»Yansl-keren«,
et halvugentlig Nyhedss og Oplyss
ningsblad for der danske Folk
i A m e ri t a ,
udgjoel a
DANISH LL"l·ll. l’l’l3L. AOUSE,
Blau. Nelm
·Dtmsteteu« udgaar hoer liksdag og Fredag.
Ptis pr. Ausgang
I de Form-de Stater s l.50, Udlandet Is.00.
Bladet betales l Forstwi.
destillan Betaling, shkessefomndring og
Inder angauende Bladet adkesseres:
DAN lsll LUTlL PUBL. UOUSE,
Blatt, Nebr.
Respekt-n I. M. Und-rieth
Ille Bibl-as til «Daustecen«s Jndhold:
Ifhandlingek, Kocrespondancer II Attiklet
If enhvu Art, liebes adresieket !
I. M ils-versen, Blan, Rebs
sstskeä sc- tbe Post Olfice It But-. Neb»
ss second Us- satte-.
—Ådsektistus Ist-I ins-ds- kuovs Iso
swllcsllow
,,Danfkeren«
Mut sum til Substrideatek, ludtsl adtryk
selig Dpsigelle modmgeo at Udgivekne, og al
Gelder deutli, l Ovekenssiemmelle nnd d
Iorenede Stam- Postlovr.
Nur Lein-ne heuvenvek sig til Jolh der
Wem iBladet, eilten for at til-c hos dem
tllet for at ice Oplvgnlug om del nett-rede,
Indes de altid tauml-, at de san Its-misse
nmnet l dem Blut-. Det vil um ttl seu
Idls Nym.
Mangler ,,Teachets«.
Begvundet paa, at ca. 50 nye
Stoler stal sceltes i Gang i Wil
liams County, N. Dak» til For
aatet er der stor Mangel paa Lee
tere og Lcretinder. Denne Mangel
fsles ogsau i de dem-sie Stimmen
tet, hvor man selvfølgelig helft In
ster saadanne, som i Fetien kun
de undekvise i MwighedsMe. Gen
nemsnits-Lpnnen for krssjdelige Lee
vete er s49.00 pr. Maaned. Man
henvende stg til sMrs. W. C. Fatem,
Countj iSupi. of Scheels, Willistom
N. Dust S.Anket.
Danwille, N. Dai. Febr. 28.
Om et og andet.
Harsigten med, Ihmd jeg strev i
mit Brev til »Dansleren« akf 19.
Feb» er over al Forventning naaet,
nemlig at lede interesserede Lands
mænds Opmærtsomhed hen paa
denm Egn.
Jeg hat modtaget mange Breve
fra forstellige Egm asf Lamdet og
hat ensdelig nu naaet at faa dem
besonnt Jeg tcenktse da, der mau
fle Bunde vckte et og andet, som
andre Landsmcewd ogfaa maatte
Inste at vide Bested om angaaendss
denne Eg«n. Derfor vil jeg her
imeddele det væfentligste Jndhold as
mit Smt til de Landsmcnd, de:
strev til mig.
Fptst en lille Bemærtning og
Tal - fsor - Sidft til Brevstriveme.
II kan tro, las-re Bewies-, at J
gav mig noget at bestille; men del
svat mig on fcmd Glæde at læse og
besan eders Bube. Der var ster
Iig een Ting, der altid gjorde miq
·godt, og ssom flog mig i Møde nir
ssien i dem allesamsmem —- Du tan
Iet W, at det var det ungan
enlde at flytte her-nd til os; o, nej;
wen det var det om Samends
trangen og Kmlighed til Herrens
Sag i vor lutherste Kiste. Tal
Benner, at J itle udelod dette. Det
lettede mig Arbejdet med at befvare
edets Breve og losd mig ane, at Her
rens Finger er med i denne Sag.
Dette et mig not. Damed faar den
staa ellet falde, alt efter hans gode
og velbehagelige Billie.
Som jo allerede er meddelt: Past.
Weismsann fra Dem-er er vor Prcest
og ptcediter for vs en Gang om
Maoneden og undervifet flete unge
tkl Konstrmatiow Vi hat to Son
dagssstoler og samleg hver Smdag.
Siden Mwighseden blev stiftet, hat
M besiuttiet at scmlez un og da
W en Ugedag til Samtalemsde
ellet Abend-Mag
Bot Wolont ligger 40 Mili
sydeg Mtning fta Dem-er, sont
jp et Statuts howdwd og sen
di MS W WW.
MbotcmOMOstfvt »He
Mk ellet Mianng Ma,
M et Mist-de osg vor W
Ost-MUSAka
tu M as on. Gooo Fod over
W W or vor use-r
IUP Wtiow WM vi hat
III Is-17 M DI- gm Post
-W W W es Roma
sie-g- wh
III
L—s d
sum-me Steder helt flodt. Hist og
her paa Batkerne fes smaa Sino
partier, fom bestaar af Fyrretræer.
Langs Vandlpbene votser Poppel
og Piletræer temmelig frodigt. Jord
bunden er god Og rig nok til at
give Grøde til hvad som helft, der
egner sig at adle Paa dette Strpg.
Der er fort Muldjord fra een tEl
to Fod dyb —- somme Steder dy:
bere —- blandet med Sand elle:
med Ler. Grcesset gror godt alle
Vegne hvor der itte hat værel
pløjet, nemlig Buffalogrces, Plac
grcrs og andre Græsarter, fom af
giver rig Ncering for Kreaturerne.
Derfor er denne Egn sprst og freis: »
mest et udmcerket »Cattlecountrl)«;
—— noget de gamle Settlere ved all
give god Bested om. De kom her»
««»llerede faa tidlig som l 60erne, dai
den røde Jndianer endnu havde
hjemme her. Men —- ftattels rede
Mand maatle vige, hvor den hvide
opslog sit Bo. —
De første Nybyggere drev tun
paa Faar- og Kvægavl, hvilket jo
snaatte Være en selvsagt Ting i en
Egn som denne med rindende
Vandftwmme og frodige Græsgan
ge. Men særlig i 90erne strsommedev
de nyere Settlere herind og sloz
sig ned paa det Regeringsland, der
endnu var tilbage, nexnlig det paa
de højere Sirt-A; Lavlandet var
da alt i andre Hænder. Saa var«
Faareavlen for det meste fort-L da
alt Landet nu bleo indhegnet og
derfor egnede sig bedst for KOCH
avl. Men Farming drives ogsaa
ved Siden as med Held. Paa min
dre Ejendomsme staaes som Regel
alt grønt for Vinterfoder. Men paa
de større Manches« tcerstes See
den, da man der gerne hat andre
Mart-der at staffe stg Binterfoder
paa, nemlig ved at flaa vildt H
eller Allfalfa, som trives godt pas
chwlansd og der afgiver 3 Slet.
Det gror endogscm Paa Batterne,
men der afgiver det tun een Ind
bjergning. Der cwles Rug, Byq,
Hvede, Hat-re, Spelt, Majs og
Kartoffler o.s.v.
sSidste Aar gav hveden 20 Bu
fhels per Acer. Dette er vel sau
rere en Undtagelfe end en Regel
Men sont Regel km vi altid Bin
terfdder not og lek Majs ved Ei
den af. Dette gælder os Strumme
Paa starre Ejendornme tærsles der
hvert Aar. Misvækst er næsppe tendt
paa denne Egn, men til Genqæld
heller itke Overflod. As de 9 Aar,
i hvillte jeg har boet her, hat de
sidfte været rigeligere med Regu
7alsd end de førftr. For os Sman
solt er Maltetør og chertræaol dir
vigtig-fte Næringsveje Vi bar alle
»Separators« vg scrlger Fløden
Jeg ejer tun 80 Acres Jord, meri
deraf dar min Huttvu og jeg et
jcevnt godt Udtomme, sinnt jeg er
meget bryftfvag. Men —- ,,Hvo sin
der en duelig Huftru, hun er lanqt
mere vcerd end Perler«, siget Kong
Salomson og jeg er begyndt at tro,
at det et sandt. — Men ellers bør
en stsrre Familie verre i Besiddelfe
af mindst Vz »Section« af den be
dre Jord uden Geld for rigeNgt
at tunne ernære sig. Derpaa tan
der holdes 12——15 Maltetsn 3
Hefte o.s.v.
Jorden er let at dytte. Langs
med Vandlsbene drisves der lidt
Jrrigatisosn men ellers ingen her
Pan denne Egn Vi maa nøjes med
Eden Regu, der tommer fra oven
ned. Men der falder mere ·Regn
her eer paa de flefte Steder i Co
ilorwda Biergene over hvilke Tor
denbygerne for det mesie danner stg,
kuraarsager hyppige Reginstyh der
ofte udavter stg M Skydrud, Tom
en entelt Gang san være ledsaget
af Hagel. »Cyc-lon5« tendes itte
paa denne Egn. Warmen om Som;
meren kan paa Grund as den lette
Bierglulft erldrig bllve tryktende.
Mute-m ex mir-d me m Fwsr pml
Ratten og tlar Sokstlndvefr om
Degen. Men det er en Bleiseng og
der-for let MAY J en rasen
de zart tan Naturen wade os
den paart-de Skde M og sive o
en M M med Lin-d og
T
!
:
T
Z
F
storlne forefaldesr gerne i Marts og
April. Man tan frei-des ude del
nieste af Tiden paa alle Aarstider,
.l)vi«ltet jo er særdeles heldigt for
svagelige FOU. Trce for Brændc.
,,Fence.posts« o. l. samt Kul ler
hidindtil været at fna for at hente
Det. Trceet begynder vel at blioe
5parsomt, men Kul er der not af.
Jeg hentede Kul sidste Vinter paa
et Sted, hvor Kulaaren var fra
5 til 20 Fod dyb. Men tolnmer
Jernsbanen igennem her, hvillet nceps
Pe betvivles, faa faar man natur
ligvis itte fri Kul, da del er paa
private Ejendonrme, dette findes.
Men saa tiltrænges det heller itle
iaa haardt Det bedste Blpdtnl kan
lobe-Z for 4!,Zz-—5 Poll. per Ton.
Saa lidt angaaende onitalte
WRailroadlanM Der ligger nu iali
7334 Sections, foin er til Salz
ior 61,L·- Doll. per Acer. J Fjor
folgte-J samnie Land for 3 Doll per
Acet og var til Salg hele stdsste
Sommer, og sidste Efteraat for
51,53, naar det tobtes altsaninien
under eet. Nu er det til Salg i
balde »Sections« eller mere til
ooennævnte Pris. Det nieste af det
er sint Land med gode Græsgangr.
Flere af disse» Sections-« Ist-der
samtnen hjørnevis og udgør store
»Pa-stures.« Der er Ferne om alle
vdre Stdn-.
Bare dette Land blev oplpbt af
Landsmændl ——· Jeg lan derfor il
le slaa mig til Ro, ferend det er
taget i Øjesyn af interesse-rede
Landsmændz thi jeg ved, at gode
danste Hjem tunde grundlægges
her i dette sunde Klitna, og Her
rens dyrebare Sag feres frern til
Sejr iblandt os· Flere Landsmænd
ventes —- i Henhold til, hvad de
strev — hertil inden lort Tid.
Det maa ste nu, hvis denne Sag
at danne en danst Koloni her, sta:
lnkles. Sknlle Danften ille list
iaa godt lunne tlare sig her som
enhver anden Nation? Vi trot det.
Det vil bnn koste Rejfen at bese
Landet. Men en Reise til Colvu
dv lan neeppe i sig selv være var-di
.løs. —
Dermed var saa denne Sag lagt
hell hen til Landsmands Oper
»:-ejelie og fprit og fremnrest i Hee
rens Mand, sorn ogsaa hat dannet
renne Egn og et aaben til at del
sigm —
I Saa. til Slutning lidt orn min
for-sie Morgen i Colotado. Jeg
hcvde den Gang opgivet Læsninq
ved vor Stole i Blair, og ncesten
dsende ledfagedes jeg af den Min
de, sorn nn er min Halten her til
Colorndo. Jeg breiter det nol. Dei
mr en Ssndag Morgen. Et red
ligt Stæt i Ost paa den klare bla:
Himmel bebudede os Dagens Frem
tJrud, medens man tott efter l del
fjerne stitntede Klippebjergenes inz
dcettede Tinder. De sovende rei
sendc begyndte at riete paa sig,
ibllandt hvilte befandt sig en cldre
stotst Dame —- Ewte efter en
Priest. hun hat-de veret en Tut
hjemme i Fædtelandet men var nu
paa Tilbagetejssen til Meinst-ou,
Colo» hvor hendes Sen boede.
Hendes Mund var dsd af Tier-ing,
og Sonnen var angreben as sam
me Sygdvni. J Nattens Leb hat-de
thun lagt Mærte til es og gcettede
vor Reises Metal. Da Moment-arm
ringens Stær brød ind gennein
IVinduerne, rejiste lyun sig op, hilste
.og talte venligt til os. Og i tsorte
Fmen tlare Trcel meddelte hun os
nogle as sit Livö tungeste Sargu
Men i det hun fortalte oni sin Sen
«- VM Weste hun endnu havde
MVCSC laa sudbrød hun, ment Øjetz
Glanz lyfte i Morgenstætet, med
den tongelige Sanger: ,,Heerene er
Jsorden og dens Fylde«. —- Dek var
Jld bagved de klare, drybe Øjne
under set splvgraa Haar, medens
hun,stuende nd over Qual-siebet
udtsalte disfe Heere-te Ord. En
MWflsjindtminSjcel
og satte naget i sterlere schwelle
«- Wk- lvm jeg vil Mde Tro
Pan Ende Almagt, Mitglied og
Allestedencevcerelsn Det par en
tort Peædilen, men ies qlemte den
aldrlg l de nu smvl 11 Naht
Wlke leg fmdedes der t REM.
M W del W, endlos den
MMMMUMM
GEW- heilt-INDEM
quhmmd Hut-W .
Mensdeneeneln HWWd
Monat Wiegen-disk
eeesnnsots— Wachean
Wyom- met-ei
L
det er paa Dalens Grasgange —
san staat jeg paa Den-eng Jord
bund, paa Fadetens Ejendom —
baaren og opholdt af hans Al
magt pg Kærkighed
Ja — sasaledes var min føkste
III-argen i Colokado —- den IM
sikkring om Faderens Kerlighed til
sit Barn —- et Forspil —- tør jeg
haabe for Jesu Skyld —- paa den
sidste, jeg stal opleve her.
Jeg staat alt nu ved Grænsen
as et herligete, et bedre Land end
Fette — Gud give det for Jesu
Skyld — stammen-de pasa gamie
Mofe’s Bon: »New, lad mig fake
over, og lad mäg sc det gode Land
som er paa hin Side Jokdannem
dette «gode Bierg og Abwan —
Dette «forundes mig spart for Jesu
Bfod, som hat aftvcttei mine
Sypder.
»O, Kanaan du staune Land!
O, kunde jeg dig faa!
Mit Hierte staat i Længfels Brand,
O, kunde jeg dig faa!«
Detmed en venlig Hiler til
alle, hvem disfe Linniet komme for
Zie.
Edets
S. H. Darum.
Kiowa, Com.
Inder Missions
Organisation.
Vi hat forstaaet, at flete af vote
Lesete ikte er nojet med, hvad oi
bar meddelt om »Den indke Mis
sions Repræsentantmode« i Odenssk
den 18. Februar. De onsker noget
mere, saa de kan sattes i Stand
til bedre at folge med Kittetampen
derhjemme og da scerlig Bemgel
sen insdenfor Den indre Mission
Vi stal saa for at jin-bekomme et
saadant Ønste eftek Erisieligt
Dagblad" meddele Past. C. J.
Holsts Fotedtag ved nannte Mode.
Dette Fotedrag behanlek nemIig oet
SpstgsmaaL som for Tiden er mest
bkændensdr. Provst Zeuthens og
Pastot H. Ussings Fotedrag var
nærmest tun indledende og begunn
dede Jndtemistsions Syn paa For
fatningssporgsmaalet, hoad ogsaa
var droftet i det Afsnit af Past. A.
Schachs Foredtag, sont vi sidst
meddelte, ogfaa efter »Kr· Vglle
Resten as hans Foredrag agtet vi
cwaa at meddele, men oi hat ikte
faaet det endnu. Passi. Holstg Fo
redrag folget da her.
En ftiviltig Menigheds
ordning.
Ved vore Forhandkingek om Ri:
teforfatningssagen er der hele Ti
den den Vansielighed, at oi staat o
ver-for noget, som i Virteligheden
vil blive ordnet af andre, endogsaa
If Fasttorey som itte behover at
have noget med Menigheden selo n
gere. Vi maa der nojes med at
gste Henstillinger.
Bed den Sag, vi nu gaat over
til, er der den stote Fordel —- men
cgsaa et dermed folgen-de stort An
svar -—, at den mennestelig set tun
afhcenger af, hoc-d oi selsv besluttek.
Vi tan her ttcesse en Akt-reife som
lan faa oidt rettende Betydning.
Og da jeg trok vaa Sagens Rh
tiqhed, tan jeg itke nægte, at jeg
af hele mit Hierte Unster, at det i
Dag man blioe besiuttet at optage
et Arber for at danne en fkioilliq
Menighedsokdning blandt Jud-e
Misssions Venner.
sMen for at Vennerne kan have
nogen Forudfætning for at nesse en
Ahnele stal jeg s mit Jndled
ningsforedrag soge at besvate de tre
Sporgdmaalt
1) hvotledes stal vi organiseke os?
2) hvorfor stal svi gpre det? B)
hvooledes stal vi tvcerkfcette Sagen?
I.
Its stal altsaa tsvst prsvo pas at
give en Stitse af en ftivillig Me
niighedtotdntnz faaledes sont den
forelsbig hat formet sig for min
Junke.
Fltst M jeg W two-le Cl
mtndeltge Gambseetningm fom
hele Ttden man tagttaget Det er
Odem, som det Wg vil oeete
Muskel-ist at faa gemiemfort t en
Rkirieforfatntng, men sont netop tan
og bse gememe t en fetvtlltg
Menschedsoetmtngk Det maa hele
Mmtiart,atdetkaeeteu
W bot-gewa- nmt en Mrt
tief-ils W, der M damit.
s— —I
Der-for nhaa vi klatt og bestemt nd
tale vor Tilslutning til vore evan
gelist-lutherfle Bekendelsr. Dei vi!
tun fsre til Kiv og Slappekse af
Arbejdstraften, dersom vi vil samlc
andre end dem, der aabent og klarx
betender sig som evangelist-lutherste.
Men vi maa tillige have det. som
man ikle turde tsage med i Kitkefori
fatningsforsiaget, at den enkelte.
der onstet at tilhste den ftivillige
Menighedsordning, b e te n d e r at
væke et Mennefte, der tksor paa Je
sus Kriftus som sin Ftelset, eller
i hvett Fald af Viert-et begækek at
tilhsre ham og hans Menighed.
Oa der maa tunne anvendes Me
nighedstugt overfor dem, som i Liv
eller Leere aabenbatt viset, at der
ikte et Sandhed med dekes Tilsiut
ning til den Tro, som de ved Opta
gelsen hat bekendt sig til. Denne
Tugt maa eftek Guds Ord bestaa i
Formaning, .nen hsvis Formaningen
er fragtest-T i Udelutteise.
stet bis-se alminsdelige Grund
sætninger iagttages, tænier jeg mig
i ovrigi Sagen ordnet gennem de
tre Led: Mnighedssamsund, Me
nighedzforbund og et Landstr
bund.
Menighedssasmfundene bar opre:
tes i ethvett Sogm hvot de aande
lige Fontdscetningek derfok er til
Stede. Mangler Fomdscetningers
ne i et Sogn, er der intet i Vejen
for, at de troende der til en Begyn
delse stutter sig til Samfundet i ei
Nabofogn, indtil de naat saa vidi,
at de kan stifte deteö eget Stint-fund
Enhvek, som mstek Optagelse, bot
over-for et af Stytelfenö Medienp
mer udtale sig om sit aandelige
Standpunkt, og optages da af Sty
1elfen, naat der ille et nsoget vit
tetligt, foin aftkæftet vedkommen
des Bestendelse. Naav Stykelsen
itkste Gang er valgt, kan man tren
te sig farsiellige Monden hvotpaa
den for Fremtiden suppleres. Dens
Medlemmer tan neiges paa Lin
tid, hviltet jeg trot hat sine be
stem-te Fordelr. Thi den, der faar
en saadan Madg, faak noget i Ret
ning af et Embede’i Menighedem
noget i Lighed med de eeldfte i de
istste Men-ighedet, tun at de nu itte
et otdimtede. Man undgaar d-:
Valgagitaiionet. Og man faat i
M Grad at spie, hvilket Anspa:
der et ved at foretage dette Balg.
og hvot onchyggeligt det der-for bot
sie —- efier akvorlig M og Oper
vejelfe. Vil man derimod velge for
et bestemt Tidzruny bit man visi
nok for at fslse Jndre Missions
gamle Pratöis kade en Del af Mad
setne bliive besat ved Selvssuppleking.
Naar en saasdan Styrelfe, et fri
villigt Menighedsraad, er vang
tot det have Overlcdelsen as heke
Missionsvirtisomheden og Sam
fnndslivet i Zognet, for saa vidt
Virksomheden tilhøker Jndre Mie
sion Det fkivillige Menighedsmad
bot have Jn-df1ydel-se paa Wir-Mom
heden i Spndagsstolen og de unges
theninget, og hvad der for svrigt
er mget op cller skal tages op of
Missionsarbejde
Er der en twende Pkæsh sont san
samnrbejde med Jndte Mission,
bot han selvfolgelig vae med og
som Regel Formand i kaelsen.
Det slyldek vi det Zirkelige Embede
fom en Herrens Ordning, og der
ved vil der vcere de ststste Found
fætninger for, at Akbejdet kan lyks
Les baade udadtii og indadtii. Men
er der ikke en Ptæst mod de nenn
te Fotudsætninget, maa Samfundct
alligevel organisere stg og akbejde
paa egen Haand, rede til, nsaak For
holden maatte blive gunstigere, at
komme til at staa i et kegulcett For
hold til Embedet.
En Menighedssamfundskasse bot
oprcttes, smret as det frkvillige Me
nighedsraad, og for hvillen der hvert
Aar asscegges otdenkligt Regnsiab.
Der kunde muligvis dannes en
frivillig Menighedgokdning nden
organiserede Menighedsfamfund med
jndstrevne Medlemmek, idet man
nøjedes med frivillige Mengbedss
raad, fom blev valgt en Gang for
alle og siden supplekede sig selv, el
ler fom valgtes paa Tid f. Els. af
de aktive Arbejdere i Menigheden.
Men deningen vil dog alttd kom
me til at blive mindre fast fundeteL
derfom man ikke gaar til Opte!i
telfen af otganiserede Menighedss
samen-d.
Dei noste Trin i den frivimge
Menighedsordnnpg stubde væte Me
nighedsfsorbund, d. v. f. en Sma
menslsutning af Menighedssamfuns
dene i de enteite sttrre Egne af
Landes.
sJeg havde nprindeliig tcnkst mig et
Menigedsforbund for hvert Stka
Men jeg set godt, at det vil blive
altfor omfattende for flere Stiflexsz
Bei-kommende En lignende Indi
deling as Landet, som eftethaanden
ev stet i Dunst Midsionsfelstabs
Kredöfotbund, vil visi være fpassen
de. Maighedsfotbunsdeneg Opgave
viI da blive at sstge for Fellesmsss
det, baade Fokhandkings- og Op
byggeksesmpder og Representansk
I —
Vlc l oRlNA er InseHoc at ocke en paolldeltq Moman Behandunqsor de
neue vers-ce, Its-eilte on vespaie chauen-se samst
istnseliq Essai-es i alle Verse Nonne-. ssetidltist Immer-s- o.i.v»fomak1uqet ved coeca-i
stmnaelsk. ubsmnksomned neue Man-t. noli-weilst o. L v. Ten them-e et nebst-I Idee-ei
III sem va » Irr-Mr III-stud- Inkees oq Iwane-. Tequek Bist-et des Hunde, Ieise
weastense og uns-ems- cmi·v, um ec den sskite Betst-geheim must-usw san-sieh
Ame oa erkenn-tu del-seh J dem Lioets Kann- og staviq zkkmadsmehen et der tun en Mache
at bethlde Enndheden paa, neun-? ved at bnkwe ist-sah Lesen-et ou alle den mer« eller tnmske
tkstteklltstivscusde ceqanee n Im Einst-as . onst Mr Ia Eueres hoc Many og Its-Inder
yletoeinqssetmuslsuaess hat gis-It bei-e Ue andre, oa tyqu den hoc skim for andre tun den pas-a
alte for Den-. Menge Ists cvfaeenhed eg de singe Laut-de ovskbevtler enhvek okn at den et en
siskee Helotentum-. el Lesen-h Ritters-solle oq en teth billig hinsank-IV Iom
silberedei serkkm euc- en vers vvgwne Symptomen send titu- Itmwtsmlmen i Das.
TIS VIcTOKINA OMPANV. Dest. A. Kyot- stL sc Des-does- steoct· chlcskch Illinois.
.3.
A »
Bøger for Konfirmationen.
Under Fadethaantx As imku M. Pstkksm no Sidek um iudouadeu.
Tkykt pas Dækdeleg fintPiWIk me) lminne Turm-. Wi. We. -
Tit Konstrmandesk im Jnvksmisiwsmk C. se. ums-. m ckv med ad i Liver
72 Erde i qodt öhirnnggbind .2t)c.
Faun-I Inten: Til Kviisikmalldcn med Frimrb as lTasiot J. Stren- M th
inka usigcnvn Bogens sent-hold et mnDI g sandt, byvek et vaune og ind
t nennend-.- Frmnmnaggokb ou mangt et got-r "·m-Jd fta en as d- ner I Lande
tsiv . ungss Der l)ar1agtjatil:(enu, dereo Fiel-en Inaatte lieggc sag re Its-m
ms del-« .- .1 Umn, som her gross dem, da vtlve del blwe nl Jn- s
vo« den-. . ( Bogen er paa 66 Sum, Indbnnben i tumponeket setzt singe-ihrs
op, kann ist-c
Ero«-1:«- this-ums for den, der vil from i Buben. As n. Je M »s
ic«uii.n Hin-e otrpes Wenngmingcr ove: Troens Hin-In :«9-s««. .-«s ist«
indess-exi. Butnsbnanhedeng Betonung Ililkoxdknhmz »Gewinn« Hut-»
m i,:s». Ist-gen « um MS since Strich govt mdbnnsen s someone-et chik
Links-Rund Orts-Mk
Cis llll « PFN hkllch Tillus Detxagminger veki flousimmkionen on un
nur- « n :— G s Jesss c Boa bebst-et mqu Anbeoling dsI oen hat naaet
nn Isi« s m LL tust-. 157 Sitten Juni-holder U usiwlsjgr. hmeiizke
m .1.s««gx«- zukn ei 40c.
Its-f vxx I i. LFIIQE.).fm«1Inge Meend ei »1’—a«-·toe(«eorq E senkt-. Ij For
u Nr -.i- ndisz -."ukx,s«1nlsætse den nage 1 Stand til at oufnlve Apostels-no
In , Es -.1-.c » scaku mn i Trom, vckt issatskiq, ocrr ncuk«, m den ntl In e
pas-s snoi -. .·.:.sd, tm Inn irinore Aantk Gmel og Lenkmkim Zynrwm
s« - :.« e c« .«s unmi- (-.odt imn Iwnnnnanonssaor. Jaoholoek M Stock-«
l:,(«- Hm- 1 ni- Hin t Woan Pius 50e.
Ists Da ZFIM En «-«og vor nnge Kosnver. cgian af anmr Neu-g Eos-end
As ,:«-,««k).- J f» --e,.z fek ggk -n unq vckd lg no noe ma ehe-J Iris s «s «
p- ; sktkk tin-« sg «n.;«1,suhunbisgundte at bede. Mutes essei Wen h .«
li ,’i minnen csg t.tk oc- og oetngnede dem vor, bund tmn Mode Eins-tm
b- n«.-e ( Um Log. LIugJI et pqa Ist-Stdn og ittdtholoec lU Stock-c- Prsien
H -«I«c·
Jst-in Bill-km Digi as A. Mund-. weihe-. Fim im. soe.
Tritt-W km Akt-is Mod. En lille Statkiste meb Bibelfptog sg et Vers til
hoc-. »J, i want. As 7Ben ta Hamen- Med For-nd if Taf-or Vily. Beet
og Z. »ein-Ofen 400 smaa Idee, psa godt Was-ic, net impli- 40c.
III-Ab mmrns Sfutkisse Bibelspsog of Salmeveks til hvek Tag I klarer
gas m q- en fRen of de unge- Scnukt nob Zw.
Io. Inn-U tut-mag genasmtmtteu med huoe Mode til Netstegnelfe as
mundeuasuiigs Vesioenhepee von de sen-stelltest dnge ihele klaren 50c
Un passende Mode m Konsttmandee eIet til de sipm Smscagsikolabscn
Beil-l nogle af III-. Bsget iot konstitutiv-es
DAleH LUTH PUBL. HOUSEp Mai-. Ue .
MOOOIOOOOOOOOOOIOIOOOOOOOOOOIOOOIOOOOOOIIIIOIIIIOOIIOOOOOOOIOOIOOIOOOOIO
