og elegaute salmebøger hat« vj faaet jndbunden Specielt i meget stunk ke ug huldbare Bind et Parti as Salmebøger. De er de mest elegantes ug tineste salmebøger fort pas Lager i Amerika. Alle disse salmehøger er med todt under Gu1(isnit, tun de Hjømer, me(1 et Tillæg og begge Tekstrxekken i sort Læi der undtagen ander er mean Og med tu Mærkebaanck De, son- har set dem ensker at eje dem. de er saa dejlige at man fristes til at lægge den gamle til side og ksbe en :-iy. Navn paatrykkes ikke disse fine salmeboger da det vil vansyue Bjndet. Lake nedenstaaende Beskrivelser og bemærk Prjsetne. Upgiv Bogstav eller Nummer ved lndsendelsen of Bestillinger. NR. l ls Nopperet franst Chagrtin bøjeligt Lscsderbind. Ordet Salmebog i Guld paa Ryggen, med speciel san-Mel Forsiring over Ryggen og paa For og Bagsiden, med 4 ganste smaa Kett ;paa bede Sidet og en sin Linie out-z lkring unten. —- Pris: 32.20. » NR. ss4 ! Amerikanst Scelstind, bøjeligt Las-! Iderbind Ordet Salmebog pag Ryg Iog Side i Gurt-, et fint Kokg i vet ne ’derste ijrne paa Forsiden i Guld )Fosiring, et lille Kurs i en Rosette "paa Ryggen, og et Baand rundt otn JVindeL —- Pris: 82.20. ! NR. l IS A ! Glat tysk Kalveskindslceder. Ordet ESCIrnebog paa Ryggen og forneden jpaa Forsiden. Ei sint Kors med Dru ser i fymbvlst Forsirsing i Guld og lblankt i det øverste Hjørne, en sin Li ten, og Gsuld-Forsiring indendig paa( Kanten asf Bindet. —- Pris: 83.25. - NR. l29 A J sint tyst Marok:ko, polftret Bind med Ordet Sallrnecbog i Guld paal Ryggen og Forstdem samt en sin Blomst i blank Forsiring paa For siden og Linier paa Ryggen, en sin Linie rundt med Kanten. Ptis 52.80 NR. III B Den samme Bog i famme Bind mesd merke-todt, »dan! wine csobok«, Læder, og forskellig Forsiring. 8280 NR. Ist J nopperet Lædevbind, franst Chia grin, polstret Bind, Ordet Salmetbog E Guld paa Side -og Ryg, forgyldt og blank Fovsiring i det svenste Hjørne paa Forstden og paa Ryggem 82.40. NR. l82 J stort-wopperet Lederbinsd, aime rikanst Sælsiind, politret Bind. Or det Salmebog i Gold spaa Ryggen, et lille fint Kors paa Fotssidem en bred nie omkring Kanten, bøjeligt Bind. Pris: 82.60. NR. l IS B Summe Bind som 1160, lin for siellig .Forsiring. — Pris: 8260. NR. l l7 Denne Salmebog er indbunden ef ter det almindelig tendte engem-ame rikansie Mønfter ,,devinity cimi binding«, Overfaldsbind, et Baand omtting, los Ryg. Tyrtist Chagritr. Særdeles starrt og solidt indbundeu, med Ordet Salmebog i Guld pag Rnggen, forsiret Linie paa Bindet foret med Leder, saa det er bojeli og stætkt. — Pris: 32.50. NR. ll8 Fint mat tyst bøjeligt Kalvestindss bind, Ordet Salmebog i Guld pas Ryggen vg Foksiden, et fint Kurs med Guld og blank Fo siring foroven pas Forsiden, en sin mie omkring Kan fin blank Forstring fvwven og form den spaa Bagsiden. Pris: 82.40. NR· l84 A Fint glat Kakvestindibind, polstret Bind. Med Ordet Salmebog i Guid Paa Ryggen, et sint lille Kot-S i Guld paa Fsorside::. sine Hjørner paa For srden med Blind- Vg Guldtryk. 82375 NR. l84 S Summe Bind med forfkellige Møns site i BlindiryL Pris: 82.75. NR Iss A Fint pevsist Kalvesstindsbind pol stret Bind, Ordet Salmebog paa R.yggen og Forstdom ssamt en sin sym lwkst Blv«mster-Forsiring i det pvetste Hijørne Paa Forsidem Guldfotsiring omfrisnsg Kanten indwendig paa Bin det, Tom giver et sint Udsseendr. Pris: 83.50. NR. lss B . Summe Bind med lidt forstelltgt Gkuld sog blank Forstring. N.50. o Saa hat vi endnu salmebgger, deklangt overgaat de even for nævnte. Diese vjl give den største Overraskelse, da de hørek til sjældenheder paa Bogbinderkunsteno 0mragde. Vi hat- kun eet Bind ak hver stags, bøjeligt og polstret. Det er alle med todt under Gnldsnit. runde Hjørner. et Tillæg og heggc Tekstræliker. i en An foret Æske, med Kantforsi ring i Guld paa den indvendige Lxederkant af Bindet. og med to hvide silke—Mæt-kebaand med Icvaster. — De sæiges efter Bogstav-Numek. Kun en kurt Beskrivelse kan her gives Af disse elegante Saln1ebøger. saltnebog A J sint poleret Kal-vestindsbind, — Kuløren falder i brune Farver, spejl blank, Kulører i varierende harmonist iSnmg og fin Afpudsning. Pris: i Hbøjeligt Bind 83.80; i polstret Bind s4.00. sahnebog s F sint poleret franst »levant« Kal vestindsbind. Kssssren af Læderet fal der i morkegrønne Farven Pris: i bøjeligt Bind 84.20; i pplstret Bind 84.40. salmebog D Fint poleret Kalvestindsbind, franst ,,levant" Leder. Kuløren falder j spejlblanke brune modulerede Farvek. Pris: i bøjeligt Bind 84805 i pol stret Bind 85.00. Salmebog E Lig B, men i lyfebrune modulmde Farvet, ,,tan«, og spejlblank poleret Leder. Pris: i bøjeligt Bind s4.20; i polstret Bind 84.40. sulmchog G J det sinkste cegte fort Chagrin, med fint Silleforfats i hvidt. Pris: i bøjeligt Bind 84.40; i polsttet Bind s4.60. Sulutebog H J stoct-noppetet sint Lcedetbind, Alaska Sælsiind, solidt Udseende og stærkt iwdbundet i polftret Bin T4.00. salmebog l Lig H, men lidt forsielligt udstyket Bind. Pris: i bøjeligt Bind 63.80; i pvlstret Mnd s4.00. salmebog J J det sineste mørkerødt Russian Kalvestind, spejlblank poletet Leder. Pris: i bøjeligt Bind 84.00; i pol ftret Bind NOT salmebog K Summe som J, men i fort. Pris: i bieligt Bind s4.00; i polstret Mnd M salmcboix L J mørierødt Russian Kakvesiind, »reine coior«. Pris: J bøjeligt Bind 83.90. salmehog M Lig L, men swrt Lober. Prit- i« b vøjeligt Bind 83.90; i povstret Bind k4.10. sahns-bog N J fint Prwpareret »undresised« Kidskind, ,,m«otelt«, blødt Leder, men stærkt. Fatve msørkegvøn elle-: »oli ve«. iPris i sbøjeligf Bin-d s4.00. saltnebog 0 Lig N, men i ro"fenrød Favve, ,,old vose oolbt«. Ptis i bsøjekigf Bind s4.00; i polstret Bind 84120 salmebog P Lig A, men Farverne fakter «i Tot siellige røde Kulører. Pus i bøjeligt Bind Jaso; i polstret End 84.00. Salmebog Lig A og P, men Fortserm sfalider ·: mørkegraat og fort. Ptss i bøjeligt Bind ss.80; i polstret Bind s4.00. Salmebog F. Jndbunden i sjwlden ejendosmmekig farvet Kalveskind, esfterlTWnDe gam melt Kobber i Farbe cig Udseende. Pris i bøjeligt Bind säh-TO; i Pol stret Bind s4.00. sahnebog s Kalveskind, delikat chtholadebrun Farbe. Pris i bøjeligt Wind 88.80. salmebog T J mørkebtun fatvet Kidftind, sjckls den mat Kulør. Pris: i bpjeligt Bind 83.80; i spolstret Bind s4.00. salmebog U J Kallvesiind, mai Farbe eftet ihimmebblaa, med et sint Guldkork og Lillie i Guld. Pris i bøjeligt Bind 84.80. Saltscbog W Lysobrsunt ceng ergpr Ernst-edit «lelæder, med sin Polibur. Pris: i Isøjeligt Bind 87.00; i polstret Bind S7.50. salmedos x J ,,undressed« Kidstind specielt og kunstneriist killavet, i smukke os delikave Farvetoner. Mc og mit-Ie, meget sint vg blodt splende Loder, lig Plde i Udspmdh Pkis ss.90. stlmebok Y sig X. wen Wut Bind, Wäld. DAleH LUTH. PUBL. HOU5E, Blatt-, Nebs